Page 1

UDDANNELSESBLADET #04 2016

Tema om psykisk arbejdsmiljø

Kræver dit job

superkræfter? SYGEFRAVÆRET ER STEGET SIDEN 2013 Jobannoncer: Robuste lærere søges…


LÆRINGSKONCEPT TIL EUD og EUX

Nyt til GF2 Fremover vil der på praxisOnline også komme uddannelsesrettet materiale til GF2. Følgende titler kommer inden skolestart: • Fødevarer – råvarer, tilberedning og retter • Almen fødevarehygiejne • Frisør Grundforløb • Det kemiske arbejdsmiljø – Frisør • Kosmetiker – Grundbog (del 1) • Move it. Bevægelse i læring • EnergiByg Flere titler vil løbende komme til.

praxisonline.dk

praxis.dk


KORT NYT

af Inge Gleerup

Unge får eget folkemøde

Digital dannelse i undervisningen

Den 8.-9. september er mere end 40 organisationer og foreninger fra civilsamfundet, politiske partier, fagbevægelse og blandt andet de kunstneriske fag samlet til Danmarks første demokratiske ungdomsfestival. Bag festivalen står Ungdomsbureauet, der er en nonprofit organisation, hvis mission er at involvere unge i samfundsdebatten og politiske processer. Målet er at få op til 15.000 unge til at mødes til workshops, diskussion og oplæg i Søndermarken i København og dele deres ideer og drømme om fremtiden. Ungdomsbureauet ønsker, at alle unge skal have en stemme på ungdomsfestivalen og opfordrer undervisere til også at bruge festivalen som en del af undervisningsforløb. Du kan læse mere om festivalen på umf16.dk.

Med den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi bliver der afsat over 6 millioner kroner til en målrettet indsats for at styrke digital dannelse for børn og unge i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser. - Det er rigtig vigtigt, at vi får de unge til at reflektere over, hvordan de bruger nettet. De seneste måneders mediehistorier om deling af krænkende billeder viser, at mange unge ikke er bevidste om, hvor hurtigt ting spredes på nettet, og hvilke uoverskuelige konsekvenser det kan have, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Blandt de øvrige nye initiativer i strategien er en særlig indsats for at opbygge digitale undervisningskompetencer for pædagoger og lærere i folkeskolen, så de bliver bedre i stand til at anvende it i undervisningen. Desuden skal sikkerheden i offentlige id-løsninger, der anvendes i skolen, styrkes, så børn og unge trygt og sikkert kan anvende digitale løsninger i forbindelse med undervisningen.

70 %

af de 25-årige havde i 2015 gennemført en ungdomsuddannelse. Der er sket en lille stigning i forhold til årene forinden. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. De politiske mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er dog langt fra opfyldt. Ifølge Danmarks Statistik er der forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner kønnene. I 2015 havde 29 procent af de 25-årige mænd fuldført en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde 20 procent af kvinderne fuldført en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 40 procent af de 25-årige kvinder gennemført en almengymnasial uddannelse mod 25 procent af mændene. Danmarks Statiktiks tal viser også, at jo højere indkomst forældrene har, jo større er sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2015 havde 92 procent af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på mere end 900.000 kroner, fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for 55 procent af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på under 300.000 kroner. Af de 25-årige med forældre med en lang videregående uddannelse havde 94 procent fuldført en ungdomsuddannelse. Det gjaldt 58 procent, når forældrene har grundskole som højeste uddannelse.

Omprioriterings­bidrag mangler opbakning Regeringen har hverken dækning blandt lønmodtagerne eller flertal i Folketinget til sit omprioriteringsbidrag, der vil fjerne 2,4 milliarder kroner af kommunernes budgetter hvert år frem til 2019, svarende til i alt 7,4 milliarder kroner Pengene ønsker regeringen blandt andet at bruge til finansiering af skattelettelser. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker at føre alle pengene tilbage til kommunerne, og dermed har regeringen ikke flertal for sin økonomiske politik. Heller ikke blandt lønmodtagerne møder regeringen opbakning til omprioriteringsbidraget. Kun 14 procent af lønmodtagerne er meget positive eller positive overfor omprioriteringsbidraget. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for FTF i april.

Undskyld, Sprogcenter Hellerup Når vi skriver om netop sprog, som vi gjorde i artiklen ”Alle vil gerne være herre i eget liv” i Uddannelsesbladet nr. 3, skal vi selvfølgelig selv have styr på ordene. Her blev Sprogcenter Hellerup omtalt som Hellerup Sprogskole. Vi beklager fejlen.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

3


MAJ 2016

mener:

ER DE STATSLIGE ARBEJDSGIVERE KOMMET PÅ NYE TANKER? DE STATSLIGE ARBEJDSGIVERE skal til at tælle timer.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Lærernes undervisningstimer på blandt andet AMU, EUD og VUC skal indberettes til Undervisningsministeriet. Når der ikke er tale om traditionel undervisning, skal lederen bruge en omregningsfaktor for at nå frem til, hvor meget undervisning den pågældende aktivitet tæller som. Det lyder som en vittighed, men det er det ikke. Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 gjorde arbejdsgiverne en dyd ud af at fortælle, at det var helt utidssvarende at optælle undervisningstid - en moderne arbejdsplads gjorde ikke tiden op i kasser, og man kunne slet ikke, med nutidens måde at bedrive skole på, adskille undervisning og øvrige opgaver. Samtidig havde arbejdsgiverne kun foragt i stemmen overfor det at operere med en generel faktor, der lokalt skulle omfatte en hel lærergruppe. Som de sagde ”en sådan aftalt uretfærdighed, gør jo ikke forholdene retfærdige”. Endelig var det et mantra for arbejdsgiverne, at nu skulle de lokale ledelser sættes fri. Hvordan en skole bedst blev drevet, måtte man finde ud af lokalt uden indblanding fra centralt hold. Lederne var jo netop ansat til denne opgave – nu skulle de have frihed til at lede. er optælling, herunder anvendelse af faktorer, pludselig blevet moderne igen. De lokale ledere skal tælle, og de skal indberette. Undervisningsministeriet vil have overblik over, om de lokale ledelser har forstået, at de skal udnytte det ledelsesrum, de fik - altså til at rationalisere og få mere undervisning for pengene. Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen viser nu fuldskala, at lockOG NU TRE ÅR EFTER

outen mod lærerne ikke bundede i et ønske om en mere moderne arbejdsplads eller kvalitet i undervisningen. Målet var at skabe et (centralt) ledelsesrum, der i al fremtid muliggør en billiggørelse af undervisningen uden øje for forringelse af kvalitet eller arbejdsmiljø. Vi begræder, at de statslige arbejdsgivere på denne måde spillede med fordækte kort, og at de føler sig kaldet til at iværksætte et sådant tælleri. Samtidig kan vi så konstatere, at der de facto - og naturligvis - eksisterer timebudgetter på skolerne. Derfor er der også den tilstrækkelige viden på skolen til, at den enkelte lærer kan få udmeldt et timebudget for sit arbejde forud for normperioden. Noget vi har efterspurgt i snart tre år. Og det må endegyldigt være slut med at diskutere om grundlaget for at lave gode opgaveoversigter er tilstede. Det er det! Hvorvidt lederne så spilder deres tid med at indberette nogle timer og gætte på faktorer, det vil jeg overlade til en intern diskussion mellem de lokale og de centrale arbejdsgivere. HER OG NU KAN VI KONSTATERE , at Undervisningsministeriet har udarbejdet vejledninger til hvert af de statslige skoleområder om, hvordan man individuelt og samlet opgør lærernes undervisningstid. Her fremgår det, hvad der skal tælles med, hvad der tæller fuldt, og hvad der skal ganges en formindskelsesfaktor på. Denne opgave lander hos skolens ledelse med henblik på indberetning i efteråret. Jeg vil opfordre til, at I lokalt snakker sammen med ledelsen om, hvordan I får tilrettelagt indberetningsprocessen, så den trods alt giver et retvisende billede af, hvordan skolens undervisningsopgave løses.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.


indhold

12 Tema: Psykisk arbejdsmiljø

UDDANNELSESBLADET #04 2016

0 6 KOMMUNEN STOPPEDE CARSTENS SYGEDAGPENGE ULOVLIGT

Han får nu 121.000 kroner udbetalt 0 8 UNGDOMSFORSKER: VI SKAL TÆTTERE PÅ DE UNGE Ellers bliver frafaldet ikke mindre 12 TEMA: PSYKISK ARBEJDSMILJØ – KRÆVER DIT JOB SUPERKRÆFTER? 14 MARKANT FLERE LÆRERE BLIVER SYGE EFTER LOCKOUT OG LOV 409

Antallet af langtidssyge er mere end fordoblet siden 2012 16 ROBUST LÆRER SØGES… Nyt modeord vinder frem i jobannoncer 22 I KOLDING FÅR LÆRERNE HJÆLP TIL AT SOVE Projektet kom i strand efter VUC deltog i Professionel Kapital

6 33

24 PAUSEN 28 DEBATINDLÆG: Bog om Dansk seksualmoral holder gang

i dem-og-os-debatten 29 DEBATINDLÆG: Nogle unge har brug for andet end håndens

eller bogens uddannelse 30 NYE BØGER OG ANMELDELSER 33 KROPPEN ER VORES VIGTIGSTE VÆRKTØJ Erhvervsskolelærer bruger penge fra Undervisningsprisen

på crossfit 34 KOLLEGAERNES SPØRGSMÅL KAN FORBEDRE DIDAKTIKKEN

Hjælp hinanden til at blive bedre undervisere

38

38 INTERVIEW: FÆLLESSKAB ER VIGTIGERE END ØKONOMI

Interview med Stefan Hermann, formand for arbejdsgruppen for unges veje og biveje til uddannelse

Forsidefotoet er taget af fotograf Kaare Smith. Modellen er superlærer, faglærer og SKP-instruktør Christian Madsen fra Next i København.


En fyring, skilsmisse og dødsfald i familien fik tilværelsen til at ramle for Carsten Kyster. Han fik en stress­relateret depression. Undervejs stoppede kommunen hans sygedagpenge – og det var ulovligt, viser en ny afgørelse i sagen, som Uddannelsesforbundet har ført. Det betyder 121.000 kroner i erstatning.

A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : N I L S L U N D

KOMMUNEN STOPPEDE CARSTENS SYGEDAGPENGE ULOVLIGT LIVET GIK I sort for Carsten Kyster i november 2013. Fyringen

fra Svendborg Erhvervsskole efter 18 år som faglærer på catering- og kokkeuddannelsen var dråben. Begrundelsen var besparelser, og for Carsten Kyster blev det starten på en stressrelateret depression, som han nu endelig er ved at kæmpe sig ud af. I september sidste år stoppede kommunen hans sygedagpenge, fordi man ikke mente, der var udsigt til bedring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Men det var ulovligt. Det viser en ny afgørelse fra Ankestyrelsen i sagen, som Uddannelsesforbundet har kørt mod kommunen. Afgørelsen betyder, at den 50-årige Carsten Kyster dels får genoptaget sine dagpenge, dels får 121.000 kroner fra kommunen i manglende udbetalte sygedagpenge. Og de falder bestemt på et tørt sted, forklarer han: - Jeg har levet i en voldsom usikkerhed, været økonomisk meget klemt og har måttet sætte både børnebidrag og huslån på pause. Men nu har jeg fået medhold i klagen, så jeg kan igen ane lys for enden af tunnelen og fortsætte den positive udvikling, jeg er i nu, siger Carsten Kyster. Da det hele ramlede sammen

Carsten Kysters forløb med kommunen begyndte med fyringen i slutningen 2013. Faglæreren havde været presset i lang tid, og nu blev klicheen om, at en ulykke sjældent kommer alene, til virkelighed: - Filmen knækkede simpelthen for mig, og jeg blev sygemeldt med en stressrelateret depression. Jeg havde det rent ud sagt ad helvede til, siger han.

6 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

Henover vinter og forår 2014 fortsætter den dybe krise. Hans far er alvorligt syg, svigerfaren dør, der er problemer med hans ene søn, og samtidig ligger han i skilsmisseforhandlinger. Men Carsten Kyster kæmper, og med hjælp fra kommunen begynder han i virksomhedspraktik på et fritidscenter som servicetekniker i sommeren 2014. Samtaler hos en psykolog betyder, at han begynder at få det bedre, og han starter i begyndelsen af 2015 i en anden virksomhedspraktik som støttelærer i en STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Et job, han er glad for, fordi han dermed igen kan bruge sin lærerfaglighed. - Der begyndte jeg at se lysere på fremtiden. Jeg havde et godt samarbejde med kommunen, som jeg oplevede hjalp mig med mit ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men det skulle gå langsomt, og jeg var ikke klar til fuld tid, fortæller han. Derfor forlængede kommunen i april 2015 sygedagpengene med 104 uger. Vurderingen lød, at mere tid, behandling hos en psykiater og virksomhedspraktik var den rette medicin til Carsten Kysters depression.


Den 50-årige Carsten Kyster er uddannet kok og tjener og har arbejdet på Svend­ borg Erhvervsskole i 18 år som faglærer og erhvervs- og uddannelsesvejleder.

