Page 29

Tørret græs til papirproduktion.

Grakoms miljøchef, Carsten Bøg, om det nye græspapir sen, og nye træer er mellem seks og 30 år om at vokse op igen.« Print på græspapir Men hvad kan det egentlig bruges til, det nye græspapir, der foreløbig består af 50 pct. græsfibre og 50 pct. træfibre? »Vi forestiller os, at græspapir primært skal bruges til emballage,« slår Ulrich Scheufelen hurtigt fast. Papiret har en grønlig farve og et råt udtryk, som straks giver et miljøvenligt indtryk. En æbleproducent købte et parti af kasserne og kunne melde om 20 pct. stigning i salget, når æblerne lå i de grønlige papkasser, beretter dr. Scheufelen, mens han viser en række emballageprøver. Men der er mere end bare emballage på bordet. Der ligger flere af de karakteristiske grønne papirer med trykte billeder af biler. »Det er et prøvetryk til en bilproducent. Vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi kunne printe på græspapir. Kunne vi lave det godt nok til at trykke offset på? Og det er faktisk lykkedes. Det har været et stort gennembrud for os. For et år siden ville vi ikke have troet det muligt,« fortæller Ulrich Scheufelen med entusiasme i stemmen. Høster græsset lokalt Scheufelen peger på endnu en fordel ved at bruge græs fremfor træmasse, nemlig de lavere transportomkostninger. På en gård godt to kilometer fra papirfabrikken peger Ulrich Scheufelen ud på de bølgende græsmarker. »Fra april næste år vil vi købe græs her fra denne lokale landmand,« smiler han. »I dag sælger landmanden det meste af sit græs til Schweiz, men han var interesseret i at sælge lokalt for at få færrest mulige transportomkostninger. Så fra næste år køber vi det af ham og af andre producenter i en omkreds af 50 km fra fabrikken.«

UDKOM december 2017

Der er nok at tage af, siger han. »Vi har meget græs i vores lokalområde, og man må ikke bruge gødning på en stor del af markerne, så 90 pct. af græsset i området bliver ikke brugt til noget. Meget af det bliver brændt i dag.« Papirproduktion i Danmark? Den anderledes produktionsform rejser spørgsmålet om, hvor det er muligt at producere papir. Stefan Radlmeyr peger på, at det pludselig er muligt at lave papir i områder, hvor der ikke er let adgang til store mængder vand, eksempelvis i tredjeverdenslande. »Man kan også forestille sig, at det pludselig igen bliver rentabelt at producere papir igen i Danmark,« noterer Ulrich Scheufelen. »I har store mængder græs i Danmark, mens mange af jeres nabolande har langt mere skov.« Selvom græspapiret er et resultat af nøjsomt udviklingsarbejde på Scheufelen, håber virksomheden, at andre producenter tager teten op og udvikler deres eget græspapir. »Det vil kun være en fordel. Hvis græspapir skal blive en succes over hele verden, har vi brug for, at der kommer mange flere producenter til. Vi hverken kan eller vil supplere et helt verdensmarked,« siger Ulrich Scheufelen i bilen på vej tilbage mod fabrikken. Græspapiret er stadig i en udviklingsfase, men allerede fra næste år forventer Scheufelen en egentlig produktion. »Græspapir vil formentlig få en pæn markedsandel, men det er for tidligt at sætte tal på. Jeg tror aldrig, træbaseret papir vil forsvinde. Jeg tror stadig, det vil have hovedparten af markedet, men efter papir af jomfrufibre fra træ og papir af genbrugsfibre fra træ, tror jeg, græspapiret vil indtage en flot tredjeplads.«

Er græspapir i dine øjne mere miljøvenligt end papirbaseret papir? Jeg synes bestemt, græspapiret ser interessant ud. Græs kan jo dyrkes på arealer og geografiske steder i verden, hvor der i dag ikke er skovdrift, og det gør det interessant at se på transportaspektet, ligesom bearbejdningen af græs i den første produktionsfase kræver meget små vandmængder. Når jeg tøver med at sprudle over i superlativer på stående fod, så er det, fordi papir og karton baseret på træfibre som udgangspunkt også er et miljørigtigt valg i forhold til mange andre materialer. Det skyldes, at træ bidrager til at forbruge CO2; at papirproduktion generelt er uhyre effektiviseret både energi- og vandforbrugsmæssigt, og fordi tryksager og emballage genbruges. Dermed genbruges energien i papiret og erstatter andre råvarer. Når der så præsenteres nye papir- og kartonkvaliteter med et andet indhold af træ- og plantebaserede fibre, skal vi regne på sagerne så at sige. Og er der tale om et ryk i den rigtige miljømæssige retning, så er det bare fantastisk, for vi vil hele tiden gerne gøre den gode historie endnu bedre.

Er der reelt klimafordele ved græspapiret? Ja, vi har i hvert fald fået oplyst, at der spares energi i transport- og bearbejdningsfasen. Og så gør brugen af græs det muligt at producere papir- og karton i lande og områder, hvor det i dag ikke er rentabelt. Derudover er der tilsyneladende ret markante energieffektviseringer i pulpfasen, altså papirmassefremstillingen. Men for at kunne sætte to streger under resultatet af en sammenligning mellem græspapir og konventionelt papir, så skal vi faktisk også kende til de enkelte fabrikkers energieffektivitet i selve papir- og kartonfremstillingen og ikke mindst, hvad der sker i genbrugsfasen. For selv om begge papir- og kartonkvaliteter kan genbruges, så er det klimamæssigt interessant at se på, hvilke nye typer af råvarer de genbrugte træ- eller græsfibre kan erstatte. For når genbrugsfibre anvendes på ny, ”fortrænger” de jo andre materialer, som det har kostet energi at producere. Med andre ord skal vi undersøge, om græspapir fortrænger samme mængde energi som træfibre eller mere, når de genbruges.

Hvad glæder du dig over ved græspapiret? Faktisk at det kan være med til at give alt papir et mere positivt omdømme. Papir og karton er helt generelt bare en god løsning på miljø- og klimarigtige valg af råvarer. Når det er sagt, så skal vi ikke hvile på laurbærrene, for dels kan alt jo hele tiden blive endnu bedre, og dels må vi erkende, at ikke alle i vores verden kender sandhed om papir og karton. Når så denne græsfiberteknologi introduceres, så er det bare en understregning af den spændende udvikling, tryksager og emballager hele tiden er i, ja og noget, som bidrager til et generelt positivt syn på de færdige produkter.

| s. 29

Branchemagasinet UDKOM 06 | 2017  

I audiens hos New York Citys dronning af grafisk design, Paula Scher: "Design får magt, når det flytter noget".

Branchemagasinet UDKOM 06 | 2017  

I audiens hos New York Citys dronning af grafisk design, Paula Scher: "Design får magt, når det flytter noget".