Page 1

bogen – for unge

med sĂŚrlige behov

Fra grundskolen til voksenlivet

Forlaget KSI

2018


bogen - for unge med sĂŚrlige behov

2018 Fra grundskolen til voksenlivet Af Karl-Ă…ge Andreasen


Denne bog … Unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” er et led i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Ungdomsuddannelsen ligestiller denne gruppe unge med andre unge, så alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse. I bogen bruges forkortelsen STU (= Særligt Tilrettelagt Uddannelse) for Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, da denne forkortelse er langt den mest anvendte både hos brugere, skoler og myndigheder. Formålet med denne bog er at give en sammenhængende beskrivelse af STU og de tilbud, muligheder og rettigheder der findes før, under og efter en STU. Bogen beskriver grundigt procedurer, rettigheder og pligter i forbindelse med STU. Bogen gennemgår også de uddannelsestilbud, der ligger tættest op ad ungdomsuddannelsen – fx erhvervsgrunduddannelse (EGU), produktionsskole, kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Der er en kort introduktion til erhvervsuddannelserne (EUD), de gymnasiale uddannelser samt de muligheder for specialpædagogisk støtte ved disse ungdomsuddannelser. I forbindelse med starten af et STU-forløb står den unge også over for andre vigtige valg, især bolig. Som noget nyt går bogen mere i dybden med botilbud i forbindelse med STU. Bogen er opbygget med en indledende generel oversigt over uddannelsessystemet, og derefter en grundig gennemgang af STU suppleret med en oversigt over jura og lovstof. Desuden præsenteres andre skoleformer, der kan være en mulighed for målgruppen som overgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Det er fx efterskoler og frie fagskoler. Derefter kommer andre undervisningstilbud, som er uafhængige af ungdomsuddannelsen, men også kan være et tilbud til de unge i målgruppen, fx specialundervisning for voksne. Det nye forslag om en forberedende grunduddannelse er også berørt.


Bogen indeholder en oversigt over et stort antal konkrete undervisningstilbud med STU med en meget kort beskrivelse af hver, inddelt i syv landsdele for overskuelighedens skyld. Hvis der er STU-tilbud med tilknyttet bomulighed, henvises til en oversigt over botilbud, også som noget nyt i bogen. Endelig indeholder bogen også en kort gennemgang af beskæftigelsesmuligheder for unge med handicap. Allerbagest er selve lovteksten og teksten til bekendtgørelsen for STU aftrykt. Bogens målgruppe er de unge med særlige behov og deres pårørende. Målgruppen er også medarbejdere hos de myndigheder, som er i kontakt med de unge i målgruppen. Forlaget og forfatteren håber hermed at have bidraget til en endnu mere kvalificeret proces i valg af uddannelse til unge med særlige behov. Bogen udkommer hvert år, og forfatteren modtager meget gerne råd fra læserne om emner og oplysninger, som kan forbedre overblikket over dette meget brogede uddannelsesområde. Farum, juni 2017 Karl-Åge Andreasen Grafisk design: Vestergaards.com Redaktionen er afsluttet d. 15. maj 2017 Gengivelse af bogens indhold er forbudt uden tilladelse fra Forlaget KSI


Forlaget KSI Tangmosevej 87 4600 Køge Tlf.: 56 27 64 44 Forlagets hjemmeside: www.ksi.dk Forlagets e-mail: ksi@ksi.dk Forfatterens e-mail: post@karl-aage.dk

Grafisk design: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Gengivelse af bogens indhold er forbudt uden tilladelse fra Forlaget KSI


