Page 1

DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

FREDAG DEN 16. MARTS 2012

Det behøver ikke at være omkostningsfuldt at være omsorgsfuld Virksomheden Creativ Company er blevet kåret som en af de bedste arbejdspladser i Danmark og kan på trods af krisetider fremvise solide overskud. Opskriften er enkel: 15 procent medarbejdere ansat på særlige vilkår tilsat en god portion rummelighed og omsorg. Creative Companys direktør opfordrer andre virksomheder til at følge trop. Af Ulla Bach Hulgård ”Det er svært for mig at komme på arbejde, når jeg har det rigtig dårligt og er depressiv. Mit selvværd bliver rigtig lavt og vanviddet tager over. Så går jeg og forestiller mig, at folk synes, jeg er dum og grim og alle mulige andre ting” Sådan fortæller Gitte Holm Borg om udfordringerne ved at gå på arbejde og have en almindelig hverdag, når man er depressiv og lider af angst og tvangstanker. Hun har været syg i mange år og indlagt på psykiatrisk hospital flere gange. Da Gitte havde det allerdårligst, arbejdede hun på en fabrik, hvor hun skulle køre med truck og løfte tunge ting. En dag blev hendes angst for at ødelægge noget eller komme til at skade nogle af sine kollegaer så voldsom, at hun måtte sygemelde sig. Gitte Holm Borg er 44 år og arbejder idag i fleksjob ved virksomheden Creativ Company i Holstebro, som sælger hobbyartikler. Hun startede først i en træningsperiode på et halvt år, før hun blev ansat i kantinen som køkkenassistent. Her har hun nu arbejdet i halvandet år. Kombinationen af en arbejdsuge på 20 timer og Creativ Companys rummelighed og støtte til medarbejderne gør, at Gitte ikke længere er nødt til at være sygemeldt: ”Der er altid mulighed for at sige, hvilke hensyn jeg har brug for, og hvad der er godt for mig. Og så strækker de sig rigtig langt – både kollegaer og arbejdspladsen”

Brug for nytænkning

Men der gik næsten to et halvt år, fra Gitte blev sygemeldt fra sit arbejde på fabrikken, til hun fik fleksjobbet i Creativ Com-

Peter Nørgaard, direktør for Creativ Company opfordrer virksomhederne til at tage et ansvar for samfundets udsatte. ”Har man ressourcerne – har man også forpligtelserne,” lyder hans budskab. pany. Hun fortæller, at det tog så lang tid, fordi der ikke er ret mange fleksjob. Gitte er derfor en af de heldige. Hun har nemlig fået et fleksjob, og det er ikke en selvfølge. Næsten 17.000 af dem som er berettiget til fleksjob, står nemlig i dag uden arbejde. På Christiansborg forhandler politikerne om en reform af loven for førtidspension og fleksjob. Den skal sikre, at flere ligesom Gitte kommer i arbejde og ”bidrager til fællesskabet”, som Beskæftigelsesministeriet skriver. Men ikke alle tror på at reformen er løsningen på opgaven med at få den store gruppe af svage og udsatte danskere i arbejde. Lars Jannick Johansen, tidligere direktør for Mandag Morgen og stifter af Den

Sociale Kapitalfond talte for nylig på en konference for social innovation, hvor han kritiserede den manglende nytænkning: ”Man prøver de samme ting igen og igen i forskellige afskygninger og forventer et nyt udfald. Det er et virkelig godt eksempel på, at man mangler nye løsninger,” lød hans opråb. På konferencen var der en bred enighed om at det offentlig ikke kan løfte opgaven alene. Opråbet var derfor også en opfordring til virksomhederne om at trække i arbejdstøjet og være med til at gøre noget ved de massive udfordringer: ”Politikerne snakker om reformer af fleksjob og førtidspension, men det er langt fra den første reform på området, og vi har stadig en halv million mennesker på


overførselsindkomster,” lød hans kritik. Tal fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd viser, at færre end hver tredje virksomhed har en eller flere personer ansat i fleksjob eller en anden tilskudsordning.

Kreativt Købmandskab

Da Peter Nørgaard og hans partner Lotte Littau Kjærgaard i sin tid startede Crativ Company, havde de en drøm. Udover at

“Det gør selvfølgelig noget godt for de her mennesker, men det har i høj grad også stivet vores omdømmekapital, og vi får langt mere opmærksom end en virksomhed af vores størrelse egentlig er berettige til, ” -Peter Nørgaard, Direktør for Creativ Company tjene penge ønskede de at skabe en virksomhed med plads til alle – også dem som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. De tog en beslutning og ringede ned til kommunen og bad dem om sende én med det samme. Den første de fik var Abdullahi. Senere kom Gitte og flere andre til. I dag er 15 procent af medarbejderne i Creativ Company ansat på særlige vilkår, blandt andet i fleksjob. Derudover har de oprettet praktik- og opkvalificeringsforløb, og flere af dem som starter i de forløb bliver ligesom Gitte senere ansat. Peter Nørgaard ser sig selv som social entreprenør, eller kreativ købmand som han kalder sig: ”Det vi laver er social innovation, fordi vi indtænker de samfundsmæssige løsninger og sociale ansvar i vores virksomhed og tænker nyt i udformningen af den rummelige arbejdsplads,” forklarer han. Creativ Company har vundet adskillige priser og titler og kunne i 2010 pynte sig med titlen som Danmarks anden bedste arbejdsplads.

