Issuu on Google+

Lysets Museum Fase 1

FASE1

LYSETS MUSEUM




Lysets museum i Hornbæk Redigeret af: UiWe Tekst: Christian Pagh, Jacob Blak, Maj-Britt Mathiesen/UiWe Layout: UiWe Illustrationer: UiWe Udgivet: Juni 2009 Opdrag: Fonden for Hornbæk kunstmuseum Nordhavnsvej 1 DK-3000 Helsingør Tel: 49210180

UiWe Fiolstræde 34B 2 tv DK-1700 København K www.uiwe.dk



LYSETS MUSEUM FASE 1


Indhold: Læsevejledning

5

Om processen

6

Forudsætninger 1: fysiske organisatoriske og økonomiske forhold

8

Udviklingshistorien

10

Lokale aktører

12

Forudsætninger 2: Lokalplan, grunden, byen

14

Lokalplan

16

Alternativ placering

18

Øvrige planer i Hornbæk

20

Funktioner og brugere

22

Økonomi og drift

24

Fremtiden 1: museet, oplevelsesøkonomi og byudvikling

26

Museet i oplevelsesøkonomien

28

Samspil med byen

30

Fremtiden 2: lys som brand

32

Lys og brand

34

Ressourcekatalog: Museer, ressourcepersoner, fonde og andre aktører

36

Introduktion til ressourcekatalog

38

Museer

39

Regionale aktører, videns nstitutioner, foreninger og virksomheder

42

Ressourcepersoner

44

Fonde

48

FASE1

LYSETS MUSEUM






LYSETS MUSEUM FASE 1


Forord og læsevejledning Nærværende rapport skal læses som resultatet af en første fase af en længere udviklingsproces, der har til formål at realisere et nyt museum i Hornbæk. Rapporten er et arbejdsredskab og et skridt på vejen, snarere end et enkeltstående produkt. Rapporten er bygget således op, at der først falder en beskrivelse af den proces, rapporten indgår i, og de forudsætninger, der ligger til grund for udviklingen af et museum i Hornbæk. Det drejer sig blandt andet om den historiske og organisatoriske baggrund, om grunden, lokalplaner og udviklingen i Hornbæk i øvrigt, og om de lokale ønsker til funktioner og indhold. Faglig research og trends indenfor for aktuel kunstformidling (især museumsdrift) og kulturturisme (med fokus på byudvikling) udfoldes i kapitlerne 4-6 samt i de vedlagte ressourcekatalog. Fokus er på de generelle udfordringer, museer står over for i dag med særligt fokus på sammenhængen mellem kulturinstitutioner og byudvikling – og på hvad det betyder for Hornbæk. Endvidere ser vi på mulighederne i lys som brand for museet og på andre aktører indenfor lysområdet. Input fra møde med lokale myndigheder og aktører inddrages, hvor det er relevant. Rapportens sidste del er et omfattende ressourcekatalog, over de ressourcepersoner, museer og fonde, vi påtænker at kontakte i fase 2. UiWe Jacob Blak, Christian Pagh, Maj-Britt Matthiesen, 9. Juni 2009

FASE1

LYSETS MUSEUM




Introduktion til processen Realiseringen af et museum for lys i Hornbæk en kompleks opgave, med en række forskellige delopgaver, der er gensidigt afhængige af hinanden.

ou r

Re ss

Erhvervs samarbejder

Milepæle og kerneudfordringer I vores arbejde er det helt afgørende at skabe visionen/konceptet på en måde, der kan begejstre såvel indadtil som udadtil. Den store udfordring er i næste fase at opdyrke det netværk, der kan styrke visionen og medvirke til at give projektet den troværdighed, der er forudsætningen for at opnå støtte.

Kommunal støtte

En forudsætning for projektet realisering er, at alle lag aktiveres og alle aktører får en aktie i projektet. Samtidig er det afgørende, at man lokalt kan sætte sig udover egne kæpheste og skabe enhed om opbakning til projektet. På den måde kan de forskellige ringe også læses som projektets milepæle.

LYSETS MUSEUM FASE 1

Processen

CEP / KON EN N O SI I V

HER VI

Stedets Muligheder/ Begrænsning

En særlig balancegang – og dermed et usikkerhedspunkt – ligger i udviklingen af konceptet i samarbejde med investorer. Her er det udfordringen at formulere et koncept, der på en gang virker stærkt og unikt, og som samtidig er åbent for påvirkning. For mange er det vigtigt at opleve at kunne påvirke processen for at få ejerskab.



c

er on s r pe e

/ KONCE PTE T

Projektets proces kan i forsimplet form betragtes som løg-lag, hvor man begynder fra centrum og bevæger sig ud. De inderste cirkler ses som de lokale forudsætninger og den lokale forankring. Næste lag er en fælles, klar vision. Dernæst følger de rette netværk og ressourcepersoner og yderst: de afgørende investorer, i form af fonde, erhvervsliv og offentlige bevillinger.

Fonde til drift


Fonde til anlæg Procesoversigt A) Afdækning af lokale interessenter. Hvem har været involverede, hvem skal involveres og hvem kan og skal påvirke projektet? Herunder i særdeleshed kommunale og regionale beslutningstagere.

D

PTET

ve ri re

’er ing /p

Lokale Interessenter/ Drivere

B) Afdækning af projektets forudsætninger, herunder grundens begrænsninger og muligheder, de økonomiske forudsætninger, potentielle funktioner og rumlige behov.

ER I!

Lokale samarbejder brug og drift

C) Udviklingen af en vision / et koncept, der omsætter og udtrykker de lokale forudsætninger på en måde, der kan vække interesse fra verdenen udenfor. D) Etableringen af de rette netværk med kunstnere, kulturpersoner, samarbejdspartnere og medier. Udviklingen af netværk er forudsætningen for at kunne aktivere interessen for investorer og fonde. E) Kontakt med fonde og investorer

VI

Vi har inddelt projektets investorer i seks kategorier. 1) Fonde der støtter anlæg 2) Fonde der støttet af drift 3) Lejeindtægter fra drift af kommunale institutioner eller aktiviteter 4) Kommunale eller regionale midler til kulturaktiviteter i Hornbæk. 5) Finansiering med relation til samarbejde om lys 6) Private donorer med relation til Hornbæk

Statslig støtte

Processen

FASE1

LYSETS MUSEUM



NE SIO


ForudsÌtninger 1 eksisterende fysiske, organisatoriske og økonomiske forhold.



LYSETS MUSEUM FASE 1


FASE1

LYSETS MUSEUM




Forudsætninger omfatter en oversigt over projektets tidsmæssige udvikling, en dokument oversigt samt en organisationsplan for projektets involverede partner og interessenter.

Udviklingshistorie: 1995-2009 Projektet har siden fondens stiftelse gennemgået følgende udvikling.

1995 maj. Fonden for Hornbæk kunstmuseum stiftes

2002 januar. Behovs- og Funktions beskrivelse For biblioteket og turistinformation

1995 november. Støtteforeningen for Hornbæk kunstmuseum stiftes

95

96

97

98

2007 december. Vision: Lysets museum Udviklet af Pagh production.

2001 Ebbe Kindt-Larsen Projektforslag.

99

00

2008 juni. Udviklingsstrategiske anbefalinger. Udviklet af Pagh production.

2004 Marts. Tilbud Skiseprojekt Afgivet af Louis Becker HLT

01

02

03

04

05

06

07

08

09 2009 Maj. UiWe Udvikling Fase1

1998 maj. Idéudvalget afleverer skitse til funktioner, aktiviteter, størrelser og økonomi.

2004 juni. Skitseforslag. v. L. Grumstrup. På baggrund af indhold fra tidligere forslag af Ebbe Kindt-Larsen.

2007 maj. Matrikeldeling: Forslag. Materiale udarbejdet af landinspektør med henblik på matrikeldeling. Forudsætning for udstilling ca. 200m2.

Disse forhold forventes gennemgået på et overordnet plan, da disse informationer for manges vedkommende allerede er kendte.

10

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 1


Dokumentoversigt Nedenstående oversigt illustrerer indehavende dokumenter fra projektudvikler-teamet.

