Branchemagasinet UDKOM 04 | 2016

Page 12

XEROX:

’Vi skal sikre, at kunderne ved, hvad de skriver under på’ Xerox’ landechef i Danmark, Nicolai Lund, ønsker ikke at udtale sig om konkrete kundeforløb, men generelt forstår han godt, at nogle af betingelserne i købskontrakter kan komme bag på køberne. Han opfordrer derfor altid til, at man søger professionel juridisk og forretningsmæssig rådgivning. Flere af vores medlemmer føler ikke, at jeres sælgere har givet tilstrækkelige oplysninger om de vilkår, jeres maskiner bliver købt under. Hvad siger du til det? Når jeg ser på den dokumentation, der kommer ind, når vi har solgt noget, så står der jo alt ned i mindste detalje. Det gør vi, så kunden ikke er i tvivl om, hvad der kan forventes af løsningen, samt hvilke andre forhold der er aftalt. Eftersom Xerox er et amerikansk selskab, stiller vi internt meget høje krav til dokumentation i forbindelse med salg af udstyr.

kedet. Men i og med, at de er selvstændige juridiske virksomheder, så bestemmer vores forhandlere jo selv, hvordan de ønsker at drive deres forretning, og heldigvis er vi meget glade for og stolte over vores netværk af dygtige forhandlere. Hvis der er uoverensstemmelser, forsøger vi naturligvis at finde frem til en passende løsning. Der er også eksempler på, at vi har fået henvendelser fra slutkunden, hvor han har været utilfreds med forløbet, og her forsøger vi også at løse problemet på en professionel måde. Men det sker heldigvis meget sjældent.

Det er muligt, at I har juraen i orden. Men hvad betyder det, hvis ikke køberen forstår det, han har skrevet under på? Vores sælgere skal gå aftalen grundigt igennem med kunderne, og det skal jeg nok sikre, at vi gør endnu bedre fremover. Vi er jo ikke interesseret i at sælge kunder noget, de ikke er tilfredse med - for så køber de nok ikke hos os igen. Men jeg undrer mig over, at man som kunde ikke bruger de få penge på at få juridisk eller finansiel rådgivning, når man køber en maskine til flere hundrede tusind kroner. Så det vil jeg klart anbefale, at man gør.

Hvorfor skal man betale for print – eller klik – som man ikke bruger? Klikprisen er baseret på den enkelte volumen og den enkelte sag. Jo større volumen, en kunde har, jo billigere er det for Xerox eller vores partnere at servicere hvert enkelt klik. Så hvis man vil have den meget lave klikpris, så skal man have en ret høj volumen i kontrakten. Men igen er det vigtigt at sige, at alle kontrakter er individuelle, og klikprisen er bare én af de faktorer, der udgør den samlede pris.

Hvordan kontrollerer I jeres forhandlere og deres måde at arbejde på? Helt overordnet så er vores forhandlere selvstændige juridiske enheder, men de er underlagt samarbejdsvilkår. Der er både etiske retningslinjer og regler for, hvordan vi godt vil have, de repræsenterer Xerox i mar-

| s. 12

Hvorfor fjerner I softwaren på maskinen, hvis en virksomhed sælger den til en anden? Vores leverancer består af teknisk udstyr og brugsrettigheder til software. Så du køber ikke softwaren. Sådan er det i alle brancher, der sælger produkter med software. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er en ny situation for den grafiske branche. Jeg vil sikre, at vi gør endnu mere fremad-

rettet for at gøre vores kunder opmærksomme på det element. Hvorfor kan man ikke bare købe softwaren, så man har ret til at sælge en brugbar maskine videre på frie markedsvilkår? Det står frit for at sælge en maskine, man ejer, videre til tredjepart. Men software er som sagt ikke noget, man kan overdrage/ sælge, da der er tale om en licens. Hvor meget binder man sig til jer, når man køber en maskine hos jer med hensyn til service, reparation osv? Det kommer igen an på, hvad man aftaler i kontrakten. Hvis man vælger en alternativ løsning, hvor vi ikke kan være sikre på, at de teknikere, der arbejder med maskinen, er uddannet på den rigtige måde, så er vi selvfølgelig nødt til at gå maskinen grundigt igennem, hvis vi skal servicere den igen. Men alle vores reservedele og forbrugsstoffer er tilgængelige for alle. Grakom udarbejder nu et kontrakttillæg, som virksomheder kan bruge, når de skal indgå en aftale med fx jer. Hvad synes du om det? Jeg synes ikke umiddelbart om et tillæg, der dikterer nogle vilkår for en handel. Jeg synes i stedet, Grakom skal opfordre deres medlemmer til at søge professionel rådgivning. Det vigtigste er, at kunden og leverandøren af det grafiske udstyr sammen finder den bedste løsning i hvert enkelt tilfælde.

www.grakom.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.