Ikke bare velgørenhed

Peter Nørgaard og Lotte Littau Kjærgaard har ikke bare lavet en rummelig arbejdsplads – De har også skabt en rigtig god forretning. ”Det kan være svært at gøre op i kroner og øre, hvad vi får ud af det her som virksomhed, men vi har altid skabt positive resultater. Vi har aldrig haft røde tal på trods af det her, og så kan man jo spørge sig selv, om det i virkeligheden er på grund af det?” Det behøver ifølge Peter Nørgaard ikke at være omkostningsfuldt at være om-

sorgsfuld. Tvært imod. Creativ Company har på trods af den økonomisk krise kunne fremvise økonomisk overskud. Det sociale ansvar er heller ikke nogen ny opfindelse. Virksomheder har i mange år arbejdet med ’Corporate Social Responsibility’, eller på dansk virksomheders social ansvar, men Peter Nørgaard mener, at mange virksomheder har glemt at kigge indad: ”Det er sjovt at kunne iagttage virksomheder, der er rigtig dygtige CSR-mæssigt, som bygger skoler i U-lande og forhindrer, at børn graver kul, og samtidig kan medarbejderne i deres egen lille biks herhjemme være ved at kaste op af stress” Og Peter Nørgaard er ikke i tvivl om, at ansvaret betaler sig: ”Det gør selvfølgelig noget godt for de her mennesker, men det har i høj grad også stivet vores omdømmekapital, og vi får langt mere opmærksom, end en virksomhed af vores størrelse egentlig er berettige til”

Virksomhederne skal hjælpes på vej

Både eksperter og politikere lægger op til, at virksomhederne skal komme mere på banen, og Creativ Company er et skoleeksempel på en virksomhed som frivilligt påtager sig et stort socialt ansvar. Alligevel stiller flere sig kritisk an. Ifølge Henning Jørgensen, Professor ved institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet er det optimistisk at tro, at mange virksomheder frivilligt vil påtage sig et større ansvar: ”Tidligere og nuværende reformer hviler på forventningen om, at virksomhederne vil oprette mange nye ordninger for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Men det har de bare ikke gjort,” slår han fast. Derfor er det nødvendigt at bruge lidt

mere håndfaste metoder i form af sociale klausuler, mener Henning Jørgensen. Kommunerne har mulighed for at bruge sociale klausuler, når de udliciterer en opgave til en virksomhed. Det kan for eksempel være krav om, at virksomheden skal ansætte et vist antal personer på særlige vilkår som fleksjob. Kun omkring halvdelen af kommunerne bruger sociale klausuler, og det er et problem, mener Henning Jensen: ” Sociale klausuler er blevet et minusord, men det er fremtiden, hvis vi skal have nogle af alle de mennesker væk fra overførselsindkomster og ind på arbejdsmarkedet,” konkluderer han.

De gode historier skal inspirere

Peter Nørgaard er ikke tilhænger af sociale klausuler og ideen om tvang. Han tror på, at flere virksomheder vil kunne se fordelen i at være mere rummelige og tage hånd om dem som har nogle særlige udfordringer – fordi det også er godt for virksomheden. Men Peter Nørgaard er klar i spyttet og hans råd til virksomhedslederne er at komme i sving, hvis man vil undgå tvang: ”Jeg håber på, at vi kan gøre det her af frivilligvejen, men ellers bliver vi kvoteret,” advarer han. Derfor har han startet ’Code of Care.’ – En bevægelse som skal sikre, at de gode historier spredes til andre virksomheder, og inspirere dem til at gå i Creativ Companys fodspor. Han bruger i dag 20 procent af sin arbejdstid for sagen og rejser rundt i hele landet til arrangementer og konferencer for at give budskabet videre: ”Har man ressourcerne – har man også et ansvar,” lyder opfordringen.

FLEKSJOB •

Fleksjob er et tilbud til personer, som af forskellige årsager ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Når man er ansat i fleksjob arbejder man på nedsat arbejdstid med fuld løn. Arbejdsgivere får tilskud af det offentlige til ansatte i fleksjob.

Der er cirka 67.000 i fleksjobordningen, som er berettiget til fleksjob

Cirka 17.000 af dem som er berettiget til fleksjob står uden arbejde

SOCIALE KLAUSULER •

Sociale klausuler er de krav en offentlig myndighed kan stille når de sætter opgaver til udbud.

En kommune kan for eksempel lade sociale klausuler indgå som en del af en kontrakt med krav om, at virksomheden ansætter et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår eller medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Ca. 54 procent af kommunerne bruger sociale klausuler i udbud af opgaver

Det behøver ikke at være omkostningsfuldt at være omsorgsfuld  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you