Issuu on Google+

2012 Ulla Bruhn Assens

[TEATERPROJEKT]


januar 2012

Ulla Bruhn. TEATERPROJEKT Strategiske mål. 1. Vi vil sikre at børnene oplever anerkendelse, respekt og at høre til. 2. Vi vil sikre at børnene oplever tryghed og tillid, både i forhold til andre børn og voksne i børnehaven (uden mobning og drillerier). 3. Vi vil opmuntre og inddrage børnene til aktivt at deltage i fællesskabet, og at de lærer at samarbejde og deltage i demokratiske beslutningsprocesser.

Sammenhæng. I børnehaven, er der en storbørnsgruppe, som ind imellem har det svært med sociale spilleregler og samarbejde omkring fælles opgaver. Dette giver ofte konflikter mellem disse..

Side 2


Læringsmål. Støtte, så børnene opnår og udvikler deres sociale relationer

Metodeovervejelse. Vi vil støtte børnene i at opnå, og udvikle deres sociale relationer.

Planlagt pædagogisk praksis. Gennem at arbejde med eventyr og historier. Vi vil skabe et forum, hvor børnene skal samarbejde, i forbindelse med at udføre et lille teaterstykke/rollespil.Børnene får hver tildelt en rolle i spillet. Børnene laver kostumer, og ting som skal bruges i spillet.Børnene skal i denne proces støttes i at lære og forstå egne, og de andre børnes behov samt grænser.

Side 3


Tegn på læring. 1. Børnene viser omsorg/interesse for hinanden/hinandens roller./og taler sammen om teater. 2. Børnene lytter til hinandens behov, ønsker og grænser. 3. Børnene bruger eventyrlege sammen også når de ikke er i gruppen 4. Børnene bruger historiebøger fra fortællekrogen 5. Børnene fortæller om og efterspørger teater. Evaluering: Ulla + (de to stuepædagoger) Første uge i februar Ulla laver det skriftlige Evalueringsspørgsmål. 1. Er relationerne mellem børnene forandrede/forbedrede? 2. Hvordan ses det at de har dannet positive relationer til hinanden? 3. Hvordan ses det at de drager omsorg? 4. Inddrager de hinanden mere i hverdagen? 5. Hvad gik godt? 6. Hvad kan gøres anderledes næste gang?

Side 4


Svar på evalueringsspørgsmål.

1) Det er ikke på så kort tid muligt at se om relationerne mellem børnene i storbørnsgruppen er forandrede/forbedrede, om de drager omsorg og inddrager hinanden mere i hverdagen. De har været gode til at samarbejde i stykket, som ridder Rasmus der er god til at ride prinsessen hjem, eller kongen og dragen der samarbejder om hvordan dragen skal se ud. Og dronningen der byttede rolle med troldeheksemor.

2) Børnene har talt sammen om deres teater/teatergruppe, og hvornår de skulle spille teater. Hvem de skulle spille sammen med , og hvilke roller de forskellige havde. Især de børn der har spillet tæt sammen, f.eks. riddere og ønskefeer, de har også syntes det har været sjovt at lave ting sammen., og på den måde har de selvfølgelig inddraget hinanden i hverdagen, vist omsorg/interesse. Nogle børn har også talt om teatret derhjemme. 3) & 4)

Side 5


5) Børnene har været dybt koncentrerede og glade for at lave lege teater, og på førstedagen har de spurgt efter mere når det første ”stykke” var slut, med andre roller og eventyr. I det selvvalgte eventyr var der et par piger der gerne ville være riddere, og en dreng der ikke fik ønskerollen som drage fik prøvet det af, en anden dreng gik meget op i at dragen skulle spy ild (det var ikke ham der skulle spille drage) Der var yderligere forslag til udsmykning blomster feks. En af ønskefeerne ønskede at feerne skulle have vinger (der var desværre ikke tid til vinger) Børnene har virkelig været engagerede, jeg tror det har været sådan fordi de er blevet mødt gennem leg/fantasi og de har tydeligvis nydt at deltage i deres roller. Alle i gruppen har således gennem at deltage i stykket, lært noget om roller og relationer./selve dramaforløbet har været godt.Jeg har ikke registreret at børnene har brugt eventyrlege i hverdagen, eller bøger fra bogkasserne men de har spurgt efter eventyr.3 piger kom dog i den sidste uge og lånte heksens stok at lege med.

