Page 1

UDDANNELSESBLADET #06 2016

Tema:

DIGITALISERING AF UNDERVISNINGEN - dine elever er digitale indfødte - hvad betyder det for dit job? - får robotterne magten?

Samarbejde mellem AMU og sprogskole giver job til flygtninge


LÆRINGSKONCEPT TIL EUD og EUX

Sjov workshop om mobilMissioner Brug mobilMissionerne i praxisOnline til at skabe bevægelse, læring, afveksling og motivation i undervisningen – gennem sjovt spil og konkurrence. Som lærer sender du eleverne på missioner, hvor de fx arbejder med body-geometri, grafer med snore udendørs, interview med kunder hos den lokale købmand, fotodokumentation fra projektarbejdet – eller noget helt andet. Der er 13 mobilMission-apps med masser af forskellige missioner i hver. Kom og prøv at spille med mobilMissioner på workshop d. 27. oktober 2016 kl. 12.30-15.30 hos PRAXIS i Odense. Tilmelding pr. mail til mck@praxis.dk. Det bliver sjovt!

praxisonline.dk

praxis.dk


KORT NYT

Ros kan måske modvirke fravær Søvnproblemer er forbundet med langtidssygemelding – især hvis medarbejderen samtidig oplever et højt arbejdspres. Til gengæld kan lederens ros og anerkendelse af medarbejderne muligvis modvirke langtidssygefravær, det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Resultaterne tyder på, at hvis man reducerer mængden af opgaver i arbejdet eller forøger den anerkendelse medarbejderne oplever fra ledelsen, kan det være med til at forebygge langtidssygefravær som følge af søvnproblemer. Desuden kan sådanne indsatser måske forebygge langtidssygefraværet mere effektivt, hvis de målrettes medarbejdere med søvnproblemer.

53%

af de ansatte har dårligt eller intet kendskab til reglerne for ansattes ytringsfrihed. Det viser en undersøgelse af ansattes ytringsfrihed, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt 4.800 ansatte. Heraf kender 30 procent kun lidt til reglerne, og 23 procent kender dem slet ikke. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne kender reglerne, lyder det fra FTF.

af Inge Gleerup

Ombudsmanden kritiserer fyring En gymnasielærer havde ret til i en e-mail til medlemmer af Folketingets Finansudvalg at kritisere sin arbejdsgiver, Campus Bornholm. Ombudsmanden kalder det derfor ”særdeles kritisabelt”, at Campus Bornholm efterfølgende fyrede læreren. Det er ifølge Ombudsmanden i strid med offentlige ansattes ytringsfrihed. ”En offentlig myndighed skal kunne tåle, at medarbejdere deltager i den offentlige debat om myndigheden. Og den skal kunne tåle, at medarbejdere til en vis grad udtrykker sig skarpt og polemisk. Også selv om udtalelserne falder på et ubelejligt tidspunkt for myndigheden”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Ombudsmanden ser sagen fra Bornholm som endnu et eksempel på, at mange offentlige arbejdspladser tilsyneladende mangler tilstrækkelig viden om de regler, der gælder om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Kampagne skal få flere til at vælge erhvervsuddannelser I en ny rollemodelkampagne skal unge elever rundt på folkeskoler og fortælle om deres egne erfaringer med at tage en erhvervsuddannelse. Rollemodellerne skal på den måde være med til at nedbryde eventuelle fordomme om erhvervsuddannelserne som mindre attraktive end de gymnasiale uddannelser. Der vil også blive afholdt 30 infoaftener på erhvervsskoler rundt om i landet for unge og forældre, hvor de også kan møde rollemodellerne. Folkeskoleeleverne vil også kunne stille spørgsmål til rollemodellerne via Facebook: https://www.facebook.com/Vejentil/.

Gode relationer styrker læringen Brug humor. Vis hvem du er som person. Vær klar og tydelig i dine udmeldinger. Det er blot tre af de greb, du kan bruge til at skabe en god relation til elever og kursister. Uddannelsesforbundet arrangerer i løbet af oktober og november fyraftensmøder om relationskompetence med skolekonsulent, ph.d. Louise Klinge. Hun vil tage udgangspunkt i sin afhandling og egne erfaringer med at undervise børn, unge og voksne. Fyraftensmøderne finder sted i Aalborg, Vejle, Odense, Næstved og Valby. Læs mere http://uddannelsesforbundet.dk/medlemmer/arrangementer/

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

3


SEPTEMBER 2016

mener:

FINANSLOVSFORSLAGET ER ET ANGREB PÅ UNGES FREMTID REGERINGENS FORSLAG TIL finanslov for 2017 viste

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

sig i al sin gru at være et stort sparekatalog på uddannelsesområdet. Noget var frygtet, men slet, slet ikke i den skala. Andet kom som lyn fra en klar himmel. Men ét er klar – de unge betaler prisen. Sidste år introducerede regeringen et ompriroriteringsbidrag, hvor skolerne hvert år skulle spare to procent på alle udgifter frem mod 2019 – altså otte procent i alt. I årets finanslovsforslag er der lagt et ekstra år til, så det i alt bliver 10 procents besparelse frem mod 2020 på de statslige skolers budgetter. Fortsætter denne tanke, kan man jo lakonisk spørge, hvornår skolerne skal leve af luft og regnvand? Men ud over denne generelle og meget voldsomme besparelse, går regeringens forslag yderligere til angreb på de svageste unges uddannelsesmuligheder. De unge skal ikke længere have løn for at arbejde på en produktionsskole; og de unge og voksne på VUC vil få undervisning af dårligere kvalitet og skal vente længe på læreren, når de har brug for hjælp. De to skoleformer løfter en enorm opgave med at skabe motivation hos de udsatte unge og give dem de nødvendige personlige og faglige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse mod alle odds. Derfor virker de foreslåede besparelser dobbelt vanvittige. Hvis man skal på produktionsskole, kommer man der ikke, fordi man har mere lyst til det end til eud. Man kommer, fordi alt andet ikke kan lade sig gøre. Og fordi uddannelsesvejlederen vurderer, at netop en produktionsskole kan knække koden for den unge, så en ungdomsuddannelse efterfølgende bliver en mulighed. Den pædagogiske tilgang er, at den unge deltager i produktion på et værksted. Det er ikke en ”look-a-like-produktion” – den sælges faktisk. Her igennem foregår læringen, og her igennem opbygges motivationen for uddannelse. Der gøres meget ud af, at læringen foregår under arbejdsmarkedslignende

forhold. Derfor skal den unge selvfølgelig også have løn - ikke SU. En ændring fra løn til SU vil for de unge under 18 år betyde, at de går fra 690 kroner i løn om ugen til 0 kroner og en pædagogiske dimension vil forsvinde. Konsekvensen kan alle nok spå om. På VUC vil konsekvensen af finanslovsforslaget betyde, at der ud over omprioriteringsbidraget nu og her fjernes 100 millioner kroner – et tal, som politisk muligvis tænkes fordoblet over tid. Den eneste måde, det kan håndteres på ude på skolerne, er ved at bruge færre penge på undervisningen. Større klasser – de er i forvejen meget store – og dermed mindre tid til den enkelte kursist. Det vil blandt andet betyde færre kontakter mellem lærer og kursister udenfor undervisningen, færre støttefunktioner til de mest udsatte unge, mere standardiseret undervisning og færre hensyn til den enkelte kursists behov. Konsekvensen vil være, at urentable undervisningssteder i Udkantsdanmark nedlægges. Det er alt sammen decideret kontraproduktivt i for hold til at få udsatte unge, hvoraf mange har diagnoser, til at blive uddannelsesparate og få tilstrækkeligt gode almene kvalifikationer til både at ville og kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set skriger de foreslåede besparelser til himlen. Ønsker regeringen ikke længere, at alle skal blive så dygtige, som de kan, og at de unge bliver veluddannet? Er Danmarks konkurrencekraft ikke længere afhængigt af en veluddannet arbejdsstyrke? Hvor langt rækker Lars Løkke Rasmussens store omsorg for de udsatte drenge? Tror regeringen, man kan hæve penge på en konto uden konsekvenser? Kære Regering. Konsekvenserne af jeres forslag vil være, at flere unge – ikke mindst i de tyndt befolkede områder – får det rigtigt svært og ender uden ungdomsuddannelser. Jeg håber inderligt, forslagene ryger af bordet, før finansloven vedtages.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger, journalist Marie Begtrup, journalist Marie Dissing Sandahl, jounalist Heidi Kvistgaard Güttler. Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.


indhold

28

Virtuel undervisning

UDDANNELSESBLADET #06 2016

0 6 I RANDERS ANSÆTTES FLYGTNINGE SOM SVEJSERE

6

Lokale virksomheder siger ja tak, efter flygtninge har fået sprogundervisning og AMU-forløb 11 TEMA OM DIGITALISERING 12 NÅR ARBEJDSPLADSEN SKAL VÆRE DIGITAL

Lærerne på København Syd HF og VUC er i gang med at digitalisere undervisningen. Læs om deres overvejelser 16 ERHVERVSSKOLELÆRERE MANGLER EFTERUDDANNELSE

Lærerne er sjældent klædt på til at opfylde krav om mere digital undervisning, som EUD-reformen lægger op til 22 DIGITALE INDFØDTE ER RYKKET IND PÅ UDDANNELSERNE

De sover med mobilen og er vokset op med it som en naturlig del dagligdagen 24 FORDYBELSE I EN DIGITAL TID

Vincent Hendricks slår et slag for, at viden fortsat er fundamentet i uddannelse 28 ROBOTTERNE KOMMER

Men kan de erstatte læreren og vejlederen? 32 MOBNING SKAL BEGRÆNSES PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Nye tiltag for de 0-18-årige skal begrænse mobningen. Erhvervsskoleelev fortæller om sine oplevelser 42 KLOGE KOLLEGER FORBEDRE DIN UNDERVISNING

22

32

Hvis arbejdspladsen har en kultur, hvor det en åben og fri debatkultur, kan du blive en bedre lærer

Forsidefotoet af taget af fotograf Mikkel Østergaard.


Et pilotprojekt kombinerer danskuddannelse og et undervisnings­ forløb på erhvervsskolen Tradium. Det har betydet, at tre ud af fire kursister er kommet i job.

I RANDERS FÅR FLYGTNINGE JOB A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R – F OTO : R AS M U S BA A N E R

har der gennem længere tid været mangel på arbejdskraft i jern- og metalindustrien. Da der samtidig kommer et stigende antal flygtninge til kommunen, har de tænkt kreativt. Derfor har man ledt på stolerækkerne på kommunens danskuddannelser og fundet en række flygtninge, som har erfaring med metalfaget fra deres hjemland. De er blevet tilbudt et skræddersyet undervisningsforløb på 18 uger, som har kombineret virksomhedspraktik, danskuddannelse og opkvalificering af metalkundskaben til det danske arbejdsmarked. Helt lavpraktisk har det betydet, at sprogundervisningen er foregået på Tradium, og at henholdsvis sprogundervisere og faglærere har arbejdet tæt sammen. I den første del af kurset har der også været tilkoblet tolke til de meget teoritunge dele, eksempelvis lovgivning og sikkerhed. I R ANDERS KOMMUNE

75 procent i job

Pilotprojektet og det tætte samarbejde mellem jobcenter, sprogskole, erhvervsskole og byens lokale virksomheder har båret frugt. Da forløbet gik i gang, var succeskriteriet, at man fik tre kursister i job. Ved redaktionens afslutning – en uge før forløbet på Tradium slutter – er man oppe på, at seks ud af otte kursister har fået job.

6 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

Fire har underskrevne kontrakter, mens to er så godt som sikre på en kontrakt. Uddannelsesleder Steffen Damgaard fra Tradium er positivt overrasket over det markante resultat. - Det er rigtig flot, og det beviser, at det kan lade sig gøre at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet på meget kort tid. Projektet udvides

Hos kommunen er begejstringen også til at tage at føle på. Her har man lige fået bevilget 3,3 millioner kroner over de næs­te tre år, som skal bruges i et samarbejde mellem Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Pengene har man fået fra puljen til målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det forventes ifølge uddannelsesleder Steffen Damgård, at der allerede i dette efterår vil være opstart på et nyt metalhold på Tradium. Det fremgår desuden af projektbeskrivelsen fra Randers Kommune, som Uddannelsesbladet er i besiddelse af, at modellen tænkes spredt ud til andre områder, eksempelvis entreprenørområdet, tømrerområdet og serviceområder med mange jobmuligheder. •

Pilotprojektet Forløbet har bestået af tre dele på hver seks uger: • Kursus på Tradium, hvor der har været tilkoblet tolke og sproglærer fra sprogskolen i Randers. • Virksomhedspraktik. Herefter evaluering af kursistens evner, så sidste del af kurset kan sørge for opkvalificering, der er tilpasset virksomhedens behov. • Kursus på Tradium med individuel opkvalificering samt svejsekurser og eventuelle certifikater. I praktikforløbet og efter endt kursus deltager flygtninge fortsat i deres danskuddannelse – om aftenen.


Kalle Rosenberg under­ viser på den sidste del af pilotprojektet for flygtninge i metal­branchen. Selv om der har været lidt sprog­problemer, og det for eksempel har været nødvendigt at få tolkehjælp til teoriprøverne, er Kalle Rosenberg imponeret over deres arbejdsindsats, og hvor meget de har rykket sig. ”Det er det, der er så fedt ved det her job. At kunne løfte nogen og se, at folk flytter sig. At det nytter”.

”MAN SKAL TAGE TETEN” I et pilotprojekt i Randers har sprog­ læreren flyttet sin undervisning ind i metalværkstedet på erhvervsskolen. Lærerne kalder sam­ arbejdet unikt og ville ikke betænke sig med at gentage det. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

GENSYNSGLÆDEN ER STOR, da sprogunderviser André Pedersen og faglærer Roar

Kjeldsen atter sidder over for hinanden igen i undervisningslokalet på Tradium. Her har de kørt tæt undervisningsparløb i seks uger i et pilotprojekt, som blev til, fordi man manglede arbejdskraft i metalbranchen og samtidig modtog flere flygtninge. Derfor har man fundet flygtninge med metalerfaring på byens danskuddannelser og tilbudt dem et forløb, hvor man har kombineret sprogundervisning og fagfaglig undervisning i metalværkstedet. Siden har kursisterne været seks uger i virksomhedspraktik, og nu er de på deres sidste seks ugers skoleophold. Det kører som et regulært AMU-forløb med en anden underviser. Derfor er det et par uger siden, lærerne sidst sås. De er blevet bedt om at sætte hinanden stævne for at fortælle Uddannelsesbladet om deres samarbejde på projektet. Dét gør de gerne. Samarbejdet har nemlig ikke kun været ualmindelig tæt. Det har også været ualmindelig godt, er meldingen. - Vi var egentlig helt fra starten enige om retningen, og samarbejdet har bare kørt. Jeg har nydt det, lyder det fra Roar Kjeldsen.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

7


Yosef Telab. Fra Eritrea til Danmark for 1 år og 1 måned siden

Filmon Kibron. Fra Eritrea til Danmark for 1 år siden

Abdul Baset. Fra Syrien til Danmark for otte måneder siden

- Det har været godt på skolen og godt at komme i praktik. Det har ikke været så svært, for jeg har også svejset i mit hjemland, men det danske har været et problem. Jeg er glad, for jeg har fået ar­ bejde efter kurset.

