Valgfagsmesse 2016 tirsdagspartnerskabet

Page 1

6 1 0 2 E S S E M S G A VALGF T E B A K S R E N T R A P S G TIRSDA


1. Innovation og bæredygtighed Kunne du tænke dig at være med til løse morgen­dagens miljø- og ressourceproblemer? Har du lyst til at samarbejde med store virksomheder? Vil du lære, hvordan man tænker på ”kanten af boksen”, og kunne du tænke dig at se din egen idé blive til virkelighed? Vil du lære, hvordan du sælger din idé på en god og overbevisende måde? På valgfaget kommer vi til at handle på baggrund af faglig viden koblet med udfordringer fra den virkelige verden. Der er allerede etableret et sam­arbejde med moderne bæredygtige virksomheder som ”Fjernvarme Fyn”, ”Odense Renova­tion” og ”VandCenter Syd”. Virksomhederne giver jer et indblik i deres op­gaver, virksomhedens organisering og opsætter en eller flere problemstillinger, de selv finder udfordrende i deres virksomhed. Du finder ider til fremtidens miljø- og ressource­løsninger på virksomhedernes problemstillinger og gør ideéerne til virkelighed. Fra idé til virkelighed i en moderne virksomhed, i et bæredygtigt miljø- og ressourcemæssigt perspektiv. Sted: Ejby Mølle Renseanlæg, Ejby Møllevej 22, 5000 Odense C Lærere: Rami Dibaje og Marie Lodberg

2. Journalistik - en god historie Er du nysgerrig på verden? Kan du lide at fortælle historier? Går du rundt med en drøm om en dag at blive journalist? I dette valgfag lærer du at være reporter, og du kommer til at prøve at producere fortællinger til både radio og sociale medier. Undervejs i forløbet får du et indblik i den journalistiske hverdag. Du kommer til at møde forskellige journalister fra DR Fyn, der vil lære dig om idéudvikling, research, kildekritik og fortælleteknik – og du får styrket din lyst og evne til at fortælle den gode historie. Sted: DR Fyn, Lille Tornbjergvej 10, 5220 Odense SØ – og der, hvor du bor Lærere: Journalister på DR Fyn


3. Byggeri & håndværk I valgfaget Byggeri & Håndværk vil du få kendskab til en lang række super spændende håndværksfag. Du vil komme til at skulle være ”håndværker” i et tværfaglig byggeprojekt. I byggeprojektet vil du komme til at arbejde med fagene: Tømrer, murer, maler, elektriker og VVS. Vi vil udfordre dig i at skulle skabe noget med dine hænder. Du kommer derfor til bl.a. at skulle tegne, hamre, save, male, mure, skrue osv... Valgfaget foregår på Syddansk Erhvervsskole. Du vil derfor få en enestående mulighed for at opleve og lære den kultur, som er gældende for de enkelte håndværksfag. Du vil ligeledes opleve og få kendskab til, hvordan de forskellige håndværksfag samarbejder om en byggeopgave. Du skal vælge valgfaget Byggeri & Håndværk ”... Hvis du vil bruge mere end dit hoved...” Sted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. Lærer: Nicolaj Duus Baadsgaard


4. E-sport Er CS:GO, LOL eller FIFA lige noget for dig? Så har vi et godt tilbud! Nu kan du træne som en pro. Om det så gælder CS:GO, FIFA eller LOL, så giver Boldklubben Marienlyst giver dig mulighed for at vælge et valgfag, hvor du kan dygtiggøre dig, uanset om du er nybegynder eller øvet. Der bliver tale om dedikeret træning og undervisning samt test i kamp. Træningen og undervisning er bygget om som et todelt forløb, hvor spillets strategiske elementer og overvejelser gennemgås, hvorefter du og holdet træner det i praksis.