Indhold

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Oversigt: Mulighederne efter folkeskolen - uddannelsessystemet 9 STU-loven og Retskravet på en ungdomsuddannelse  13 Målgruppen for STU  17 Hvem gør hvad? Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU  19 Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering. Koordinering af uddannelse og botilbud21 Sådan lægges STU til rette  25 Undervisningstimetallet på STU  25 Individuel uddannelsesplan  26 Indholdet i undervisningsplanen  28 Afbrydelse og genoptagelse af ungdomsuddannelsen 29 Kompetencepapiret 30 Uddannelsesplan 30 7. Uddannelsessteder – STU  39 8. Oversigt over uddannelsessteder - STU 41 9. Botilbud 107 10. Oversigt over bosteder 111 11. Hjælpemidler  133 12. Økonomien for unge på STU. Forsørgelsesgrundlag  134 13. Klageadgang – STU og Botilbud 139 14. Ret og pligt – Sagsbehandlingens ABC  141 15. Lovstof  147 16. Andre undervisningstilbud efter grundskolen 153 Efterskole  153 Frie fagskoler  156 Erhvervsgrunduddannelsen – EGU  157 Produktionsskole  157 Kombineret ungdomsuddannelse – KUU 162 Forberedende voksenundervisning – FVU  164 Almen voksenuddannelse – AVU  165 Ordblindeundervisning for voksne  166 Specialundervisning for voksne 167 En ny Forberedende Grunduddannelse 169 17. Erhvervsuddannelserne – EUD  171 Mulighederne for specialpædagogisk støtte 173 18. Gymnasiale uddannelser 176 Mulighederne for specialpædagogisk støtte 176 19. Jobmuligheder for unge med handicap 177 20. Adresser og links  181 21. Organisationer  185 Bilag 1: STU-Loven og Bekendtgørelsen – hele teksten  189 Bilag 2: Bekendtgørelsen om STU – hele teksten 195 Bilag 3: Lov om social service - § 107 og § 112 201


et d n a l e l I he 17 0 2 r e b i septem

G R AT IS ADGANG!

Besøg Danmarks største Messe for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

ØSTJYLLAND

FYN

Marselisborghallen Aarhus Tirsdag 5. september

Marienlystcentret Odense Torsdag 14. september

SØNDERJYLLAND

NORDSJÆLLAND

Sønderjyllandshallen Aabenraa Onsdag 6. september

MIDT- OG VESTJYLLAND

Frederiksborgcentret Hillerød Tirsdag 19. september

KØBENHAVN

Nordvest Hallen, Tjørring, Herning Torsdag 7. september

Rødovre Stadionhal Onsdag 20. september

TREKANTOMRÅDET

VESTSJÆLLAND

DGI Huset Vejle Onsdag 13. september

Slagelse-hallen Torsdag 21. september

Alle messesteder er åben fra kl. 9-16

8

Se mere og forhåndstilmeld jeres besøg her: udifremtiden.dk • facebook.com/udifremtiden


Kapitel 1

Oversigt

Mulighederne efter folkeskolen - uddannelsessystemet Grundskolen 0.-9. klasse Folkeskole / friskole / privatskole / efterskole (8.-9. klasse) evt. 10.klasse folkeskole / efterskole / husholdningsskole el. lign. evt. 11. klasse folkeskole / efterskole

produktionsskole 1 år evt. 2 år

KUUforløb på i alt 2 år

EGUforløb på i alt 2 år

STUforløb på i alt 3 år

evt. 3 år

unge/voksne over 18 år

special undervisning for voksne – ingen bestemt varighed

voksen undervisning FVU og AVU – Ingen bestemt varighed

De ordinære ungdomsuddannelser – herunder erhvervs­ uddannelser, nogle gymnasier forskellig varighed, typisk 3 - 4 år

9


Det danske uddannelsessystem Grundskolen I Danmark er der undervisningspligt fra 0. klasse til og med 9. klasse. Undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolen, i en privatskole/friskole eller ved undervisning hjemme. I særlige tilfælde kan et barn gå 2 år i samme klasse og det samlede skoleforløb forlænges dermed med 1 år, idet 9. klasse under alle omstændigheder er det sidste obligatoriske skoleår. Oven på forløbet i grundskolen skal alle unge have tilbudt et 10. skoleår. Det er obligatorisk for kommunen at give tilbuddet, men helt frivilligt for den unge og forældrene at tage imod det. Under særlige omstændigheder kan en elev tilbydes et 11. skoleår. Dette afgøres af kommunen, bortset fra 11. skoleår på en efterskole eller fri fagskole, som aftales mellem forældrene, eleven og skolen. Elever med særlige behov skal have tilbudt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Reglen gælder på alle klassetrin, altså også for 10./11. klasse.