- Jeg er glad for at gå her, for det er vigtigt for at kunne få certifikat og arbejde. Det er ikke så svært – og hvis det er, hjælper læreren mig. I mit hjemland havde jeg også et metaljob, nu lærer jeg, hvordan det er her. Jeg har fået job, og skal starte i september – og glæder mig.

- Jeg har været meget glad for forløbet, for jeg svejsede i Syrien, men der er en del ting, som er forskellige i Danmark, og der er meget teknik. Jeg har også været glad for sprogundervisnin­ gen, for ellers havde jeg måske kun forstået halv­ delen. Jeg er selvfølgelig glad, fordi jeg har fået job og skal starte om cirka to uger.

Tillid og respekt

Lærerne har ikke kun planlagt og evalueret sammen, men også siddet med i hinandens undervisning. André Pedersen brugte sin forberedelsestid i den teoretiske undervisning, som Roar Kjeldsen stod for. Sådan kunne sprogundervisningen knyttes helt tæt til den fagfaglige del. For Roar Kjeldsen var det en kæmpe gevinst at have sproglæreren i klasselokalet. - Jeg fornemmede hurtigt, at med André behøvede jeg ikke være bange for at fejle. I stedet kunne jeg se på ham og signalere ja tak til input, hvis jeg var i tvivl. Så kunne vi hjælpe hinanden. I det hele taget har jeg lært meget af Andrés tilgang og metoder. - Ja, vi har lige skulle finde ud af hinanden – og hvem der havde teten hvornår. Det kræver en forståelse af, hvem der nu er chefen, og hvordan man så bedst træder til. Det har krævet en indbyrdes tillid og respekt, som vi har haft fra starten, og som også har været vigtig og tydelig for kursisterne. Fleksibilitet og motivation

Spændvidden mellem kursisterne har været stor. Både hvad

8 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

angår metalerfaring fra hjemlandet og danskkundskaber. Der har været brug for høj grad af differentiering – og at rette hjørner og kanter til. - Vi har brugt meget tid på at evaluere sammen og finde ud af, hvor vi var på vej hen – sammen. Og lave småjusteringer i undervisningen. Det har der heldigvis været rum til, for det har været tænkt ind i planlægningen af forløbet. Og det har været ret problemfrit, for vi har umiddelbart haft samme mål og hensigter, hvilket også skyldes et godt match af personligheder, siger Roar Kjeldsen. Også kursisternes store motivation bliver understreget. André Pedersen er ikke i tvivl om, at det skyldes sprogundervisningen er flyttet på metalværkstedet. - Det har ændret deres bevidsthed omkring undervisningen: Nu er de på vej ud på det danske arbejdsmarked, og derfor er det vigtigt, de lærer sproget, siger André Pedersen, som dog kraftigt understreger, at danskundervisningen er og skal være meget mere end bare at hælde en metalordbog på kursisterne. - De skal jo stadig have et dagligdagsdansk, der løbende bliver udbygget og går hånd i hånd med det fagfaglige dansk. Og


Både sprogunderviser André Pedersen og faglærer Roar Kjeldsen vil gerne lave lignende forløb med nye kursister.

En lille, mørk fyr med kruset hår

der skal være tid til at lytte til deres behov – og for eksempel ikke bare remse reglerne op på en dansk arbejdsplads, men også have rum til at forklare hvorfor de er sådan. Vekslen virker

Den positive ånd, som har hvilet over hele forløbet – fra ledelsen, kommunen, jobcenteret, byens virksomheder med flere – bliver også fremhævet som katalysatorer for det gode samarbejde. De andre lærere på forløbet får også ros. - Vi har alle kunnet og villet de her kursister, og på den måde har der lige fra begyndelsen været en tro på, at det nok skulle gå. En tro på, at de havde større potentiale, end man kunne se umiddelbart, og at dét ville komme frem under de rette omstændigheder. Det har været rammesætningen for vores undervisning, og derfor tror jeg, at det er gået så godt, mener Roar Kjeldsen, mens en enig André Pedersen nikker ivrigt. - Der har været stor fleksibilitet i undervisningen, og man har været god til at tilrettelægge forløbet efter kursisternes behov og tænke på, hvor meget afveksling, der har været nødvendig. Det har været fantastisk velfungerende med den vekslen, vi har haft mellem teori og praksis, og at sprogundervisningen har været så tæt knyttet til værkstedsundervisningen. •

Virksomhedsleder Flemming Bang Christensen. Direktør og ejer, Randers Montage Service A/S om hvorfor han har ansat Filmon Kibron: - Det sjove er, at jeg altid har sagt, at jeg ikke ville have en mørk ansat. Men så ringer Tradium og mangler kun én praktikplads, så jeg går med til at hjælpe. De kommer med Filmon – en lille, mørk fyr med kruset hår, og jeg tænker, hvad søren er det her for noget. Men han starter, og jeg finder hurtigt ud af, at han er ret kvik, ydmyg og nem at omgås. Han vil også hellere lære at tale dansk, end at vi taler engelsk til ham. Vi falder godt i hak, og han har en helt anden respekt for chefen end de danskere, jeg har haft ansat. Samtidig er han allerede som 21-årig helt på niveau med mange af de danskere, jeg har haft ansat. Derfor har jeg tilbudt ham et job den 12.9. Han starter på en lidt lavere løn, men når han kan det samme som de andre, får han samme vilkår. Og jeg har det faktisk sådan, at næste gang, jeg skal ud at ansætte, vil jeg stærkt overveje at finde en mere som ham. Det her har ændret mit syn på mørke. Jeg har fået større respekt for dem.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

9


Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

have en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet


TEMA: Digitaliseringen

SMARTPHONE, TABLET, SOCIALE MEDIER, VIRTUAL Hvad sker der, REALITY, når digitaliseringen for alvor bliver en CLOUD... del af jobbet? UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

11


”VERDEN ER BARE SÅDAN, AT VI SKAL TIL AT BRUGE IT” A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : M I K K E L Ø ST E R G A A R D

12 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016


TEMA: Digitaliseringen Lærere fra København Syd HF & VUC sidder lige nu midt i den digitale omvæltning. De har skiftevis mistet fodfæstet, været begejstrede, men også bekymrede: For hvor lander det hele? det til: Den digitale platform, som lærerne på Amagerdelen af København Syd HF & VUC hidtil havde brugt, stod for at skulle lukke, og samtidig var udgiften til fotokopier blevet enorm. Alle sejl blev sat til for at finde en ny digital løsning, og en styringsgruppe med lærere og ledere blev nedsat og fandt frem til, at undervisningen fremover skal ’bindes sammen’ via Google apps som for eksempel ”sites”, ”docs” og ”sheets” på en ny digital platform – EduLife. Herudover leverer forskellige forlag interaktive programmer til undervisningen efter indstilling fra de enkelte faggrupper. Skolens strategi er, at alle læremidler skal gøres digitale, og at fotokopier kun skal bruges undtagelsesvist. Alle lærerne har været igennem 14 dages undervisning, hvor de interne it-folk har vist dem, hvad de enkelte ting kan, og herefter har de fået teknisk støtte fra en gruppe unge studerende. Alt i alt har holdningen hos ledelsen været, at det her skal fungere, føler de tre lærere – Ken Jansen, Helle Stasel og Anne Grethe Sørensen – som Uddannelsesbladet har talt med. Og det er også indstillingen hos dem selv. Men de tre lægger ikke skjul på, at der også har vist sig helt nye tekniske, pædagogiske og didaktiske problemstillinger i den nye virkelighed. SIDSTE ÅR SPIDSEDE

Hvem sidder der bag skærmen?

Helt centralt er det, hvordan relationen mellem læreren og kursisterne bliver, når der kommer skærme ’imellem’ dem, for netop relationerne bliver altid fremhævet som det vigtigste i forhold til kursisternes læring. - Vi skal stadig fokusere meget på at skabe de gode relationer – især i begyndelsen. Det kan virke distancerende, når hver kursist sidder bag hver sin skærm. Så ge-

nerelt skal skærmen væk engang imellem, siger Anne Grethe Sørensen og forklarer, at problemet også kan være, at nogle kursister kører helt galt i byen, uden at læreren opdager det – før timen næsten er gået. Hun har arbejdet meget med it i engelsk i OBU-klassen, hvor alle kursisterne har fået en computer udleveret, og hvor spændet mellem kursisterne er meget stort. Og her har hun haft stor glæde af computeren som redskab i undervisningsdifferentiering: - For selv til de meget svage kursister kan jeg finde materialer, de kan arbejde med, mens jeg koncentrerer mig om de andre. Der må bare ikke være for mange kursister i lokalet. Lige nu har jeg hold på 34 kursister, og der kan jeg ikke lave samme individuelle tilrettelæggelse, fordi der ikke er plads til, at jeg kan komme bagved skærmen og følge med i kursistens arbejde.

Ken Jansen: Underviser i matematik på de fleste niveauer. Har været lærer i folkeskolen, i erhvervsskolesystemet i 27 år og på København Syd HF & VUC i et år: Er en af dem, der har prøvet de nye interaktive i-bøger af i matematik, før de tages i brug. På den baggrund kalder han sig ”en frontløber… en lille én”.

Helle Stasel: Underviser i dansk som andetsprog, på OBU og AVU på G-niveau. Er også mentor. Kom fra sprogskoleverdenen for syv år siden, har været lærer i 25 år. Siger om sig selv, at hun er dén, der har mindst forstand på it, ”hvis vi tre skal niveaudele os”.

Tekniske benspænd

De tre lærere er overordnet meget positive over for selv at få og kunne tilbyde en udvidet ’pallette’ af undervisningsmidler til kursisterne. Men det giver også rent læringsmæssige bekymringer om, hvorvidt brugen af nyt it tager for meget læretid. At få kursisterne logget på og gjort klar til undervisningen er et af de største benspænd overhovedet, mener Anne Grethe Sørensen. Hun forklarer, at kursisten med det nye system skal have hele tre login i gang på én gang for at komme på – ”og vi taler om et hold, der består af folk, der tager dansk som andetsprog”: - Det tog mig to timer at logge dem på i dag, og jeg nærmest kravlede ud med sved over det hele bagefter. Hvis jeg ikke havde haft én som Ahmed på holdet, var jeg gået helt i spåner. Jeg skal til at lave en masse larm over det, for det kan gøres bedre. Det skal bare køre nemt og gnidningsfrit for

Anne Grethe Sørensen: Tillidsrepræsentant samt tovholder på it. Lærer på VUC siden midt90’erne. Underviser i øjeblikket i engelsk og matematik, men har også undervist i naturvidenskab. Har tidligere haft basis-it: Tekstbehandling, regneark og fx søgning på nettet, men det er nu afskaffet, fordi det ikke er kernefag, og derfor for dyrt. Nu har hun flere kursister, der aldrig har siddet ved en computer før.


TEMA: Digitaliseringen

Egen computer eller ej? En stor del af kursisterne på København Syd VUC har ikke selv en computer, som er forudsætningen for fremover at få undervisning. Skolen har en ordning, hvor kursisterne for et depositum på 800 kroner kan låne en computer. - For nogle af vores kursister – blandt andet sprogkursisterne – svarer 800 kroner til deres madbudget for hele måneden. Så jeg er lidt spændt på, om jeg har skræmt halvdelen af mit hold ved at sige, at de skal have computer med eller skal låne på skolen, siger Anne Grethe Sørensen.

kursisterne – men det tror jeg også, det kommer til. Helle Stasel indrømmer, at hun har ”snydt lidt på vægten” på sit sproghold denne gang og lavet et lille kompendium af papir, selv om skolen har besluttet, at alt materiale skal lægges ind digitalt. - Det har jeg gjort, så kursisterne får en blød start. Sidste år oplevede jeg, at det tekniske ikke virkede. Den situation vil jeg ikke havne i igen, siger hun, der dog ikke tror, at hun vil ændre sin undervisning grundlæggende, fordi den fremover bliver digitaliseret. - Det er de samme tekster og tilgange, vi har, men måske skal der andre pædagogiske og didaktiske overvejelser til. På sigt er de alle enige om, at det kun bliver godt for kursisterne at kunne vælge mellem forskellige værktøjer – hvis ellers det bliver et fleksibelt valg: - Der er papir og blyant, der er iPads, ting i skyen – du har jo alle ting til rådighed. Det er godt. Men det bliver også mere og mere kompliceret at udvikle en arbejdsform, der passer til den enkelte elev, og her mener jeg, at vi som lærere spiller en vigtig rolle: Vi skal hjælpe kursisterne med at finde og vælge deres måde at arbejde på. Vi skal dog også være parate til at sige: ”Dig? Du skal da have papir og blyant – det matcher lige din måde at arbejde på”, siger Anne Grethe Sørensen. - Digitaliseringen må aldrig blive en spændetrøje, der skal bruges uanset hvad. Det er kun fint, så længe det virker forstørrende og udviklende. At miste fodfæstet lidt

Ken Jansen oplever hver dag, at der kan komme teknologiske udfordringer, der

14 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

får planerne til at skride. Han kan forberede sig nok så meget derhjemme, og når han så kommer ind i klasselokalet og skal have teknikken til at virke, driller det: Så virker stikkene ikke, så kan kursisterne ikke få det til at virke på deres computere: - Som erfaren lærer kan jeg dog mere og mere sige, at ”Det her kan jeg altså ikke finde ud af”. Og det er min erfaring, at det kan give stor respekt, hvis man kaster håndklædet i ringen på den måde. Grundlæggende bryder han sig dog ikke om den situation, hvor han ikke kan hjælpe eleven videre – som det er lærerens opgave at kunne, siger han, der også beskriver sig sig selv typen, der gerne vil have lidt sikkerhed for, hvad der skal ske i den næste lektion. - Men det giver mig stor personlig tilfredsstillelse at kunne tale med om EduLife, Google sites og docs. Så her har jeg det godt med at føle, at jeg er med på vognen. Men i forhold til undervisningen må vi bare prøve at kaste os ud i det her og se, hvad der sker, siger Ken Jansen. Helle Stasel kalder sig selv for novicen i den digitale omlægning i forhold til de to andre, men er overordnet positiv over for et spændende univers, hvor hun med egne ord gør store fremskridt. Hun er dog bekymret for, at det er it og dem, der arbejder med it, der alene får lov at sætte dagsordenen på bekostning af dem, der vægter selve indholdet af undervisningen. Lærernes tid