Ud over det individuelle niveau i træningen lærer du også at spille sammen som et hold. Derfor har vi også fokus på kommunikation og teamroller samt performance. Du bliver også præsenteret for grundelementerne i den planlægning, som går forud for afvikling af de såkaldte Major-events og større LAN-begivenheder. Endelig kommer vi rundt om alle de andre ting, der er væsentlige for at blive bedre – fx styrkelse af koncentrationsevne, kost og teamspirit. Sted: Boldklubben Marienlyst, Windelsvej 138, 5000 Odense C Lærer: Troels Mulvad


5. Zoo Vælger du et valgfag i Odense ZOO, vil du komme til at lære om forskellige dyrearters adfærd og særlige

tilpasninger til deres levesteder. Vi vil snakke om dyrenes camouflage og signalfarver, deres

sanser og en masse andet. Du vil blive undervist i evolution, dyregrupper (pattedyr, krybdyr, fugle, fisk, padder og de hvirvelløse dyr), truede dyr og om, hvordan klimaforandringer påvirker dyrelivet. For at blive klogere på chimpansernes adfærd skal du sammen med de andre elever prøve at observere dem, når de fodres. Du vil på et tidspunkt komme til at lave små filmklip af dyrene, ligesom du også vil skulle prøve at fortælle/formidle om dyrene til de andre på holdet.

Mange af de ansatte i Odense ZOO har forskellige uddannelser. Du vil blive præsenteret for flere af de ansatte og dermed komme tættere på, hvad Odense ZOO er for en virksomhed, og hvad der skal til for at drive en moderne zoologisk have. Sted: Odense Zoo, Sdr. Boulevard 306, 5000 Odense C Lærere: Medarbejdere i Zoo


6. Entreprenørskab og innovation

Vil du lære at ”tænke ud af boksen”? Kan du lide at arbejde sammen med andre om at løse en opgave? Som en del af valgfaget Entreprenørskab og Innovation, får du mulighed for at arbejde innovativt og kreativt. I samarbejde med Tietgensskolen skal vi arbejde med spændende udfordringer som: at omsætte idé til færdig produkt at styre et projekt at generere og optimere ideer at præsentere din idé/dit produkt – i tale, tekst og billeder På valgfaget skal vi deltage i projektet ”Next Level” med Fonden for Entreprenørskab, der afsluttes med en konkurrence. Sted: Kroggårdsskolen, Smedebakken 24, 5270 Odense N og Tietgenskolen, Lerchesgade 29, 5000 Odense C Lærere: Anne Høvids Rasmussen, Pernille Holgersen, m.fl.

7. Privatøkonomi – Ung i dag Ung I 2015 Hvad koster det at flytte hjemmefra? Internetlån, forbrugslån, billån, flexlån, obligationslån Lønsedler, skat, arbejdsmarkedsbidrag Aktier og obligationer – aktiespil Hvad har jeg råd til? Hvad ønsker jeg at have råd til? Lægge budgetter Indtægter og udgifter Få et indblik I en ny verden! Valgfaget kombinerer matematiske færdigheder med en virkelighed, vi alle vil møde I fremtiden. Der vil være kreative projekter og virksomhedsbesøg blandet ind I valgfaget i løbet af året. Sted: Kroggårdskolen, Smedebakken 24, 5270 Odense N Lærer: Kasper Holm


8. Madkundskab Tænder du på en udfordring og tør du lære mere om fastfood, ernæring og sundere kost mm.? Er du klar til at svinge stegepanden, bage dit eget brød, blende din egen smoothie og kreere de vildeste desserter? Her på valgholdet kan du få kulinariske oplevelser fra Danmark og andre lande. Sted: Kroggårdskolen, Smedebakken 24, 5270 Odense N Lærer: Fie Rasmussen

9. Verdensmad og lidt geografi Hvorfor spiser… … italienerne pasta, olivenolie og basilikum? … japanerne sushi, tempura og sojasauce? … sydamerikanerne majs, bønner og chili? … nordafrikanerne couscous, madbananer og koriander? Det og meget mere vil vi undersøge, og selvfølgelig skal vi fremstille en masse spændende smagsprøver fra ”alle” (næsten) verdens lande. Vi skal omkring de forskellige verdenshjørner, fra øst til vest og fra nord til syd, og hvis du bare er lidt interesseret i mad og krydderier fra andre lande og måske også vil lære nogle nye madlavningsteknikker at kende, så er du den helt rigtige på dette ”verdenshold”. Nogle gange skal vi også kigge på andre landes geografiske forhold (fx klima) for at få en forståelse for, hvorfor indbyggerne spiser, som de gør. Sted: Søhusskolen, Bispeengen 3, 5270 Odense N Lærer: Karin Gaumitz

