Page 1

Tænk hvis lip du gik g af noget !

PROGRAM

20192020 www.ungmors.dk

1


INDHOLD Teater, Guitar (begyndere), Guitar (fortsættere), Ungdomsskolens band – 7-9 klasse

4-5

Ungdomsskolens band – 10. årgang til 18 år, Indspilning/Komponist, Håndværker-mesterskaber, Motorlære i Nykøbing

6-7

Tøseholdet, Trends, Maleri, Grafisk Design,

8-9

Konfirmation 2020, Foto, SUP, Surf & Kajak, Spansk for begyndere

10 - 11

Vandsport i Jesperhus, Dykning, 3D print & it, 3D Animation

12 - 13

E-Sport, E-Sport – KUN for piger, Styrketræning – ryk jern, Floorball

14 - 15

Danseholdet, Ung i Danmark, Jagtkursus , Knallertkørekort

16 - 17

Bliv livredder, Fanget mod din vilje, US Cross Race, Thy Party

18 - 19

Pool Party, US Klubben, Vigsø 2019, 7. klasses-træf i Jesperhus 2019

20 - 21

Skitur til Østrig –Neukirchen, London i Påsken

22 - 23

Tilbud i sommerferien 2020

24 - 25

Tilbud til skoler

26 - 27

Kontakt os

28

Velkommen i Ungdomsskolen 2019/2020

29

Ungdomsskolebestyrelsen

30

SSP

31 - 32

Vigtig information

32 - 33

Tilmeldingsskema

34

Holdoversigt - ugedage

35

Comed y Night i Bio Mors, Gysernat i Bio Mors

36

VIGTIG MEDDELELSE: Ungdomsskolen har ikke mulighed for at ulykkesforsikre vores elever. Det er derfor jeres egne forsikringer, der dækker uanset hvilke aktiviteter, vi gennemfører! Dog har vi tegnet den lovpligtige passageransvarsforsikring i forbindelse med vores vandaktiviteter/-hold. Derudover råder vi dig til at undersøge, hvorvidt du har en rejseforsikring, når du rejser med Ungdomsskolen.

2


Ung eller voksen… Hvad kan du byde på? Har du som voksen lyst til at være med til at sætte noget i gang for unge eller måske ligefrem ”undervise” på et hold? Har du et eller flere områder, hvor du er ”stærk” og vil du gerne tilbyde din indsats i Ungdomsskolen? Kontakt os gerne og lad os snakke om det!

Kære unge på Mors Du vil opdage, når du kigger videre i vores program, at dine muligheder for at deltage i fede fritidsarrangementer og hold er store. Måske er du usikker på, hvad du kan eller hvad du har lyst til! Måske er du også usikker på, hvad du vil på den lidt længere bane; med uddannelse og job! Eller måske ved du lige nøjagtig, hvad du gerne vil bruge noget tid og noget fritid på! Under alle omstændigheder har du i Ungdomsskolen mulighed for at prøve mange forskellige ting af, og måske finde dig en fritidsinteresse for livet, finde retning på din kommende uddannelse eller opdage styrker og interesser hos dig selv, du slet ikke vidste du havde. Hos os kan du dygtiggøre dig, eksperimentere og prøve ting af; også uden at blive bedømt. Og hvem ved, måske er det i Ungdomsskolen du møder dine nye venner. Så gå efter det! Gå efter fællesskabet, fordybelsen og de gode venner! Dyrk det der gir dig noget og lær dig selv at kende. Sørg for at dine forældre eller andre voksne omkring dig også får kigget i programmet, og tag en snak om hvad der er noget for netop dig. Og hvis der mangler noget, så kontakt os i Ungdomsskolen og lad os se, hvad vi sammen kan finde ud af. Har du brug for råd eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte Ungdomsskolen. Vi har ansvaret for og koordinerer Morsø Kommunes SSP-indsats og hjælp til deltagelse i foreningslivet (Fritidspas). Hvis du går i 7.-10. klasse, kan du regne med at få besøg af Ungdomsskolen i løbet af uge 34-37.

Vi ses! JOHN LANDBO

U N G D OM SSKOLEINSPEKTØR

3


TEATER UNDERVISER: JULJANA WREDE Torsdag den 3. oktober 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Torsdage)

Brænder du for at spille teater? Så kom og vær med på vores dramahold! Her kan du udvikle dine evner som skuespiller, først med øvelser og lege, og senere med større eller mindre stykker. Vi arbejder med alt lige fra karakterskuespil til komedie eller musical. Vi vil lege og udvikle, og samtidig stå på en scene for at fortrylle et publikum. Kom og vær en del af en kreativ og sjov oplevelse, hvor du kan afprøve dine grænser og måske endda opdage nye sider af dig selv! Det spiller ingen rolle om du er nybegynder eller øvet – kom fordi du har lyst!

GUITAR (BEGYNDERE)

UNDERVISER: LASSE MARK

Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 17.00-18.30 (Mandage)

Er du nybegynder på en guitar, eller kender du lidt til guitar og kan spille en smule, så er dette helt sikkert holdet for dig. Her kan du lære at spille de første akkorder eller du kan lære at spille de bedste ”syng med sange” når du er på lejrtur. Du vil få indflydelse på, hvad vi spiller og hvor du gerne vil ende med dine guitaregenskaber. Det er forskelligt, hvor vi lander, men når sæsonen er slut, vil du kunne spille guitar og have lysten til at lære mere. (Holdundervisning, ikke solo) Max. 10 elever pr. hold.

