__MAIN_TEXT__

Page 1

Evaluering af Musikstarter Camps Gennemført af Rüdgivende Sociologer for Ungdomsringen 2016

2016


1

Rådgivende Sociologer

Evaluering af Musikstarter Camps. Rapporten er udarbejdet i 2016. Rapporten er udarbejdet af Sofie Cecilie Sønderby og Esther Nørregård-Nielsen ved Rådgivende Sociologer ApS for Ungdomsringen. © Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Esther Nørregård-Nielsen Tlf.: 33153626 Mail: enn@rso.dk


Rådgivende Sociologer

Indhold Resumé

5

kapitel 1 Baggrund

9 9

Musikstarter – baggrund, historie og kort fortalt

9

Musikstarter – kort fortalt

9

Organisering af Musikstarter

10

Kort konklusion:

11

kapitel 2 Evalueringens formål og design

12 12

Metoder

13

Spørgeskemaundersøgelse Interview Observationer Deltagelse i møder

13 14 14 14

Kort konklusion

14

kapitel 3 Musikstarter - et tilbud til alle unge i alderen 13-18 år

15 15

Oversigt over camps

15

Deltagerantal

16

5 dage på M+ Camp

17

En blandet flok unge

19

Musik på tværs af alder, køn og etnicitet

20

Den første dag og derefter Ingen alkohol Ens men med plads til forskellighed

Alder Køn Etnicitet

17 18 19

20 21 21

Kort konklusion

22

kapitel 4 Rekruttering til M+ Camp

23 23

Et kæmpe rekrutterings arbejde

23

Hvordan hørte de unge om Musikstarter

23

Økonomi

25

Kort konklusion

26

kapitel 5 Den sociale betydning af M+ Camps og de unges udbytte

27 27

Alle unge får noget ud af en uge på Musikstarter

27

2


3

Rådgivende Sociologer

Musikalske kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Rollemodeller de unge i blandt

28 29 31 33

Læringsperspektivet skal være i fokus

34

Motivationen for at deltage på M+ Camps

35

Kort konklusion

35

kapitel 6 Udsatte unge på M+ Camp

36 36

Sårbare og udsatte unge på M+ Camps – en hensigtserklæring

36

Hvem er de udsatte unge og er de repræsenteret på M+ Camps?

36

Prioriteres det at inkludere socialt udsatte og sårbare unge

38

Hvem har ansvaret for at opfylde målsætningen om inklusion af socialt udsatte på M+ Camps? 40 Rekrutteringen af de unge socialt udsatte

41

Var der unge, der ikke kom med

42

Kan de socialt mest udsatte inkluderes i Musikstarter

42

Får de socialt udsatte samme udbytte som andre unge

44

Kort konklusion

45

kapitel 7 De voksnes deltagelse og udbytte

47 47

Hvilke voksne er tilknyttet Musikstarter

47

Voksne med musisk baggrund

47

De voksnes erfaringer med musik

48

Musikundervisernes betydning for M+ Campene

49

Musikkens betydning for de voksnes ønske om at arbejde med Musikstarter

49

Trivselspersonalets betydning for M+ Campene

50

Hvad betyder samværet med de unge

51

Hvad betyder samværet med andre voksne

52

Læringen på kortere og længere sigt

53

Kort konklusion

55

kapitel 8 Drømme og langsigtede perspektiver på Musikstarter

56 56

Uge 42 er Musikstarters uge

56

Flere M+ Camps?

57

Musikstarter hele året

57

Det er ikke kun unge i alderen 13-17 år, der skal inddrages i Musikstater

58

Musikstarter senior

59

Kort Konklusion

59

kapitel 9

61


RĂĽdgivende Sociologer

Succeskriterier

61

kapitel 10 Konklusion

64 64

4


5

Rådgivende Sociologer

Resumé ”Musikstarter er et magisk møde mellem unge mennesker. Der blev flyttet mange bjerge og knyttet mange nye venskaber på de fem dage.” (Fritekst spørgeskema) Baggrund og formål Rockbandet Nephew tog i 2013 initiativ til at starte konceptet ”Musikstarter” udfra et ønske om at få flere unge til at spille musik og opleve følelsen af at indgå i et musikalsk fællesskab. Musikstarter havde og har fortsat til formål at give børn og unge et sted, hvor de kan skabe og dyrke musik og opleve det givende ved at indgå i et musikalsk fællesskab. Det er et tilbud til alle unge i alderen 13-18 år. Ønsket var – via musikken – at få de unge til at gro ved at udfolde sider af dem, som hverdagen i skoler, musikskoler og klubber ikke kunne. På samme vis som en fodboldskole giver børn og unge en uge til at dygtiggøre sig sammen med andre fodboldinteresserede, har Musikstarter til formål at give unge en mulighed for, en række steder i landet, at spille musik sammen i skolernes efterårsferie i uge 42. Disse Musikstarter camps (M+ Camps) - afholdt på skoler eller lignende faciliteter – giver en gruppe på op til 100 børn og unge muligheden for intens samvær omkring musikken. Gennem de fem dage med overnatning, giver campene dem mulighed for at få undervisning af dygtige musikundervisere og indgå i et band på 4-5 mand, hvor de modtager supervision og har gode øvemuligheder. Dertil kommer, at minimum to kendte bands kommer på besøg i løbet af ugen og giver en eksklusiv koncert, hvorefter de går rundt og hører på de enkelte bands og superviserer dem. Det hele ender med en fælles koncert torsdag aften, hvor de enkelte bands fremfører deres numre for de øvrige deltagere samt familiemedlemmer. Fredag rundes ugen af. Der afholdes endvidere en festival i Aalborg i januar, som en del af de unge har mulighed for at deltage i. Siden starten i 2013 er antallet af Musikstarter Camps i uge 42 steget fra tre til ni fordelt rundt i hele landet. Musikstarter blev opstartet som et partnerskab mellem Nephew, Ungdomsringen og Bikubenfonden samt oprindeligt Roskilde Festivalen, der dog udgik af projektet et år efter opstart. Da Bikubenfonden indgik som samarbejdspartner i Musikstarter, betingede fonden sig, at Musikstarter skal være et koncept, der ikke kun henvender sig til ressourcestærke børn og unge, men også favner sårbare og socialt udsatte unge mennesker. Samtidig blev der opstillet ni kriterier, som Musikstarter skulle nå at indfri. Kriterierne handler om, hvorvidt Musikstarter kan formå at skabe fællesskab på tværs af en række socioøkonomiske baggrunde, inkludere de socialt udsatte børn og unge i nye fællesskaber, styrke deres selvopfattelse, give dem mulighed for at være rollemodeller mm. Nærværende evaluering fokuserer på, hvorvidt Musikstarter har formået at indfri de succeskriterier, der i sin tid blev opstillet i samarbejde med Bikubenfonden og Ungdomsringen. Samtidig har evalueringen til formål at vurdere og undersøge viden, der kan støtte


Rådgivende Sociologer

Ungdomsringen i den videre proces med at gøre Musikstarter bæredygtigt. Evalueringen har benyttet både kvantitative og kvalitative metoder, og nedenfor opsummeres evalueringens mest centrale pointer. Musikstarter Camp Man har i løbet af årene prøvet forskellige former for organisering af M+ Camps. Ønsket har været at sikre, at alle deltagerne fik det størst mulige udbytte uanset de sociale og musikalske kompetencer. Baseret på erfaringerne fra de foregående år, er man i 2016 landet på en model, hvor hver camp har en administrativ Campleder, som står for alt det økonomiske og organisatoriske forbundet med den pågældende M+ Camp, samt en Camp-koordinator, som står for alt det praktiske på selve lejren, dvs. alt fra rekruttering af personale, tilmelding, organisering af ugens program til ad hoc opgaver under selve campen. For at sikre fokus på såvel det faglige som det sociale er der tilknyttet dels en musikpædagogisk leder, der står for alt det musikalske indhold på campen, dels en Trivsels- og tryghedsleder, som har ansvaret for, at alle de unge trives og har det godt på Campen med ekstra fokus på dem, der har særlige behov. Der er ikke nødvendigvis tale om, at det er fire forskellige personer, der varetager hver af disse roller på den enkelte camp. Men præciseringen af, at der er en række væsentlige og adskilte funktioner på hver camp, har sikret på bedste vis, at hverken det praktiske, det faglige eller det sociale lades ude af syne. Det er en vurdering, at denne opdeling har fungeret godt og sikret det nødvendige fokus på alle de aspekter, man ønsker, at M+ Campen skal støtte op om. De unges udbytte af M+ Camps ”Vi har efterhånden udviklet et godt program som lægger megen fokus på læringsbegrebet - at alle uanset niveau får et fagligt udbytte. Desuden sætter vi også fokus på, at der er god trivsel og at de unge får gode relationer til hinanden.” (Fritekst spørgeskema). Musikstarter programmet er bygget op, så det inkluderer en række faglige og sociale aktiviteter, som støtter op om, at de unges sociale, musikalske og personlige kompetencer styrkes og sikrer, at den enkelte kan udvikle sig både enkeltvis og som gruppe. Fælles for alle deltagerne på M+ Campene er, at de brænder for musik og medarbejderne italesætter M+ Camps som en enestående mulighed for, at unge kan tilbringe en uge i selskab med andre unge, der deler deres interesse og passion. Evalueringen viser, at 82 % af deltagerne var meget tilfredse med M+ Campen i 2016, mod 58 % i 2014. Resten var tilfredse. Endvidere oplevede 92 % af de unge, at de fik et stort musikalsk udbytte af campen forstået på den måde, at de oplevede, at de er blevet bedre til at synge eller spille. Bandsammensætningen, og ikke mindst de unges mulighed for at være i selskab med dygtige og professionelle undervisere der kan rette, udfordre og vejlede dem, er med til at udvikle dem musikalsk. Mange af de unge og ikke mindst medarbejderne giver endvidere udtryk for, at de unge udvikler sig meget personligt og socialt – får nye kompetencer og nye bekendtskaber. De unges mulighed for at være rollemodeller og lære af hinanden er stor på tværs af alder og køn. Netop den meget sammensatte gruppe af unge socialt, aldersmæssigt og kønsmæssigt, giver de unge mulighed for at vokse og opdage, at de kan tilbyde noget til

6


7

Rådgivende Sociologer

fællesskabet, som de andre kan bruge socialt og/eller fagligt. Gennem musikken lærer de unge at støtte og hjælpe hinanden og hermed opnår man et trygt rum, hvor der er plads til spirende venskaber og styrkelse af personlige kompetencer. Medarbejdernes udbytte af M+ Camps Mange af de voksne, der deltager i M+ Campen, er passionerede omkring musikken og vant til at inddrage musikken i deres arbejde.

”Musikstarter er et hjertebarn for mig. Ikke mindst pga. den gode ide og hvad det gør ved de unge mennesker, hvad det gør for musikmiljøet og de nye musikere, man kan få lov at være med til at præge. Men den vigtige del af det her projekt er også, at det giver mig noget personligt at være en del af. Det giver mig enormt meget erfaring, glæde og stolthed at have den rolle, jeg har. Jeg glæder mig allerede til næste års Camp og er fyldt med gode ideer allerede.” (Fritekst spørgeskema) Det er dog ikke kun musikken, som spiller en rolle i valget om at være med på campen som medarbejder. Mange af medarbejderne giver udtryk for, at de får meget andet end blot musikken ved at deltage på M+ Camps, og evalueringen viser, at de voksnes udbytte er steget på alle de målte parametre. I 2016 er 69 % meget enige i, at de får et godt netværk til andre semi- og/eller professionelle musikere ved at være på M+ Campen. Det gjaldt 40 % i 2014. I 2016 er 77 % meget enige i, at de har fået gode oplevelser med de unge, som de ellers ikke havde fået og resten er enige. I 2014 var 45 % meget enige heri, og der var endog nogle, der var uenige heri. 46 % er i 2016 meget enige i, at de har fået inspiration til nye måder at arbejde med unge og musikken på. Det gjaldt 15 % i 2014. Og 69 % er i 2016 meget enige i, at de har fået inspiration til at inddrage musik på nye måder. I 2014 var 20 % meget enige heri. Medarbejderne ser i stadig højere grad ud til at tage et andet syn på de unge med hjem samt ideer til nye former at arbejde på i klubberne. Dermed er Musikstarter med til at styrke arbejdet i klubberne, også for de børn – socialt udsatte eller ej – der ikke kom med på en M+ Camp. Inklusion af socialt udsatte/sårbare Det blev i evalueringen i 2014 anbefalet, at man fik præciseret begreberne ”socialt sårbare” og ”socialt udsatte”, og der synes stadig at være behov for at arbejde videre med en præcisering, da det er tydeligt, at begreberne beskrives og fortolkes meget forskelligt rundt i landet. Det betyder blandt andet, at selvom evalueringen kan konkludere, at der bliver inkluderet socialt udsatte/sårbare unge – og nogle steder ganske mange – så er det uklart præcist, hvilke unge der defineres som hørende ind under hver af disse kategorier. Den manglende præcisering gør det svært at optælle. Nok så vigtigt er det dog, at det med hvem der er socialt udsatte/sårbare og hvem der ikke er, ikke er noget, medarbejderne har tænkt meget over. Dette ser ud til at skyldes flere forhold. Det ene forhold er, at Musikstarter for mange af de voksne først og fremmest opleves som et mødested for de børn og unge, der elsker at spille musik. Det andet er, at netop fordi musikken anses for inkluderende, anses den sociale baggrund for uvæsentlig. De voksne ser således på det, at de unge går ind i et rum, der ophæver forskelle, hvor forskelle ikke er det vigtige, og meget tyder på, at de voksne har ret i dette. Musikstarter giver plads til, at børnene og


Rådgivende Sociologer

de unge først og fremmest er børn og unge, der mødes qua interessen for musik. De unge italesætter selv den frihed, der ligger i dette. Fokus på, hvad der menes med udsatte unge i en Musikstarter sammenhæng, kunne dog tjene til et mere bevidst arbejde for at inkludere flere unge i netop dette inkluderende fællesskab. Det er dog væsentligt at bemærke, at de unge skal have en interesse for musikken. Det er også væsentligt at bemærke, at evalueringen viser, at alle medarbejderne samstemmigt mener, at alle unge får noget ud af at deltage på M+ Camps. Udbyttet er nødvendigvis ikke det samme for de to grupper, idet de socialt udsatte/sårbare ofte får meget ud af det socialt, mens de andre unge i højere grad udvikler sig musikalsk. Evalueringen fremhæver ydermere en række barrierer og mulige løsninger i forbindelse med rekruttering af udsatte unge til næste års M+ Camps, herunder hvordan man kan tænke i alternative roller for udsatte unge på campen, hvordan man kan overveje at øge samarbejdet med de sociale klubber, mm. Fremtidens Musikstarter Evalueringen sammenfatter også hvilke langsigtede perspektiver medarbejderne ser i forbindelse med afviklingen af M+ Camps. Det er interessant at se, hvilke drømme og langsigtede perspektiver de forskellige medarbejdere har. Nogle medarbejdere drømmer om, at Musikstarter i uge 42 bliver udbredt til noget, der er et ligeså kendt koncept som DBU’s fodboldskoler, andre drømmer om at inddrage unge, der tidligere har været med og atter andre drømmer om at udvide Musikstarter Camps til M+ Camps senior. Konklusion Konklusionen er, at Musikstarter har indfriet de succeskriterier, der var opstillet for dem. Musikstarter formår at skabe fællesskab på tværs af kultur, køn, etnicitet og social klasse samt at inkludere de socialt udsatte børn og unge i et nyt fællesskab omkring musikken. Man formår at styrke de unges selvopfattelse samt at give dem mulighed for at være rollemodeller på tværs af køn og alder mm. Gennem årene er der kommet flere M+ Camps, og dermed er det lettere for den enkelte praktisk at komme til en M+ Camps, ligesom der er flere unge, der har været på en camp og nu fungerer som ambassadører for konceptet. Dette letter også vejen for andre til at komme i kontakt med Musikstarter ideen. Prisen er stadig meget lav, hvilket burde give alle i målgruppen mulighed for at deltage. Mentorordningen er ikke blevet til noget i den tænkte meget stringente form, men evalueringen viser, at der er talrige eksempler på meget vigtige men mindre formelle - mentorordninger. Allerbedst fungerer det at rekruttere i en direkte kontakt mellem voksne og de unge, men den virtuelle Musikstarter fungerer også som en god platform til at nå de unge. Der skal dog til stadighed arbejdes meget med at sikre, at denne platform anvender de rigtige kanaler til de unge.

8


9

Rådgivende Sociologer

kapitel 1

Baggrund Musikstarter – baggrund, historie og kort fortalt Rockbandet Nephew tog i 2013 initiativ til projektet Musikstarter ud fra ønsket om, at flere unge skal mærke den følelse af fællesskab, der kan opstå gennem musikken på tværs af kultur, køn, etnicitet, sociale klasser og musikalske forkundskaber. Musikstarter handler om at skabe og dyrke musik og om det givende ved at spille musik sammen med andre unge. Projektet er oprindeligt iværksat som et samarbejde mellem Ungdomsringen, Roskilde Festival, Bikubenfonden og med Nephew tæt tilknyttet. Siden er Roskilde Festivalen dog trådt ud af projektet. Ungdomsringen er gået med i initieringsfasen af Musikstarter for at gøre projektet tilgængeligt for de unge via organisationens medlemmer, og stiller arbejdskraft til rådighed i forbindelse med projektkoordination og sekretariatsbetjening. Ungdomsringen er en paraplyorganisation af fritids- og ungdomsklubber samt ungdomsskoler i Danmark og har ca. 900 medlemmer. De har kontakt til 140.000 unge i målgruppen 13 til 18 år. Klubber og ungdomsskoler i Ungdomsringen har daglig kontakt med de unge, og har allerede forskellige redskaber til håndtering af udsatte og udfaldstruede unge. Musikstarter er tænkt som et supplerende redskab, som skal opkvalificere klubber og ungdomsskolers arbejde med alle unge, men med en ekstra tanke for udsatte unge. Bikubenfonden indgår som samarbejdspartner i Musikstarter ved at være den primære økonomiske støtte til gennemførelsen af projektet i perioden fra 2013 og foreløbig til og med 2016 men med mulighed for forlængelse. Derudover sidder Bikubenfonden med i både Musikstarters styregruppe og tænketank. Første år, som var i 2013, blev der opstartet tre camps med i alt 200 deltagere. I 2016 var der ni camps, fordelt i hele landet, med omkring 700 deltagere i alt.

Musikstarter – kort fortalt Musikstarter er et tilbud til alle unge i alderen 13-18 år, der ønsker at være sammen om at dyrke musik. Musikstarter har til formål at lade interesserede musikalske unge møde professionelle musikere, i et møde musiker til musiker. Et samtidigt formål er at Musikstarter introducerer musikmiljøet som en fællesskabsdannende faktor, der gavner de unges netværksmuligheder og styrker deres oplevelse af at indgå i forpligtende fællesskaber med andre unge. En væsentlig ambition for Musikstarter er i tråd hermed, at kunne fungere som et forebyggende initiativ for udfaldstruede unge ved at inkludere dem i en social sammenhæng på lige fod med helt almindelige unge. Musikstarter ønsker at give de unge adgang til mere, end de kan få i musikskolen og klubberne.


Rådgivende Sociologer

På Musikstarter Camps er flere forskellige tilgange til læring og inklusion af musik taget i brug. De unge modtager dels traditionel undervisning ved undervisere samt professionelle musikere og branchefolk, dels får de mulighed for at spille sammen og optræde for hinanden, dels oplever de, at fællesskabet om musikken giver anledning til at snakke, hygge, drømme og have socialt samvær med andre mennesker.

Organisering af Musikstarter Musikstarter er som sagt opstået på baggrund af et initiativ fra rockbandet Nephew, og projektet er søsat i samarbejde med Ungdomsringen og Bikubenfonden. Organiseringen af Musikstarter består af tre dele: • • •

En Direktion En række arbejdsgrupper Et antal Musikstarter camps

Figur 1.1: Organisationsdiagram

Direktion Styregruppe Projektgruppe Tænketank

Arbejdsgrupper

M+ Camps

Den virtuelle Musikstarter Administrativ Campleder Camp Koordinator Musikstarter Camps Musikpædagogisk leder Den virkelige Musikstarter § Trivsels- og trygheds leder

Direktionen er bygget op af tre elementer: • • •

En Styregruppe, som består af repræsentanter for ejerkredsen. Styregruppen har beslutningskompetencen. En Projektgruppe, der står for den udførende del. En Tænketank. Dette er et udviklingsforum, der genererer nye idéer til initiativer og aktiviteter i Musikstarter.

Arbejdsgrupperne er ligeledes bygget op af tre elementer. • • •

Den Virtuelle Musikstarters arbejdsgruppe står for udviklingen af M+ Facebook og driften heraf. M+ Camp arbejdsgruppen står for at udvikle konceptet - dvs. hvilke rammer og mål der overordnet set skal være for Musikstarter Campene. Den Virkelige Musikstarters arbejdsgruppe arbejder med netværk og professionel udvikling blandt de involverede undervisere/voksne.