Kommunens zigzag-kurs

I sommeren 2015 får Carsten Kyster en ny sagsbehandler. Og i september 2015 – under et halvt år efter forrige vurdering – ændrede kommunen opfattelse af Carsten Kysters muligheder for at blive

rask. Nu lød beskeden, at der ikke var udsigt til forbedring, og at sygedagpengene blev stoppet med det samme. Og det endda uden at Carsten Kyster havde nået at begynde hos den psykiater, som kommunen ellers tidligere havde ment var vejen

frem. Carsten Kysters økonomi blev pludselig overordentligt presset – og det blev han også selv. Han oplevede beskeden fra kommunen som et stort svigt. - Jeg tænkte, at det hele kunne være lige meget: Jeg lægger mig bare ned med det samme. Det nytter alligevel ikke noget, fortæller han om sine tanker dengang. Depressionens mørke åbnede sig for den uddannede kok og tjener, og hans tilstand forværredes så meget i løbet af vinteren, at han kortvarigt måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Sammen med Uddannelsesforbundet klagede Carsten Kyster over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, som et halvt år efter - i april 2016 - gav Carsten Kyster medhold: Hans sygedagpenge blev genoptaget, og han fik efterbetalt 121.000 kroner i manglende sygedagpenge. I dag glæder Carsten Kyster sig til at vende tilbage i en ny virksomhedspraktik. Samtidig har han løbende deltaget i en psykologisk ’hjernetræning’, som giver ham redskaber til at tackle de depressive tanker. Carsten Kyster tør nu håbe på, at han overvinder sin sygdom. - Jeg er nervøs for, hvor meget jeg kan holde til, og det skal jeg mærke efter. Men jeg synes, at fremtiden ser lys ud. Jeg har været gennem en stor krise, men de psykiske belastninger fra den enormt hårde tid med fyring, skilsmisse, savn til børnene og en voldsom usikkerhed er kommet på afstand. Jeg håber på at kunne få mit selvstændige liv tilbage og finde min identitet igen, som har været rystet gennem hele forløbet, men jeg er stadig ramt på sjæl og helbred, siger han. - Jeg kan ikke takke Uddannelsesforbundet nok for den kæmpe støtte og opbakning, jeg har fået. Min kontaktperson har selv taget kontakt til mig i de perioder, hvor jeg havde brug for det, og hun er troppet op ved min side hver eneste gang, det har været nødvendigt, siger han og tilføjer: - Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg ville have haft ressourcerne til at kæmpe kampen alene. •

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

7


VI SKAL TÆTTERE PÅ DE UNGE – hvis frafaldet skal ned Afstand er et meget centralt begreb i ph.d. stipendiat Anne Görlichs forskning om de unge, der falder fra eller ikke får en uddannelse. Afstand til bl.a. nærværende, omsorgsfulde og hjælpende voksne og afstand fra den unge selv til det etablerede samfund. Skal de unge ’kobles på’ igen, kræver det kendskab og støtte til dem – også fra underviserne.

MANGE AF DE unge, der nu har fået et uddannelsespålæg, føler sig

efterladt på en slags mental perron, hvor toget bare kører forbi igen og igen. De ved, at de skal til næste station – uddannelse eller arbejde – for det kræver alle af dem, men de ved ikke, hvordan de skal komme der, og de føler ikke, at de har nogen at spørge om retningen. - Mange af dem bevæger sig sjældent i en lineær proces, når de skal videre i ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Flere af dem, der falder fra eller aldrig er kommet med, går ofte til og fra uddannelse, arbejde og aktiveringsprojekter, og i de bevægelser spiller afstande ind: De kan føle, at der er afstand til nærvær og ansvar fra forældrenes eller de professionelles side – sagsbehandlere og undervisere – og afstande til skole eller arbejdsmarkedet, siger Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning, CeFU. - Den måde, de unge mestrer det på, er ved at pege ansvaret væk fra sig selv, selv tage hele ansvaret på sig, eller ved selv at tage afstand. Mange af dem føler, at de sidder fast og ikke kan komme videre, fortsætter hun.

AF DORTHE PLECHINGER

Spørger de unge om frafald

Anne Görlich er netop ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om unge under 30 år, som har fået et uddannelsespålæg. Og hun bruger dels CeFU’s nye store evaluering af en række brobygningsforløb for cirka 2.500 unge med uddannelsespålæg. Dels interviews med i alt 115 unge i fokusgrupper samt 20 unge, hun i sin tidligere forskning har fulgt gennem tre år. Ud fra disse kvalitative undersøgelser vil hun beskrive, hvordan det er at være ung i en tid, hvor uddannelse er et krav, næsten uanset hvad man har med sig, så vi bliver bedre til at forstå de processer, de unge indgår i, de barrierer, de støder på undervejs og de muligheder, der – på trods af barrierer – også er. Forskning, som også underviserne kan bruge.

8 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016


Hvem er de unge? Fælles for de unge, som Anne Görlich har interviewet i sine fokusgrupper (i alt 115 unge), er, at de er under 30 år og aldrig har fået en uddannelse. Men på spørgsmålet om hvorfor, er der stor forskel. Anne Görlich beskriver i sin ph.d. fire kategorier af de unges forskelligheder ud fra det billede, de unge vælger til bedst at beskrive, hvordan de har det med uddannelse. Nogle af de unge valgte et billede af skilte med pile i forskellige retninger. Det var de aldeles forvirrede, der havde mistet retningssansen. De følte, de stod udenfor, mens alle de andre unge kørte afsted og havde fået deres uddannelse og det voksenliv, man skal have. De troede, at der ligesom kun findes ét rigtigt valg, og at uddannelse kun kan være en lineær proces, selv om det for de fleste er en meget snørklet vej. Andre unge valgte et billede af en kæmpe opvask, der signalerer, at ”vi skal bare i gang med arbejdet”. De var supermotiverede for arbejde, men rigtig dårligt motiverede for uddannelse. De havde faktisk mange års erfaringer fra arbejdsmarkedet, der dog på en eller anden måde blev ’usynlige’, når de unge kom ind i uddannelsessystemet. De kom kun i uddannelse, fordi arbejdsmarkedet er presset, og fordi de ikke kunne få flere af de ufaglærte ansættelser.

Anne Görlich holdt oplæg om sin afhandling, da Uddannelsesforbundet sammen med blandt andet Psykiatrifonden og UU København stod for konferencen ”Unge på kanten”.

- Der er meget stor interesse for gruppen fra både politikeres og forskeres side, og det er fint at have fokus på, hvilke redskaber og værktøjer, der virker. Min pointe er, at man også bare skal huske at høre de unge selv, for man er nødt til at supplere med en viden om, hvad det gør ved de unge, og hvordan de agerer i systemet, og det er det, jeg forsøger i min ph.d., siger hun. I CeFU har man lavet en slags motivationsmodel med fem motivationsfaktorer: Nødvendigheds-, relations-, mestrings-, retnings- og praksismotivationen. Anne Görlich peger med udgangspunkt i denne model på, at vi har meget fokus på individer og individualiseringer i vores samfund, men at hun gerne har villet finde ud af, hvad der sker, når vi i højere grad tænker i relationer, sammenhænge og koblinger:

Den tredje gruppe unge valgte et billede af en stor bunke cykler smidt ovenpå hinanden i et kæmpe rod. Det var de unge, der oplevede uddannelse som et stort kaos. Det var for en stor dels vedkommende unge med diagnoser – som gør det nemmere for dem at mestre tilværelsen. De havde ofte også sociale problemer og i høj grad brug for at få ryddet op, så de kunne koncentrere sig om uddannelse. Den fjerde gruppe valgte et billede af en for tidlig født baby. Det var unge, der følte sig kastet ud i en stor og forvirrende verden, følte sig uvidende og hjælpeløse – og opgivet. Det var ofte fagligt ret stærke, men psykisk sårbare unge, der havde været lang tid i uddannelsessystemet i gymnasiet eller på hf, men på et eller andet tidspunkt var bukket under for præstationspresset. Det er en ny gruppe, der ofte har et enormt behov for tryghed og omsorg, selv om det er kvinder i helt op til 28 års alderen. De har ofte brug for en forvisning om, at det kan lade sig gøre at få den her uddannelse.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

9


- Konklusionen er, at det er man nødt til, hvis man skal bryde de unges afstand eller distancer, så derfor skal man overveje, hvordan man i sit professionelle arbejde med de unge kan tænke disse forhold ind, siger Anne Görlich. Hvornår skal læreren gribe ind?

- Når de afstande, som de unge føler, formindskes, kan de begynde at mestre at kvalificere og udvikle sig. De skal for eksempel ikke bruge enormt meget energi på at finde en ny sagsbehandler eller en ny uddannelse, men i stedet have lov til at fokusere på det at være i en uddannelses- eller forandringsproces, der handler om dem og ikke de systemer, de indgår i. Det er i sidste ende en forudsætning for, at de kan etablere sig på arbejdsmarkedet, understreger Anne Görlich. Hvordan får man som underviser øje på disse unge? - Min forskning bygger på dem, der er faldet fra, som er udenfor og skal ind

igen. Men det, mange af dem siger, er, at de undrer sig over, at der ikke er nogle lærere, der har grebet fat i dem tidligere. Jeg tænker, at det er vigtigt, at læreren har et øje for, at når der er distance – en afstand – hos den unge, handler det om at tage fat og sammen med dem undersøge, hvorfor de ikke deltager. Men, understreger hun, det er vigtigt, at det ikke er lærerne alene, der står med opgaven, men at det sker i et samarbejde på skolen, og det kræver, at man har fokus på det på stedet, og at samarbejdet foregår gennem refleksion og sparring: - Der kan være mange årsager og dermed også forskellige måder, man kan arbejde på at få de unge inkluderet igen. Selvfølgelig skal det hele ikke drukne i samarbejdsprojekter, men det er meget tydeligt gennem vores forskningsprojekter her på CeFU, at samarbejde på tværs af ungeindsatser og det interne samarbejde på skolen er vigtigt. •

Jeg bliver så rasende, når nogen siger, at de unge er dovne. De forsøger og forsøger. Nogle af dem, jeg har interviewet, har været igennem hele fem forskellige grundforløb ANNE GÖRLICH

1

2

3

4

5

6

7

8

DUET er et grundbo gsmateriale, der henvender sig Danskuddannelse til modul 1 og 1. Materialet består 2 på af 7 elementer: • En grundbo g • En film i 8 sekvense r med 2-3 spørgest rukturer i hver • Et alfabeth æfte inkl. film med alfabetly de • Bogstavkort • Interaktive tavler til klassebr ug og individue • Film med tallene lt brug 0-100.000 og ordenstal 1.-31. • Lærervejledning inkl. kopiark. DUET gør kursister ne mere selvhjulp ne og aktive i Brugen af flere indlæringsproces forskellige medier sen. (bog, film, lyd læreren mulighed og interaktive for at lave different tavler) giver ieret undervis kursisterne kan ning, samtidig arbejde selvstæn med at digt og i eget Således kan kursister tempo med opgavern ne øve og repetere e. strukturer, udtale både i klassen og derhjemme og ordforråd, uden lærerstø tte. DUET samler alt det, kursister ne skal kunne grundbogens på modul 1 og 8 kapitler kommer 2. Gennem kursisterne til at arbejde med emner som: FARVER BOLIG KLOKKEN UGEDAGE ÅRSTIDER FAMILIE ARBEJDE TAL SKOLE TRANSPORT Rigtig god fornøjels e med arbejdet !

9 788763 604109 www.alfabetafo rlag.dk

IND I SAMTALEN Til undervisningen i dansk som andetsprog og arbejdsmarkedsrettet dansk

Hovedfokus på træning af almindelig samtale – i hverdagen og på arbejde

NY T U DVID E E V A G D U

• samtaler om dagligdags emner • naturligt, mundret talesprog • prioriterer både fluency og korrekthed • stor kursistaktivitet • træning af lytteforståelse • praktisk udtaletræning • også skriftlige opgaver - bl.a. e-mails • grammatik (spørgsmål/ svar-strukturer)

Supplerende materialer på Synopes website: • • • •

projektorsider lydfiler rettenøgle repetitionskort

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

10 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016


NYTÆNKENDE MATERIALE TIL BEGYNDERUNDERVISNINGEN PÅ DU1! AF JOANNA HASKIEL OG KIRSA FREIMANN OLESEN.

Til DUE

DUET henvender sig til de første moduler på Danskuddannelse 1. Det komplette system består af hele 7 elementer, der tilsammen sikrer en vedkommende og differentieret undervisning. Film, øvelser og lyd sætter kursisten i centrum og inviterer til en selvstændig og aktiv indlæringsproces.