Forskellige former for 10. klasse 10. klasse kan gennemføres på mange forskellige måder. Folkeskolens 10. klasse findes som regel på et 10. klasse center, hvor unge fra et større geografisk område samles, så der kan opbygges et godt ungdomsmiljø. 10. klasse kan også gennemføres på fx efterskole og fri fagskole. Læs side 153 og side 156. Eud10 er for elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de formelle adgangskrav. Den varer 1 år og omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som rettes mod erhvervsuddannelserne. EUD10 forløbet foregår i samarbejde med en erhvervsskole, så den unge får til hovedområderne i erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Frit skolevalg Der er frit skolevalg i Folkeskolen. Hvis man ønsker at blive optaget på en anden skole end distriktsskolen, skal der skal dog være ledig plads på den ønskede skole på det pågældende klassetrin. Hvis man gør brug af frit skolevalg, skal den ønskede skole tilbyde støtte på samme vilkår som gælder for skolens øvrige elever. Hvis man ønsker frit skolevalg til en specialklasserække, en specialskole eller tilsvarende, gælder en regel mere: Det skal være et relevant tilbud for eleven, dvs. at eleven falder inden for den målgruppe, som normalt optages den pågældende skole. Man kan dog få afslag på frit skolevalg, hvis ens kommune vurderer at det ønskede skoletilbud er mere vidtgående end det, kommunen selv har tilbudt. Denne vurdering skal gå på det pædagogiske indhold og må ikke være baseret på prisen på skoletilbuddet.

10


Efterskoler m.m. Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år. Eleven skal mindst have gennemført 7. klasse og være fyldt 14 år før start. Efterskoler kan tilbyde 8., 9., 10. og 11. skoleår. En del af efterskolerne er specialefterskoler, der har elever med særlige behov som deres målgruppe. Andre efterskoler har niveaudelt undervisning eller kan tilbyde særlig støtte. Optagelse på en specialefterskole sker som regel i samarbejde med PPR i elevens hjemkommune. På www.efterskole.dk kan man lave søgning på skoler for elever med særlige behov. Læs om efterskoler på side 153. Frie fagskoler kan også tilbyde 10./11. klasse. Man skal være fyldt 16 år eller have afsluttet 9. klasse for at blive optaget. Nogle af skolerne har tilbud rettet mod elever med særlige behov. Læs mere side 156. Efterskole, frie fagskoler og lignende kan være en del af en STU eller eventuelt udgøre en hel STU.

Uddannelse efter grundskolen Efter grundskolens 9. og 10. klasse er der et vidt forgrenet tilbud om forskellige ungdomsuddannelser. Desuden er der tilbud om særligt tilrettelagte forløb, som ikke er egentlige kompetencegivende ungdomsuddannelser, men for eksempel kan være forberedelse til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne kan deles op i 1. individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb fx EGU 2. erhvervsuddannelser – EUD 3. gymnasiale uddannelser Under ét kaldes disse uddannelser for de ordinære ungdomsuddannelser.

Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb 1. Produktionsskole er et ophold til afklaring af interesser og evner, inden den unge fortsætter i anden uddannelse eller i job. Vægten er lagt på praktisk arbejde kombineret med fagundervisning efter behov. Læs om produktionsskole side 159. 2. Erhvervsgrunduddannelsen – forkortet EGU – indeholder meget praktik og lidt teori. Den unge er med til at sammensætte sin uddannelse, hvor man det meste af tiden er i lønnet praktik. Læs om EGU side 157. 3. Kombineret Ungdomsuddannelse varer op til to år. Målgruppen er unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Læs om Kombineret ungdomsuddannelse side 162.

11


STU Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller STU er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Bogen gennemgår STU i detaljer fra side 13 og har fra side 39 en oversigt over institutioner, som tilbyder ungdomsuddannelsen.

Erhvervsuddannelsen - EUD giver direkte erhvervskompetence inden for et fagområde, fx et bestemt håndværk. Der er 4 hovedområder i EUD-systemet. Det normale adgangskrav til en EUD er afsluttet grundskole, hvor man er erklæret uddannelsesparat og med gennemsnitskarakteren mindst 2,0 i danske og matematik. EUX er et forløb, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Læs om EUD og EUX side 171.

Gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser kan opdeles i studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen. Læs om gymnasiale uddannelser side 175.