Nogle af de ældre lærere på København Syd HF & VUC har valgt at gå på pension ved udsigten til en digital byggeplads den sidste tid af deres arbejdsliv, fortæller Anne Grethe Sørensen:

- Det forstår jeg godt, men det er lidt trist. Generelt brokker folk sig ikke på stedet. Vi accepterer nok, at verden er sådan, at vi skal til at bruge it. Og ”det er nok mig, den er gal med, hvis jeg ikke kan finde ud af det”. Det betyder ifølge Anne Grethe Sørensen, at mange kolleger arbejder skjult i weekenden og for eksempel bruger en søndag på at blive gode til et it-program. - Mange af mine kolleger er dødtrætte af, at jeg presser på, for at de skal føre tidsregnskaber. Men rent fagforeningsmæssigt er jeg bange for, at det begynder at blive traditionen på vores område, at man arbejder gratis i det skjulte. Måske fordi folk er bange for at miste deres arbejde? For mig går der en lige streg fra det og til hele debatten om ytringsfrihed: Det handler om, at folk ikke tør melde ud til ledelsen, at de har et problem. Og digitaliseringen er bare med til skabe mere pres på det her. Ken Jansen indvender, at meget digitaliseringen er udviklingsarbejde – og hvordan bogfører man det: - Så sidder jeg derhjemme foran skærmen uden at bevæge mig eller noget – sidder måske bare og tænker. Hvad skal jeg så skrive om det i registreringen: ”Har tænkt i 15 minutter”? Ja, det er det sværeste ved at opgøre tiden, erkender Anne Grethe Sørensen, der nogen gange selv ”kører ud ad en tangent og ender i en eller anden blindgyde på nettet”, som hun siger. - Hvad skriver du så på? vil Ken Jansen vide. - Jeg skriver ”Blindgyde”. Det er en del af forberedelsen, og man er nødt til at prøve tingene af. Især inden for det her nye område, siger hun. •


BEGYNDERSYSTEMER Til DU2 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: Vi taler dansk 1 Niveau 2: Vi taler dansk 2 ”Allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere. Meget motiverende for dem”. Dorthe de Neergaard, Kbh.’s Sprogcenter, 2013

Til DU3 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: På vej til dansk Niveau 2: Videre mod dansk “På allerhøjeste kvalitetsniveau...” “Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk som andetsprog”. Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012

To komplette begyndersystemer til sprogskolernes DU2 og DU3 og til Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Alle bøger dækker ministeriets obligatoriske emner for modulet: arbejde, uddannelse og hverdagsliv/medborgerskab.

SOLGT TI L SE R SPROGKUR I MANGE LAND E

Til systemerne hører: • Lydfiler til praktisk udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet • Stort udvalg af supplerende øvelser • Projektorsider

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

15


ERHVERVS­SKOLE­ LÆRERENE MANGLER IT-KOMPETENCER EUD-lærerne mangler efteruddannelse i at bruge it-værktøjer, selv om digitaliseringskravet klart fremgår af EUD-reformen. Det betyder, at it-redskaberne ikke bruges optimalt, og at eleverne ikke altid får den opdaterede undervisning, der ruster dem bedst muligt. A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : C O LO U R B O X

16 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

SAT PÅ SPIDSEN svarer it-situationen på mange erhvervsskoler til, at man har en topmoderne Audi med det nyeste gear stående i garagen, men kun har lært at cykle: For mens skolerne har købt interaktivt udstyr, er der mange steder ikke lagt planer for, at alle underviserne også skal lære at bruge det. - Selv om det hedder digitalisering, er det kun de 10 procent, der handler om selve teknikken. Resten af pengene og tiden skal bruges til uddannelse af underviserne i, hvordan de skal bruge det optimalt, påpeger for eksempel Carsten Ørkilde, der som chef for Herningsholms Itcenter har et meget godt overblik over de typiske problemer, da centret it-mæssigt servicerer cirka 60 forskellige skoler, herunder erhvervsskoler.


TEMA: Digitaliseringen Ifølge den nye EUD-reform skal lærerne undervise med digitale værktøjer. I hovedbekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at digitale medier og værktøjer skal ”inddrages systematisk”, og Styrelsen for It og Læring har forsøgt at hjælpe skolerne på vej med Strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse. Men it-chefen udtrykker et problem, der også klart fremgik på konferencen Digitalisering af Ungdomsuddannelserne, som Danske Erhverv holdt i august i samarbejde med blandt andet Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier: Skal erhvervsskolerne digitaliseres, skal der være en plan eller en strategi for det, så blandt andet indkøb af it-værktøjer bliver fulgt op af en undervisning af lærerne. Det sker bare ikke. Seks ud ti har ikke lært mere

Evalueringsinstituttet EVA foretog sidste år en undersøgelse af brugen af it i ungdomsuddannelserne, hvor det fremgik, at det især halter med efteruddannelsen af lærerne på EUD-området: Kun 38 procent af lærerne her svarer, at de har modtaget it-relateret kompetenceudvikling de seneste to år, mens det samme tal er henholdsvis 63 procent for lærerne på stx/hf og 57 procent på hhx/htx: ”Følgelig er andelen af underviserne på erhvervsuddannelserne, som mener, de har behov for it-relateret kompeten-

ceudvikling, også signifikant større end blandt de øvrige undervisere”, hedder det i EVA’s rapport, der dels er baseret på spørgeskemaer blandt lærerne, dels interview med forskere på området. Både EVA-rapporten og flere af de kilder, Uddannelsesbladet har talt med, nævner de interaktive tavler som et skrækeksempel på, hvad der sker, når maskiner og mandskab ikke følges ad: For nogle år siden måtte alle skoler bare eje en interaktiv tavle og købte dem ind i stor stil. Man glemte bare at uddanne lærerne i at bruge dem. Af undersøgelsen fra EVA fremgår det, at kun 35 procent af EUDlærerne i dag bruger dem i stor eller nogen grad, mens 65 procent bruger dem i mindre grad eller slet ikke. Og blandt andet tillidsrepræsentant på erhvervsskolen CELF, Kent Westergaard Nielsen, fortæller, at mange af lærerne dér blot bruger dem til at vise Power Points på: - Hos os blev de bare smidt op i klasseværelserne, men det var de færreste af lærerne, der kom afsted på kursus i at bruge dem, siger han og tilføjer, at det sker hver gang: - Man opstiller eller giver nogle værktøjer, men der er ikke rigtig nogen, der kommer i gang med at bruge dem for alvor. Pengene og tiden på kompetenceudviklingen går jo fra undervisningen og forberedelsen, siger han.

Pengene og tiden til kompetenceudvikling går jo fra undervisningen og forbedredelsen KENT WESTERGAARDE NIELSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ CELF

Markant skift i lærerrollen

Problemet er bare, at manglende it-strategi og -efteruddannelse i sidste ende netop risikerer at gå ud over netop undervisningen. Marianne Riis, adjunkt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, og en af de medvirkende forskere i EVA’s rapport, peger blandt andet på denne problematik og nævner de helt nye web2-teknologier som eksempel: De lægger op til, at det er eleverne selv, der producerer og samarbejder om tingene. Men hvis man ”zoomer ind” på EUD-lærernes svar i EVA-rapporten, kan man se, at de især bruger it-værktøjerne til mere lærerstyrede aktiviteter som forberedelse og egne oplæg, siger hun: - De nye teknologier kræver, at lærerne bliver rustede til den nye måde at lave undervisning på, fordi der sker et markant skift i lærerrollen. Den nye rolle skal man træne og øve sig i, når man som lærer plejer at have kontrol over situationen, og det kræver, at lærerne får den fornødne opkvalificering. Men det er dér, hvor det halter. Jeg synes ikke, at erhvervsskolelederne er gode nok til at opfange det efteruddannelsesbehov, der er, siger hun og tilføjer: - Nogle skoler er langt fremme, men der er altså også steder, hvor lærerne dårligt har adgang til deres egen pc. Og hvordan Søren skal de så lave spændende, innovativ og elevinddragende undervisning? I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier erkender man problemet og vil i den kommende tid sætte fokus på bestyrelsernes rolle i digitaliseringsprocessen, siger direktør Lars Kunov. Man vil blandt andet udarbejde en guide til, hvordan en skole kan etablere en digital strategi – og herunder, hvordan man sikrer, at medarbejderne får de nødvendige kompetencer til at ”drive den digitale udvikling”, siger han: - Konferencen viste til fulde, at den spændende teknologiske udvikling også betyder nogle spændende forandringer af måden, vi underviser på, og lærerrollen, og derfor går vi nu også i gang med en mere systematisk udvikling af fremtidens pædagogik og lærerrollen. Her tror jeg, der er brug for et fælles udviklingsarbejde. •

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

17


Den største fordel ved digital læring er mulighederne for at dele tekst, lyd og billeder, mens det er en udfordring at fastholde elevernes fokus. Det viser forskningen fra et it-udviklingsprojekt på midtjyske ungdomsuddannelser. Initiativet til udviklingen kommer ikke fra oven eller fra neden. Det kommer indefra.

DIGITAL UNDERVISNING UDVIKLES BEDST SAMMEN A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R

NÅR LÆRERE FOR alvor skal udvikle deres

undervisning, er det afgørende, at de selv peger på, hvad der skal udvikles. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen er med, så et projekt både bliver skabt nedefra og fra toppen. Det er en balancegang, forklarer Bent B. Andresen fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. - Der sker hele tiden udvikling nedefra, når en eller to lærere får en idé over kaffemaskinen og udfører den. Det er typisk i kategorien ”mere af det samme, men lidt bedre”, fordi det tager udgangspunkt i det kendte. Udvikling oppefra er for eksempel, at skolerne beslutter at købe en masse digitale tavler. Problemet er, at mange lærere ikke er så interesserede i dem og underviser på en måde, så de lige så godt kunne bruge en videokanon og et lærred, siger forskningslederen, der som et led i følgeforskningen til udviklingsprojektet eSkolerMidt blandt andet har interviewet læ-

18 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

rere på 16 skoler om deres brug af it i undervisningen. En løsning på balancegangen med, hvor initiativet skal komme fra, hedder ”udvikling indefra.” Når udvikling sker indefra, er lærerne med til at bestemme, hvad et konkret projekt skal udvikle. Projektet er sat i system, så lærerne har tid til arbejdet, og så kommer der ikke mindst input fra eksperter. - Med inspirationsdage opnår man, at udviklingen ikke kun er baseret på lærernes erfaringer. Det bliver koblet med ny viden, og når det er et udviklingsprojekt, bliver man ikke bare klogere. Man skal gennemføre forandringer hjemme på skolen, som er til gavn for elevernes læring, siger forskningslederen. Åbenhed skaber udvikling

En anden gevinst ved inspirationsdage er, at lærerne skaber netværk, hvor de kan lære af hinandens erfaringer og ideer. - Derfor er det vigtigt, at de mødes

jævnligt. Der skal være nogle fora, hvor den uformelle videndeling finder sted. Jeg oplever, at der er en kultur, hvor lærerne er meget åbne over for at dele viden med hinanden og at spørge hinanden til råds, siger Bent B. Andresen. Netop en åben kultur er afgørende. Bent B. Andresen henviser blandt andet til et svensk forskningsprojekt, hvor fire skoler deltog. På den ene havde lærerne en nærmest konstant dialog om faglig udvikling, på en anden delte man stort set ikke erfaringer, mens lærerne på de to sidste skoler gjorde det ind imellem. Da forskere undersøgte, hvilken faglig udvikling der var sket over en vis tidsperiode, var resultatet, at der var sket en masse på skolen med den åbne dialog, mens skolen med lukkethed udviklingsmæssigt stod næsten stille. På de to andre var der sket en smule. Læreren ser læreprocessen

Teorien om udvikling indefra handler om skoleudvikling generelt, men den har


TEMA: Digitaliseringen

stor betydning for it-området, fordi praksis hele tiden udvikler sig. Der er brug for inspiration udefra, og for at udviklingen tager afsæt i lærernes praksis. En af de grundlæggende problemstillinger, som også de midtjyske lærere arbejder med, er, hvornår undervisningen skal være digital, og hvornår den skal være analog. Det digitale redskab, der bedst understøtter elevernes læring, er digitale delingsredskaber, hvor man deler tekst, grafik eller fotos. - Det har aldrig været så let at samarbejde om skriftlige produkter. Det giver lærerne bedre mulighed for at give feedback undervejs i processen. Det har ændret processen med skriftlige produkter, så det, eleven afleverer, ikke nødvendigvis er færdigt, men et udkast som de så forbedrer efter feedback fra lærere eller andre elever, siger Bent B. Andresen. Det giver lærerne viden om eleverne, som de ikke havde tidligere. - Når en lærer står med 25 elever i et klasselokale, kan han ikke se ind i deres

hoveder og vide, hvor langt de er i læreprocesserne. Med et delingsredskab kan man med det samme se, hvor langt den enkelte elev er. Elevens læring bliver synlig, og man kan give formativ feedback, siger han. Ulempen ved den anderledes proces er, at den kan tage længere tid, end når læreren bare modtager et færdigt produkt. - Læreren skal se det samme produkt flere gange og give feedback på det. Derfor skal man overveje, om man skal reducere antallet af afleveringer, foreslår Bent B. Andresen. Nettet giver forstyrrelser

Den største ulempe ved at arbejde digitalt er, at det giver flere forstyrrelser. Derfor arbejder mange med klasseledelse for at opnå situationer, hvor computerne ikke bliver brugt. - Der er brug for klasseledelse, når eleverne sidder med split screen og følger med på Facebook og i undervisningen på samme tid, for man kan ikke multitaske, uden at det går ud over læringen.

Hvornår skal undervisningen være analog og hvornår skal den være digital? Ifølge Bent B. Andersen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er redskaber, der hvor man både kan dele grafik, tekst og foto, der bedst understøtter elevernes læring.