2

1

5

6

7

8

DUET

DUET

fte

ndere – alfabethæ

Dansk for begy

MODUL 1-2

Dansk for begy

ndere – grundbog

ir

4

sa

Fr

eim

an n O les e n

gK

3

a Jo an n H askiel o

2

5

MODUL 1-2

på til modul 1 og 2 henvender sig gsmateriale, der DUET er et grundbo af 7 elementer: 1. Materialet består Danskuddannelse g • En grundbo rukturer i hver r med 2-3 spørgest • En film i 8 sekvense de inkl. film med alfabetly æfte alfabeth • Et 2 på brug • Bogstavkort 1 og modul lt individue og til ugsig klassebrer til henvend iale, der ve tavler gsmater • Interakti l 1.-31. er: DUET er et grundbo 00 og ordensta af 7 element 0-100.0 et består med tallene 1. Material • Film Danskuddannelse inkl. kopiark. g• Lærervejledning • En grundbo rukturer i hver ke felt, der r med 2-3 spørgest is fra det semantis • En film i 8 sekvense er eksempler fortrinsv ud, er lydrette. æftede alfabetly alfabeth med skal staves fuldt film inkl.i dette Ordene varehus. Ord, der • Et alfabethæfte kan finde i et stort hedder hvad man lt brug • Bogstavkort g: ug og individue trinvis indlærin enklassebr Der ertil • Interaktive tavler ortl 1.-31. ordensta bogstavk og via yde00 0-100.0 1. bogstavl • Film med tallene eller finalt startbogstaver dem initialt, medialt inkl.påkopiark. fokus 2. placere at jledning r ved • Lærerve af bestemte bogstave 3. lokalisering r. gsprocessen. i indlærin stavelse aktive ogvia ord til helene selvhjulp frem giver ne mere 4. lydering interaktive tavler) DUET gør kursister lokalisere det (bog, film, lyd og videre med at går at ogmed forskellige medier samtidig i klassen ning, tempo. et bogstav Brugen af flere åetundervis ieret gennemg bagefter i eget different har e. at lave læreren det indlærte Når for med opgavern at gentage tabfor tempo læreren mulighed eget i mulighed ne og på smartphone, digt kursister d, selvstæn ord, har medier hjemme arbejde geordforrå i et udtale og er,forskelli interkursisterne kan med de struktur arbejde og lytte. Der er repetere ogogså kan øve rne selv kan sidde Kursistene og til ordene, så de Således kan kursister tte. lydfil lærerstø bogstaver i ordene, er nemlig e uden eller pc. Der med at placere let og derhjemm det både i klassen så de kan arbejde for at repetere ordindlæring, der er mulighed aktive tavler til og 2.såGennem på1film, modul indtalt er på kunne skal yde bogstavl ne med t som: kursister det, alfabete med emner DUET samler alt ne til at arbejde kommer kursister selvstæn kapitlerdigt. af grundbogens 8 gsprocessen. Brugen ne og aktive i indlærin mulighed mere selvhjulp læreren ne giver kursister ve tavler) DUET gør lyd og interakti arbejde selvmedier (bog, film, kursisterne kan flere forskellige samtidig med at og repetere ieret undervisning, kursisterne øve for at lave different e. Således kan tte. tempo med opgavern e uden lærerstø stændigt og i eget i klassen og derhjemm og! ordforråd, både arbejdet er, udtale e med struktur Rigtig god fornøjels

1

4

T hører både en hov e d film med sp ørgest rukture r samt en alfa bet-og talfilm .

3

øØ

Alfabeta

!

e med arbejdet

Rigtig god fornøjels

Joanna Haskie l Kirsa Freimann Olesen

9 788763 604536 rlag.dk www.alfabetafo

Alfabeta

6 1

DUETSYSTEMET BESTÅR AF 7 ELEMENTER

2

3

4

5

6

7

8

Match person og by

7

Klik her og se svaret! Jeg bor i Ålborg. 1

2

3

4

5

6

7

8

Jeg bor i København.

1

EN GRUNDBOG i 8 kapitler / Pris 249,-

2

ET ALFABETHÆFTE / Pris 199,-

3

BOGSTAVKORT i æske / Pris 300,-

Jeg bor i Herning.

DUET

Jeg bor i Århus.

MODUL 1-2

Jeg bor i Odense. Jeg bor i Esbjerg.

Dansk for begy

ndere – lærervejl edni

DIGITALE PRODUKTER

4

EN FILM i 8 sekvenser med 2-3 spørgestrukturer til hver

5

FILM MED ALFABETLYDE, tallene 0-100.000 og ordenstallene 1-31.

6

INTERAKTIVE TAVLESLIDES til både klasse- og individuelt brug

7

LÆRERVEJLEDNING inkl. kopiark

ng og kopiark

DUET · Alfabeta

es, , tavleslid Find film edning lærervejl på k til DUET og kopiar UET ital.DK/D ig d a t e b alfa

Joanna Haskie l Kirsa Freimann Olesen

Alfabeta

SAMPAK: grundbog og alfabethæfte / 320 kr. Samlet pris for alle Duets digitale elementer / 595,- (pr. hold pr. år) Alle priser er ekskl. moms

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont


12 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

AT VÆRE LÆRER KRÆVER SUPERKRÆFTER ER DET EN FUGL? ER DET ET FLY? NEJ, DET ER EN… LÆRER.

Det er fristende at konkludere, at det kræver sin superhelt at være lærer på grund af stigende arbejdspres. Hvad gør du, når arbejdet suger superkræfterne ud af dig? Siden 2013 er sygefraværet steget eksplosivt på landets VUC’er og erhvervsskoler. Især er antallet af langtidssygemeldte lærere alarmerende, viser en ny opgørelse. Dårligt arbejdsmiljø får skylden, og det går ud over kvaliteten af undervisningen i sidste ende, påpeger ekspert. Samtidig søges der i jobannoncerne flere ’robuste’ ansatte, som er tidens store modeord. Skal lærerne simpelthen lære at holde til noget mere?

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

13


MARKANT FLERE LÆRERE BLIVER SYGE EFTER LOCKOUT OG LOV 409 Antallet af sygedage er steget voldsomt blandt lærere på erhvervsskolerne og VUC, viser en opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen. Stigningen gælder både korttids- og langtids­ sygefravær, og det vidner om store problemer med arbejdsmiljøet, som går ud over undervisningens kvalitet, vurderer en ekspert. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L F OTO : K A A R E S M I T H

ET STIGENDE ANTAL lærere på landets erhvervsskoler

og VUC’er sygemelder sig i kort eller lang tid. Det viser en opgørelse, som statens arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen har lavet for Uddannelsesbladet. Lærerne havde i gennemsnit tæt på 12 sygedage sidste år, og det er en stigning på hele 35 procent på eud og 22 procent på VUC-området. Tallene for lærernes langtidssygdom er banket endnu mere i vejret: På erhvervsskolerne er antallet af langtidsfraværsdage steget med 43 procent og på VUC’erne med 22 procent. Således var 625 lærere på erhvervsskolerne sygemeldt i mere end 30 dage i 2015 sammenlignet med 299 i 2012. Samme kedelige tendens ses på VUC: Her var 152 lærere i 2015 langtidssygemeldt sammenlignet med blot 45 i 2012. Dårligt arbejdsmiljø forringer kvaliteten

Det er en meget markant stigning i sygefravær, lyder vurderingen fra professor og ekspert i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet. For sammenligner man med sygefraværet for alle statsansatte, ser man ikke en tilsvarende stor stigning.

14 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

LANGTIDSSYGEMELDINGER

UDVIKLINGEN I FRAVÆR

Antal langtidssygemeldinger for enkelte lærergrupper i perioden 2012-2015 sammenlignet med antal medarbejdere Erhvervsskoler Antal lærere med syge­ fravær over 30 dage Antal lærere

2012

2013

2014

2015

299

*

498

625

5.055

5.321

6.506

6.562

45

65

119

152

752

945

1.469

1.676

VUC Antal lærere med syge­ fravær over 30 dage Antal lærere

Grafen viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær per lærer per år på hhv. erhvervsskoler og VUC sammenlignet med det gennemsnitlige sygefravær for alle statsansatte inklusiv lærere.

11

KILDE: MODERNISERINGSSTYRELSEN

10

På VUC dækker fraværsstatistikken lærere på fvu eller avu, mens det på erhvervsskoler dækker lærere på både AMU og eud. Det samlede sygefravær er opgjort som egen sygdom, arbejdsskade og delvis sygemelding med nedsat tid. Langtidssygemelding er en delmængde af det samlede sygefravær og er af Moderniseringsstyrelsen defineret som fravær af mere end 30 kalenderdages varighed samt delvis sygemelding med nedsat tid. Langtidsfraværet i 2013 på erhvervsskolerne kan som følge af en registreringsfejl ikke opgøres.

9

8

7 2012

2013*

2014

2015

Gn.snit. sygedage pr. ansat (eud) Gn.snit. sygedage pr. ansat (VUC) Gn.snit. sygedage for alle statsansatte

- Det tyder på, at der nogle massive arbejdsmiljøproblemer på skolerne, som jo meget tænkeligt hænger sammen med lockouten i 2013 og de nye regler om arbejdstid i 2014. Samtidig har man også ændret på en række andre ting i lærernes hverdag med eksempelvis erhvervsskolereformen, siger han. Den store stigning går ikke kun ud over lærerne, men påvirker hele samfundet, slår professoren fast. - Det giver store problemer med effektiviteten og kvaliteten, når sygefraværet vokser så meget. Eleverne mangler jo lærerne, og de mange afbrydelser giver mindre sammenhæng, så eleverne får dårligere undervisning ud af det. Det høje sygefravær påvirker altså også den kerneydelse, som skolerne skal levere til samfundet, siger Peter Hasle. Alle alarmklokker bør ringe

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan ser med stor alvor på den voldsomme stigning i sygefravær. - Lærere er i forvejen meget tilbageholdende med at sygemelde sig, fordi de føler et stort ansvar for at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Så en stigning som denne får alle alarmklokker til at ringe og er normalt ensbetydende med store arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, siger hun.

På VUC dækker fraværsstatistikken lærere på fvu eller avu, mens det på erhvervsskoler dækker lærere på både AMU og eud. Det samlede sygefravær er opgjort som egen sygdom, arbejdsskade og delvis sygemelding med nedsat tid. Langtidsfraværet i 2013 på erhvervsskolerne kan som følge af en registreringsfejl ikke opgøres.

Det er vigtigt at italesætte det pres, som man oplever, der er kommet med arbejdstidsaftalen. Oven i det skal vi spare 10 procent på vores institution over de næste to år, og vi skal samtidig levere det samme, så selvfølgelig lægger det et pres på personalet. Det skal vi finde nogle gode løsninger på og lave klare aftaler om, hvad man skal lave mindre af og bruge flest ressourcer på. VERNER RYLANDER-HANSEN FORMAND FOR LEDERFORENINGEN FOR VUC OG REKTOR KOLDING HF & VUC

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

15


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er faglærer og SKP-instruktør Christian Madsen fra Next i København, der sprang i Supermandragten for Uddannelsesbladet.

Hendes opfordring til skolelederne er derfor klar: - I dialog med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter må de forsøge at se bag om tallene og finde ud af, hvad stigningen i sygefravær dækker over. Er der for eksempel nogle organisationsændringer på arbejdspladsen, som kan have forringet arbejdsmiljøet, skal de tage fat om det med det samme, så den negative udvikling standses, siger hun. Lokale løsninger på lokale problemer

Den opfordring er lederne på erhvervsskolerne og VUC’erne helt enige i. - Det er vigtigt, at forklaringerne afdækkes lokalt. Hvis enkelte medarbejdere er pressede i en kortere periode og derfor har flere sygedage end normalt, er det noget forbigående, men det store problem er langtidssygdommen. Gør man ikke noget ved den, er der risiko for, at personen helt mister tilknytningen til arbejdet, og det går udover den enkelte, arbejdspladsen og hele samfundet, siger Verner Rylander-Hansen, formand for lederforeningen for VUC. Han understreger, at der ikke findes nogle undersøgelser af årsagerne til det stigende sygefravær fra centralt hold, og derfor mener han ikke, udviklingen nødvendigvis handler om lockout og arbejdstidsregler. - Det er muligt, og jeg kan ikke afvise det på nogen måde, men

16 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

jeg kan bare se på langtidsfraværet på min egen institution, og her skyldes det nogle helt andre ting, siger han. Fordi Moderniseringsstyrelsen blot registrerer sygefravær, findes der ingen kortlægninger af årsagerne. Et stort antal fyringer på erhvervsskolerne i 2015 kan eksempelvis have bidraget. Ekstremt krydspres

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, mener, det er vigtigt at dykke ned i de komplekse årsager, da det efter hans mening fortærskede begreb ’dårligt psykisk arbejdsmiljø’ ikke er en tilstrækkelig forklaring. - Erhvervsskoleområdet er under et enormt krydspres fra flere sider, og der er ingen, der har koordineret styringen eller overvejet hvilken effekt, den har på de lærere, der skal føre de høje ambitioner ud i livet. Lærernes arbejdsvilkår påvirkes af beslutninger truffet af både arbejdsmarkedets parter, Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet, og vi har jo oplevet, at en uddannelse blev revideret så ofte, at hvert hovedforløb kørte efter sin egen udgave, siger han. - Det er blot en konstatering, men man kunne godt ønske sig, at Undervisningsministeriet kiggede på den samlede effekt af den styring, siger han og peger på, at lærere på stx og hf – der ikke har samme komplekse styringsstruktur – heller ikke har samme høje sygefravær. •


Dansk som andetsprog Screening avu

– dansk som andetsprog

Screening avu flytter fokus fra rettearbejde til mål­ rettet indsats.