Musikstarter Campene har været opbygget lidt forskelligt gennem årene. På baggrund af erfaringerne herfra, er man i 2016 landet på den model, der også fremgår af figur 1.1, da man

10


11

Rådgivende Sociologer

har erfaret, at der er forskellige elementer, der skal tilgodeses på den velfungerende Musikstarter camp. • •

• •

En administrativ Campleder som står for alt det økonomiske og organisatoriske forbundet med M+ Camp. En Camp-koordinator, som står for alt det praktiske på selve lejren fra rekruttering af personale, tilmelding, organisering af ugens program til ad. hoc opgaver under selve campen. Denne medarbejder betales af værtskabet. En Musikpædagogisk leder der står for alt det musikalske indhold på campen. En Trivsels- og trygheds leder der har ansvaret for, at alle de unge trives og har det godt på Campen herunder ansvar for at tage sig af dem, som har nogle særlige behov.

Kort konklusion:

Nephew startede - sammen med Ungdomsringen og Bikubenfonden - projektet Musikstarter i 2013. Projektet henvender sig til unge i alderen 13-18 år og har til formål at give musikglade unge rundt i hele landet en uge, hvor de udfordres musikalsk og socialt i et samvær med op til 100 andre unge. Et yderligere fokus er at inkludere socialt udsatte og sårbare unge, og give dem samme mulighed. Musikstarter skal give de unge et tilbud, som rækker ud over det, klubber og musikskoler allerede tilbyder. Musisk møder de unge både professionelle bands og musikuddannede lærere fra klubber og musikskoler. Ugen er placeret i uge 42 – folkeskolens efterårsferie. I perioden siden 2013 er der arbejdet en del med organiseringen. Der er dels en overordnet direktion, der sikrer, at projektet hele tiden nytænkes og opdateres. Der er en række arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige aspekter af projektet og der er en række camps, der er organiseret således, at man har tydeligt fokus på såvel det sociale og det musiske aspekt i løbet af sådan en uge.


Rådgivende Sociologer

kapitel 2

Evalueringens formål og design Rådgivende Sociologer udførte i 2014 en evaluering af Musikstarter: Evaluering af Musikstarter Camps. I 2015 lavede Ungdomsringen selv et statusnotat. I 2016 ønskede Ungdomsringen en evaluering med fokus på dels hvorvidt Musikstarter har indfriet projektets målsætninger og succeskriterier, dels på viden der kan støtte Ungdomsringen i den videre proces med at gøre Musikstarter økonomisk bæredygtigt og til et koncept velkendt i musikmiljøet. Evalueringen skal således kunne anvendes af såvel Bikubenfonden som Ungdomsringen. De 8 succeskriterier der skal evalueres er: Succeskriterie 1: Flere unge oplever følelsen af fællesskab på tværs af kultur, køn, etnicitet, social klasse og musikalske forkundskaber Succeskriterie 2: At inkludere socialt udsatte og sårbare unge i et nyt fællesskab Succeskriterie 3. At styrke de unges selvopfattelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer gennem styrkerne i fællesskabet Succeskriterie 4: At give unge mulighed for at få (og være) rollemodeller Succeskriterie 5: Flere og lettere indgangsvinkler til Musikstarter Camps Succeskriterie 6: Mentorordning Succeskriterie 7: Udbredelse og kendskab til projekt Musikstarter i klub- og ungdomsskolemiljøer Succeskriterie 8: Den virtuelle Musikstarter

12


13

Rådgivende Sociologer

Metoder Evalueringens fokus nødvendiggør inddragelse af en række forskellige data og hermed både kvantitative og kvalitative metoder i form af interviews, spørgeskemaer, observationer mm. De forskellige metodiske tilgange er valgt, da de har hver deres styrke. Med kvantitativ metode kan man opnå viden om omfanget af det problem, man undersøger, mens den kvalitative metode giver adgang til en mere dybdegående viden om de rationaler og begrundelser, der ligger til grund for de svar, der opnås kvantitativt. Metoderne beriger således hinanden. Data i evalueringen: • Spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle administrative campledere, Camp koordinatorer, trivselsmedarbejdere og musikpædagogiske ledere for M+ Camps i 2016 • Data fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af Ungdomsringen blandt de unge på de ni M+ Camps umiddelbart efter afslutningen af campene • 10 interviews med hhv. administrative campledere, Camp koordinatorer, trivselsmedarbejdere og musikpædagogiske ledere i de ni M+ Camps i 2016 • Deltagelse i et møde med Ungdomsringen før afviklingen af de ni M+ Camps i 2016 samt i et evalueringsmøde i Odense efter afviklingen af de ni camps • Observationer på flere M+ Camps under afviklingen i uge 42 i 2016 • Desuden har vi i suppleret med data fra evalueringen i 2014 Vi vil nedenfor gennemgå de forskellige data. Spørgeskemaundersøgelse Ledelsen af M+ Campene: Spørgeskemaundersøgelsen er elektronisk sendt til de personer, der sad som enten Administrativ Campleder, Camp Koordinator, trivselsmedarbejder og/eller musikpædagogisk leder på de enkelte camps. Da der var betydeligt sammenfald af funktioner hos enkelt personer, er der i alt blevet spurgt 23 personer i spørgeskemaundersøgelsen. Der indkom 19 svar, hvilket gav en svarprocent på 83 %. Samtlige camps er repræsenteret i svarene. Spørgeskemaet havde fokus på oplevelsen af årets M+ Camp, de voksnes oplevelse af de unges udbytte, de voksnes eget udbytte, vurdering af de socialt udsatte unge og deres udbytte samt gode råd og forslag til ændring af fremtidige M+ Camps. Deltagerne: Fokus for evalueringen i 2016 betyder, at vi ikke har inddraget de unges perspektiver. Vi inkluderer dog materiale fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af Ungdomsringen umiddelbart ved afslutningen af året M+ Camps 2016. Ungdomsringen sendte skemaet til de 400 mailadresser, de havde på de unge og fik svar fra 160. Spørgeskemaet spørger til synet på den M+ Camp, man lige har deltaget i, tilfredsheden med undervisning, indkvartering med mere, mad og musikkunstnere, om de har lyst til at deltage igen samt forslag til forbedringer.


Rådgivende Sociologer

Interview Der er lavet interviews med hhv. den administrative campleder, camp koordinator, trivselsmedarbejder og den musikpædagogiske leder på de enkelte camps. Der er som nævnt ovenfor flere steder, hvor én person udfylder flere roller, uanset at man funktionsmæssigt har delt det op. I alt blev 11 medarbejdere interviewet såvel fra camps, der har været med fra starten og camps der først startede i 2016. Interviewene fokuserede på en oplevelse af årets camp, de unges udbytte, eget udbytte, vurdering af de socialt udsatte og deres udbytte samt gode råd og forslag til ændring. Interviewguiden kan ses i bilag 3. Dertil kommer en række mere uformelle interviews – se nedenfor. Observationer I løbet af uge 42, hvor de ni M+ Camps blev afholdt, besøgte vi 2 camps. Vi var primært blot observerende, men foretog også en række kortere- og længerevarende interviews med både medarbejdere og unge på de respektive camps. Deltagelse i møder I september måned afholdt vi - som indledning til evalueringen - et intromøde i Ungdomsringens lokaler i Odense med de tilknyttede medarbejdere i Ungdomsringen. Kort efter afviklingen af dette års M+ Camps deltog vi i et evalueringsmøde sammesteds. Her deltog repræsentanter fra samtlige M+ Camps samt de tilknyttede medarbejdere fra Ungdomsringen.

Kort konklusion

Evalueringen af Musikstarter har et dobbelt sigte. Dels skal man evaluere, hvorvidt man har formået at løfte de 7 kriterier, der er stillet op som led i Bikubenfondens bevilling. Dels skal man udpege mulige fremtidige scenarier eller udbygninger af Musikstarter konceptet, således at Ungdomsringen har dette at arbejde videre med. Evalueringen bygger på en meget lang række kvantitative og kvalitative data. Data er primært indsamlet af Rådgivende Sociologer i 2016, men også data indsamlet af Ungdomsringen indgår i evalueringen sammen med data indsamlet af Rådgivende Sociologer i 2016.

14


15

Rådgivende Sociologer

kapitel 3

Musikstarter - et tilbud til alle unge i alderen 13-18 år

Oversigt over camps

Som nævnt er der opstillet en række succeskriterier, som Musikstarter skal indfri. Det handler blandt andet om, at flere unge skal føle fællesskab på tværs af kulturer mm, at der skal være flere og lettere indgangsvinkler til M+ Camps og ske en udbredelse og kendskab til Musikstarter i klub- og ungdomsskolemiljøer. En væsentlig måde at opfylde disse kriterier er at sikre flere camps placeret flere steder i landet, så de er tilgængelige. I 2013, Musikstarters første år, var der planlagt fire camps. Det endelige antal blev imidlertid tre, idet to camps blev slået sammen som følge af få tilmeldinger. I både 2014 og 2015 blev der planlagt og afholdt seks camps. I 2016 var der planlagt ti camps, men der blev kun afholdt ni, idet to camps blev slået sammen som følge af for få tilmeldinger. De første tre camps var fordelt i henholdsvis København og Nordsjælland samt Nordjylland. Året efter blev der planlagt camps på Fyn, i den sydlige del af Sjælland samt Midtjylland. I 2016 er der tilkommet yderligere tre camps i Jylland. En camp planlagt på Midtsjælland fik for få tilmeldinger i år, men etableres muligvis næste år. Af tabel 3.1 nedenfor ses, hvilke M+ Camps, der blev afviklet i perioden 2013 til 2016. Tabel 3.1: Oversigt over M+ Camps fra 2013-2016

M+ Camps 2013

M+ Camps 2014

M+ Camp Nordjylland M+ Camp Nordsjælland M+ Camp Syddanmark

M+ Camp Nordjylland

M+ Camp Fyn

M+ Camps 2015

M+ Camps 2016

M+ Camp Nordjylland M+ Camp Nordsjælland M+ Camp København M+ Camp Fyn

M+ Camp Nordjylland M+ Camp Nordsjælland M+ Camp København M+ Camp Fyn

M+ Camp Syddanmark M+ Camp Midtjylland

M+ Camp Sønderjylland M+ Camp Midtjylland

M+ Camp Sønderjylland M+ Camp Midtjylland M+ Camp Djursland

M+ Camp Østjylland

M+ Camp Vestjylland

M+ Camp Nordsjælland M+ Camp København

Som ovenstående tabel viser, er der siden 2013 sket en stor udvikling i antallet af camps. Det er også lykkedes at få en jævn geografisk spredning i beliggenheden af M+ Camps.


Rådgivende Sociologer

Deltagerantal

De ni camps i 2016 havde varierende antal deltagere (se tabel 3.2 nedenfor), og selvom flere camps kunne have været slået sammen på denne baggrund, valgte man at afholde samtlige camps, dog med undtagelse af M+ Camp Vestsjælland, som blev slået sammen med M+ Camp Sønderjylland. Grunden til, at man fra arrangørernes side holder fast i, at afvikle camps trods et for lavt deltagerantal er, at de mange lokale camps er en vigtig del af processen med at udbrede kendskabet til Musikstarter blandt unge landet rundt. Desuden er der behov for at afvikle M+ Campen for at få noget opmærksomhed i klubberne og ofte også i de lokale medier samt opnå tilfredse unge, der kan være ambassadører og medvirke til, at flere unge tilmelder sig året efter. Nogle camps har også svært ved at være 60 endsige 100. F.eks. er der ikke kapacitet til mange flere end dem, der allerede deltager i København, og i realiteten kniber det allerede at få plads til dem. Tabel 3.2: Oversigt over deltagere og voksne i 2016

M+ Camp 2016

Unge deltagere

Ansvarlige voksne

M+ Camp Nordjylland

53 deltagere

16 voksne

M+ Camp Nordsjælland

96 deltagere

22 voksne

M+ Camp København

49 deltagere

12 voksne

M+ Camp Fyn

100 deltagere

13 voksne

M+ Camp Sønderjylland

53 deltagere

9 voksne

M+ Camp Midtjylland

92 deltagere

11 voksne

M+ Camp Djursland

56 deltagere

9 voksne

M+ Camp Østjylland

104 deltagere

21 voksne

M+ Camp Vestjylland

34 deltagere

16 voksne

I alt

637 deltagere

129 voksne

Det fremgår også af tabel 3.2, at andelen af voksne i forhold til gruppen af unge, er meget forskellig. I Nordjylland, hvor man gør et meget stort arbejde for at inkludere udsatte unge, er der næsten en ”faktor 1 voksen til tre unge”. I campen på Fyn er der næsten en ”faktor 1 voksen til 8 unge”. I Vestjylland var der næsten en voksen pr to unge. Muligheden for at kunne inkludere unge med sociale udfordringer i ungegruppen kan selvfølgelig være større, hvis der er flere voksne. Det skal dog bemærkes, at nogle voksne har mere fokus på musik, mens andre har det på pædagogik og trivsel. Der kan således ikke laves en direkte sammenligning, blot kan det bemærkes at, der er forskel.

16


17

Rådgivende Sociologer

5 dage på M+ Camp • • • •

I 2016 er der ni M+ Camps rundt i landet Den første dag på Musikstarter rystes de unge sammen Musikstarters program er pakket med faglige og sociale aktiviteter Deltagerne opførte sig pænt på de forskellige M+ Camps, så der var ikke behov for, at håndhæve reglerne.

Musikstarter Camps er tænkt som musikkens pendant til DBU’s fodboldskoler. De er et tilbud til alle unge, der har lyst til en uge i musikkens tegn – uanset om de har erfaring med at synge eller med at spille et instrument. I praksis har langt hovedparten af de unge stor interesse for musik og noget eller ofte en del erfaring med i bagagen. Afviklingen af M+ Camps er kernen i Musikstarter, der har til formål at samle en masse unge på M+ Camps rundt i Danmark i efterårsferien. M+ Camps er alle årene blevet afholdt i uge 42, som er skolernes efterårsferie. Samtlige camps afholdes på skoler eller i ungdomsklubber, der har den fornødne kapacitet til at huse de mange unge og endvidere den fordel, at de ofte kan stille musikfaciliteter til rådighed for campen. Der suppleres med instrumenter osv. fra hele nærområdet, ligesom de unge så vidt muligt selv skal medbringe instrumenter. De unge modtager i løbet af en camp på fem dage traditionel undervisning, masterclasses, skriver egne sange, møder kendte bands og optræder for hinanden. Med kodeordene flid og fællesskab oplever de unge, at flid i arbejdet med musikken giver resultater på det individuelle niveau, mens fællesskabet motiverer til at fortsætte arbejdet i deres hverdag. Vigtigst af alt oplever de unge at være sammen om musik på et helt overordnet plan: snakke, grine, græde og drømme til musik

Den første dag og derefter Alle ni camps er bygget op på stort set samme måde med hensyn til program og indhold i ugen (se bilag 6). Dagen starter med, at de unge bliver vækket, så de er oppe til morgenmad kl. 08, hvorefter dagen er tæt pakket med aktiviteter, som slutter omkring midnat, hvor der lukkes ned efter Åben scene. Hver dag har et musikalsk tema. Det kan eksempelvis være sangskrivning, konsolidering af band eller indspilning, endvidere understøtter alle aktiviteter udviklingen i og af sociale relationer blandt de unge. Generelt set er den første dag på M+ Campen præget af en masse kaos, men også af et stort fokus på at få rystet de unge sammen. ”Vi lavede noget ”ryste sammen” den første dag, hvor vi havde stomp workshop og det var super vigtig, at vi brugte tid og kræfter på at ryste de unge sammen.” (Interview 2016) Den første dag starter derfor med en masse forskellige ”icebreaker – øvelser” og fælles aktiviteter, som alle de unge skal deltage i. Formålet er at få rystet de unge sammen og gøre dem trygge ved hinanden. Da der kan være stor forskel i de unges musikalske niveau, bruger mange camps meget tid den første dag på, at danne de rigtige bands.


Rådgivende Sociologer

”De unge øver, chiller og sover i samme lokale. Jeg tror de har en fest med det.” (Interview 2016) Når der er dannet band får de unge, som citatet også illustrerer, tildelt en base hvor de hører til hele ugen. Således er der allerede efter den første dag, hvor dannelsen af band har fundet sted, mere frihed blandt aktiviteterne, og det er ydermere individuelt, hvor mange timer de enkelte bands øver. Fælles for alle 9 M+ Camps er, at de arbejder hen imod den store afslutningskoncert torsdag aften. ”Koncerten om torsdagen er ikke det vigtigste, men det er der, hvor alt kulminerer og går op i en højere enhed.” (Interview 2016) Udover at det hele ”går op i en større enhed” torsdag, er det også den aften, hvor de unge får lov til at vise hinanden, medarbejderne og de unges familier, hvad de har lært. Et andet fællestræk for de ni M+ Camps er, at dagene veksler mellem forskellige typer af aktiviteter. Grundtanken bag opbygningen af programmerne på de forskellige camps synes at være, at der hele tiden skal finde en vekselvirkning sted. På den ene side skal de unge modtage forskellige former for inputs og undervisning, som de kan bruge til at udvikle sig musikalsk, samspilsmæssigt og personligt. På den anden side skal de unge have tid til at øve sig og prøve de ting af, som de netop har lært. ”Vi fastholder vores læringskoncept - at der skal foregå en masse formel og uformel læring i løbet af ugen, og at der skal være et godt fællesskab.” (Fritekst spørgeskemaundersøgelsen) Aktiviteterne har forskellig karakter og veksler mellem eksempelvis clinics (uformelt møde med professionelle musikere), masterclasses (undervisning af ekspert i det instrument man spiller), oplæg, koncerter, workshops og samtaler med professionelle musikere, der gæster campen. Indholdsmæssigt spænder aktiviteterne bredt over alt fra at dygtiggøre sig musikalsk, over sangskrivning, til samtaler om hvordan man bliver fortrolig med at optræde på en scene, eller hvad det vil sige at være ung og lave sin egen musik. Mellem campens aktiviteter er der tid til at prøve nye ting af i praksis, øve med sit band, socialisere med campens øvrige deltagere eller pleje basale behov som eks. at få sig et måltid mad. Ingen alkohol Fælles for alle camps er også, at de hylder og følger Ungdomsringens regler og principper, hvilket blandt andet vil sige, at alkohol er bandlyst både for unge og voksne. Ingen camps har nogensinde oplevet dette som et problem, tværtimod oplever man, at de unge er kommet for musikken, og at drivet for at deltage på campen er så stort, at ingen ønsker at udfordre reglerne af frygt for at blive bortvist og dermed gå glip af oplevelsen.

18


19

Rådgivende Sociologer

”Vores unge mennesker har ikke opført sig så dumt, at vi blev nødt til at håndhæve en husorden. De er alle sammen gået i seng når de skulle og de har ikke taget mad, før der blev sagt ”værsgo”. Jeg tænkte: hold da op, jeg har aldrig oplevet noget lignende.” (Interview 2016) Citatet underbygger den oplevelse, som stort set alle medarbejderne havde, nemlig at der kun var behov for nogle få grundlæggende regler på campen. Indtrykket fra observationerne på M+ Camps var, at der trods det store antal unge, var en meget rolig, behagelig og koncentreret stemning på samtlige camps. De unge virkede meget optagede af at få det maksimale ud af campen både musikalsk og socialt. Oplevelsen var endvidere, at de unge langt hen af vejen var meget selvkørende, og at deres optagethed af musikken betød, at der var en stor aftaledisciplin og disciplin i det hele taget – de unge ville meget gerne både musikken og fællesskabet, og det var derfor en naturlig ting for dem at møde op til aftaler og programsatte aktiviteter. Ens men med plads til forskellighed Selvom alle camps som udgangspunkt følger den samme drejebog, tager de lokale camps sig i praksis forskelligt ud. Det gælder både deltagerantal, klientel og hvordan de enkelte camps har indrettet sig for at imødekomme de lokale unges ønsker og behov. Eksempelvis har man på en camp indrettet en pejsestue, hvor man om aftenen sidder og synger sange, et andet sted har man indrettet en spillecafe, et tredje sted har man oprettet stillesovesal for de unge, som ikke magter en masse larm og fnis, når de skal sove, osv. Der er blandt medarbejderne stor enighed om, at det er vigtigt ikke at lave en drejebog, der bliver for stram, og at M+ Camps skal kunne favne alle typer af unge, som måtte ønske at deltage.

En blandet flok unge På M+ Camp er der plads til alle Fælles for alle deltagerne på M+ Camp er, at de brænder for musik Det er en styrke, at alderen spænder fra 13-18 år Det er karakteristisk for alle årene, at deltagerne er en blandet skare af unge i alderen 13-18 år. Det gælder også i 2016. • • •

”Vi endte med 55 deltagere på vores camp i år. Nogle af de unge havde aldrig rørt et instrument, så havde vi en gruppe vildt dygtige rappere og en gruppe seje rockmusikere i læderjakker.” (Interview 2016). Citatet understreger det, som også vores øvrige data viser, nemlig at de ni M+ Camps består af en meget sammensat gruppe af unge mennesker. Der var de unge, der ingen musikalsk erfaring havde, men det typiske var dog unge med betydelig musikalsk erfaring. Dermed var der også mange grupper repræsenteret og fokus på forskellige elementer af musikken. Der var sanglærkerne, rapperne, metaldrengene etc. Stort set alle de unge havde deres egen stil, udtryksmåde og ikke mindst genre af musik, de var interesseret i. De interviewede medarbejdere giver alle sammen udtryk for, at der var en stor rummelighed for forskellighed på de ni M+ Camps.