Derfor bliver eleverne nogle gange bedt om at klappe computeren sammen, så man kan se hinanden i øjnene, siger Bent B. Andresen. Udfordringen med at holde fokus gælder ikke kun i selve klasseværelset. Når eleverne skriver hjemme, er nettets fristelser bare et enkelt klik væk. - Eleverne skal lære at koncentrere sig, når de er på nettet, ellers kommer de til at bruge for lang tid på sociale medier eller andre irrelevante ting, siger Bent B. Andresen. •

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

19


TEMA: Digitaliseringen

FACEBOOK ØGER DEN FAGLIGE DIALOG På Teknisk Skole Silkeborg bruger faglærere Facebook-grupper til at højne elevernes faglige ambitioner og styrke deres sociale kontakt. A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R

eleverne, højere fagligt niveau i praktikken og effektiv kommunikation til eleverne. Sådan lød nogle af ambitionerne, da lærerne på Teknisk Skole Silkeborg begyndte at oprette facebook-grupper for deres klasser. I elevernes skoleperioder bliver grupperne blandt andet brugt til praktiske beskeder om, at de skal huske at tage blyanter med, eller at undervisningen er flyttet. I praktiktiden holder eleverne kontakten med hinanden og lærerne. - Vi opfordrer eleverne til at dele billeder og tekst om, hvad de laver i praktikken. Det er i kategorien: ”Se. Jeg har skiftet en bagskærm,” eller ”Er det ikke en lækker svejsning?” Det er med til at højne ambitionerne, siger Christian Thaysen Egebæk, der er faglærer på karosseriteknikuddannelsen. Han håber at kunne udvide netop denne måde at bruge grupperne. - Vi vil gerne stille eleverne konkrete opgaver, som de skal løse i praktikken, for noget af det mest afgørende for læring er feedback. Det kan man i høj grad gøre digitalt. Vi skal dog sammen med mestrene finde en model for, hvordan det kan fungere, siger han. BEDRE KONTAKT MELLEM

og spørge, hvilken slags det er, fortæller faglæreren. Den største fordel ved Facebook er, at eleverne bruger mediet i forvejen. - De skal ikke til at lære at håndtere en ny platform, og når jeg sender en besked til dem, kan jeg i løbet af få minutter se, at de har læst den, siger han. En udfordring ved den digitale kommunikation er at kombinere en levende dialog og lærernes arbejdstidsregler. - Når jeg får spørgsmål fra elever klokken otte eller ti om aftenen, vil det fagligt være bedst at svare, mens de er optaget af spørgsmålet. Men efter vores arbejdstid blev ”normaliseret”, er den ikke så fleksibel, siger Christian Thaysen Egebæk.

Bruger Facebook i forvejen

Christian Thaysen Egebæk oplever, at grupperne hjælper eleverne med at holde den sociale kontakt, når de er i praktik. Det kræver dog, at de vænner sig til at bruge dem. I skoleperioderne bliver der dagligt skrevet i grupperne. Det er en blanding af praktiske beskeder og mere faglig dialog. - Jeg stiller dem opgaver og giver dem små faglige udfordringer. Jeg kan for eksempel lægge et billede op af en særlig bil

20 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

Facebook-grupper hjælper eleverne – både fagligt og socialt, er faglærer Christian Thaysen Egebæks erfaringer.


A038

Brancherettet dansk

Andre titler på vej i 2016:

JOB I SIGTE VIDEN OM ARBEJDSMARKEDET FOR VOKSNE UDLÆNDINGE Arbejde: Rengøringsassistent er den første titel i Job i sigte, en ny serie af brancherettede faghæfter for voksne udlændinge, der både skal arbejde og lære dansk. ■

Giver en letlæst indføring i det konkrete job såvel som generel viden om arbejdsmarkedet

■ ■

Præsenterer og tematiserer centrale ord og udtryk for branchen Lægger op til aktiv læsning via refleksions- og diskussionsspørgsmål undervejs

Omfattende ordforrådstræning på det tilhørende website

Kan læses efter den første begynderundervisning (fra ca. A2)

Andre titler på vej i 2016:

SOSU-hjælper, Butiksmedarbejder, Hotelmedarbejder, Kantinemedarbejder Læs mere på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


TEMA: Digitaliseringen

BLIV KLOGERE PÅ DE DIGITALE INDFØDTE

Mobilen er den ultimative

nøgle til deres daglige liv, sociale samvær og viden om verden, og de bærer den konstant på kroppen. Den ligger typisk i lommen og er på lydløs vibreren, og derfor føles mobile henvendelser lige så fysiske og insisterende som et prikken på skulderen for andre.

De udgør cirka 13 procent af befolkningen, er mellem 1525 år og mange af dem er lige nu i gang med en uddannelse. Vi har bedt ekstern lektor på CBS og erhvervsforsker Søren Schultz Hansen, der har skrevet bogen ”Digitale indfødte på job”, overføre sin viden til underviserverdenen. Læs her om de digitale indfødtes normer, værdier, være- og handlemåder.

Altid tilgængelig De lever i en hverdag, hvor de altid skal håndtere flere ting via flere medier og med flere mennesker på én gang. Derfor har de lært altid at være tilgængelige, og derfor er det problematisk, besværligt og uhensigtsmæssigt at fordybe sig i én ting: Dermed risikerer man at lukke noget andet eller nogle andre ude.

Mistroisk overfor specialisering

AF DORTHE PLECHINGER

De har erfaret, at målrettet fokus på et snævert område er begrænsende for fleksibiliteten. De er bange for at blive låst fast, fordi de har set, at verden – og arbejdsmarkedsbehovene – konstant forandrer sig. At specialisere sig er at gå med skyklapper.

Fælles træk hvad enten de er fra Hvidovre, Horsens eller hovedstaden, er 15 eller 25 år, går på gymnasier, produktionsskoler, VUC eller erhvervsuddannelser. Hvor de bor, og hvilken familiebaggrund de kommer fra, har mindre betydning end tidligere.

Stort behov for anerkendelse De er vant til kvantitet, frekvens og en særlig offentlighed og synlighed i måden at give og få feedback på – for eksempel i form af likes og kommentarer. Anerkendelse er hverdagsrutine, og hvis de ikke får det, kan de opfatte det som et meget kraftigt negativt signal. For de unge er det vigtigere, at anerkendelsen er frekvent, end at den er fortjent.

22 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

Ikke styret af langsigtede mål

Behov for voksne med oprigtig engagement Det er typisk den daglige kontakt, der har størst betydning for unge. Kravet er nærmest konstant tilgængelighed, til gengæld er det mere fleksibelt, hvordan og ad hvilken kanal kontakten sker.

Det er ofte udviklingen i sig selv, der er målet. De har brug for en kombination af stramme, men præcise rammer, som til gengæld skifter hele tiden. Deres høje forandringsparathed og tilpasningshastighed er ikke værdifulde egenskaber, hvis de får for stabile og rutinemæssige rammer.

Stærk vi-generation Det er ikke en mig-mig-mig-generation. Tværtimod. De har hele livet defineret sig selv socialt. De eksisterer i kraft af skiftende netværk og konstant adgang til disse netværk.


DIGITALE UNGE SKAL UNDERVISES ANDERLEDES En digital tilgang til verden betyder, at unge elever og kursister udfordrer læringsrummet kendte rammer. Søren Schultz Hansen peger her på faktorer, der spiller ind på undervisningen af digitale indfødte. A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : X X X

•  Du kan ikke gå ud fra, at de unge deler din ’sunde fornuft’ og din egen logik

- De unges vaner og opvækst gør, at de har en helt anden tilgang til mange ting, siger Søren Schultz Hansen og henviser til eksemplet med mobilen, hvor det for de digitale ’indvandrere’ over 25 år er uhøfligt at besvare en mobil, mens man taler med en anden, mens det for de digitale indfødte er uhøfligt at lade være – inden for få minutter. ”Så begge parter skal være opmærksomme på, at der ikke er én sund fornuft, som man kan brede ud, der bare gælder for alle situationer og personer. Der er ikke nogen universel sund fornuft”, siger han. •  Du skal kæmpe med hele verdenen om opmærksomheden

 lasseopgave: K offline versus online Lade den ene halvdel af klassen bruge onlinemedier, og den anden ikke i løsningen af bestemte opgaver. Eller at lade den ene halvdel søge oplysninger på de sædvanlige medier som for eksempel Google, mens den anden må bruge de sociale medier. Ifølge Søren Schultz Hansen kan man på den måde gøre eleverne ’metabevidste’ om de forskellige måder at søge viden på og for eksempel se, hvilke typer af input man kan få i løbet af en bestemt tid.

Da Søren Schultz Hansen gik i skole, var der kun to kilder til forstyrrelse. Han kunne sidde og hviske-tiske med sin sidekammerat eller sidde og kigge tomt ud i luften: - Men den her generation har bogstaveligt talt hele verden som kilde til koncentrationsforstyrrelse, siger han. Og mens der tidligere også kun var én kilde til information – læreren – har den digitale generation hele verden som kilde. Det kan være kilder til koncentrationssvigt, men hvis man formår at udnytte denne viden som lærer, er det fantastisk. •  Du skal overveje, om du vil eller skal give flere ’likes’ eller ’unlinkes’

de unge er vant til at få feedback hele tiden – også offentligt. Det er den vane og det behov, de har og tager med sig. Hvis man ikke giver den frekvente og offentlige anerkendelse, skal man i hvert fald forklare dem meget klart, at sådan er det ikke her. Feedback skal dog ikke bare være rygklapperi, tilføjer han. Man kan også komme med negativ kritik i offentlighed. Her har blandt andet læreren et vigtigt ansvar som rollemodel i at give negativ feedback på en konstruktiv måde, så den også kan være relevant for andre personer. •  Du kan måske udnytte, at de unge er så relationelle i undervisningen

- Man skal i hvert fald være opmærksom på, at man ikke skal forvente en flok superindividualister, men snarere det modsatte. Så måske kan det være en god idé for læreren at udnytte det ved at forklare, at det giver værdi for andre, hvis eleven gør sådan og sådan – at vedkommende faktisk hjælper sin klassekammerat, siger Søren Schultz Hansen. •  Du kan give et offline helle

Søren Schultz Hansen er lidt i tvivl om, hvorvidt elever, kursister eller studerende skal have ”mere af det samme” – altså online tilgængelighed – når de er i skolen, som når de har fri. Ifølge forskeren efterspørger de unge ofte et helle i skolen – altså undervisning, hvor de er offline og blandt andet læser i en bog. •

- Jeg tror, det er vigtigt for lærerne at gøre sig selv klart, i hvor ekstrem grad

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

23


VIDEN OG DYBDE ER FORTSAT FUNDAMENTET Det er nye tider, nye medier, nye unge, men lærerne skal gøre det, de altid har gjort: Nemlig sikre, at eleverne får en solid viden, der sætter dem i stand til at skelne mellem skidt og kanel – eller information og viden på nettet. A F D O R T H E P L E C H I N G E R – F O T O : J O A C H I M A D R I A N , P O L F OTO

det, de altid har gjort. Men måske er det bare måden, det bliver gjort på, der skal ændres. Det siger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks, som er leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet – et center, der beskæftiger sig med, hvordan bobler opstår, vokser og får deres eget liv inden for bolig, økonomi, men også på nettet. Han er aktuel med bogen ”Spræng boblen”. - At have en mening er let nok. Men at have en kvalificeret mening er betydeligt sværere, for det kræver viden. Og viden er et regimente (styre). Det er ikke et demokrati. Det er jo heller ikke eleverne, der bestemmer, hvad de skal undervises i. Det gør læreren. Og det er der en god grund til, for lærerne ved bedre, da han eller hun selv har været igennem regimentet, siger Vincent F. Hendricks. Han fortsætter: - Så hvis der er tale om en udfordring for læreren i dag, er det en formidlingsmæssig udfordring – ikke en udfordring om, hvad der nødvendig viden, og hvad der ikke er. Det er der taget stilling til – det er videnskabens opgave. Det er derfor, vi har et uddannelsessystem. LÆRERNE SK AL GØRE

Formidlingen er afgørende

”Åh, det er svært det her”, kan de studerende udbryde, og ja, må han forklare, det

24 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

er ”tough”. Men sådan er det bare med viden. Hårdt arbejde. Men det er ikke ensbetydende med, at det er uvæsentligt eller uinteressant. Så måske skal det bare formidles på en anden måde og med andre medier og midler, siger Vincent F. Hendricks og giver et af sine yndlingseksempler på, hvordan tunge, svære emner kan formidles på en anden måde: To unge studerende ville fortælle, hvad næstekærlighed er, og hvordan normer dannes. Emner, der i en kristendomsundervisning eller samfundsfag kan føles tunge på en kedelig eftermiddag. Men disse to unge mænd tog ned på en McDonald Drive Through-restaurant og begyndte at betale for folks mad. Og før de fik set sig om, skabte de en kæde, hvor alle betalte for andres mad ned igennem kæden: - Det illustrerer meget fint, hvad næstekærlighed er, og hvordan normer opstår: Det gør de ved, at nogen gør noget, og andre følger med. Dem, man kalder second movers. Og det, de unge er i stand til her, er at fortælle en historie med deres mobilkamera, klippe den sammen og smide den på YouTube, hvor den i dag har haft fire millioner views. Så der er mange pædagogiske tricks, hvor man i praksis kan illustrere relativt kedsommelig viden – og her er de digitalt indfødte eksperterne, når lærer og uddannelsesinstitution har givet dem basisvi-

den om strukturen af problemet eller udfordringen, siger Hendricks. Dialog kan skabe digital dannelse

Det, der er ændret væsentligt i dag i forhold til tidligere, er, at læreren både skal give de unge solid viden, men også lære dem at begå sig på de nye medier. Og her er det ikke kun de ældre - ’sølvhjelmene’ – der skal fortælle eleverne noget, men også dem, der skal fortælle lærerne noget: - Og hvis man kan gøre den synergiproces klar, betyder det, at de digitale indfødte pludselig vil tage et helt andet ejerskab til de problemer og den digitale dannelse, de står overfor. Det nytter jo ikke noget, at vi kommer med vores store paternalistiske pegefinder og siger: ”Det må du ikke” i forhold til nettet. Det, der virker, er at fortælle de unge, hvilke mekanikker og dynamikker, der fungerer på nettet, og hvad man skal tage sig i agt for: nemlig lemmingeeffekter, tilskuereffekter og lignende. Det vil betyde noget at forklare det, og hvorfor skulle eleverne i princippet ikke kunne komme op i shitstormens anatomi til danskeksamen? Det indeholder alt – fra propagandastudier til polariseringseffekter til netværksanalyser. Nettet skaber forkert grundlag

De digitale medier, der har 12 år på bagen, har afløst eller supplerer den ana-


TEMA: Digitaliseringen Mange kedelige normer bliver indstiftet ved, at man i netværket tror, at alle andre tror noget, selv om ingen andre tror det, siger Vincent Hendricks.

Hvad er lærerens rolle her? - At forklare de unge mennesker, hvad dynamikken og strukturen er i nogle af de flertalsmisforståelser eller tilskuereffekter, vi kan blive udsat for, og hvor nogle hopper med på vognen, selv om vi ikke ved hvorfor. Det bliver en væsentlig del i forhold til at skabe den digitale dannelse – at vi forstår, hvilke socialpsykologiske udfordringer, der er, når vi agerer på nettet menneske og menneske imellem. Holdning må ikke erstatte viden

loge samtale, som vi har flere hundredetusindeårs erfaringer med, men det betyder ikke, at de gamle klassiske dyder ikke stadig har deres gang på jorden: At hvis du vil behandles ordentligt, er det smart, at du også behandler andre ordentligt, for eksempel. Og det ved de unge udmærket godt. Men problemet er den ’pluralistiske ignorance”, som nettet er med til at skabe – flertalsmisforståelser, hvor alle tror, at

alle andre tror, at det er fedt at mobbe andre, tage stoffer, drikke uhæmmet, udlevere udfordrende billeder af sig selv på nettet – selvom man egentlig ikke selv bryder sig om det: - Det skal vi have løst op for. Og der har du lige præcis problemet – nemlig at mange kedelige normer bliver indstiftet ved, at man i netværket tror, at alle andre tror noget, selv om ingen andre tror det.