4


GUITAR (FORTSÆTTERE)

UNDERVISER: LASSE MARK

Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 17.00-18.30 (Mandage)

Hvis du kan spille lidt guitar, og har mod på at lære mere, skal du vælge holdet her! Guitar fortsættere er for dig, som har lært de grundlæggende akkorder, teknikker og samtidig har lært guitaren godt at kende. Vi vil arbejde videre med de gængse akkorder, barré-akkorder, fingerspil og plekterteknik. Samtidig vil vi øve sange, som vi selv vælger og lære nye rytmer. På dette hold vil du også få indblik i sammenspil og lære at lytte til andre, når flere guitarister spiller sammen. Det bliver super godt!

UNGDOMSSKOLENS BAND 7. – 9. KLASSE

UNDERVISER: LASSE MARK

Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-20.00 (Mandage)

Spiller du musik og kunne du tænke dig at spille sammen med andre, som måske også er klar til at komme ud og spille til arrangementer, fester eller andre ting - så er dette holdet for dig. Her vil vi sammensætte et band med fokus på at komme ud og optræde. Vi vil sammensætte en repertoireliste med sange, som I vælger, og som I har lyst til at spille. Vi vil øve, spille, hygge os og få gode råd. I får indblik i, hvordan man får en god lyd ud af højtalerne, og hvilke ting, der er vigtige, når man skal spille sammen med andre. Der vil også være mulighed for at indspille demo, lave billeder og pressemateriale, så I rigtig kan blive klar til at komme ud og spille.

5


UNGDOMSSKOLENS BAND 10. ÅRGANG TIL 18 ÅR

UNDERVISER: LASSE MARK

Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 20.00-21.00 (Mandage)

Spiller du musik, og kunne du tænke dig at spille sammen med andre, som måske også er klar til at komme ud og spille til arrangementer, fester eller andre ting - så er dette holdet for dig. Her vil vi sammensætte et band med fokus på at komme ud og optræde. Vi vil sammensætte en repertoireliste med sange, som i vælger, og som I har lyst til at spille. Vi vil øve, spille, hygge os og få gode råd. I vil kunne få indblik i, hvordan man får en god lyd ud af højtalerne, og hvilke ting, der er vigtige, når man skal spille sammen med andre. Der vil også være mulighed for at indspille demo, lave billeder og pressemateriale, så I rigtig kan blive klar til at komme ud og spille.

INDSPILNING/KOMPONIST UNDERVISER: LASSE MARK Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-20.00 (Mandage)

Går du med en sangskriver i maven, eller har du skrevet sange, lavet melodier eller komponeret musik. Kunne du tænke dig at indspille den musik, du har lavet? Så er musik-, indspilnings- og komponistholdet helt sikkert noget for dig. Her vil du få mulighed for at skrive og komponere sange og eventuelt få dem indspillet og mixet sammen. Du vil få et indblik i, hvordan man kan sammensætte sange fra start til slut og måske i sidste ende få lagt din sang eller sange på nettet.

6


HÅNDVÆRKER MESTER -SKABER

UNDERVISER: CHRISTIAN LAURIDSEN

Onsdag den 2. oktober 2019 Blæsenborg, Tranevej 1, 7900 Nykøbing Mors 16.30-18.30 (Onsdage)

Har du skruet hænderne godt på? Kan du skabe mesterværker? Og er du vild med at bruge værktøj? Så skal du være med her – vi designer, saver, hamrer, skruer og tilskærer, så vi får de fedeste produkter. Måske er det dit helt eget special-designet gamerbord! En særlig multi-skille-væg! En tømmerflåde! Måske ombygger vi din bedstemors gamle stol! …Ja, her er det kun fantasien, som sætter grænser. Vi bliver super-dygtige, møgbeskidte og så får vi det vildt sjovt!!

MOTORLÆRE I NYKØBING UNDERVISER: MORTEN NIELSEN & FREDERIK NIELSEN Onsdag den 2. oktober 2019 Blæsenborg, Tranevej 1, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Onsdage)

Vi arbejder med små motorer af to- og firetaktstypen. Det kan være knallerter, scootere, plæneklippere, fjernstyrede biler – ja, alt som har en motor! Du får viden om motorernes funktioner, og husk at du også selv har mulighed for at medbringe det, som du vil makke i! På holdet her er mulighederne uendelige; ombyg din havetraktor eller lav en speciel cykel. Kom med din bedstemors gamle plæneklipper. Kun din fantasi sætter grænsen. Måske opdager du, at denne interesse bliver et springbræt til din uddannelse. Kom bare - fordi du har lyst!

7


TØSEHOLDET UNDERVISER: ISABELLA BUNDGAARD Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 18.00-20.00 (Mandage)

Nye venskaber, veninde-hygge, besøg i Lusi-Anna, YOGA og meget meget mere. Vi laver ALT fra “find-din-indre-ro”-aften til madlavnings-hygge i køkkenet. Holdet er KUN for tøser og alle kan være med. Lad mobilen blive hjemme og ta din veninde i hånden eller kom og få nye veninder på TØSEHOLDET! Glæd dig!!

TRENDS UNDERVISER: ANNE FRANDSEN Onsdag den 2. oktober 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Onsdage)

Det er superfedt at kunne tilbyde dette kreative hold, som giver dig mulighed for arbejde med coming-up-trends! Vi arbejder med Redesign, hvor vi restyler dit gamle tøj. Vi tager på loppemarked og finder de skøreste ting, som vi selv laver om til noget helt unikt. Vi vil sy vores egen taske, mulepose, sleeve eller makeup-taske. Måske laver vi smykker, spænder eller schrunsies. Vi kigger de populære instagrammere efter og laver DIY naturprodukter; læbepomader, bodyscrubs og ansigtsmasker. Sammen vil vi konstant have fokus på ny inspiration og de absolut nyeste trends! Det bliver SÅ fedt!!