– dansk som andetsprog Alverdens dansk er en ny grundbog til dansk som andetsprog på avu. Gennem aktiverende lytte­, skrive­ og læseøvelser træner kursisterne den grundlæggende kommunikation i dagligdagen.

1. Slip for rettearbejdet 2. Få testresultater og visuelt overblik online 3. Arbejd målrettet med evaluering og indsatsom­ råder

Den sproglige sikkerhed styrkes gennem enkle og klare grammatiske introduktioner og øvelser.

I Screening avu – dansk som andetsprog finder du bl.a. tests til ordstilling, sætningsanalyse, lytte­ forståelse og læseforståelse.

10 videoklip | 15 lydfiler | 25 interaktive opgaver | ca. 125 opgaver

iBog® alverdensdansk.systime.dk Bog

Materialet er udviklet og gennemtestet af erfarne avu­lærere. screening.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

144 sider


ROBUST LÆRER SØGES… A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L F OTO : K A A R E S M I T H

Hvad betyder robust? Ordet kommer af latin ”robustus”, som betyder ’af egetræ’ og ’stærk’. Betydning: Modstandsdygtig over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes. Også i betydningen: Som tåler fysisk eller psykisk modgang; stærk. KILDE: SPROGET.DK

18 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

I flere jobannoncer efterlyses lærere med ’robusthed’ som personlige kvalifikation, men er robusthed en faglig kompetence, som det er på sin plads at efterlyse, eller er arbejdsgivernes ønske om robuste medarbejdere en måde at kræve mere af medarbejderen – skal lærerne lære at finde sig i noget mere?

på mange spændende udfordringer, så du skal være fleksibel og robust som person.” Sådan lyder et jobopslag med flere lærerstillinger fra et VUC i slutningen af 2015. Og den skole er ikke den eneste, der søger robuste medarbejdere. I et stigende antal jobopslag i Uddannelsesforbundets medier søger arbejdsgiverne nemlig efter robuste ansatte – både uddannelsesledere og undervisere. Mens ordet i 2014 kun optrådte i en stillingsannonce én enkelt gang, var robusthed en væsentlig kvalifikation i 16 procent af jobopslagene i 2015. Og allerede i år efterlyses robuste medarbejdere i hvert fjerde jobopslag. Det viser en gennemgang, som Uddannelsesbladet har lavet af alle jobannoncer bragt i egne medier i perioden fra 2009 til i dag. Robuste medarbejdere, der må formodes at kunne holde til lidt af hvert, er altså en eftertragtet vare, og ordet robusthed er et modeord, som ledere har taget til sig. Men hvad dækker ordet over, og hvad fortæller den udvikling om arbejdsmarkedet? På Roskilde Universitet undersøger Kristian Haug, specialestuderende på socialvidenskab, netop robusthed som begreb, som dukker op i flere kontekster – fra kommunernes sundheds- og forebyggelsesstrategi og klimaindsats, personlige egenskaber i jobannoncer til politikernes udlændingepolitik, der ifølge dem selv er ’robust og retfærdig’. - Ordet ’robust’ er ekstremt positivt ladet. Det er der jo ikke noget i vejen med, men der kan gå inflation i modeord, så alt, der kaldes robust, opfattes og forventes at være noget, der kun kan være godt, siger han. ”VORES HVERDAG BYDER

Robust og rummelig?

Selv om ordet er moderne og klinger godt, er robusthed nemlig ikke altid positivt, minder Kristian Haug om: En forbryderorganisation eller en bjørneklo kan også være meget robust. - Robusthed er en god kompetence at have, ingen tvivl om det, men ikke for enhver pris. Når robusthed bliver et decideret krav til den enkeltes deltagelse på arbejdsmarkedet, så opstår der en risiko for et opdelt arbejdsmarked: De, der er robuste, kan så at sige sælge sig selv, mens de, der ikke er, må arbejde for at blive det. Prisen for denne udvikling er risikoen for, at vi dermed giver køb på det rummelige arbejdsmarked, siger han. Og at det rummelige arbejdsmarked som et klassisk ideal i velfærdsstaten, hvor der er plads til alle uanset psykisk eller fysisk tilstand, risikerer at lide et knæk, er professor og ekspert i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet enig i. - Vi har som samfund en ambition om at fastholde nogle mennesker på arbejdsmarkedet, men hvis lederne kun vil ansætte robuste

”Væsentlige personlige kvalifikationer er robusthed, tydelighed og rummelighed, uden at det fagfaglige perspektiv og målet med uddannelsen tabes af syne.” JOBANNONCE FRA VUC PÅ SJÆLLAND

”Som person er du tillidsvækkende og konstruktiv samtidig med, at du er robust og tydelig” JOBANNONCE FRA SPROGCENTER, MIDTJYLLAND

Robuste lærere søges… Første gang ordet ’robust’ optrådte i et jobopslag på Uddannelsesforbundets hjemmeside var i 2014. Allerede i 2015 steg antallet dog kraftigt, så robuste medarbejdere blev eftersøgt i 16 procent af opslagene. Foreløbigt i 2016 har der været slået 12 job op – og ’robust’ optræder i hver fjerde stillingsannonce.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

19


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

medarbejdere, er der en stor gruppe, som der ikke bliver plads til. Og det er problematisk, siger han. Han mener, at ønsket om robuste medarbejdere er et udtryk for at individualisere eventuelle problemer på arbejdspladsen: - Der ligger jo nogle indirekte forventninger i at skrive robusthed i et jobopslag. På den måde er det jo medarbejderens egen skyld, hvis han ikke kan klare mosten, når nu ledelsen har ansat en robust medarbejder, siger han. Ideologien om at finde sig i noget mere

Men det er ikke bare på arbejdspladsen og i jobannoncerne, at robusthed er en efterstræbt egenskab. Også bredt i samfundet ses tendensen, påpeger Kristian Haug. - Den består i, at vi skal lære at forvente mindre af staten, af myndighederne og af arbejdsmarkedet, men forlange mere af os selv. Man kunne kalde tendensen for ’statens mentale tilbagetrækning’. Staten trækker sig ikke tilbage konkret, for vi har stadig adgang til en lang række velfærdsservices – børnepasning, frit sygehusvæsen og gratis uddannelse – men jeg mener, at kravene om robusthed bidrager til en mental forskydning mellem individet og staten. Der sker et skred, idet den enkelte skal kræve mere af sig selv og være mere robust, siger han og bruger sociologen Rasmus Willigs ord til at beskrive det: ”Ideologien om at lære at finde sig i noget mere”. Når robusthed er et modeord, er det fordi, at der især efter finanskrisen hersker en dyster opfattelse af fremtiden, mener Kristian Haug. Vi venter på fremtidens klimakatastrofer. Multiresistente bakterier truer folkesundheden, der i øvrigt er under pres, fordi folk spiser forarbejdet mad som aldrig før, og moderne materialer er mistænkt for at indeholde skadelige hormonforstyrrende stoffer. Verdens flygtningestrømme har ikke været større siden 2. verdenskrig og presser på ved Vestens døre.

20 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

Mælkebøttebørn Robusthed eller resiliens (ukuelighed), som det også kaldes i forskningens verden bruges også om børn og unge – og om læringsmiljøer. Nogle børn klarer at gennemføre en uddannelse og få et arbejde, selvom de har alle forudsætninger imod sig og kommer fra meget socialt belastede og uddannelsesfremmede hjem. Tidligere kaldte man dem for ’mælkebøttebørn’, fordi de ligesom mælkebøtten kunne spire op gennem selv det mindste hul i asfalten. Resiliente læringsmiljøer er tanken om, at børn og unge gennem læring kan opbygge modstandskraft eller resiliens, så de er rustet til at modstå fremtidens udfordringer.


”Du er rummelig, robust, samarbejds­ orienteret, fleksibel og kan tænke i alternative løsninger, når der pludselig opstår behov for det” JOBANNONCE FRA VUC, NORDJYLLAND

Der er tilsyneladende masser af mørke og katastrofer, der truer i fremtiden, men vi skal også være kritiske over for skræmmebillederne, er Kristians Haugs pointe. - Vi skal huske at spørge for hvis skyld, vi tager os sammen og lærer at finde os i noget mere. Er det for at øge effektiviteten på din arbejdsplads, eller for at du og dine børn skal kunne leve i et mere retfærdigt samfund? - Livet er ubarmhjertigt og hårdt til tider. Men hvad er pointen ved den erkendelse? At man bliver robust som menneske og derfor kan producere mere og arbejde flere timer uden at gå ned med stress? Eller at man som menneske lærer noget eksistentielt, eksempelvis at livet er forgængeligt, eller at man skal nyde tiden, mens man er her, spørger han. At udholde det hårde

”…og er robust og imødekommende i en travl og omskiftelig hverdag” JOBANNONCE FRA VUC I HOVEDSTADSOMRÅDET

Lad os vende tilbage til lærernes arbejdspladser, hvor robustheden vinder indpas – i hvert fald målt på optrædener i jobopslag. Her kan der være mange ting, som ’man skal lære at finde sig i’. På erhvervsskolerne er første skoleår med en helt ny uddannelsesopbygning og nyt indhold snart gennemført, og det har mange steder givet udfordringer. På næsten alle skoler, hvor Uddannelsesforbundets medlemmer er ansat, har lærere skullet vænne sig til at arbejde under nye arbejdstidsregler, og på nogle skoler har det medført, at samarbejdet med ledelsen i perioder har været op ad bakke. Nye udliciteringer af danskuddannelserne for voksne indvandrere og flygtninge lurer i horisonten med lønpres og kvalitetsnedgang som mulige resultater. Eleverne – og især de udsatte elever – kan være voldsomme og udadreagerende. Offentligt ansatte – også lærere – bliver oftere udsat for vold og trusler. Så er det rimeligt at kræve, at de ansatte er robuste nok til at finde sig i det, kan man så spørge. Katja Blåbjerg Weihrauch, der er lærer og tillidsrepræsentant på Skive-Viborg HF & VUC, har selv været med til at ansætte en ’robust lærer’, og hun mener, der er forskel på at være personligt og fagligt robust.


I KOLDING FÅR LÆRERNE HJÆLP TIL AT SOVE På Skive-Viborg HF & VUC søgte man i sommeren 2015 tre-fem lærere til undervisning på avu. De søgte en lærer, der er ”rummelig, robust, samarbejdsorienteret, fleksibel”. Først studsede hun selv over, at ordet robust optrådte i jobannoncen. - Da jeg så det, tænkte jeg også, at hmm, betyder det nu, at ansøgerne skal sige, at de aldrig er syge eller hvad? Men det er slet ikke sådan, det er blevet brugt, forklarer hun. Meningen fra ledelsens side var ifølge tillidsrepræsentantens oplevelse at gøre det klart for ansøgerne, at VUC har ændret sig i de seneste 10 år. Kursisterne er groft sagt ikke længere ældre kvinder, der brænder for endelig at lære fransk, men rent faktisk det diametralt modsatte: Socialt og psykisk udsatte unge, der ofte har et uddannelsespålæg som den eneste motivationsfaktor til at gennemføre en uddannelse. - Så ordet ’robust’ blev brugt for at give ansøgerne et realistisk billede, og det er fair, synes jeg. Hvis man er lærer og søger væk fra folkeskolen, fordi sproget og tonen er hård, skal man bare vide, at det er det samme på VUC – og at der kommer ordene fra unge voksne og ikke børn, siger hun og tilføjer: - Det betyder jo ikke, at man som person skal finde sig i en masse hårde ting, men at man skal kunne holde til at være i det. Kursisterne er ikke den eneste faktor på VUC, som kan kræve robusthed af den ansatte, forklarer Katja Blåbjerg Weihrauch. - Jeg mener ikke, at robuste medarbejdere skal finde sig i alting fra ledelsens side, men man er nødt til at finde sig i, at ens hverdag er omskiftelig, for modsat folkeskolen, hvor man får en undervisningsplan for hele året i august, kan ens skema på VUC blive lavet om, fordi et kursus for eksempel ikke oprettes, og så skal man pludselig noget andet, siger hun. •

22 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give søvnproblemer. På Kolding HF og VUC har en stor gruppe lærere fået hjælp af en søvnekspert samtidig med, at ledelse og medarbejdere arbejder med at forbedre balancen mellem arbejde og fritid. Et af resultaterne af skolens kortlægning af Professionel Kapital, som Uddannelsesforbundet i samarbejde med GL nu tilbyder på alle erhvervsskoler og VUC’er.

HVAD ER PROFESSIONEL KAPITAL?

