Issuu on Google+

Landmænd høster stadig støttekroner for gyldne hektarer En reform af landbrugsstøtten åbnede i 2005 op for, at kvæglandmænd kunne rydde deres jord for dyr og sælge det meste af den, men stadig få masser af penge i landbrugsstøtte. Men allerede inden da forsøgte politikerne at undgå dette, ved at tolde landmændene. Man mente da at have lukket hullet. Men syv år senere høster landmændene stadig støttekroner for kun få hektarer jord uden dyr på, siger ekspert. Af Pernille Ulriksen

Jens Hansen er landmand. Han har fire hektarer jord, hvilket svarer til omkring 6 fodboldbaner. For hver af disse hektarer får han omkring 15.000 kroner i landbrugsstøtte hvert år, selvom han ingen dyr har. Hans hektarer er gyldne. Men dette skulle slet ikke være muligt for Jens Hansen. For selvom en reform af landbrugsstøtten i 2004 giver landmanden mulighed for at tømme stalden for dyr og sælge sin jord, men stadig høste masser af støttekroner, står for døren året efter, mener politikerne allerede inden da at have sat en stopper for dette. Men i dag, seks år senere, kan Jens Hansen stadig få 60.000 kroner i støtte for sine få gyldne hektarer, fordi han valgte at rydde dem og sælge sine dyr på det rigtige tidspunkt i 2004. Det fortæller teamleder for kvægproduktion i Agrinord, Arne Munk.

Europæisk enkeltbetaling Reformen, der i 2004 gør det muligt for landmænd at modtage en massestøttekroner for jord uden dyr, er et initiativ af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er en del af EU’s beslutning fra året før, om at reformere hele den europæiske landbrugsstøtte, og meningen er, at de europæiske landmænd skal lokkes til at producere, hvad markedet efterspørger i stedet for, hvad der giver bedst støtte. Reformen gælder for alle EU-landene. Men det er op til de enkelte medlemslande, hvordan de vil bruge den såkaldte enkeltbetalingsordning. Ordningen betyder, at de europæiske landmænd ikke længere får landbrugsstøtte efter, hvor meget de producerer, men efter hvor meget jord, de ejer. EU foreslår, at medlemslandene skal udnytte enkeltbetalingsordningen ved at fordele deres totale landbrugsbudget mellem det antal hektarer landbrugsjord, som landene har. Dansk hybridmodel I Danmark vælger man at versionere enkeltbetalingsordningen og skabe sin egen model, den såkaldte hybridmodel. Og det er denne, der i 2004 åbner op for, at kvæglandmænd kan trække sig tilbage, men stadig høste bunker af støttekroner for kun få hektarer jord, uden dyr på. Det kræver bare, at de i en bestemt referenceperiode har haft et aktivt kvæglandbrug. Danmark vælger at fordele de 7,4 milliarder kroner, de modtager i landbrugsvaluta fra EU sådan, at kun fem milliarder kroner af dem går til landets 2,6 millioner hektarer. Det betyder altså, at hver hektar bliver mindst 2100 kroner værd i landbrugsstøtte. Resten af de 2,4 milliarder kroner af den danske EUstøtte går eksklusivt til landmænd med kvægproduktion, og hver landmand får 65 procent af det beløb, de modtog for deres dyr i årene 2000-2002. Dette beløb fordeles ud over landmændenes jord, så hver hektar


udløser, hvad der kaldes en betalingsrettighed. En betalingsrettighed kan maks være 37.500kroner værd, men man opnår kun så højt et beløb per hektar, hvis man har stor kvægproduktion og modtager det såkaldte kvægtillæg. Det forklarer Arne Munk, der er teamleder for kvægproduktion hos Agrinord. I 2004 er det omkring 2200 af de 33.000 danske kvæglandmænd, der kan høste de 37.500 kr. per hektar, viser tal fra Fødevareøkonomisk Institut. Landmænd kan udnytte gyldne hektarer Inden hybridmodellen dog overhovedet er blevet trukket ned over hovedet på de danske landmænd, opdager man i 2004, at modellen åbner op for, at kvægproducenter kan tømme deres stalde og stadig få støtte for jord uden dyr, hvis bare de havde et stort kvæglandbrug to-fire år før. Det kan de, fordi enkeltbetalingsordningen giver landmændene landbrugsstøtte efter hvor meget, de fik udbetalt for deres dyr i årene 2000-2002. Men hvis en landmand sælger eller udlejer sin jord efter 2002, hvilket de fleste landmænd ifølge Arne Munk fra Agrinord kun gør, hvis de samtidig skiller sig af med nogle dyr, kan han altså i årene efter 2002 stadig modtage masser af støttekroner, hvis bare han havde et aktivt kvæglandbrug i referenceårene. De få hektarer jord, en landmand kan stå tilbage med efter 2002 bliver altså gyldne, fordi de stadig udløser landbrugsstøtte, selvom der ikke længere er dyr på dem. Ordning skal lukke hullet Muligheden for at høste støttekroner til de gyldne hektarer opdager man allerede inden, at hybridmodellen indføres i 2005. Det får hurtigt politikerne op af stolene, og mens markerne lægger sig hen i efteråret 2004, gøres daværende fødevareminister, Hans Christian Schmidt, opmærksom på

problemet. Han udtaler da: ”Der er ingen, der har ønsket, at kvægpensionister skal forgyldes, når blot de har nogle få hektar jord. Reglen er umulig at forsvare og forklare, og den vil jeg gerne bekæmpe.”