Rådgivende Sociologer

” Det er det, der er med musik for helvede. Det bringer folk sammen. Her er både Punkunger, rockunger og du har selv lige mødt et helt goth band med grønt hår og lange læderjakker. De befinder sig alle sammen som fisk i vandet, for her på Musikstarter får de lov at være sig selv.” (Interview 2016) De unge har trods forskellighed i udseende og udtryksmåde det grundlæggende tilfælles, at de er med på M+ Camp, fordi de har en stor interesse i at spille musik. Denne fælles interesse medfører, som ovenstående citat også illustrerer, at forhold som udseende, social baggrund osv. bliver underordnet.

Musik på tværs af alder, køn og etnicitet • • •

Aldersforskellen træder i baggrunden, når de unge er fælles om musikken En lille overvægt af drenge dominerer kønssammensætningen På Musikstarter er der plads til alle uanset etnicitet

Netop aspektet om musik, som den fællesnævner, der overkommer barrierer og bringer mennesker sammen, er noget der jævnligt nævnes af de voksne i de gennemførte interviews og et aspekt som synes at gennemsyre hele forståelsen af musik generelt og af Musikstarter Camps specifikt. Da køn, alder og etnicitet er væsentlige parametre, der skal overkommes, har vi valgt at fokusere på disse særskilt nedenfor. Alder ”Vi havde unge med i alderen 13-18 år og det er bestemt ikke et problem. Vi sætter dem sammen i bands efter niveau og hvor meget de har spillet, og i den forbindelse oplever vi ikke, at alderen betyder noget. Vi havde bands til vores afslutningskoncert i torsdags, hvor der både var en 13-årig med, men også en 18-årig med i bandet.” (Interview 2016) På M+ Camps er der, som citatet også understreger, unge fra 13 til 18 år. Størstedelen af de unge er dog mellem 14-16 år. I flere af interviewene giver medarbejderne udtryk for, at grunden til, at der ikke er flere unge med i aldersgruppen 17-18 år er, at unge i den aldersgruppe som regel holder op med at gå i klub, når de bliver 17 år. Det er simpelthen ikke sejt at være 17 år og gå i klub. Når man er så ’voksen’, vil man hellere hænge ud andre steder. De voksne er helt overvejende enige om, at aldersspredningen på ingen måde er et problem, snarere en fordel og de understreger endda, at det ville være synd at dele campen op i eksempelvis to på baggrund af alder. ”Jeg ville nok modsætte mig, hvis man ville dele campen op. Jeg synes, de her camps er et strålende eksempel på, at selvom man går i 1g og 7.klasse, så kan man godt arbejde sammen.” (Interview 2016) Flere af de interviewede medarbejdere fortæller små anekdoter om, hvordan de yngste og de ældste spiller sammen, interesserer sig for hinanden og bakker hinanden op. Helt samstemmigt

20


21

Rådgivende Sociologer

berettes der om en fælles accept de unge imellem trods aldersspredningen, der træder i baggrunden, når de unge er sammen om musikken. Køn Musik appellerer til unge af begge køn, hvilket også afspejles i deltagersammensætningen på campen. Der er enkelte camps med overvægt af drenge og enkelte med overvægt af piger. Generelt er der dog en meget ligelig fordeling, hvilket fremgår af tabel 3.3. Tabel 3.3: Fordeling af køn på alle 9 M+ Camps 2016

M+ Camp Vesterbro Egedal Grenaa Århus Aalborg Esbjerg Sønderborg Silkeborg Svendborg I alt

Piger 15 51 24 50 19 25 22 49 50 305

Drenge 34 45 32 54 34 9 31 43 50 332

Ifølge medarbejderne spillede den kønsmæssige fordeling ikke nogen rolle for de unge. Køn kan midlertidig være relevant, når programmet skal planlægges, idet der kan være flere piger, som synger og eksempelvis flere drenge, som spiller på trommer. Det kan således også have betydning for, hvordan man kan sammensætte grupperne, og nogle piger måtte i hast omskoles fra vokaler eller guitarister til bassister, som der var stor mangel på. Det blev dog også set som en fordel, at Musikstarter rykker ved forestillingen om, hvem man er og hvad man kan i kraft af sit køn. Det skal tilføjes, at køn dog gav lidt anledning til overvejelser på anden vis, idet de fleste M+ Camps havde indrettet sig således, at hvert band kunne overnatte i det rum, hvor de også øvede. De fleste bands var sammensat bredt kønsmæssigt og aldersmæssigt, hvilket kunne betyde at ret unge piger skulle bo sammen med en del ældre drenge. Man valgte at stille kønsopdelte faciliteter til rådighed også, men langt de fleste grupper valgte – problemfrit – at sove sammen. Etnicitet Sammensætningen af etnicitet var forskellig, alt efter hvilken M+ Camp man besøgte. På nogle M+ Camps havde man enten ingen eller meget få unge med, som havde anden etnisk baggrund end dansk. På andre M+ Camps havde man en større andel af unge med, som havde anden etnisk baggrund end dansk. Helt samstemmigt berettes der om, at man på de forskellige M+ Camps ganske vist havde gjort, hvad man kunne for at lokke unge med, som havde anden etnisk baggrund, og at man gerne ville inkludere endnu flere. Flere af medarbejderne forklarer, at forældrene til de unge med anden etnisk baggrund, har svært ved at forstå konceptet Musikstarter. Den manglende forståelse spiller en stor rolle for, det relativt begrænsede antal af deltagere med anden etnisk baggrund.


Rådgivende Sociologer

22

Det at inkludere flere unge med anden etnisk baggrund end dansk kræver dog, at man har adgang til at arbejde med dem. Det kan være svært, fordi flere af dem ikke kommer i klubberne. Klubmedarbejderne skal i de fleste tilfælde bruge en del tid på at tale med og nudge de unge, som mangler ressourcer (de udsatte) eller de unge, der skal forstå konceptet eks. unge med anden etnisk baggrund end dansk til at komme med på en M+ Camp. Er disse unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke i klubberne, hvor klubmedarbejderne kan ”bearbejde” dem, er de svære at få med. ” Etniciteten kunne jeg godt tænke mig var mere blandet og vi havde faktisk ingen med, som havde mellemøstlig herkomst. Men for at være ærlig, så ser vi dem faktisk heller ikke normalt i klubberne, selvom vi prøver at række ud. Jeg tror simpelthen, det har noget med vores forskellige kulturer at gøre” (Interview 2016)

På en M+ Camp havde man gjort meget for at få fat en flok syriske flygtninge. Skolen hvor de syriske flygtninge er tilknyttet, havde lovet at betale for dem hvis, de gerne ville deltage. Men det endte med, at der dukkede en syrisk pige op. Grunden var ifølge medarbejderne, at der ikke var opbakning og forståelse for projektet hjemmefra. ” Den syriske pige som deltog havde en kanon uge. Det var skønt at se, hvordan hun trods sprogbarriere blomstrede op og fik en masse venner og bekendte” (Interview 2016)

Kort konklusion

Siden 2013 har Musikstarter udviklet sig i overensstemmelse med planerne. Man er gået fra at have 3 M+ Camps til at have 6 og siden 9. Deltagerantallet er steget og man har fastholdt tilbuddet til de unge om at møde professionelle bands, musikglade lærere og andre musikinteresserede unge i en cocktail af musik og socialt fællesskab. Der er dog visse udfordringer med at rekruttere de unge. Noget skyldes, at det ligger i uge 42, hvor man konkurrerer både med de unges familier og med andre tilbud. Men de unge der en gang har været med kommer gerne igen og mange er kede af at ”falde for aldersgrænsen”. Formålet med at inkludere socialt udsatte og sårbare unge er svært, dels fordi de unge ofte er i klubberne i mindre grad, dels fordi de skal motiveres mere. Dertil kommer, at mange af de voksne ser Musikstarter som først og fremmest et musisk tilbud, og samtidig ser musikken som integrerende for alle. Der er derfor mindre fokus på, at de unge er socialt udsatte fordi det simpelthen ikke vurderes som vigtigt, når musikken spiller. Også etnisk er der tendens til, at man ikke får nok med anden etnisk baggrund end dansk med i tilbuddet. Dette arbejdes der med og det skal der arbejdes med, for disse unge har stor glæde af at komme med. Kønsmæssigt er M+ Campen meget rummelige, og det anses som en stor fordel, at der er et vist aldersspænd.


23

Rådgivende Sociologer

kapitel 4

Rekruttering til M+ Camp Et kæmpe rekrutterings arbejde Der er fortsat brug for mere fokus på rekruttering Ikke alle unge kender til Musikstarter Nogle unge melder sig straks til et koncept som M+ Camps og de kommer gerne af sig selv år efter år. Men erfaringen på alle camps er, at selv camps som Musikstarter trods et deltagergebyr på kun kr. 500 inkluderende et stort program og fuld forplejning i fem dage, tilbud om at møde en række kendte bands med meget mere ikke fylder sig selv. Selv de etablerede camps skal bruge tid, og de nye camps skal arbejde ekstra hårdt, fordi de også skal ”opdages”. Skal man overbevise nye unge, der er mindre selvbevidste, usikre, har anden etnisk baggrund, eller som reelt opleves som socialt udfordret, er udfordringen med at rekruttere endnu større. Erfaringen er, at der skal langt mere fokus på rekruttering i alle camps. • •

”Jeg oplever at rekrutteringen er meget tung og besværlig. Den skal evalueres og gøres bedre næste år. Det har nemlig ikke virket optimalt i år.” (Fritekst spørgeskemaundersøgelse 2016) ”Vi har ikke været gode nok til at rekruttere i år. Vi taler allerede nu om, hvordan vi skal gøre til næste år. Planen er ikke lagt endnu, men det involverer både sociale medier, vores fantastiske pædagoger og de unge selv.” (Fritekst spørgeskemaundersøgelsen 2016) For at få så mange deltagere med som muligt ligger der således et kæmpe rekrutterings arbejde for camp lederne før afviklingen af de forskellige M+ Camps. Mange af de adspurgte medarbejdere beskrev rekrutteringsprocessen som besværlig og tidskrævende. Flere af medarbejderne oplevede, at trods ihærdige forsøg på, at få rekrutteret unge, så gav det ikke den tilstrømning, de havde håbet på. Det kan måske hænge sammen med, at Musikstarter stadig er et nyt koncept, som de unge endnu ikke kender til. Nogle af dem, der startede nye camps i 2016 gav udtryk for, at det var kommet bag på dem, at tilbuddet om Musikstarter ikke blev revet væk, at rekrutteringen kunne være svær, fordi de oplever tilbuddet som fantastisk og unikt. De havde simpelthen ikke troet, at det var noget, de skulle bruge tid på.

Hvordan hørte de unge om Musikstarter • • •

Den vigtigste rekruttering sker på de sociale medier og fra mund til mund Musikstarters Facebookside rækker ud til 5267 personer De lokale musikundervisere skal hjælpe med at udbrede kendskabet til M+ Camp


Rådgivende Sociologer

Rekrutteringen er et af de spørgsmål, vi har bedt deltagerne ved spørgeskemaundersøgelsen om at forholde sig til. Der er tale om personer, der sidder med en mere overordnet planlægning og ikke et spørgeskema til de klubmedarbejdere, der i det daglige skal påvirke de unge til at komme med på en M+ Camp. Der er dog godt kendskab til dette område også blandt dem, der sidder med den mere overordnede ansøgning. Figur 4.1 nedenfor viser, at i særlig grad to måder er effektive til at rekruttere de unge ved. Det drejer sig om en tilgang via de sociale medier og at få udbredt kendskabet fra mund til mund. Figur 4.1 Hvordan rekrutterede de unge til campen? 25%

De unge kom selv til os

33%

Andet Fra mund til mund

83%

Online via de sociale medier fx. Facebook eller twitter

83% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Note: 2016 N=19

Næsten alle de medarbejdere, der er spurgt, har angivet at have anvendt disse metoder. Derudover angiver hver fjerde, at de unge selv melder sig og endelig har hver tredje angivet, at de også brugte andre metoder. Der var blandt andet camps, som havde benyttet sig af den lokale avis og fået trykt annoncer i dem for på den måde at række ud til nye deltagere. ”Vi bruger de sociale medier såsom Facebook, men tror også at ung til ung metoden er vejen til rekruttering.” (Fritekst spørgeskemaundersøgelsen 2016) Det er, som ovenstående citat illustrerer, ikke kun nok at de unge ser et opslag på Facebook eller instagram, de skal også høre nogle fortælle om konceptet. Hvis man kigger på Musikstarter officielle Facebookside, har de 5267 likes, hvilket betyder, at hver gang de slår noget op på deres side, er der flere tusinde unge som ser indholdet.

11% 0%

10% I høj grad

44% 20%

30%

I nogen grad

11% 40%

50%

60%

Hverken eller

33% 70%

80%

Kun i mindre grad

90%

100%

Slet ikke

Note: 2016 N=19 Figur 4.2: I hvor høj grad er de sociale medier forældede?

Til trods for at Musikstarter har flere tusinde følgere på Facebook, mener 11 % af medarbejderne, at de sociale medier er forældede og yderligere 44 % er i tvivl. De sociale

24


25

Rådgivende Sociologer

medier kan ikke være eneste rekrutterings platform, men det kunne måske være relevant at undersøge, hvor de unge mener, at de mest sandsynligt ville se opslag om Musikstarter. I interviewene var der flere som nævnte vigtigheden af, at de unge kan forholde sig til de personer, som reklamerer for Musikstarter. Flere af de adspurgte medarbejdere foreslog, at der skulle sættes mere ind i forhold til den mundtlige udbredelse af Musikstarter. Eksempelvis foreslog flere, at det kunne være en ide, hvis musikunderviserne udbredte budskabet. Musikunderviserne er tit nogle som de unge har respekt for og ser op til qua det, at de er gode til musik. Jo mere de unge støder ind i konceptet Musikstarter via nogle personer de tror på og har respekt for, desto lettere vil det være, at få de unge overtalt til, at de skal med M+ Camp. ”Jeg tror, man skal have bedre fat i de konkrete personer, der står for rekrutteringen i de områder, hvor de unge bor.” (Fritekst spørgeskemaundersøgelsen 2016). Flere af medarbejderne gav udtryk for, at de tror, rekrutteringen fungerer bedst, hvis man både benytter de sociale medier og mund til mund metoden. Desuden er den kendte voksne meget afgørende, fordi voksne med særligt kendskab til de unge i området, bedre kan motivere og hverve.

Økonomi Som nævnt skal der være 60 deltagere, for at en M+ Camp bliver gennemført, og hver deltager betaler 500 kr. for at deltage. I praksis gennemføres en del camps dog, selvom der er langt færre deltagere end 60. En udfordring for mange camps er, at der kan være et passende stort antal tilmeldt, men de dukker bare ikke op eller melder fra i sidste øjeblik. Det blev diskuteret, at det meget lave deltagergebyr kunne medføre, at M+ Campen ikke blev prioriteret af den enkelte unge, såfremt der pludselig skete noget mere spændende i den unges efterårsferie. Nogle camps havde oplevet, at der var tilmeldt 60, men at få dage før var der kun 40 tilmeldte, et antal der med besvær kunne stige til 49. Et andet sted troede de, at de skulle være 55, men kun 34 mødte op. Og en M+ Camp havde forberedt sig på et ryk-ind af 128 unge og brugt tid på at organisere gear, forplejning og overnatning, men kun 96 endte med at dukke op. Disse og flere problemer omkring rekruttering førte på evalueringsmødet til en diskussion om, hvad man kunne gøre for at gøre rekrutteringen mere simpel med færre led og forpligte de tilmeldte mere. Et forslag var, at sætte deltagerbeløbet op. Dette blev dog meget kritiseret i forhold til at inkludere de socialt belastede, for hvem 500 kr. kan være rigeligt problematisk at betale. Diskussionen på evalueringsmødet viste, at deltagerne på de forskellige M+ Camps kan have meget forskellig socioøkonomisk baggrund, hvorfor man det ene sted sagtens mener, at man kan sætte beløbet til 1500 kr. eller mere, mens man andre steder næsten ville foretrække, det var gratis og i hvert fald ser 500 kr. som maksimum. Det blev diskuteret, om man kan lægge en bod, således at klubberne skal betale et ekstra beløb for deltagere, der ikke møder op. Det skal nævnes, at et yderligere argument for at sætte betalingen op er, at tilbuddet dermed kan fremstå mere attraktivt. Et tilbud der er meget billigt kan komme til at virke mindre værd. Som evaluator overvejer vi at foreslå, at man kan betænke økonomisk omfordeling – som kommunerne gør det - således at forældrebaggrunden betyder noget for betalingens størrelse og


Rådgivende Sociologer

midlerne dernæst fordeles mellem M+ Campene i henhold til nogle fordelingskriterier omkring andel af socialt udsatte mm.

Kort konklusion Siden 2013 har der for den administrative ledelse været et kæmpe rekruttering arbejde forud for M+ Camps. Nogle M+ Camps er godt med og oplever, at de unge kommer igen år efter år mens andre camps skal kæmpe mere for at få unge med på M+ Camp. Dog er Musikstarter stadig et forholdsvis nyt koncept, hvilket kan være en afgørende faktor for, at der stadig er meget benarbejde med rekruttering af unge. Evalueringen viser dog, at medarbejderne er meget bevidste om, at de skal have fat i de unge. Der er derfor sat ind med rekruttering via. forskellige platforme og evalueringen viser, at de mest effektive måder er via. de sociale medier men også fra bund til mund. En udfordring for mange camps er, at der kan være et passende stort antal tilmeldt, men de dukker bare ikke op eller melder fra i sidste øjeblik. Det blev diskuteret på evalueringsmødet, at det meget lave deltagergebyr kunne medføre, at M+ Campen ikke blev prioriteret af den enkelte unge. Disse og flere problemer omkring rekruttering førte på evalueringsmødet til en diskussion om, hvad man kunne gøre for at gøre rekrutteringen mere simpel med færre led og forpligte de tilmeldte mere. Et forslag var, at sætte deltagerbeløbet op. Dette blev dog meget kritiseret i forhold til at inkludere de socialt belastede, for hvem 500 kr. er mange penge.

26


27

Rådgivende Sociologer

kapitel 5

Den sociale betydning af M+ Camps og de unges udbytte Alle unge får noget ud af en uge på Musikstarter • • •

24 % af medarbejderne er overordnet mere tilfredse med dette års camp end den i 2014 80 % af alle de unge ønsker at deltage igen næste år I år har stort set alle været en del af fællesskabet

”De unge får så utrolig meget ud af en sådan Camp. De kommer her hele deres efterårsferie, fordi de har lyst. Med fuldt program hver dag får de skabt ekstremt mange nye læringsstrategier. De får skabt venskaber, de aldrig ville kunne finde ellers. De mødes på tværs af bydele og bygrænser. De oplever andre unges tilgang til samme interessefelt. De overskrider grænser og hopper mile vidt og langt over et mål, de ellers kunne bruge årevis på at opnå. De står på en kæmpe musikscene allerede i slutningen af ugen og det i et trygt miljø og (omgivet af) kun positiv energi. Det kan ikke lade sig gøre i det ellers udmærkede klubmiljø de evt. befinder sig i til daglig. Campen giver de unge ufattelig mange kompetencer på meget kort tid” (Fritekst Spørgeskema 2016). Der er bred enighed om, at de unge får mange nye kompetencer i løbet af de fem dage, som campen varer. De får nye venskaber, mødes på tværs af landet, overskrider personlige grænser, udvikler sig musikalsk, socialt og meget mere. Både de medarbejdere vi snakkede med, resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og ikke mindst det indtryk, vi fik under vores besøg på de forskellige camps var, at Musikstarter har mange målsætninger og høje forventninger til de unge, men at disse alle er blevet indfriet – og flere til. ” Dette års camp har i forhold til tidligere camps båret præg af et større og bedre fællesskab, hvor stort set alle har været en aktiv del i fællesskabet. Campen i år har været den absoult bedste både med hensyn til det faglige indhold men bestemt også på den sociale front” (Fritekst spørgeskema). Som det fremgår af figur 5.1 er andelen af medarbejdere, der er ´meget tilfredse’ med campen steget fra 58% til 82 % i 2016. Der er ingen i 2016, der angiver tvivl om, hvorvidt de var tilfredse med campen, mens 8 % i 2014 angav, at de var i tvivl om, hvor tilfredse de var med campen.


Rådgivende Sociologer

58%

2014

35% 82%

2016 0%

10%

20%

30%

Meget tilfreds

40%

Tilfreds

8% 18%

50%

60%

Hverken/eller

70%

Utilfreds

80%

90%

0% 100%

Meget utilfreds

Figur 5.1: Hvor tilfreds var du generelt med campen i år? Note: 2014 N=40, 2016 N=19

Ikke bare de voksne, men også de unge, er meget tilfredse med årets camp. Af Ungdomsringens spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, se figur 5.2., fremgår det med stor tydelighed, at også de unge er tilfredse målt på ønsket om at komme igen.

83% 0% 10% Note: 2016 N=153

20%

30%

Helt sikkert

40% Måske

50%

60%

70%

Det tror jeg ikke

80%

15%

2%

90%

100%

Ved ikke

Note: 2016 N=153 Figur 5.2: Kunne du finde på at deltage på en M+ Camp igen?