Fonden Hornbæk Kunstmuseum:

Støtteforeningen for Hornbæk Kunstmuseum:

Stiftelsesdokument: April 1995

Fundats: November 1995

Fundats: April 1995

Referat generalforsamling 2006

Ændring af fundats: December 2001

Kunst i Teltet 2006

Årsrapport 2003:

Funktionsbeskrivelser:

Årsrapport 2004:

Ideudvalget: 1999 Funktioner, areal og økonomi

Årsrapport 2008:

Bibliotek / Turistinformation 2002

Grunden og Arkitektur:

Koncept:

Lokalplan 5.12 2000

Vision: Lysets Museum Pagh produktion 2007

Helsingør Kommuneplan 2004-16

Udviklingsstrategiske anbefalinger Pagh produktion 2008

Forslag til Matrikeldeling 2007 Tilbud på skitseforslag HLT 2004

Forudsætninger 1

FASE1

LYSETS MUSEUM

11


Følgende illustrerer de lokale netværk og organiserede ressourcer i Hornbæk omegn. Herunder ikke medtaget eventuelle inflydelsesrige enkeltpersoner som kunne have positiv indflydelse på projektet.

Fonden for Hornbæk kunstmuseum Anders Drachmann Formand Per Tærsbøl Signe Bayard Jørgen Ahrent-Jensen Bo Klæstrup Jeanette Eilertsen

Projektudviklere: UiWe Christian Pagh Jacob Blak Maj-Britt Mathiesen

Kommunen Per Tærsbøl Borgmester Peter Grønholt Kulturdirektør Jørgen Sprogøe Petersen Kulturchef Eva Hjelms Regional kulturkordinater

Hornbækkere i byrådet

Magrete Haugen Bibliotekschef

Jørgen Haagen

Dorthe Lykkegård Bibliotek (Hornbæk)

Jens Ole Andersen

Lisbet Jensen Turist info (område Hornbæk)

Per Christensen

Morten Jepsen Teknisk forvaltning (område Hornbæk)

Christian Sagau

Skov- og Naturstyrelsen Henrik Winther Skovridder (Hornbæk)

12

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 1


Interviews: Vi ønsker i denne (med rødt) og følgende fase at afdække og interviewe lokale interssenter via møde eller telefon. I første fase har vi hovedsagligt koncentreret os om kommunale beslutningstagere. I følgende fase ønsker vi at afdække lokale foreninger og eventuelt enkeltpersoner i Hornbæk som kan have positiv inflydelse på projektet.

Støtteforeningen for Hornbæk kunstmuseum Signe Bayard Formand Hornbæk Handelstandsforening Niels-Erik Sneskjold Formand Jørgen Ahrent-Jensen Lokalt Samvirke 50 foreninger i Hornbæk Jørgen Grumstrup Formand, Lokalt Samvirke

Hornbæk Turistsforening Jeanette Eilertsen Formand

Hornbæk Havn Jørgen Haagen Nielsen Formand Finn Vindahl Andersen Næstformand Lokalhistorisk samling Lone Kuhlmann Formand

Lokale aktører Ovenstående illustrerer projektets lokale aktører. Til udbyggelse som projektets faser løber frem

Forudsætninger 1

FASE1

LYSETS MUSEUM

13


Forudsætninger 2. Lokalplan, grunden, byen.

GRUNDEN PLACERING BEGRÆNSNINGER

14

LYSETS MUSEUM FASE 1

FORUDSÆTNINGERNE


FORUDSÆTNINGERNE

FASE1

LYSETS MUSEUM

15


Overordnede forhold i lokalplanen, som museumsgrunden er omfattet af.

Lokalplan: Grunden er omfattet af lokalplan 5.12 for “Bevaring af Hornbæk byområde og fiskerleje”. Lokalplanen er at betragte som en bevarende lokalplan. Det vil sig, at den sigter mod, at bevare Hornbæks udtryk som fiskerleje og er derfor forholdvist restriktiv i forhold til nybygning og renovering. “Museumsgrunden” anført som “enhed 6” i lokalplanen er udlagt til; “offentlig og privatservice m. h. p. at der kan opføres et kunstmuseum, bibliotek eller lign.” (Lokalplan s.18 stk.6) Højder og tætheder. Bebyggelse omkring Hornbæk fiskerleje udlægges typisk med på 1,5 til 2,5 etager. Særlige eksisterende bebyggelser er højere en dette (eks. sanitoriet). Nye områder udlagt til bebyggelse udlægges med tætheder på 25% til 50%. Grunden omfatter matriklerne: 27l, 27aa og 27kq. Matr. 27l: 3239 m2 Matr. 27aa: 1301 m2 Matr. 27kq: 718m2 Samlet: 5258 m2 Ved tæthed 25% kan dermed bebygges samlet 1314 m2 Ved tæthed 40% samlet 2103 m2 Ved tæthed 50% samlet 2629 m2 Beskyttelse. Matrikel 27l er mod nord begrænset af strandbeskyttelses-linie. D.v.s. at 764m2 af den nordlige del af matriklen ikke umiddelbart må bebygges. Morten Jepsen Teknisk forvaltning (område Hornbæk)

Grunden er placeret i et hjørne af den gamle by. Derfor vil større armbevægelser være muligt her. Der skal laves ny lokalplan når det “rette” projekt fundet. Dog skal man huske på Hornbæks image som fiskerleje - og fiskerlejet er underlagt en bevarende lokalplan. Selv 3 etager være at betragte som kontroversielt i Hornbæk, så vær forsigtige med at projektet bliver valgkampstof. Trafikalt er grunden godt placeret. Med gode adgangsforhold. Parkering skal som udgangspunkt afvikles på grunden. UiWe anbefaler.

Selvom bebyggelse på enhed 6 vil medføre ny lokalplan for den enhed, er det vores klare vurdering, at lokalplaner i Hornbæk er relativt restriktive. Derfor vil bebyggelse være underlagt højdemæssige og tæthedmæssige begrænsninger. Trods dette vurderer vi at det er vigtigt at udfordre lokalplanens restriktioner, og anbefaler at det “rette projekt” bliver styrende for lokalplanen og ikke omvendt.

16

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 2


Forudsætninger 2

FASE1

LYSETS MUSEUM

17


Potentialerne og udfordringerne ved at placere museet i klitterne.

Alternativ placering. En spektakulær placering i klitterne kan i sig selv være med til at brande musset på landsplan. En sådan alternativ placering kræver dog en dispensation fra strandbeskyttelseslinien. Strandbeskyttelsen er umiddelbart én af de mest restriktive planlovslinier vi har i dansk lovgivning. En dispensation skal gives af Miljøcenter Roskilde, som vil være den besluttende instans. En ansøgning om dispensation indstilles af grundejer, i dette tilfælde Skov- og Naturstyrelsen. vi har været i dialog med teknisk forvaltning i Helsingør kommune og Henrik Winther fra Skov- og naturstyrelsen. Begge ser potentialerne i en placering i klitterne, men peger samtidig på, at det vil være en stor udfordring at få sådan et projekt gennemført.

Per Tærsbøl Borgmester

Gå efter at placere museet i klitterne. Der skal noget stort til, for at skabe den nødvendige opbakning til projektet! Henrik Winther Skovridder (Hornbæ

k)

Umiddelbart kan jeg godt se idéen, men proceduren må gribes helt korrekt an. Det er ikke nødvendigvis størrelsen af bygningen, som vil være afgørende for om man får en dispensation. Sagen en principiel - og det rigtige projekt skal i princippet gavne almen vældet. For at kunne indstille projektet skal projektet være mere konkret - evt. størrelse, højder, bredder. Og en indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen skal eventuelt runde ministeren.

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at afprøve muligheden for at en placering i klitterne på baggrund det pontentiale, der er i en sådan placering. Man skal dog være klar over, at det kræver et unikt og ambitøst projekt at få dispensation til et sådant byggeri, og at det er en højst vanskelig proces. For at sandsynliggøre en gennemførelse af et potentielt naturmæssigt kontroversielt projekt anbefaler at forfølge muligheden for at bygge grønt og bæredygtigt. Det kan medvirke til sikre mindst mulig belastning af miljøet i klitlandskabet og skabe en positiv forståelse for at projektet bryder med strandebeskyttelseslinien.

18

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 2


?

Forudsætninger 2

FASE1

LYSETS MUSEUM

19


Øvrige initiativer i byen, der kan bidrage til at styrke de planmæssige visioner for Hornbæk.