Professionel Kapital er et begreb, udviklet af Andy Hargreaves og Michael Fullan, som består af Social Kapital, Human Kapital og Beslutningskapital. Social Kapital defineres ud fra tre forhold: • Det er en egenskab for hele arbejdspladsen • Det er et begreb, der sætter fokus på kerneopgaven og den daglige drift. • Det baserer sig på værdierne tillid, samarbejdsevne og retfærdighed i forhold til kerneopgaven. Human Kapital dækker over personlig viden, færdigheder og kompetencer. Beslutningskapital er et begreb, der dækker medarbejdernes evne til at træffe fagligt begrundede professionelle valg i komplicerede situationer. En høj social kapital anses for det væsentligste parameter. En række undersøgelser viser, at hvis en arbejdsplads har en høj professionel kapital, vil der typisk være en høj kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne/kursisterne, højere brugertilfredshed, lavt sygefravær blandt personalet og lavere personaleomsætning. KILDE: GL


TEMA: Kræver dit job superkræfter?

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L PROBLEMER MED DET psykiske arbejdsmiljø er en hovedpine på flere erhvervsskoler og VUC’er, og for at vende den udvikling tilbyder Uddannelsesforbundet nu i samarbejde med GL, at medarbejdere og ledelser på skolerne gratis kan deltage i Projekt Professionel Kapital. Med projektet får lærerne et samarbejdsværktøj stillet til rådighed, der udover at erstatte de ofte mangelfulde arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser også inkluderer en række opfølgningsseminarer, hvor konkrete tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen præsenteres. Projektet, der er udviklet af GL, har allerede kørt i et år med gode resultater på en omkring 80 gymnasier og VUC’er, hvor Uddannelsesforbundets medlemmer også er ansat. På Kolding HF & VUC har alle lærere på både avu, fvu og hf deltaget i undersøgelsen, da projektet begyndte sidste år. Og der er kommet helt konkrete resultater ud af det. - Det er vores erfaring, at dialog løser mange af problemerne med det psykiske arbejdsmiljø, og kortlægningen af Professionel Kapital har givet os indsigt i nogle problemstillinger, som vi har kunnet fokusere på, siger rektor Verner Rylander-Hansen. Kortlægningen på Kolding HF og VUC viste eksempelvis, at mange af lærerne havde problemer med balancen mellem arbejde og privatliv og derfor oplevede problemer med at sove. Skolens arbejdsmiljøudvalg arrangerede derfor et

stort seminar om søvn for alle ansatte med en søvnekspert og mulighed for individuelle søvnforløb. Det meldte 15-20 lærere sig til, og efter sommerferien følges indsatsen op. - På den måde får vi italesat problemerne med arbejdsmiljøet, og samtidig får man redskaber, man kan bruge som gruppe eller individuelt, fortæller rektoren om arbejdet. - Projekt Professionel Kapital er ikke perfekt, og der mangler undersøgelse af den fysiske del og muligheden for at tilføje egne spørgsmål. Men vores tidligere system var heller ikke perfekt. Man bliver klogere på en lang række ting, og det er ikke farligt at deltage, så jeg kan bestemt anbefale det, siger han og understreger, at anbefalingen kommer fra ham som rektor og ikke som formand for VUC-lederne. Arbejdsmiljøet bliver ikke bedre

Den håndholdte indsats for at forbedre søvnen for lærerne har haft en positiv effekt for nogle af lærerne, lyder det fra tillidsrepræsentant for Uddannelsesforbundets lærere på skolen, Kjeld Søndergård. Han mener, at Professionel Kapital er et anvendeligt redskab, der har mere fokus på psykisk arbejdsmiljø end de gængse trivselsundersøgelser. Det har blandt andet ført til, at forebyggelse er kommet på dagsordenen og ind i arbejdspladsens nye sygefraværspolitik. - Arbejdsmiljøet bliver et stort tema i fremtiden, som vi er nødt til at have mere fokus på. Nogle af kursisterne har en grænseoverskridende adfærd, og det går i nogle tilfælde ud over lærerne, forklarer tillidsrepræsentanten. •

PROFESSIONEL KAPITAL - DIN SKOLE KAN OGSÅ VÆRE MED

Uddannelsesforbundet arbejder aktivt for at forbedre arbejdsmiljøet på medlemmernes arbejdspladser. Derfor tilbyder forbundet nu alle ansatte på VUC’er og erhvervsskoler gratis at deltage i Projekt Professionel Kapital.

Sådan gør du:

Projektet er et samarbejdsværktøj, der er udviklet af GL i samarbejde med arbejdsmiljøekspert og tidligere professor Tage Søndergaard Kristensen. Værktøjet kan bruges til at undersøge medarbejdernes trivsel.

• Tilmelding inden 1. september 2016

Alle ansatte besvarer et spørgeskema med 50 spørgsmål udviklet særligt til uddannelsesinstitutionerne. Herefter vil et konsulentbureau fremlægge kortlægningens resultater, hvorefter ledelse og medarbejdere på opfølgningsseminarer udvælger, hvilke dele af arbejdsmiljøet de vil arbejde særligt med. Det første år er deltagelsen gratis, og afdækningens samlede resultater forbliver anonyme. Den enkelte uddannelsesinstitution kender derfor kun sin egen placering i afdækningen.

• Kontakt din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Medarbejderne, tillidsrepræsentanter og ledere skal alle være enige om at deltage i projektet • Læs mere på www.uddannelsesforbundet.dk/pro. Her kan tilmelding ske

Hvad med lærerne på sprogskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, AMU-centre…?

Mindre uddannelsesinstitutioner har ofte en række andre udfordringer med arbejdsmiljøet end de store, og derfor har hovedbestyrelsen i Uddannelsesforbundet besluttet, at Projekt Professionel Kapital kun tilbydes på VUC’er og erhvervsskoler. For de små institutioner søsættes en række initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet, herunder bedre uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og et elektronisk opslagsværk om arbejdsmiljø.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

23


Undervisningsinstitutioner går efter kandidater med en robust psyke, når ledige lærer-jobs skal besættes.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

1

7 4

8

5

3

3

6

1

4 1

7

9

24 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

1

6

9

1

7

3

6

1

5

4

4

9

8 5

2

9 2

8 1

9 8

7

2

3

6

2

6 2

7

5

3 8 1

4

1

1 6

9

1

6

2

2

8

5 5

5

9

4 8

7


TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING SAMTALE I HVERDAGEN

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

NY T U DVID E U DGAVE

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk


LÆSERBREV

Bog om dansk seksualmoral holder liv i dem og os-debatten A F A N N E J E S S E N , H Ø J E -TA A S T R U P S P R O G C E N T E R

udkom bogen ”Det er min krop! Hold nallerne væk – en bog om dansk seksualmoral” skrevet af Kirsten Ahlburg, forfatter til en række letlæsebøger til udlændinge på danskkurser. I forordet til bogen skriver Kirsten Ahlburg, at bogens formål er at sætte den danske seksualmoral til debat og formidle de uskrevne regler for krop og sex i det danske samfund. Bogen er skrevet som reaktion på de mange seksuelle overgreb på kvinder nytårsnat i Køln. Overgreb, som hovedsageligt blev begået af unge mænd fra Marokko, Tunesien og Algeriet, og begået i en i forvejen anspændt politisk situation med hundredtusinder af flygtninge, som især har søgt beskyttelse i Tyskland. DEN 15. FEBRUAR

Etnificering af et samfundsproblem

Sexchikane, seksuelle overgreb og voldtægt er et samfundsproblem, som altid har eksisteret – i alle samfund og kulturkredse. Men der er først for alvor blevet sat fokus på det efter overgrebene i Køln. De var gefundenes Fressen for modstanderne af flygtningene og gav dem fornyede argumenter mod at åbne grænserne for mennesker på flugt og for at retfærdiggøre deres påstand om, at det er muslimerne, der truer de tyske kvinder og de vestlige værdier. Seksuel vold mod kvinder og seksuelle krænkelser er blevet italesat som et problem, der udspringer af den muslimske kultur. Det virker, som om Kirsten Ahlburg er blevet revet med af denne bølge af forargelse og fordømmelse af (en påstået) muslimsk kultur, og at det har foranlediget hende til at skrive bogen. I Information den 25. februar udtaler hun da også: ”Det var, da araberne kom hertil, at de fleste misforståelser opstod. De arabiske mænd overskrider i højere grad danskernes grænser end andre udlændinge”. Egne personlige oplevelser bruges som sandhedsværdi i denne påstand:

26 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

”Hun har aldrig følt sig krænket af danske mænd. Derimod har hun flere gange oplevet, at udenlandske mænd har overskredet hendes grænse”. Kirsten Ahlburg gør islam til omdrejningspunkt for bogens budskab. Det er de muslimske mænd, som skal belæres om de danske og europæiske normer for seksuel adfærd. I kommentarer og cases er det den muslimske kultur som konfronteres med den vestlige. For eksempel citeres to imamer i forhold til kvinders påklædning med et citat om islam fra den islamfjendtlige hjemmeside Uriasposten; Køln-overgrebene bliver omtalt som noget, man ikke var vant til i Europa, at kvinder og mænd i Europa er frie, og at den del af kulturen fra andre lande ikke skal føres til Danmark. På et af bogens illustrationer ser man to mørklødede mænd sidde ved et bord og kigge efter en blond dansk kvinde. Den ene af mændene siger med løftet pegefinger: ”Nej, nej. Du skal først sige ”god røv”, når hun er gået forbi”. Eksempler som disse gør, at jeg som underviser i dansk som andetsprog ikke blot krummer tæer, men – hvad værre er – også sætter min rolle som interkulturel formidler over styr, når jeg skal udpege én bestemt gruppe i befolkningen som syndebuk. Det gavner ikke dialogen, som gerne skulle være en samtale mellem ligeværdige parter. At tage de uskrevne regler for seksuel adfærd i det offentlige rum op som emne i danskundervisningen er godt og vigtigt. Det samme gælder ikke mindst diskussionen om sexchikane, seksuel vold og voldtægt. Det er ærgerligt, men også bekymrende, at det først er blevet et emne efter overfaldene i Køln, fordi det nu næsten uimodsagt kædes sammen med flygtningeproblematikken og frygten for islam. Dem og os

Kirsten Ahlburg er med sin bog uforvarende kommet til at være en del af fortæl-

lingen om, at Vesten er truet af den muslimske kulturkreds. En fortælling, som især fremelskes af højre-populister og nationalkonservative rundt omkring i Europa, men vi ser dem også i Danmark. Den danske afdeling af det tyske islamfjendske Pegida, For Frihed, har nu i over et år gennemført jævnlige demonstrationer mod islam. Der er dukket højreorienterede selvtægts-grupper op, Danerværn og Soldiers of Odin, hvis erklærede mål er at patruljere i gaderne for at beskytte danskerne og især de danske kvinder. Kirsten Ahlburg siger til Information, at hun godt er klar over, at hun har kritikere, der beskylder hende for at være både racist og fremmedfjendsk. Det er Ahlburg ingenlunde, men man kan kritisere hende for at have et så snævert fokus på muslimske mænd som syndebukke, når det er dokumenteret, at seksuel chikane og vold foregår i alle befolkningsgrupper og samfundslag. Man kan kritisere hende for at være med til at holde liv i en stigmatisering af en bestemt befolkningsgruppe. Det er det, man i Sverige kalder hets mot folkgrupp og i Tyskland Volksverhetzung. Et begreb, som ikke findes i dansk kontekst, men som kunne være godt at være bevidst om, når man – som bl.a. Kirsten Ahlburg – skriver bøger til andre om andre. Læs anmeldelse af bogen side 30


Nogle unge har brug for andet end håndens eller bogens uddannelse En del af vore unge ved ikke, hvad de skal lære, eller hvordan de skal komme i gang med uddannelse. De skal lære at lære på en anden måde end gennem traditionel skolegang, flere bøger eller mesterlære. Det er tid til nytænkning. AF ANNE DORIT NIELSEN, T I D L I G E R E P R O D U K T I O N S S KO L E L E D E R

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

og ledige unge, tilsyneladende uden mål og målsætning, mødes af jobcenteret med et pålæg om uddannelse eller brobygningsafklaring i forventning om, at de er klar til det næste optag på erhvervsskole. Men hvis det ikke er deres eget ønske, så ender det i nederlag og frafald. Hvad forklarer, at de mange muligheder alligevel producerer umotiverede unge? Er det de unge, der er galt på den, eller os i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, der får dem presset til noget, de ikke passer ind i? De er skoletrætte og sårbare på andre måder. De skal men kan ikke finde deres motivation i ungdomsuddannelser – hverken på gymnasier eller erhvervsskoler. De er unge uden fodfæste i folkeskolen, som derfor hader skolen. De er unge med diagnose – urolige eller angste, der ikke kan overskue de store uddannelsessteder. I ”fødekæden” af uddannelsestilbud og i en tid med efterspørgsel på økonomi og højere elevtal til de erhvervsrettede uddannelser og med øget adgangskrav, kan der gå ”inflation” i at forstå og tilbyde sig til de uafklarede unge, som var de en homogen gruppe, der alle skal i en eller anden form for erhvervsuddannelse. Efter kontanthjælps- og EUD-reformen, skal der differentieres yderligt i uddannelsesbegrebet, og ikke bare fortsættes med stopfyldte gymnasier, HF, VUC, eller brobygningsoptag på erhvervsskoler, og som dermed er konkurrence med produktionsskolens 1-års regel om de uafklarede. Vi skal kæmpe for – ikke om de unge. De skal ikke ses som en ”restgruppe” men som en elevgruppe, der skal en anden vej! Et ligeværd mellem håndens, bogens og ”omvejens” vej er vigtig. Man bliver ikke klog og afklaret af at skynde sig, hvis ikke man ved til hvad. Højskole, ufaglært arbejde, fritidsjob, værnepligt, og frivilligt arbejde tæller også. At begå sig studieegnet i gymnasiet, på HF, mellemlange og videregående uddannelser eller på erhvervsskole og sosu-skoler er ikke altid muligt for alle - nogle unge skal bare en tredje vej. Det stærke erhvervsliv og den akademiske praksis, de mentale kompetencer er afgørende for et innovativt samfund. Løsninger skal derfor afledes af de unges udgangspunkt, ikke bare i forhold til SU og taxameterstyret institutionstilbud. Fordelingen forbliver ulige lang tid endnu, for gymnasiernes og VUC´s generelle uddannelsesgreb i de unge slipper ikke lige hen over en EUD-reform. Heller ikke selv om erhvervsskoler og produktionsskoler i disse år mangler elever. Der er et adresseret problem til vore uddannelsessteder, store som små, om at matche rumme og afklare alle og at uddanne flest muligt, men virkeligheden er også elevtal, der imødegår nedgang og lærerfyring. Unge, der søger kontanthjælp, er blevet både en ”byrde” og en ”nødvendighed”. Byrde da det er dyrt at have mennesker på uvirksom vejledning/opfølgning, men nødvendig både af hensyn til den nationale EN GRUPPE UFAGLÆRTE