10. Mad fra alverdens lande Er du nysgerrig på mad? Er du nysgerrig på (mad)kulturen i lande du besøger? Kan du lide at smage nye ting? Og selv prøve at fremstille noget af det du har smagt? Vi skal smage, lugte, mærke, undersøge, eksperimentere og producere smagsoplevelser fra forskellige lande. Det kunne være mad fra Italien, Mexico, Japan, Tyrkiet og flere andre. Så om der er en lille eller stor fan af eksotisk mad gemt i dig, eller du elsker at eksperimentere med ukendte madvarer og krydderier, eller du måske allerede ved lidt eller meget om mad i andre lande, så er valgfaget ”verdensmad” lige noget for dig. Sted: H.C. Andersen Skolen, Tjørnehaven 175, 5240 Odense NØ Lærer: Mette Petersen


11. Forfatterskole På holdet vil du lære skriveteknikker, og du vil få en dyb indsigt i en romans lange vej fra de første penne­strøg og helt frem til udgivelsen og ikke mindst til den efterfølgende markedsføring, der er alfa og omega for, om en bog overhovedet bliver læst. Vi vil læse vindernoveller fra Odense Centralbiblioteks årlige novellekonkurrence og aflure bestemte opbyg­ ningsstrategier både hvad angår form og indhold. Vi vil derudover få gode råd og idéer fra kendte danske forfattere, som vil ’besøge’ os via facetime, og vi vil afslutte forløbet med at skrive vores egne noveller, som vi efter planen vil udgive som rigtig e-bogsnovel­ lesamling på saxo.com til gratis download. Og så vil vi besøge Odense Centralbibliotek og få gode råd fra stedets ansatte. Sted: Næsby Skole, Skolevej 9, 5270 Odense N Lærer: Claus M. Lohman

12. Op med pulsen – banecykling, triatlon og roning Hvorfor er det sundt at få pulsen op en gang imellem? I dette valgfag vil vi med udgangspunkt i roning, cykling og triatlon give dig et indblik i pulstræning. Du vil både få den teoretiske viden præsenteret og på egen krop mærke træningens virkning og effekter. Dygtige instruktører vil guide dig gennem en sjov, spændende og afvekslende træning med fokus på udvikling af din form og vise dig værdien i et godt træningsmiljø, der giver overskud til alle. Vi vil møde dig dér, hvor DU er og hjælpe dig videre i DIN udvikling. Det bliver sjovt og lærende for alle, og sikkert også mega hårdt. Valgfaget vil foregå indendørs i den nye Thorvald Ellegård Arena (cykelbanen), hvor vi har alle faciliteter til rådighed samt i Bolbro Svømmehal. Kan du li’ at ha’ puls, så er vi valgfaget for dig. Du låner et pulsur af os under valgfaget. Sted: Odense Cykelbane (Thorvald Ellegård Arena), Højstrupvej 9, 5200 Odense V Undervisere: Bo Zachariassen og instruktører fra cykling, roning og triatlon


13. Lystfiskeri Har du lyst til naturen? Vil du opleve friheden under den åbne himmel og måske samtidig få fantastiske oplevelser ud af det? Så meld dig til Lystfiskeri som indeholder bl.a.: • Præsentation, kastetræning, gennemgang af grej til de forskellige fiskeformer (spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri). • Grejfremstilling heriblandt fluebinding, fremstilling af spinnere, og gennemgang af farvevalg. • Besøg af fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der fortæller om fiskenes biologi, opgang og gydning, og meget andet spændende. • Besøg på Elsesminde (Fyns Laksefisk) og se, hvordan havørreden udvikler sig og evt. deltage i el-fiskeri i åen. • Dissekering af fisken, tilberedning, røgning og smagning af fisken. • Fisketure til kysten, åen og evt. put and take søen, hvor vi kan afprøve vores kasteteknikker og grejet. Formålet med Lystfiskeri er at lære at begå sig i naturen, få frisk luft og motion og selvfølgelig at fange fisk og hygge sig ved fiskevandet. Sted: Odense Sportsfiskerklub, Bækholmen 90, 5240 Odense NØ Lærere: Kristian Rasmussen og instruktører fra Odense Sportfiskerklub