Øvrige planer i Hornbæk Udviklingen af museumsgrunden må ses i sammenhæng med udviklingen af Hornbæk som by – ikke mindst på planområdet. Hvis museet skal blive en succes, og Hornbæk som by komme ud af den krise, byen er i, er det afgørende med en sammenhængende strategi for byens udvikling. Som det er nu, er byen, trods dens åbenlyse kvaliteter, skæmmet af mange kortsigtede løsninger. En række projekter er imidlertid i gang eller under undervejs. I arbejdet med museet bør man forholde sig til disse initiativer og se på mulighederne for at skabe sammenhæng mellem dem. A) Museumsgrunden B) Ny lokalplan vedtaget for “det fedtede hjørne” med restaurant og natklubformål C) Eventuelt kommende nye formål i sanitoriet. D) Forslag til nye boliger og erhverv i gården bag hovedgaden. E) Forslag til udvidelse af Brugsen med inddragelse af “Tjalken” og ny torvedannelse F) Forslag til omdannelse af hovedgaden med ophold og trafiksanering. G) Forslag til fornyelse af Stejlepladsen I) Hvis biblioteket flytter. Nye formål i de gamle lokaler. H) Forslag til naturlejeplads. Jørgen Grumstrup Formand, Lokalt Samvirke

“Det er vigtigt for byen at styrke hovedstrøget. Stejlepladsen kunne indgå som en vigtig plads i byen. Med en styrkelse af området ved Museumsgrunden kunne skabes et vigtigt ankerpunkt.” Morten Jepsen Teknisk forvaltning (område Hornbæk)

“Stejlepladsen (ejet af skov og naturstyrelse) er underlagt hårde restriktioner. Alle hidtidige forsøg på fornyelse er blevet stoppet, p.g.a. af pladsens historiske vigtighed.” Dorthe Lykkegård Bibliotek (Hornbæk)

”Hornbæk har lidt en stemning af krise over sig. I år står der meget tomt, ikke mindst omkring museumsgrunden. Det ville helt klart kunne styrke Hornbæk, hvis der endelig kom gang i et initiativ på museumsgrunden. Det er som om Hornbækkerne nu virkelig vil have, der skal ske noget. Og gerne vil være med til at gøre noget.” UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at hele byen tænkes ind som en del af det nye projekt på museumsgrunden. Dermed stykes byens ankerpunkter og generelle flow. Det vil umiddelbart skabe en bedre udnyttelse af byens strøg og torve, og gavne den positive oplevelse af byen og handelslivet. Vi anbefaler at et museumsbrand skabes for hele byen således, at museet bliver byens sted (et aktivitetshus) og samtidigt at byen bliver museets sted. At byen bruges som udstillingsrum og events.

20

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 2


H

C A

B

G I D E

F

Forudsætninger 2

FASE1

LYSETS MUSEUM

21


Potensielle brugere, lejere og andre samarbejder som kan supplere til driften af museet.

Funktioner og Brugere Det er det gennemgående billede, at der blandt de engagerede hornbækkere er stor opbakning til et lokalt kulturcenter med udgangspunkt i biblioteket på museumsgrunden. På baggrund af samtaler og desk-research har vi fået et første overblik over brugerbehov og lokale ønsker til et kommende kulturbyggeri i Hornbæk. En kobling med biblioteket har fordele i forhold til drift og brug og sikre optimal udnyttelse af stedets faciliteter. Delte faciliteter kan bidrage til skabe et levende sted med helårsbrug. Nedenfor er en liste over de funktioner og behov, der er blevet udtrykt behov for, og som det kan overvejes at placere i forbindelse med museumsgrunden. Eksisterende kommercielle faciliteter Lejere omfatter i dag minigolfbane, butik og café. Minigolfbanen er vigtig for byen, men meget pladskrævende.  Ønskede fremtidige aktiviteter Bibliotek og turistinformation Der er udtrykt ønske om, at Hornbæk Bibliotek og turistinformation flyttes til museumsgrunden. Det vil give mulighed for at driftmidler til bibliotek og turistinfo kan overføres til de nye faciliteter. I dag betaler biblioteket en høj husleje til privat udlejer, for utidssvarende lokaler. Behov: Biblioteket har i dag ca. 300 m2 bibliotek samt 300 m2 kælderopbevaring. De reelle behov lyder på 590 m2 bibliotek samt 100 m2 kælderopbevaring. Biblioteket betaler årligt mellem 600- og 700.000 i husleje. Biograf og sal Der er mange der giver udtryk for et ønske om en lokal biograf kombineret med en mindre multifunktionel sal, der kan bruges til lokale kulturaktiviteter og forsamlinger. I dag er der intet samlingssted i Hornbæk udover biblioteket, der ikke råder over nogen samlingslokaler. Andre lokale brugere Lokale skoletjenester bruger museumsgrunden i dag. Flere har udtrykt ønske om faciliteter til aktivering af unge. Bølgen i Ålsgårde er nævnt som reference. Lokalhistorisk samling er desuden foreslået som samarbejdspartner.

22

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 2


Fremtidige relaterede funktioner Museet tænkes som udgangspunkt kombinere museumscafé og butik. Mulighederne ikke mindst i forhold til en sund driftsøkonomi - skal undersøges yderligere. Andre nye samarbejdsformer, herunder gallerivirksomhed, bør også belyses. Gallerivirksomhed skal ligeledes undersøges som en mulighed. Større interessant erhvervspartnere som deler interesse med museets brand kunne være mulige (eks. Dong, Philips, lysproducenter etc. ). Disse ville kunne benytte stedets profil til egen branding og eller forskning. Det skal dog understreges at erhvervslejere kun vil komme i betragtning som en del af dobbeltudnyttelse af faste brugere. D.v.s. at det ikke er ambitionen at etablere rene erhvervsformål på grunden. Magrete Haugen Bibliotekschef

Biblioteket har i dag alt for få kvadratmeter. Siden slutningen af 80erne har det været ambitionen at finde nogle bedre lokaler. Dorthe Lykkegård Bibliotek (Hornbæk)

Biblioteket er meget besøgt og aktivt. Her fyldt på filmaftner. Og det bliver ikke kun brugt af hornbækkere. Turister som opholder i byen over sommeren bruge biblioteket flittigt.

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at samle Hornbæk Bibliotek og andre relevante (kultur)tilbud på grunden. Det kan medvirke til at generere lokalt ejerskab og liv. Ved at tænke kreativt i forhold til at dobbeltudnytte faciliteter, kan man også modvirke tomme lokaler og dele driftsudgifter blandt flere brugere. En ny placering af minigolfbanen bør undersøges. Minigolfbanen bruges meget i sommerperioden, primært af turister, men er ganske pladskrævende på grunden. En ny placering – og evt. alternative funktioner – bør tage højde for den fortælling og funktion, minigolfbanen stod for. Mulighederne for udleje af faciliteter til kursusvirksomhed, firma udflugter, konferencer ol. i samarbejde med lokale og regionale hoteller og konferencearrangører skal undersøges. Et fremtidigt koncept for grunden skal kunne håndtere udfordringen at kunne huse såvel lokale aktiviteter som aktiviteter for turister.

Forudsætninger 2

FASE1

LYSETS MUSEUM

23


Det følgende beskriver et øjebliksbillede af projektets økonomiske forudsætninger.

Økonomi og drift Aktuel situation Ser man på grundens aktuelle værdi, beskatning, lejere og løbende udgifter og administration genererer grunden i dag et overskud på ca. 180.000 årligt. Dette beløb er nødvendigvis afhængig af at aktuelle forhold ændres væsentligt. Vedr. fremtidig drift Det betragtes som hensigtsmæssigt og muligt, at bygge med henblik på fælles brug af visse funktioner fra biblioteket eller andre offentlige funktioner, så som foyer, toilet, depot, café ol.  Bibliotekets drift vil kunne overføres til eventuelt nye faciliteter på grunden. Dermed ville de årlige husleje udgifter på ca. 700.000 kr., årligt kunne indgå i et driftsbudget. Evt. yderlige driftsmidler til bibliotek og turistinformation kunne ligeledes indgå. Bibliotekschef Margrete Haugen understreger dog, at den husleje kun dække bibliotekets udgifter – og evt. delte funktioner som foyer, toiletter ol – og ikke mere. Borgmester Per Tærsbøll vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt kan forventes politisk opbakning til et egentlig kommunalt driftsbudget for et museum i Hornbæk. Han vurderer, at der måske kan skabes opbakning om en mindre ekstrabevilling til biblioteksdriften i et nyt hus. I forhold til anden udleje af grunden, er det vurderingen, at man ikke kan forvente indtægt fra udlejevirksomhed et i et omfang, der kan bidrage til driften. Anders Drachmann vurderer, at det nok vil kunne være muligt med delvis udleje til private i forhold til Fondens fundats, men at det både er for urentabelt og risikofyldt til, at fonden kan og vil binde an med det. Overordnet i forhold til drift, understreges vigtigheden af at undgå store driftsudgifter. Det anbefales at udvikle en elastisk organisationsstruktur og undgå store faste udgifter til bygningsvedligehold, administration mm.