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

27


LÆSERBREV

målsætning om uddannelse til alle, men også for at opretholde volumen i det erhvervsrettede skolesystem. Hvordan undgår vi så at bejle til samme gruppe, for i stedet for med gensidig anerkendt og anbefalet forskellig indsats at se os i forlængelse af hinanden? Vi kan øge uddannelsesudbuddet, men så længe en gruppe unge ikke ved, hvad de brænder for, har for lave adgangskarakter, efterspørger ufaglært arbejdserfaring og praktik, bliver begrebet ”forberedende forløb” og uafhængig vejledning afgørende vigtig. VUC-skoleforløb på hold er velegnet til unge, der har overvundet klasseundervisningstræthed. Produktionsskoler er velegnet i forhold til værkstedsafledt undervisning. EUD’s brobygning er relevant for de, der er i tvivl om specifik faglig retning. Det er ikke bæredygtigt og respektfuldt for nogen, når en ung slæber sig gennem et forløb udelukkende af hensyn til SU, uddannelseshjælp eller skoleydelse. Vi må kigge på os selv som ungdomsuddannelser

og ikke bare finde svaret i ungegruppen, for skal vi ændre på dem, må vi ændre på os. Produktionsskoler, der profilerer sig udelukkende som en slags produktionsvirksomhed har kun greb i de unge, der er afklarede nok til opgaven, mens de ikke afklarede falder fra ved blot at se på. De fagstærke elever burde jo gå på grundforløb på erhvervsskole, hvormed pladserne kunne fordeles anderledes – for eksempel med brobygning på produktionsskole som aktivering. Nogle unge skal hente modenhed, viden, robusthed, og andre i høj grad selvværd og identitet på værksteder som forberedende/afklarende forløb, eller i ufaglærte jobs, på højskole o.a. Alle skal noget, men ingen skal helt det samme. Det er derfor nødvendigt, at alle tilskudsbetingede institutioner medvirker til at kigge på selvforståelse, målsætning og rummelighed. Ikke i konkurrence men i forlængelse. •

BLIV KLOG PÅ

BUDAPEST

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, samt til dem som er lidt anderledes. Budapest er et af vores mest populære valg som rejsemål til studierejsen, og det er ikke uden grund. Byens billige priser, et spændende fagprogram, kort rejsetid samt trygge rammer gør den populær.

OPLEVELSER I BETAGENDE BUDAPEST: -Byens underjordiske grotter -Atomkraftværket Paks -Nokia, Audi og Grundfos -House of Terrors -Holocaust museum -Ungarns parlament med guide -Budapests berømte termalbade HUSK! Vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

BILLIGST FRA KUN 1.498, 28 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


DET ER LØGN! NYT TIL FVU TRIN 2! af Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johannson Kaffe trin 1 og lidt m Mater for kursis ere er et te ia læ dans let kan og r med da semater kudd anne så anvend nsk som iale til FV lse. U an es på Med spro detsprog udga gsko . ng emne lernes r: Ka spunkt i ka ffe, Fø - og lid dder, pitlernes t m er de ba fire ut Liv og e på sa at ra Opgav le færdig styrke or Søvn foku ditionelle på ho erne er til heder i læ dforrådet serer Kaffe og op sning ld indlag basis el rettelagt, timer le så de og stavni e ng. arbejd t progress r som se både lv es m ed op ion i mat studium. kan løse s D gave Bager rne ef erialet, så er er ikke st i te r der beho grun kan v og dlægg materiale ly t er st. forske ende Faktad vi llige læse den om elen, bl strate gier. .a. lyd, gr der give amm r atik og Kaffe som - og lidt be mere · En gr står af: er et grun · Et m undbog – dbog inisite 4 kapi smat eriale tle med , intera r og en fa ktive ekstra ktadel. opga ver.

978876

360329

4-Omsl

ag.indd

1

07/11/13

12.35

r et n” høre Til ”Løg bsite tivt we k a r e t in o og d, vide med ly pgaver ekstrao

Alle priser er eksklusiv moms.

PRIS 219 KR.

Med sine utraditionelle og sjove læsetekster fortsætter Løgn stilen fra Kaffe. Løgn og lidt mere henvender sig til trin 2 på FVU.

Gennem et hav af øvelser, diktater og ordlege sikres den inspirerende og differentierede undervisningsform, der kendes fra Kaffe.

I bogen styrker kursisterne deres ordforråd og læsestavefærdigheder i mødet med tekster, der omhandler alt fra ’nudging’ over ’venskaber’ til ’lommetyveri’.

Bogen suppleres af et interaktivt website med ekstraopgaver, der giver mulighed for at kursisterne kan arbejde selvstændigt og i eget tempo med bogens temaer.

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont UDDANNELSESBLADET 04 / 2016  29


ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

HOLD NALLERNE VÆK, DET ER MIN KROP – EN BOG OM DANSK SEKSUALMORAL

Af Kirsten Ahlburg. Specialpædagogisk Forlag.56 sider, 160 kr.

FAGBØGER FILM SKAL SES I DANSK

Af Mimi Olsen, Bog 190 s. 179 kr. MOSAICO MEXICANO

Af Kristina Pilmark & Rikke Olsen, Bog 120 s. 149 kr. RILKES ENGLE

Af Marianne Stidsen, Bog 480 s. 239 kr. LÆS OG BRÆND PÅ

Af Jens Raahauge, Bog 48 s. 69 kr. BLIK FOR KØN

Af Ditte Campion, Bog 208 s. 179 kr. AUTISMEVENLIG UNDERVISNING

Af Charlotte Ryhl, Bog 164 s. 275 kr. HVAD ER MENINGEN?

Af Helle Borup, Bog 128 s. 199 kr. ALMEN DANNELSE

Af Alexander von Oettingen, Bog 143 s. 250 kr. MIGRATION – EN VERDEN I BEVÆTELSE

Af Niels Boel, Bog 160 s. 133 kr. DET DANSKE ARBEJDSMARKED

Af Tilde Rye Andersen & Klaus Liebing, Bog 160 s. 133 kr. TO SLAGS MØRKE

Af Kristina Holgersen, Bog 208 s. 179 kr. INGENMANDSLAND

Af Tine Vilendal Petersen, Bog 40 s. 99 kr. VILDE SANDHEDER

Af Adil Erdem, Bog 64 s. 188 kr. FRA ANTIKKEN TIL EUROPÆSIK EKSPANSION

Af Kim Beck Danielsen m.fl. , Bog 290 s. 269 kr. WIE GEHTS’S?

Af Mette Hermann, Bog 203 s. DER ER SAMFUNDSFAG I ALT

Af Leise Buhl Jensen & Jakob Buhl Jensen, Bog 224 s. 199 kr.

30 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

”Befriende”, ”direkte”, ”fræk”, ”vittig” men også en undertone af ”bedrevidenhed” og ”puritanisme” er nogle af de ord, jeg vil knytte til denne modsætningsfulde lille pamflet, der henvender sig til udlændinge med korttidskendskab til Danmark. ”En slags vejledning (…) i dansk seksualmoral”, skriver forfatteren i sit forord, og hun fortæller, at bogen både skal være informerende og lægge op til debat. Med meget enkle sætninger fortælles, hvad forfatteren mener, er god påklædning og optræden i det offentlige og private rum med henblik på sex og forholdet mellem kønnene. Der formidles endvidere en stribe cases om mænd, kvinder, udlændinge og danskere, der illustrerer forskellige opfattelser af, hvad der er ok, og især hvad der er krænkende adfærd. Sproget er ofte vidunderligt direkte: Udtryk som ”Engangsknald” og ”God røv” finder man ikke i andre lærebøger i dansk for udlændinge. Men her er de. Det giver anledning til et godt grin i klassen (mine kurister kendte nogle ord, som de ikke har fået fra mig!). Bogen er stærkest, når det drejer sig om at tale lige ud af posen og udtrykke kvinders krav om retten til at håndhæve suverænitet over egne signaler og egen krop. Den er stærk, når den hævder retten til at have ingen, én eller stribevis af sexpartnere: Menneskeretten til leve sit liv, som man vil. Vi er tæt på at have fået en knaldgod undervisningsbog, som ville udfylde et gabende hul i kulturformidlingen til nyankommne. Mine betænkeligheder går på, at det meste er skrevet ud fra en (tvivlsom) præmis om, at udenlandske mænd skulle tro, at kvinder i Danmark er frit tilgængelige objekter for begramsning og andre seksuelle krænkelser. I hvert fald kvinder, der via deres beklædning signalerer glæde ved seksualitet. Dermed antydes et billede af udenlandske mænd, (særligt dem med muslimsk baggrund) som åbenbare hæmningsløse sex-krænkere, der intet begriber om respekt for – ja netop - danske kvinder. Bogen kan nemlig visse steder have en uheldig tendens til at fremstille konflikter om seksualitet som noget, der udspiller sig danskere contra udlændinge. Men ingen steder i verden er det i orden at begramse kvinder eller mænd. Det er ikke en dansk norm, at kvinder altid skal respekteres – uanset deres eventuelle seksuelt appellerende påklædning. Debatten, om hvorvidt voldtægtsofre ikke selv er skyld i overgre-

bet via deres påklædning, viser dette. Det er en kvindekamp (og egentlig også en mandekamp), som også er en kulturkamp. Men kampen går ikke mellem udefrakommende kultur og ”vores” kultur. At påstå at danske eller europæiske normer uden videre er dem, der respekter kvinders ret, er bedrevidende. Kulturkampen går derimod mellem frisind og dem, der vil putte folk i båse. Når jeg kunne skrive at bogen også kan have en puritansk tendens, tænker jeg på, at der faktisk fremstilles flest cases, hvor sex er blevet et dumt og dårligt spil. Det puritanske består heri, at sex omtales som noget, der skal indhegnes af forbud. Et sted står der ligefrem ”Man må ikke invitere til sex”. Mon dog? Jeg savner højeste grad cases om den gode flirt, der lykkes. Noget om sex som livsglæde. Teksterne og casene i bogen trækker i mange retninger. Prøv den selv med dine fremmedsprogede kursister. Der er masser af stof at diskutere. Steen Gottlieb IND I ILDEN

