Jubilæumsmagasin 02/2025

Page 1


GRAKOM FYLDER RUNDT

I 1875 blev grundstenen lagt til det, vi i dag kender som GRAKOM

Grafisk Branche -en del af grakom

s.4 150 år med med stor forandringsvilje

s.6 GRAKOM – en forening siden 1875

s.12 "Fælles for os alle er en stærk interesse i markedet for kommunikationsløsninger"

s.22 "Digitaliseringen ændrede branchen, men har også budt på muligheder" s.23

februar 2025

UDGIVELSE OG REDAKTION

GRAKOM

Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C

T. 63 12 70 00

www.grakom.dk grakom@grakom.dk

REDAKTION

Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende)

Redaktør Pia Osbæck

DESIGN OG PRODUKTION

Bureauet A/S og

Johnsen Print & Digital Media A/S

KORREKTUR

Birgitte Sørensen

TRYK

Johnsen Print & Digital Media A/S

Papir: 120/140g Amber

DISTRIBUTION

PostNord

SKRIFTBRUG

Source Sans

’Meget har ændret sig siden 1875, men én ting er konstant: Behovet for at stå sammen og dele viden, styrke og retning’

150 år med konstant transformation

Når vi i år og med dette jubilæumsmagasin markerer GRAKOMs 150-års jubilæum, fejrer vi ikke blot en forening – vi fejrer en kommunikationsindustri, der har sat tydelige aftryk gennem halvandet århundrede. Det hele begyndte i 1875, hvor en gruppe fremsynede bogtrykkere fandt sammen for at stå stærkere i en tid, hvor faglige og teknologiske forandringer pressede sig på. De tog ansvar, handlede og skabte fundamentet for det fællesskab, vi står på i dag.

Jubilæumsmagasinet, du sidder med i hånden, dykker ned i både historien, nutiden og fremtiden. Du kan blandt andet læse, hvordan typografernes organisering skabte grobund for, at også bogtrykkerne valgte at stå sammen – og hvordan det hele førte til dannelsen, af det, vi i dag kender som GRAKOM. Derudover fortæller både nuværende formand og næstformand, tidligere formænd samt medlemmer om, hvordan både foreningen og branchen har udviklet sig gennem årtier.

mange eksperter peger på, at interessen for de trykte medier er ved at blomstre op igen.

Det har vi også set, senest med Aller Media, der nu genopliver den trykte udgave af Femina samt Strandbygaard, der igen skal trykke kataloger for Kvik, fordi kunderne vil have dem tilbage. Det glæder mig – for tryk er ikke blot tradition. Det er også tryghed. Trykte medier er håndgribelige, tilgængelige og pålidelige. De kræver ikke strøm, login eller opdateringer – og de tilbyder en forankring, som det digitale ikke altid kan matche. Vi skal med andre ord stå på begge ben.

GRAKOM står i dag som et stærkt fællesskab for virksomheder i hele kommunikationsbranchen – fra tryk og emballage til design og marketing. Meget har ændret sig siden 1875, men én ting er konstant: Behovet for at stå sammen og dele viden, styrke og retning.

35. årgang ISSN 2596-8351

Oplag: 1.500 stk.

Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

I en tid, hvor digitaliseringen har sat sig tungt på mange områder, er det interessant at bemærke de seneste toner i den offentlige debat. Både statsministeren, undervisningsministeren og

Rigtig god læselyst med dette særlige jubilæumsnummer, hvori du også vedlagt finder årsberetningen for 2024.

Tak for, at du er en del af fællesskabet.

’I

Sammen er vi stærkere

For 150 år siden – i 1875 – blev Foreningen af danske Bogtrykkere grundlagt i en tid med store omvæltninger og ambitioner om forandring. I dag hylder vi en arv af faglig stolthed og samarbejde, som også i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger stadig binder os sammen på tværs af hele kommunikationsindustrien.

1800-tallet huser enhver større by sit eget trykkeri. Og i 1875 er tiden moden til en brancheorganisation’

I år markerer vi, at det er 150 år siden, at en gruppe fremsynede og forandringsparate bogtrykkere fra hele kongeriget organiserede sig under navnet Foreningen af danske Bogtrykkere. Vi fejrer, at en gruppe af mænd tog ansvar og stod sammen for at skabe forandring. En brancheorganisation, der har overlevet 150 år med massive forandringer inden for både fag og samfund, er unikt – selv i Foreningsdanmark. Og selvom næsten alt er forandret, er der stadig én altoverskyggende ting, der knytter bånd mellem 1875 og 2025: troen på, at sammen er vi stærkere.

Med Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i Mainz i midten af 1400-tallet ændrer verden sig monumentalt. Herhjemme kommer vi hurtigt med. Bogtrykkerfaget har nemlig virket i Danmark, siden Johan Snell i 1482 trykker sin første bog i Odense. Og derfra tager det fart. Op gennem århundrederne vokser standen, og behovet for bogtrykkere stiger. I 1800-tallet huser enhver større by sit eget trykkeri. Og i 1875 er tiden moden til en brancheorganisation. Danmark befinder sig på denne tid midt i det moderne gennembrud. Med vedtagelsen

af Grundloven i 1849, hvor det i den legendariske § 77 lyder, at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene”, bliver det for alvor tydeligt, at trykpressens betydning for udviklingen af demokratiet ikke kan overvurderes. Trykkefriheden er ytringsfrihedens centrale komponent. Bøger, tidsskrifter og aviser oplever en opblomstringsperiode, for de er tidens massemedier og demokratiserer adgangen til viden.

Efter de store krige i midten af 1800-tallet efterspørger danskere over en bred kam dagfriske nyheder, og efter nederlaget i 1864 grundlægger Ritzau sit telegrambureau. Det er en udfordring for trykkerne at følge med efterspørgslen, så det er en landvinding med vidtrækkende konsekvenser, da C. Ferslew revolutionerer avismarkedet i 1875. Den driftige udgiver importerer en rotationspresse med stereotypitryk på ”endeløst papir” fra England for at imødekomme den massive efterspørgsel på både hovedstadsaviser og provinsaviser. Resultatet bliver, at oplagene stiger, mens priserne falder.

Det er nu af lidt mere jordnære og hånd-

Personlig invitation

’Bøger, tidsskrifter og aviser oplever en opblomstringsperiode, for de er tidens massemedier og demokratiserer adgangen til viden’

den 1. maj 2025 på www.grakom.dk/150

(Det er muligt ved tilmelding at bestille overnatning for egen regning)

Dresscode: Festlig påklædning

Vi glæder os meget til at se dig/jer til en festlig aften!