Over 80 % af de unge, der deltog i 2016, ønsker at komme igen. Kun 15 % af deltagerne angiver, at de kun måske vil med på M+ Camp næste år og 2 % svarer, at de ikke regner med at deltage igen. Nogle af dem, der ikke regner med at deltage igen, angiver dog i et uddybende svar, at det skyldes deres alder, idet de bliver for gamle til at måtte deltage. Som citater og svar på spørgeskemaer viser, opleves campen som en stor succes og noget man gerne vil have mere af, hvilket ser ud til at skyldes, at der er tale om et tætpakket program, der både inspirerer og udfordrer. Nedenfor vil vi gå mere i dybden med dette. Musikalske kompetencer • •

92 % af de unge har fået et musikalsk udbytte af campen De unge støtter og hjælper hinanden, når de spiller musik

Der er i M+ Campene i 2016 en musikalsk leder, der skal sikre, at de unge musikalsk får udbytte af M+ Campen. Den musiske leder skal sikre at fokus for campen er musik. Og dette synes at fungere godt.

28


29

Rådgivende Sociologer

Musikken er den fælles platform. Der er musik morgen, middag og aften. Vi arbejder bl.a. med sangskrivning, hvilket også er modigt. Du har en knægt på 14 år, som lige har lært at spille guitar og så skal han skrive sine egne sange. Det er en stor og svær ting, men når han så torsdag giver den gas med sit eget nummer på scenen – så har alt hårdt arbejde givet pote. Det musikalske indhold er alfa og omega (Interview 2016) Ingen af medarbejderne på Musikstarter er i tvivl om, at en uge på M+ Camp udvikler de unges musikalske kompetencer betydeligt. Figur 5.3 viser, at alle medarbejderne finder, at de unge har fået musikalsk udbytte af campen. 8 % finder dog, at det kun i nogen grad er rigtigt. Men 92 % af medarbejderne svarer, at de unge i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ har fået et musikalsk udbytte af deltagelsen i M+ Campen. Det angives dog også – i interviews mm – at det er meget forskelligt, hvordan og i hvilket omfang de unges musikalske kompetencer udvikles, idet de unge, som beskrevet tidligere, har meget forskelligt musikalsk niveau. Medarbejderne på Musikstarter fortæller, hvordan udviklingen af de unges musikalske kompetencer bl.a. sker ved, at de unge gennem undervisningen stifter bekendtskab med nye metoder, teknikker samt at de unge er i selskab med dygtige og professionelle undervisere, der kan rette og vejlede dem.

54% 0%

10%

20%

I meget høj grad

30%

38% 40%

I høj grad

50%

60%

I nogen grad

70%

8% 80%

I mindre grad

90%

100%

Slet ikke

Figur 5.3: Hvordan ser du Campen bidrog til udvikling af de unges musikalske kompetencer? Note: 2016 N=19

”Der var flere grupper, hvor der var niveauforskel på de unge. Her var det tydeligt, at dem som var øvede gik ind og tog en coaching rolle og hjalp med at vise tingene for dem, som var knapt så øvede.” (Interview 2016). Det er langtfra kun de voksne, som er med til at udvikle de unges musikalske kompetencer. De unge hjælper og inspirerer også hinanden. Det, de unge opnår ved at se og høre hinanden spille musik, er mindst ligeså vigtigt i forhold til at udvikle sig musikalsk. Denne peer-to-peer inspiration er veldokumenteret fra mange studier omkring alle mulige forhold såsom rygning og alkohol, men kan altså også genfindes i Musikstarter. Der er et succeskriterium, der handler om, at de unge skal vokse ved at opleve sig selv som rolle-model. Den gensidige inspiration i en peer-to-peer tilgang er ikke klassisk den måde, man tænker i rollemodeller. Ikke desto mindre skal man ikke underkende den stolthed f.eks. en 13-årig kan føle ved at kunne inspirere en anden, der er langt ældre. Sociale kompetencer • M+ Camp drejer sig i høj grad om fællesskabet • Medarbejderne er enige om, at de unge udvikler deres sociale kompetencer


Rådgivende Sociologer

M+ Campene danner baggrund for livslange venskaber

På samme måde som der er en musikalsk leder, er der i den nye konstruktion også en trivselsleder. Formålet er at holde fast i at både det musikalske er vigtigt, men også det sociale. ”Det handler jo ikke kun om musik, når vi i en uge sætter unge ind i et øvelokale. Selv Mærsk ville klappe i sine hænder. Det er jo Project Management. Improvisering, innovation og udvikling af sociale kompetencer - alt det har vi gang i.” (Interview 2016) Musikstarter handler, som ovenstående citat også understreger, ikke kun om musik. Det drejer sig i ligeså høj grad om udvikling og dannelse af den enkelte. De unge får så meget mere med hjem end blot et minde om en uge fyldt med musik. Musikken er et middel til at understøtte udviklingen af fællesskabet - hvilket i høj grad var tydeligt, når man observerede de forskellige M+ Camps. De summede af liv, kreativitet og fordybelse. Lige meget hvilken camp vi besøgte, oplevede vi, at de unge var i dialog med hinanden, hjalp hinanden og lyttede til hinanden. Der var et enormt stort fællesskab, ikke kun i de små bands men på tværs af alle deltagerne.

46% 0%

10%

20%

I meget høj grad

54% 30%

40%

I høj grad

50%

60%

I nogen grad

70%

80%

I mindre grad

90%

100%

Slet ikke

Note: 2016 N=19 Figur 5.4: Hvordan ser du at M+ Campen bidrog til udviklingen af de unges sociale kompetencer?

Det fremgår af figur 5.4, at 46 % af alle adspurgte medarbejdere mener, at M+ Campene ”i meget høj grad” er med til at udvikle de unges sociale kompetencer. Resten finder, at det gør sig gældende i høj grad. De unge på M+ Camps udvikler således deres musikalske kompetencer men i lige så høj grad også deres sociale kompetencer. ”Jeg havde en dreng med fra København, som er meget dygtig musikalsk men ekstremt dårlig socialt. Han er simpelthen så genert. Jeg aftalte i samarbejde med hans forældre, at han skulle med, dog med det forbehold, at han kunne komme hjem tirsdag, hvis det ikke gik. Efter to dage kom han hen til mig og sagde tak, fordi jeg havde taget ham med. Han følte for første gang i sit liv, at han havde venner” (Interview 2016). Både i interviewene og via observationerne fik vi fortalt mange eksempler på, at de unge udvikler fællesskaber med hinanden. Ovenstående citat er blot et af de mange eksempler. Der hersker ingen tvivl om, at de unge styrker eksisterende samt opnår nye relationer og venskaber med hinanden. Der kommer, som citatet også giver udtryk for, unge på M+ Camp som ingen eller få venner har derhjemme. Fællesskabet omkring musikken gør, at man har noget at være fælles om – som andre er fælles omkring kærligheden til fodbold. Men musikken er måske også medvirkende til, at der er mere rummelighed end mange andre steder, hvorfor det er lettere at

30


31

Rådgivende Sociologer

finde sammen. Der er generel enighed blandt medarbejdere om, at det er umuligt at føle sig ensom på en M+ Camp, fordi alle deltagerne har en særlig plads, skal bandet fungere, er alle vigtige og de andre deltagere er afhængige af alles tilstedeværelse. ”Nogle af dem, som stiller op som et band i år, de kendte ingen sidste år. Der bliver dannet bands her, som danner grobund for, at folk hænger ud bagefter. Det er lige så meget det sociale som musikken, der er i fokus på Musikstarter” (Interview 2016)

Fællesskabet på Musikstarter er enormt stærkt og flere medarbejdere giver udtryk for, at de tror, der er opstået livslange venskaber de unge i blandt. Flere medarbejdere fortæller hvordan fredag, campens sidste dag, på mange måder er sammenlignelig med afskedsdagen på en efterskole. ”Fredag var alle de unge påvirket af den her glædesrus. De havde allesammen en Musikstarter plakat hvor de skrev hilsner og deres numre ned til hinanden. Jeg kunne høre rundt i krogene, hvordan de lovede hinanden, at de snart skulle ses igen” (Interview 2016) Afslutningen på M+ Camps er intens, og mange af de unge har slet ikke lyst til at sige farvel. Ovenstående citat vidner om et meget stærkt fællesskab, hvor de unge - udover en stor glæde også følte en tristhed over, at skulle forlade campen og de venner, de havde fået der. Mange af medarbejderne beskriver, hvordan de opmuntrede de unge til at ”hooke up” på Facebook, Instagram eller andre sociale medier, for på den måde lettere at kunne følge med i hinandens liv, indtil de forhåbentlig skal ses igen næste år. Personlige kompetencer • I 2016 var der flere end i 2014 af de unge, der overskred grænser hos dem selv • De fleste af deltagerne har efter en uge på M+ Camp udviklet sig personligt. Det samlede indtryk af de forskellige M+ Camps er, at de i høj grad bidrager til, at de unge udvikler deres personlige kompetencer. Figur 5.5: Hvor enig eller uenig er du i, at du opdagede nye ressourcer hos de unge, der var med på

25% 0%

10%

67% 20%

30%

Meget enig

40% Enig

50%

8%

60%

Hverken/eller

70%

Uenig

80%

90%

100%

Meget uenig

Note: 2016 N=19 M+ Campen

Figur 5.5 viser, at hver fjerde medarbejder er ”meget enig” i, at de opdagede nye ressourcer hos de unge, og yderligere 67 er ”enig” heri. Der er således måske ikke kun tale om, at de unge


Rådgivende Sociologer

udvikler nye og forstærker eksisterende ressourcer og kompetencer, men også at de voksne omkring dem får øjnene op for både de nye og de eksisterende ressourcer og kompetencer. Et andet aspekt er, at de voksne måske opdager, at de unge kan udfordres mere, end man af og til gør. At de unge kan gives ansvar og vokse med det, og denne erkendelse kan bruges også i andre sammenhænge. Jeg kan prøve og læse op hvad en af vores deltagere har skrevet til os: ”Jeg startede på campen og panikkede fuldstændigt på toilettet den første dag, fordi jeg ikke turde stille mig op på scenen. Men grundet nogle fantastiske undervisere, pædagoger og musikere stod jeg torsdag på scenen og trykkede den af for fuldt hus”. Hende her var jeg simpelthen bange for skulle rejse hjem den første dag, men som i selv kan høre, så udviklede hun sig så utroligt meget.” (Interview 2016) Afslutningskoncerten torsdag udfordrer mange af deltagerne, fordi de her bliver tvunget til at optræde for hinanden. Denne oplevelse går for mange langt ud over deres comfortzone, men er en oplevelse, der udvikler dem personligt. Eksemplet i ovenstående citat viser, hvordan en pige, som led af sceneskræk og dårlig selvtillid efter en uge stolede så meget på sine egne evner, at hun turde stille sig op foran mange mennesker og synge til afslutningskoncerten. De unge bliver gennem musikken og sangene på M+ Campene udfordret og trænet i at turde præsentere deres arbejde med musikken foran andre end dem selv. Ved at turde det får de flyttet nogle grænser og oplever en styrke, de også kan anvende i andre sammenhænge. Figur 5.6: Hvor enig eller uenig er du i, at du så de unge overskride nogle grænser hos sig selv på

2014

60%

2016

25%

67% 0%

10%

20%

Meget enig

30%

Enig

13% 33%

40%

50%

Hverken/eller

60%

70%

Uenig

80%

3% 0%

90%

100%

Meget uenig

Note: 2014 N=40, 2016 N=19 campen?

Som det fremgår af figur 5.6 er andelen af medarbejdere, der er ’meget enige’ i, at de oplevede, at de unge overskred nogle grænser hos sig selv steget fra 60 % i 2014 til 67 % i 2016. Samlet set er 100 % af medarbejderne ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de så de unge overskride nogle grænser. Der var derimod 13 % i 2014, som hverken var enig eller uenig og 3 % som var uenige i, at de unge overskred nogle grænser. Der ser således ud til, enten at de voksne er blevet mere bevidste om, at de skal udfordre de unge eller, at man igennem årene har formået at skabe en kultur, hvor det er normalt at teste sine grænser og dermed muligheden for, at gøre ting som de unge normalt ikke turde.

32


33

Rådgivende Sociologer

”Jeg havde en særlig oplevelse i går til koncerten med ”Magnetisk ørn”. En af drengene, som spiller guitar, skal op på scenen og starte nummeret med det her introband. Efter et par sekunder falder bandet ind, og det begynder at lyde fedt. Du kan nærmest se, hvordan han vokser en halv meter og at der lige i det øjeblik skete noget, han vil huske for altid.” (Interview 2016) På M+ Campen er der nogen, der lytter med det meste af tiden. Både i øvelokalet og på scenen. Gennem sparring fra musikunderviserne og de professionelle musikere, samt ved at synge og spille musik foran andre, bliver de unge trænet i at åbne sig op, udtrykke sig og præsentere resultatet af deres arbejde. De unge bliver udfordret og styrket i deres selvopfattelse af, at de er gode til noget. ”Vi har i dag taget afsked med en flok fantastiske unge mennesker, som alle har rykket sig på det musikalske og personlige plan.” (Tekst fra spørgeskemaundersøgelsen 2016) Der er blandt medarbejderne enighed om, at Musikstarter er lykkes med at udvikle de unges personlige kompetencer. Samstemmigt kan alle nikke genkendende til ovenstående citat, som beskriver, hvordan der sker en meget synlig udvikling med de unge i løbet af den uge, de tilbringer sammen på M+ Campen. Rollemodeller de unge i blandt • •

De unge fungerer som rollemodeller for hinanden Unge med diagnoser kan også fungere som rollemodeller

De unge spejler sig i de voksne, i de bands som besøger deres respektive camp men bestemt også i hinanden. ”Vi har haft et par rap-drenge med og de har rykket sig meget. Den ene kom fra et botilbud og er til dagligt medicineret for ADHD. Han fungerede super godt hele ugen og voksede helt vildt. Der blev virkelig banket noget ind på hans selvtillids konto, og han var faktisk med til at løfte de to andre rappere, da de var på ingen måde så dygtige som ham. De spejlede sig meget i ham, også selvom han til hverdag er en pædagogisk udfordring. Men på Musikstarter har han nogle kvalifikationer, som kan løfte ham helt vildt og det gjorde ham til rollemodel” (Interview 2016) På M+ Campen er der mulighed for, at de unge kan spejle sig i - og være rollemodeller for hinanden. Som citatet også understreger, er det ikke kun dem med flest ressourcer, som er rollemodeller. Tværtimod er det snarere dem, som musikalsk er stærkest. De unge, som optræder som rollemodeller, bliver styrket fagligt, men de får også et kæmpe selvtillidsboost af det. Figur 5.7: Hvor enig eller uenig er du i, at M+ Campen bidrog til de unges mulighed for at fungere

31% 0%

10%

20%

I meget høj grad

Note: 2016 N=19

54% 30%

40%

I høj grad

50%

60%

I nogen grad

15% 70%

80%

I mindre grad

90% Slet ikke

100%


Rådgivende Sociologer

som rollemodel?

86 % af medarbejderne angav, at der på M+ Campen i ”meget høj grad” eller ”i høj grad” er mulighed for, at de unge kan fungere som rollemodeller for hinanden. 15 %, finder at M+ Campen i nogen grad kan give de unge mulighed for at fungere som rollemodeller. Ingen mener, at der på campen slet ikke er mulighed for, at de unge indbyrdes er rollemodeller for hinanden. Læringsperspektivet skal være i fokus • •

Medarbejderne mener, at læring skal være i fokus på Musikstarter De unge skal have noget de kan bruge med hjem fra Musikstarter

Flere understreger vigtigheden i, at det fortsat er læring, som er i fokus på de forskellige M+ Camps. Figur 5.8: Tror du, det for de unge var vigtigt at komme med i et musikalsk fællesskab?

100% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note: 2016 N=19

Alle de adspurgte medarbejdere anser det for vigtigt, at de unge lærer noget og kommer med i et udviklende fællesskab. ”Jeg drømmer om, at vi ligesom i fredags hvert år, kan sige farvel til 97 unge mennesker som ytrer, at de har fået noget lærerigt ud af en uge på M+ Camp. Jeg tror, det er det, vi overlever på. Vi skal holde fat i læringsperspektivet” (Interview 2016) Læringen skal ifølge ovenstående citat være i fokus. De unge skal lære noget af at være en uge på M+ Camp. Det er ikke ensbetydende med, at alle skal lære det samme. Nogen skal lære at stille sig op på en scene, nogen skal lære deres egne grænser at kende, andre skal blive bedre til at spille og synge etc. Det vigtigste er, at man ikke flytter fokusset fra læring. Det er ifølge ovenstående citat, læringsaspektet som gør, at Musikstarter kan overleve. På Musikstater skal de unge lære nogle fiduser, som de kan tage med videre og bruge i andre dele af deres liv. ”Musikstarter er et etableret projekt. Jeg tror, at vekselvirkningen mellem en meget høj kvalitet af lærere og det at der kommer nogle professionelle musikere er essensen i, at musikstater er så spækket med kvalitet som det er” (Interview 2016) Udover at det skal være en uge med sjov og spas, så skal det også være en uge, hvor læring er i fokus. De unge skal vide, at når de tilmelder sig en M+ Camp, så kan de også forvente, at de får noget med hjem, som de kan bruge senere.

34


35

Rådgivende Sociologer

Motivationen for at deltage på M+ Camps • •

Musikstarter giver de unge noget, de ikke kan få andre steder M+ Camps er det musikalske modsvar til DBU’s fodbold camps

Der er ingen af de adspurgte medarbejdere, der har skullet bruge mange øjeblikke på at overveje, hvorfor deltagerne på Musikstarter er så motiverede. De unge får noget på Musikstarter, som de ikke kan få andre steder. ”De unge kommer på M+ Camp hele deres efterårsferie, fordi de har lyst. Der er fuldt program hver dag og de unge får så ufatteligt mange kompetencer på meget kort tid” (Fritekst spørgeskemaundersøgelse) Ifølge medarbejderne imødekommer M+ Campene et behov for et alternativ til unge, der ikke føler sig draget mod sport. I mange år har der, hver sommerferie, været DBU fodboldskole til de unge, som elsker at spille fodbold. Der har intet alternativ været til dem, som ikke er vilde med at spille fodbold - hvorfor Musikstarter falder på et tørt sted. Alle medarbejderne er enige om, at Musikstarter skal bredes ud til så mange unge som muligt. ” I dagens Danmark kender alle unge og deres forældre til DBU’s fodbold camps, de ved, at de bliver afholdt hver sommerferie. Jeg vil gerne have, at alle unge samt deres forældre ved, at der hvert år i uge 42 er der en musikstater camp for dem, som elsker at spille musik.” (Camp koordinator, Camp+ Svendborg). Det er ikke sådan, at denne tanke var medarbejderne helt fremmed ved sidste evaluering, men en række af disse overvejelser har fået langt mere form, struktur og kraft igennem de sidste år.

Kort konklusion Musikstarter giver de unge noget, som de ikke kan få andre steder og deres udbytte efter 5 dage på M+ Camp er meget stort. Alle de unge udvikler deres musikalske kompetencer og det er meget forskelligt, hvordan og i hvilket omfang de unges musikalske kompetencer udvikles, idet de unge, fra begyndelsen af, har meget forskelligt musikalsk niveau. Musikstarter drejer sig i høj grad også om fællesskabet og det er gennem fællesskabet, at de unge udvikler deres personlige og sociale kompetencer. Fællesskabet danner grobund for livslange venskaber samt er rammesættende for, at de unge tør overskride grænser og flytte sig personligt. Dertil kommer, at der på Musikstarter er mange unge, som oplever, at de kan spejle sig i- og lærer af hinanden.


Rådgivende Sociologer

kapitel 6

Udsatte unge på M+ Camp Sårbare og udsatte unge på M+ Camps – en hensigtserklæring Musikstarter skal sikre mangfoldighed på M+ Campene Begreberne Socialt udsat og socialt sårbar er meget uklart defineret Uklare definitioner gør det svært at afklare. hvor mange socialt udsatte/ sårbare der er med på M+ Camps Da Bikubenfonden indgik som samarbejdspartner i Musikstarter betingede fonden sig, at Musikstarter skulle være et koncept, der ikke kun henvendte sig til ressourcestærke og erfarne unge musikere, men også skulle kunne favne sårbare og socialt udsatte unge mennesker. På det tidspunkt partnerskabet blev etableret, var de første camps allerede langt i planlægningen og rekrutteringen, hvorfor fokus kun i en vis grad kunne komme på socialt udsatte og sårbare. I alle årene har man dog arbejdet ud fra en hensigtserklæring om, at Ungdomsringen skulle arbejde på at sikre mangfoldigheden i M+ Camps og deltagelsen af socialt udsatte unge. • • •

Andelen af udsatte unge i et område kan variere betragteligt afhængigt af demografi, men klubberne fungerer ofte som magneter for socialt udsatte unge, idet mange af disse unge ikke har naturlige samlingssteder i deres egne hjem. Klubmedarbejderne har et godt kendskab til de unge og ved hvornår og hvordan de skal sætte ind med forskellige aktiviteter og tiltag for at sikre de unge en plads i fællesskabet. Af hensigtserklæringen fremgår det ikke, om der tilstræbes en bestemt fordeling mellem ”normale” unge og udsatte unge deltagere på M+ Campene. Hensigtserklæringen åbner imidlertid også op for, at udsathed kan dække over mange ting, og at tilsyneladende velfungerende unge også kan være udsatte – fx ved at være overladt til sig selv på grund af manglende kontakt til travle forældre. Det giver en vis fleksibilitet at arbejde med et ret bredt begreb i forhold til udsathed og sårbarhed, men gør det også svært helt at få hold på, hvor mange socialt udsatte unge, der er inkluderet i de enkelte M+ Camps, da definitionen ikke er klar.