Af Aina Basso. Turbine 2015. 211 sider. 359 kr. Denne højdramatiske ungdomsroman handler om hekseprocesserne i 1600-tallets Norge. Den faktiske historiske begivenhed, som romanen lægger sig op ad, er en række hændelser i Finnmark, hvor 80 ’troldkvinder’ blev dømt til døden ved heksebrænding. Bogen følger de to jævnaldrende piger, hvis liv er meget forskellige. Den ene pige er Dorothe, der er rigmandsdatter fra København. Som 16-årig bliver hun gift med en ældre mand og flytter til Norge. Dorothes mand er i øvrigt kongens håndhæver og spiller en afgørende rolle i hekseprocessen, som optrappes efterhånden som historien skrider frem. Snart vokser en sympati mellem Dorothe og hendes mand, måske fordi at han er hendes eneste faste holdepunkt i en nyt land, hvor hun stadig har dukker med i sin bryllupskiste. Den anden pige, som vi møder i bogen, er Elen, der er datter af en enlig, ’klog kone’ i Finnmark. Elen bor alene med sin mor og en lillebror, der i Elens øjne er en vanskabning. Elen er opvokset med, at hendes mor ved ting om urter og så er det hende, som folk opsøger, når de gerne vil skubbe på, at bestemte begivenheder skal ske. I et grumt kapitel af vores nordiske historie, hekseprocesserne og al, hvad disse indebærer, bliver de to piger nu placeret på hver deres side af en reel heksejagt. Vi hører om modsætnin-


gerne og parallellerne i de to pigers liv. Samtidig får læseren også en meget levende og rørende fortælling om at være på vej ind i en voksenverden. Dorothe bliver tidligt gift og må forlade sit barndomshjem, og Elens mor bliver fjernet, så Elen må tage sig af lillebroren og gården derhjemme. I et glimt af de spændingsmættede begivenheder krydser pigernes liv også direkte hinanden, men dette skal der ikke røbes mere om her. Bogen skal have ros for at være letlæselig og så har den meget malende beskrivelser, der kan give anledning til gode klassedrøftelser: ”Alligevel gisper jeg, da de kaster hende på bålet. Det er næsten som om hun ser direkte på mig og smiler. Jeg skynder mig at gøre korsets tegn for mig og bede en bøn” (s.202). Derudover er bogens komposition sådan bygget op, at hvert kapitel skiftevis skildrer de to pigers liv. Dette skaber et naturligt flow i bogen, som gør, at man som læser pirres efter blot at læse videre. Ind i ilden kan bruges som supplerende læsning i et forløb om hekseprocesser i folkeskolens historieundervisning. Bogen kan også med fordel bruges som værklæsning på fx VUC’s gniveau i dansk. Lotte Marx LEDELSE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Af Kjeld Steen Iversen (red.). Antologi med bidrag af: Kjeld Steen Iversen, Einar B.Baldursson, Peter Weichel Clausen, Hans Henrik Knoop, Tage Søndergård Kristensen, Bendt T. Pedersen og Klaus Stasig. Forlaget Systime.144 sider. 140 kroner. E-bog 100 kr. Det kan anbefales at læse denne bog langsomt. Både fordi teksten er fortættet og sprængfyldt med tankevækkende og vigtige overvejelser og forskningsresultater om ”ledelse og psykisk arbejdsmiljø”. Men også fordi man nemt kan kløjs i det sproglige. Der er mange vendinger som ” sygdom .... som en sund reaktion ... eller en overbelastning på psykens sociale ressourcer”, gråd forstået som ”et effektivt ekspressivt mobiliseringsredskab” og ”depression - fra kategorisk klassifikation til taksonomisk systematik”. Desværre hæmmes læsbarheden også af de uendeligt mange parenteser med navne, årstal og henvisninger. De kunne med fordel have været henvist til fodnoter. Formår den interesserede læser imidlertid at tage livtag med disse forhold, er belønningen til gengæld stor. Udover en solid teoretisk, faglig ballast har antologiens syv bidragydere mange års daglig erfaring fra det virkelige liv. Antologien udfolder og diskuterer temaerne ”ledelse” og ”psykisk ar-

bejdsmiljø”. Bogens ambition er også ”at inspirere læseren, der er optaget af de dilemmaer og udfordringer, der springer ud af disse temaer”. I den fyldige indledning erklæres begrundelsen for at skrive denne antologi som : ”Forholdet mellem ledelse og medarbejdere har i de sidste tyve år undergået afgørende ændringer, og det er disse ændringer, der er begrundelsen for, at ledelse og psykisk arbejdsmiljø behandles i et og samme greb”. De såkaldte ”velfærdsprofessioner” er valgt som praksisfelt. Det kan så for egen regning omskrives til, at fokus i bogen er på, hvordan de valgte temaer opleves, erfares, tolkes og udvikles blandt sygeplejersker, socialrådgivere, folkeskolelærere og tilsvarende fra professionshøjskolerne. Alle disse fag er kendetegnet ved, at decentralisering af opgaverne, nye typer ledelse/styring, ansvar, løn-og rammeaftaler har været under stor og hastig forandring siden midten af 1980-erne.  Personlig og faglig udvikling vokser ikke længere alene ud fra private ønsker og interesser.  Konstant og grænseløs udvikling er et moderne vilkår for overhovedet at være professionelt aktiv. Det har mangeartede konsekvenser for faglig læring, trivsel og tilfredshed med den professionelle identitet. I seks kapitler dykker forfatterne ned i ”ledelse og psykisk arbejdsmiljø” med hver deres forståelse og uddybning. Som smagsprøve og appetitvækker ses her overskrifterne for kapitlerne: •N  y tid - ny organisationspsykologi • Identitet og livet i en moderne organisation • Psykodynamisk blik på det psykiske arbejdsmiljø • Arbejdspladserne sociale kapital. En vej til både trivsel, kvalitet og større borgertilfredshed • Om menneskelige lærings-og arbejdsmiljøer • Depression og arbejde ud fra en evolutionær forståelse. Enhver læser - velfærdsprofessionel eller ej vil kunne nikke genkendende til mange af de iagttagelser, som forfatterne diskuterer. Det kan være erfaringer med, hvad der fremmer eller hæmmer det gode samarbejde, hvad der sker, når tidspresset og krav på arbejdspladsen tager magten fra mig, anerkendelse af min indsats udebliver eller undren over, at jeg bliver nedtrykt og mismodig, netop når jeg har fuldendt en stor og krævende opgave. Hans Henrik Knoop præsenterer i kapitel seks begreberne ”Det rare liv”, ”Det engagerede liv” og ”Det meningsfulde liv” til forståelse af menneskers forskellige livsomstændigheder, muligheder og ønsker for at skabe ”flow”

i både privat og arbejdsliv. Som resten af bogens kapitler er også dette befriende tømt for buzzwords som ”verdens bedste”, ” liv i overhalingsbanen” eller ”arbejde i superligaen”. Her er derimod seriøs og aktuel forskning præsenteret klart forståeligt og inspirerende - for nogle læsere omend først helt forståeligt efter mere end én gennemlæsning. Det indbyder så netop til at lade bogen med de vigtige emner være en god og lærerig anledning til faglig fordybelse. Både alene, med fagkollegaer og i gruppe på tværs af de professionelle skel. Marianne Bindslev SKITSE TIL KOM IKKE TÆTTERE PÅ

Af Erna Sassen. På dansk ved Aino Roscher. Forlaget Turbine 2015. 192 sider. Vejl. pris 259,95 kroner. Hollandske Erna Sassen har igen leveret en bog, hvor handlingen er et gribende psykologisk drama. ”En rå og intens ungdomsroman om psykisk sygdom og forholdet mellem to søstre”, skriver Forlaget Turbine i pressemeddelelsen. Den opmærksomme læser af Uddannelsesbladet vil genkende forfatterens navn fra anmeldelse af ”Dette er ingen dagbog”. Handlingen følger sideløbende de to søstre Reva og Marjolijn. Trods meget forskellige liv og personligheder skildres de som stærkt følelsesmæssigt forbundne. Reva har ikke kun et underligt forhold til sex, men også til mad, og hendes problemer forværres betydeligt, da hun forelsker sig i DJ, der er hendes lærer på teaterskolen. Søsteren Marjolijn har tilsyneladende styr på sit liv sammen med kæresten, og er i det hele taget en stor modsætning til Reva. Bogen beretter om de to pigers forskellige liv og tænkemåde i et befriende fordomsfrit og direkte sprog. Konkret knyttes pigernes liv sammen ved de utallige, natlige telefonopkald fra Reva til Marjolijn. Læseren får indblik i især Revas frygt og ensomhed. Via telefonsamtalerne rulles glimt af deres temmelig problemfyldte barndom også frem. Med dette fælles grundlag har de truffet vidt forskellige beslutninger, hvad angår både uddannelse og kæresteforhold. Både handling, persongalleri og sprog virker troværdigt, genkendeligt i brudstykker og evigt aktuelt for unge mennesker og deres voksne lærere og forældre. Anbefales meget til let læst frilæsning, men absolut også til debat og andet videre arbejde. Marianne Bindslev

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

31


KROPPEN ER DET VIGTIGSTE VÆRKTØJ Faglærer Søren Birch skal i gang med en uddannelse som crossfit-instruktør. Han vil være bedre til at sikre, at eleverne får motion. For det er svært at få 45 minutters daglig bevægelse på skemaet, som EUD-reformen kræver. Pengene til instruktøruddannelsen kommer fra den særpris, som han fik, da Politiken uddelte Undervisningsprisen.

A F I N G E G L E E R U P – F OTO : H U N G V U DER ER INGEN sportshal eller andre facilite-

ter til motion på Svendborg Erhvervsskole. Så når faglærer Søren Birch skal integrere bevægelse i undervisningen, har han indtil nu for eksempel taget eleverne fra BYG-grundforløb og tømreruddannelsen med på gåture, til en klatrevæg eller cyklet på mountainbikes sammen med dem. Hans fremtidige elever kommer sikkert også til at løfte traktordæk, trække i tov eller på andre og nye måder bruge deres muskler på værkstederne på erhvervsskolen. Søren Birch har nemlig planer om at bruge en del af de 25.000 kroner fra den særpris, som han modtog, da Politiken uddelte Undervisningsprisen, på at uddanne sig til crossfit-instruktør. Motion på værkstedet

Søren Birch har gennem mere end fem år arbejdet med motion i undervisningen og har blandt andet taget en diplomuddannelse i idræt. Han begyndte at inddrage motion i undervisningen, efter at han havde oplevet, at en del elever ikke var i form til at klare en hel arbejdsdag. De samme meldinger kom fra håndværksmestrene. - Kroppen er det vigtigste redskab, som vi har. Holder vi kroppen vedlige, så bliver indlæringen også bedre. Derfor er ideen med bevægelse på EUD rigtig god, men den kan være svær at udføre i praksis, fordi erhvervsskoler mangler faciliteter, og fordi det er en udfordring at få bevægelsen integreret i undervisningen, siger Søren Birch. - Som crossfit-instruktør får jeg mulig-

Det er Søren Birchs elever og uddannelseslederen på Svendborg Erhvervsskole, der indstillede ham til Undervisningsprisen.

hed for at udnytte rammerne på værkstederne på en måde, som jeg tror, at eleverne vil synes er sjov og anderledes. Og det kan være med til at skabe nye relationer og sikre den gode stemning, der kan munde i ud et godt fællesskab. Fællesskabet er med til rykke eleverne

Netop fokusset på fællesskabet og relationer har været med til at sikre Søren Birch prisen fra Politiken. Det er hans elever på tømreruddannelsen, der sammen med uddannelseslederen har ind-

stillet ham. I motivationen er det netop fællesskab, et meget høj fremmøde til undervisningen og intet frafald blandt de 23 tømrerelever på Grundforløb 2, som Søren Birch er belønnet for. - Det, at skabe et fællesskab og rykke elever, er det bedste ved at være lærer. Og jeg er rigtig glad for at have fået prisen. Den er vigtig for mig personligt, men det er også vigtigt at få skabt nogle positive billeder af erhvervsskolerne i en tid med nedskæring på mange fronter, siger Søren Birch. •

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

33


Lea Lund Lea Lund er adjunkt på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Lærernes verden ­- Almendidaktiske refleksioner over klasserumserfaringer”. Aktuelt er hun forskningsleder på et lærerudviklingsprojekt om relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet.

34 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

KOLLEGERS SPØRGSMÅL FORBEDRER DIDAKTIKKEN


Læreres handlinger bygger ofte på mavefornemmelser, men bliver lærerne stillet de rigtige spørgsmål og får tid til at tænke over svarene, kan de hurtigt udvide deres didaktiske praksis, viser forskning fra adjunkt Lea Lund på Aarhus Universitet. AF MIKKEL KAMP

UNDERVISERE ER GODE til at handle i klasseværelset.

Det kniber mere, når de bagefter skal reflektere over deres egen undervisning og dermed blive bedre. Hovedproblemet er, at lærerne mangler et didaktisk ordforråd. Sådan lyder en del af konklusionen på adjunkt Lea Lunds ph.d.-afhandling. - Vi gør meget i hverdagen uden at tænke. Det er vi nødt til, for ellers kan vi ikke fungere. Men når lærere er uden for handlingstvang, bør de kunne reflektere over, hvad de gør, fordi de har en intention og et ansvar over for eleverne. Der er et stort læringspotentiale i at kunne anskue og analysere egen praksis ud fra et metaperspektiv. Men det kræver, at lærerne har et sprog til det, siger adjunkten fra Aarhus Universitet. For at lære af praksis i fællesskab er det vigtigt at have en fælles faglig referenceramme. - De forskellige faggrupper har oftest et fælles fagvokabularium. Smede har deres sprog, dansklærere et andet. På samme måde skal de have et didaktisk vokabularium. Det handler slet ikke om, at de skal kunne ”namedroppe” teoretikere, men ud fra en fælles referenceramme skal de kunne fortælle, hvad de vil lære eleverne, og hvordan de vil lære dem det, siger Lea Lund. Hendes ph.d.-afhandling baserer sig på litteraturstudier af lærerudviklingsprogrammer og empiriske undersøgelser blandt VUC-lærere. Lea Lunds forskning, der stiller skarpt på læringspotentialet i lærernes praksis, viser dog, at det er svært for VUC-lærere at forklare, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er. - I mange tilfælde lå der ubegrundede belæg bag lærernes argumenter for deres handlinger. Argumentet for at vælge gruppearbejde kunne for eksempel være: ”Det kan jeg godt selv lide”, ”Det har jeg altid gjort” eller slet og ret ”Det har jeg ikke tænkt over.” Synes man, at der skal være god stemning i klassen, er det ikke nok at forklare det med, at det kan man godt lide. Siger man derimod, at denne gruppe elever bedst lærer, når der er en god stemning, argumenterer man didaktisk for sine valg. Man skal være bevidst om sine valg og tage udgangspunkt i den enkelte elevs læringspræferencer, siger Lea Lund og tilføjer, at det ikke kun gælder for VUC-lærere.