8


MALERI UNDERVISER: PIA FRANDSEN Torsdag den 3. oktober 2019 Blæsenborg, Tranevej 1, 7900 Nykøbing Mors 16.00-18.00 (Torsdage)

Her er holdet, hvor du kan udfolde dig kreativt. Du vil være med til at bestemme, hvad vi skal lave i løbet af året. Du behøver ikke at være god til at tegne og male, bare du synes, det er sjovt og spændende. Vi hygger, snakker og lytter til musik, mens vi udfolder vores kunstneriske evner. Vi slutter sæsonen af med en flot fernisering, så alle har mulighed for at se vores flotte værker. SÅ GLÆD DIG!

GRAFISK DESIGN UNDERVISER: ANJA KORSGAARD Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 18.30-20.00 (Mandage)

Her får du mulighed for at designe dit eget brand og et unikt udtryk, der kan bruges på mange forskellige medier; plakater, postkort, t-shirts, krus, badges, stickers mv. Du vil også blive introduceret for emner som farvepsykologi, æstetik, fonte, former, filtre og mange andre af de spændende “knapper” man kan dreje på i grafisk design. Vi bruger de grafiske Adobe programmer InDesign, Photoshop og Illustrator. Men vi vil også eksperimentere med “rigtige” materialer og teksturer, som overføres til videre-bearbejdning i computeren. Med andre ord - her er en unik mulighed for at lære, afprøve og lege med en bred palette af grafiker-nørderier og den kreative proces fra idé til færdigt produkt. Vi slutter sæsonen af med en flot fernisering.

9


KONFIRMATION 2020 UNDERVISER: UNGDOMSSKOLEN Lørdag den 11. januar og lørdag den 25. januar 2020 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors

Jeg skal konfirmeres! Går du i panik ved tanken om at skulle skrive din egen sang eller tale til din konfirmation? Eller har du lyst til at få hjælp til at lave invitationer eller bordkort? Måske mangler du at fuldende dit look med accessoires som et hårspænde, en fin taske eller et helt unikt smykke? Kom og få hjælp til lige netop det, som du ønsker! Vi snakker, hygger og inspirerer hinanden, imens vi taler om forventningerne til den helt store dag. Bemærk, at der kan være en betaling for materialer. Glæd dig!

FOTO UNDERVISER: CHRISTIAN LAURIDSEN Mandag den 30. september 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 18.00-20.00 (Mandage)

Hvordan laver man de fedeste fotos? Kan man fotografere i mørke? Tegne med lys? Lave fede plakater og andre flotte opsætninger? Hvordan bliver et portrætbillede helt perfekt? Alt det kan du svare på, når du har været med på Fotoholdet. Vi fotograferer og redigerer dine motiver, laver plakater, fotocollager og fede billeder i storformat. Har du lyst til at være kreativ og lege med digital fotografering, redigering, og grafisk design, så ses vi på Fotoholdet. Vi slutter sæsonen af med en flot fernisering. Glæd dig!

10


SUP, SURF & KAJAK UNDERVISER: HENRIK F. NIELSEN Mandag den 19. august 2019 Klosterbugten, v/ de opstillede tippier på Jernbanevej 16.30-18.30 (Mandage)

Vi skal først og fremmest prøve de forskellige muligheder på vandet; windsurfing, SUP’s og kajakker. Men vi skal også lære noget om vind, strøm og sikkerhed, så man med tiden selv kan begå sig på vandet. Hvis du vil opleve suset og glæden ved at være på vandet, så er dette lige holdet for dig! Vi lover dig afhængighed!

SPANSK FOR BEGYNDERE UNDERVISER: SALOMÉ ELEANET HERNANDEZ ØSTERGAARD Torsdag den 3. oktober 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-20.30 (Torsdage)

Drømmer du om at kunne at tale spansk? På holdet her lærer du at spørge om vej, tælle og føre en simpel samtale. Vi vil øve os, grine og have det sjovt samtidig med, at der introduceres for et sprog, som du kan bruge på gymnasiet, et highschool-ophold eller på en ferie sydpå. Kom og lær at sige ”aloha” eller ”buenos dias”.

11


VANDSPORT I JESPERHUS KAJAK OG LEG

UNDERVISER: HENRIK F. NIELSEN

Onsdag den 23. oktober 2019 Jesperhus Svømmehal, Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Onsdage)

Vi rykker ind i svømmehallen med kajakker, SUP’s og mål, så vi kan spille det berømte kajakpolo, lære at lave en grønlændervending, stå på en SUP og meget andet. Et fantastisk tilbud til dig, som elsker at være på vandet eller som bare gerne vil prøve det.

DYKNING EVENTYR UNDER OVERFLADEN UNDERVISER: DYKKERKLUBBEN - KRABBEN/UNGDOMSSKOLEN Onsdag den 30. oktober 2019 Jesperhus Svømmehal, Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Onsdage)

Vi synes selv, at det er supersejt, at kunne tilbyde dig netop dette hold! Kom og bliv introduceret for en hel ny verden UNDER bølgerne. Vi dykker med komplet udstyr; flaske, maske våddragter mv. og du bliver guidet hele vejen. Vi dykker også med snorkel og måske spiller vi undervands-rugby. Så kom og prøv noget helt nyt!! Men vær hurtig – der er KUN 12 pladser. Undervisningen er 4 gange.

12


3D PRINT & IT MAKERSPACE

UNDERVISER: THOMAS ROSGAARD

Tirsdag den 1. oktober 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Tirsdage)

Er du vild med at nørde med 3D print og 3D scanning? Her er et hold, hvor vi designer vores egne klistermærker og måske laver tryk på t-shirt med varmepresser. Eller kender du wearables; små dioder og mikro-computere, som er syet på tøjet. Samtidig bygger vi små maskiner eller robotter hvor kredsløbet samles virtuelt på en computer. Så det her er holdet, hvor du virkelig har mulighed for at fordybe dig i din interesse eller prøve noget helt nyt.