- Viden og holdninger er ikke det samme, og hvis læreren vil komme med et skrækeksempel på, hvor langt ude du kan komme, hvis du ikke kender forskellen, kan vedkommende bruge en som Trump. Han er et godt eksempel på, hvordan det ’postfaktuelle’ demokrati virker i praksis, og hvad propaganda gør. Det er jeg ikke sikker på, at de unge ved. Men det ved læreren. Og læreren kan illustrere det ved at give eleverne en tale af Hitler på den ene side, og en tale af Trump fra Twitter på den anden: Hvis man sammenligner dem sætning for sætning, kan man se, at sammenhængen mellem fascisme og trumpisme er slående: - Så her har du det gamle og det nye medie, den klassiske og den nye forståelse i ét. Og de to ting er jo forbundne, siger Vincent F. Hendricks og tilføjer: - Det, jeg ikke forstår, er, når man siger, at nu er det en helt ny verden, nu er der ikke noget af det gamle, der gælder mere. Jo, det gør: Det er sådan set bare kommet på nogle nye flasker og kastet i omløb med lysets hastighed.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

25


TEMA: Digitaliseringen

ROBOTTERNE KOMMER… Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og menneskelig arbejdskraft bliver i mange brancher erstattet af robotter. Men vil robotter, kunstig intelligens og andre nye teknologier også indfinde sig på lærerværelserne rundt om i landet? Og er der grund til at frygte de nye teknologier?

26 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016


A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – I L L U S T R AT I O N : N I E L S P O U L S E N

og sundhed er de her allerede. Robotterne. Og flere er på vej. Nanorobotter, der er så små, at de gennem blodbanen kan sendes ind i kræftcellernes molekyler og ødelægge dem inden fra. Flere amerikanske stater har tilladt Googles førerløse biler i trafikken. Og robotterne er ikke den eneste nye teknologi, der skyller ind over en verden i hastig forandring. Og det kommer til at gå endnu hurtigere, mener Anders Hvid, der udover at være forfatter og futurismens apostel, også er direktør i konsulentfirmaet Dare Disrupt, der underviser i og holder foredrag om at ruste sig til fremtiden. Verden er gået fra at være lineær og lokal til at være eksponentiel og global, lyder hans opsummering. Udviklingen sker altså eksponentielt, det vil sige vokser meget brat. – Når man skal forstå fremtiden, skal vi også forstå uforudsigeligheden. Vi kan ikke længere bare sige, at man inden for bioteknologien i fremtiden formentlig vil se noget med stamceller. For hvad der sker der, når man krydser den teknologi med for eksempel 3D-print? Så kan vi kopiere medicin eller skabe nye organer. Det er komplet uforudsigeligt. Og det samme gælder undervisningsområdet. Hvad sker der, hvis man krydser virtual reality med kunstig intelligens?, spørger han. Det lyder usandsynligt og som sci-fi. Men det er snart muligt, pointerer Anders Hvid. Virtual reality bliver allerede brugt til at skabe laboratorier til kemi- og biologiundervisningen på universiteterne, og hvorfor ikke også indrette de dyreste værksteder på erhvervsskolerne og AMU i en virtual reality verden, som altid nemt kan justeres til de nyeste værktøINDEN FOR MEDICIN

jer og opgaver? Eller hvad med en chatrobot, der svarer på elevernes mest basale spørgsmål, så læreren kan koncentrere sig om eleverne med de dårligste forudsætninger? Hvad med automatiseret retning af 30 skriftlige opgaver med grundig analyse af elevens udvikling fra de forrige opgaver og kursistens særlige tendens til at lave fejl med nutids-r’erne? Hvad med at sætte en robot til at undervise? Det sidste er dog for langt ude, mener Anders Hvid. – Vi skal blive ved med at gøre de ting, som mennesket alene kan – det emotionelle og relationelle. Jeg er slet ikke bange for, at læreren skal blive udkonkurreret. I lige præcis læringssituationen er mennesket og relationen helt central. Jeg kan næsten ikke komme på nogen ting, som en computer ikke kan, men der er nogle steder, hvor det bare ikke giver mening, siger Anders Hvid. Og han bakkes op fra flere kanter. En undersøgelser fra Oxford University forudser, at knap halvdelen af medarbejderne på det amerikanske arbejdsmarked kan erstattes af computere. Men undervisning er en af de brancher, der er mindst udsat. En lignende undersøgelse, som Tænketanken Kraka og fagforeningen HK står bag, viser, at en tredjedel af jobbene i Danmark vil forsvinde. Og her udpeges læreren igen som en af de mest fremtidssikrede professioner. Grønne pebre på en våd mark

Så selvom robotterne ikke overtager lærerens plads, så har heller ikke computerbaserede teknologier som kunstig intelligens noget at gøre i et undervisningslokale, mener Theresa Schilhab. Hun er læringsbiolog og lektor i evoluti-

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

27


onær bevidsthedsbiologi på Aarhus Universitet – altså hjerneforsker med speciale i menneskelig bevidsthed, og hvad der sker i hjernen, når man lærer. – Det har alle dage været lærerens fornemmeste opgave at uddanne sine elever til at blive velfungerende mennesker og altså socialisere dem. Og derfor er det fuldstændig utopisk, at en robot skulle overtage. For vi er sociale dyr, der lever af at udveksle med hinanden, og det er det, læreren skal: Lære eleverne at afkode verden og give dem værdier, siger hun. Hun giver heller ikke meget for automatiserede rettelser af skriftlige opgaver. For der er noget i mennesket, som ikke kan oversættes, mener hun. – Mennesker har en tavs viden, som aldrig kan sættes på formel, og som en computer aldrig kan simulere, for den har ingen oplevelser af verden selv. Nogle robotforskere vil hævde, at alt kan laves til algoritmer og formler, men der er meget, der sker i samtale mellem mennesker, der ikke har noget at gøre med formler. Og der sker så meget ubevidst i mennesket, at man aldrig ville kunne lykkes med at kortlægge det i første omgang, siger hun og tilføjer: – Robotter kan bruges til at plukke grønne pebre på en mark, hvor det regner.

28 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

Underviserens rolle udvikler sig

Og hvad med praktikerne? Lasse Overgaard underviser på avu på VUC Lyngby, og han har både e-learn­ing og traditionel klasseundervisning. Han mener godt, at de nye teknologier kan bruges til rugbrødstræning. For det er tidsbesparende, som han siger, og så har man tid til at hjælpe flere. – Men kursisterne kan godt brokke sig lidt over bare at skulle sidde og glo ind i en skærm, og det glemmer vi lidt i den her diskussion. Men jeg mener, vi skal omfavne det, som kan bruges af fremtidens udvikling, og hvorfor sidde og fedte med en kuglepen og 30 opgaver, hvis der er udviklet et smart program til at rette dem?, spørger han og svarer selv: – Nogle gange kører det bare, men der er nogle missing links, som vi skal være meget opmærksomme på. For nuancerne kan nemt forsvinde. En kursist fik 68 procent rigtige – men hvad betyder det så? Og i den teknologiske malstrøm skal læreren også huske at holde fat i sin metodefrihed og ikke bare lade sig forføre af forproducerede læringsuniverser med en årsplan, der lige er klar til at printe ud, mener Lasse Overgaard.


TEMA: Digitaliseringen – Jeg kan godt lide at bruge min hjerne og at tilrettelægge undervisningen til lige præcis dén klasse eller ændre i planerne, når kursisterne er optagede af et bestemt emne. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved mit job, siger han. Men hans største bekymring ved den ekspotentielt accelererende udvikling går faktisk overhovedet ikke på, om læreren skal blive udkonkurreret. Men om de mest socialt og fagligt udsatte kursister bliver det. – Forleden skulle jeg bruge et kvarter på at instruere en kursist i at sende en e-mail. Det havde kursisten aldrig prøvet før. Den her generation unge er vokset op med internet, og de har en smartphone, men de mest udsatte aner ikke, hvordan de skal bruge den, eller hvor de skal lede efter de værktøjer, der kan hjælpe dem. De kommer ikke fra et hjem, hvor de har fået nogen instruktion i computere fra forældrene, som formentlig står i samme situation som dem. Og hvis man hverken har knækket koden med læsning eller matematik, så har man bestemt heller ikke knækket den digitale kode. De kommer jo nærmest til at være handicappede i fremtiden, siger han. •

Fremtiden ifølge Anders Hvid Hvad skal vi lære i fremtiden? – Vi skal gentænke, hvad vi har brug for at lære i dag. Har vi behov for at lære håndskrift, når alle skriver på computer? Har vi behov for at lære tysk, når simultanoversættelse er mulig med din computer? Nu bliver jeg provokerende, men vi skal turde tage diskussionen og også kigge på indsats kontra udbytte. Jeg havde tysk fra fjerde klasse som eksempel, men er de mange timer det værd, når man ser på, hvor lidt jeg bruger det i dag? Overhovedet ikke er mit svar. Hvordan forbereder man unge og voksne til et arbejdsmarked og en fremtid, vi ikke kan forudse? – De skal have teknologisk intuition. Unge skal ikke være fremmede over for teknologien, men have en fornemmelse for, hvad det er, og hvilket værktøj det er. Vi skal selvfølgelig også træne dem i kontinuerlig læring, og at de ikke er færdige med at lære, når de har fået svendebrevet i hånden. Og så er det vigtigt at give dem evnen til at aflære – eller bypasse sin læring. Og det er rigtig svært. Men vi skal øve os i at turde udfordre de paradigmer, vi har lært.

“STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. Indlærer de grammatiske regler på en nem og overskuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Værktøjskasse’ med en grundlæggende indføring i ordklasser og sætningsanalyse. Opdelt i tre forskellige niveauer, som er markeret med hver sin farve. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. Mange varierede øvelsestyper tilpasset grammatikbogens regler og niveauer. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Velegnet til selvrettende undervisning. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. Med 140 øvelser som par-opgaver, lege og brætspil. Ekstra motiverende til indlæring af engelsk kommunikation og interaktion. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Gør det nemmere at rette skriftlige opgaver på computeren.

(priser ekskl. moms)

ENGELSK

Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm.

FA Forlaget Andrico

|

tlf 86 57 92 19

|

forlaget@andrico.dk

|

www.andrico.dk

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

29


For de digitale indfødte er anerkendelse hverdagsrutine

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

2

4

1

7

6

9

5

7

2 9

1

3

5 8

4

1

2

6

5

8

7

8

2

6

8

7

4

5

6

4

3 4

3

3

3

2

5 8

4

6

4

3

1

4

7

1

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

9

4

6 7

3

30 

1

7

2 1

2 7

4

8

6

2

9

1

3

5

8 1


VIL DU VÆRE EN BEDRE UNDERVISER?

Konference 1. november 2016 - for lærere og ledere på ungdomsuddannelserne

Tilmeld dig på: ucnact2learn.dk

Efter konferencen har du bl.a. fået ny viden og inspiration til, hvordan: • du skaber øget elevmotivation • du systematisk kan udvikle dit læringsmiljø • du kan arbejde med evaluering i din undervisning • du bliver en endnu bedre klasseleder Oplægsholdere på konferencen er bl.a. Noemi Katznelson (CeFU), Camilla Hutters (EVA) og Nanna Paarup (skolekonsulenterne.dk). Du kan også møde: Preben Olund Kirkegaard Docent, Ph.d. UCN, University College Nordjylland

Arnt Vestergaard Louw EUD-forsker, Adjunk, Ph.d. CEFU, Center for Ungdomsforskning

Søs Andresen Coach, forfatter & underviser skolekonsulenterne.dk

Susanne Murning Gymnasieforsker, Ph.d. Københavns Universitet, Inst. for Medier, Erkendelse og Formidling, afd. for Pædagogik.

Pris 600 kr. for heldagsprogram inkl. forplejning Sted: Sydkysten Gymnasium (tidl. Gymnasierne i Ishøj), nær København

Pernille Hjermov Chefkonsulent, ungdomsudd. EVA, Danmarks Evalueringsinstitut

Jesper Naamansen Evalueringskonsulent EVA, Danmarks Evalueringsinstitut


Ny national aktionsplan skal bekæmpe mobning for de 0-18-årige – blandt andet på ungdomsuddannelser. Elevorganisation er glad for, at der kommer fokus på deres aldersgruppe – og på, at det ikke er den unges ansvar at håndtere mobning.

MOBNING ER OGSÅ LÆRERENS ANSVAR A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

DET SKAL VÆRE et lovkrav, at ungdomsuddannelsesinstitu-

Hvad er mobning? Et gruppefænomen, som foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Det kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles om andre aktiviteter. Uanset, hvor mobningen foregår, kan årsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Fakta om mobning Hver 8. af de 17-18-årige, der går på en ungdomsuddannelse, har oplevet mobning (LO, 2010). Flere drenge end piger i den aldersgruppe oplever mobning. 27 procent har overvejet at stoppe på deres uddannelse. Af disse er det 11 procent på erhvervsuddannelserne, som angiver mobning som årsag. (Center for Ungdomsforskning, 2007) Flere elever på produktionsskoler og erhvervsuddannelser har oplevet mobning end i gymnasiet. (Børnerådet, 2013).

32 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

tioner har en antimobbestrategi – og skolerne skal kunne dokumentere, hvordan de arbejder med den. Sådan lyder to anbefalinger i en ny, national aktionsplan, som skal bekæmpe og forebygge mobning i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. Planen samler viden, erfaringer og anbefalinger. En af de væsentligste pointer er, at mobning er udtryk for en utryg fællesskabskultur, og at man skal understøtte de studerendes fællesskab, hvis man vil mobningen til livs. En anden klar pointe er, at det ikke er de unges ansvar selv at håndtere mobning. Heller ikke når de er næsten voksne og går på en ungdomsuddannelse. Ansvaret er den voksnes

Med erhvervsskolereformen blev det obligatorisk at måle trivslen blandt eleverne hvert år. Og i undervisningsmiljøloven, som alle skoler skal følge, står tydeligt, at studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, som fremmer deres muligheder for udvikling og læring – og at det også omfatter skolens psykiske og fysiske miljø. Skolerne skal mindst hvert tredje år lave og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der beskriver skolens undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer.


Ikke rigtig voksen – ikke rigtig barn. Det er uddannelses­ stedets ansvar at tage hånd om mob­ ning på ungdoms­ uddannelserne.

