Page 13

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

ØLUDVIKLEREN “Kvaliteten er vigtig! En god historie sælger kun en øl. Den næste er på grund af kvaliteten,” siger Lars Buch. Derfor er det vigtigt, at man har en god øl-udvikler. Og det har People Like Us. Han hedder Rune Lindgreen. Af Morten Hansen “Jeg udvikler ølopskrifter. Min karriere startede med Djævlebryg, som jeg stiftede sammen med et par venner tilbage i 2006” fortæller Rune Lindgreen. En lille pause…. “Egentlig begyndte det med, at jeg i 2003 fik et hjemmebryggersæt af min daværende svigermor, hvorefter vi så småt gik i gang med at brygge øl i min mors køkken. Jeg har længe været optaget af at sammensætte smage og er glad for at eksperimentere i køkkenet. Det er denne interesse, jeg har overført til ølbrygningen,” forklarer Rune. De tidlige planer for etableringen af Djævlebryg blev lagt på en tur til Skotland, hvor Rune og nogle gode venner besøgte en masse destillerier. “Vi blev enige om at starte vores eget fantombryggeri. Det vil sige et bryggeri, hvor man ikke selv har udstyret, men får brygget sine øl hos en anden producent, lige som People Like Us,” forklarer Rune. Resultatet blev til Djævlebryg, som er kendt af ølentusiaster flere steder i verden. Rune Lindgreen er 39 år og fik diagnosen Aspergers syndrom i 2007. “Jeg fik først diagnosen sent i livet, men den hjalp til – gradvist – at forklare en del ting, som jeg tidligere havde slåsset med. Jeg klarede mig eks. altid godt i skolen rent fagligt, men jeg havde det ikke godt i frikvarterene. Ligeledes på Hf/VUC og universitetet. Det var de sociale situationer, der frustrerede mig”, siger Rune. Nogle år efter diagnosen fik han tilkendt førtidspension. ”Man må heldigvis gerne tjene lidt ved siden af pensionen, så nu bruger jeg noget af min tid på at udvikle øl for People Like Us”,” siger Rune. Diagnosen førte til en førtidspension. “Jeg må heldigvis arbejde en lille smule ved siden af førtidspensionen. Så nu bruger jeg lidt tid på at udvikle øl hos People Like Us,” siger Rune.

Rune er diplombrygger og har tidligere taget en bachelor i biologi. “Det var nogle hårde år på universitetet. Jeg var meget interesseret i fagene og læste altid pensum mindst to gange. Jeg er ret perfektionistik anlagt, og det fordrer meget arbejde. Forhåbentlig kan dette træk bruges til at udvikle hvis ikke perfekte, så i det mindste rigtig gode øl.” Djævlebryg bliver Runes indgang til ølbrygningen. ”Jeg begyndte at komme en del i ”miljøet” og lærte en del personer at kende; en af dem var Lars Buch. Vi delte desuden en stor interesse for musik, og endte derfor med at ses forholdsvis hyppigt.” Nogle år senere er Rune stadig meget optaget af ølbrygningen, men det er svært og dyrt at starte et mikrobryggeri og Djævlebryg har ikke fyldt så meget i Runes hverdag de sidste par år. ”Jeg så ved et tilfælde et opslag fra det der senere blev til People Like Us på Facebook. Jeg skrev med det samme til dem, og fik kort efter svar fra Lars Buch, der åbenbart var en af bagmændene. Sådan kan verden være så lille, og i dag er jeg øludvikler for PLU.” Rune fortæller, at han bruger meget tid på at identificere de forskellige lag i smagene. “”Jeg kan f.eks. finde på at snuse rundt i de forskellige bazarer på Nørrebro og lede efter spændende ingredienser, som jeg tror vil kunne bidrage positivt til et kommende produkt. Jeg bliver naturligvis også nødt til at smage på en del forskellige øl, hvilket dog er en temmelig rar opgave. Det er jo en hel videnskab. Men min stærke side er, at jeg tør og er god til at improvisere. Udviklingen af en ny øl kan være en langsommelig proces, da der er mange forskellige lag, der skal fungere sammen. Jeg tænker oftest på det som klangflader i musik: De skal være tilpas forskellige til at være spændende, men ikke så forskellige, at de arbejder imod hinanden.”

13

Magasinet for unge med særlige behov, Messemagasin for UD I FREMTIDEN 2017  

Så er det igen tid til Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov - og dermed til Messemagasinet. I løbet af september måned dukker...