Voksenundervisning Der findes en lang række andre uddannelsestilbud til unge/voksne, uanset om man har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Forløbende er for regel på deltid og deltagere skal som hovedregel være fyldt 18 år. • • • •

12

Almen voksenuddannelse – AVU. Læs side 165 Forberedende voksenuddannelse – FVU. Læs side 164 Ordblindeundervisning for voksne. Læs side 166 Specialundervisning for voksne. Læs side 167


Kapitel 2

STU-loven og Retskravet på en ungdomsuddannelse Grundlaget for et STU-forløb er STU-loven, ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”. Lovens formål er, at unge med særlige behov får mulighed for at gennemføre en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er beskrevet i en individuel uddannelsesplan. I loven er der defineret et retskrav, dvs. at den unge har ret til at få tilbudt et STU-forløb, hvis den unge er omfattet af målgruppen

STU-loven Loven siger at STU skal give den unge kompetencer af ”personlig, social og faglig karakter til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse”. Målet er at den unge i videst muligt omfang opnår en selvstændig og aktiv voksentilværelse. Det kan for eksempel være med henblik på den unges yderligere uddannelse og/eller beskæftigelse. Det handler meget om at tilegne sig kompetencer, som andre måske ikke spekulerer så meget over, for at lære at kunne begå sig i samfundet på mange forskellige områder. STU har en bredere tilgang til udvikling af den unges kompetencer end lige det snævert uddannelsesmæssige. I mange sammenhænge er STU så at sige en uddannelse til livet. • Personlige kompetencer skal for eksempel sætte den unge i stand til at deltage aktivt og selvstændigt i samfundslivet. Det kan dækkes af begreber som kreativitet, effektivitet, beslutsomhed, stabilitet, tålmodighed… • Sociale kompetencer skal bruges for at skabe et selvstændigt fritidsliv og voksenliv, hvor den unge føler sig tilpas i forskellige sociale situationer. Det kan være tolerance, empati, engagement, fleksibilitet. Eller nyttige omgangsformer, som skal til for at opføre sig hensigtsmæssigt for eksempel i en bus, et tog, en restaurant eller til en fodboldkamp. • Faglige kompetencer er almen viden og vigtige forudsætninger for at deltage i uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er typisk kompetencer i dansk, læsning og skrivning, regning/matematik, IT, sprog og almen orientering. Disse 3 sæt kompetencer er der arbejdet med i grundskolen på forskellige måde, men i STU skal der fokuseres målrettet på netop disse 3 områder. Ungdomsuddannelsen for den enkelte unge skal opbygges af 3 dele: • En almendannende del, som tilgodeser den unges personlige og sociale udvikling samt samfundsfag. • En specifikt målrettet del, som afspejler den unges interesser, evner og særlige færdigheder. • Praktik i virksomheder og på institutioner, som blandt andet skal være med til at afdække mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet. STU skal være en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Den skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Den er ikke et bestemt forud fastlagt undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en individuel uddannelsesplan.

13


STU er ikke i sig selv et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser, selv om den kan fungere sådan i praksis. Den er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til tilværelsen som voksen. Se hele STU lovens tekst side 189 og bekendtgørelsens tekst side 195.

Retskravet på en STU Hvis den unge er omfattet af målgruppen for STU, har den unge et retskrav på et 3-årigt STU-forløb, som skal være tilpasset den unges særlige forudsætninger og behov, og med en aktivitet der svarer til fuldtidsundervisning. Kommunen har dermed pligt til at give STU-tilbuddet. Kommunen må ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud til den unge efter andre lovgivninger, eller at kommunen ikke har råd. Der kan heller ikke være tale om, at den unge er for handicappet eller er for svagt fungerende til at kunne modtage tilbud om en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse skal under alle omstændigheder tage fuldt ud hensyn til den unges funktionsnedsættelse. Der er heller ikke et krav om, at den unge skal kunne gennemføre et vist antal timers undervisning dagligt. Man kan for eksempel lade træning og omsorgsprægede aktiviteter indgår i den samlede uddannelsesplan, hvis den unge har behov for det. Kommunen har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse i forbindelse med afslutningen af grundskolen. Af hensyn til en fornuftig planlægning og koordinering bør kommunen orientere den unge og forældrene så tidligt som muligt. På den måde har kommunen bedre mulighed for at opfylde sin pligt til at give den unge et kvalificeret tilbud i forbindelse med undervisningspligtens ophør, hvis den unge ønsker at starte på dette tidspunkt. I praksis bliver den unge og forældrene desuden orienteret om ungdomsuddannelsen i løbet af skoletiden via Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det fremgår af Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kommunen skal lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Herunder også valg af det eller de uddannelsessteder, som kan opfylde målene i uddannelsesplanen. Kommunen har ikke pligt til at uden videre at følge ønsket, men kommunen skal selvfølgelig redegøre for hvorfor den eventuelt træffer en anden beslutning. Den unge og forældrene skal løbende orienteres skriftligt om alle indstillinger og beslutninger. Det er uhyre vigtigt, at den unge, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning argumenterer tydeligt og klart for det undervisningstilbud, den unge ønsker. Det skal skrives i forslaget til uddannelsesplan, og det skal begrundes med den unges interesse, eventuelt særlige forudsætninger, og fremtidsønsker og –planer. Hvis der ikke er argumenteret tilstrækkeligt præcist, er det jo kommunens gode ret at henvise den unge til det uddannelsessted, som kommunen selv foretrækker. Mange kommune driver selv STU-uddannelsessteder. Det er gode og veldrevne skoler, men deres tilbud er som regel af mere generel karakter. De er ikke indrettet på at opfylde meget specifikke ønsker, hvor den unge fx ønsker idræt, it, landbrug og andet på et specialiseret niveau.