Det er den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsessteder, som skal sørge for, at kravene bliver overholdt, og er der problemer med undervisningsmiljøet – for eksempel i form af mobning – skal den ansvarshavende udarbejde en konkret plan for, hvordan problemet bliver løst. Det er altså i sidste instans skolens ledelse, den unge kan søge hjælp hos eller klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe mobningen. Men som underviser har du også et ansvar for – sammen med ledelsen – at tage hånd om den unges trivsel, hvis du finder ud af, at nogen bliver mobbet eller er ensomme. Det er altså klart og tydeligt ikke den unges ansvar selv at håndtere mobningen. Den pointe er Mie Hovmark, som er næstformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), glad for: - For os på en ungdomsuddannelse er det en svær balance at finde ud af, hvad vi skal håndtere selv, og hvad det er rimeligt at forvente, at vores skole og lærer hjælper til med. Vi er næsten voksne, og så kan man godt tro, man selv skal klare det hele. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på, at mobning sker på ungdomsuddannelser, at det ikke er noget, de unge skal løse alene, og at få en dialog om det, så både elever og lærere bliver klædt bedre på til at håndtere det.

Hvad kan underviseren gøre? Udvalgte anbefalinger. • Formulér sammen med de unge mål for klassens fællesskab og trivsel ved skolestart på alle årgange. I kan løbende tage målene op og justere dem sammen. • Tale med de unge om, hvad mobning er, og hvordan de selv kan være med til at stoppe det. • Sørg for at de unge ved, hvor de kan få hjælp og støtte, hvis de mistrives. • Inddrag ledelsen, hvis du opdager, at elever bliver mobbet eller er ensomme enten i skolen eller på praktikstederne. • Ledelsen skal sammen med underviserne sørge for, at der er en konkret handleplan for at stoppe mobning og ensomhed. Du kan se alle anbefalingerne – herunder også til ledelsen – på www.alleforenmodmobning.dk. Her finder du også inspiration til undervisningsmateriale målrettet erhvervsuddannelse og produktionsskoler og skabelon til, hvordan man kan lave en mobbestrategi mm. Aktionsplanen er blevet til på initiativ af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling – og i samarbejde med Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet og andre interessenter.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

33


”JEG OVERVEJEDE AT HOPPE UD FRA EN BRO” Magnus er 17, føler ikke han fik hjælp af sine lærere på sin erhvervsskole til at håndtere den mobning, der fik fraværet til at tårne sig op. Læs hans oplevelser her. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

SPA S S ER

ER BA TAN R 34 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

Du er dum i hovedet. Du bliver aldrig til noget! Det var remsen, som Magnus mødte ind til hver morgen i sin klasse på erhvervsskolen. En remse, som efterhånden medførte, at han havde ondt i maven hele tiden og blev hjemme fra flere og flere timer. Da han begyndte på sin uddannelse, valgte han som noget af det første at fortælle sin lærer om sin baggrund, fordi han håbede, det ville tage eventuelle misforståelser i opløbet. - Jeg bor på et socialpædagogisk opholdssted, og jeg har nogle halvautistiske problemer, som gør, at jeg kan have nogle sociale problemer. Det synes jeg, min lærer skulle vide. Men en dag, hvor Magnus var syg, to uger inde i uddannelsen, fortalte læreren resten af klassen om hans baggrund. - Jeg kunne med det samme mærke, at jeg blev behandlet anderledes. Og efterhånden eskalerede det til mobning, hvor jeg blev kaldt for dum og mislykket, og de andre spurgte mig gentagne gange om, hvordan det så var at bo på et spasserhjem. Magnus var vred på sin lærer, som han følte havde begået tillidsbrud. Han er sikker på, at læreren sagde det, for at klassen skulle udvise hensyn og forståelse – men det fik den modsatte effekt. Han ville gerne have været spurgt, inden klassen kendte til hans baggrund. Og så ville han have ventet med at fortælle det, til de andre stille og roligt havde lært ham at kende. SPASSER. TABER. FATTIGRØV.

Lærere var passive

I løbet af det år, Magnus gik på erhvervsskole, havde han fire forskellige undervisere. Det er hans oplevelse, at ingen af dem gjorde noget for at afhjælpe mobningen. Han medgiver dog, at mobningen primært foregik i pauserne, og at det derfor måske ikke var tydeligt for lærerne. Da Magnus fik taget sig sammen til at sige til sin lærer, at han blev mobbet, følte han, der ikke blev gjort noget. Ifølge Magnus lovede læreren at snakke med dem, der var mest efter ham, men det skete ikke. - I stedet fik jeg bare at vide, at jeg skulle ”holde ud”. Og det på trods af, at vores lærere fra dag ét havde sagt, at man ikke ville tole-


I D FATTIGROIVOT!

g i r d l a r e v i l Du b D U ER D U M ! t e g o n til I HOVEDET rere mobning. Der var bare ingen plan for, hvad man skulle gøre, hvis det så opstod. Man havde planer for rygning, alkohol, fravær – men ingen, der handlede om mobning. Efter mange måneder med mobning havde Magnus det efterhånden så dårligt, at han overvejede at finde en bro og hoppe ud. Heldigvis kom han på andre tanker – ”for der er jo andre, som elsker mig”. Derfor stiller Magnus op til interview. Han vil hjælpe andre i samme situation og gøre opmærksom på, at mobning også foregår på ungdomsuddannelser. Og på at underviserne bør hjælpe. Også selv om der er tale om næsten voksne unge mennesker. - Det er rigtigt, at vi også selv skal lære at håndtere situationer. Men mange er jo stadig kun 15 år og kommer direkte fra folkeskolen. De er ikke modne nok til at klare det selv. Jeg synes, læreren stadig har et ansvar for at hjælpe – indtil eleven er blevet lidt mere moden. Men hvad skal læreren så gøre? Det kommer meget kontant fra Magnus. - Tag jer sammen. Hold øje med klassen! Brug tid i en pause på at finde ud af, hvordan de har det sammen. Er der udstødte, så tag hånd om det. Lav nogle klassesamtaler, eller tag eleverne ud på to-mandshånd og få en diskussion om konflikten. Det gør man i folkeskolen – og det løser tit rigtig meget.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Redaktionen kender Magnus’ identitet. Han stoppede på erhvervsskolen to uger inden eksamen – dog ikke grundet mobningen. Han går nu på stx og bliver ikke længere mobbet.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

35


ANMELDELSER FAGBØGER

SKØNLITTERÆR

SÆRLIGT SENSITIV

Af Barbara Hoff Esbjørn m.fl., bog 228 s.

LETLÆSNINGSSERIE: NØGLEN TIL DET HELE, ANKOMST TIL PARADIS, SORAS MIRAKEL OG GENNEM ILD OG VAND

DEN PÆDAGOGISKE VÆRKTØJSKASSE

Af Efie Beydin, hæfter, op til 56 s.

Af Per Helmer Hansen, bog 198 s.

AUTISMEVENLIG UNDERVISNING

KULTURLITTERATUR

UNDERVIS MED SLIDES

Af Mads Højlyng, hæfte 63 s.

HELT UDE I HAMPEN

EN VERDEN TIL FORSKEL

Af Nadja U. Prætorius, bog 244 s.

Af Karina Pedersen, bog 196 s.

MELLEM LEDERE

Af Dion R. Hansen og Jakob D. Bøje, bog 206 s. TVÆR PROFESSIONELT SAMARBEJDE

Af Jens H. Lund, bog 381 s. ØKONOMI BOGEN

Af Lene N. Andersen og Jakob S. Skött, bog 271 s. SAMF PÅ B

Af Oliver Boserup Skov m.fl., bog 256 s. UNDSKYLD?

Af Winnie Færk, bog 176 s. DRENGEAKADEMIET

Af Bent Kock Nielsen m.fl., bog 192 s. PÆDAGOGIKUM

Af Steen Beck, bog 200 s.

Af Charlotte Ryhl. Hans Reitzels Forlag 2016. Denne ganske fremragende bog, Autismevenlig undervisning, henvender sig blandt andet til lærere og pædagoger, der underviser elever med autisme (ASF) i blandt andet almentilbud. På første side nævner forfatteren Salamaca-erklæringen fra 1994. Forfatteren indleder endvidere bogen med en egentlig afgrænsning af bogens emne samt formål; nu er fortællingen om inklusion af børn med ASF i folkeskolens normalundervisning skudt rigtig godt i gang. Bogen indeholder nogle teoretiske gennemgange af, hvad ASF (AutismeSpektrumForstyrrelse) er. Disse teoretiske gennemgange bliver hele tiden koblet sammen med nogle praktiske overvejelser. I bogen er der for eksempel en enkel konstrueret case, omhandlende 9.klasseseleven Carl, der er gennemgående. Forfatteren, Charlotte Ryhl, beskriver Carl-casen relevante steder i bogen og analyserer casen i forhold til de psykologiske perspektiver, hun fremfører. Forfatteren bringer i bogen en række praktiske forslag – eller ”handlemuligheder” -til,

_

STUDIETURE

KOM TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN Det var ikke en studietur, men paradis... Elev, Nykøbing Katedralskole

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Bruxelles/ Amsterdam

London/ Oxford

Paris/ Normandiet

Tel Aviv

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.655

fra kr. 1.845

fra kr. 1.945

fra kr. 4.350

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

36 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


hvordan man, som underviser bør forholde sig til en elev med ASF. Forfatteren fokuserer også en del på betydningen af forældresamarbejdet i forbindelse med ASF-elever, og disse refleksioner kan som sådan også overføres til det generelle skole/ hjem-samarbejdet. På samme måde kan nogle af forfatterens enkelte overvejelser omkring ASF-elever muligvis også overføres til generelle specialundervisningselever. Hvert underkapitel afrundes med en opsummerede fakta-kasse; rent grafisk er det således også utroligt nemt at navigere rundt i bogen. De steder i bogen, hvor forfatteren ikke kommer hele vejen rundt i sin gennemgang er der enkelte litteraturhenvisninger. Jeg undres lidt over rækkefølgen af de første fem kapitler, men dette skal ikke ødelægge min pointscore af bogen, som jeg giver fem stjerner. Læs bogen, som kan bringe en masse indblik i, hvad autismespektrumsforstyrrelse egentlig er. Lotte Max Bank NYDANSK – ER NYDANSKERE OG DANSKERE VIRKELIG SÅ FORSKELLIGE?

Af Hjarn V. Zernichow Borberg. Multivers 2016. Er nydanskere så forskellige og ”anderledes” fra de øvrige danskere, som det danske mediebillede nogle gange vil have os til at tro? Denne bog belyser ligheder og forskelle mellem danskere og nydanskere – i tal. Bogen er opbygget på statistisk data, der meget præcis tydeliggør disse ligheder og forskelle. I bogen er således gengivet 50 figurer, som meget kort beskrives. Forfatteren bringer, på bogens første sider, en rigtig god begrebsafklaring af blandt andet termerne ”indvandrere”, ”nydanskere” og ”udlændinge”. Derudover bringer forfatteren flere steder i bogen enkelte brudstykker af forskellige avisoverskrifter og lignende som ”Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed” (s.42). Disse overskrifter, som også opsættes, grafisk, i nogle blåfarvede tekstkasser, sidestilles med bogens statistiske datamateriale. Dette virker supergodt – især set i lyset af det helt generelle spørgsmål, bragt først i denne anmeldelse. Forfatteren forsøger her at besvare spørgsmål pålydende om nydanskerne er lige så børneglade, demokratiske, ikke-kriminelle, raske og troende som de øvrige danskere? Hvor meget af det, vi alle tror, er myter over for virkelighed? I bogen gennemgås således flere demografiske forhold i forbindelse med nydanskeres/

danskeres liv og hverdag. Ifølge bogens datamateriale er de to grupperinger egentlig ikke så forskellige fra hinanden. Jeg savner, i denne bog, nogle generelle fikspunkter præcis der, hvor ”vi” adskiller os fra hinanden. Jeg mangler nogle samfundsmæssige og kulturelle perspektiver. Bogen er på denne måde med til at gøre debatten om nydanskere mere oplyst, rent faktuelt – i forhold til tal og data – men det er så også det. Det store datamateriale kan dog åbne op for nogle samfundsmæssige og filosofiske drøftelser i klasseværelset. Bogen kan dermed bruges i fx de gymnasiale uddannelser, men også på seminarerne. Lotte Max Bank KRITERIEBASERET VURDERING

Af Tor Arne Wølner. Forlaget KLIM. 180 sider. 249,95 kroner. Del af serie. Med serien "Lærerens grundfaglighed" ønsker forlaget KLIM at imødekomme lærerens grundlæggende faglighed, dets metoder og begreber. Bøgerne i denne serie ”går i dybden med centrale problemstillinger i lærerens arbejde med at varetage elevernes læring, udvikling, trivsel og dannelse”, som der står i forlagets pressemeddelelse. Grundtonen og præmissen i bogens tema, kriteriebaseret vurdering, slås an fra første side: ”Vi lærer ikke udenfor os selv. Det eneste sted, hvor det enkelte individ kan lære, det vil sige forøge sin viden, sine kompetencer og sin refleksionsevne og udvikle sin evne til at forstå, analysere og se sammenhænge er i individet selv - men ikke på egen hånd”. Hermed bliver vurdering et centralt begreb i læreprocessen. Målet med vurdering bliver at opnå en ny og bedre undervisning og en vurdering, der står på tre ben. Tor Arne Wølner præsenterer en sådan flersidet forståelse af, hvad vurdering kan være, og hvad denne forståelse kan bidrage med i praktisk undervisning. Der skelnes mellem vurdering for læring, vurdering som læring og vurdering af læring. Traditionelt kender vi vurdering som lærerens kontrol af elevens arbejde. Altså en vurdering af læring. Med en ændring af denne tradition bliver eleven selv den vigtigste aktør i vurderingen – i forhold til læreren og forældrene. Ansvaret for, at den ønskede læring finder sted, bliver således bredt ud til et fælles anliggende mellem lærer, elev og forældre. Hvilket i øvrigt som bekendt er sammenfaldende med den danske folkeskoles formål. Til illustration af dette citeres beskrivende uddrag fra bogen side 85: ”Tidligere har læreren brugt kommentarer

som ”Du skal arbejde noget mere med brøker”. Med en ny vurderingspraksis vil han i stedet stille åbne spørgsmål for at styrke både feedback og feed-forward til eleven med kommentarer som ”Hvordan kan du arbejde med at blive bedre til at lægge brøker sammen?” og ”Hvad er det …. du har brug for at arbejde mere med?” ”Hvilke af dine tegn på målopnåelse mener du selv, at du har nået?”, ”Hvad har du brug for at arbejde mere med?”, ”Det er afgørende at få eleverne til at forstå hensigten med vurderingen, og de ændringer, der bliver foretaget. Det primære mål må være, at de skal kunne lære mere og bedre. Eleverne må få en forståelse for, at vurdering for læring og vurdering som læring er til for at hjælpe dem” (side 149). Som det fremgår, vil denne ”dialogiske undervisning”, som Wølner kalder det, ændre både lærerens rolle, rammer og planlægning af undervisningen. ”Eleverne tilegner sig ny viden, nye kompetencer og ny indsigt, og de når nye mål gennem mødet med lærermidlerne, hinandens og lærernes udsagn og synspunkter”. (side 14). Præsentationen og gennemgang af temaet ”kriteriebaseret vurdering” virker både gennemarbejdede og inspirerende - ja, det meste vil kunne kopieres direkte. Indtil man finder en personlig, lokal udgave. Denne insisteren på ordentlighed betyder så også, at teksten nærmest flyder over med ord som; ”egenvurdering”, ”selvtestning”, ”læringsudbytte”, ”målopnåelse” og ”undervejsvurderinger”. Alt i alt må man dog som læser/ lærer nyde, at ide og tema bliver forklaret og begrundet i et både præcist, troværdigt og forståeligt sprog. Bogens tre hovedafsnit indledes med en oplistning af nøglepunkter. Det er stikord til begreber, sidetemaer og forståelser, der er centrale i den følgende tekst. ”Kriteriebaseret vurdering” er en bog, der virker som skabt til at fremme bade diskussion og forandring I klasseværelset. Marianne Bindslev SKUMFIDUSTESTEN

