Side 2
// UNGE PÆDAGOGER // Nr.1- 2015
Det betyder, at når lærere og pædagoger i skolen ikke inddrages på det intentionelle plan og tillige mangler et rum til i fællesskab at reflektere over deres praksis, så er al tale om at være sammen om fx inklusionsprojektet vildledende, mens det at være alene i realiteterne opleves yderst håndgribeligt.
Traditionelt set har lærergerningen været et ensomt erhverv, jf. fortællingen om den privatpraktiserende lærer. På baggrund af flere af artiklerne er der noget der tyder på, at det i hvert fald opleves sådan. På den anden side er der ofte knyttet positive konnotationer til netop situationer, hvor eleverne er sammen med deres lærer i et fortroligt rum. Hvis denne værdi skal udvikles, er det afgørende at sikre tid og plads til fælles refleksion gennem kollegial supervision. Herved kan man sammen tage et ejerskab, dele fælles udfordringer og succeser og indgå i udarbejdelse af hinandens konkrete løsninger. Når læreren efterfølgende går ud i klassen vil det ganske rigtig være alene, men hun vil være rustet af samarbejdet og den kollegiale vidensdeling. Når vi taler om at være sammen, så er det netop en central pointe hos Dewey, at fællesskab er en handling, og at der er ” … mere end et rent etymologisk bånd mellem ordene common, community og communication”.
Det er ikke kun lærere, der står alene med en alene-oplevelse ude på skolerne, hvilket flere artikler tydeligt dokumenterer: Vi møder bl.a. elever hvis kroppe ligger slapt henover bordet af ren og skær kedsomhed, elever der ikke føler sig udfordret fagligt og socialt, elever der føler sig misforstået og forkerte, og elever, der oplever et fravær af imødekommenhed og selvbestemmelse i deres hverdag på skolen. Men vi møder også elever der finder fornyede kræfter og glæde ved netop at deltage i fællesskaber og være sammen om fx øvelser som har fokus på træning af nærvær og empati, ligesom vi møder elever, der for længst er voksne og nu tænker tilbage på det særlige forhold til deres lærer. Hensigten med denne artikelsamling er, at skabe et fornyet fokus på de mange dynamiske, komplekse og ofte modstridende fortællinger, som finder sted i og omkring klasselokalet. Der analyseres og reflekteres over forskellige komplekse læringssituationer og samværsformer, men på vidt forskellige måder: Nogle gange står døren til klasselokalet på klem, andre gange inviteres vi helt indenfor i form af interviews og (deltagende) observationer og praksisfortællinger – fra både før og nu. TEMAETS ARTIKLER: I den første artikel af Hanne Kidde og Stinus Storm Mikkelsen Sammen Alene, en lærers arbejde med inklusion præsenteres vi for Kirsten, der som lærer står med en række modstridende hensyn i arbejdet på den ene side med inklusion og på den anden side høj faglighed, men hvor ressourcerne, kompetenceudviklingen og samarbejdsmulighe-