De bedste hilsner

Jesper Jungersen Formand GRAKOM

Carina Christensen Adm. direktør GRAKOM

’Vi står i dag med en organisation, der spænder vidt fra trykkerier, emballageproducenter, skiltevirksomheder, serigrafi- og tekstiltrykvirksomheder, bureauer, medier, reklameartikelproducenter, distributører, underleverandører til kommunikationsindustrien og meget andet’

GRAKOM – en forening siden 1875

GRAKOM går helt tilbage til 1875, da Foreningen af danske Bogtrykkere blev grundlagt. Formand Jesper Jungersen kaster et blik på en historie, hvor både markedet og teknologien har ændret sig markant, og hvor medlemmerne har tilpasset sig nye krav gennem generationer. I dag er udfordringerne fortsat at følge med forbrugernes behov og den teknologiske udvikling, men også at leve op til strenge lovkrav – især på ESG-fronten. Et område som GRAKOMs medlemmer satte i gang for mange år siden og har arbejdet med kontinuerligt.

’Jeg er stolt af at være formand for en forening, der har udviklet sig til at være en førende grøn erhvervsorganisation og en vigtig aktør i den grønne omstilling’
Jesper Jungersen, formand GRAKOM

GRAKOMs grønne omstilling

I de første mange år af GRAKOMs levetid var den grafiske branche kendetegnet ved mange medarbej dere og en stærk faglig organi sering, og der fandt også en del strejker sted. Men med de teknolo giske fremskridt kom maskinerne til at overtage flere og flere af de opgaver, som tidligere var medar bejdernes manuelle arbejde. Det førte til, at der kom flere maskiner, der kunne betjenes af færre med arbejdere. Med flere maskiner i branchen og mere ro på medarbej derforhold, begyndte GRAKOM at fokusere mere på maskinernes miljømæssige påvirkning. Sammen med Grafisk Forbund adresserede man i starten af 1990’erne arbejdsmiljøproblemer relateret til brugen af vaskemidler. Siden dengang har GRAKOM arbejdet systematisk med at forbedre miljøet i branchen.

Det giver en stor styrke, at vi står sammen, at vi kan dele viden, samarbejde og blive inspireret på tværs af branchen og markedet’
Jesper Jungersen, formand GRAKOM

Det er en stolt formand, der ser tilbage på organisationens mangeårige historie og udvikling, og som nu ser fremad mod en branche i fortsat forandring, hvor GRAKOM spiller en central rolle i at samle, styrke og rådgive virksomhederne. Gennem årene har GRAKOM udviklet sig fra en klassisk arbejdsgiverorganisation for den grafiske industri til en bredere erhvervs- og brancheorganisation, der favner hele kommunikationsindustrien.

Fokus på grøn omstilling

Samtidig har der været et stadigt større fokus på den grønne omstilling, hvor GRAKOM hjælper medlemmerne med at navigere i nye krav, investere i bæredygtige løsninger og dokumentere deres klimaaftryk.

”Både i min og mine forgængeres tid har vi trinvist arbejdet på at udvikle os til en endnu stærkere og mere værdifuld organisation for vores medlemmer. Vi har fulgt med udviklingen og vores medlemmers bevægelse og rejse. Derfor favner vi i dag hele kommunikationsindustrien – både som arbejdsgiver- og brancheorganisation,” siger Jesper Jungersen, der har været formand for GRAKOM siden 2019, og som i alt har siddet i bestyrelsen i 22 år.

Han fortsætter:

”Det giver en stor styrke, at vi står sammen, at vi kan dele viden, samarbejde og blive inspireret på tværs af branchen og markedet.”

Nye brancher er kommet til i kommunikationsindustrien, det styrker fællesskabet Præcis ligesom markedet for kommunikationsydelser har undergået en enorm forandring, har GRAKOM også forandret sig og er hele tiden fulgt med udviklingen. Der er blevet færre klassiske trykkerier, både pga. opkøb i branchen og pga. digitaliseringen, der har ført til langt færre trykopgaver.

Flere trykkerier har derfor udvidet forretningen til at omfatte langt bredere kommunikationsopgaver end blot det trykte medie. Nogle har udvidet med emballage, andre med reklameopgaver. Dermed kom man også i konkurrence med – og i samme branche som – andre virksomheder som reklamebureauer og emballagevirksomheder.

Den udvikling har GRAKOM forholdt sig aktivt til og justeret kursen efter.

”Udviklingen er sket i takt med, at den værdikæde, som vores medlemmer traditionelt var en del af, har vokset sig større. Vi står i dag med en organisation, der spænder vidt fra trykkerier, emballageproducenter, skiltevirksomheder, serigrafi- og tekstiltrykvirksomheder, bureauer, medier, reklameartikelproducenter, distributører, underleverandører til kommunikationsindustrien og meget andet.”

Rådgivning og service har ændret sig Også den rådgivning og service, som organisationen har givet medlemmerne, har gennem årene ændret sig i takt med markeds- og samfundsudviklingen.

”Vores organisation har gennem 150 år rådgivet medlemmerne. Det er på ingen måde nyt. Vi stod i de første mange år stærkt

på overenskomstarbejde og arbejdsretssager. Med tiden er der blevet væsentligt færre arbejdsnedlæggelser og konflikter, og GRAKOMs medarbejdere bruger i stedet deres ekspertise på at rådgive bredere og om flere og andre forhold,” siger Jesper Jungersen.

GRAKOMs rådgivning afspejler kommunikationsindustriens udvikling I omkring 30 år har miljøarbejdet – som i dag går under betegnelsen ESG – fyldt rigtig meget, som gennem den nu seks mand store ESG-afdeling rådgiver medlemmerne til kontinuerligt at investere i grønne teknologier og materialer.

”ESG er klart blevet det område, der er mest fokus på hos GRAKOM, og vi skal fortsætte med at gøre den danske grafiske branche endnu grønnere, selvom vi i dag står stærkt i international sammenhæng,” siger Jesper Jungersen og fortsætter:

”Det er et område, vi prioriterer rigtig højt i GRAKOM. Der bliver stillet store krav til virksomhederne, og GRAKOM har historisk vist, at vi har været dygtige til at være fremme i skoene og hjælpe vores medlemmer, og det skal vi selvfølgelig blive ved med.”

ClimateCalc - et af de mest benyttede værktøjer i Europa Jesper Jungersen nævner som eksempel ClimateCalc, som blev udviklet af GRAKOMs EGS-afdeling, og som senere i samarbejde med Intergraf blev spredt ud i hele Europa. I dag er ClimateCalc det mest benyttede værktøj blandt europæiske trykkerier til beregning af tryksagers carbon footprint.

”Jeg er stolt af at være formand for en forening, der har udviklet sig til at være en førende grøn erhvervsorganisation og en vigtig aktør i den grønne omstilling,” slutter Jesper Jungersen.

Aller har været med fra starten

Et af de første medlemmer var Carl Allers Etablissement, i dag Aller Media. For Aller Media har det gennem alle årene været vigtigt at være medlem af GRAKOM, både fordi virksomheden traditionelt har haft mange medarbejdere på den grafiske overenskomst, og fordi GRAKOM bidrager ift. forlagets overenskomst med journalisterne. Endelig fordi GRAKOM bidrager med uvurderligt lobbyarbejde på vigtige politiske agendaer, fortæller Jesper Jungersen, der har været formand for GRAKOMs bestyrelse siden 2019.