- Det er ens for alle typer lærere, at de reflekterer over, at de har en intention med det, de gør. Det gælder, uanset om man er lærer for kommende smede eller underviser på VUC. Man skal vide, hvad eleverne skal lære, hvorfor de skal lære det, og så skal man gøre sig tanker om, hvordan de skal lære det, siger adjunkten. Indsigt kan ændre praksis

Lea Lund forholder sig ikke til, om lærerne er gode til deres ar-

Spørgsmål til refleksion Lea Lund udviklede i forbindelse med sin afhandling en række refleksionsspørgsmål. Formålet med dem er at: • Udvide lærerens bevidsthed om bevæggrunde og påvirkninger, som spiller ind på undervisningen. • Konfrontere lærernes egne og andres ubevidste teorier om undervisning. • Udvikle et sprog og en optik til at se på sin egen praksis.

Spørgsmål til lærerne: • Giv en beskrivelse af en vellykket undervisningsoplevelse, du har haft. • Hvorfor var denne specifikke undervisningssituation vellykket? • Hvad har været medvirkende til at gøre undervisningssituationen god? • Giv en beskrivelse af en mislykket undervisningsoplevelse, du har haft. • Hvorfor var denne specifikke undervisningssituation ikke tilfredsstillende?

• Hvad har været medvirkende til, at undervisningssituationen var utilfredsstillende? • Hvad kunne have ændret situationen? • Hvad skete der efter den utilfredsstillende undervisningssituation?

Forslag til processen • Læreren svarer elektronisk på spørgsmålene i ro og mag. • Notatet deles derefter med personen, som læreren efterfølgende skal tale med. Personen giver sig tid til at overveje spørgsmål i forhold til lærerens besvarelser. • Lærerens svar er udgangspunktet for samtalen, og under samtalen er der ingen ukorrekte svar. Samtalen kredser om refleksioner over praksis, som de opleves og erkendes af den enkelte lærer. • Lav notater under samtalen, eller optag den og få den transskriberet.

KILDE: LEA LUND

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

35


bejde. I sin forskning fokuserer hun på, hvordan de oplever at lære af deres hverdag. For der er store læringspotentialer, hvis man skaber rum for, at lærerne kan styrke deres meta-refleksion. Det handler om at afdække de ofte ubevidste overbevisninger, en lærer bringer med ind i klasserummet. - Jeg arbejdede med lærerne i trekvart år, og der skete noget ganske positivt over tid. Gennem mit undersøgelsesdesign fik de tid til at reflektere over deres tavse overbevisninger, for eksempel om hvad god undervisning er. De udviklede en optik og en didaktisk vokabular om det at undervise. Den nye indsigt i egen praksis giver lærerne mulighed for at ændre på egen praksis, hvis de altså oplever, at det er nødvendigt, siger Lea Lund. Lærere behøver ikke en forsker eller konsulent udefra for at lære af sine erfaringer. Samtalerne kan foregå med en kollega. Det afgørende er, at læreren hjælpes til at reflektere over sin praksis og argumentere for, hvorfor han gør, som han gør. - Det vigtige er, at læreren får andre øjne på sig selv. Det kan sagtens være en kollega, der observerer undervisning og stiller spørgsmål ud fra det, hun har set. Men alle er ikke lige gode til det, så det vil være en god idé at finde en erfaren kollega, som mestrer det, siger Lea Lund. For nogen kan det være ømtåleligt at bliver observeret, når de underviser. Derfor kan det være en idé, at lærerne på forhånd aftaler, hvilke dele af undervisningen de fokuserer på, og det skal være den underviser, der er fokus på, som bestemmer emnet, foreslår Lea Lund.

Det vigtige er, at læreren får andre øjne på sig selv. Det kan sagtens være en kollega, der observererundervisning og stiller spørgsmål ud fra det, hun har set. LEA LUND

som en udfordring, er disciplin. De har med voksne mennesker at gøre, og som udgangspunkt burde der ikke være problemer med disciplin og motivation. Sådan er virkeligheden på et VUC dog ikke altid, og derfor skrider nogle lærere til at skælde ud eller sende kursister udenfor døren. - Flere har det dårligt med det og har brug for at tale med andre om det. Det kan godt være, at de kommer frem til, at der ikke er noget alternativ til for eksempel at sende en kursist ud af klasseværelset, men allerede når de har snakket grundigt med en kollega om dilemmaet i situationen, er de mere afklarede. Det giver et bedre grundlag for at forholde sig til lignende situationer i fremtiden. På sigt kan det understøtte, at de er i stand til at ændre deres handlinger og dermed gøre undervisningen mere konstruktiv og holdbar for læreren selv, men også for eleverne, siger Lea Lund. •

Vi har ikke råd til at lade være

Observation af undervisningen kan indgå som et element i kompetenceudviklingen, men det afgørende er, at lærerne har tid til at overveje og svare på spørgsmål om deres undervisning. Det kræver, at lederne afsætter tid til denne del af den faglige udvikling. Rent praktisk har Lea Lund gode erfaringer med, at lærerne arbejder med deres didaktiske overvejelser udenfor undervisningssituationen, hvor overvejelserne handler om konkrete handlinger i undervisningen. Lærerne får spørgsmålene på forhånd, svarer på dem skriftligt, og så lader man svarene være udgangspunkt for samtalen. Det kvalificerer debatten, at læreren har haft ro og tid til eftertanke, fortæller hun. Det er langt fra nødvendigt at mødes hver eneste dag. - I de trekvart år, jeg arbejdede med lærerne, var jeg reelt i interaktion med hver lærer fire gange. Jeg ser et stort læringspotentiale indlejret i lærerens egen praksis, så spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at sætte tid af til refleksionen, det er snarere, om vi har råd til at lade være, siger hun. Et af de punkter, underviserne på VUC oplevede

36 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018


studieture

for at t rejsebureau rt at “Vi bruger e ra r e eden. Det have sikkerh , som n e d i baghån have nogen oget n s vi h e, n tinge har styr på står”. uventet op

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

Gymnasium aard, Viborg Anders Midtg

Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Paris/Normandiet Firenze/Rom Tel Aviv

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.945 fra kr. 2.595 fra kr. 4.350

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Master i Uddannelse og Læring For dig, der arbejder med

Kontakt: Tlf. 4674 2670 / 4674 2673 ruc.dk/mul

Uddannelsesplanlægning og organisationsudvikling Ledelse Undervisning og vejledning Pædagogik Specialiseringer på MUL: Multikulturalitet, social integration og læring Erhvervsrettede uddannelser og erhvervspædagogik

Roskilde Universitet


Statsministeren skal ikke forvente, at den ekspertgruppe, han har bedt forbedre vejene til ungdomsuddannelserne, kommer med et sparekatalog. De mangler viden og politisk fokus på de forberedende tilbud og øje for, at fællesskab ikke kan gøres op i regneark, mener formanden for ekspertgruppen.

FÆLLESSKAB TRUMFER ØKONOMI A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

HVORDAN BLIVER FLERE socialt og fagligt

Selvom de unges liv hele tiden bliver regnet på og gjort op i procenter, skal vi ikke negligere, at det er enormt livgivende at være en del af fællesskabet.

udsatte unge klar til at starte på en ungdomsuddannelse? Og den rette uddannelse i første hug vel og mærke? Hvordan sikrer vi de unge mulighederne for en god tilværelse? Sådan lød spørgsmålene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i januar, da de nedsatte en ekspertgruppe om bedre veje til ungdomsuddannelse. Gruppen med rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol i spidsen skal levere en rapport inden udgangen af året. Her skal de blandt andet svare på, hvordan skoler og kommuner bliver bedre til at samarbejde om arbejdet med den enkelte unge, og hvordan de forberedende tilbud skal indrettes, og kvaliteten forbedres. De forberedende tilbud årligt koster 3,5 milliarder kroner.

I kommissoriet står, at jeres forslag skal være udgiftsneutrale – er der så ikke grænser for, hvor vildt I kan tænke? - Der er samlet set ret mange penge i de forberedende tilbud, og det er samtidig et område, hvor man kan skabe nogle ret betydelige dynamiske effekter via de unges eventuelt ændrede adfærd – hvis de for eksempel gennemfører en uddannelse og får varig tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at være på kontanthjælp – og de penge kan vi altså regne med i vores forslag. Så jeg vil gerne understrege, at vores opgave ikke er at barbere driftsomkostningerne ned.

Hvordan forstår du din opgave? - I opgaven ligger først og fremmest et stærkt normativt ønske på de unges vegne. Det er for mig at se tydeligt fra politisk side, at spørgsmålet ikke udelukkende kan reduceres til et spørgsmål om at spare penge, men et stort ønske om at løfte de unge. Det får tit en ’instrumentalistisk’ klang, når vi taler om unges gennemførelse af uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet, og ordet konkurrencestat bliver ofte brugt. Derfor er det vigtigt for mig at holde fast i, at det er vigtige livs- og dannelsesprocesser at være en del af et fagligt fællesskab på en uddannelse og senere i et job.

Hvad er problemerne i de forberedende tilbud lige nu? - Det har overrasket mig, hvor meget området har knopskudt gennem tiden, og hvor fragmenteret det er. Også politisk er sammenhængende traditioner en mangelvare. Der findes ikke en ordfører for forberedende tilbud, som der for eksempel gør for gymnasier eller folkeskolen, og man får nemt fornemmelsen af, at oldtidskundskab i gymnasiet fylder mere politisk end hele det her område tilsammen. Forklaringen på det er dels, at der mangler viden, men også, at der mangler rodfæstede politiske traditioner.

38 

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016

Hvilke konsekvenser har det? - Der er en betydelig grad af sektorisering, så ansvaret for de forskellige forberedende tilbud er delt op på flere ministerier og mellem flere forvaltninger i kommunerne, ligesom de samme forberedende tilbud kan være udbudt på forskellige institutioner landet over. Der mangler overblik og samlet viden. I det perfekte kommissorium var hele beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet også tænkt med. Men så skulle vi have arbejdet på det i årevis. Hvilken rolle bør vejledningen spille i fremtiden? - Nogle gange kan jeg godt få den tanke, at vi har givet vejledningen en betydning, som er langt ud over, hvad den egentlig kan bære. Tanken er, at hvis vi bare hjælper de unge til at træffe gode valg, skal det nok gå, men der er ikke noget, der tyder på, at det alene er et spørgsmål om information eller motivation forud for valget. Jeg tror, at mange af de unge i virkeligheden er overbelastede af valg og information. Måske savner de, at samfundet – gennem tydelige voksne – er med til at udlægge en kurs, som de ikke har oplevet at få på en god måde derhjemme? Men hvis vi som samfund skal sikre en sådan tydelighed, skal det tage udgangspunkt i den unge og ikke i økonomi – for det er demotiverende. •


Den statskundskabsuddannede Stefan Hermann er rektor på professions­højskolen Metropol og har tidligere været ansat som chefkonsulent i Undervisningsministeriet og som vicedirektør på Arken.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2016 

39


magasinpost-SMP · ID NR. 42162

basis

- Dansk som andetsprog

- Dansk so

m andetsp

ER

BERG

ORDKLASS

METTE HØJ

basis

METTE HØJBERG

basis

GRUNDBOG

rog

ALFABETA

af Mette Højberg

ALFABET A

Endelig et basismateriale, der har tænkt på det hele! Basis er et komplet og gennemtænkt materiale til basisuddannelse på AVU.

A ll

ep

ris kl u s iv m o m s.

80 KR. FOR

eks

199 KR. FOR GRUNDBOGEN.

er

I grundbogen arbejdes med danskfaglige begreber og ordforråd inden for genrerne novelle, artikel, eventyr og lyrik. For at styrke læseevnen tæller grundbogen desuden et solidt læsekursus, der sigter på at gøre kursisterne til gode læsere både i og uden for klasseværelset. Sidst er indlagt en stribe skriftlige opgaver, der præsenterer og træner kursisterne i de relevante skrivegenrer.

PRIS:

er

Materialet består af to dele – en grundbog og et ordklassehæfte. Tilsammen sikrer de kursisterne det allerbedste afsæt for deres videre vej på G, F, E og D-niveau.

ORDKLASSEHÆFTET.

Ordklassehæftet træner kursisternes grammatiske kunnen. Fokus er lagt på de tre største ordklasser – substantiver, verber og adjektiver – og der arbejdes intensivt med bøjningsregler, stavemønstre og udtale. Hæftets basale øvelser suppleres af mere avancerede opgaver, der med fordel kan anvendes på FVU3.

BASIS ER ET UUNDVÆRLIGT OG VÆRDIFULDT REDSKAB FOR BASISKURSISTEN, DER SKAL GODT VIDERE!

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont

Profile for Uddannelsesforbundet

Uddannelsesbladet4 2016  

Uddannelsesbladet4 2016  

Advertisement