Af Walter Mischel. Forlaget KLIM. 320 sider. 299,95 kroner. Bag den børnevenlige titel, ”Skumfidustesten”, gemmer sig en rigtig voksen erfaring med, at det både har fordele og ulemper at kunne kontrollere sine umiddelbare behov. Skumfidustesten er udviklet for at gøre denne hverdagserfaring til genstand for forskning. Manden, der satte denne forskning i

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

37


ANMELDELSER gang tilbage I 1960-erne, var Walter Mischel, professor i psykologi ved Columbia University i New York. Som al forskning begynder det hele med en undren – hvad enten den er akademisk eller springer ud af hverdagslivet. Således også Walter Mischels teori og forskning om ”evnen til at udsætte sine umiddelbare behov af hensyn til fremtidige konsekvenser”. Eftersom mennesker tydeligvis besidder denne evne i forskelligt omfang, spørger forfatteren: ”Er evnen til behovsudskydelse mere eller mindre medfødt? Kan denne evne læres, og i givet fald hvordan? Hvad er bagsiden?” I bogen fremlægger forfatteren både private vurderinger, personlige erfaringer og forskning om temaet ".... Hvordan menneskers bevidsthed fungerer, hvordan vi kan - og ikke kan - kontrollere vores impulser, følelser og tilbøjeligheder, hvordan vi kan forandre os, og hvordan vi kan opdrage og uddanne vores børn" (citater fra indledningen). Udtrykt mere mundret handler forskningen om menneskelig udholdenhed, vedholdenhed eller en særlig robusthed. Det er med andre ord en videnskabeligt underbygget populær psykologisk forskning. Og ”skumfidusen”? Det er belønningen for at

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

38 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016

kunne beherske sine umiddelbare impulser i Mischels forsøg. Brødteksten I bogen er opdelt i tre hovedafsnit med overskrifterne: • Evnen til at udsætte sine behov: Grundlaget for selvkontrol. • Fra skumfiduser i folkeskolen til pensionsordninger. • Fra laboratorium til virkelighedens verden. Walter Mischels materiale understøtter helt klart konklusionen om at, ” ... Det er både arv og miljø. Det er, hvordan en person interagerer med den omgivende verden og dennes muligheder og begrænsninger, der bestemmer, hvordan personens liv arter sig” (side 106). Det er vel ikke den store nyhed i 2016. Skumfidustestens resultater fulgt over en længere periode viser imidlertid OGSÅ, at evnen til at udsætte/tilsidesætte opfyldelse af forskellige menneskelige behov i sig selv er variabel. Det skriver Mischel om blandt andet i kapitlet ”Kan intelligente mennesker opføre sig dumt?”. Ikonet til illustration af dette er den tidligere amerikanske præsident Bill Clintons berømte affære med praktikanten i Det Hvide Hus. I det politiske domæne var Clinton den kloge og ansvarlige præsident, der med lang uddannelse og store afsavn havde arbejdet sig op ad den politiske karrierestige. Deraf følger imidlertid ikke, at han ikke "opfører sig dumt" på et andet tidspunkt og i et andet livsdomæne. (historien om præsidenten og praktikanten forudsættes bekendt). Denne anmelder føler sig mere end stopfodret med eksempler om anonyme og navngivne venner, studenter, universiteter, forskere og andre, der understøtter og beviser teoriens og forskningens validitet. Det virker unødvendigt, fylder ret meget, og er lidt en skam. Læseren taber pusten, og efterlades desværre flere steder lidt flagrende i fri luft. Der er nemlig gode iagttagelser og erfaringer, der med fordel kunne være reflekteret og dyrket yderligere. To eksempler kan nævnes: I kapitlet “Det psykologiske immunsystem” tales om “Hybris: Akilleshælen”. Her skriver Mischel “ …. Mennesker, der er gode til at udsætte deres behov, (er) beskyttet mod stress, og dette kan igen gøre dem mindre opmærksomme på faresignaler ……. Illusionen om kontrol kan koste dem dyrt” (side 181 - 182). Det er en velkendt psykologisk tese, at næsten enhver menneskelig fordel er forbundet med en ulempe. Hvad betyder det for de valg både børn og voksne udsættes for igennem livet? Det berøres kort i bogens sidste kapitel (side 273) “ … friheden til at undslippe stimuluskontrollen og opnå selvkontrol, hvorved vi får et reelt valg”. Det, der kan tolkes som kontrol, handler måske i virkeligheden om et

begavet valg. På side 156 i kapitlet “Det sårede jeg. Selvdistancering” refereres et forsøg, der skulle afdække eventuel sammenfald mellem hvordan følelsesmæssig smerte og fysisk smerte opleves og bearbejdes i hjernen. En af konklusionerne var, at det velkendte råd fra lægen “Tag to hovedpinepiller og ring til mig i morgen” faktisk medførte en “betydelig reduktion i deres (forsøgspersonernes) daglige sårede følelser.” Spændende, men handler det om at få afledt opmærksomheden fra den følelsesmæssige smerte, at man ikke kan græde samtidig med at man sluger piller, eller måske at man i en sårbar situation kan troen flytte bjerge? Det kunne der sagtens spindes mere forskning og refleksion over. Forfatteren Walter Mischel skriver i indledningen: “Mens jeg skrev Skumfidustesten, forestillede jeg mig, at jeg førte en hyggelig samtale med dig, læseren”, og videre “Jeg har skrevet bogen til de af jer, der I lighed med mig selv har kæmpet med selvkontrol. Jeg har også skrevet den til dem, der ganske enkelt ønsker at få en dybere forståelse af, hvordan vores bevidsthed fungerer. Jeg ønsker, at Skumfidustesten vil føre til nye samtaler.” Det er en klar invitation, som hermed sendes videre. Marianne Bindslev FEM FANTASY-UDGIVELSER

DX Cyberkriger af Jon Zaar. 236 sider. Vejl. pris 249,95 kroner. Ondskabens nøgle af Anne Meinert. Illu­ strationer af Lasse Bekker Weinrich. 150 sider. Vejl pris. 249,95 kroner. Grundstødt af Seita Vuorola. På dansk ved Siri Nordbog Møller. Illustrationer af Jani Ikonen. 355 sider. Vejl. pris 299,95 kroner. Pampa Blues. Af Rolf Lappert. På dansk ved Birgit Fuglsang. 277 sider. Vejl. pris. 279,95 kroner. Katakombens hemmeligheder. Af Tom Ege­ land. På dansk ved Sara Koch. Vejl.pris. 279,95 kr. Alle er fra forlaget Turbine. Tilsammen repræsenterer de fem bøger hele paletten af Fantasy: science-fiction, parallelle verdner og horror, fantasi, mystik og realisme. Alle er velskrevne og formuleret i et lige-


til og umiddelbart forståeligt sprog – altså ikke nødvendigvis genkendeligt, for det er jo fantasy. Fortællervinklen er store unge/ unge voksne mennesker. Det ses tydeligt i omtalen af forældre, lærere og andre mere eller mindre uforstående og håbløse voksne. Et herligt eksempel fra debutanten Jon Zaars roman om computernørden Hanniba: “Øv! Ikke mere Nutella, hvad var det for et hjem? …. Mors evindelige forsøg på at snige en livstilsændring ind ad bagdøren mindede ham om en belejring af en uindtagelig middelalderfæstning.” Både i bøgernes normale hverdag og deres eventyrlige, magiske univers handler historierne om kendte menneskelige vilkår: venskab, fjendskab, familieforhold, fritid og skole. Den ungdommelige læser bliver taget alvorligt. Der er mange fine skildringer af stærke menneskelige følelser som sorg, glæde, nysgerrighed, ensomhed og sammenhold mellem venner og søskende. De fem bøger har således en del til fælles foruden genren. Derudover også det allervæsentligste – nemlig en godt fortalt, vedkommende og pirrende historie. De fem forfattere evner med stor energi og fortælleglæde på hver deres særkende at fastholde læseren fra først

til sidst. Alle bøger var svære at slippe. Også for en garvet læser som undertegnede. De bedste anbefalinger med et snit på ... tre en halv stjerner Marianne Bindslev TYRKIET - HISTORIE, SAMFUND, RELIGION

Af Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen, Jens M. Steffensen m.fl. Systime, 208 sider, pris : 168,00 kr. + moms. Denne anmeldelse skrives midt under den yderst anspændte situation i Mellemøsten med den altødelæggende borgerkrig i Syrien og de hyppige militære aktioner langs den syrisk-tyrkiske grænse. Disse alvorlige hændelser understreger med al ønskelig tydelighed behovet for, at også vi i Danmark langt bedre forstår, hvad der foregår i og omkring Tyrkiet - dette store og vigtige naboland til Europas og dermed EU’s sydøstlige hjørne. Og lad det være slået fast med det samme: med denne bog er man særdeles godt rustet, idet forfatterne kommer godt og grundigt langt omkring med både landets historie gennem mange århundreder, landets aktuelle sam-

BLIV KLOG PÅ

SPANIEN Barcelona fra kr. 2.198,-/pers.*

Andalusien fra kr. 3.898,-/pers.*

fundsmæssige struktur og interaktioner, landets dybt komplicerede religiøse forhold og endelig landets indviklede relationer til nabolande og ikke mindst til diverse nationale og religiøse mindretal. Dette er 3. udgave af samme bog, men nu omredigeret og med flere vigtige tilføjede kapitler - desuden er flere kapitler helt nyskrevne. I forhold til 1. og 2. udgave er disse omskrevne kapitler og afsnit en meget stor gevinst, da alle kapitler virker velskrevne, og alle har en klar tråd og en tydelig fælles sproglig tone. Men frem for alt andet skal denne udgave have særdeles megen ros for de fremragende landkort, som kan give selv de mest geografiignoranter og historieløse elever og studerende meget stor hjælp! Disse landkort for eksempel side 7, 15, 30 og 33 er ganske enkelt noget af det bedste, denne anmelder har set længe. Og dette element forsømmes i høj grad af andre forfattere og forlag - dermed svigter de vore elever og studerende. Desuden rummer bogen en lang række vældig gode og meget brugbare forklaringer i form af tekst-bokse, hvor læseren får forklaret svære begreber som for eksempel forholdet mellem islam og kristne og Tyrkiets forhold til EU. Men andre bokse definerer begreber som

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Oplev Spanien på studierejsen i 2017! Vi sammensætter gerne et spændende program, med oplevelser efter jeres gruppes ønske! Find inspiration til anderledes og spændende program nedenfor:

Rundrejse Andalusien...

• Flamenco Dance Museum i Sevilla (interaktivt) • Spændende guidet tur i Malagas lufthavn • Oplev den imponerende borg Alhambra i Granada

Barcelona...

• Fat Tire Bike Tour - se Barcelona på cykel • Tilbring en eftermiddag i selskab med spanske unge • Uhyggelig Ghost Tour i Barcelonas gader om aftenen

Malaga...

• Heldagstur til Gibraltar (i privat bus med guide) • Beach pakke; paddle surf, beachvolley, bananbåd m.m. • Cuevas de Nerja - se de berømte drypstenshuler Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skræddersyede rejse!

Malaga

fra kr. 2.298,-/pers.*

*Priserne inkluderer flyrejse t/r,

indkvartering samt morgenmad. (Bemærk - program mod tillæg)

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

39


ANMELDELSER sultan - kun med politisk magt, kalif - profetens stedfortræder, den ganske specielle religiøse retning kaldet sufisme og ligeledes den vigtige konflikt på Cypern med den tyrkiske invasion 1974, som har medført, at kun den græskcypriotiske del er medlem af EU. Tilsvarende er de velskrevne tekster suppleret med talrige gode og yderst relevante fotografier i høj kvalitet. De er alle gengivet, så alle vore elever, kursister og studerende både kan se detaljerne og forstå sammenhængen og desuden er billederne forsynet med mange vigtige informationer. Bogen vil være velegnet til alle former for fagligt samarbejde, der involverer fagene historie, samfundsfag og religion - som for eksempel kultur- og samfundsfaggruppen plus diverse områdestudier. Med de mange gode vinkler på dette komplicerede område kan bogen - helt eller delvist - bruges på eud, avu, kvu, htx, stx m.m. Summa summarum: en aldeles fremragende bog til brug i mange sammenhænge - ikke blot i traditionel undervisning, men i høj grad også som forberedelse til en studietur. Ole Fournais

DEN RUSSISKE REVOLUTION

Af Dennis Lunding Nielsen, forlaget Fry­ denlund, 136 sider, pris Hvad ved de unge om den russiske revolution? Kender de navnet Lenin? Ved de, hvad en trotskist er? Eller tror de, at revolutionen er skabt af Putin? - Disse og mange andre lignende spørgsmål kan vi som lærere med rette stille om dette emne, som mange af vore elever, kursister og studerende i bedste fald sikkert kun har en yderst sporadisk holdning til - eller i værste fald overhovedet ikke kender til. Denne beskedne bog er et særdeles godt bud på en gedigen fremstilling og en række yderst relevante kilder til omstændighederne ved den berømte omvæltning både før, i og efter 1917. Den russiske revolution er blandt meget andet lig med store helte og usle skurke, endeløs menneskelig omsorg og ufattelig brutalitet. Bogen gennemgår grundigt og gedigent kapitel for kapitel hele forløbet fra zarens imperium til Sovjetunionens sammenbrud: Februarrevolutionen, overgangsperioden med dobbelt magtdeling og interne spændinger samt Oktoberrevolutionen og den efterfølgende borger-

krig - efterfulgt af en lidt for kort gennemgang af Sovjetunionens historie og et aldeles glimrende kapitel om de historiske tolkninger af revolutionens årsager. Det bedste emne i bogen er det velskrevne og spændende kapitel om borgerkrigen side 84-107 - på disse få sider samles et stort antal kilder og beskrivelser i et vældig godt og brugbart afsnit. Bogens så absolut mest perspektivrige og visionære kapitel side 120-124 rummer forskellige tolkninger af hele revolutionskomplekset, som vil kunne bruges i talrige undervisningssammenhænge. De enkelte kapitler kan læses hver for sig og er alle velskrevne og meget pædagogisk sat op i to spalter. Svære ord og begreber er grundigt forklaret i særskilte tekstbokse - det er fremragende gjort. For eksempel modsætningen mellem den julianske og den gregorianske kalender side 50. Teksterne understøttes af en meget lang række gamle og nyere billeder. Her kunne nogen måske indvende, at billedkvaliteten visse steder er for dårlig, men også slørede, uskarpe og primitive fotografier kan fortælle en historie - de er fra en anden tid og kan med al ønskelig tydelighed illustrere sult, nød, død, fattigdom, krig, brutalitet o.l.