3D ANIMATION UNDERVISER: PIA SCHURMANN LARSEN Tirsdag den 1. oktober 2019 Morsø Ungdomsskole, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Tirsdage)

Vil du gerne fordybe dig i en verden af 3D, som bliver brugt til uendelige mange ting i hverdagen? Her på holdet laver du dine egne 3d modeller, hvor det kun er fantasien der sætter grænser. Skal din 3d model blive til en animation og få liv i sig? Skal den 3d printes ud? Vores dygtige underviser er super dygtig til begge dele, så glæd dig! Vi lærer det grundlæggende af 3D-animation ved at animere et 3d-skelet, hvor vi efterfølgende animerer vores egen 3d model. Vi vil arbejde i programmet 3 ds Max.

13


E-SPORT UNDERVISER: THOMAS HØJGAARD Onsdag den 2. oktober 2019 Morsø Ungdomsskole, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 15.00-17.00 Fortnite (Onsdage) 17.00-19.00 League of Legends & Fifa (Onsdage) 19.00-21.00 Counter Strike (Onsdage)

E-sport er for dig, som er vild med at spille computer; både sammen med og mod andre. I E-sport bliver du en del af et team, som lærer at kommunikere og spille sammen i cyberspace, så I kan vinde jeres kampe. E-sport har også fokus på kost, motion og søvn mv., som er en afgørende faktor for udholdenhed. Vi spiller i ligaer indenfor Fortnite, FIFA, LOL og Counter Strike, hvor vi konkurrerer mod andre hold samt andre Ungdomsskoler. Du har mulighed for at vælge flere spil, men ved mange tilmeldinger kan vi kun garantere dig deltagelse på et hold.

E-SPORT – KUN FOR PIGER UNDERVISER: UNGDOMSSKOLEN Torsdag den 3. oktober 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Torsdage)

Selvfølgelig er e-sport også for piger! Det er for dig, som er vild med at spille computer eller Playstation; både sammen med og mod andre. I E-sport bliver du en del af et team, som lærer at kommunikere og spille sammen i cyberspace. Vi spiller FIFA, LOL, CS:GO, Fortnite, GTA, Overwatch, Rocket League mv. Måske kender du et fedt spil, som vil være sjovt for andre at spille. Der er SELVFØLGELIG også tid til masser af hygge og nye venskaber.

14


STYRKETRÆNING – RYK JERN! UNDERVISER: JAN ANDERSEN Tirsdag den 1. oktober 2019 Morsø Motionscenter, Havnen, 7900 Nykøbing Mors 19.00-20.30 (Tirsdage)

Kom og kast med jern – gør noget godt for dig selv og din krop. Vi arbejder ved de forskellige maskiner og du lærer at bruge dig selv på den helt rigtige måde! Her laver vi styrkeøvelser med håndvægte og vægtstænger. Vi mødes 8 gange og så kan du herefter melde dig ind i Morsø Motionscenter.

FLOORBALL UNDERVISER: UNGDOMSSKOLEN Tirsdag den 1. oktober 2019 Oplyses senere 19.00-20.00 (Tirsdage)

Er du til motion, bevægelse og et anderledes holdspil, så er Floorball aktiviteten for dig. Det handler om smidighed, hurtighed, teknik og stærk taktik. Vi lærer dig spillet, og du vil blive udfordret både teknisk og taktisk. Der er få regler, og det er hurtigt at lære. Alle kan være med. Det er en holdsport med stort H og så er det mega sjovt.

15


DANSEHOLDET UNDERVISER: MICHELLE NØRSKOV Onsdag den 2. oktober 2019 Ungdomsskolen, Tranevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-20.00 (Onsdage)

Kunne du tænke dig at være en del af et fedt og sjovt fællesskab og lære at bruge din krop på en ny måde? Så er dette dansehold lige noget for dig! Vi griner, får sved på panden og udfolder os selv rytmisk. Vi arbejder med show dance, som er et mix af forskellige danse-genrer og du behøver ikke at have danset før. Bare du har lyst! Resultatet af vores fede dansetimer, bliver serier, som vi viser til forskellige arrangementer. Tag veninderne med og DANS!

UNG I DANMARK UNDERVISER: MORSØ UNGDOMSSKOLE OG MORSØ STÆRKE UNGE (MSU) Opstart oplyses senere!

Her er holdet for dig, der gerne vil blive lidt klogere på den danske kultur, værdier og normer. Du bliver introduceret til den danske ungdomskultur, ligesom andre unge viser og fortæller dig, hvilke muligheder du har her på Mors. Du lærer om alle de uskrevne normer og regler, der er i det danske samfund, vi snakker om ligestilling, religionsfrihed, ytringsfrihed, og hvad det betyder, når man er borger i Danmark. Du bliver introduceret for de muligheder af fritidsaktiviteter, der er på Mors. Vi laver mad sammen, hygger og lærer hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer.

16


JAGTKURSUS DEN OBLIGATORISKE PRØVE

UNDERVISER: LARS OLE ANDERSEN

Torsdage den 24. oktober 2019 Ungdomsskolen, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Torsdage)

Vi starter ud med en tur på skydebanen, så du har mulighed for at afprøve dine skydefærdigheder. På skydebanen lærer vi om afstandsbedømmelse, våbenbehandling og får min. 50 skud til lerduer. Vi gennemgår jagtloven, vildtkendskab og vildtbiologi, sikkerhed og jagtetik. Der er prøve i foråret 2020 og opsamlingsprøve i efteråret 2020. Du kan gå til prøve i det jagtår, hvor du fylder 16 år. BEMÆRK: Der er mødepligt; ellers kan du ikke indstilles til prøven. Pris: 600,00 kr.