”Vi har haft en person siddende i bestyrelsen i rigtig mange år før min tid. Og da jeg blev ansat for 22 år siden, var det faktisk en del af jobbet, at jeg forventedes at indtræde i bestyrelsen for Grafisk Arbejdsgiverforening,” siger Jesper Jungersen. Dengang var trykkeriet en del af Aller. Siden blev det udskilt som Aller Tryk, hvor Jesper Jungersen har været adm. direktør lige indtil for ganske nylig. Trykkeriet blev solgt til Stibo tidligere i år, og Jesper Jungersen er nu rykket ind hos Aller Media som direktør og fortsætter derfor også som bestyrelsesformand hos GRAKOM på syvende år. Før det var han næstformand i otte år. I alt har han siddet i bestyrelsen i 22 år.

GRAKOMs ældste medlemsvirksomheder

Der findes en lang række GRAKOM-medlemmer, der har været med helt tilbage – og længere endnu – til dengang, foreningen blev etableret i 1875. Virksomheder som stadig eksisterer i dag.

Fx medlemsvirksomheder som Bording (1792), Stibo (1794, oprindeligt Aarhus Stiftsbogtrykkeri), Hertz Bogtrykkergården (1828), Schur (1846) og Aller (1873).

Andre medlemsvirksomheder har også rigtig mange år på bagen, selvom de ikke er med helt tilbage fra starten i 1875. Fx Strandbygaard (1898), Langenberg (1914) og Aars Avis & Centraltrykkeriet (1927).

Det er ikke usædvanligt, at nuværende medlemsvirksomheder har flere generationer bag sig. Det gælder fx Fjerritslev Tryk (1899) og C. Jul. Uttenthal, der begge nu drives af fjerde generation, samt Laursen Grafisk (1813), der drives af tredje generation.

Opkøb i branchen betyder, at mange virksomheder lever videre, dog under andre former. Det illustreres fx af Stibos opkøb af Rosendahl og det helt nye opkøb af Aller Tryk – og derimellem kunne nævnes rigtig mange. På den måde er mange grafiske virksomheder forblevet en del af en branche, som i den grad har formået at udvikle sig. En udvikling, der igennem alle årene vidner om vedholdenhed, hårdt arbejde og konstant tilpasning.

De grafiske organisationers udvikling siden dannelsen af Foreningen af danske Bogtrykkere i 1875

21. januar 1875

Foreningen af danske Bogtrykkere blev dannet

12. maj 1895

Dansk Provins Bogtrykkerforening blev dannet

7. november 1897

Dansk Litograflaug blev dannet

1898

Bogtrykkerforeningen af 1898 blev dannet

1. april 1903

Københavns Bogtrykkerforening blev dannet

1849

Grundloven underskrives og sikrer ytringsfriheden

Sammenslutningen af Foreningen af danske Bogtrykkere og Bogtrykkerforeningen af 1898

15. september 1903

Kemigraflauget i Danmark blev dannet

1. april 1970

Reprolauget i Danmark blev dannet

Sammenslutning af Kemigraflauget i Danmark og Dansk Litograflaug

12. november 1970

Bogbinderlauget i Danmark blev dannet

Fusion mellem Bogbinderlauget i København og Centralforeningen af bogbindermestre i Provinsen

(Kjøbenhavns Bogbinderlaug (1646), Odense Bogbinderlaug (1694), Aarhus Bogbinderlaug)

Opfindelsen

Danmarks første TV-udsendelse

27. april 1983

kommer på internettet

Grafiske Organisationer (GO) – et administrativt samarbejde mellem Reprolauget i Danmark, Københavns Bogtrykkerforening og Bogbinderlauget i Danmark

Maj 1986

GO – Grafiske Organisationer får selvstændigt virke som arbejdsgiverorganisation, men laugssamlinger og generalforsamlinger i nedennævnte bliver fortsat øverste myndighed for GO: Reprolauget i Danmark, Københavns Bogtrykkerforening og Bogbinderlauget i Danmark.

Februar 1990

GO – Grafiske Organisationer består nu af brancheforeningerne GO-FORM, GO-TRYK og GO-BOGBIND

Reprolauget i Danmark omdannes til GO-FORM, Københavns Bogtrykkerforening omdannes til GO-TRYK og Bogbinderlauget i Danmark omdannes til GO-BOGBIND.

14. maj 1991

Grafisk Arbejdsgiverforening

Fusion mellem Dansk Provins Bogtrykkerforening og GO – Grafiske Organisationer bestående af brancheforeningerne GO-FORM, GO-TRYK og GO-BOGBIND´

2014

GRAKOM

Grafisk Arbejdsgiverforenings aktiviteter videreføres i henh. GRAKOM Arbejdsgivere og GRAKOM

2025

1996

Smartphones kommer til Europa og ti år efter følger de sociale medier

GRAKOM er erhvervsorganisation for hele kommunikationsindustrien i Danmark, herunder grafiske virksomheder, trykkerier, emballageproducenter, skiltevirksomheder, serigrafi- og tekstiltrykvirksomheder, bureauer, medier, reklameartikelproducenter, underleverandører til kommunikationsindustrien og meget andet.

dermed blev generativ kunstig intelligens tilgængelig for alle

Grafisk Branche -en del af grakom
’Fælles for os alle er en stærk interesse

i markedet for kommunikationsløsninger’

’Vi står som forening stærkt i dag, hvor vi omfatter hele kommunikationsindustrien’

næstformand i GRAKOM

GRAKOMs næstformand, Thomas Søby, ser en stor fordel i, at mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder sælger ydelser og produkter, der går på tværs af kommunikationsindustrien

”Vi står som forening stærkt i dag, hvor vi omfatter hele kommunikationsindustrien.”

Sådan siger Thomas Søby om GRAKOM, hvor han siden 2019 har været næstformand i GRAKOMs bestyrelse. Desuden er han kontaktdirektør og partner i Buchs.

Buchs er netop et eksempel på en virksomhed, der gennem tiden har udviklet sig fra primært at have fokus på klassisk trykkerivirksomhed til også at omfatte nært beslægtede kommunikationsydelser som reklame, design, digital kommunikation, emballage, labels og skilte. Ligesom GRAKOM har gjort med branchefællesskaberne Grafisk Branche, FESPA Denmark, Dansk Promotion og Creative Club.

”Med tiden har flere og flere grafiske virksomheder valgt at outsource selve trykdelen og gå videre ad fx den kreative vej. Den udvikling har gradvist gødet jorden for, at man i foreningen har kunnet tiltrække andre typer kommunikationsvirksomheder ved, at de kunne få et fællesskab i GRAKOM. Fordi vi selv har skiftet fra at være et rent trykkeri til at gå mere i den kreative retning, har vi også haft brug for at komme i netværk med andre typer virksomheder end kun trykkerier,” siger Thomas Søby.