Hvem er de udsatte unge og er de repræsenteret på M+ Camps? • • •

Medarbejderne angiver at kunne skelne mellem socialt udsatte og socialt sårbare, men definitionerne overlapper Social sårbarhed og udsathed handler også om kontekst Måske skal man på hver M+ Camp blive skarpere på, hvem man vil give tilbuddet til, fremfor at arbejde med et generaliseret lidt vagt begreb som social sårbar/ udsat

Igennem de år Musikstarter har være etableret, er man ikke kommet en afklaring meget nærmere.

36


37

Rådgivende Sociologer

”Når du definerer socialt udsatte, er der jo utrolig mange definitioner, ikke, og der vil jeg sige, at der kan være mange former for udsathed. Udsathed kan jo også være det her med, at du ikke bliver set eller hørt derhjemme” (Interview 2014) ”Udsathed” er ikke altid synligt eller nemt at gøre op, da de unge sagtens kan være udsatte i nogle henseender uden at være det i andre. Der opereres endvidere i Musikstarter både med begrebet ”Socialt udsatte” og ”Socialt sårbare” unge. Begge begreber er (som angivet) ret vagt defineret. Ikke desto mindre angiver langt hovedparten af de, der i 2016 har besvaret spørgeskemaet, at de godt kan skelne mellem de to begreber. Selvom flere skriver, at det jo er brede begreber, der er svære entydigt at definere, sætter de ikke desto mindre ord på: Socialt udsatte: • Unge med flere tunge sociale problemer også i familien f.eks. misbrug, omsorgssvigt etc. • Unge der bor i områder hvor man erfaringsmæssigt ved, at der bor en del unge, der i deres hverdag lever under forhold, der kan betegnes under en given standard • Unge der måske ikke kommer fra de bedste hjem og med de bedste forudsætninger hjemmefra. Og dermed er socialt udfordret • Børn der af forskellige årsager ikke deltager på lige fod med andre. • Marginaliserede unge grundet forhold i familien: arbejdsløshed, misbrug, sygdom og lignende • Personer, som har mange sociale problemer kombineret med sindslidelser og misbrug af alkohol eller stoffer. Der kan være mange problemer i skolen og mangler en familie der kan støtte op. Socialt udsatte defineres som: • Unge der har forskellige grader af faglige, sociale eller psykiske vanskeligheder. Unge der har en diagnose eller uhensigtsmæssig adfærd, en sårbarhed, der hurtigt spottes ved den unge • Det handler mest om den unges personlige egenskaber • Unge som ikke nødvendigvis kommer fra et ressourcesvagt hjem, men som har store udfordringer socialt • Børn med iboende problemstillinger – diagnoser, angstproblematikker, ADHD, osv. • Børn med ungdomsproblemer (ensomhed, anerkendelse osv.) • Unge der er generte og har let til angst og derfor har svært ved at være sammen med andre for længe ad gangen • Unge der er vokset op under socialt vanskelige vilkår, hvilket betyder, at de er i risiko for selv at blive socialt udsatte

Som det fremgår af de skriftlige uddybelser, angiver de voksne relativt enslydende forklaringer på de to begreber. Beskrivelserne af ”socialt udsatte” går igen i beskrivelsen af ”socialt udsatte”.


Rådgivende Sociologer

Det blev i den tidligere evalueringsrapport fra 2014 anbefalet, at man fik præciseret begreberne noget mere, og der synes stadig at være behov for en større præcisering, så man får noget at arbejde med. Omvendt kan man også overveje, hvorvidt man egentlig kan og skal arbejde med en præcis begrebsafklaring? På alle M+ Camps er der en større eller mindre andel af unge, der er udfordrede på forskellig vis. Forskellige camps ligger i forskellige områder og det kan have betydning for, hvad der skal til for at være socialt udsatte. På samme måde som man kan arbejde med begrebet ”relativ fattigdom”, giver det måske også mening at tale om ”relativ sårbarhed”. Den person der ville være en ressourceperson i den ene M+ Camp, kan fremstå som udsat i den anden afhængig af, hvilke unge der ellers er i området, som campen har som opland. Selvfølgelig er der faste definitioner for social udsathed og sårbarhed, men for medarbejderen i klubben vil den unge fremstå sårbar eller stærk i forhold til konteksten. De muligheder den ene gruppe unge har i et område, har den anden gruppe unge ikke, og det kan være nok til at føle sig udenfor et fællesskab. Med mindre man fremadrettet meget præcist dikterer, hvilke områder M+ Camps skal ligge i, og vælger disse steder udfra nogle overordnede kriterier omkring socioøkonomi mm vil det formentlig være svært at sikre en fast definition af, hvad en socialt udsat/sårbar ung er. En anbefaling kunne således være, at der arbejdes på at blive skarpere på, hvad Musikstarter kan gøre for unge i et givent område, og diskutere internt og med klubmedarbejderne, der har kendskabet til de lokale unge og ved, hvilke unge, der har det største behov for deltagelsen i M+ Camps for at sikre, at den enkelte M+ Camp deltagermæssigt når bredt ud og består af så mangfoldig en gruppe unge som muligt.

Prioriteres det at inkludere socialt udsatte og sårbare unge • • •

Man vil meget gerne inkludere socialt udsatte og sårbare Mest tænker man dog i musikken som et inkluderende univers for alle Unge socialt udsatte skal have musikken og glæden ved denne med sig på M+ Campen for at kunne definere et alternativ til at være socialt udsat

På mange måder bærer interviewene med de voksne i 2016 ikke meget præg af, at socialt udsatte og socialt sårbare er noget, man virkeligt medtænker. Nogle af de interviewede er meget bevidste og ærgrer sig over unge, der af den ene eller anden grund ikke er kommet med. Men man har tydeligvis ikke gjort sig mange tanker om, hvor stor en andel socialt udsatte/ sårbare unge, der er med. Det skyldes for os at se ikke, at man er helt uinteresseret i det aspekt, men for de fleste af de aktive voksne i Musikstarter, gennemføres M+ Campene først og fremmest for musikkens og for musikglade unges skyld, og derefter overvejer man, om der er unge, man i særlig grad skal bruge energi på at inkludere. I gennemsnit angav medarbejderne i M+ Campene, at der var 16 % udsatte unge i deres camp. Dette dækker over tal fra 34% til under 10 %. Når fokus på unge med sociale udfordringer er relativ svær at spore i vores interviews, ser det ud til at skyldes, at omsorgen for de socialt udsatte har en anden karakter, end mange andre projekter, der arbejder med socialt udsatte. Projektet er ikke et tilbud, hvor nogen gør noget for nogle andre. Projektet er en verden - et universalsprog, der tales af dem, der har glæden ved

38


39

Rådgivende Sociologer

musikken. Det forbinder på tværs af etniske og sociale skel og skaber et neutralt rum, hvor mennesker mødes. Musikstarter er således et mulighedsrum, som alle er velkomne i. Det vigtige er at være fælles om musikken – at musikken er et fælles sprog på tværs af generationer, landegrænser og religioner. Og det rum anses som udgangspunkt som værende åbent for alle. Det synes at være en del af forklaringen på, at alle de tilknyttede voksne i høj grad har interesse i, at få tilknyttet socialt udsatte unge, samtidig med, at de kun i nogen grad arbejder aktivt for det. De synes at afspejle, at det vigtige er at få tilknyttet musikglade mennesker En forklaring i forlængelse heraf kunne være, at man – netop ud fra tanken om at i musikken er alle lige – ikke har et ønske om at udpege nogle som særlige. Musikken skal forene fremfor at få nogen til at skille sig ud. Det mærker man i interviewene, hvor der – især hos de voksne der inkluderes i Musikstarter grundet deres musikalske evner, er en tendens til at sige, at de ikke ved noget om, hvor mange udsatte unge der er med på den enkelte camp. For dem er de unge bare unge. ”De unges baggrund er ikke væsentlig. Man spørger ikke, om folk er introverte eller ekstroverte, men mere om vi kan få det her fællesskab til at køre” (Interview 2016) I 2014 skrev vi i evalueringen følgende: ”Både hos Ungdomsringen og blandt De Virkelige Musikstartere møder vi en vis tilbageholdenhed i forhold til at skulle udpege eller opgøre andelen af udsatte unge på M+ Camps. En mulig årsag hertil kan være, at både Ungdomsringen og klubberne som en selvfølge arbejder for alle unge, og at inklusionsarbejdet ligger som en del af det DNA, de handler ud fra i alle de ting, de gør. I klubbernes inklusionsarbejde holdes der skarpt fokus på de unges ressourcer, og det virker som om, at det føles uvant eller måske ligefrem kontraproduktivt at sætte mærkater på de unge, at være tvunget til at skulle skelne mellem ”normale” og ”udsatte” unge, eller at være nødt til at tvinge en bestemt fordeling af ”normale” og ”udsatte”’ unge ned over M+ Camps. ” Dette gør sig – som allerede beskrevet - på mange måder gældende også i 2016. De voksne består for manges vedkommende af personer, der deltager på grund af musikken. De er musiklærere i musikskolen eller har særlig interesse for musik i klubberne. Denne gruppe voksne bruger ikke megen overvejelse på, hvorvidt den unge er socialt udsat eller ej. De ved det ikke og ser bare på, at grupperne fungerer, og at de unge får brugt deres kompetencer. Dertil kommer så en gruppe voksne, der fungerer som trivselspersonale. De har fokus på det sociale, og det er oftest dem, der kender de unge fra klubberne og forsøger at påvirke dem til at deltage i M+ Campen. For at inkludere flere unge udsatte i M+ Campen, er det måske en fordel, at der er en gruppe voksne, der har særligt fokus på dette. Billedlig talt skal der være nogle, der får de unge frem til hoveddøren. Derfra vil teorien og forventningen være, at musikken og de musikengagerede voksne vil inkludere de unge. Alle de voksne vi har talt med påpeger dog, at M+ Campen kræver, at den unge er interesseret i musik. Det betyder, at det er ikke alle unge - og dermed heller ikke alle udsatte unge - der kan komme med på en M+ Camp. De skal have interesse for musik, for at sikre, at campen kan


Rådgivende Sociologer

fungere for alle og giver et musikmæssigt boost. Man kan sige, at skal de unge lykkes med at blive anset for andet end socialt udsatte, skal de kunne indgå jævnbyrdigt i glæden for og interessen ved musik. Lykkes det, er det til gengæld utroligt positivt. ”Vi oplever også, at nogle af de socialt sårbare/ udsatte unge, som er med på campen, siger, at lige pludselig har de ikke det der stempel på sig mere, fordi de er med i et ligeværdigt fællesskab.” (Interview 2016) Endelig påpeges det, at M+ Campen bygger på almindeligt socialt samvær. Det er således vigtigt, at de unge, der er med, kan rummes, og at også unge uden sociale problemer kan komme og få en god oplevelse. Det kræver, at andelen af socialt udsatte unge ikke er for høj.

Hvem har ansvaret for at opfylde målsætningen om inklusion af socialt udsatte på M+ Camps? • •

Det skal være meget klart, hvor ansvaret for at rekruttere socialt udsatte ligger, og hvor vigtigt man anser det for at være M+ Campen skal tænkes grundigt igennem, hvis man vil sikre inklusion af socialt udsatte

Som projektejere er det Ungdomsringen, der har det overordnede ansvar for at leve op til hensigtserklæringen, der som nævnt dækker de betingelser, Bikubenfonden har stillet vedrørende inklusion af udsatte unge i Musikstarter. I praksis er det imidlertid sådan, at dette arbejde på naturlig vis er lagt ud til de lokale arbejdsgrupper og enkelte camps. Det kan ikke være meget anderledes, da det kræver et lokalt kendskab at vide, hvilke klubber der har en stor andel af udsatte unge, og hvilke unge der kunne have glæde og gavn af at komme på M+ Camp. ”Der er nogen, som man lige skal lægge en indsats på som medarbejder, for at gøre dem trygge i, hvad de skal gå ind til. Det er jo op til os, fodfolket her, at komme ud og hente dem ind, for jeg tror bestemt, at der er plads til dem, og jeg ville jo rigtig gerne se, at dem der var lidt tungere også, var der. For hold kæft et fedt alternativ til deres dagligdag” (Interview 2014) Som det ser ud i dag, er det som nævnt meget forskelligt, hvordan og i hvilken grad de lokale M+ Camps har vægtet målsætningen med rekrutteringen af udsatte unge. I en arbejdsgruppe har man taget opgaven med inklusion af udsatte unge meget seriøst, hvilket i praksis har betydet; at M+ Campen fysisk er placeret i et belastet område; at man har øremærket omkring en tredjedel af pladserne for at sikre plads til ”de andre”; at man har indgået en dialog og et samarbejde med de omkringliggende sociale klubber, da det ofte er her, man finder den største andel af udsatte unge. I en anden og nystartet arbejdsgruppe er man først sent blevet klar over, at pladserne til de socialt sårbare ”ikke sælger sig selv”. ”Jeg tror, man skal have bedre fat i konkrete personer, der står for rekrutteringen i de områder hvor de unge bor. Mon ikke de som arbejder med de unge kan gøre noget mere. De voksne

40


41

Rådgivende Sociologer

socialarbejdere kunne f.eks. med fordel være med i styregruppen, så de ved hvad der foregår. Det kunne nok sætte noget i gang, men jeg så dem aldrig” (Interview 2016) Interviewene giver indtryk af, at de fleste af medarbejderne godt er klar over, at Musikstarter skal huske at inkludere socialt udsatte/ sårbare unge. Spørger man dem om M+ Campen, er det ikke de socialt udsatte og sårbare unge, der først fokuseres på, uanset at de ved, at det er et aspekt af evalueringen. De færreste steder reflekterer man over, hvorvidt man har nogle socialt udsatte unge inkluderet og om man kunne have inkluderet flere. Adspurgt mener mange, at man egentlig har gjort et stort arbejde, men der er hos langt de fleste en oplevelse af, at det i særlig grad er nogle andre end dem selv, der skal sikre rekrutteringen. Hvor man i 2014 i mindre grad havde kendskab til hensigtserklæringens målsætninger, har man i 2016 en viden om det, men ser det som noget lidt sekundært til andre formål med Musikstarter. Alle er interesserede i og indstillet på at inkludere socialt udsatte, men det er mindre tydeligt, hvordan man vil løfte ansvaret for at få det gjort. Netop de socialt udsatte/ sårbare kommer ikke af sig selv, og det kræver en ekstra indsats at få dem med. I 2016 havde man fra Ungdomsringens side af arrangeret to temadage, en i Århus og en i Ringsted. Temadagene var for alle camp ledere og camp koordinatorer. Temaet var mentoring og i den forbindelse særlig inklusion af socialt sårbare og udsatte unge. På temadagen blev medarbejderne præsenteret for Musikstarters kerneværdier og succeskriterier i forhold til arbejdet med socialt udsatte og sårbare unge. Til inspiration havde man Martin Højland inde og fortælle om Turning Tabels. Turning Tabels er et internationalt søster-projekt til Musikstarter med fokus på musik og filmproduktion som pædagogisk løftestang i internationale krigs- og kriseområder. Temadagene blev brugt til, at ruste medarbejderne og klæde dem på til, at arbejde med inklusion og mentoring af socialt sårbare og udsatte unge.

Rekrutteringen af de unge socialt udsatte • • •

De sociale medier kan også anvendes til at rekruttere socialt udsatte, men man skal overveje om de ser samme sider og opslag som andre unge Skole-Intra og aviser fungerer måske i mindre grad som rekruttering af socialt udsatte unge Den tætte kontakt til voksne er en vigtig måde at rekruttere de socialt udsatte unge

Som angivet i kapitel 4, bringes en række tiltag i brug, for at rekruttere de unge. Her angives i særlig grad de sociale medier – og mere specifikt Facebook, YouTube og Instagram som vigtige redskaber til at rekruttere. Derudover anses mund-til-mund metoden at være effektiv. Udfordringen ved disse metoder er, at de i meget høj grad rammer de unge, som allerede er inde i programmet eller kender nogle, der allerede har deltaget. Søgealgoritmer i såvel Google som Facebook betyder, at vi får fravalgt nogle søgeresultater og tilvalgt andre uden at vide, hvad vi ikke ser. Alle er vi inde i nogle bestemte cirkler, der giver adgang til nogle informationer men måske skygger for andre. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at man aldrig ser de sider, som fortæller om Musikstarter, hvis ikke tydelige interessefællesskaber og f.eks. ”Facebook-cirkler” bringer en i kontakt hermed. På samme måde fungerer mund-til-mund godt, såfremt der begynder at være en mængde ”ambassadører”, der kan sprede viden. Men er der ikke mange


Rådgivende Sociologer

socialt udsatte, der har været med tidligere år, er der mindre sandsynlighed for, at de socialt udsatte vil høre om Musikstarter fra andre på en måde, at de føler, at det er et projekt, der kunne omfatte dem. Der gøres også mange andre ting i form af at uddele postkort, opslag i avisen, opsøge lærere og klubmedarbejdere, opslag på skoleintra osv. Men man kan overveje om ikke netop skoleintra og opslag i avisen er noget af det, som har meget mindre sandsynlighed for at nå frem til de udsatte familier end til ikke udsatte familier. Man ved, at aviser og skoleintra bruges mindre jo mindre ressourcestærk, man er. Og såfremt mund-til-mund og sociale medier er de væsentligste formidlingskanaler, er det væsentligt at overveje, om de socialt udsatte når frem til de rigtige sider på Facebook og om nogen mund-til-mund metoden når frem til de udsattes ører.

Var der unge, der ikke kom med • • •

Økonomi kan godt være en barriere for at deltage. Det samme kan mangel på musiske evner Der kunne have været rekrutteret flere socialt udsatte fra en række boligområder En del steder havde man fået alle dem med, man kunne

I spørgeskemaet fra 2016 angiver enkelte af de voksne, at der var unge, der ikke kom med. Årsagerne angives blandt andet til at være, at man ønskede at sikre, at de andre deltagere også kunne være der, så de måtte begrænse antallet af socialt udsatte/ sårbare. Nogle skriver, at der til deres store fortrydelse var boligområder, der slet ikke blev inkluderet, og at det var problematisk. En særlig og lidt mærkelig problemstilling blev angivet til at være, at nogle klubber eller kommuner købte et antal pladser, men ikke formåede at finde de f.eks. 10, der skulle til for at fylde pladserne op. De voksne peger konkret på, at man skal inddrage de socialt belastede boligområder noget mere, at man skal arbejde tættere med produktionsskolerne og at man måske skal arbejde mere med forældrene, så de forstår, hvad tilbuddet består af. Endvidere blev det til det evaluerende møde mellem Ungdomsringen og alle de 9 M+ Camps diskuteret, om prisen var ok. Holdningen i flere camps var, at man roligt kunne sætte prisen op. Fodboldskoler er dyrere og uden overnatning og alle måltider – langt dyrere. Til det blev pointeret, at det for mange udsatte var rigeligt svært at samle 500 kr. og at nogle havde arrangeret, at de unge kunne betale af på dette beløb med 50 kr. om måneden. Økonomi blev angivet af 18 % som betydningsfuld for, at nogle stykker eller en enkelt ikke kunne deltage. Yderligere angav 9 %, at der var mange unge, der ikke kunne komme med grundet diagnoser og 9 %, at der var mange unge, der ikke kunne deltage, fordi det var for hårdt for de unge overskudsmæssigt. Der er dog også medarbejdere, der angiver, at de socialt udsatte og sårbare unge, de ville have med, havde fået plads.