Side 6


6) Måske skal teaterstykket kun spilles en gang for publikum næste gang, børnene var noget mere ukoncentrerede da de optrådte med stykket om fredagen, end om torsdagen.Jeg kunne muligvis også have gjort mere ud af at læse/bruge bøger mere sammen med børnene, jeg har været for dårlig til at gribe eventyrene sammen med børnene.Der er to sider af det at lege med teater, den hvor processen er i fokus og den hvor resultatet er i fokus, og jeg synes det er en spændende diskussion hvad børnene profiterer mest af. Man kan måske sige at når børnene ikke kender området så godt vil det være godt at lege mest med processen???? Men børnene har jo også haft stor glæde af at vise stykket for andre?????? Jeg synes det sjoveste har været bare at lege med teatret, måske kunne man en anden gang lave et spørgeskema om det til børnene, eller nogle yderligere iagttagelser for at finde ud af hvad der er sjovest for dem. Derudover tror jeg eventyrforløbene godt kunne have brugt en uge mere, altså 3 uger til hver gruppe, så forløbet var blevet knap så presset. Især det sidste forløb blev presset, vi manglede 1 øvedag. Børnene har nydt at lave ting til teater, og de har rigtig gerne villet følge med i hvad hinanden har lavet, og der har det været lidt synd at tingene har skullet opbevares på depotet, for som børnene sagde der må vi jo ikke komme ind. Det ville være rart hvis der var et sted på stuen, hvor man kunne stille/have de ting man er i gang med at lave. Så vil børnene også kunne blive inspirerede af hinanden, og det er i det hele taget sjovt at følge med i de kreative processer, synes jeg.

Side 7


Dokumentation. Iagttagelser Billeder/fotos. Det skal dokumenteres om børnene har fået flere positive relationer til hinanden. Gruppe 1 Iagttagelser Tirsdag 2012-01-10 Jeg startede med at sætte 3 drenge ind i midten af rundkredsen, på hver sin pude (hest) Her er 3 riddere. Derefter kongen, dronningen og prinsessen. Mens jeg fortalte historien. Så hofdamerne, hunden, dragen og trolden. Alle var koncentrerede og optagede, og grinede meget. Prinsessen var lidt genert, og måtte have lidt hjælp. Kongen og dronningen var aktive og snakkede godt med. Vi sluttede af med samling, hvor jeg fik deres rigtige navne til rollelisten, og vi snakkede om hvad vi skulle lave torsdag. Hvordan skal trolden, hunden, dragen hver især se ud?Dreng 5 år ”Dragen skal spy ild, måske kan vi lave papir som ild?” Pige 5 år ”hunden skal have hale og hundesnor”.

Side 8


Torsdag 2012-01-12 Vi samlede børnene kl. 9.30, de var gode til at hjælpe med at hente de børn der manglede, og til at lægge den store grønne pude ud som dragehule. Dronningen var god til at tale omridderne, om prinsessen der var blevet væk, kongen var lidt genert ”spørg dronningen”, sagde han flere gange. Pige 5 år (spiller hund) rettede mig, når jeg huskede historien forkert. Vi øvede godt, og der blev grinet meget, især når dragen griner af prinsessen. Prinsessen var god til at snakke med dragen, og dragen var også god til sin rolle, også da de skulle spise spagetti. Derefter gik vi ovenpå og lave ting til forestillingen, der var lang ventetid, mange skulle lave noget, og selv om det var svært for børnene, blev de ved bordet, og ventede. Skjold og sværd til ridderne, kroner og hatte til hofdamerne. Dragehovedet blevet malet grønt over det hele, trolden blev malet brun , og hunden (pige 5 år) malede et flot hundehoved. Til eftermiddagsmad ville drengen der spiller ridder Rasmus have jeg fortalte historien en gang til, jamen vi har jo lavet den en gang i dag sagde jeg – Ja men jeg skulle altså fortælle den en gang til hvad jeg så gjorde.