Vi lever alle sammen af kommunikationsmarkedet

Det er især ved at bringe de forskellige virksomhedstyper og hele værdikæden i kommunikationsindustrien sammen, at GRAKOM som forening virkelig kan rykke noget, mener Thomas Søby:

”Vi lever alle sammen af kommunikationsmarkedet, og der er jo netop mange virksomheder, der lige som Buchs, sælger produkter eller ydelser, som går på tværs af kommunikationsindustrien. Udover at GRAKOM er til stede med rådgivning, service og interessevaretagelse, kan vi som forening også hjælpe medlemmerne til at få langt mere glæde af hinanden. Kommunikation hører jo sammen og ved at vores medlemmer fx deltager i

’Forskellighed er en styrke, for den skaber et dynamisk fællesskab, hvor virksomheder kan inspirere hinanden, dele viden, opbygge netværk og udvikle nye forretningsmuligheder’
Thomas Søby, kontaktdirektør, Buchs

arrangementer på kryds og tværs, kan de lære hinanden bedre at kunde og få glæde af samarbejde.”

Han tilføjer:

”Derfor har vi stor gavn af GRAKOM, hvor både ledelse og medarbejdere har adgang til specialistviden, inspiration og netværk.”

Forskelligheden er en styrke

I dag rådgiver GRAKOMs eksperter om en bred vifte af områder, herunder miljø, klima, certificeringer, ledelsessystemer, ESG, personalejura, uddannelse, arbejdsmiljø og meget mere. Denne viden er afgørende for mange medlemmer – både i hverdagen og i den strategiske udvikling af deres forretning.

Thomas Søby fremhæver netop ESG-rådgivning som bare et af de områder, som alle GRAKOMs medlemstyper kan få stor gavn af: ”Som virksomhed skal man selv leve op til forskellige ESG-krav. Enten fordi lovgivningen kræver det, eller fordi dine kunder eller leverandører kræver det. Andre af GRAKOMs medlemmer rådgiver om miljøvenlig kommunikation og i det tilfælde kan man også få stor gavn af den viden, der er samlet hos GRAKOMs seks mand store ESG-afdeling.”

Han tilføjer:

”GRAKOM holder også webinarer, fysiske kurser, konferencer, messerejser og konkurrencer om rigtig mange forskellige faglige emner inden for hele kommunikationsindustrien. Vi har også vores eget fagmedie, Bureaubiz. Alt sammen bidrager til at øge fællesskabet og vidensniveauet blandt medlemmerne.”

Næstformanden ser en stærk fremtid for GRAKOM:

”Fælles for os alle er en stærk interesse i markedet for kommunikationsløsninger. Og netop forskelligheden er en styrke – for den skaber et dynamisk fællesskab, hvor virksomheder kan inspirere hinanden, dele viden, opbygge netværk og udvikle nye forretningsmuligheder.”

Om Buchs

Buchs blev grundlagt i 1879 og opkøbte gennem de tidlige år andre trykkerier. Men i 1981 så man et behov for at udvide sine ydelser. Det skete ved at opkøbe et reklamefotofirma, og i 1986 tilføjede man yderligere kompetencer til Buchs ved at købe et reklamebureau som i 1997 blev efterfulgt af opkøbet af et webbureau. I 2006 gik man igen helt nye veje ved at stifte en layoutvirksomhed i Vietnam. 11 år efter, nemlig i 2017 er det skilteområdet man købte op i og i 2023 udvidede man igen ydelserne med etiketter gennem etableringen af Buchs Labels. Buchs er i dag til stede med reklamebureau og produktion i Randers, reklamebureauet Skabertrang i Silkeborg og design- og produktionsafdelingen i Ho Chi Minh City, Vietnam.

Sådan blev forløberen til GRAKOM dannet

Læs her, hvordan forløbet var op til dannelsen af Foreningen af danske Bogtrykkere, der stiftedes i 1875. Indholdet er fra ”Københavns

Bogtrykkerforening gennem 40 år”, som blev udgivet i anledning af Københavns

Bogtrykkerforenings 40 års Stiftelsesdag i 1903 samt fra ”Dansk Provins Bogtrykkerforening 1895-1945” af E. Westphall fra 1945.

De første Samlingsbestræbelser i det danske Bogtrykfag udgaar fra de københavnske Typografers Side. Det sker i 1754 ved, at der oprettes en ”Liigkasse for Bogtrykkerkonstens Medlemmer i Kiøbenhavn”, hvori både Mestre og Svende kunne optages. Denne Kasse var – ifølge Oplysningerne i ”Typografernes Organisations Historie” – ude for adskillige Genvordigheder og var fra 1776 til 1794 obligatorisk for alle i Faget.

En Sygekasse oprettedes i 1792, og i 1806 fastsattes, at ingen kunde være i Sygekassen, uden også at være Medlem af Ligkassen – Det ses ikke bestemt, om den Understøttelsesog Alderspension, der paabegyndtes 1815, har omfattet også Principalerne, men der er nogen Sandsynlighed for, at Mestrene har støttet Sagen, thi senere slaaes de nævnte Foretagender sammen under Navnet ”Bogtrykkernes forenede Understøttelses- samt Rejse- og Alderspensionskasse”. Denne Kasse bestod længe, men ophævedes saa, fordi den ikke svarede sig. – Hermed synes også det væsentligste Foreningsfællesskab mellem Mestre og Svende at glide ud.

Stadig med Typografernes Organisationshistorie som Kilde kan fortælles, at i Begejstringsaaret 1848 etablerede Københavns

Typografer en Strejke, som tabes på Grund af manglende Midler og Sammenhold. – Om end man i denne Forbindelse ikke hører Tale om nogen Mester-Sammenslutning, må der dog – i Modsætning til Svendene – have været Mester-Sammenhold, eftersom Arbejderne taber!

Den 12. Juni 1869 stiftedes den typografiske Forening, men at man ikke dermed forbandt noget agressivt Formaal, viser Foreningens første Love, iflg. Hvilke saavel Principaler som Typografer kan blive medlemmer, og blandt Foreningens Formaal nævnes heller intet om Forbedring af Arbejdernes materielle Vilkaar. Arbejdslønnen laa den Gang paa 22-24 Øre pr. 100 n med en Ugeløn af 15-16 Kr., og i Tusindbetalingen var endda inkluderet gratis Kolumnetitler, Justering, Korrigering, Formslutning, Oprømning osv.

Efter at den typografiske Forening i København var stiftet med J. F. Jensen som Formand, blev der agiteret trindt om, ogsaa blandt Provinsens Typografer.

Paa det Tidspunkt fandtes i København 43 Bogtrykkerier, der tilsammen beskæftigede 348 Sættere og 78 Trykkere samt 85 Sætterog 29 Trykkerlærlinge. Hen på Efteraaret 1871 kom det Bogtrykkerne for Øre, at Typogra-

ferne var ved at udarbejde Forslag til en Sætter-Tarif, og for at komme dem i Forkøbet indbød nogle af Bogtrykkerne til et Møde den 19. November 1871, hvor 16 Kolleger var kommet til Stede. Man enedes her om fra 1. Januar 1872 at tilbyde Typograferne en Forhøjelse af Sætterlønnen fra 22-24 Øre pr. 1000 n til 26-28 Øre, henholdsvis for trykt og skrevet Manuskript, og desuden Godtgørelse for Forfatterens Ændringer i Korrekturen.