Kan de socialt mest udsatte inkluderes i Musikstarter • • •

Man skal muligvis have flere voksenressourcer på nogle M+ Camps, hvis der skal inkluderes flere socialt udsatte Det åbner for gode muligheder, at der er en trivselsmedarbejder der, har fokus på trivslen på M+ Campen, og at alle trives Det er godt at få en alt for homogen gruppe unge forstyrret af unge, der udfordrer lidt

42


43

Rådgivende Sociologer

I 2014 gik vores overvejelse på, om det er realistisk at inkludere de mest socialt udsatte unge i et koncept som Musikstarter. Denne overvejelse bør man stadig have i baghovedet, efter at Musikstarter nu har fungeret i en del år, og man fortsat kæmper med at tiltrække socialt belastede unge i større tal. Fra starten har det stået klart, at når der tales om de mest udsatte unge, er der ofte tale om nogle tungere problemstillinger og ikke mindst en adfærd, der kan gøre det svært at leve op til kodeks for Ungdomsringens arrangementer, hvor fx alkohol og euforiserende stoffer er bandlyst, hvilket tidligere er omtalt. Vi opfordrede dengang til, at man overvejede, hvilke udfordringer de enkelte M+ Camps kunne risikere at skulle håndtere for at kunne inkludere denne gruppe og hvilke ressourcer, det ville kræve. Desuden indgik det i vores overvejelser og i overvejelserne hos flere af dem vi talte med, hvilken fordeling af ”udsatte” unge og ”normale” unge Musikstarterkonceptet kan bære, hvis deltagelsen i M+ Camp fortsat skal være en god og udviklende oplevelse for alle unge. I 2016 er der sket en del på området. Først og fremmest har man opdelt organiseringen, således at en person har fokus på det praktiske og økonomiske, en har fokus på det musiske og faglige og en på det sociale. På evalueringsmødet for Musikstarter efter afholdelsen af Musikstarter 2016, mødtes repræsentanter fra hver af de ni camps i 2016. Her var det tydeligt, at M+ Campene havde meget forskellige erfaringer med at rekruttere socialt udsatte unge, meget forskellig fokus på det, og forskelligt syn på, hvor afgørende det var. Den grundlæggende holdning synes at være, at M+ Camps i princippet kan favne alle unge, og at det derfor vil være meningsfuldt at arbejde for at inkludere flere udsatte unge i Musikstarter. Der er dog lidt delte meninger om, hvorvidt det vil kræve ekstra voksenressourcer på M+ Camps, hvis der lægges mere vægt på rekrutteringen af udsatte unge. Flere påpeger, at i og med de fleste voksne på campen har en pædagogisk baggrund og normeringen af voksne på campen er høj, så er det ikke sikkert, at der med en øget deltagelse af udsatte unge ville være behov for at tilføre ekstra voksenressourcer til M+ Campene. Som vist indledningsvist, er det dog meget forskelligt, hvad andelen af voksne er i forhold til andelen af unge på de enkelte camps, og nogle steder vil man formentlig have behov for at få flere voksne med. I spørgeskemaet i 2016 er der endvidere en række andre synspunkter omkring det at have socialt udsatte unge med. På den positive side oplever man, at disse unge kommer ind og kan virke som den gode og tilpasse forstyrrelse af en gruppe unge, der kommer fra mere eller mindre samme miljø: ”Det er nemmere at undervise super kreative øvre-middelklasse børn. Men det er godt at have udfordrede/ belastede unge med – for os og dem” (Spørgeskema 2016) Udfordringerne kan dog være at: • De kan komme til at fylde for meget • Andre unge kan komme til at føle sig for ansvarlige for unge der har social fobi, angst eller andet • Hvis nogen skal sendes hjem giver det meget stor uro


Rådgivende Sociologer

• •

Hvis der er for mange udsatte bliver det til socialt arbejde frem for musikarbejde Bedst er det med en god balance, så de stærke unge trækker de mindre stærke unge med, og der skal være en vis overvægt af de stærke.

Det er dog et gentaget og meget væsentligt synspunkt, at de socialt udsatte ikke er så synlige, når de først er på campen – der bliver de usynlige som socialt udsatte og synlige som musikelskende.

Får de socialt udsatte samme udbytte som andre unge • •

De socialt udsatte unge får rigtigt meget ud af at deltage i en M+ Camp, nogle gange mere end andre Det kan – for de socialt udsatte - være nødvendigt at have fokus primært på udvikling af sociale kompetencer, mens andre unge kan fokusere på udvikling af musiske kompetencer M+ Campen giver de socialt udsatte mulighed for at vise kompetencer som måske overses i situationer, hvor de først og fremmest er defineret i rollen som socialt udsatte

Ud fra overvejelserne om, hvorvidt det kræver noget særligt for at kunne inkludere en større andel socialt udsatte i M+ Campen, blev der i 2016 sat fokus på, hvorvidt man mente, at de socialt udsatte unge fik det samme ud af M+ Campen som andre unge. Dette indgik allerede i interviewene i 2014, men blev i 2016 medtaget i spørgeskemaet for at sikre en mere systematisk opsamling af synspunkterne. Svarene i 2016 adskiller sig ikke meget fra 2014. Både i 2014 og i 2016 slås der til lyd for, at alle de unge får noget ud af deltagelsen. Samtidig slås der fra flere sider til lyd for, at udbyttet ikke nødvendigvis er det samme for de to grupper, idet de socialt udsatte ofte får meget ud af det socialt, mens de andre unge især udvikler sig musisk. Det udtrykkes både i 2014: ”Jeg tror måske lidt, at de ressourcestærke har udviklet sig mere musikalsk, når de går fra campen, mens de lidt mere ressourcesvage helt sikkert har udviklet sig meget mere socialt. Det er begrænset, hvor meget man kan rykke sig musikalsk på en uge, men man kan bare rykke så meget mere socialt. Jeg tror også på, at mange af mine elever, som er lidt ressourcesvage, først kan lære rigtigt, når de kommer forbi den der barriere, hvor de tør gøre tingene” (Telefoninterview 2014) Og i 2016: ”Jeg vil mene, at de socialt udsatte/ sårbare får et større udbytte end de andre deltagere. Måske ikke på det musikalske område, men på det sociale” (Spørgeskema 2016) Og en anden skriver:

44


45

Rådgivende Sociologer

” (…) en stille pige, der efter nogle dage begynder at indgå i sociale fællesskaber har, i min optik, fået noget med, der er meget mere værd end at lære en akkord på en guitar” (Spørgeskema 2016) Som det fremgår, er definitionen på, hvad det vil sige at være socialt udsat/ sårbar ikke helt defineret. Derudover er den generelle holdning i spørgeskemaet i 2016, at de socialt udsatte: • • •

Har mindst samme udbytte Kan få en ju-hu oplevelse af at være med Via M+ Campen kan få mulighed for at komme og få en anden identitet med fokus på, hvad de kan, snarere end hvor de kommer fra.

Eller som det udtrykkes: ¨ ”Musikstarter giver – via musikken - mulighed for gode positive fællesskaber” (Spørgeskema 2016) Interviewene med de voksne peger endvidere på, at de socialt udsatte unge kan have brug for at lære det sociale først. Synspunktet er, at det sociale fungerer som en forudsætning for læring, hvorfor de skal have styrket de sociale kompetencer, inden de kan udvikle de musikalske. Det gode ved M+ Camps er imidlertid, at der er mulighed for at udvikle sig på begge parametre, og uanset om de unge rykker sig på et eller begge parametre, er der mulighed for at tage hjem fra campen med noget i bagagen. Sådan var det i 2014, og sådan er det i 2016 og måske endda endnu mere bevidst. Inklusionen af de socialt udsatte unge betyder også noget for de voksne, der får en anden mulighed for at se, hvem den unge er. M+ Campen og det den unge opnår her, rykker også til den voksnes forforståelse af den socialt belastede unge. Den unge, men også de voksne, bliver bevidste om, at man som person måske ikke først og fremmest er socialt udsat/ sårbar, men i stedet en person, der har en masse kompetencer - kompetencer som man vokser af at blive bevidstgjort om.

Kort konklusion I forbindelse med etablering af Musikstarter blev der etableret en hensigtserklæring om, at man skulle sikre, at ikke blot velfungerende unge men også sårbare og udsatte unge tilbydes denne mulighed. I praksis har det vist sig svært at få klargjort definitionen af, hvem der er socialt udsatte og sårbare. M+ Campene ligger i forskellige områder, og i nogle områder vil unge kunne fremstå sårbare, som i andre områder måske ikke vil vurderes som påfaldende. Der er et meget stort ønske om at kunne inddrage de sårbare og udsatte unge, og der er også hos flere en vis ærgrelse over ikke at få inkluderet flere, end man har. Der er derfor også et ønske om, at det præciseres, hvordan dette arbejde kan gøres, da det tit kræver en del lokalt kendskab og bearbejdning af de unge, og da rekruttering af unge til M+ Campen i det hele taget er lidt vanskelig. Man kan også spørge, om de kanaler der bruges til at rekruttere de unge på generelt,


Rådgivende Sociologer

fungerer optimalt i forhold til de udsatte unge, da de måske ikke ser Facebook, Voksen-intra osv. Omvendt viser erfaringerne fra M+ Campene, at de unge har meget stor glæde af at komme med, og at campen i vid udstrækning udvisker forhold som social baggrund, og i stedet lader den unge stå frem i et inkluderende musisk rum, med de kompetencer vedkommende har. De unge kan således sagtens inkluderes og får et meget stort udbytte af campen. Det kan kræve lidt flere voksenressourcer både for at få dem med på campen, og mens denne afvikles, men der er meget at vinde ved at sikre en bred deltagergruppe, der også inkluderer socialt sårbare og udsatte.

46


47

Rådgivende Sociologer

kapitel 7

De voksnes deltagelse og udbytte Hvilke voksne er tilknyttet Musikstarter De voksne spiller forskellige roller på M+ Campene og får forskelligt udbytte Det organisatoriske, musiske og pædagogiske skal spille sammen for at skabe den gode camp – det kræver respekt for hinandens områder Der er en meget stor gruppe voksne tilknyttet de enkelte camps. Som indledningsvist nævnt omkring organisering er der en camp ledelse – en camp-koordinator, som betales af det sted, der afholder campen. Camp koordinatoren er helt kort fortalt den, der skal stå for, at der opsættes rammer, så campen kan lykkes. Lidt mere detaljeret står vedkommende for: programmet for ugen; rekruttering af unge; lokal projektledelse, lokaler, grej, at der er personale mm. • •

Voksne med musisk baggrund Det understreges igen og igen, at det er meget væsentligt, at Musikstarter er et musikbranche projekt. At der er høj fagligt musisk indhold. Musikstarter skal kunne andet og mere end et musikhøjskoleprojekt eller det arbejde, der i forvejen sker i klubberne omkring musik. Derfor tilknyttes der dels en række musikundervisere, dels nogle store musiske navne (bands), som de unge kender og som signalerer for de unge og for omverdenen, at projektet har høj musisk niveau. På selve campen tilknyttes derfor en række voksne: Musikundervisere: Her er tale om personer med musisk baggrund fra de lokale klubber og musikskoler. Musikunderviserne står for, at der er et højt fagligt musisk indhold. Det gør de primært i dagtimerne, men kommer også til aftenkoncert den sidste dag samt til briefing én og enkelte steder flere gange, før M+ Campen afvikles. Mange bliver også hængende i fritiden, fordi M+ Campen inspirerer dem. Briefingen skal sikre, at musikunderviserne – hvoraf flere har deltaget i M+ Camps flere år, og andre er nye - er velkendte med konceptet omkring Musikstarter, samt at man er enige om måden at starte ugen og enige om formen. Musikunderviserne er generelt meget kompetente og har ansættelser indenfor blandt andet det Jyske Musikkonservatorium, Musikskolen, Den kreative skole i Silkeborg; Kulturskolen / Bandfabrikken i Syddjurs. De spiller selv i mere eller mindre kendte grupper og / eller arbejder i en af en meget lang række klubber og ungdomsskoler. Bands: De tilknyttede bands, der alle er velkendte og anerkendte deltager i de ni M+ Camps til en endog meget reduceret pris. Der var i 2016 tilknyttet 5 danske bands, som var velkendte af de unge. På hver camp kom minimum 2 bands. Enkelte af disse kendte bands var ikke fuldtallige


Rådgivende Sociologer

og enkelte bands valgte ikke at give koncert. Foruden disse kendte bands havde hver camp valgt at inkludere et eller flere musikindslag med mindre kendte kunstnere. Såvel de voksne musikundervisere fra klubberne og musikskolerne som bandmedlemmerne var rundt hos de unge for at undervise dem. Trivselspersonale: Foruden musikundervisere blev der i 2016 tilknyttet en række trivselspersoner. Da M+ Campene rummer unge i alderen fra 13-18 år, og da det er forudsat, at der skal kunne inkluderes udsatte unge i projektet, anses det for meget væsentligt at have personale, der kan sikre trivslen på campen. Der er tale om pædagogisk uddannet personale. Det vurderes af camp – koordinatoren, hvor mange trivselspersonaler der skal være. Hvor det for musikunderviserne er vigtigt at sikre, at de unge får en faglig god oplevelse, er det for trivselspersonalet vigtigt, at de unge får en tryg og god oplevelse. De varetager tiden mellem de musiske aktiviteter.

De voksnes erfaringer med musik De voksne med musisk baggrund har generel stor erfaring med at inddrage musik i arbejdet Som nævnt har vi kun sendt et spørgeskema til de voksne, der sad med i organiseringen af M+ Camps enten som trivselsperson, camp koordinator eller musikunderviser. Det betyder, at svarene ikke viser, hvordan erfaringerne med musik er hos hele gruppen af de voksne, der har været tilknyttet M+ Campene i 2016. De voksne i M+ Campenes ledelse har tydeligt forskellige erfaringer med musik, hvilket fremgår af figur xx. •

Figur 7.1: Hvor tit inddrager du musik i dit arbejde? 44% 0%

10% Hver dag

20%

19% 30%

40%

Flere gange om ugen

50%

13% 60%

En gang om måneden

70%

25% 80%

90%

En-to gange om året

100% Aldrig

Note: 2016 N=19

44% af de voksne i camp-ledelsen bruger musikken dagligt og yderligere 19% inddrager musik i deres arbejde flere gange om ugen. Omvendt angiver hver fjerde af de voksne, vi har spurgt, at de aldrig inddrager musik i deres arbejde og 13 % gør det højst 2-3 gange om året. Svarene understreger, at der i arbejdet er fokus på såvel det fagligt musiske som det sociale aspekt. De deltagende børn og unge skal både have en faglig og en social god oplevelse.

48


49

Rådgivende Sociologer

Figur 7.2: Hvor mange års erfaring har du med at inddrage musik i arbejdet med børn og unge? 19% 0%

10%

25% 20%

30%

56% 40%

Under 1 år

50%

1-3 år

60% 4-10 år

70%

80%

90%

100%

Over 10 år

Note: 2016 N=19

De voksne har ydermere mange års erfaring i at inddrage musik i arbejdet med unge. 56 % af de voksne i M+ Campens ledelse har mere end 10 års erfaring hermed og yderligere 25 % har 4-10 års erfaring. Kun hver femte har under et års erfaring – heraf har flere slet ingen, som det også fremgik af figur 7.2 ovenfor.

Musikundervisernes betydning for M+ Campene De voksne med musisk baggrund fungerer som sparringspartnere for de unge Musikunderviserne har grebet arbejdet i den enkelte M+ Camp lidt forskelligt an. Generelt gælder det dog, at der til hver ”unge-band” er blevet tilknyttet en musikunderviser, der har fungeret som en slags mentor for gruppen. I det omfang der hos de voksne musikkyndige har været specialiseret viden om de enkelte instrumentgrupper mm, har grupperne endvidere kunne trække på specifik viden hos musikunderviserne. Så selvom om den ”underviser-mentor” bandet har fået tilknyttet, var guitarist, kunne andre lærere træde til, såfremt gruppen havde spørgsmål til f.eks. vokalen. Musikunderviserne i de enkelte M+ Camps har generelt en samlet bred viden og musikkompetencer. •

Musikkens betydning for de voksnes ønske om at arbejde med Musikstarter • • •

M+ Campen skal give de unge og voksne nogle andre muligheder for at arbejde med musik end dagligdagen i klubberne eller musikskolen Det er vigtigt, at der er professionelle bands med, der kan inspirere og komme med råd, samt fortælle egne erfaringer Det giver musikunderviserne anerkendelse, når de kendte bands er enige med underviserne. Det styrker undervisernes prestige og dermed deres arbejde resten af året

Mange af de voksne, og også unge, der deltager i M+ Campene er - som det fremgår passionerede omkring musikken og vant til at inddrage musikken i deres arbejde. M+ Campen skal derfor kunne bidrage med andet og mere end det, der er muligt i dagligdagen. De skal være professionelle og give muligheder som arbejdet i klubben og musikskolen ikke kan. ”Det er fint nok, at der har været undervisning i klubberne og der gøres også meget. Men lige præcis Musikstarter gør noget ekstra. Det er jo en hel uge, og som musikinteresseret er det ret unikt, at man


Rådgivende Sociologer

kan komme en hel uge på ferie, hvor det kun handler om musik. Det findes ikke rigtigt andre steder” (Interview 2016) Derfor fremhæves det forhold, at der kommer kendte bands med også som et væsentligt element af Musikstarter konceptet. Det, at de unge får mulighed for at komme helt tæt på kendte bands, får lejlighed til at stille spørgsmål og blive vejledt af disse bands, er med til at løfte M+ Campen ifølge flere af de voksne. Der gives således udtryk for, at man sikkert kunne lave en ganske glimrende M+ Camp for de unge udelukkende baseret på de undervisere, der kommer med fra klubber og musikskoler, men for disse undervisere ville det være mindre attraktivt at lægge så stort et arbejde, hvis niveauet for M+ Campen bliver for lavt. Det fremhæves, at selvom de store bands ikke altid dukkede fuldtalligt op på M+ Campene i 2016 og ikke altid gav koncert, så kom de og gav noget andet, end man kan købe sig til. De unge kan købe sig til en koncert. Men eksklusiv vejledning af et kendt band eller en sofapassiar om bandets vej mod berømmelse, kan de unge kun få i Musikstarter. Det giver de unge håbefulde Musikstarterelever en oplevelse - musiker til musiker. På nogle camps var den direkte feedback fra bandene dog nedprioriteret i år, hvilket blev påtalt negativt af både unge og undervisere. De voksne musikundervisere har således haft en egen glæde ved at kunne trække såvel de bands, der generelt har været tilknyttet M+ Campene og de bands den enkelte camp har tilknyttet, ind i arbejdet. Nogle musikundervisere giver udtryk for, at det også højner arbejdet resten af året, fordi eleverne oplever, at bandet giver samme råd som musikunderviseren giver, hvilket øger musikunderviserens troværdighed i resten af årets arbejde.

Trivselspersonalets betydning for M+ Campene • • •

Trivselspersonalet sikrer, at de unge føler sig trygge og oplever at have gode timer Overvejelserne om ting der kan styrke det sociale samvær har betydning for samværet og dermed også de faglige muligheder Kun få unge tager hjem, fordi trivselspersonalet har fokus på de unge og på at sikre dem en god oplevelse

Det har stor betydning, at der er et hold af personer, der arbejder for, at de unge trives på M+ Campene. Der arbejdes for, at de unge trives med hinanden og at de får gode relationer. Det er dog tydeligt, at der er forskel på, hvor centrale trivselspersonalet er. I nogle camps var der en relativ høj andel af socialt udsatte unge. Der var også unge med social fobi, med ADHD, angst og meget andet. Endvidere var der unge, der kom fra familier præget af alkohol eller andre sociale problemstillinger. Ikke alle de unge var tydeligt socialt udsatte, men de havde ikke desto mindre meget behov for den indsats, en trivselsmedarbejder kunne sikre. For dem var det vigtigt, at der var en voksen, der skabte rammer, de kunne trives i. ”Altså vores trivselsmedarbejder – han har været en gennemgående person. Han er mentor for hele campen. Han står for icebreaking og kommer ligesom rundt om alle de unge. Han kommer simpelthen hele vejen rundt. (Interview 2016)

50


51

Rådgivende Sociologer

Det kunne være oprettelsen af et stillerum, mulighed for at sove for sig selv eller andet. Der er da også et meget lille antal unge, der erfaringsmæssigt tager hjem eller skal sendes hjem i løbet af den periode M+ Campen varer. Der sættes meget ind på at gribe de unge, der trives dårligt, for at sikre, at M+ Campen bliver en positiv oplevelse, der bygger dem op. Det kan koste en del arbejde, men opleves som værdifuldt. Oprettelsen af et trivselspersonale understreger, at man på organisatorisk niveau er meget bevidst om, at det sociale aspekt på M+ Campen også er af stor værdi og skal prioriteres sideløbende med det faglige indhold. Og at deltagelsen i M+ Campen også handler om at udvikle sig og få kompetencer på andre dimensioner. At f.eks. en ung pige går fra at være så genert, at hun knapt kan sige sit eget navn den første dag til, at hun står som forsanger til koncerten, skyldes såvel en faglig som en social udvikling.

” Vi er blevet bedre og bedre til at få de unge engageret i egen udvikling på Campen” (Spørgeskemaet 2016) ”Vi har efterhånden udviklet et godt program, som lægger megen fokus på læringsbegrebet – at alle uanset niveau får et fagligt udbytte. Desuden sætter vi også fokus på, at der er god trivsel og at de unge får gode relationer til hinanden.” (Spørgeskemaet 2016)

”Der er et fantastisk fællesskab, hvor de unge mennesker er sammen om noget fælles tredje. (Spørgeskemaet 2016)

Hvad betyder samværet med de unge De voksne lærer nyt om unge og ungekultur ved at deltage i M+ Campen De voksne får blik både for nye ressourcer hos de unge men også for eksisterende ressourcer som dagligdagen ikke har fået frem i lyset • De voksne oplever, at de unge giver dem energi M+ Campen giver de voksne og de unge oplevelser sammen. 77 % af de voksne er meget enige i, at de gennem M+ Campen får oplevelser med de unge, de ellers ikke ville have fået og de øvrige er enige. ”Det giver stor glæde at arbejde med de unge på den måde” (Citat fra spørgeskemaet 2016). Det er en tydelig motivation at se de unge blomstre. At se generte unge folde sig ud gennem musikken. At lade musikken være katalysator for de unge, og dem de er. Samværet med de unge i en uge giver endvidere de voksne en viden om, hvad der rører sig i ungdomskulturen. De voksne er generelt også meget bevidste om deres funktion som rollemodel. Det kommer til udtryk i såvel interviews som spørgeskemaer, hvor 62 % er meget enige i, at de er rollemodeller og 15 % er enige. Der er dog også 23 % som hverken er enige eller uenige. Det skyldes formentlig, at nogle af grænserne udviskes på M+ Campen - at rollen som voksen versus barn har mulighed for at træde lidt i baggrunden. M+ Campen åbner mulighed for den vigtige oplevelse, at man kan få en identitet gennem musikken. Eller som en af de voksne udtrykte det i interviewet: ”Musik er en kort vej mellem to mennesker”. Det binder • •


Rådgivende Sociologer

folk sammen. Og det gælder også på tværs af alder. Men det forhindrer ikke, at de voksne holder fast i deres funktion som rollemodel ”Vi ved godt at ungerne ikke gør, som vi siger. De gør som vi gør og de taler til os, som vi taler til dem. Så det pædagogiske er rigtig godt på plads (Interview 2016).