Side 9


Tirsdag 2012-01-17 I dag skulle børnene for første gang optræde med deres udklædning. Det var de gode til, både til at huske deres replikker, og hvor de skulle være på scenen. Nogle blev dog lidt distraherede af udklædning og tæppet – samt det faktum at der var publikum ( vi havde inviteret nogle nysgerrige børn ind og være publikum) De børn jeg til eftermiddag inviterede ind og lave udklædning færdig, slap hvad de havde i hænderne og gik op i det med liv og sjæl. Dragedrengen studerede dragebogen grundigt. Dragen blev lavet, og forslaget om at den skulle spy ild, blev også ført ud i livet. Først fandt vi guldpapir, der måske kunne bruges i første omgang til horn, foreslået af drengen, der skal være drage. Den anden dreng, der hele tiden har foreslået ild ud af munden, var meget vedholdende ”Den skal altså spy ild”. Dragedrengen gik med til det og jeg klippede ild af det resterende guldpapir. Dragedrengen klistrede det på, og så en tur ud og se sig i spejlet. Troldedrengen accepterede min tegning – ”Men trolden skal have ører”. Jeg klippede ører ”De er for store”, sagde han. Tre gange måtte jeg klippe ørerne til de passede ”Jeg vil tegne krims krams på dem ”, sagde han. Jeg gav ham ørerne, og han tegnede 3 fine hjerter på hvert øre – i sandhed nogle rigtige troldeører. Pigen der er hunden kvik, fik elastik i sit hundehoved, og syntes det var rigtig sjovt at se sig i spejlet. Ridder Rasmus, nynnede og malede fint videre på sit sværd, dybt koncentreret, og var rigtig god til at vente på at vi fik sat en ordentlig snor på hans skjold, så han kunne have det på armen, han insisterede på at det skulle sidde på armen, og da det hele var klar stillede han sig rigtig i positur.

Side 10


Torsdag 2012-01-19 Forestilling for den anden gruppe og tomaterne.. Børnene var meget koncentrerede, til at huske roller replikker og hvor de skulle være på scenen. Især ridder Rasmus, han huskede sin replik helt uden hjælp, og det samme gjorde dronningen. Prinsessen faldt på et tidspunkt ud af sin rolle , og stod bare og så yndig ud over for publikum. Hun kom dog hurtig tilbage til dragehulen. Til frokost bad børnene om den gamle dragehistorie (en historie stuepædagogen er i gang med at fortælle). Fredag forestilling for forældre.

Side 11


Billeder Der er billeddokumentation på stuens kamera, som stuepædagogerne har taget.

Forslag og ideer  Måske kunne der skabes et ”Prinsesseunivers”: Hvor i børnehaven ville være godt?  Male en væg(med prinsessemotiver) eller finde en genbrugsstol med armlæn og blødt sæde, male og pynte den?  Pynte et hjørne med tyl, tørklæder/prinsessekroner etc.? Det kunne også være et drage trolde ridder hjørne.  Pigerne kunne også have en ”Prinsessekasse” med smykker – kroner og kjoler  Bygge en borg af papkasser (forslag fra en af drengene)  Arbejde videre med drage/prinsesseeventyret, sende prinsessen og dragen på nye eventyr, i samarbejde med storbørnsgruppen.  Dertil kan laves en mappe med historierne, billederne, som børnene har mulighed for at tage frem og kigge i.

Side 12


Arbejde med eventyr – Kunne være nogle af disse?

 Tornerose  Nattergalen  Askepot  Mit eventyr om Prinsessen og dragen  Arbejde med de søde/sure prinsesser.  Arbejde med riddere  Arbejde med trolde, drager, hekse, feer etc.  Låne bøger på biblioteket, bruge dem som oplæg, kasse med temaet, der kunne tages frem sammen med en voksen.  Evt. male billeder af prinsesser/drager/riddere osv.

Side 13


Side 14


Ulla Bruhn - Om sociale kompetencer