Page 50

NYT MEDLEM AF GRAKOM

EN VERDEN AF UNDERVISNING Puneet Oberoi er indehaver af kursusvirksomheden Softworld, der hjælper den grafiske branche med at holde sig oppe på dupperne i den hastige strøm af visuel kommunikation. Men står virksomheden selv til at blive overhalet af den teknologiske udvikling? Mød Grakoms nye medlem. Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

Hvad er I for en virksomhed? »Vi er Skandinaviens største uddannelseshus inden for grafiske og digitale medier. Da vi startede i 1995, hjalp vi med uddannelse og rådgivning inden for tryksager og materialer og materiale på print. Idag har paletten udvidet sig - det er langt mere digitalt. Nu underviser vi i alt inden for produktemballage, instruktionshåndbøger, apps, video, sociale medier og event marketing.« Hvilken type kunder har I? »Den største del af vores kunder er ”in house marketing” – mindre afdelinger i store virksomheder, der står for at udvikle og eksekvere grafisk materiale. Men generelt så kommer alle slags grafikere hos os for at blive efteruddannet, så de hele tiden er opdateret med de nye medier og programmer, de skal arbejde med. Jeg er generelt tilhænger af citatet: Den, der betragter sig selv som færdiguddannet, er mere færdig end uddannet.« Hvordan har jeres side af branchen udviklet sig? »Den er gået i én retning: Digitalt. I 90’erne handlede det meget om webkurser. I midten af 00'erne ville folk have video- og app-udvikling. Her i 10'erne efterspørger de strategi for sociale medier, og nu udvikler vi kurser inden for "Internet of Things" og kunstig intelligens. Vi skal jo gerne være der, før kunderne er der. Da vi startede med appkurser og digital strategi i 2008, var der virkelig ikke salg i det. Men det at være tidligt på den er jo ligesom med til at kommunikere til dine kunder: Vi er klar. Og i dag, 10 år senere, er det lige præcis på det område, vi oplever vækst.«

være deres eget lille mediehus for at få gennemslagskraft – og det er en kæmpe udfordring for dem: Websites, sociale medier, eksponering på trykte platforme. De skal producere mere og mere materiale, men det betyder ikke nødvendigvis, at budgetterne bliver større. Så der er noget, de skal kunne gøre mere og mere effektivt, og de virksomheder, der forstår den udfordring, er de virksomheder, der overlever, tror jeg. Vores berettigelse ligger lige nu i, at vi kan prøve at hjælpe dem med at forstå den udfordring.« Er fysisk kursusvirksomhed ikke forældet, når det er nemt, bekvemt og billigt med onlinekurser? »Overskriften på en YouTube-video kan virke tiltalende, men den hjælper ikke nødvendigvis lige med det problem, som man sidder med. Vi føler os faktisk overhovedet ikke truet af onlinekurser – i mine øjne er det to forskellige produkter, der supplerer hinanden. Det giver efter min mening bare noget andet, når man sidder over for en underviser. Når man kan netværke med andre kursister, dele inspiration og har en instruktør, der kan opfange signaler og justere niveauet, så det passer bedre. Jeg synes, vi har formået at gøre det til et helt andet produkt.« Hvorfor giver det mening for en undervisningsvirksomhed at være medlem af Grakom? »Vi ser os som en del af branchen, fordi vores kunder i høj grad kommer herfra. Og det er en branche, der står over for mange udfordringer, og flere øjne ser bedre end færre. Igennem Grakom får vi dels adgang til praktisk rådgivning, men udover det er det jo et netværk, hvor vi kan få vigtig viden om branchens udfordringer og styrker.«

Hvorfor er det vigtigt at have evner inden for visuel kommunikation? »Flere og flere virksomheder oplever, at de bliver nødt til at

| s. 50

www.grakom.dk

Branchemagasinet UDKOM 06 | 2017  

I audiens hos New York Citys dronning af grafisk design, Paula Scher: "Design får magt, når det flytter noget".

Branchemagasinet UDKOM 06 | 2017  

I audiens hos New York Citys dronning af grafisk design, Paula Scher: "Design får magt, når det flytter noget".