Samværet med de unge beskrives også helt generelt som energigivende. Flere voksne var overrasket over, hvor god en effekt en uge som Musikstarter havde på de unge. Det gav de voksne energi og betød, at de voksne blev hængende – også efter de havde fri. ”Vi voksne mærker jo også det der fællesskab. Det er så dejligt at være sammen med 100 dedikerede mennesker. Jeg tør slet ikke tænke på alle de følelser, det sætter i gang hos sådan en 16-årig. Jeg er 59 og hos mig sætter det virkeligt noget i gang (Interview 2016)

Hvad betyder samværet med andre voksne Det at planlægge M+ Camp og være afsted sammen åbner for et samarbejde udover M+ Campene • Det giver glæde at være sammen med andre nørder om at spille og have glæde i musikken De voksne musikundervisere oplever også at have stor glæde af samværet med andre musikundervisere, om end det opleves som om, at mange af dem kender hinanden fra arbejdet i øvrigt. Ofte er M+ Campen netop blevet etableret grundet et godt samarbejde mellem forskellige musikinteresserede i nærområdet. Musikstarter ser dog ud til at have styrket arbejdet yderligere, idet samarbejdet betyder, at man ikke blot taler sammen hyppigere, men også om flere former for samarbejde end blot Musikstarter. •

At netværket er styrket fremgår også af spørgeskemaet. I 2014 angav 40 %, at de var meget enige i, at M+ Campene gav dem et godt netværk til andre klubmedarbejdere. I 2016 angiver 69 %, at de er meget enige. Det ser således ud til, enten at de voksne er blevet mere bevidste om betydningen af M+ Campen også for dem, eller at man igennem årene har formået at sikre et samarbejde, der også har betydning for de voksne på M+ Campen og deres udbytte. Figur 7.3: De Virkelige Musikstarteres vurdering af, om M+ Camp gav dem et godt netværk til andre klubmedarbejdere 40

2014

48

13

69%

2016 0%

10%

20% Meget enig

Note: 2014 N=40, 2016 N=16

30% Enig

31% 40%

50%

Hverken/eller

60%

70%

Uenig

80% Meget uenig

0% 90%

100%

52


53

Rådgivende Sociologer

Samværet i og omkring Musikstarter synes i det hele taget at være præget af stor glæde. Nogle fortæller, at de har stor glæde af at stå og jamme sammen, når de unge er gået i seng. At det er rart at være i et musiknørdet univers i flere dage sammen med unge og med andre voksne, der finder sammen i og omkring musikken. Det er dog gennemgående, at de voksne musikundervisere ikke oplever som sådan, at de får noget ud af det musisk, andet end glæden ved at være sammen omkring musikken. Selvom de voksne har særlige funktioner i forhold til det sociale og det faglige, er der dog også et betydeligt samarbejde. Det betyder, at de voksne er lige og har samme rolle. Opgaverne er forskellige, men man skal hjælpe hinanden. Det ville være for hårdt kun at stå med de socialt udsatte, mens andre var i gang med de musikalsk stærke unge. Så der er en vis grad af cirkulation, også således at alle voksne kender alle funktioner, så de til hver en tid kan træde ind. Samværet de voksne imellem er i det hele taget meget italesat. Der er et fælles syn på og en stor respekt for, at alle funktioner er vigtige. Musikken er jo i fokus, hvorfor trivselspersonalet let kan føle deres arbejde som lidt inferiørt. Dette beskrives af andre, som fremhæver, at det netop er kombinationen af det musiske og pædagogiske, der er vigtig. Det pædagogiske aspekt skal hele tiden medtænkes, så man husker, at man i fællesskab er rollemodeller og i fællesskab skal få øje på de unge, der hænger i et hjørne og på anden vis udstråler dårlig trivsel. Den voksnes rolle er således meget sammensat, for de skal både frisætte og løsne grænser, men også tjene som rollemodel som den unge kan spejle sig i og som kan få den unge til at vokse.

Læringen på kortere og længere sigt • • •

M+ Campen giver ny inspiration og energi til det videre arbejde Via M+ Campen får de voksne inspiration til andre måder at arbejde med musik i undervisningen, samt andre måder at arbejde med de unge på Det kan have betydning for, hvorledes de voksne vil arbejde fremadrettet med udsatte unge, hvorfor Musikstarter kan få betydning udover den direkte på M+ Campene.

Samværet med de unge samt de andre voksne betyder dog også en betydelig inspiration, som den enkelte underviser tager med tilbage i klubberne og musikskolerne til deres arbejde resten af året. I 2014 beskrev en af de voksne, hvordan han oplevede Musikstarter som utroligt inspirerende, og hvordan han kom hjem til sin klub fuld af gode ideer og at M+ Campen var en vigtig saltvandsindsprøjtning, fordi både underviser og unge kommer tilbage til klubben med en masse inspiration og gå-på-mod. Samme oplevelse findes i 2016. Både i forhold til arbejdet i løbet af året og arbejdet med næste års M+ Camp. ”Projektet er enormt vigtigt på så mange måder, at jeg ikke kan beskrive det her på lidt plads. Men en vigtig del af det er, at det også giver mig noget personligt at være en del af det. Det giver mig enormt meget erfaring, glæde og stolthed, at have den rolle jeg har. Jeg glæder mig allerede til næste års camp og er fyldt med gode ideer allerede. (Spørgeskema 2016)


Rådgivende Sociologer

Tallene fra spørgeskemaet viser endvidere, at de voksne er meget inspireret af M+ Campene. Figur 7.4: Campen gav mig nogle gode oplevelser med de unge, som jeg ellers ikke havde fået? 2014

45

35

2016

77% 0%

10%

20% Meget enig

30%

40%

Enig

50%

60%

Hverken/eller

70%

Uenig

18

3

23%

0%

80%

90%

100%

Meget uenig

Note: 2014 N=40, 2016 N=16

77 % af de voksne var i 2016 meget enige i, at de fik gode oplevelser med de unge, som de ellers ikke havde fået. Det gjaldt 45 % i 2014. Og resten var enige i, at det var tilfældet, hvor der i 2014 var 18 %, der var i tvivl, og 3 % der var direkte uenige. Der er således en tydelig ændring i oplevelsen af de muligheder, som M+ Campen kan tilføre de unge og voksne.

Figur 7.5: Campen har givet mig inspiration til andre måder at arbejde med de unge generelt set 2014

15

50

2016

30

46% 0%

10%

20% Meget enig

31% 30%

40%

Enig

50%

60%

Hverken/eller

5 23%

70%

Uenig

80%

90%

0% 100%

Meget uenig

Note: 2014 N=40, 2016 N=16

Figur 7.4 viser, at 46 % i 2016 er meget enige i, at arbejdet i M+ Campen har givet inspiration til andre måder at arbejde med unge på generelt set. Det gjaldt 15 % i 2014. Og hvor 35 % var i tvivl eller uenig i 2014, var der i 2016 ingen der var uenige i, at de havde fået inspiration til andre måder at arbejde med de unge på, og kun 23 % der var i tvivl. Figur 7.6: Campen har givet mig inspiration til at inddrage musik mere eller på nye måder i det fremadrettede arbejde med de unge

2014

20

53

2016

69% 0%

10%

20%

Meget enig Note: 2014 N=40, 2016 N=16

20

30% Enig

15%

40%

50%

Hverken/eller

60%

70%

Uenig

80%

8 15% 0% 90%

Meget uenig

100%

54


55

Rådgivende Sociologer

Endvidere gælder, at hvor 20 % i 2014 var inspireret til nye måder at inddrage musik på i deres fremadrettede arbejde med de unge, så gjaldt det 69 % i 2016. Og hvor 8 % var uenige i, at de havde fået inspiration til dette og 20 % var i tvivl i 2014, var der i 2016 ingen der var uenige og kun 15 % der var i tvivl. Det, at flere oplever; at have fået bedre netværk til andre voksne; at have fået oplevelser med de unge, de ikke ellers ville have fået og inspiration både til hvordan de generelt kan bruge musikken mere i deres arbejde og hvordan de i øvrigt kan arbejde med de unge, betyder, at resultaterne og indsatserne fra M+ Campene kommer en langt bredere skare af unge til gode, end blot de, der deltager. Og det betyder, at viden videregives og gode eksempler videreformidles til gavn for arbejdet senere hen. Det betyder også, at Musikstarter og M+ Campene kan komme til at betyde mere for arbejdet med de udsatte unge end det lige fremgår af denne evaluering, om ikke direkte så indirekte. Kommer underviserne tilbage med et fornyet eller ændret blik, for hvilke ressourcer de unge har – også den stille pige eller udadreagerende dreng, og et blik for hvilke udfordringer man kan give dem og hvordan de vokser med det, kan det udfordre underviserne til også at arbejde anderledes med andre grupper af unge, end de ellers ville have gjort. Hermed vil Musikstarter kunne have langt større betydning end bare den direkte betydning.

Kort konklusion I forbindelse med etablering af Musikstarter blev der oprettet en opdeling af de voksne for at få de forskellige M+ Camps til at glide så smertefrit som overhovedet muligt. Man opererede på de forskellige M+ Camps med trivselsmedarbejdere, som sørgede for, at de unge havde det godt i løbet af ugen og de musikpædagogiske medarbejdere, som stod for alt det musikalske indhold. Alle medarbejdere gav udtryk for, at de følte samværet og samarbejdet de voksne imellem som enormt vigtigt. Selvom de voksne har forskellige funktioner i forhold til det sociale og det faglige, er der en fælles enighed om, at alle de voksne er vigtige. Ingen medarbejdere har en rolle, som tillægges en større betydning end andre. Ydermere understregede alle medarbejderne, at det at være med på Musikstarter gav energi og inspiration til det videre arbejde. Det gjaldt både med hensyn til at arbejde med musikken på en ny måde men også det fremadrettede arbejde med socialt udsatte og sårbare unge.

2016


Rådgivende Sociologer

kapitel 8

Drømme og langsigtede perspektiver på Musikstarter Da evalueringen af M+ Camps indbefatter interviews med ledelsen, har det været muligt at spørge ind til, hvad der er sket i året, der er gået, samt hvilke langsigtede perspektiver medarbejderne ser i forbindelse med afviklingen af M+ Camps. Det er interessant at se, hvilke drømme og langsigtede perspektiver de forskellige M+ Camps har og om disse supplerer og krydser hinanden. Det drejer sig især om: 1: Uge 42 er Musikstarter uge 2: Konsolidere sig eller vente med nye M+ Camps 3: Musikstarter hele året 4: Inddragelse af frivillige 5: Musikstarter senior

Uge 42 er Musikstarters uge • •

På den ene side ønskes udbredelsen af Musikstarter og på den anden ønskes mere fokus på de M+ Camps, der allerede er Det er vigtigt at bevare Musikstarters ånd på alle M+ Camps

”Jeg drømmer om, at vi kan blive ved med at have Musikstarter. Vi havde ni M+ Camps i år, men jeg synes stadig, der er steder, hvor man skal bevæge sig langt for at komme på en M+ Camp. Hvorfor har vi eksempelvis ikke en camp på Bornholm? Jeg forestiller mig, at det godt kunne lade sig gøre med en camp der.” (Interview 2016) Den generelle tendens blandt medarbejderne er, at størstedelen ønsker at udbrede Musikstarter til flere steder i landet. Flere af medarbejderne giver udtryk for, at de håber på, at flere unge kan få oplevelsen af at deltage på en M+ Camp. Som citatet også understreger, er der stadig nogen steder i landet, hvor der er langt mellem de forskellige M+ Camps. Eksempelvis er der kun en M+ Camps på Sjælland, hvilket medfører, at nogle unge på Sjælland slet ikke kender til konceptet og hvis de gør, kan der være langt til campen. ”Jeg vil gerne have, at vi ender der, hvor Musikstarter er en normal ting. Min ambition er, at alle skal være klar over, at der er en M+ Camp som ligger fast hvert år i uge 42.” (Interview 2016) Mange af medarbejderne sammenligner det at spille musik med det at gå til fodbold. Når man går til fodbold ved man, at der er en fodboldcamp hvert år. Drømmen er, at Musikstarter bliver

56


57

Rådgivende Sociologer

så udbredt, at alle unge og deres forældre tager det, som en selvfølge, at der er en Musikstarter Camp hvert år.

Flere M+ Camps? • • •

Musikstater er vokset fra 3 til 9 M+ Camps Den ånd, som gør Musikstarter til noget specielt skal bevares Finpudsningsarbejdet bliver nedprioriteret ved for mange M+ Camps.

På få år er Musikstarter vokset meget. I 2013, Musikstarters første år, var der 3 M+ Camps og i dag er der 9 M+ Camps landet rundt. Musikstarter er altså vokset og drømmen om, at det skal være et tilbud til alle unge i alderen 13-18 år, er på vej i den rigtige retning. På evalueringsmødet blev der talt en del omkring fremtiden for Musikstarter og om der skulle oprettes flere camps. Generelt var der den holdning, at man gerne så flere M+ Camps fremover. Vi spurgte også ind til dette i interviewene og der var delte meninger om, hvorvidt der skal oprettes flere camps eller om man skal konsolidere dem der er, først. Flertallet angav dog, at de gerne så, at der kom flere M+ Camps, sådan at flere unge kunne få den unikke oplevelse, som Musikstater er. Der er dog enkelte medarbejdere, som giver udtryk for, at der ikke skal oprettes flere M+ Camps. Der er på Musikstarter en særlig ånd og jo flere camps man opretter jo større bliver arbejdet med at give den ånd. ”Jeg har faktisk tænkt på, at Musikstarter er ved at være meget stort nu. Når nye camps skal starte op, er det et kæmpe arbejde. Det er som at starte en ny Mac Donalds. Alle skal læres op fra bunden af. Der er meget selvjustits ude på de forskellige camps samtidig med, der også er en Musikstarter ånd, som skal implementeres og det er svært. Jeg kunne godt tænke mig, der ikke kom flere camps lige i denne her omgang.” (Interview 2016) De eksisterende M+ Camps kan, ifølge flere af medarbejderne sagtens styrkes, men det kræver lidt arbejde, finpudsning og ikke mindst, at de får flere år på bagen. Dette arbejde med at justere og tilpasse kan måske blive nedprioriteret, hvis der kommer alt for mange nye camps.

Musikstarter hele året • •

Musikstarter som en del af den åbne skole Musikstarter kan være med til at ændre skolens kultur

”Næste skridt på vores skole er Musikstarter og jeg er allerede i dialog med folk om at få Musikstarter ind, som en del af den åbne skole. Vi vil lave en Musikstarter profil eller en Musikstarter linje, som forhåbentligt kan starte op til August 2017. Det skal være muligt at vælge, at have Musikstarter hele året - stadig med en camp i uge 42.” (Interview 2016) I Silkeborg drømmes og arbejdes der på, at Musikstarter bliver en del af den åbne skole. I forbindelse med den nye folkeskolereform er det blevet muligt, at tænke den klassiske folkeskole ind i en mere moderne tænkning. Kravet om timetal i alle fag er løsnet op, sådan at


Rådgivende Sociologer

det nu kun drejer sig om bestemte fag såsom dansk, matematik, engelsk etc. Dette muliggør, at der er plads til profilering og toning af nogle fag, sådan at man på skoler landet rundt, kan have forskellige skolelinjer/profiler. Eksempelvis kan der laves sportslinjer, musiklinjer, linjer med fokus på kreativitet etc. ” I 2017 regner vi med, at have Musikstarter linje som en prototype eller et slags pilotprojekt. Der skal ikke ændres på selve værdi kernen i Musikstarter, det skal blot spredes ud over 40 uger i stedet for en” (Interview 2016) Drømmen er altså, at man i Silkeborg ønsker en Musikstarterlinje. Musikstarter skal ikke kun være en enkelt uge om året men inkluderes i arbejdet det resterende år. Det skal ikke erstatte M+ Camps i uge 42, men blot skal nogle af elementerne fra Musikstarter benyttes i skolen for dem, der har glæden af dette. ” Jeg vil gerne have at Musikstarter bliver en integreret del af skolen og at kommunen måske også er med. Det skal ikke være for alle børn hele året men for dem, som har den musikalske vinkel/profilering. Jeg er optaget af, at jeg skal have motiveret alle elever i 9 klasse. Der er rigtigt mange som brænder ud, når de når 9. klasse, og det gælder især drenge hvor lyset slukkes i deres øjne. Musikstarter er en brik til at gøre op med folkeskolen som kreativitetsdræbende. ” (Interview 20156) Musikstarter har mange potentialer i en skolemæssig sammenhæng og projektet kan, som ovenstående citat illustrerer, være med til at ændre en fastlåst kultur. Det er ikke uproblematisk for lærere og pædagoger at inkludere Musikstarter, som en del af den åbne skole, idet det kræver, at man som lærer og eller pædagog er omstillingsparat og parat til den arbejdsmæssige indsats.

Det er ikke kun unge i alderen 13-17 år, der skal inddrages i Musikstater På nogle M+ Camps fungerer tidligere deltagere som medarbejdere Musikstarter skal også være for voksne Musikstarter danner bro Flere medarbejdere fremhæver, at den seriøsitet og arbejdsmoral, der kendetegnede de unges deltagelse på campen, har varet ved i det efterfølgende arbejde med de unge. Dette har bl.a. medført, at nogle af de unge som er for gamle til Musikstarter nu er frivillige medarbejdere. • • •

”Nogle af deltagerne er blevet så gamle, at vi i år har haft dem med som frivillige instruktører. De har fået en ny rolle som frivillige. De er simpelthen så gode nu (7-8 stykker), at de simpelthen har været medhjælpere og hjulpet med det hele. Vi har simpelthen synes, det var en god ide at koble de unge på, idet vi har haft glæden af dem i så mange andre sammenhænge i løbet af året.” (Interview 2016)

58


59

Rådgivende Sociologer

Ovenstående citat er en fin fortælling om, hvordan gamle deltagere fungerer som medarbejdere. De unge som fungerer som medarbejdere, er unge, som har været deltagere på Musikstarter tidligere. ”Det bliver lidt mere ung-ung, når vores frivillige unge går ind og hjælper. Tit har de selv siddet i den samme situation. Eksempelvis hvad det er for ting, der skal til for at lave et godt nummer. De har fået meget ros fra de andre voksne men også fra de unge deltagere.” (Interview 2016) Fordelen ved at have tidligere deltagere med som medarbejdere er, som ovenstående citat illustrerer, at de tit har siddet i samme situation som deltagerne. Ydermere kender de frivillige også kulturen på M+ Campen og de kan derfor være gode forbilleder eks. mentorer for de unge, som måske er med for første gang og, som har svært ved at indrette sig. ”De frivillige mødes igen som band og spiller sammen.” (Interview 2016) De frivillige får også noget ud af at være med på M+ Camp. Mange af dem, som er med som frivillige, spiller sammen i et band. De får derfor mulighed for at være sammen som band en hel uge, når de er med som frivillige på Musikstarter.

Musikstarter senior • •

Mange voksne mennesker har fået af vide, at de ikke kan spille musik, det skal Musikstarter ændre på M+ Camp behøver ikke kun at være for unge

Mens nogle camps drømmer om at inkludere gamle deltagere, så drømmer andre om at udvide konceptet, så det også bliver for voksne. ”Jeg kunne godt tænke mig at lege med noget ”Musikstarter senior” - altså voksne der kommer med en sovepose og samme koncept som nu. Måske er vi inde på single området. Der er mange voksne, som har fået at vide, da de gik i skole, at de ikke kunne spille musik og det skal vi da reparere. Jeg vil simpelthen nyde, hvis konceptet også var for voksne.” (Interview 2016) En af de interviewede medarbejdere giver udtryk for, at det er synd, at Musikstarter ikke også er til for voksne. Musikstarter danner livslange og nye venskaber for de unge, og kan sikkert det samme for de voksne. Musikstarter er et unikt koncept, som ifølge vores informant, sagtens kan udbredes til alle aldersgrupper. Alle burde få glæden af konceptet og dets muligheder for at danne venskaber på tværs af køn, alder, personlighed og etnicitet.