KNALLERTKØREKORT UNDERVISER: ARNE HOUMØLLER & JAN MAJGAARD For at få kørekort til lille knallert, skal unge under 18 år følge Ungdomsskolens knallert-undervisning og bestå både en teoriprøve og en praktisk prøve. Du skal tilmelde dig holdet ”Klar til knallert” og derefter vil du blive tilbudt at få knallertkortet til din 15- års fødselsdag. Vær dog opmærksom på, at du skal være tilmeldt 6 måneder før du fylder 15 år. Undervisningen består af 30 lektioner inklusive den teoretiske og den praktiske prøve. Inden du starter på undervisningen, skal du have bestået ”Førstehjælp v/ hjertestop. Hvis ikke du har kurset, så kontakt os gerne. Pris: 650,00 kr. inkl. 4 timers færdselsrelateret førstehjælp. Prisen forudsætter, at du i forvejen har 4 timers førstehjælp v/ hjertestop. Bemærk at vi også afvikler hold i sommerferien, som primært er for efterskole-elever.

17


BLIV LIVREDDER - OG FÅ JOB I JESPERHUS UNDERVISER: JESPERHUS & UNGDOMSSKOLEN Succesen fortsætter og vi giver dig mulighed for at tage bassinlivredderprøven. Når du har bestået prøven, har du mulighed for at få job i Jesperhus Badeland. Et meget meningsfuldt arbejde, hvor du kommer til at hjælpe andre og måske redde liv! 1. Går du i 8.-9. klasse?

Du tilmelder dig holdet og modtager undervisningen og går til prøven frivilligt. Derefter har du rigtig gode muligheder for at få arbejde som billetsælger i badelandet, badevagt, i caféen eller livredderens hjælper!

2. Er du 17 år eller bliver du 17 år i 2020?

Du tilmelder dig holdet, modtager undervisningen og består prøven. Derefter har du rigtig gode muligheder for at blive bassinlivredder i Jesperhus Badeland! Du modtager flere informationer, når du har tilmeldt dig! Undervisningen foregår i Jesperhus!

18


FANGET MOD DIN VILJE VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 5. juni kl. 13.00 til lørdag den 6. juni 2020 kl. 13.00

Hvis du er modig, så se her! Du føres igennem store slugter i skoven, på jagt på bunden af Limfjorden, gennem vandtunnel og meget meget andet. Alt sammen for at finde de skjulte skatte på Mors. Men pas på – der er hele tiden nogen efter dig. Her er en ekstrem weekend, hvor alt dit mod og samarbejdsevne bliver udfordret max.

US CROSS RACE Lørdag den 26. oktober 2019

Er du klar til en oplevelse, der giver dig sved på panden, mudder på tøjet og en anderledes dag med vennerne? Her er muligheden for at deltage i det ultimative løb, som er fyldt med udfordringer undervejs. Der skal kravles, klatres, løbes og vades i vand og vi garanterer, at du bliver beskidt. Der løbes i hold bestående af 4-5 personer på en 5 km. rute og undervejs vil der være fokus på samarbejde, holdånd og det gode humør. Tilmeld dig NU!

THY PARTY Fredag den 1. november – søndag den 3. november 2019 Sparekassen Thy Arena Mors, H. C. Ørstedsvej 15A, 7900 Nykøbing Mors

I samarbejde med Thy Esport Events gentager vi succesen og inviterer til 3 vilde dage med masser af gaming. Tilmelding på thyparty.dk.

19


POOL PARTY VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 24. januar 2020 Jesperhus Svømmehal, Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors 20.00-23.00

Er du til vand, fed musik og klar på en hyggelig aften med dine venner, så skal du med til ÅRETS POOLPARTY! Vi hygger, leger og deltager i skøre konkurrencer sammen med vennerne. Diskoteket banker dit yndlingsmusik ud igennem højtalerne og vi garanterer en superfed aften med højt humør! Så pak badetøjet og tilmeld dig nu.

US KLUBBEN VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Tirsdag den 1. oktober 2019 Blæsenborg, Tranevej 1, 7900 Nykøbing Mors 19.00-21.00 (Tirsdage og torsdage)

Der vil være knald på med masser af aktivitet, men også plads til bare at råhygge. Er du til pool, bordfodbold, gaming, rundbold, kagebagning og spil? Caféen er åben og vi bager pandekager og alt muligt andet. Her har du også mulighed for at købe sodavand og andet til den søde tand. Her møder du nye som gamle kammerater, så hvis du har lyst til at hænge ud sammen med en masse på din egen alder, så kom i US klubben.

20


VIGSØ 2019 VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 20. september – søndag den 22. september 2019

Hvad med en fantastisk weekend i Vigsø Feriecenter med 1000 andre unge fra hele Midt- og Vestjylland? Der er et væld af aktiviteter såsom ATV, klatring, bocarts, skumfodbold, lasergame, casino, sumobrydning, karaoke og diskotek og selvfølgelig badelandet som har åbent hele weekenden! Og. . . så er der selvfølgelig også tid og plads til masser af ”hyttehygge”. Der er begrænset antal pladser og det er først til mølle. Tilmelding og betaling NU og dog senest fredag den 13. september. Afgang fra Ungdomsskolen fredag kl. 16.00 og forventet hjemkomst søndag kl. 12.00. Pris: 500 kr., der dækker transport, aktiviteter og diskotek. Maden aftales og medbringes hyttevis! Fra 8. klasse til og med 18 år.