Peter Grønholt Kulturdirektør

”Jeg tror, det er vigtigt, at fokusere på indholds- og aktivitetssiden af projektet og skabe en let organisation, der arbejder projektorienteret, snarere end en stor, tung administration, der skal drive en stor bygning og have åbent hver dag. Indholdet skal komme før mursten”.

24

LYSETS MUSEUM FASE 1

Forudsætninger 2


UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at arbejde videre med fokus på en museumsform, der ikke er for driftstung, og åbne op for en mere projektorienteret organiseringsform. Det bør også undersøges, hvordan man kan udvikle en organisation over tid med udgangspunkt i events, begivenheder og aktiviteter snarere end i mursten. I det følgende arbejde skal vi se nærmere på driftsfinansiering. Vi anbefaler især at se nærmere på samarbejdsmuligheder med andre museer eller relevante aktører, herunder om andre lejere med tilhørende drift kan tilknyttes, med henblik på styrke museets økonomi. Se mere om potentielle samarbejdspartnere i ressourcekataloget. Det er vurderingen at driftsopgaven er den største udfordring. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen reel økonomi i projektet, og det gør, at en realisering stadig er abstrakt. For at få overblik over, hvad der er af driftsstøttemuligheder, er det imidlertid nødvendigt at komme længere i såvel konceptudvikling og fundraising.

Forudsætninger 2

FASE1

LYSETS MUSEUM

25


Fremtid 1 Museet, oplevelsesøkonomi og byudvikling

26

LYSETS MUSEUM FASE 1


FASE1

LYSETS MUSEUM

27


Generelle tendenser indenfor museumsfeltet, blandt andet i forhold til profilering, formidling og behovet for samarbejder.

Museer i oplevelsesøkonomien Billedet af moderne museumsdrift er kendetegnet ved såvel mange muligheder som store udfordringer. Som beskrevet i projektbeskrivelsen ”Lysets museum” er der i stigende grad fokus på museets muligheder for at levere unikke totaloplevelser. Unikke oplevelser efterspørges i en oplevelsesorienteret økonomi og der er opmærksomhed på, at museer og andre stedspecifikke kulturtilbud kan gøre et sted til ”noget særligt. Men samtidig med, at undersøgelser peger på, at der er et marked for kvalitetsbaserede, lokalt baserede kulturtilbud, står man overfor et publikum, der i stigende grad forventer ”underholdende oplevelser”. Det er svært for mindre kulturinstitutioner at leve op til såvel de faglige som publikumsmæssige krav. Endvidere står kulturinstitutionerne overfor en politisk forventning om at levere en høj grad af egenfinansiering og kunne dokumentere en værdiskabende effekt. Derfor kræver moderne museums drift på nye løsninger og samarbejdsmodeller. Et museum i Hornbæk må forholde sig til denne kulturpolitiske kontekst. Nedenstående oversigt viser muligheder og udfordringer for museer i oplevelsesøkonomien. Oversigten er baseret på en SWOT-analyse (analyse af Strengths, Weaknesses, Opportunities & Threats) af kulturforskeren Dorte Skot Hansen, fra bogen ”Museer i oplevelsesøkonomien”.

Muligheder En ny museumsforståelse Der er en stigende interesse for nye former for museer og formidling. Kan man finde en særlig niche i kraft af emne og/eller kommunikation, er der et marked. Det drejer sig om at skille sig ud og have forståelse for en oplevelsesbaseret formidling. Nye alliancer Der er fokus på, hvordan museer kan arbejde sammen med andre aktører, såsom andre museer og kulturtilbud, vidensinstitutioner, universiteter, kommuner, virksomheder og organisationer. Museer betragtes som en institution, der, i samspil med andre aktører, kan levere fremadrettet, brugbar viden, der kan bidrage til udviklingen af en kreativ økonomi. Samspil med by- og regionsudvikling Der er udbredt forståelse for, at kulturinstitutioner kan bidrage til by- og regionsudvikling, både i kraft af at tiltrække turister og ressourcestærke borgere og ved at styrke lokal tilknytning og livskvalitet. Museer og kulturinstitutioner finder i stigende grad retfærdiggørelse i en lokal og regional forankring.

28

LYSETS MUSEUM FASE 1

Et tidsvarende museum


Udfordringer Konkurrencer fra oplevelsesinstitutioner Andre oplevelsesleverandører som eksperimentarier, forlystelsesparker, digitale tilbud, selvorganiserede kulturbegivenheder osv. udfordrer mere traditionelle, institutionelle udtryk. Der skal tænkes i nye produkter og kommunikationsformer for at tiltrække og fastholde publikum. Krav om markedsorientering Politisk forventes det i højere grad end tidligere, at offentligt støttede kulturtilbud leverer selvfinansiering. Kulturtilbud skal vise, at de bliver brugt, og hvordan de bidrager. Manglende legitimering i befolkningen Selv om der er opbakning til museer, er der ikke udbredt vilje til at prioritere kulturpolitiske satsninger på museer ol. Der kræves en stærk fortælling om, hvad museet kan bidrage med.

Brian Mikkelsen Tidligere kulturminister

”Inden for oplevelsesøkonomien har museerne oplevelsespotentialer inden for kultur-, kunst- og naturhistorie, som i mange tilfælde kan blive endnu større attraktionsværdier, end det er tilfældet i dag” på Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2006

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler, at vi i det videre udviklingsarbejde undersøger museums- og oplevelsesformer i bredeste forstand med henblik på at udvikle en original, tidssvarende museumsform. Formen skal være i tråd med stedets muligheder og have fokus på koncept- og oplevelsesbaserede udstillingsformer – frem for at tage udgangspunkt i en mere traditionel kunstbygning Det er UiWes vurdering, at det er centralt at prioritere opsøgning af strategiske partnerskaber og alliancer med partnere, blandt andet indenfor lysområdet. Der er behov for organisatoriske muskler for at kunne sikre det faglige og tekniske niveau og for at sandsynliggøre over for fonde at projektet kvalitetsmæssigt er stærkt nok. Vedlagt i denne rapport er et foreløbigt ressourcekatalog over potentielle samarbejdspartnere. En særlig udfordring vedrører den regionale og lokale opbakning til museet. I forhold til hovedparten af de museumsinitiativer, vi har undersøgt, mangler vi på nuværende tidspunkt substantiel lokal og regional opbakning. Det er derfor centralt at få undersøgt mulighederne for kommunal og regional støtte, især med hensyn til drift, og får styrket museets position i forhold til det politiske niveau.

Et tidsvarende museum

FASE1

LYSETS MUSEUM

29


Uddybelse af samspil mellem kultur og byudvikling.

Samspil med byen En af de centrale pointer i meget litteratur om museer, kultur og oplevelsesøkonomi er sammenkædningen af kultur- og byudvikling. Der viser sig især i den stigende fokus på bybranding gennem kulturinitiativer. Det er lykkedes en række mindre byer at opbygge en stærk profil gennem kulturindsatser og derved øge turismeindtægter og lokal tilknytning. Et gennemgående aspekt er, at, at byer gør et fænomen – bøger, musik, kunst - til sit gennem en målrettet satsning inden for et bestemt kulturelt område. Det gælder så forskellige byer som Hay-on-Wye i Wales, Kassel i Tyskland, Risør i Norge og Roskilde i Danmark, der på hver deres måde har skabt en merværdi i samspillet mellem kulturel satsning, bybrand og oplevelsen af byen som sted. Kort om bybranding Forudsætningen for at brande en by er et stærkt fundament at bygge brandet på. Det fremhæves af flere byudviklere, blandt andet af Steffen Gulmann, forfatter til bogen ”City Design”. Udgangspunktet kan være både historier, natur, kulturtilbud og værdier, men man kan ikke starte fra scratch med en helt ny fortælling. Og skaber man nye initiativer for styrke byen, er det en forudsætning, at de udvikles i et reelt samspil mellem byens eksisterende kvaliteter. For at kunne tegne en stærk byprofil, fremhæves det også som afgørende, at man rent faktisk leverer en samlet, troværdig oplevelse, der lever op til brugerens forventninger. Som Wally Olins, en kendt brandguru, fremhæver i sin bog ”Om brands”, så er tillid et afgørende element i opbygningen af et stærkt brand. Tillid handler om sammenhæng mellem det man kommunikerer, og det man gør. Steffen Gullman citydesigner, fra bogen ”City Design” ”Der er gået prestige i at have et kunstmuseum. Derfor drømmer mange både mindre og større byer om at få deres eget kunstmuseum, selv om der måske 50 km fra byen allerede findes et rigtig godt. Som regel er bygningerne og ikke indholdet centrum for ambitionerne.” ”God byudvikling må have forbindelse til historien. Forbindelse betyder ikke altid at videreføre. Forbindelse kan også skabes ved nyskabelser, der spiller på historien.” ”Der skal være (…) forbindelse mellem brandets tre ingredienser: visionen, kulturen og byens image.”