Kort Konklusion Musikstarter har indtil nu koncentreret sig meget om at etablere og konsolidere sig og leve op til de kriterier, der oprindeligt blev opstillet. Men der er mange gode og interessante tanker om, hvordan Musikstarter kan tages mere bredt i anvendelse. Dels ønsker man at sikre konceptet, så det bliver en form for institution blandt musikglade unge. De skal kende til muligheden for at deltage i en M+ Camp i uge 42, på samme måde som unge


Rådgivende Sociologer

fodboldentusiaster kender begrebet fodboldskole. Af den grund ønsker de fleste, at der oprettes endnu flere M+ Camps, således at der er stor sikkerhed for, at der er en camp i nærheden af den unge, der gerne vil på en. Det problematiseres dog, om og hvordan man skal formå at holde fast på den ånd og den ide, der ligger til grund for konceptet Musikstarter. Det kræver, at man arbejder med at sikre, at denne ånd kan forblive dels i overgangen fra at være et pionerprojekt til at være et etableret projekt, dels i en proces hvor man går fra at bestå af få camps til at bestå af flere camps. Der er desuden en ide om at lade Musikstarter indgå i heldagsskolen, og således (for nogle unge) lade uge 42 være en del af noget, der startes og fastholdes i det øvrige skoleår. Det vil kræve en del at foretage denne ændring, men der er stor interesse for denne tanke. Endelig overvejes det, om man kunne udvide de eksisterende M+ Camps, så de inkluderer en bredere aldersgruppe samt om Musikstarter kunne udvikles til også at være et koncept for ældre befolkningsgrupper som supplement til de unge M+ Camps. Hvis Musikstarter kan give de unge så meget tro på sig selv, netværk, venskaber og understøtte personlige kompetencer, vil det rum musikken skaber måske også kunne bringe voksne sammen på tværs af ensomhed, singletilværelse osv.

60


61

Rådgivende Sociologer

kapitel 9

Succeskriterier Det er et væsentligt formål med denne evaluering at vurdere, hvorvidt de otte succeskriterier, der er opstillet for Musikstarter, er opfyldt. Der er tale om succeskriterier, der på mange måder måler relativt bløde mål, der kun i lille grad eller slet ikke lader sig måle med kvantitative data. Evalueringsrapporten belyser aspekter omkring disse succeskriterier uden dog eksplicit at henvise til disse succeskriterier, ligesom hvert kapitel kan indeholde elementer af flere succeskriterier. Vi ønsker derfor kortfattet at samle op på hvert af disse.

Succeskriterie 1: Flere unge oplever følelsen af fællesskab på tværs af kultur, køn, etnicitet, social klasse og musikalske forkundskaber. Musikstarter lever på flere måder op til dette kriterium. På M+ Campene mødes unge på tværs af kultur, køn, etnicitet mm. Et element der ikke er nævnt i succeskriteriet, men som er nok så væsentligt, er mødet på tværs af alder. Mange af de fora, de unge færdes i til hverdag, er relativt aldersopdelte, og mødet i Musikstarter - på tværs af alder - har meget stor værdi og omtales positivt. Musikstarter åbner tydeligvis for, at de unges musikalske, personlige og sociale kompetencer kan komme i fokus. På de 5 dage på M+ Camps når de unge at danne vigtige venskaber, og de fleste vil slet ikke hjem igen. Venskaberne opstår, når de unge støtter, inspirerer og hjælper hinanden, når de spiller musik, gennem bandsammensætningen, men i ligeså høj grad rundt om spisebordet, når de spiller bordtennis eller børster tænder. Succeskriterie 2: At inkludere socialt udsatte og sårbare unge i et nyt fællesskab Både i 2014 og nu i 2016 er der en meget lang række eksempler på, at socialt sårbare unge og udsatte er blevet inkluderet i M+ Campene og har fået en meget stor oplevelse og værdi ud af at være med. Det er gennemgående, at de socialt udsatte er blevet inkluderet og at musikken har vist sig at være et vigtigt fælles rum at mødes i. Musikstarter lever således fuldt op til kriteriet om at kunne rumme de unge og også at have mange socialt udsatte og sårbare unge med. Det er dog meget forskelligt, hvor stor en andel af udsatte unge, der er med på hver camp. Det er endvidere en udfordring at nå frem til en fælles definition af, hvem de socialt udsatte og sårbare unge er, og derfor kan det være relativt forskellige unge, der defineres som socialt udsatte i de enkelte camps. Endelig er det et stort arbejde generelt at rekruttere unge. Det at rekruttere socialt udsatte unge er endnu sværere og kræver stort og engageret arbejde. Hvis man gerne vil have flere socialt udsatte/sårbare med, viser erfaringen, at man skal tænke meget i en face-to-face rekruttering, idet man ikke kan regne med, at de sociale unge har overskud eller ressourcer til at læse avis, se nyhederne eller høre radio.


Rådgivende Sociologer

Succeskriterie 3: At styrke de unges selvopfattelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer gennem styrkerne i fællesskabet. M+ Camp 2016 er lykkes med, at alle unge på væsentlige måder har udviklet sig socialt og/eller personligt. Der er eksempler på, at de ældste unge af egen fri vilje hjælper de yngste deltagere, at den stille pige på blot fire dage får så meget mod, at hun tør stille sig op foran et kæmpe publikum til torsdagens afslutningskoncert samt at grupper på helt forskellige unge på blot fem dage kan udvikle et færdigt produkt, der kan fremføres for andre i samarbejde med hinanden. Alene det at samarbejde om at få et produkt færdigt, at give alle plads og inkludere alle på tværs af køn, etnicitet osv. for at sikre et godt produkt, udvikler de unge. Fællesskabet på Musikstarter anno 2016 er i høj grad med til at danne rammerne for, at de unge virkelig har mulighed for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer. Succeskriterie 4: At give unge mulighed for at få (og være) rollemodeller På M+ Campene inspirerer og hjælper de unge hinanden peer to peer. Der er dygtige unge musikere, der hjælper de mindre dygtige musikere på tværs af alder og køn mm. Der er ressource stærke unge, som tager sig af de mindre ressourcestærke og ikke mindst er det slående, hvordan en person på eksempelvis 17 år, ikke har det mindste imod at være i band sammen med en på 13 år. Dette har en værdi i sig selv som en peer-to-peer relation. Men det at de 13-årige ser de 17-årige prioritere deres interesser og være med i en camp, hvor der ikke må drikkes alkohol, at de oplever dem være hjælpsomme og gode at samarbejde med osv. er et væsentligt aspekt i forhold til de 17-årige som rollemodeller for en anden måde at prioritere sit liv. At det rigtige ungdomsliv ikke behøver at være alkohol osv., men kan bygges op omkring andre elementer og at det er mindst lige så ok. Der er også et vigtigt aspekt omkring det, at de unge får lov at være rollemodeller om end det måske er mindre profileret og italesat. Muligheden for at være rollemodel udvikler endvidere de unge. Unge, som oplever at være rollemodeller, udvikler sig personligt, og lærer bevidst eller ubevidst meget om, hvordan man leder andre.

Succeskriterie 5: Flere og lettere indgangsvinkler til Musikstarter Camps Der var i 2013 3 M+ Camps, og der er siden da kommet yderligere 6 camps, sådan at man nu her i 2016 afviklede 9 M+ Camps landet rundt. Det er derfor lettere for flere unge, at komme på en M+ Camp i 2016, end det var i 2013. Endvidere er der flere klubber mm., der er bevidste om konceptet, hvilket betyder, at de unge har lettere ved at høre om Musikstarter. Det bør dog nævnes, at flere medarbejdere beskriver tilmeldingsproceduren som meget besværlig. Ydermere oplever man flere steder, at klubber har købt og reserveret pladser til unge, som aldrig dukker op. Medarbejderne var mange steder meget ærgerlige over dette, da de har måtte afvise andre unge eller rekrutteret færre, selvom det så viser sig, at de reelt godt kunne have fået en plads. Det betyder også, at M+ Campen risikerer at have færre deltagere end nødvendig. Derfor vil Camp koordinatorerne i samarbejde med Ungdomsringen arbejde på, at tilmeldingen i 2017 foregår på en anden og mere tilgængelig måde. Succeskriterie 6: Mentorordning Den korte version er, at mentorordningen, som den oprindeligt blev tænkt, ikke er blevet til noget. Dette målt på ønsket om at skabe en grundig optræning af mentorer, hvilket ikke

62


63

Rådgivende Sociologer

lykkedes. Definerer man mentor begrebet mindre snævert, er der ikke desto mindre en del eksempler på interaktion mellem forskellige personer på M+ Campene der godt kan vurderes som et mentorskab. F.eks. har flere M+ Camps i år benyttet sig af unge frivillige, der har været rundt og støtte og guide de unge på campen, både enkeltvis og som hold. Det er tidligere deltagere, som er blevet for gamle - altså over 18 år. Disse unge fik af såvel medarbejdere som deltagere enorm stor ros for deres arbejde. Mange af deltagerne kunne især godt lide, at de frivillige kunne nikke genkendende til de problemer, de unge sad og kæmpede med. De unge frivillige kunne guide og lytte, fordi de for få år siden selv sad med samme problematikker. Ungdomsringen arrangerede forud for campen også to temadage, hvis formål var at klæde medarbejderne på mht. inklusion og mentoring. Vi mener således ikke, at man helt kan sige, at mentorordningen ikke er lykkedes. Snarere mener vi, at man definerer mentorskab for snævert og derfor ikke får øje på, og måske støttet nok op omkring de tilløb til mentorskab eller ganske udbyggede eksempler på mentorskab, der er flere steder. I stedet for en mentorordning som den oprindeligt er tænkt, er det værd at overveje mindre ambitiøse eller måske snarere mindre professionaliserede og omfattende mentorordninger og istedet koncentrere sig om andre former for mentorskab f.eks. at få inkluderet flere af de tidligere deltagere, idet de positivt medvirker til de unges udvikling, eller overveje om noget af den støtte der gives omkring musikken eller det at gebærde sig socialt måske snarere er et mentorskab end decideret undervisning eller pædagogik. Succeskriterie 7: Udbredelse og kendskab til projekt Musikstarter i klub- og ungdomsskolemiljøer. Alle involverede partnere har gennem årene gjort meget for at udbrede kendskabet til M+ Camps. De voksne, som er med på de forskellige M+ Camps og som er med til at oprette og opretholde nye og eksisterende camps, er så passionerede ildsjæle, at de ikke kan lade være med at brede budskabet om M+ Camps i uge 42. Faktisk ønsker flere, at det at tage på Musikstarter Camp skal være et koncept som musikglade unge tænker i, på samme måde som fodboldglade børn tænker i fodboldskoler. Der har været megen omtale af projektet i avisen, medierne og landsdækkende og lokale tv-programmer. Dette har også stor betydning for, at projektet bliver kendt. Succeskriterie 8: Den virtuelle Musikstarter De sociale medier bliver brugt flittigt og set af deltagerne og deres forældre samt de ansatte. Mange tusind er således tilmeldt facebookgruppen, og man kan se, at der er aktivitet derinde. Mange af medarbejderne gav dog udtryk for, at det personlige møde i lige så høj grad eller måske snarere end de virtuelle platforme, er det, der lokker unge til Musikstarter. Det handler om det personlige møde, hvor de voksne fortæller nye deltagere om Musikstarter eller mødet med tidligere deltagere, der fungerer som en slags M+ Camps ambassadører. Dette succeskriterium er endvidere meget afhængig af, at man til stadighed overvejer, hvilke virtuelle platforme de unge kan adresseres på, og hvordan disse platforme kan anvendes. Der sker meget, og fastholdes den virtuelle Musikstarter – hvilket indtil videre giver god mening, skal man sikre sig, at man er med på de platforme, de 13-18-årige benytter. Det er også vores indtryk, at man tænker aktivt i dette hos alle involverede, men dette er måske et område, man kunne tænke endnu mere i, med det formål måske at få en platform, der gør det lettere at rekruttere (også socialt udsatte) unge.


Rådgivende Sociologer

kapitel 10

Konklusion Denne evaluering af Musikstarter har til formål dels at evaluere, hvorvidt man har formået at løfte de 7 kriterier, der er stillet op som led i Bikubenfondens bevilling, dels at udpege mulige fremtidige scenarier eller udbygninger af Musikstarter konceptet, således at Ungdomsringen har dette at arbejde videre med. Et tilbud til alle Siden 2013 har Musikstarter udviklet sig i overensstemmelse med forventningerne. Man er gået fra at have 3 M+ Camps til at have 6 og siden 9. Deltagerantallet er steget og man har fastholdt tilbuddet til de unge om at møde professionelle bands, musikglade lærere og andre musikinteresserede unge i en cocktail af musik og socialt fællesskab. Musikstarter synes i den proces at have bevaret sin oprindelige form og fokus. Det kan ellers være svært at fastholde den særlige ånd – i dette tilfælde Musikstarter ånd - i en proces fra entusiasme og pionerånd til konsolidering og en række fastlagte rutiner. Der er dog visse udfordringer med at rekruttere de unge. Nogle udfordringer skyldes, at M+ Campen afholdes i uge 42, hvor man konkurrerer både med de unges familier og med andre tilbud. Men de unge, der en gang har været med, kommer gerne igen, og mange er kede af den dag, de ”falder for aldersgrænsen”. Det er dog svært og af flere grunde udfordrende at rekruttere de socialt udsatte og sårbare unge i det antal, man ønsker. Dels fordi de socialt udsatte og sårbare unge ofte benytter klubberne og i særlig grad musikskolerne i mindre grad end de mere velfungerende unge, dels fordi de skal motiveres mere og opsøges i en face-to-face motivering. Dertil kommer, at mange af de voksne ser Musikstarter som først og fremmest et musisk tilbud, og samtidig ser musikken som integrerende for alle. Det betyder, at fokusset på at inkludere de socialt udsatte unge glider lidt ud. Det er forskelligt fra camp til camp, hvor stor en andel socialt udsatte og sårbare unge, der er med. Af delvis samme årsag er der en tendens til, at man ikke får inkluderet så mange unge med anden etnisk baggrund end dansk i tilbuddet, som man ønsker. Man tænker ikke nok over, at de skal motiveres mere end andre, og måske har et bagland, der også skal informeres og motiveres, fordi forældrene ikke forstår tilbuddet, og hvad det kan give deres børn. Dette arbejdes der med og det skal der arbejdes med, for disse unge har stor glæde af at komme med. Det skal dog gentages, at det at rekruttere de unge generelt ikke forløber uproblematisk. Det omtales i flere interviews, hvor overrasket man er over, at et så fantastisk projekt ikke i endnu højere grad sælger sig selv, end tilfældet er. De musikinteresserede unge vil gerne med, men der er meget, der konkurrerer om opmærksomheden. Det gælder for de unge generelt, og arbejdet med at inkludere de socialt udsatte og sårbare samt de etniske unge er dertil et lidt større arbejde. Når de unge først er rekrutteret, er M+ Campene meget rummelige, også hvad angår køn og alder. Rekruttering

64


65

Rådgivende Sociologer

Siden 2013 har der for den administrative ledelse været et kæmpe rekrutterings arbejde forud for M+ Camps. Nogle M+ camps er godt med og oplever, at de unge kommer igen år efter år, mens andre camps skal kæmpe mere for at få unge med på M+ camp. Der er derfor sat ind med rekruttering via forskellige platforme og evalueringen viser, at de mest effektive måder er via de sociale medier samt fra mund til mund. En udfordring for mange camps er, at der kan være et passende stort antal unge tilmeldt, men de dukker bare ikke op eller melder fra i sidste øjeblik. Det blev diskuteret på evalueringsmødet, at det meget lave deltagergebyr kunne medføre, at M+ Campen ikke blev prioriteret af den enkelte unge. Disse og flere problemer omkring rekruttering førte på evalueringsmødet til en diskussion om, hvad man kunne gøre for at gøre rekrutteringen mere simpel med færre led og forpligte de tilmeldte mere. Et forslag var at sætte deltagerbeløbet op. Dette blev dog meget kritiseret i forhold til at inkludere de socialt belastede, for hvem 500 kr. er mange penge. Dette emne kunne godt gøres til genstand for yderligere debat med henblik på, om man kunne finde en løsning f.eks. i form af differentieret betaling, omfordeling af indbetalte midler eller andet. Sociale kompetencer Musikstarter giver de unge et tilbud, som de ikke kan få andre steder og deres udbytte efter 5 dage på en M+ Camp er meget stort. Musikstarter drejer sig i høj grad også om fællesskabet, der prioriteres højt – på samme måde som musikken - for at understøtte og udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Fællesskabet danner grobund for vigtige venskaber samt sætter en ramme indenfor hvilken, de unge tør overskride grænser og flytte sig personligt. Dertil kommer, at der på Musikstarter er mange unge, som oplever, at de kan spejle sig i- og lære af hinanden. Inklusion af socialt udsatte I forbindelse med etablering af Musikstarter blev der etableret en hensigtserklæring om, at man skulle sikre, at ikke blot velfungerende unge men også sårbare og udsatte unge tilbydes denne mulighed. I praksis har det vist sig svært at få klargjort definitionen af, hvem der er socialt udsatte og sårbare. M+ Campene ligger i forskellige områder, og i nogle områder vil unge kunne fremstå sårbare, som i andre områder måske ikke vil vurderes som påfaldende. Der er et meget stort ønske om at kunne inddrage de sårbare og udsatte unge, og der er også hos flere en vis ærgrelse over ikke at få inkluderet flere, end man har. Der er derfor også et ønske om, at det præciseres, hvordan dette arbejde kan gøres, da det tit kræver en del lokalt kendskab og bearbejdning af de unge, og da rekruttering af unge til M+ Campen i det hele taget er lidt vanskelig. Man kan også spørge, om de kanaler, der bruges til at rekruttere de unge på generelt, fungerer optimalt i forhold til de udsatte unge, da de måske ikke ser Facebook, Voksen-intra osv. Omvendt viser erfaringerne fra M+ Campene, at de unge har meget stor glæde af at komme med, og at M+ Campen i vid udstrækning udvisker forhold som social baggrund, og i stedet lader den unge stå frem i et inkluderende musisk rum, med de kompetencer vedkommende har. De unge kan således sagtens inkluderes og får et meget stort udbytte af M+ Campen. Det kan kræve lidt flere voksenressourcer både for at få dem med på campen, og mens denne afvikles, men der er meget at vinde ved at sikre en bred deltagergruppe, der også inkluderer socialt sårbare og udsatte. De voksnes udbytte


Rådgivende Sociologer

I forbindelse med etablering af Musikstarter blev der oprettet en opdeling af de voksne for at få de forskellige M+ Camps til at glide så godt som overhovedet muligt. Man opererede på de forskellige M+ Camps med trivselsmedarbejdere, som sørgede for at de unge havde det godt i løbet af ugen og de musikpædagogiske medarbejdere, som stod for alt det musikalske indhold. Alle medarbejdere gav udtryk for, at de følte samværet og samarbejdet de voksne imellem som enormt vigtigt. Selvom de voksne har forskellige funktioner i forhold til det sociale og det faglige, er der en fælles enighed om, at alle voksne er vigtige. Ingen medarbejdere har en rolle, som tillægges en større betydning end andre. Ydermere understregede alle medarbejderne, at det at være med på Musikstarter gav energi og inspiration til det videre arbejde. Det gjaldt både med hensyn til at arbejde med musikken på en ny måde men også det fremadrettede arbejde med socialt udsatte og sårbare unge. Konklusion og fremadrettet Musikstarter har arbejdet med og udviklet sig i forhold til alle de 8 succeskriterier, der blev sat op. Der er tale om succeskriterier, det er svært at måle på med tal og kurver, men ikke desto mindre er der belæg for at sige, at Musikstarter kan gøre noget særligt for unge og få dem og de voksne bragt sammen på tværs af alder og en række andre baggrundsfaktorer i en fælles glæde ved musikken. De enkelte bliver værdsat og vokser gennem den person de er og oplever nye styrker og evnen til at give, hvor de måske ofte mest ser sig selv, som nogle der skal modtage. Musikstarter har indtil nu koncentreret sig meget om at etablere og konsolidere sig og leve op til de kriterier, der oprindeligt blev opstillet. Men der er mange gode og interessante tanker om, hvordan Musikstarter kan tages mere bredt i anvendelse. Evalueringen har også til formål at se på, hvorledes erfaringerne til nu kan understøtte Ungdomsringens videre arbejde med at konsolidere og udvikle Musikstarter. Og der er her en række gode ideer og forslag, man kan se på. Dels ønsker man at sikre konceptet, så det bliver en form for institution blandt musikglade unge. De skal kende til muligheden for at deltage i en M+ Camp i uge 42, på samme måde som unge fodboldentusiaster kender begrebet fodboldskole. Af den grund ønsker de fleste, at der oprettes endnu flere M+ Camps, således at der er stor sikkerhed for, at der er en camp i nærheden af den unge, der gerne vil på en. Det problematiseres dog, om og hvordan man skal formå at holde fast på den ånd og den ide, der ligger til grund for konceptet Musikstarter. Det kræver, at man arbejder med at sikre, at denne ånd kan forblive dels i overgangen fra at være et pionerprojekt til at være et etableret projekt, dels i en proces hvor man går fra at bestå af få camps til at bestå af flere camps. Der er desuden en ide om at lade Musikstarter indgå i heldagsskolen, og således (for nogle unge) lade uge 42 være en del af noget, der startes og fastholdes i det øvrige skoleår. Det vil kræve en del at foretage denne ændring, men der er stor interesse for denne tanke. Endelig overvejes det, om man kunne udvide de eksisterende M+ Camps, så de inkluderer en bredere aldersgruppe samt om Musikstarter kunne udvikles til også at være et koncept for ældre befolkningsgrupper som supplement til de unge M+ Camps. Hvis Musikstarter kan give de unge så meget tro på sig selv, netværk, venskaber og understøtte personlige kompetencer, vil det rum musikken skaber måske også kunne bringe voksne sammen på tværs af ensomhed, singletilværelse osv.

66


RĂĽdgivende Sociologer

2016

67

Profile for Ungdomsringen

Rådgivende sociologer rapport musikstarter 2016  

Rådgivende sociologer rapport musikstarter 2016  

Advertisement