7. KLASSES-TRÆF I JESPERHUS 2019 VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 27. september – søndag den 29. september

Vi trykker den af i Jesperhus med andre 7. klasser fra hele Midt- og Vestjylland! Forskellige aktiviteter, værksteder og kæmpe diskotek. Dette er 7. klassernes svar på det store Vigsø-Træf, som man først kan komme med på fra 8. klasse. Men mon ikke 500-700 7. klasses elever kan få det til at ”rocke” i Jesperhus?! Tilmelding og betaling senest fredag den 136. september. Tilmeldingen er bindende! Vi mødes ved indgangen til campingpladsen kl. 16.00. Pris: 450 kr., der dækker aktiviteter, kost, logi og diskotek. Alle hytterne får udbetalt kostpenge, så I selv skal handle ind og lave mad. Mange flere informationer efter tilmeldingsfristen! BEMÆRK at vi afholder informationsmøde onsdag den 18. september 2019.

21


SKITUR TIL ØSTRIG – NEUKIRCHEN VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 7. februar - torsdag 13. februar 2020

Ungdomsskolen rykker ÅRETS skitur til Neukirchen i Østrig igen i år. Det bliver en fantastisk tur med SAMME fede koncept, som vi plejer: 5 hele dage på ski, sne, picnic, o-løb på ski, “skandalos”-ræs og den store casino-aften, video-storskærm, kåring af “Dagens Styrt” og meget, meget mere! Vi skal bo på Venedigerhof i Neukirchen med skibus lige udenfor døren. Neukirchen har et super terræn, som i høj grad tager hensyn til både begyndere og øvede skiløbere. Der er skiskole hver dag på turen, hvor du bliver indplaceret og undervist på et hold svarende til dit niveau. Desuden har Neukirchen Europas længste kælkebakke på 18 km.!!! Pris: 3750 kr. Prisen inkluderer transport, ski + støvler, liftkort og halvpension (morgen og aftensmad). Om morgenen smører vi madpakker til at tage med på bjerget. Bemærk, at der ved tilmelding skal ske betaling af depositum på 800 kr. Maximum 35 deltagere og tilmelding SENEST 1. november 2019. Bemærk; informationsmøde for forældre/elever torsdag den 23. januar 2020 kl. 19.00-20.00.

22


LONDON I PÅSKEN VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN Fredag den 3. april – onsdag den 8. april 2020

Vil du med på tur til én af Europas mest eftertragtede hovedstader? London blev for alvor Hip i 60’erne hvor pop- og rock-musik smeltede sammen med mode og lagde grunden til det vi i dag tager for givet. Men London er også over 2000 års historie og hjemsted for det engelske kongehus. Vi skal selvfølgelig se vagtskiftet foran Buckingham Palace, og en tur i London Eye, hvor man kan se ud over hele London. Byen har rigtig mange fede attraktioner: Tower Bridge, Picadilly Circus, museer, kirker, fodbold og Musicals. Vi planlægger turen sammen igennem 3 mødeaftener, hvor vi også lærer hinanden at kende, så vi bliver helt klar til en super spændende tur. GLÆD DIG! Pris: 2950,00 kr. Prisen inkluderer Hotel, morgenmad, fly og entreer. Ved tilmelding skal ske betaling af depositum på 800 kr. BEMÆRK at der kan forekomme en mindre ekstrabetaling på entre.

23


TILBUD I SOMM SOMMERCAMP 2020 STRANDLØVER OG SALTE SILD! Den sidste uge i skolernes sommerferie holder vi Sommercamp ved Ø. Strand. Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 32 bruger vi på stranden med overnatning i telte. Tilmeld dig allerede nu!

KNALLERTKØREKORT

Alle elever som er på efterskole tilbydes at tage knallertkørekort i sommerferien! Følg gerne med på vores hjemmeside i foråret 2020!

24


MERFERIEN 2020 US RALLY

Alle nye 7. klasser inviteres til en rundvisning/introduktion mv. på Ungdomsskolen.

ADVENTURE RACE ALLE ØENS 8. KLASSER DEN 4. JUNI 2020 Ungdomsskolen arrangerer 8. klassernes årlige idrætsdag rundt i Nykøbing Midtby. En alternativ idrætsdag med masser af skøre konkurrencer og vilde grin.

25


TILBUD TI

FØRSTEHJÆLPSKURSUS FØRSTEHJÆLP V/ HJERTESTOP Ungdomsskolen afvikler, som én af de første i landet, førstehjælpskursus for alle elever i folkeskolen, så ingen forlader folkeskolen UDEN førstehjælpsbevis. Kurset varer 4 timer og vil foregå i jeres klasse. Samme tilbud er gældende til alle friskoler mod betaling.

TEAMBUILDING/FRILUFTSDAG

Trænger din klasse til at blive rystet sammen, så kan ovennævnte tilbud aftales mellem Ungdomsskolen og klasselæreren/skolen. Desuden råder Ungdomsskolen over en masse grej og udstyr støttet af Friluftsrådet og TRYG, samt ekspertise til at sammensætte en helt særlig friluftsdag/-tur for klassen, gruppen eller årgangen. Sig hvad I ønsker – en overnatningstur, kajak-introduktion, felt-biologi eller bare hardcore-action. Kontakt Ungdomsskolen for en helt speciel oplevelse. Ovennævnte tilbud kan aftales mellem Ungdomsskolen og klasselæreren/skolen.

ACTION-DAG PÅ VANDET FOR 6. OG 7. KLASSE Kunne I tænke jer en HELT FANTASTISK dag på Klosterfjorden, med masser af gang i den. Der vil være oplevelser og instruktion i kajak og på SUP (Paddleboard) og en tur efter Ungdomsskolens RIB-båd på tube. Hvis vinden er til det, får I også mulighed for at windsurfe. Alle får udleveret våddragt og redningsvest. En dag med masser af grin og aktiviteter på fjorden.

26


IL SKOLER

SKOLEFODBOLDMESTERSKABERNE FOR 5. OG 6. KLASSER DEN 12. JUNI 2020 Ungdomsskolen afholder traditionen tro også i 2020 skolemesterskaberne i fodbold for alle 5. og 6. klasserne. Der er lagt op til en super hyggelig dag med masser af boldspil, fairplay, heppekor, udklædning, musik og slagsange.