14


Hvis kommunens tilbud i uddannelsesplanen ikke er acceptabelt for den unge og forældrene, kan de klage til Klagenævnet for Specialundervisning (læs side 139). Hvis den unge er fyldt 25 år og ønsker at deltage i et uddannelsesforløb svarende til STU, kan der eventuelt tilrettelægges et særligt uddannelsesforløb som specialundervisning for voksne. Men den unge har så ikke noget retskrav på et 3-årigt forløb. Henvisningen skal ske efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne. Kommunen har heller ikke pligt til at give et uddannelsestilbud på fuld tid, men et tilbud, der lever op til formålene i Lov om specialundervisning for voksne.

AspIN

Vi er ikke som de andre. Det er du heller ikke.

Kan du ikke finde AspIN startknappen? - AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdringer – så gi´ d enne idé videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk eller se aspin.dk

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

15


FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | UDFLUGTER GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse. Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse. Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad. Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev. Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET 16


Kapitel 3

Målgruppen for STU Målgruppen for STU er ifølge loven ”unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov”. Det er unge, der af forskellige grunde ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, som for eksempel en erhvervsuddannelse.

Hvem tilhører målgruppen for STU og hvordan afgøres det? Det kan være svært at definere målgruppen mere præcist, udover at unge udviklingshæmmede er specifikt nævnt. Loven nævner ikke andre specifikke diagnoser, og en diagnose er heller ikke betingelsen for at være i målgruppen. Det vigtigste kriterium er derfor, at den unge ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. En ordinær ungdomsuddannelse er: Erhvervsuddannelse, Gymnasiale uddannelser, Produktionsskole, Erhvervsgrunduddannelse, Koordineret ungdomsuddannelse. Hvis en ung ikke er i stand til at gennemføre en af disse uddannelser, er den unge berettiget til optagelse på STU. Derfor skal det være meget tydeligt og meget klart afdækket i forbindelse med indstillingen til et STU-forløb, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I forberedelsen af loven blev det dog specificeret, at målgruppen ud over • unge udviklingshæmmede også kan omfatte • unge med svære bevægelseshandicap • unge med multihandicap • unge med autisme • unge med psykiske lidelser, for eksempel ADHD, samt • unge med erhvervet hjerneskade • unge med andre former for funktionsnedsættelser, der forhindrer dem i at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelses, selv med specialpædagogisk støtte. Det er som sagt ikke en diagnose for en funktionsnedsættelse der er afgørende, men det faktum at funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Kommunen kan ikke give afslag på ungdomsuddannelse ved at henvise til et andet undervisningstilbud, som ikke er en ordinær ungdomsuddannelse, efter anden lovgivning fx lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Der er som sagt kun ét reelt kriterium, som kan bruges til at afgøre, om den unge er omfattet af loven eller ej: En vurdering af, om den unges funktionsnedsættelse hindrer, at den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med specialpædagogisk støtte. Læs om specialpædagogisk støtte side 173. Vurderingen skal især bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået i forbindelse med den unges skolegang indtil nu og gennem eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Det er også meget vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen ”nedre grænse” for, hvem der kan optages på STU. Der er ingen ung, som kan have for store funktionsnedsættelser til at få tilbudt STU. 17


Loven bygger på den forudsætning, at alle unge - uanset graden af fysisk eller psykisk handicap - er underviselige og har ret til en ungdomsuddannelse, og at alle kan lære noget udvikle sig. Det svarer også til, at alle børn, uanset handicap, skal tilbydes plads i Folkeskolen. Det er kommunen der beslutter, om den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har opgaven med at indstille, eventuelt med udtalelser fra andre sagkyndige, men kommunen har retten til at beslutte. Kommunen beslutning kan dog klages til Klagenævnet for Specialundervisning af den unge eller dennes forældre, se side 139.

