Issuu on Google+

BIOBASIS Biologisk klimaforskning ved Nuuk

Feltbiologisk undervisningsmateriale til arbejde med fisk Baggrundsartikel – opgaver og undersøgelsesvejledninger www.unfo.dk

www.UNFO.dk


BIOBASIS Klimaændringernes betydning for grønlandske fiskebestande Monitoreringsprojekt ved Nuuk Forskerne monitorerer et ferskvandsområde øst for kobbefjorden i det højere liggende fjeldlandskab. I områdets ferskvandssøer går en bestand af standfisk (fisk der ikke går ud i havet). Gennem en årrække vil forskerne analysere sig frem til et billede af klimaændringernes betydning for hele fjeldområdet, men i dette projekt er fiskenes udvikling i fokus. Formålet er at få mere viden om det varmere klimas betydning for fiskenes muligheder, da man antager at opvarmningen vil medføre et større næringsindhold i søen med et stigende fødegrundlag til følge. Mere føde betyder i reglen flere og større fisk samt en udvikling i fiskenes placeringer i søerne. For at kunne se en udvikling starter forskerne ud med af lave et billede af år 0 – altså et billede af hvordan der ser ud i søen lige nu, som grundlag for senere sammenligninger. Dataindsamlinger: Føde:

Hvad lever fiskene af – fødegrundlag?

Placering: Hvor lever fiskene i søerne? Størrelse: Hvor store er fiskene i de forskellige områder i søen?

Antal:

Hvor mange fiske er der i de forskellige områder i søen?

2

www.unfo.dk


Feltbiologisk fangstarbejde Forskerne fra Biobasis udsætter fangstgarn i 3 områder af den ferske sø, for at skabe et udgangsbillede af søens og fiskenes tilstand – dette kaldes år 0. Ud fra fangsterne, får forskerne indsigt i fiskenes føde af planter og dyr. Tre områder undersøges: Pelagisk: Fisk i den frie vandsøjle på åbent vand. Fangsten er hovedsagligt rovfisk der lever af små fisk, yngel og dyreplankton. Bentisk: Fisk der lever ved bunden på stor dybde. Føden er dyr og planter der lever på bunden eller ved bunden. Littoral: Fisk der lever og jager i den brednære zone mellem sten og planter. Føden er småfisk og dyreplankton.

3

www.unfo.dk


Indsamling af prøver og data Forskerne benytter de fangede fisk i et større forskningsarbejde, hvor der indsamles data på baggrund af en række prøver der tages fra fisken gennem en dissektion.

Prøver fra fisken: Mål:

Fiskene måles og vejes for at kunne lave en datasamling af fiskenes vægtforhold, dette forholdes yderligere til en bestemmelse af køn.

Mave:

Føden i maven analyseres for at bestemme fødeemnerne og dermed fiskenes adgang til forskellige fødeemner.

Lever:

Leveren tages ud og analyseres senere for isotoper som kan danne grundlag for en bestemmelse af fiskens placering i fødekæden (trofisk niveau). Mængden af isotoper viser, hvor højt i fødekæden fisken er placeret, da der sker en ophobning op gennem fødekæden. Leveren har en hurtig celleudskiftning og derfor giver prøven et billede af fødegrundlaget på kort sigt – inden for 14 dage.

4

www.unfo.dk


Dorsal:

En dorsal prøve betyder i dette forskningsprojekt en muskelprøve udtaget ved rygfinnen på fisken. Med muskelprøven gælder samme isotopanalyse som ved leveren, her får man dog et billede af fødegrundlaget på lang sigt – 1 år – grundet musklernes langsommere udskiftning af celler.

Øresten: Fra fiskens hoved udtages øresten, som er en lille knogle der kan medvirke til en aldersbestemmelse. Stenen kan trods sin lille størrelse slibes og alderen bestemmes ud fra årringe i ørestenen. Isotoper: I forskningen er fokus rettet på isotoperne C12, C13, N14 og N15. Isotopernes indbyrdes forhold i fisken medvirker til bestemmelsen af fiskens placering i fødekæden.