COOP CREW NÅR FRITID BLI’R TIL FREMTID Projektet skal hjælpe unge til at få et fritidsjob igennem udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. Træningsforløbet består af undervisning og praktiske øvelser i en Fakta-butik og har til formål at gøre den unge bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Du kan ikke tilmelde dig dette hold, men kontakt os gerne, hvis du tror, at du kunne have gavn af at deltage.

27


KONTAKT OS PÅ MORSØ UNGDOMSSKOLE Morsø Ungdomsskole, Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors 9970 6280 TELFONÅBNINGSTIDER Mandag - torsdag 8.30 - 15.00 Fredag 8.30 - 14.00 ung@morsoe.dk www.ungmors.dk

Du er også ALTID velkommen til at møde op på Spurvevej 2! Vi glæder os helt vildt til at se dig!!

JOHN LANDBO Ungdomsskoleinspektør A Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors T 99 70 62 82

INGER NIELSEN Sekretær A Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors T 9970 6280

JOHS ODGAARD Afdelingsleder A Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors T 9970 6283

JOAN KIRKEBAK SSP- koordinator og Fritidsvejleder A Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors T 9970 6288

KARSTEN MARK Ungdomsskole- og projektmedarbejder A Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors T 9970 6289

28


FORMAND FOR MORSØ UNGDOMSSKOLES BESTYRELSE Velkommen i Ungdomsskolen 2019/2020:

Kære Unge på Mors og jeres forældre. Ungdomslivet i dag er først og fremmest karakteriseret ved, at de unge skal træffe en lang række af valg. Verden ligger åben med alle muligheder - en verden, hvor tidligere tiders faste holdepunkter er relativiserede. Der er ikke meget, som er givet på forhånd. Der stilles store krav til de unge om at kunne håndtere alle disse valg i deres fremtid. Ungdomsskolen Mors fungerer som et bindeled på ungeområdet i Morsø Kommune. I Lov om Ungdomsskoler står: § 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Med disse briller er jeg stolt over, at vi i Morsø kommune kan tilbyde vores unge mennesker, så mange spændende fag og oplevelser som ses i dette alsidige program. Med Ungdomsskolen Mors’s meget kompetente og engagerede personale er det mit håb, at I vil boltre jer i alle disse mange valg og tage godt for jer af de mange tilbud.

Med venlig hilsen JETTE JEPSEN

BESTYRELSESFORMAND – MORSØ UNGDOMSSKOLE

29


UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN Jette Jepsen (formand) – Kommunalbestyrelsesmedlem Klaus Hvidtfeldt Larsen (næstformand) – Kommunalbestyrelsesmedlem Ninna Kristensen Repræsentant for skolevæsenet, skoleleder Rikke Rask Repræsentant for Erhvervs- og Ungdomsuddannelse Arne Houmøller Medarbejderrepræsentant Peter Klemmesen Medarbejderrepræsentant Vakant Elevrepræsentant for Ungdomsrådet Ole Christensen Repræsentant for folkeoplysningsudvalget Vibeke Skou Hansen Leder for skoleområdet John Landbo Ungdomsskoleinspektør (sekretær) – uden stemmeret Johs. Odgaard Afdelingsleder – uden stemmeret Inger Nielsen Sekretær – uden stemmeret

30


SSP Børn og unge kommer ud for mange fristelser og påvirkninger i livet. Nogle gange tackler de udfordringerne, de står over for, på en uhensigtsmæssig måde. Det kan have en negativ påvirkning på dem selv og deres omgivelser. Hvis der også kommer kriminalitet og misbrug ind i billedet, kan det nemt ende med en alvorlig forskrækkelse. Vi har alle et fælles ansvar for at børn og unge får et godt liv, og det vil SSP gerne bidrage til. Derfor er du som forældre, kammerat og/eller borger altid velkommen til at kontakte SSP, hvis du oplever generelle bekymrende tendenser, eller hvis du er bekymret for et barn eller en ung som: •

udviser tegn på mistrivsel

har uhensigtsmæssig adfærd

er kriminalitetstruet eller har begået kriminalitet

er misbrugstruet eller som har et misbrug

Står du med en bekymring, kan du kontakte SSP-kontaktlæreren på din uddannelsesinstitution, eller du kan tage direkte kontakt til SSP-koordinatoren eller Ungdomsskole- og projektmedarbejderen. Som led i det forebyggende arbejde er SSP opsøgende på skoler og i fritiden og står til rådighed, hvis en ung har brug råd og vejledning eller bare en at snakke med. Desuden afholder SSP klassevise oplæg og temadage for elever og forældre i Fri- og Folkeskolerne om •

Sociale medier og online adfærd (samtlige årgange – oplægget målrettes de forskellige alderstrin)

Alkohol - Social pejling og flertalsmisforståelser (mål gruppe 7.-8. klasses elever)

”Det gode Ungdomsliv” (Temadag 8. årgang)

At være forældre til børn i en digital verden (forældreoplæg)

Alkoholdning (forældreoplæg for forældre til elever i 7. eller 8. klasse)

Eller andre arrangementer efter aftale

Se mere på hjemmesiden ssspmors.dk eller på Ungdomsskolens egen hjemmeside ungmors.dk

31


SSP arbejder for at opbygge og vedligeholde et lokalt netværk, der kan skabe gode og trygge rammer for alle samt forebygge, at børn og uge begår kriminalitet eller samles om ” ikke acceptable” aktiviteter. I Morsø Kommune er SSP rent organisatorisk ledelsesmæssigt og administrativt forankret i Morsø Ungdomsskole. SSP er en tværfaglig organisation og involverer i sagens natur en række fagpersoner fra såvel skoleområdet, det sociale område og politiet, men også andre faggrupper, som arbejder med børn og uge som UU, Misbrugscenteret, Jobcenteret, Sundhedscenteret m.m. indgår i det tværfaglige samarbejde.