Wally Olins international brandkonsulent, i bogen ”Om Brands” ”Overordnet kan man sige, at fordi branding drejer sig om at skabe og opretholde tillid, betyder det, at man skal leve op til sine løfter. De bedste og mest vellykkede mærker er fuldstændig sammenhængende.”

Bybranding i Hornbæk Oversætter man disse generelle anbefalinger til Hornbæk, peger de på vigtigheden af, at en profilering af en ny institution tænkes i sammenhæng med Hornbæks eksisterende profil, bymiljø og kvaliteter. De peger på, at en institution på den ene side kan være et aktiv i udviklingen af en ny identitet og aktivering af byen, På den anden side peger de på, at et forsøg 30

LYSETS MUSEUM FASE 1

Et tidsvarende museum


på at skabe en ny fortælling om Hornbæk må tage sit udgangspunkt i det, byen allerede er. Det handler med andre ord om at finde et troværdigt bud på, hvad Hornbæk kan stå for på kunstområdet – og binde det sammen med den eksisterende profil som populær sommerby. I den sammenhæng bliver det også vigtigt at se på, hvordan byen og byens borgere kan sikres ejerskab til en udviklingsproces for Hornbæk med fokus på lys. En central opgave kan blive at forbinde det eksisterende billede af Hornbæk som en sommerby, med billedet af Hornbæk som et sted med kunstneriske ambitioner. En fremtidig udvikling og branding af museum og by må tage hensyn til den måde byen bruges og forstås på i dag. Hay-on-Wye, Wales En lille by i Wales med 1500 indbyggere, der har formået at profilere sig som ”The second hand book town of the world”. Byen er trods siden lille størrelse blevet et valfartssted for bogelskere og bogindkøbere. Roskilde, Danmark Har takket være Roskilde Festival et stærkt bybrand centreret omkring musik, ungdomskultur og selvorganiserede kulturaktiviteter, der nu danner grobund for en række nye initiativer herunder et museum for rock historie, en højskole for projektledelse og en række udviklingsprojekter. Kassel, Kendt som byen, der huser Documenta, international festival for samtidskunst.

Risør, Norge Har skabt en stærk profil gennem sin kammermusikfestival.

Alta, Norge Alta brander sig som nordlysbyen. Som den største by i den noeske Finnmark har byen ikke meget andet at byde på en sin placering på norges nordkyst med udsigt til nordpolen. Og hyppigt forekommende nordlys.

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler, at se udviklingen af Lysets Museum i sammenhæng med en strategi for Hornbæk som lysets by. Særligt centralt er det at skabe en dialog med Helsingør Kommune om en helhedsorienteret strategi for Hornbæk med fokus på lys. Mulighederne for at opdyrke et bredere miljø omkring lys i Hornbæk skal afdækkes. Det gælder især mulighederne for at koble et museum for lys med relaterede (regionale) aktiviteter som forskning i lys, lysdesign, undervisning, laboratorier, osv. Det bør undersøges, hvordan man inddrager Hornbæks borgere i en dialog om, hvordan Hornbæk som by kan styrkes med lys som omdrejningspunkt. Vi anbefaler, at et sådant møde gennemføres efter kommunevalget, så processen ikke bliver politisk. En udvidelse af perspektivet fra institution til by, kan også medvirke til at give dialogen med Hornbæks borgere nyt liv. Et tidsvarende museum

FASE1

LYSETS MUSEUM

31


Fremtid 2 Lyset som Brand.

32

LYSETS MUSEUM FASE 1


FASE1

LYSETS MUSEUM

33


Refleksioner over lys som brand og rettesnor.

Lys som brand For at kvalificere udviklingen af et museum dedikeret til lys i Hornbæk har vi lavet desk-research omkring nordiske kulturinstitutioner og byer, der profilerer sig på lys. Præmissen for udviklingsarbejdet er projektbeskrivelsen ”Lysets museum”. Heri fremgår det at: • at lys indgår som et gennemgående element i museets profil, indretning og aktiviteter. • at museet tager afsæt i en moderne tolkning af Hornbæks historie for lys • at museets kuratoriske fokus er samtidig lyskunst og tidssvarende tilgange til lys. • at man arbejder målrettet på at skabe netværker og alliancer med museer og andre relevante samarbejdspartnere med relation til lys. Anliggendet er her at finde ud af 1) hvilket potentialer, der er i lys som brand og fortælling, 2) at undersøge hvordan Hornbæk kan profilere sig i forhold til – og i samarbejde med – andre aktører indenfor lysområdet.

1) Potentialer i lys og lyskunst Lys er et fænomen, alle har et umiddelbart forhold til. I den forstand har emnet styrken, at det åbner op for en bred målgruppe. Samtidig er lys et fagområde i stærk udvikling, som der i stigende grad er fokus på. Lysdesign, lysiscenesættelse og lyskunst betragtes i oplevelsesøkonomisk sammenhæng som et betydeligt vækstområde. Det er den generelle opfattelse blandt dem, vi har talt med, at der er potentiale i at udvikle en museum med fokus på lys. Vores research vedrørende byes og lys peger på en stigende interesse for lys, især for bybelysning. Danske byer som København (bl.a. i Ørestad), Århus, Esbjerg, Vejle og Odense har arbejdet med nye belysningsstrategier. Der er også nogle byer internationalt, der arbejder med lys som en måde at brande sig på, som det vil være relevant at afsøge i næste fase. Det gælder blandt andet Chartres i Frankrig. På kunstscenen er der også stigende opmærksomhed på lyskunst. Det viser sig blandt andet i en stigende interesse for lyskunst i pressen og på gallerier. Det kan også aflæses i den store opmærksomhed som eksempelvis den danske kunstner Olafur Eliassons lysværker har fået. Hans sol-ligende installation ”The Weather Project” trak alene over 2 millioner gæster til Tate Modern i 2003-4. For nær en 1/3 af de besøgende, var det deres første besøg på et museum. Det peger også på, at lyskunst kan være mere bredt appellerende end megen anden samtidskunst. Jørgen Sprogøe Petersen Kulturchef

34

”Jeg synes, der er potentiale i ideen om en strategi for lys i Hornbæk. Især når man tænker Hornbæks historie med lys som et afsæt for et moderne og innovationsorienteret arbejde med lys. Det må ikke blive et nostalgisk forsøg på at genoplive noget gammelt. Man bør se på mulighederne for samarbejder med kreative erhverv og videninstututioner og på eksperimenterende tilgange til lys.”

LYSETS MUSEUM FASE 1

Lyset som brand


2) Lys - En profil for Hornbæk? Selv om Hornbæk har en stærk profil på lysområdet, er der andre steder og byer, der må betragtes som mere eller mindre direkte konkurrenter til en fortælling om ”Lysets By” eller ”Lysets Museum”. Dels er der andre danske byer, som for eksempel Skagen, der har historiske og naturmæssige forudsætninger for at brande sig med lys. Dels er der byer, der har satset på målrettet på lysområdet. Vores research viser, at der ikke nogle institutioner eller byer, der for alvor har sat sig på lys som brand, men det er potentielt nogle store spillere på vej. Det gælder især Bornholms Kunstmuseum, der påtænker en etablering af et egentligt lysmusuem og Frederikshavn Kommune, der har en formuleret ambition om at blive kendt som lysets by. Disse centrale spiller på lysområdet, må det videre arbejde forholde sig til.

Nordjylland, Frederikshavn, Skagen Frederikshavn Kommune markedsfører sig under navnet ”Lysets Land”. Frederikshavn by satser på at blive ”Lysby nr. 1”. Kommunen indgår i ”Light Visions Innovationscenter” og har skabt et stærkt netværk omkring forsknings- og kulturinstitutioner, erhvervsvirksomheder og andre regionale aktører med lys som omdrejningspunkt. Bornholm og Bornholms Kunstmuseum Bornholms Kunstmuseum barslede i 2008 med planer om en udvidelse af museet med en afdeling dedikeret til lys. Det antydes, at en potentiel investor/mæcen har udtrykt interesse, men projektet er marts i år blevet sat på hold med finanskrisen om årsag. Der foreligger ikke noget reelt offentligt tilgængeligt informationsmateriale om projektet. Vi har kontaktet museet for at få flere oplysninger og forventer at tale med direktør Lars Kjærulf inden vores møde d. 16. juni. Lights in Alingsås Alingsås har måske Nordens stærkeste profil som lysby. Har Nordeuropas største festival for arkitekturbelysning og samarbejder med den europæiske forening for lysdsignere PLDA. Kan overvejes inddraget som inspiration og samarbejdspartner.