Har du styr på din løn? Tag et tjek af dit lønniveau med Uddannelsesforbundets lønberegner

QR-kode:

www.uddannelsesforbundet.dk/beregner

40 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016


Hele fremstillingen suppleres på glimrende vis af et fyldigt personregister - og det er nødvendigt med de talrige nævnte personer. Desuden er hvert kapitel forsynet med en stribe fremragende arbejdsspørgsmål. Eneste, men også meget alvorlige anke er, at bogens kortmateriale er under al kritik : for eksempel side 46, hvor man ikke kan se nogen landegrænser ! Det duer bare ikke! Men det må tilskrives forlagets konsulent, idet forfatteren selv er underviser i historie og samfundsfag - og dermed så afgjort kender til vigtigheden af et godt og præcist landkort for at vore elever, kursister og studerende kan orientere sig. Bogen retter sig mod de gymnasiale uddannelser og er bl.a. tiltænkt kernestofområdet "ideologiernes kamp" og bogens sidste kapitler kan desuden være en del af et større forløb om den kolde krig - dette kan denne anmelder anbefale på det aller varmeste. Dette sidste emne vil også kunne indgå på vuc, kvu, htx, stx o.l. Summa summarum : bogen anbefales på det varmeste, men forlaget skylder eleverne bedre landkort ! Ole Fournais PÆDAGOGIK PÅ KANTEN

Af Frans Ørsted Andersen. Mindspace Denne bog, som henvender sig til praktikere og forskere inden for det sociale og pædagogiske område, handler om skolens evne til at løfte svage og marginaliserede elever – især drenge. Bogen er en undersøgelse af forskellige pædagogiske projekter, der har været succesfulde med at løfte elever i bl.a. skoleregi. Bogens forfatter, Frans Ørsted Andersen, inddrager blandt andet eksempler fra det danske "DrengeAkademiet" og erfaringer gjort i de engelske, amerikanske og finske skoler. De første par kapitler i bogen beskriver, hvad man gjorde i 1960erne og 1970erne i forsøget på at møde folkeskolens marginaliserede drenge. Her bliver fortællingen om de vilde drenge sat ind i et historisk perspektiv. Helt overordnet ønsker Frans Ørsted Andersen at besvare, hvordan man gennem pædagogiske tiltag kan sikre elever på kanten meningsfuld skolegang og læring. Især det sidste kapitel omhandlende KIPP-skolerne i USA og Essa Academy i England er meget interessant. Disse to skoleformer er eksempler på, hvordan man ved pædagogisk nytænkning – også helt ind i skolens organisationsstruktur – kan skabe skolebaseret på motivation og lyst til uddannelse. Også selvom at størstedelen af skolens elever tilhører nogle marginaliserede samfundsgrupper.

Bogen gør ikke mere end den lover: den er en samling af forskellige erfaringer – og kommer måske også netop derfor til at fremstå noget fragmentarisk. Bogen kan dermed læses som et hurtigt historisk rids over nogle af de tiltag, der har været gennem de sidste årtier i forhold til drenge på kanten. Det helt entydige budskab i bogen er, at det er afgørende – i arbejdet med de marginaliserede elever – at det pædagogiske personale evner at lytte, kommunikere tydeligt og sætte klare rammer. For at få succesfulde resultater med denne målgruppe af unge skal man desuden sætte sin relation i spil. Læs bogen – og brug den som inspiration i det praktiske, pædagogiske arbejde. Lotte Max Bank INGENMANDSLAND

Af Tine Vilendal Petersen. Dansklærerfor­ eningens forlag 2016. Denne bog, som kan bruges i mellemskolingens danskundervisning, handler om det at være barn under 1. verdenskrig. Bogen kobler, på meget fin vis, fiktion og fakta sammen. Bogens første del er en fiktiv historie om drengen Erik og hans venner. Mens krigen raser ude i den store verden, går drengene i skole og har deres egne kampe med byens arbejderdrenge. Erik og hans venner hører selv til blandt byens borgerdrenge. Kampene mellem de to grupperinger af drenge bliver en spejling af den virkelige krig, der hærger i Europa. En forfærdelig hændelse i drengelegen skaber så en brat afslutning i den fiktive historie. Bogens anden halvdel rummer forskellige faktueller oplysninger. Her er generelle oplysninger om 1.verdenskrig, men også fakta om ting, der understøtter den fiktive fortælling. Forklaringerne her er enkelte og holdt i et meget forståeligt sprog. Endelig er kapitlet om børns liv under 1.verdenskrig et udmærket perspektiv til historien om Erik. Bogen er ganske kort. Den er vurderet, fra forlagets side, til at kunne bruges i målgruppen 6.-10.klassetrin. Bogen kan dog ikke anbefales herfra som en udskolingsbog; Der mangler den lige en vis kompleksitet. Ingenmandsland er den sjette bog i Ekko-serie, der netop på denne måde sammenbinder fiktion/fakta. Med denne bogserie kan danskundervisningens litteraturarbejde gå nye veje, ligesom at der her er god mulighed for at lave tværfaglige projekter fx med skolens historieundervisning. Lotte Max Bank

ISRAEL-PALÆSTINA - HISTORIE, SAMFUND, RELIGION

Af Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen. 166 sider, forlaget Systime, 168,00 kroner plus moms. Når man i disse år udgivet bøger om forhold i Mellemøsten, er det uhyre vigtigt at finde en balance mellem forskellige synspunkter og holdninger for, at man ikke skal kunne beskyldes for at favorisere den ene eller den anden part. Denne aldeles glimrende bog rummer en meget fint afstemt balance! Bogen fokuserer på områdets historie de seneste 150 år med en gedigen gennemgang af de historiske, samfundsmæssige og religionsfaglige synsvinkler. Alle dele af bogen suppleres af en række gode og velgennemarbejdede og gennemprøvede opgaver, som tilsammen skaber en særdeles fint afstemt balance. Desuden rummer bogen et righoldigt og seriøst udvalg af kilder, som kun kan være appetitvækkende uden at provokere. Alle bøger om disse mellemøstlige emner har en anden måske endnu større udfordring: at nutidens unge ikke kender områdets historie eller baggrunden for de forskellige konflikter - og dermed bliver det ekstra svært med detaljerede forklaringer. Bogen rummer disse velstrukturerede kapitler: • Kampen om landet og byen • Religiøs terrorisme • Jødiske grupperinger • Palæstinensiske grupperinger • Fredsplaner i Israel-Palæstinakonflikten • Radikalisme og ny nationalisme • Det arabiske forår Hertil liste med relevante spillefilm, ordforklaringer og billedliste. De korte tekststykker er alle letlæselige med enkle forklaringer på svære problemer. Nødvendige og relevante fremmedord er brugt med måde, men er også forklaret klart og tydeligt. Det aller bedste ved bogen er måske en række helt og aldeles fremragende landkort: de er klare, let forståelige - og viser netop det, man gerne vil have fremhævet. Bogen vil fint kunne bruges i tværfaglige forløb på kvu, avu, HF, stx og det almene gymnasium og kan også fås elektronisk. Endelig skal forfatterne roses for en yderst anvendelig udgivelse med en flot balance, hvilket måske skyldes deres baggrund med undervisning og journalistik. Alt i alt: ros til både forlag og forfattere. Ole Fournais

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

41


KLOGE KOLLEGER UDVIKLER DIN UNDERVISNING 42 

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016


Lærere forbedrer deres didaktiske evner, når de taler om deres undervisning med kolleger, der har en mere nuanceret tilgang og praksis, end de selv har. Men det kræver, at skolen har en åben kultur, fortæller amerikansk professor bag stort forskningsprojekt om udvikling af lærere.

A F M I K K E L K A M P – F O T O : VA N D E R B I LT P E A B O D Y C O L L E G E HVORDAN KLÆDER MAN bedst undervisere

på til at blive bedre undervisere? Sådan lyder hovedspørgsmålet i et omfattende amerikansk forsknings- og udviklingsprojekt, som tæller flere end 300.000 elever, og som siden 2007 har fokuseret på at forbedre matematiklæreres undervisning. Resultaterne kan dog overføres til andre undervisere, forklarer professor Paul Cobb fra Vanderbilt Peabody College i Nashville, der leder projektet. Hvad er den korte opskrift på, hvordan undervisere bedst lærer? - Det forudsætter, at der jævnligt er afsat tid til, at lærerne kan samarbejde i løbet af dagen. De skal have coaching, og de skal indgå i netværk med kolleger. De faktorer skal støtte hinanden. Hvilke forudsætninger skal være på plads for, at lærere kan lære af hinanden? - Hvis lærere taler om deres undervisning med kolleger, der har en mere nuanceret tilgang og praksis, end de selv har, virker det positivt på deres egen praksis. Undervisningen bliver bedre, og det er ikke tilfældet, hvis læreren sparrer med en på samme niveau. Det giver mening mere eller mindre officielt at udnævne de dygtige og erfarne til ledere for de andre lærere. Det kan være som teamleder eller coach, der har det som sit job at sørge for, at teamsamarbejdet har et læringsperspektiv. Kan lærerne selv udvikle undervisningen, eller kræver det, at ledelsen deltager? - For lærere er det svært – næsten umu-

ligt – at udvikle deres undervisning, hvis de står alene med opgaven. Mange mennesker rammesætter problemet med at forbedre læreres undervisning som et soloprojekt. Hvis lærerne ikke er gode til at undervise, så giver vi dem bare skylden for det. Men vores og andres forskning viser, at hvis man har en gruppe af nyuddannede lærere og sender den ene halvdel til et sted med en dårlig læringskultur og den anden halvdel til en velfungerende skole med en god læringskultur, vil den sidste gruppe være bedre lærere end den anden, hvis man undersøger dem tre år senere. Med andre ord er det et problem på systemniveau. Hvis vi bare ser det som et spørgsmål om, hvordan den enkelte lærer kan blive dygtigere, og forventer, at de selv klarer det, er det en forkert måde at italesætte problemet på. Man skal tale om læring på jobbet som en del af det at være lærer. Hvad kendetegner en god læringskultur? - Der skal være en åben kultur og en åbenhed over for, at alt ikke altid går let. Lærerne skal kunne snakke om deres problemer og udfordringer og få råd fra deres kolleger. Hvis der er en kultur på skolen, hvor kollegerne ser dig som en dårlig lærer, hvis du fortæller, at du kæmper med nogle ting i din undervisning, er det svært at udvikle sig. Hvad skal man så gøre, hvis der ikke er en åben kultur? - Jeg er ked af at sige det, men mit bedste bud er, at man skal stikke af. Man kunne sige, at læreren skal blive og arbejde for at forbedre kulturen, men læreren har kun

en meget lille chance for, at det vil lykkes – specielt hvis det er en nyuddannet lærer. Jeg underviser kommende matematiklærere, og vi taler om, hvad de skal kigge efter, når de skal vælge deres arbejdsplads. De skal blandt andet holde øje med, om der er en åben kultur, om lærerne samarbejder, hvordan de samarbejder, og om deres samarbejde faktisk handler om at forbedre undervisningen. Hvilken effekt har det at sende en lærer på kursus? - I de fleste tilfælde ser vi ikke et eneste spor af det i klasseværelset, selv om lærerne har været på kursus af en vis kvalitet. Det gælder i hvert fald, hvis lederen ikke gør mere end at sende lærerne på kursus. Ofte tænker vi ikke over det miljø, lærerne skal undervise i, når de kommer tilbage. Hvis kurset derimod bliver sat ind i en ramme, hvor lærerne kan samarbejde om at implementere den nye viden i deres undervisning, kan det give mening. Man skal forbedre systemerne rundt om den faglige udvikling. •

 Du kan læse et længere interview med professor Paul Cobb i Gymnasie­ forskning, som formidler forskning om ungdomsuddannelser. Se mere på gymnasieforskning.dk

UDDANNELSESBLADET 06 / 2016 

43


magasinpost-SMP · ID NR. 42162

SKRIV GODT - NU I NYE GENRER NRER E G I V I R K S GODT dskrog og

Søren Lin

VI DT SKRI

SKRIV GO

SKRIV

Susanne

Maarbjerg

PRIS EX MOMS

220,-

ANALYSE

GENRER

LING

FORTÆL TAR

KOMMEN

REFERAT

ION

DISKUSS

RELSE

REDEGØ RESUMÉ

Skriv godt – skriv i flere genrer tilbyder kursister i dansk på VUC niveau G-D redskaberne til at skrive gode tekster. Bogen lægger sig op af forgængeren Skriv godt – skriv i genrer, men udvider viften af teksttyper med danskfaglige genrer som ’blog’, ’klumme’, ’anmeldelse’, ’beskrivelse’, ’debatindlæg’ og ’informerende artikel’. Hvert kapitel behandler grundigt og overskueligt en af bogens seks skrivegenrer. Alle kapitler indledes med en kort og præcis definition af genren, et genreskema - der giver overblik over genrens delelementer samt præsenterer hvilke skrivehandlinger, der er i spil i genren - og en efterfølgende eksemplarisk modeltekst.

Skriv godt - skriv i flere genrer henvender sig til kursister på VUC niveau G-D i faget dansk, men kan med fordel også bruges på andre danskuddannelser samt i faget dansk som andetsprog.

Kapitlets indledende øvelser hjælper kursisten til at skabe overblik over genren, således at hun bliver i stand til at stilladsere sin skriveproces. Bogen indbyder til, at kursisten reflekterer over sin egen rolle som skribent. Først i bogen findes nyttige afsnit om forskellige skrivehandlinger, hvordan man målretter sin tekst til en bestemt modtager, hvordan en god argumentation bygges op og forskellen på at skrive subjektivt og objektivt. Sidst i bogen er der til hver genre et responsark, som gør det muligt for kursisterne at give hinanden kvalificeret respons på teksterne.

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont

Uddannelsesbladet6 2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you