Branchemagasinet UDKOM 02 | 2016

Page 30

FOTO: FRANCISCO MATTOS

Flybilletten blev købt, og det har han aldrig fortrudt. »Det var kærlighed ved første blik. Jeg oplever en frihed her, som man ikke kan finde i større byer. Jeg kan tage min snescooter, og fem minutter senere er jeg i den vilde natur. Du er kun dig selv, og der er en stilhed og et privatliv, der ikke findes i byen. Og så elsker jeg nordlys,« siger den brasilianske fotograf og smiler stort. Solgte sit kamera Francisco Mattos har en uddannelse i kommunikation, pr og multimedier og havde erfaring med video og billeder, da han kom til Svalbard. Han havde dog ikke noget kamera, da han ankom. Det havde han solgt for at få råd til billetten. I stedet tog han et job som bartender i byen, og efter et par måneder havde han sparet op til et kamera. »Jeg begyndte at tage på ture, og en dag så jeg en isbjørn med to unger. Det var et meget følsomt øjeblik, hvor moderen legede med sine unger. Jeg fik taget nogle fantastiske billeder af det. Et lokalt rejsebureau, Spitsbergen Travel, delte et af billederne, og det fik over 60.000 likes og en kæmpe reach. Efter det billede kom anerkendelsen for mit arbejde, og folk begyndte at opsøge mig,« fortæller Mattos. Efter to år på Svalbard besluttede han sig for at starte sin egen virksomhed, ShutterBird Production, som blandt andet producerer stock photos og naturvideoer og tidligere hjalp tv-hold, der havde brug for logistikhjælp, mens de var på optagelse i den arktiske egn. Hans kunder har bl.a. talt HBO, Vice og TV Globo, der er den største tv-kanal i Brasilien.

Francisco Mattos ombord i en snowcat, et køretøj på larvefødder.

| s. 30

www.grakom.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.