14. Fodboldlinjen - idrætsleder I samarbejde med Næsby Boldklub giver vi dig muligheden for at vælge et valgfag, som kan give dig kompetencer til at blive træner/frivillig i din forening/klub. Valgfaget indeholder idrættens basisteori, som er beskrevet nedenfor: Idrættens basisteori indeholder En bred viden om idrætsaktiviteter En grundlæggende viden om træning, kost og sundhed En grundlæggende viden om anatomi og fysiologi En grundlæggende viden om pædagogik og fairplay Formålet med forløbet er, at du udvikler dig som foreningsperson. Du får her muligheden for selv at blive en bedre fodboldspiller samtidig med, at du bliver klædt på til at kunne indgå som træner i et trænerteam og som børnekampleder/dommer i din klub. Meget af valgholdets teori og praksis vil foregå på banerne, men der vil også være teori og forberedelse af træningspas/øvelser som kommer til at foregå indenfor. Går du i 8. eller 9. klasse bliver du på valgholdet uddannet med nogle af DBU´s C-moduler, og dermed er du allerede i gang med at uddanne dig til træner og i gang med at skaffe dig dit første trænerjob. Evalueringen/afslutningen på forløbet vil være en stor turnering/træningsdag for SFO´erne i Region Nord, som du skal arrangere sammen med resten af valgholdet. Her skal I vise, at I kan bruge de kompetencer, I har tilegnet jer gennem undervisningen. Sted: Næsby Boldklub, Stærehusvej 31, 5270 Odense N Lærere: Nicolai Thomsen og Lars Hummelgaard


15. Mountainbike Har du lyst til udfordre dig selv på en mountainbikecykel? På dette valghold får du muligheden. Udgangspunktet er sjov og natur. Du behøver ikke din egen cykel, da vi stiller cykler og hjelme til rådighed, men du må også gerne bruge eget udstyr. Vi kører primært i skoven, og det bliver til tider hårdt, men altid med udgangspunkt i, at det skal være sjovt at køre. Sted: Næsby Skole, Skolevej 9, 5270 Odense N og andre steder. Lærere: Morten Christianen og Niels Lyngbo

16. Historisk knivværksted Har du lyst til at lave din helt egen kniv? På knivværkstedet lærer du at designe og fremstille en kniv helt fra bunden. At lave sin egen kniv gemmer på en masse spændende udfordringer, og undervejs i processen lærer du rigtig meget om design og materialer. Vidste du for eksempel, at en kniv har både skuldre og ryg? Eller at den laves med både forholk og bagholk, skæfte, tange og fas? På knivværkstedet lærer du om hele processen med at lave en kniv, fra idé til færdigt produkt, dit produkt. Det er noget helt særligt at stå med sin kniv i hånden – der er ikke én magen til i hele verden. På knivværkstedet lærer du blandt andet: • At beskrive din idé og dit design • At forstå fremstillingsprocessen • At udvælge materialer • At designe (bestemme, hvordan din kniv skal se ud m.m.) • At forstå knivens opbygning • At være præcis og omhyggelig • At arbejde med forskellige materialer • At forstå de vigtige hovedpunkter i knivloven … og meget mere. Efter 10 gange på værkstedet står du med din egen kniv og kan nu kalde dig knivmager :) Sted: H. C. Andersen Skolen, Tjørnehaven 175, 5240 Odense Lærer: Jens Martin Riege


17. Østre Art-Lab Bliv en del af et nyt skønt kunstmiljø på Østre Plads og prøv tre forskellige værksteder i illu­ stration, billedkunst og skulptur. Du tilknyttes et stamhold og skal være tre gange på hvert værksted. Der efter skiftes til nyt værksted. Illustrationsværksted: Tegning af mønstre og doodles afprøves i forskellige materialer og bliver til små kunstværker. Billedkunstværksted: Tanker og idéer udvik­ les og udtrykkes i tegning og maleri med inspiration i store og små kunstnere. Skulpturværksted: Genbrug, kunst og design blandes sammen og nye kunstværker opstår i grovværkstedet. På alle tre værksteder sættes dine gode idéer i spil, og du kommer til at eksperimentere med form, farve, teknikker og komposition. Der er mulighed for at udstille de færdige værker på: ”Young Artists forårsudstilling” i Odense. Sted: UngNord, afd. på Østre Plads, Danmarksgade 10, 5000 Odense C Lærere: Bo Bergmann Christensen, Gitte Skovmand og Heidi Vandal