Derfor vælger Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti samme år at indføre en reducerings- og toldningsordning, der skal forhindre kvægproducenterne i at spekulere i at afvikle deres landbrug, men stadig modtage støtte for det. Ordningen går ud på, at man reducerer og tolder landmændene, samt ser på, hvor meget støtte, de fik i årene 2000-2002 og ganger med antal hektarer i 2005. Samtidig får alle landmænd, der får kvægtillæg i landbrugsstøtte, trukket i alt 56,2 procent af deres støtte i årene 20092012. Uanset, om de har solgt eller udlejet deres jord, eller ej. Derudover tolder man på den måde, at landmænd, der har reduceret deres landbrug før d. 15. maj 2004, får trukket op til 90 procent af deres støtte. Ifølge politikerne virker tiltaget forebyggende mod de mange kvæglandmænd. Venstres fødevareordfører, Jens Kirk, udtaler nemlig senere i 2004: ” Vi har fået lukket det meste af hullet. Det drejer sig vel omkring 70 procent af de pensionerede landmænd, der modtager støtte, som bliver ramt af vores tiltag. Jegtror det bliver sjældent at finde nogen, der får en halv million i støtte, men jeg kan ikke garantere, at det ikke sker.”

Ikke en effektiv ordning Men ikke alle er enige i, at hullet er blevet lukket. Arne Munk, teamleder for kvægproduktion i Agrinord beskylder nemlig reducerings- og toldningsordningen, for ikke at have virket godt nok: ”Ordningen var ikke effektiv. Der er stadig landmænd med gyldne hektarer,” siger han, og fortsætter: ” Toldningsordningen løste et politisk problem, men i realiteten har den ikke været særlig effektiv. Jeg tror ikke, den har afværget, at mere end 30-40 landmænd er blevet forhindret i at koncentrere deres dyrepræmier på få hektarer.”


Arne Munk møder de pensionerede landmænd, der stadig høster støttekroner for en produktion, de for længst har afviklet i sit arbejde som teamleder for kvægproduktion hos Agrinord. Desværre kan det være svært at identificere disse landmænd, fordi der er ingen, der holder øje med, om systemet fodrer landmændene med penge for afviklet produktion, fortæller han. Dog kan Arne Munk forklare, at landmænd, som solgte deres jord og dyr før d. 15. maj 2004, blev ramt of ordningen, mens landmænd, der først afviklede deres landbrug herefter, kun blev ramt af reduceringsordningen og ikke toldningsordningen. Toldningsordningen er den værste for de landmænd, som gerne har villet spekulere, fordi den betyder, at de er blevet frataget op til 90 procent af deres landbrugsstøtte. Reduceringsordningen er blevet trukket ned over hovedet på alle landmænd og betyder, at man får trukket i alt 56 procent af sin støtte i årene 2009-2012. Landmænd lever stadig af gyldne hektarer Ifølge Arne Munk, teamleder for kvægproduktion hos Agrinord, betyder den ineffektive ordning, at der altså er stadig er landmænd, der høster støttekroner for deres gyldne hektarer i dag: ”Man kan stadig spekulere i det. Og det er stadig muligt at udnytte de gyldne hektarer i dag,” siger han. Og det

gælder de landmænd, som kun rammes af reduceringsordningen. Historien om landmand Jens Hansen er altså således, at han i årene 2000-2002 får 37.500 kroner per hektar i landbrugsstøtte, fordi han har en stor kvægproduktion. Og da han på det tidspunkt har 20 hektarer, får han altså 750.000 kroner i støtte årligt. Så kommer landbrugsstøttereformen, der giver ham mulighed for at tømme jorden for dyr, sælge store dele af den og stadig få masser af penge for den. Det opdager politikerne og indfører en ordning, der skal forhindre dette. Først tager de 2200 kroner per hektar af al

den støtte, som Jens Hansen får. Og så har han stadig 35.300 kroner per hektar tilbage at indkassere i støttekroner, i alt 706.000 kroner for de 20 hektarer, som han ejer. Men Jens Hansen vil gerne udnytte reformen yderligere og undgå, at politikerne tager mere af hans landbrugsstøtte, så derfor venter han med at sælge sin jord og sine dyr til efter d. 15. maj 2004. På den måde bliver han nemlig kun ramt af reduceringsordningen og ikke toldningsordningen. Og så længe han stadig har mindst to hektarer tilbage, kan han godt få støtte. Reduceringsordningen betyder, at Jens Hansen får taget 56 procent af sin støtte i årene 2009-2012. Det vil altså sige, at han ryger ned på at modtage 15.532 kroner per hektar i støtte, i alt 310.640 kroner, for de 20 hektarer, han havde i referenceårene. Og siden da har Jens Hansen solgt 16 af sine hektarer og dermed også sine dyr, så han i dag kun ejer fire hektarer. Men stadigvæk får han mere end kvart million kroner i landbrugsstøtte. Som Arne Munk fra Agrinord siger: ”Hektarerne er ikke lige så gyldne mere, som de har været. Men de er stadig gyldne.”

Løsning måske på vej Jens Hansen høster en masse støttekroner i dag for hektarer og dyr, som han havde for længe siden. Men ifølge Arne Munk, teamleder for kvægproduktion i Agrinord, varer det ikke ved. Reduceringsordningen slutter i 2012 og året efter står endnu en reform af landbrugsstøtten for døren. EU er netop nu i gang med at forhandle en fælles landbrugspolitik for medlemslandene, men der er intet fast besluttet endnu.


Landmænd høster stadig støttekroner for gyldne hektarer