Aldersgruppe STU kan ifølge loven tilbydes unge i alderen fra 16 til 25 år. Den unge skal dog bare have afsluttet grundskolen før start på STU, og kan derfor teoretisk set godt være 15 år. Men man skal huske, at den unge under alle omstændigheder har ret til tilbud om 10. klasse, og kommunen kan ikke lade det første år på STU træde i stedet for 10. klasse, hvis den unge og forældrene ikke ønsker det. Det samme gælder, hvis den unge får tilbud om et 11. skoleår. Den unge kan modtage tilbud om STU frem til det fyldte 25 år. Kommunen skal dog altid orientere om STU i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolens 10. klasse, en fri skole, efterskole eller lignende efter undervisningspligtens ophør, skal tilbuddet gives i forbindelse med afslutningen af dette forløb. Men den unge må altså gerne vælge at fortsætte med andre aktiviteter, inden den unge søger STU. Aldersgrænsen på 25 år skal forstås sådan, at den unge skal have indgået en aftale om en uddannelsesplan inden 25-års fødselsdagen. Den unge starter dog på uddannelsen efter den uddannelsesplan som er lagt, og kan dermed være ældre end 25 år ved selve uddannelsens start. Loven siger ikke noget om, at uddannelsesplanen skal gå i gang straks efter den unge har fået tilbuddet fra kommunen. Det har været lovens hensigt, at uddannelsen skal startes inden for en overskuelig tid, men der kan jo være mange gode grunde til at vente.

Sputnik STU KBH Sputnik STU Hillerød Sputnik HF-IN

IT- og multimedielinje, Studieforberedende linje eSport-linje Kursus- og praktiklinje Spændende valgfag f.eks. japansk, sport, musik og socialgaming Gode praktikmuligheder på uddannelser og arbejdspladser Et fedt ungdomsliv, f.eks. klub, LAN-party, biografture og magic-turnering

Vi har også botilbud! Se registret eller www.sputnikkollegiet.dk Kollegiet Frederiksberg Hyblerne Østerbro Kollegiet Virum

18


Kapitel 4

Hvem gør hvad? STU er kommunens ansvar, men andre parter spiller også en vigtig rolle, for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU – og ikke mindst den unge selv med sine forældre.

Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU UU spiller helt en central rolle i forhold til STU. UU skal allerede i grundskolen vejlede om STU, så alle parter i god tid kan indstille sig på og forberede sig på mulighederne efter afsluttet skolegang. UU foretager en vurdering af om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. I den forbindelse skal UU foretage en afdækning af, om den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, evt. med støtte. Hvis UU vurderer, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, indstiller UU til kommunen, at den unge får tilbudt STU. Hvis kommunen godkender dette, skal UU så sørge for, at der sammen med den unge og forældre laves et udkast til en individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelsen. UU sender udkastet til uddannelsesplanen til kommunen. Hvis UU ikke er enige med den unge og forældrene om udkastet til uddannelsesplan, skal UU redegøre for det i indstillingen. Den unge og forældrene skal have kopi af alt materialet i forbindelse med indstilling og uddannelsesplan. UU kan supplere indstillingen med udtalelser fra andre sagkyndige, for eksempel udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har gået. UU skal også sørge for, at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Den unge og forældrene skal inddrages i beslutninger om justering af uddannelsesplanen, og den nye uddannelsesplan skal godkendes af kommunen. Kommunen kan aftale med UU, at UU også har ansvaret for at indkalde til det afsluttende møde om uddannelsen og udarbejdelsen af kompetencepapiret. Her er en oversigt over ansvarsfordelingen i forhold til et STU-forløb Ungdommens Uddannelsesvejledning • orienterer elever og forældre om ungdomsuddannelsen som led i vejledningen i grundskolen • indstiller til kommunen, om den unge er omfattet af målgruppen • skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan for den unge (udarbejdes sammen med den unge og forældrene). Kommunen beslutter den endelige uddannelsesplan. • justerer uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt sammen med den unge • deltager eventuelt i afslutningsmødet og er med til at skrive kompetencepapiret.