Joan Kirkebak

Karsten Mark

SSP- koordinator og

Ungdomsskole- og

Fritidsvejleder

Projektmedarbejder

Tlf. 99 70 62 88

Tlf. 99 70 62 88

VIGTIG INFORMATION OM

UNGDOMSSKOLENS FRITIDSUNDERVISNING:

Tilmelding Tilmeldingen til ALLE hold åbner mandag den 19. august kl. 16.00 – dog er der åbent for knallertkørekort og ”sup, surf og kajak” hele sommeren!!! Tilmeldingsfristen varierer fra hold til hold. De fleste hold starter i uge 40 2019. Hvis du tilmelder dig senere, har du ingen indflydelse på holdenes oprettelse. Mødepligt Undervisningen er frivillig, men når du har tilmeldt dig et kursus, sætter Ungdomsskolen rigtig mange ressourcer af til din deltagelse. Derfor er det vigtigt kun at vælge det, du har tid til. Hvis du undtagelsesvis alligevel bliver forhindret, så meld fra 14 dage før kursusstart eller hurtigst muligt. Bemærk at du ved bindende tilmelding IKKE kan forvente at få pengene tilbage, hvis du senere melder fra! Kursusbevis Ungdomsskolen udsteder kursusbevis, hvis du ønsker det.

Pris Undervisningen er gratis! Hvor intet andet er angivet, afholder Ungdomsskolen alle udgifter vedr. holdet. Ønsker du at bruge flere materialer end underviseren har afsat til holdet, må du selv

32

betale. Forhør dig hos din lærer om, hvad der kan lade sig gøre.


Befordring Hvis du bor mere end 7 km. fra undervisningsstedet, har du mulighed for at få hjælp til transporten. Ungdomsskolen har det princip, at vi hellere vil lave aktiviteter for de unge end bruge ressourcerne til kørsel, derfor forsøger vi at arrangere fx samkørsel, hvor forældre kører på skift uden at belaste Ungdomsskolens økonomi (ligesom ved sport og andre aktiviteter). Hvis ikke andet kan lade sig gøre, kan du aftale med Ungdomsskolen, at du benytter bussen, og får billetterne refunderet. (Vi forsøger at tilpasse holdtiderne, så de harmonerer med bustiderne, men lærernes arbejdstid skal også passe ind, så du må tåle lidt ventetid, hvis bustiderne ikke helt passer!). Hvis det er håbløst med bus, kan der efter aftale arrangeres betalt forældrekørsel (samkørsel). Her betales den ”lille statstakst” og der betales kun for én gang hver vej pr. undervisningsdag. I specielle tilfælde kan der aftales individuelle løsninger, så du kan altså ikke være forhindret i at deltage på grund af transporten. Ring til Ungdomsskolens sekretær Inger Nielsen på tlf. 99 70 62 80 og forhør nærmere. Forsikring Ungdomsskolen har ikke mulighed for at ulykkesforsikre vores elever. Det er derfor jeres egne forsikringer, der dækker uanset hvilke aktiviteter, vi gennemfører! Dog har vi tegnet den lovpligtige passageransvarsforsikring i forbindelse med vores vandaktiviteter/-hold. Derudover skal du have en rejseforsikring, når du rejser med Ungdomsskolen.

Hvem kan benytte Ungdomsskolen? Alle unge fra 7. klasse - 18 år. Er du ældre, så forhør dig om mulighederne.

33


TILMELDINGSKEMA MORSØ UNGDOMSSKOLE Teater

E-Sport

Guitar (begyndere)

E-Sport – KUN for piger

Guitar (fortsættere) Ungdomsskolens band – 7. – 9. klasse Ungdomsskolens band – 10. årgang til 18 år. Indspilning/Komponist Håndværker mester-skaber Motorlære i Nykøbing

Styrketræning – ryk jern! Floorball Danseholdet Ung i Danmark Jagtkursus – den obligatoriske prøve Knallertkørekort

Tøseholdet

Bliv livredder - og få job i Jesperhus!

Trends

Fanget mod din vilje

Maleri

US Cross Race

Grafisk Design

Thy Party

Konfirmation 2020

Pool Party

Foto

US Klubben

Spansk for begyndere

Vigsø 2019

SUP, Surf & Kajak Vandsport i Jesperhus – kajak og leg Dykning – eventyr under overfladen 3D print & it - Makerspace 3D Animation

7. klasses-træf i Jesperhus 2019 Skitur til Østrig – Neukirchen London i Påsken Comed y Night i Bio Mors Gysernat i Bio Mors

Se mere på ungmors.dk

Har du forslag? Navn CPR nummer

Mobil

Skole / uddannelse

Mobil

Mail

34

Andet


HOLDOVERSIGT UGEDAGE

BlĂŚsenborg Tranevej 2 Spurvevej 2 Andre steder

35


COMEDY NIGHT I BIO MORS VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN/BIO MORS Fredag den 29. november 2019 kl. 22.30-? Pris: 150 kr. inkl. lille menu

En virkelig SJOV aften/nat i Bio Mors sammen med alle dine venner.

GYSERNAT I BIO MORS VOKSNE: UNGDOMSSKOLEN/BIO MORS Fredag den 13. marts 2020 kl. 22.30-? Pris: 150 kr. inkl. lille menu

Design: www.radesign.dk

Hvis du tør, så tag dynen med til gys og gru i Bio Mors.

36

www.ungmors.dk T 9970 6280

Profile for Ungmors

Ungdomsskolen Mors katalog 2019/2020  

Ungdomsskolen Mors katalog 2019/2020  

Profile for ungmors
Advertisement