UiWe anbefaler.

Det tegner sig et billede af, at der er potentiale i lys som tematisk omdrejningspunkt for et nyt museum eller kulturinitiativ. Hornbæk har som bybrand gode historiske og naturmæssige forudsætninger for at udfolde en fortælling om Hornbæk som en Lysets By. Udfordringen er at udvikle et koncept, der både kan indløse de kunstneriske ambitioner og fastholde forbindelsen til Hornbæks i dag mere sommerferieprægede profil . Det er nødvendigt med en yderligere afklaring af andre lysprojekter og initiativer for at kunne kvalificere konceptet for Hornbæk Kunstmuseum. Det er her især vigtigt at få afklaret Bornholms Kunstmuseums ambitioner for et lysmuseum og projektets status og profil. Muligheder for såvel brand-differentiering som samarbejde skal undersøges. Det skal generelt undersøges, hvordan en tydelige profilering af museets lysprofil kan styrkes. Vi anbefaler, at vi i fase 2 indleder dialog med anerkendte lyskunstnere, designere ol. med henblik på, at de kan spille en central rolle i udviklingen af museets profil. Der er vedlagt et katalog over udvalgte kandidater. Særlig interessant er Olafur Eliasson, på grund af hans stærke kunstneriske status og gennemslagskraft, der i sig selv kan medvirke til styrke museets profil. Lyset som brand

FASE1

LYSETS MUSEUM

35


Ressourcekatalog museer, kunstere, ressourcepersoner, fonde og de andre aktører

36

LYSETS MUSEUM FASE 1


FASE1

LYSETS MUSEUM

37


Katalog over ressourcer

Introduktion til ressourcekataloget Nedenstående er et ressourcekatalog over en række af de mennesker og institutioner, vi anbefaler, at vi den næste fase tager fat på. Det drejer sig om museer, regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger, virksomheder, ressourcepersoner og ikke mindst fonde. Katalogets elementer • Museer • Regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger og virksomheder • Ressourcepersoner • Fonde Oversigterne udspringer af omfattende research. Hvad angår oversigterne over museer, ressourcepersoner og fonde, er de resultat af en omfattende selektionsproces. Indenfor de regionale aktører mm. er der behov for yderligere research. Samtidig skal det understreges, at oversigterne aldrig bliver færdige. Der er tale om et arbejdsredskab, der løbende evalueres og forandres. I forhold til fase 1 kan ressourcekatalogets ses som et meget konkret resultat af vores research. Det peger også frem på, hvem vi i fase 2 vil kontakte. Input og kommentarer til listen er naturligvis meget velkomment. Et centralt mål med kataloget er at sikre, at vi er enige om, hvem vi skal tale med i fase 2.

38

LYSETS MUSEUM FASE 1

Ressourcekatalog


Museer Nedenfor opridses en række udvalgte museer, vi anbefaler at kontakte med henblik på det videre projektudviklingsarbejder. Baggrunden for anbefalingen fremgår helt kort under hvert opslag. Ofte har én af to grunde ligget bag udvælgelsen: 1) at museet kan ses som en potentiel samarbejdspartnere og/eller inspiration for den videre den udvikling af Lysets Museum. Det gælder især de større og mere profilerede museer. 2) at museet kan inspirere i kraft af erfaring med fundraising, drift, organisation eller økonomi. Det gælder især mindre museer, der størrelsesmæssigt er mere sammenlignelige med et fremtidigt museum i Hornbæk. Udover de her opridsede museer har vi været igennem en lang række museer. Det er sandsynligt, der vil komme andre til, vi også vil tale med. En stor del af den museumsresearch, vi allerede har lavet, er blevet brugt til at udviklingen af oversigten over relevante fonde. Vores foreløbige research peger på, at de fleste museer enten er støttet via museumsloven eller har en form for kommunal eller regional støtte. At blive støttet på museumsloven er meget vanskeligt. Som det fremgår af Kulturministeriets hjemmeside, så ”er der i dag et godt og tæt netværk af museer i Danmark, og der vil derfor næppe blive godkendt mange flere museer.” Det peger på, at opgaven er at se på alternative drifts- og finansieringsformer, samarbejder og andre løsninger. Det kan en dialog med nedenstående museer bidrage til – sammen med undersøgelsen af og dialog med andre regionale aktører og spillere. De beskrives særskilt nedenfor. Museerne er listet alfabetisk

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

39


Udvalgte museer

AROS (Århus) www.aros.dk Profil: International kunstmuseum med høj oplevelsesværdi, både fast og skiftende udstillinger. Drift: Statsstøttet museum, der modtager anseelige bidrag fra div. fonde og har stærke erhvervssamarbejder og sponsoraftaler. Hvorfor AROS: For museets erfaring med fundraising til byggeri og indkøb af værker, bl.a. det store Olafur Eliasson værk ”Rainbow Panorama”. For deres stærke erhvervssamarbejder og sponsoraftaler. Bornholms Kunstmuseum (Gudhjem) www.bornholms-kunstmuseum.dk Profil: Bornholmsk kunst og design, en fast og flere skiftende udstillinger årligt. Drift: 14 ansatte, statsanerkendt kunstmuseum. Modtager substantiel støtte fra en række private, fonde, sponsorer samt offentlige myndigheder Hvorfor Bornholms Kunstmuseum: Bornholm har planer om et museum for lys. Konkurrencesituation og samarbejdsmuligheder skal undersøges. Museet har også erfaring med museumsdrift og fundraising i et udkantsområde og et samarbejde med et betragteligt antal fonde. Dansk Design Center (København) www.ddc.dk Drift: Statsstøttet. Drives af indtjening ved div. aktiviteter. Dansk Design Center (DDC) er en selvejende institution. Profil: Danmarks internationale designscene Hvorfor DDC: Samarbejde i forbindelse med udvikling koncept med fokus på lysdesign. Overvejelse om samarbejde med INDEX og fokus på design af et bæredygtigt museum. Adgang til stærke netværk og samarbejdspartnere inden for design og lys. Undersøgelse af internationale samarbejdsmuligheder Kunsthallen Nikolai (København) www.kunsthallennikolaj.dk Profil: Den nyeste samtidskunst – eksperimenterende og nyskabende. Drift: Non- profit organisation under Københavns Kommune Hvorfor Nikolai: Potentiel samarbejdspartner omkring samtidskunst. Erfaring med drift af en alsidig kunstinstitution. Netværk på samtidskunstscenen national såvel som globalt.

Louisiana (Humlebæk) www.louisiana.dk Profil: Moderne kunst for et bredt publikum Hvorfor Louisiana: Deres erfaring med erhvervsmæssige og kunstneriske samarbejder – nationalt som internationalt. Deres fundraisingstrategi. Museets profil som helhedsoplevelse som sted og levende kulturhus. Dialog om samarbejde i forbindelse med Lysets Museum i Hornbæk.

Statens Museum for Kunst (København) www.smk.dk Profil: det førende kunstmuseum i Danmark og kendt/respekteret internationalt for kvaliet og nytænkning. Hvorfor SMK: Dialog og samarbejde med direktør Karsten Ohrt, som en del af udviklingsgruppe for Lysets Museum. For evt. samarbejde om fremtidige udstillinger.

Arken (Ishøj) www.arken.dk Profil: Museum for moderne kunst. Drift: Statsanerkendt museum. Drift og i særdeleshed udbygningerne er finansieret af div. fonde. Hvorfor Arken: Mulighed for dialog om samarbejder om samtidskunst med fokus på lys. Deres massive fundraising af de to seneste omfattende udbygninger.

40

LYSETS MUSEUM FASE 1

Ressourcekatalog


Fuglsang (Lolland) www.fuglsangkunstmuseum.dk Profil: Malerier, skulpturer og kunst på papir fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Faste og skiftende udstillinger Drift: 11 ansatte. Drift er baseret på kommunale og et statslige tilskud efter gældende museumslovgivning. Hvorfor Fuglsang: Interessant for deres erfaring med fundraising til nyt museumsbyggeri og drift i et udkantsområde med særlig fokus på stedets betydning.