19


Kommunen • har ansvaret for ungdomsuddannelsens gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos skoler/institutioner, der leverer elementer til uddannelsen • har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse • afgør om den unge er omfattet af målgruppen (på grundlag af indstilling fra UU) • godkender UU’s udkast til uddannelsesplan og giver den unge et endeligt tilbud om ungdomsuddannelsen. Kommunen har ikke pligt til at følge udkastet fra UU og ønskerne fra forældrene, men har pligt til at lægge betydeligt vægt på det • betaler alle udgifter i forbindelse med undervisningsforløbet • koordinerer tilbuddet om ungdomsuddannelse og de øvrige tilbud til den unge, fx efter lov om social service, og sikrer sammenhæng til andre ydelser på tværs af forvaltninger • sørger for de hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet • betaler udgifterne til befordring efter de gældende regler • sørger for den afsluttende samtale – evt. sammen med UU - samt at der laves et kompetencepapir med en beskrivelse af hvad den unge har opnået i uddannelsen.

Andre myndigheder •

fx pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og den unges grundskole supplerer efter behov UU’s indstilling til kommunen med sagkyndige udtalelser.

Den unge/forældrene • skal henvende sig til kommunen med anmodning om et uddannelsestilbud efter loven • samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning om forslaget til uddannelsesplan • medvirker til at justere uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt.

Klagenævnet for Specialundervisning Den unge/forældrene kan klage, hvis de ikke er enige med kommunen i • • • • • •

20

afgørelsen af, om den unge er med i målgruppen for ungdomsuddannelsen indholdet af STU-tilbuddet som det er beskrevet i uddannelsesplanen afslag på at afbryde/holde pause i forløbet afslag på dispensation fra alderskravet i forbindelse med at genoptage forløbet beslutning om at standse et STU-forløb beslutning om omfanget af praktik i STU-forløbet


Kapitel 5

Visitation til STU – Indstilling, beslutning, justering.

Koordinering af uddannelse og botilbud.

Indstilling Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU – har ansvaret for at lave en indstilling til kommunen om den unges deltagelse i ungdomsuddannelsen. Når kommunen har godkendt, at den unge er omfattet af målgruppen for STU, skal UU sende et udkast til en individuel uddannelsesplan. Det skal skrives i samarbejde med den unge og forældrene. Hvis kommunen ikke vil godkende, at den unge er omfattet af målgruppen for STU, kan den unge/ forældrene klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Se side 139. Hvis Klagenævnet omstøder

Det helt afgørende i UU’s arbejde med indstilling til kommunen er altså disse 2 ting: Første afgørelse, målgruppe:

Det skal være klart og konkret dokumenteret, at den unge falder inden for målgruppen for STU, altså at den unge ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse – heller ikke med støtte. Det er altså ikke nok at henvise til, at den unge har fået meget specialundervisning, har gået i specialklasse, eller har en given diagnose!

Anden afgørelse, individuel uddannelsesplan:

Den uddannelsesplan og det undervisningstilbud, UU indstiller i samråd med forældrene og den unge, skal være klart, tydeligt og detaljeret beskrevet i forhold til den unges funktionsnedsættelser, kompetencer, udviklingsmuligheder og interesser/ønsker. Den unges egen mening skal tydeligt fremgå.

En overfladisk og upræcis indstilling og uddannelsesplan kan betyde, at kommunen afviser ønsket om STU, og at det kan blive vanskeligt for den unge af vinde en efterfølgende klagesag i Klagenævnet for Specialundervisning. kommunens afgørelse, skal kommunen ændres sin afgørelse og tilbyde den unge et STU-forløb. Processen med godkendelse af STU og uddannelsesplan kan klares mens den unge stadig er i gang med sit grundskoleforløb, uanset om det er i folkeskolen eller fx på en efterskole. Hvis den unge går i skole et andet sted end i sin bopælskommune, gøres arbejdet som regel af det UU-kontor, som betjener denne skole til dagligt – med mindre andet er aftalt. Skolekommunens UU sender så forslaget til bopælskommunens UU-kontor, som fremsender det til den unges egen kommune. Fordelen ved denne løsning er, at den unge og forældrene så bliver betjent fra det UU, som kender den unge og den unges kommune bedst. Unge som har forladt grundskolen betjenes af UU i deres egen kommune. UU har pligt til at vejlede unge op til det 25. år, hvis de ikke er i gang med eller dropper ud af en uddannelse. Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de selv henvender sig.

21

Bogen for unge med særlige behov 2018  

Bogen for unge med særlige behov 2018 Et uundværligt opslagsværk for familier med udfordringerne inde på livet og for professionelle der har...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you