Dette viste sig at være klog Taktik, for Typograferne vedtog med alle Stemmer mod 7 en Resolution, saalydende:

”Forsamlingen udtaler sin Tak for den Prisforhøjelse og Korrekturgodtgørelse for Forfatterens Fejl, som 16 af Københavns Principaler vil give fra den 1. Januar 1872. Vi haaber, at de også vil tage de andre paapegede Mangler under Overvejelse, og at det givne Eksempel vil blive efterfulgt af de øvrige Principaler.” Hermed var der dog kun opnaaet Fred et Par Aar, thi den 3. December 1873 udarbejdede et af Typograferne nedsat Udvalg et Udkast til en Sætter-Tarif. Kravet blev først afvist, men i 1874 enedes man endelig om Nedsættelse af et Fællesudvalg bestående af fem Mand fra hver Side. For Bogtrykkerne valgtes F. Dreyer, Jacob Græbe, H.C.V. Lauritzen, O.C. Olsen og

Andr. Thiele. Græbe valgtes til Formand og Typograf Th. Sørensen til Sekretær. Efter at have afholdt 10 Møder naaede man til Enighed om den første Tarif mellem københavnske Bogtrykkere og deres Arbejdere. Denne Tarif indeholdt kun 14 Paragrafer og gjaldt alene for Værk- og Accidenssættere. Der var ingen Bestemmelse om, hvor længe den skulde gælde, og den indeholdt intet Opsigelsesvarsel. Arbejdstiden var fastsat til 10 Timer, men uden Begrænsning med Hensyn til Arbejdsdagens Begyndelse eller Ophør. Der var ingen Minimalløn tariferet, men der var fastsat en Tusindbetaling af 26-28 Øre. Hverken Overarbejde eller Søndagsarbejde eller gensidig Opsigelsesfrist var tariferet. Heller ikke Trykkernes eller Dagbladsætternes Forhold blev berørt af Tarifen, idet det nedsatte Fællesudvalg erklærede sig inkompetent til at forhandle herom, men Udvalget udtalte dog, at ”det maa betragte det som ønskeligt, at der ved Sætningen af dagligt udkommende

Aviser beregnes en højere Betaling pr. 1000 Bogstaver, og at de Sættere, som venter paa senere indløbende Depecher og Referater o.s.v., erholder en passende Godtgørelse.” Tarifen traadte i Kraft den 1. Januar 1875.

Samtidig blev der af Bogtrykkerne udsendt til deres Kunder et Cirkulære, der motiverede Prisforhøjelsen som Følge af den nye Tarif, og som sluttede med følgende Udtalelse: ”De fleste af Hovedstadens Bogtrykkere have ved Bekjendtgørelse i flere Aviser bragt dette til almindelig Kundskab. Dog er det ikke muligt forud at angive Priisforhøjelserne procentviis, fordi disse Bestemmelser til en vis Grad forandrer Grundlaget, som tidligere bestemte Priisberegningen for Bogtryk.”

Havde Principalerne Danmark over indtil daværende Tidspunkt følt sig stærke hver for sig, kom der nu Fart i Samlingsbestræbelserne. De Forhandlinger, der var gaaet forud for Tarifens Vedtagelse, førte til, at man fra Bogtrykkernes Side begyndte at indse Nødvendigheden af at stå sammen, og da d’Herrer Sally B. Salomon, O.C. Olsen og Jacob Græbe kaldte såvel københavnske som Provinsbogtrykkere sammen til et konstituerende Møde den 21. Januar 1875 med det Formaal at faa dannet en Principalforening i Bogtrykfaget, efterkom 19 Firmaer Indbydelsen, og Foreningen af danske Bogtrykkere blev stiftet.

Paa et Møde tre Uger senere vedtoges de af det nedsatte Lovudvalg udarbejdede Love paa i alt 14 Paragrafer. Foreningens Formaal skulde efter Lovenes § 1 være, at varetage Principalernes og Arbejdernes Interesser.

Dette Formaal skulde søges opnaaet ved

1. Konsekvent Gennemførelse af Overenskomster, der er truffet mellem Arbejderne og Principalerne og fast Sammenslutning imod Overtrædelse deraf fra hvilken som helst Side.

2. Ordning af Lærlingeforholdet grundet paa retsgyldige Kontrakter.

3. Oprettelse af en Fagskole, hvortil samtlige Foreningens Medlemmer skulde bidrage i Forhold til deres Sætterlærlinges Antal.

4. Oprettelse af en Voldgiftsret til Afgørelse af Stridsspørgsmaal mellem Bogtrykkere og Typografer.

’De Forhandlinger, der var gaaet forud for Tarifens Vedtagelse, førte til, at man fra Bogtrykkernes Side begyndte at indse Nødvendigheden af at stå sammen, og da d’Herrer

Sally B. Salomon, O.C. Olsen og Jacob Græbe kaldte såvel københavnske som Provinsbogtrykkere sammen til et konstituerende Møde den 21. Januar 1875 med det Formaal at faa dannet en Principalforening i Bogtrykfaget, efterkom 19 Firmaer Indbydelsen, og Foreningen af danske Bogtrykkere blev stiftet’

Kontingentet fastsattes til 12 Kr. aarlig for københavnske Medlemmer og 6 Kr. for Provins-Bogtrykkere. Grundet på Klager over det høje Kontingent blev det dog senere nedsat til henholdsvis 6 og 4 Kr. aarlig. Firmaernes Stemmetal bestemtes i Forhold til det Antal Typografer, Vedkommende beskæftigede, nemlig for indtil 6 én Stemme, for 7-12 to Stemmer o.s.v., dog at ingen kunde afgive flere end seks Stemmer.

Som første Styrelse valgtes Sally B. Salomon, F. Dreyer, O.C. Olsen og Jacob Græbe med Salomon som Formand. Foreningen talte ved sin Start 27 københavnske Bogtrykkere og 7 fra Provinsen. Den typografiske Forening havde den 1. Marts 1876 635 Medlemmer, hvoraf 449 i København og 186 i Provinsen. Den nydannede Forening gik straks i Gang med at løse de i Lovene stillede Opgaver. Der blev valgt to Medlemmer til Voldgiftsretten. Der opnaaedes Enighed om ensartet Lærlingeløn: 3,4,5, 6 og 7 Kr. ugentlig, og det vedtoges at indføre en Erklæring, som enhver Typograf skulde være pligtig at

underskrive ”ved Tiltrædelse af Kondition. Bogtrykker B. Salomon, København, var den nye Bogtrykkerforenings Formand, men allerede den 9. Oktober 1876 mødte han i Anledning af et af ham fremsat Tarifforslag saa stærk Kritik paa en Generalforsamling, at han i Vrede nedlagde sit Formandshverv, som derefter 1876-84 varetoges af Kancelliraad Fr. Hostrup Schultz. – Justitsraad O. C. Olsen sad derefter som Formand 1884 – 98. I O. C. Olsens første Formandsaar indtraadte en Del provinsianske Bogtrykkere i Landsforeningen. Der eksisterer fra dette Tiaar i Foreningen af danske Bogtrykkere ikke nogen Medlemsfortegnelse, men fra et Bogtrykkermøde i København i Udstillingsaaret 1888 ses følgende at have deltaget:

Red. Welsch, Holsterbro

J. Mohr, Præstø

Chr. G. Odense, Aalborg Colberg, Rønne

Drackenberg, Hillerød

S. Backhausen, Aarhus

A. Rasmussen, Ringkøbing

C. V. Petersen, Næstved

Laur. Bech, Aarhus

J. Christensen, Fredericia

Skaarup, Nykøbing F.