Glasmuseet Ebeltoft www.glasmuseet.dk Drift: 6 ansatte, ikke statsstøttet, fortrinsvis sponsorer og selvgenerede indtægter. Profil: Fast samling + 6-8 skiftende udstillinger årligt Hvorfor Ebeltoft: Glasmuseet er et udkantsmuseum med international kunstnerisk profil med fokus på et medie: glas. I størrelse sammenligneligt med Hornbæk. Interessant i forhold til at drift og finansiering af udstillinger sker uden megen fast offentlig støtte. KØS, Køge Skitse Samling www.skitsesamlingen.dk Drift: 13 ansatte, støttet af region Sjælland og en række fonde til udstillinger, b.la. Nordea Fonden og Oticon er to eksempler der har støttet udstillinger Profil: Kunst i det offentlige rum, en fast + skiftede udstillinger Hvorfor KØS: Har som lokalt museum taget ejerskab på et generelt fænomen: kunst i det offentlige rum. KØS har også indgået i nye samarbejder bl.a. omkring kulturel byudvikling.

Gl. Holtegaard – Gl. Holte www.glholtegaard.dk Profil: Permanent udstilling og 3-4 skiftende årligt Drift: 6 ansatte. Museet er en selvejende institution, der drives af Gl. Holtegaard og af Breda Fonden. Hvorfor: Gl. Holtegaards format kan størrelsesmæssigt svare til Hornbæk. Som Nordsjællandsk destination er den også interessant. Ydermere relevant i forhold til erfaringer med drift og fundraising.

Museet for Samtidskunst (Roskilde) www.samtidskunst.dk Profil: Fokus på samtidskunst, har både samling og skiftende udstillinger. Særlig stærk på lyd og installationskunst. Drift: Lille organisation. Statsanerkendt i 1994t. Bl.a. støttet af Roskilde kommune og regionen og har modtaget store donationer fra Ny Carlsberg Fonden Hvorfor Roskilde: Deres erfaringer med overgang til statsanerkendt museum. Inspiration i forhold til samarbejder med byen. Afsøgning af evt. samarbejde om Lysets Museum i Hornbæk. Skive Nykunstmuseum (SNYK) Drift: 13 ansatte: Selvejende institution, men del af Museum Salling, der bl.a. drives med tilskud fra Skive Kommune, Kulturregion Salling-Fjends, Viborg Amt. Profil: moderne kunst – ambitioner om at udvide museet med fokus på digital kunst Hvorfor SNYK: Relevant i forhold til at lære af deres helt aktuelle erfaringer med projektudvikling og fundraising til et nyt kunstmuseum. Skal også undersøges som evt. samarbejdspartner omkring digital lyskunst.

Utzon Centeret – Havnefronten Ålborg www.utzoncenter.dk Drift: 4 ansatte. Støttet blandt andre af en række fonde og Nordjyllands Udviklingsfond Profil: et formidlingscenter til formidling af kunst, arkitektur og design med Jørn Utzon som inspiration og forbillede. Hvorfor Utzon Centret: Helt nyrealiseret museumsprojekt med friske erfaringer. Har involveret et bredt samarbejde med såvel private og offentlige aktører. Interessant i forhold til profil og drift.

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

41


Udvalgte andre aktører

Regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger og virksomheder Som det fremgår af nærværende rapport har vores research i fase 1 peget på nødvendigheden af, at muser må gå nye veje for at overleve. Der er stigende fokus på vigtigheden af regionale forankring, hvilket gør det vigtigt at se på de regionale samarbejdsmuligheder. Det er også fokus på at museer søge nye samarbejdsområder med andre aktører som vidensinstitutioner, foreninger og virksomheder. Nedenstående liste er en første beskrivelse af disse muligheder. Der forestår endnu mere research på dette område.

Regionale aktører og institutioner I det fortsatte arbejde er der en række regionale institutioner og organisationer, der skal kontaktes med henblik på afdækning af samarbejds- og støttemuligheder. I forhold til hovedparten af de støttede museer er det en udfordring for Lysets Museum at styrke museets regionale støtte. Blandt relevante aktører er: Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Vækst og Viden, Region Hovedstaden og Kreative Byer.

Vidensinstitutioner, foreninger, kultursamarbejder

Det er en udfordring for Lysets Museum at skabe samarbejder med relevante videninstitutioner og kulturarktører. Nedenfor følger en liste over nogle af aktører, vi påtænker at kontake.

Universiteter og vidensinstitutioner

42

LYSETS MUSEUM FASE 1

Ressourcekatalog


En række universiteter arbejder med lys på forskellige måder. I regionen kan blandt andet nævnes DTU (bl.a. Institut for Fotonik), Københavns Universitet (bl.a. Niels Bohr Instituttet), Arkitektskolen, Designskolen, Malmö Universitet (bl.a. Multimediedesign), og Lunds Universitet (bl.a. Max-Lab).

PLDA, Professional Lighting Designers Association

PLDA er en organisation bestående af internationale lysdesignere og lyskonsulenter. Deres formål er at styrke det faglige arbejde med lysdesign i bredeste forstand.

LysLyd

LYSLYD er et nyskabende byrumsprojekt, der med fokus på byrummet skaber kreativ innovation inden for lys, lyd og nye medier. 10 kommuner og 6 øvrige partnere samarbejder omkring 22 kreative byudviklingsprojekter. Projektet er med til at udvikle kommunernes strategier for oplevelsesøkonomi samt understøtte kreative virksomheder.

LysNet

Netværk for lysforskning og lys. Lysnet skal bidrage til at udbrede og udvikle viden om liv, lys og luft i vores bygninger mellem byggeindustrien, byggeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre med interesse for liv, lys og luft. Støttet af Velfac og Velux

Virksomheder

Der er en række private virksomheder indenfor feltet lys og energi, som det – afhængig af den valgte profil – kan være relevant at kontakte. Det gælder blandt andet lysteknik-producenter såsom Martin Profesional, Vari-Lite og Philips Lighting, mærkelampeproducenter som Louis Poulsen, Verner Panton og PH, elektronik producenter som Samsung og Sony, elproducenter som Dong og E.ON. Endvidere er der muligheder indenfor producenter af bygge- og arkitekturelementer. Især oplagt er vinduesproduktion, hvor Velux fremstår som en central spiller.

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

43


Udvalgte ressourcepersoner

Ressourcepersoner Nedenstående personer er udvalgt under hensyntagen til deres professionelle kompetencer, deres personlige kvalifikationer og deres netværk. Vi har fokuseret på tre forskellige faglige profiler: kunstnere, gallerister og kuratorerer, samt folk med forstand på kulturformidling. Det er tanken kontakte disse personer med henblik på at få deres input til projektet og evt. at inddrage dem i en kommende faglig følgegruppe.

44

LYSETS MUSEUM FASE 1

Ressourcekatalog


Kommunikation, Formidling, Netværk

Torben Zenth, redaktør for internetmagasinet Kopenhagen Kopenhagen er en af de stærkeste tidsskrifter om aktuel dansk samtidskunst.

Christian Have, direktør Have Kommunikation Christian Have har stor erfaring med og netværk indenfor kulturkommunikation.

Mikkel Bogh, Rektor for Det Kgl. Dansk Kunstakademis billedkunstskole Har stort netværk, viden og gennemslagskraft på den danske kunstscene.

Anette Østerby, Centerchef i Kunststyrelsen Administrerer statens støtte til billedkunst. Kommer fra en stilling som overinspektør på Arken og er tidligere ansat på Louisiana.

Kigge Hvid, Dansk Designcenter Potential samarbejdspartner indenfor lysdesign og har stærkt internationalt netværk

Jørgen Nørgaard, mæcen. Jørgen Nørgaard har stået bag flere store donationer til danske museer og kulturinitiatver.

Kristoffer Weis, Projektleder Samarbejder med Nicolai Wallner om etableringen af en kunsthal i København og har et stærkt netværk

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

45


Udvalgte ressourcepersoner

Gallerivirksomhed, kuratering, kunstsamling. Nicolai Wallner, Gallerist www.nicolaiwallner.com En af de kendteste yngre gallerister, der spænder over et bredt udsnit af yngre danske og udenlandske kunstnere. Nicolai Wallner er med i et nyt, ambitiøst værkstedsfællesskab og galleri på Carlsberggrunden og involveret i forsøget på at skabe en Kunsthal i København. Martin Asbæk, Gallerist www.asbaek.dk Gallerist i Bredgade i København, aktiv deltager på mange kunstmesser og på fornavn med vigtige samlere og gallerier over hele verden. Har et stærkt netværk i rigmandskredse. Susanne Ottesen, Gallerist Anerkendt gallerist, der siden 1983 har trukket mange internationale navne til Danmark.

Peter Amby, Kunstkonsulent En af landets førende kunstkonsulenter med et stort netværk blandt især tyske gallerier. Uddannet hos Sotheby’s i London og arbejder blandt andre med Martin Bigum.