Øresten

5

www.unfo.dk


Undersøgelser og opgave: •

Gå på opdagelse i naturen Tag på udflugt til en sø eller kysten og medbring feltbiologisk udstyr. - Fiskenet - Planktonnet - Forstørrelsesglas - Mikroskop - Vandkikkert - Baljer til vand, planter og dyr - Bøger om vandsplanter og –dyr – enten fersk eller marint. - Varm kakao og madpakker

Bestem en plantes art Vælg en plante som I selv har fanget. - Undersøg planten med forstørrelsesglas eller mikroskop. – Beskriv opbygningen eller tegn planten. - Lever planten fastgroet på bunden eller frit i vandet? - Ligner planten en landplante? Hvorfor/hvorfor ikke? - Brug en bog til at bestemme plantens art – brug jeres undersøgelse.

Bestem et dyrs art Vælg et dyr som I selv har fanget - Undersøg dyret – og beskriv opbygningen eller tegn dyret. - Lever dyret på bunden eller frit i vandet? - Ligner dyret et landdyr? Hvorfor/hvorfor ikke? - Brug en bog til at bestemme dyrets art – brug jeres undersøgelse.

Beskriv en fødekæde: - Hvordan er en fødekæde opbygget? - Hvilken rolle spiller de forskellige planter og dyr på de forskellige niveauer?

Lav en fødekæde - Lav en fødekæde med planteplankton nederst i fødekæden og fisken som højeste led i fødekæden (laveste og højeste trofiske niveau). - Hvad spiser en fisk? Hvad spiser hvad? - Hvorfor er det kødæderne (carnivorer) der er øverst i fødekæden? - Benyt arbejdsark på side 6

Disseker en fisk Benyt fangede fisk eller køb friske, urensede fisk fra fiskehandleren. Undersøg om fiskene er hentet fra stor dybde, da de derved kan have ødelagte organer, som ikke kan skelnes. - Følg dissektionsvejledningen på de følgende sider.

6

www.unfo.dk


Lav en fødekæde Lav en fødekæde med planteplankton nederst i fødekæden og fisken som højeste led i fødekæden. Benyt bøger om marine dyr eller Internet for at søge efter viden om de forskellige planter og dyr.

Fisk

Planteplankton

7

www.unfo.dk


Dissektion af en fisk Dissektionsvejledning Følg vejledning og få en grundig viden om fiskens opbygning. Tegn og besvar spørgsmålene i forsøgsrapporten. 1. Fiskekroppens opbygning Læg fisken på siden. Tegn fisken med hoved, gat, gæller, finner og halen i forsøgsrapporten. Diskuter hvor de forskellige dele sidder på fiskens krop og skriv det på tegningen? 2. Er fisken en farlig kødæder? Åben fiskens mund og kig på tænderne. Diskuter i gruppen om man ud fra munden og tænderne kan se om det er en fisk der lever højt i fødekæden og derfor spiser andre fisk og yngel. Eller er det en fisk der selv bliver jaget men som også spiser små fisk? 3. Kroppens tilpasning til livet i havet Mærk på fiskens krop og få et indtryk af fiskens muskler, finner og hale. Diskuter i gruppen om det er en fisk der laver på bunden af havet eller om det er en fisk der svømmer i den frie vandsøjle. Er fiskens krop tilpasset en liv med høj fart eller er den bedre til at gemme sig på bunden? 4. Organer i fiskens mave Fisken skal sprættes op for at kunne se de indre organer i vommen. Tag godt fat om fiske så den ligger med ryggen ned i hånden. Tag en kniv eller en saks og åben forsigtigt fisken fra gattet og frem gennem bugen mod hovedet. Stik ikke ret dybt ned i vommen da organer derved kan beskadiges. Når fisken er åbnet kan der skæres nogle snit ud til siden så bugen lettere kan ses helt åben. Undersøg forsigtigt de enkelte organer og tag dem ud ved at skære dem fri. Forsøg at finde leveren, mavesækken og tarmene. 5. Mavens indhold – fiskens fødegrundlag Tag forsigtigt fiskens mavesæk ud og læg den i bakken. Med en skalpel eller en saks kan mavesækken forsigtigt åbnes, og derved kan mavens indhold undersøges. Hvad har fisken spist?

8

www.unfo.dk


Dissektion - Forsøgsrapport Gruppe: _____________________________________________________ Fiskekroppens opbygning

Er fisken en farlig kødæder?

Kroppens tilpasning til livet i havet

Organer i fiskens mave

Mavens indhold – fiskens fødegrundlag

9

www.unfo.dk


BioBasis