H.L.A. Mammen, Aarhus

C. C. Milo, Odense

Arnold Jørgensen, Horsens

C. Græbe, København

A.E. Kihl

Egmont H. Petersen

Th. Nielsen

L. E. Thomsen

N. Herdahl

Nielsen & Lydiche

Hannover

O. C. Olsen (Foren. Formand)

Thiele

N.G. Calberg

A. C. Olsen

Chr. Birch

Chr. Backhausen

P. M. Keller

Tauber

C. A. Rasmussen

Rosenberg

A. W. Henningsen

J. Nielsen

F. Dreyer (Foren. Kasserer)

V. F. Levison

J. V. Møller.

Foreningen talte det nævnte Aar 51 Medlemmer, deraf 28 i København, 23 i Provinsen.

’I

150 år har GRAKOM hjulpet sine medlemmer med at navigere i et marked med stigende krav og konstant forandring’

Statsministeren, professoren og trendforskeren mener, at trykte medier kan noget, som digitale medier ikke kan. Det betyder ikke, at vi slet ikke skal have digitale medier. Men vi skal værne om det, som de trykte medier kan. Det er GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen, ikke overraskende, helt enig i.

’Vores ekspertise og erfaring med trykt kommunikation er fundamentet for, hvordan branchen kan understøtte både demokratiet og erhvervslivet i en tid, hvor informationens troværdighed er på spil’

”Lige så vigtig som den militære oprustning er, lige så vigtigt er det med den åndelige oprustning.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen i TV 2-indslaget Verden i opbrud – Danmark samles. Hun tilføjede: ”Vi skal læse avis og gammeldags bøger, høre radioavis og se troværdigt tv.”

Statsministeren uddybede med, at falske nyheder og påvirkningskampagner fra internetrobotter på de sociale medier gør, at man får brug for trykte informationer, som vi kan stole på.

GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen, deler statsministerens observationer.

"Vi oplever, at digital information kan være præget – og desværre i stadigt højere grad – af fake news, eller i hvert fald at det er svært at verificere kilderne bag informationerne. I modsætning hertil er trykte medier håndgribelige og tilbyder en sikkerhed, som digitale platforme ikke altid kan levere.”

’Vi skal læse avis og gammeldags bøger, høre radioavis og se troværdigt tv’

Udtalelse af statsminister Mette Frederiksen i TV 2- indslaget

"Verden i opbrud - Danmark samles" fra 16. marts 2025

Professor: Trykte medier signalerer troværdighed

Også professor i markedsføringsret og digitale transformationer på Aalborg Universitet, Jan Trzaskowski, mener, at trykte medier signalerer en troværdighed, som digitale platforme ofte mangler.

”Problemet er ikke selve den digitale teknologi. Det er snarere, at internetplatformene opererer ud fra forretningsmodeller, som undergraver den demokratiske debat. Jeg er dybt bekymret over, at den offentlige samtale i så høj grad foregår på tech-giganternes platforme.”

Jan Trzaskowski tilføjer:

”I kontrast hertil kræver trykte medier – både publicistiske og kommercielle – en ægte indsats og investering i kvalitet, fordi omkostningerne ved tryk forudsætter, at man gør sig umage. Det er denne kvalitet og omtanke, der sikrer en meningsfuld debat og seriøs formidling af information."

Man overser, at teknologi er designet til kortvarig brug

At vi allerede i et stykke tid er gået alt for langt ad digitaliseringens vej, påpegede undervisningsminister Mattias Tesfaye sidste år i GRAKOMs medlemsmagasin som reaktion på de danske elevers faldende læsefærdigheder:

”Danske skoleelever er blandt dem, der bruger mest tid på skærme. Den udvikling er jeg modstander af. Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt. Vi skal have bøgerne tilbage,” lød det fra Mattias Tesfaye.

Det er vand på professor Jan Trzaskowskis mølle:

”Det er faktisk en af mine kæpheste. Det er fejlagtigt at tro, at man bare kan erstatte bøger med skærme i skolen. Tablets holder ikke særligt længe i børns hænder, og man overser, at digital teknologi kræver vedlige-

holdelse, support, udskiftning og – ofte – dyre licenser med løbende omkostninger. En bog kan holde i årtier uden ekstraomkostninger.

Og det trykte medie lægger desuden i højere grad op til fordybelse, bl.a. fordi det ikke trætter på samme måde.”

Trendforsker: Vi ser lige nu, at salget af analoge produkter stiger voldsomt

Trendforsker Mads Arlien-Søborg ser en tydelig tendens omkring, at forbrugerne i højere grad efterspørger ting, der er håndgribelige.

”Det kan for eksempel være i form af et fysisk produkt som alternativ til en app. Mange har et nostalgisk ønske om at kunne sidde med noget i hænderne.”

Han tilføjer:

”Jeg ser det som en form for modreaktion mod de seneste 10-15 år, hvor en stor del af vores samfund er blevet digitalt. Folk fra generation Z og fremefter har et stort analogt behov, og derfor ser vi lige nu, at salget af analoge produkter som for eksempel analoge kameraer, rejseguides, notesbøger, kuglepenne, magasiner og bøger stiger voldsomt.”

Også Carina Christensen tror, at de trykte medier får en genopblomstring.

”Måske ikke på det niveau, der var engang, men i usikre tider søger vi mod det sikre, og trykt information repræsenterer en hel anden troværdighed end de store techgiganters platforme.”

Hun tilføjer:

”Det trykte medie fungerer som et anker i en ellers flydende digital hverdag. Det giver mulighed for at fordybe sig i emner og opnå en dybdegående forståelse, som er svær at finde i den konstante informationsstrøm, der er online. GRAKOMs lange historie med trykte medier viser, at troværdighed og kvalitet ikke kan komprimeres til blot et digitalt tryk.”