Ole Faarup, kunstsamler, formand for Det Danske Kunstsamler Selskab Har en stærk tilstedeværelse på den internationale kunstscene og er nærmeste rådgiver for Christian Gehter på Arken.

46

LYSETS MUSEUM FASE 1

Ressourcekatalog


Kunstnere Jesper Kongshaug, www.jesperkongshaug.com Jesper Kongshaug er en af Danmarks mest anerkendte lysdesignere og arbejder med både kunstnerisk og arkitektonisk belysning. Han har blandt andet lavet lysdesign af Operahuset, Skuespilhuset og Højbro Plads. Kan bidrage med viden, netværk og kunstnerisk strategi. Elle-Mie Ejdrup Hansen, www.ejdruphansen.dk Elle-Mie er billedkunstner med speciale i lys- og landskabsprojekter. Hun har blandt andet lavet Linien-Lyset (1995) og en række andre storskala lysprojekter. Tidligere institutleder på Institut for Interaktive Medier og Industrielt Design, Designskolen Kolding. Kan bidrage med indblik i store partnerskaber, fundraising, konceptudvikling og netværk. Henrik Boetius, Lektor på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskole Speciale i farve- og lyslære. Instruktør på filmen ”Lyset, mørket og farverne – et indblik i Goethes Farvelære”. Kan medvirke til den konceptuelle udvikling af museets profil.

Thyra og Pio, Lys og installationskunstnere. Har vækket anerkendelse verden over med deres “ildspåsættelser”. Herhjemme på AROS. I deres seneste projekt sætter det dansk-argentinske par ild til colluseum i Rom.

Olafur Elliason www.olafureliasson.com Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (f. ) hører til i kunstens absolutte verdenselite. Han er blandt andet kendt fra “The Weather Project” (2003) – en enorm installation med mindelser om en sol i den store sal på Tate Gallery i London (2003) og fra hans fire ’opadgående’ vandfald i New York (2008). Et museum med/af/om Olafur Ellissaon, kurateret af ham eller med værker af ham, vil kunne give skabe stor opmærksomhed omkring museet.

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

47


Udvalgte fonde

Fonde Nedenstående udgør liste over de mest relevante fonde for den videre fondraising for realisationen af et Lysets museum i Hornbæk. Alle fonde administrerer og donerer anseelige beløb med særligt fokus på at fremme dansk kunst, kulturliv, forskning og uddannelse, naturbevaring og socialt arbejde ved at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet. Hvor der er særlige kriterier, er de listet forneden ved fonden Vi har været i kontakt med fondene og er nu klar til den videre dialog i de kommende faser. Det bør allerede her påpeges, at støtte til drift er en udfordring at få finansieret via fonde, og der bør derfor tænkes i alternativer for støtte af drift. Annie & Otto Johs. Detlefs Almennyttige www.ojd.dk Kontakt: Folmer Raabjerg A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal Kontakt: Ove Hornby Arbejdsmarkedets Feriefond www.aff.dk/ Til støtte af drift og projekter, der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser inden for områderne, kultur, natur- og kulturmiljø. Understøtter udvikling af ferieprojekter året rundt A/S Fehr & Co’s Legat www.thybo.dk Kontakt: Poul Thybo Andersen Augustinus Fonden Kontakt: Tommy Pedersen og- eller Jesper Lind Hansen Berlinske Fond www.denberlingskefond.dk Kontakt: Anne Liljeberg Beckett Fonden www.beckett-fonden.dk Formand Advokat Peter Varming Bikubenfonden www.bikubenfonden.dk Kontakt: Trine Gammelgaard eller Michael Metz Mørch Bodil Pedersen Fonden Kontakt: Nils Armand Pedersen Brødrene Hartmanns Fond www.hartmannfonden.dk Kontakt: Bente Skjødt Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jakobsen www.carlsbergsmindelegat.dk Carlsen-Langes Legatstiftelse www.gammelkjoegegaard.dk Kontakt: A Bernth Eriksen Damskibsselskabets Hafnias Fond www.gfklaw.dk Kontakt: Olaf C Erenskjöld

48

LYSETS MUSEUM FASE 1

Danisco’s Fond Lisbeth Munksgaard og-ell. Leif Kjærgaard Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 www.nationalbanken.dk Lillian Karstensen eller Nils Bernstein Danske Banks Fond www.danskebank.com De Royale Fonde www.kongehuset.dk Kontakt: Elisabeth von Buchwald Dir. Einar Hansen & Hustru fru Vera Hansen Fond Kontakt: advokat Kaj Munksø Familien Hede Nielsens Fond FLS Industries A/S Gavefond Frimodt Heinke Fonden Kontakt: Lars Skibsted GN Store Nord Fondet www.gn.com Kontakt: Eva Nielsen JL Fondet www.jl-fondet.dk Kontakt: Inge Grønvold Jyllandspostens fond  www2.jp.dk/info/fonden.htm Hannibal Sanders Fonden Små bidrag Hjerl Fonden Helsingørs Kommunes kulturelle puljer og fonde Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond Kontakt Per Harder

Ressourcekatalog


Knud Højgaards Fond www.khf.dk Kontakt: Inge Juhler Købmand Ferdinand Sallings Mindefond www.dsg.dk Kontakt: Henrik Kirketerp Lemvigh-Müller Fonden Adresse: Vestre Teglgade 16, PO 777 2450 Khb.SV. Kontakt: P.B.V. LouisPetersen www.louispetersenslegat.dk  Kontakt: Administrator: Advokat Michael Steen Markedsføring af Danmark Fonden www.mfonden.dk Kontakt: Brian Valbom Har over 150 mill. Til rådighed. Mål at øge opmærksomheden om Danmark internationalt, ved at støtte promovering af design, film, kunst og teater. Præmis er international opmærksomhed. Ansøgt beløb minimum 1 mill. Princippet er 50/50 – dvs. 50% skal medfinancieres Ny Carlsbergfondet www.ny-carlsbergfondet.dk NyKredit Fond www.nykredit.dk Kontakt: Jette Larsen Kontorchef Eller Elisabeth Holst Hansen Fondskoordinator Fonden støtter primært projekter der knytter sig til byggesektoren, samt kunst og kultur. Nordisk Kulturfond www.nordiskkulturfond.org Nordisk Kulturfond har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande samt de selvstyrende områder. Nordea Danmark Fonden www.nordeafonden.dk Kontakt: Torben Klein Projekter der fremmer det gode liv. Har støttet Arken Oakfoundation www.oakfnd.org Kontakt: Nanna Bruun Administrator i Schweitz Jeremy McTeague Oda og Hans Svenningsens Fond www.homannlaw.dk Kontakt: Bent-Ove Feldung Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Kontakt: Per Magid Små donationer evt. Til arrangementer

Realdania Fonden www.realdania.dk Støtter almennyttige og almenvelgørende formål i Danmark, inden for det byggede miljø og driver investeringsvirksomhed. Rockwool Fonden www.rockwoolfonden.dk Kontakt: Brigitte Ditlevsen Direktør: Poul Erik Pedersen Ruth Og Finn Riis-hansens Familiefond Skandinavisk Tobaks Kompagnis Gavefond Kontakt: Dorte Anderberg Statens Kunstfond www.statenskunstfond.dk 3F’s Medie – og Kulturfond http://forsiden.3f.dk/article/20070201/OM3F/ 70201009?profile=2557 Kontaktpr: Fondsformand Lotte Madsen Toyota*Fonden Kontakt: Otto Hee og eller Birthe Gerbøll Trepile Fonden www.trepilefonden.dk Kontakt: Michael Budtz Advokat Kromann Reumert Tuborg Fondet www.tuborgfondet.dk Kontakt: Finn Terkelsen Underdirektør Velux / Veluxfonden www.vkr-fondene.dk Kontakt: Ane Henriksen Vice direktør Det betones, at der skal være tale om store opgaver eller projekter med rækkevidde ud over det lokale. Kjeld Juel Petersen, direktør for Veluxfonden, yder massiv støtte til kunst. Økonomi og erhvervsministeriet www.oem.dk Støtte og samarbejdsmuligheder Sponsorer Kvadrat www.kvadrat.dk Tekstilproducent, der leverer til anerkendte designere, arkitekter og og møbelproducenter. Har støttet flere kunstprojekter, blandt Olafur Eliasson pavillion, Glasmuseet i Ebeltoft og U-turn. Montana Møbler www.montana.dk Kendt som støtter af kunstprojektet

Oticon Fonden www.oticonfonden.dk Kontakt: Knud Sørensen Bestyrelsesformand

Ressourcekatalog

FASE1

LYSETS MUSEUM

49


50

LYSETS MUSEUM 2009 FASE 1


House of Light - Phase one