19. Rap og musikproduktion Har du lyst til at prøve kræfter med musik­ produktionens mange muligheder? Har du en uforløst pop-producer eller sangskriver i ma­ ven? Elsker du at lave lyde og eksperimentere med dem musikalsk eller skrive tekster og lave sange er holdet for “Musikproduktion & Rap” lige noget for dig. - Vi lærer at arbejde i professionelle lydpro­ grammer, lave beats, melodier og arrangemen­ ter med udgangspunkt i dine ønsker og idéer.

18. Musik og bandsammenspil

Sted: Studiet i Undergrunden, UngNord (Camp U), Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ

Hvis du er vild med at synge eller spille musik, og du samtidig har en drøm om at spille i et band, kan du vælge valgholdet ”Musik og bandsammenspil”. På valgholdet skal vi spille forskellige musik­ numre, så vi til sidst bliver klar til at optræde på ungdomsskolernes festival i Kulturmaskinen i marts 2016. Ud over bandsammenspil skal vi også arbejde med noder, rytmer samt mu­ sikanalyse. Det er fint, hvis du kan spille på et instrument eller synge, men det er ikke et krav.

Lærere: Henrik Sjørslev og Asem Jomaa

Sted: Søhusskolen, Bispeengen 3, 5270 Odense N Lærer: Kim Lynbech


20. DRAMA / PERFORMANCE Drama og performance – hvad er det egentlig? Det kan være mange forskellige ting, og det inde­ holder mange udtryksformer – det er nemlig det, det handler om: udtryk. Vi skal arbejde med udtryk, som efterlader et indtryk hos både dig og dem, du arbejder sammen med. Der er mange muligheder, når man performer: Man kan arbejde med alle mulige slags udtryk som teater, drama, bevægelser / dans, stomp, musik og måske også sang – intet er umuligt. Det kan være vildt, det kan være skævt, det kan være underligt, det kan være tosset – ja, det kan faktisk være hvad som helst. Men én ting er sikkert, det er super sjovt. Og det bedste er, at alle kan være med – du behøver ikke have nogen erfaring med hverken teater, dans eller musik / sang, idet vi tager udgangspunkt i lige præcis de unge, der tilmelder sig holdet. Sted: Teaterskolen Toppen, Slotsgade 18, 5000 Odense C. Lærer: Carsten Friis m.fl.

21. Filmproduktion Er du interesseret i film og ønsker at udfolde dig kreativt med en masse teknik? Så er filmproduk­ tion lige noget for dig. På dette hold springer vi ikke over, hvor gærdet er lavest, og vi er ikke bange for at gøre tingene om for at få et bedre resultat – for det er netop igennem vores prakti­ ske erfaringer, at vi bliver dygtigere. I bliver delt ind i mindre filmhold og arbejder sammen hele skoleåret. Den teoretiske under­ visning vil igennem hele skoleåret suppleres af praktiske opgaver, I skal løse i jeres grupper. Som afslutning på dette valgfag, skal I grup­pevis producere en kortfilm, hvor I bruger de redskaber, I har lært gennem året. Sted: Søhusskolen, Bispeengen 3, 5270 Odense N Lærere: Anders Okholm og Martin Olesen

22. Håndværk og design.

Går du med en lille designer i maven? Så skal du komme til os. Du vil få nogle spændende designudfordringer, med udgangspunkt i fælles temaer. Vi vil dyrke de gode idéer. Der efter vil du lave nogle seje, smarte, og personlige produkter, hvor du løbende vil få vejled­ning i processerne og håndværket. Vi vil arbejde med materialer som du kender fra fagene sløjd, håndarbejde, teenagedesign og billedkunst. DU vil blive klogere på design og designprocesser. Sted: Designområdet på Kroggårdsskolen, Smedebakken 22, 5270 Odense N. Lærere: Lone Hansen, Lærke Callesen og Camilla Larsen

For yderligere info kontakt Peter Albrektsen, UngNord, paal@odense.dk