Der er stadig brug for en forening som GRAKOM

I en tid med ekstremt komplekse lovkrav og øgede krav til dokumentation både på ESG-området og ift. persondata samt med øget brug af kunstig intelligens, er det vigtigt, at virksomhederne i kommunikationsbranchen har et sted, hvor de kan bruge hinanden og stå stærkt sammen, og derfor er der brug for en forening som GRAKOM, siger Carina Christensen og tilføjer:

”I 150 år har GRAKOM hjulpet sine medlemmer med at navigere i et marked med stigende krav og konstant forandring. Vores ekspertise og erfaring med trykt kommunikation er fundamentet for, hvordan branchen kan understøtte både demokratiet og erhvervslivet i en tid, hvor informationens troværdighed er på spil,” siger Carina Christensen. Hun tilføjer:

”Det betyder på ingen måde, at vi skal forsage de digitale medier, men de skal sammen med de trykte medier fungere for både markedsføring af erhvervslivets produkter samt for kritisk tænkning og samfundsdebat.”

Uddannelse og faglighed binder branchen sammen

DMJX' nye domicil på Amager

GRAKOM og DMJX har i mange år haft et tæt samarbejde om at uddanne ledere og medarbejdere til den grafiske industri. Det er sket igennem udvikling af fuldtidsuddannelser, efter- og videreuddannelser og kurser. Faktisk var det datidens GRAKOM, der som De Grafiske Fags Sammenslutning tog initiativ til at etablere Den Grafiske Højskole. Uddannelserne har sidenhen ændret sig markant på højskolen, fordi den grafiske branche og beslægtede brancher har ændret sig. Her er et kort overblik over den fælles historie.

Det hele startede i 1941, da de ni arbejdsgiverorganisationer fra den grafiske industri slog sig sammen i De Grafiske Fags Sammenslutning (DGFS) med det hovedformål at skabe det økonomiske og faglige grundlag for oprettelsen af Den Grafiske Højskole (DGH). Der var behov for uddannede folk, der kunne overtage de grafiske virksomheder ved generationsskifte. Det lykkedes, og man erhvervede sig en grund i Julius Thomsens Gade i København og udarbejdede et projekt for opførelsen af skolen.

Den 2. september 1943 begyndte 70 elever på en teknisk, økonomisk og humanistisk uddannelse bestående af fire moduler: Efterårsklassen, Vinterklassen, Avisklassen og Afgangsklassen, en struktur som efterhånden udviklede sig til fuldtidsstudiet Det Almene Studie, som tog halvandet år.

I 1976 overflyttedes Den Grafiske Højskole fra Handelsministeriet til Undervisningsministeriet, og skolens status ændredes fra teknologisk institut under ledelse af DGFS til en uddannelsesinstitution med statsfinansiering og egen bestyrelse. Så i 35 år var DGH privatfinansieret af industrien.

I 1956 udbød DGH en ny uddannelse i Grafisk Formgivning, som var en kreativ grafisk designeruddannelse. DGH havde nu to uddannelser.

I 1987 ændrede Det Almene Studie navn til Grafisk Teknik og Økonomi (GTØ), og uddannelsen blev toårig. Den ændrede igen navn i 1999 til Grafisk Teknologi og Ledelse (GTL). Begge DGH’s uddannelser blev forlænget til tre år. I 2003 ændrede GTL-uddannelsen navn til Medieproduktion og Ledelse (MPL), mens Grafisk Formgivning ændrede navn til Grafisk Kommunikation. Begge uddannelser blev godkendt som professionsbacheloruddannelser.

Efteruddannelsesmuligheder fra 19502011

I perioden 1950-1974 udbød højskolen et efteruddannelsesdiplom i Bogtrykkerfagets Mesterprøve, som i 1975 ændredes til Grafisk Arbejdslederuddannelse (GAU), der med sine ca. 360 undervisningstimer lå på niveau med datidens merkonom- og teknonomkurser. I år 2000 blev GAU ændret til en såkaldt åben uddannelse under navnet Grafisk

Åben Uddannelse (GÅU). Ni år senere, i 2009, skiftede GÅU navn og status til Mediefag, som frem til 2011 gav mulighed for at tage en fuld linje bestående af ni fag og et afsluttende projekt. I 2005 overtog Den Grafiske Højskole Grafisk Arbejdsgiverforenings lederkursus og udviklede det til en etårig Åben Uddannelse i Media Management, som blev udbudt frem til 2011.

I 2008 fusionerede Den Grafiske Højskole med Journalisthøjskolen under navnet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Siden 1941 har GRAKOM haft en plads i skolens bestyrelse, i dag repræsenteret af GRAKOMs næstformand Thomas Søby, der selv er uddannet fra Den Grafiske Højskole. I øvrigt ligesom GRAKOMs formand Jesper Jungersen.

TIDLIGERE FORMAND FOR GRAFISK

ARBEJDSGIVERFORENING, PALLE ROSENDAHL:

’Digitaliseringen ændrede branchen, men har også budt på muligheder’

”Overkapacitet af maskiner har været et vilkår i den grafiske branche i mange år. På et tidspunkt begyndte man at dumpe priserne for at fylde maskinerne op. Men det gik ikke i længden. Derfor førte overkapaciteten til, at branchen begyndte at tilpasse sig gennem optimering og opkøb. Virksomheder og produktioner blev lagt sammen, maskiner og bygninger blev solgt fra, og medarbejdere blev fritstillet,” siger Palle Rosendahl, tidligere formand for Grafisk Arbejdsgiverforening. Han var også fjerde generation i Rosendahls, som i 2020 blev solgt til Stibo.

”Vi valgte selv omkring slutningen af 80’erne en strategi, hvor vi opkøbte virksomheder for at bringe overkapaciteten ned, og samtidig fik vi andre kompetencer ind. Bl.a. købte vi en virksomhed i Odense, som lavede indlægssedler til medicinalindustrien. Og det område blev vi rigtig gode til det.”

En ny model i trykkeribranchen

Et produkt, der fik stor betydning for den grafiske branche, var Apples computer Lisa med grafisk brugerflade, der blev lanceret i 1983.

”Sammenlignet med de store dyre grafiske satssystemer var den yderst billig, og med den kunne man lave

noget grafisk arbejde, der var i orden. Vi købte den også for at se, hvad man kunne bruge den til. Typograferne var ikke helt tilfredse med kvaliteten og så ikke nogen fremtid i den teknologi, men det gjorde kunderne,” siger Palle Rosendahl, der samtidig betegner Apples første computer som begyndelsen til, at den grafiske branche mistede det tekniske monopol, hvor man skulle være faguddannet typograf for at betjene de traditionelle satssystemer.

”Vi havde altid holdt fanen højt i de grafiske uddannelser, ikke kun inden for typografi og billedbehandling, men også de øvrige fagområder som tryk og bogbind, men da Apple lancerede deres computere, først Lisa og et års tid senere også Macintosh'en, kunne folk selv lave trykklart materiale til deres annoncer til aviser, og brochurer.”

Netop det forhold, at kunderne nu selv kunne fremstille trykklart materiale, blev starten på en ny model i trykkeribranchen, nemlig online-tryk via internettet eller Lasertryk-modellen, som Palle Rosendahl kalder den, og som ud over offset-tryk også bestod af digitaltryk, og dermed kunne der trykkes i små oplag, uden at det blev fordyret. Og netop digitaliseringen har ændret branchen mest, men også budt på nye forretningsmuligheder, mener Palle Rosendahl.

’Det blev gammeldags med en arbejdsgiverforening, fordi de gamle modsætninger mellem arbejdsgiver og arbejdstager ikke eksisterer længere’

”De mange opkøb har selvfølgelig også ændret branchen – og jeg tror langt fra, at det er stoppet – men digitaliseringen har betydet, at man kunne outsource store grafiske produktioner til udlandet, fx tilbudsaviser, og det har sænket omkostningerne helt vildt. Samtidig har det givet muligheder for helt andre slags tryk, fx storformater og tryk på tekstiler.”

Palle Rosendahl tror ikke, at konsolideringen i branchen er forbi, og han tror, at trykkerierne bliver stadigt større.

”Internationale virksomheder, der har behov for tryksager, trækker deres leverandører med ud i verden. Det har vi set med Elanders, et stort trykkeri i Sverige, samt Nokia, der flyttede deres trykkeri med til Polen, så de kunne få tryksager inden for en time.”

GRAKOM har stor betydning for branchen

Palle Rosendahl synes, at GRAKOM har formået at fange tendenserne i tiden, bl.a. ved at ændre sig fra at være en arbejdsgiverforening.

”Det blev gammeldags med en arbejdsgiverforening, fordi de gamle modsætninger mellem arbejdsgiver og arbejdstager ikke eksisterer længere. I dag er der mere et samarbejde mellem HK og GRAKOM. Og GRAKOM formår at favne hele kommunikationsindustrien til gavn for alle typer medlemmer,” lyder det fra Palle Rosendahl, der sad i GRAKOMs bestyrelse i omkring 30 år.

Palle Rosendahl, tidligere formand for Grafisk Arbejdsgiverforening

JØRGEN KAILOW, DIREKTØR I KAILOW GENNEM EN MENNESKEALDER:

’I 90’erne kom der mere fokus på miljø’

”Dem der gør sig umage og ændrer sig i takt med udviklingen, de overlever.” Sådan siger Jørgen Kailow, adm. direktør i Kailow, som blev grundlagt i 1975 af Jørgen Kailow, hans søskende og hans far.

”Det har aldrig været nemt, men det har været sjovt,” siger Jørgen Kailow og fortæller om de første år, hvor der hele tiden var fokus på at sælge mere og mere, og hvor medarbejderne fik vin hver måned, når salget overgik måneden før. Og det skete stort set hver måned. Efterhånden blev det dog for dyrt, for der blev flere og flere medarbejdere.

Selvom der selvfølgelig stadig var fokus på salget, kom der i begyndelsen af 90’erne mere og mere fokus på miljøet:

”Der var ikke salg i at forbedre miljøet, men det betød alligevel meget for os, at vi producerede på en ordentlig måde, og at medarbejderne havde det godt. Samtidig rådgav GRAKOM os også til, at vi skulle have miljøcertificeringer. Så vi ansatte en kemiingeniør, og vi var nogle af de første, der blev CSR-certificeret.”

Siden har man hos Kailow ikke set sig tilbage, og man arbejder med miljø og certificeringer under navnet Print med Omtanke.

”Vi er stolte af vores bæredygtige arbejde og viser med glæde vores certifikater frem. Så når kunderne besøger os i Rødovre, kan de se dem hænge på vores væg,” lyder det fra Jørgen Kailow.

HANS THERP:

’Jeg er sikker på, at den grafiske branche stadig vil understøtte uddannelse, demokrati og kommerciel kommunikation’

Da censuren i slutningen af 1700-tallet begrænsede trykning af litterære værker, fandt F.E. Bording, der blev stiftet i 1792, en vej frem til at spille en rolle i at understøtte demokratiet. De begyndte at trykke skillingsviser, som var små tryksager med nyheder og underholdning. De blev solgt på gader og stræder for en skilling og er et tidligt eksempel på tryksagens betydning for demokrati og folkeoplysning.

Med grundlovens indførelse i 1849 blev ytringsfriheden sikret i Danmark, og udover litteratur begyndte Bording også at trykke kommercielle tryksager. Det trykte blev Bordings forretningsben indtil digitaliseringen, men både produkter og teknologier blev undervejs opfundet igen og igen.

”Vi har skiftet vores sortiment ud fem-ti gange pga. den teknologiske udvikling. Tænk, at vi i 1984 producerede rigtig meget karbonpapir, til nu hvor vi både rådgiver, eksekverer og leverer kommunikation på alle mulige tænkelige medietyper,” siger Hans Therp, der var adm. direktør i virksomheden fra 1984 til 2019.

Hans Therp har i dag overladt roret til sin søn, Bernt Therp, der for anden gang i virksomhedens historie bliver fjerde generation, der overtager ledelsen i Bording-koncernen.

Hos Bording ser man stadig positivt på fremtiden for kommunikationsindustrien:

”Jeg ser en fantastisk udvikling. Kunderne efterspørger hele tiden nye kommunikationsmuligheder, og vi fornyer hele tiden vores pallette. For nogle år siden var det aviser og tv, så blev det SoMe, og nu er det AI. Vi kommer til fortsat at se en udvikling af produkter, men uanset hvad er jeg sikker på, at den grafiske branche stadig vil kunne understøtte uddannelse, demokrati og kommerciel kommunikation.”

GRAKOMs organisation anno 2025

Jesper Jungersen Aller Media A/S Formand

Søren Henriksen Stibo Complete A/S

Bestyrelse Administration

Carina Christensen Administrerende direktør

Jan Stormer ESG-rådgiver

Peter Elgaard Balle Advokat (L)

Conny Junker Sekretær

Thomas H. Søby BUCHS A/S Næstformand

Niels Rask NS System A/S

Anne Mette Krog Leth Sekretær

Sacha Erhardtsen ESG-rådgiver

Niels Johannesen Advokat (L)

Betina Choy Økonomiassistent

Allan Werk WERKs Grafiske Hus a/s

René Rafn Hansen Effection A/S

Mark Williams Chef for ESG & bæredygtig udvikling

Jens Salhbrink Stud.medhjælper, ESG & bæredygtig udvikling

Anders Mosumgaard Udd. politisk chef

Elena G Larsen Økonomiassistent

Brian Kluge CCL Label A/S

Palle Studsgaard Odgaard Dystan & Rosenberg ApS

Per Kaae Hansen Rådgivningschef

Michael Brochmann Afd.chef medlemmer

Pia Osbæck Redaktør

Stella Bruun Kaysen Receptionist

René Milholt Jydsk Emblem Fabrik A/S

Esben Mols Kabell LaserTryk.dk A/S

Jette Clausen Poulsen ESG-rådgiver

Charlotte F. Grønnegaard Medlemskonsulent

Stephanie Violet Sørensen Kommunikationskonsulent

Steen Rocatis Bording Danmark A/S

Jonas Vinther Pedersen Miljø- og klimarådgiver

Marie Raun Thøgersen Marketingkonsulent

Jens Suhm Økonomichef

Jubilæumshilsen fra Intergraf

Grafisk Branche -en del af grakom

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.