Page 1

Fra grundskolen til voksenlivet

2019

– BOGEN bogen for unge FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV med særlige behov


UD I FREMTIDEN - bogen for unge med sĂŚrlige behov

2019 Fra grundskolen til voksenlivet Af Karl-Ă…ge Andreasen


Denne bog … ”Ud i fremtiden -bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i. Der er mange instanser, der skal hjælpe den unge og forældrene i disse processer, men det er ikke altid, disse instanser arbejder sammen – ja, ofte har de måske ikke samme interesser. Meget spiller ind. Penge, holdninger, evnen til at se muligheder i steder for begrænsninger…. ”Bogen for unge med særlige behov” forsøger at danne et overblik. Det er en systematisk gennemgang af uddannelse og job, men det er i høj grad også ment som et opslagsværk. Bogen udkommer hvert år, da der er mange ting der ændrer sig fra år til år. Vi får i 2019 en ny grundlæggende uddannelse, nemlig Forberedende Grunduddannelse – FGU. Den har været på tegnebrættet i et par år, og skal nu endelig snart udfolde sig. Samtidig sker der ændring for andre undervisningstilbud, som delvist bliver opslugt af FGU. Alt sammen pr. august 2019. Unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller den nye FGU. ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” (STU) er et led i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Ungdomsuddannelsen ligestiller denne gruppe unge med andre unge, så alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse. Bogen giver en sammenhængende beskrivelse af STU med en grundig beskrivelse af procedurer, rettigheder og pligter i forbindelse med STU. Der er en kort introduktion til erhvervsuddannelserne (EUD), de gymnasiale uddannelser samt de muligheder for specialpædagogisk støtte ved disse ungdomsuddannelser. I forbindelse med starten af et STU-forløb står den unge også over for andre

2

DENNE BOG


vigtige valg, især bolig. Som noget nyt går bogen mere i dybden med botilbud i forbindelse med STU, ligesom botilbud også er medtaget i bogens regionale register over tilbud til denne målgruppe.. Mulighederne for job efter afsluttet STU er beskrevet med et kapitel om kompenserende ordninger og et kapitel om jobmuligheder for unge med særlige behov. Forlaget KSI, som blandt andet udgiver ”Magasinet for unge med særligt behov” lancerede i sommerudgaven 2018 begrebet STB - Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse. Læs temanummeret om STB på forlagets hjemmeside: udifremtiden.dk Bogen er opbygget med en indledende generel oversigt over uddannelsessystemet, og derefter en grundig gennemgang af STU suppleret med en oversigt over jura og lovstof. Desuden præsenteres andre skoleformer, der kan være en mulighed for målgruppen i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Det er fx efterskoler, STU og frie fagskoler. Bogen indeholder en samlet oversigt over et stort antal uddannelsessteder og botilbud, inddelt i 7 regionale områder for overskuelighedens skyld. Oversigten indeholder undervisningstilbud med STU men også specialefterskoler, ungdomsuddannelser og andre uddannelsestilbud til målgruppen med en kort beskrivelse af hver institutions tilbud. Allerbagest er selve lovteksten og teksten til bekendtgørelsen for STU aftrykt, samt udvalgte paragraffer om bolig og hjælpemidler. Bogens målgruppe er de unge med særlige behov og deres pårørende. Målgruppen er også medarbejdere hos de myndigheder, som er i kontakt med de unge i målgruppen. Forlaget og forfatteren håber hermed at have bidraget til en endnu mere kvalificeret proces i valg af uddannelse til unge med særlige behov. Bogen udkommer hvert år, og forfatteren modtager meget gerne råd fra læserne om emner og oplysninger, som kan forbedre overblikket over dette meget brogede uddannelsesområde. Farum, juni 2018 Karl-Åge Andreasen DENNE BOG

3


Forlaget KSI Tangmosevej 87G 4600 Køge Tlf.: 56 27 64 44 Forlagets hjemmeside: www.ksi.dk Forlagets e-mail: ksi@ksi.dk Forfatterens e-mail: post@karl-aage.dk

Grafisk design: Vestergaards Bogtrykkeri A/S Redaktionen er afsluttet d. 1. juli 2018 Gengivelse af bogens indhold er forbudt uden tilladelse fra Forlaget KSI ISBN 978-87-998440-0-5

4


Indhold



Kapitel  side Denne bog ….  2 1. Det danske uddannelsessystem  7 2. Unge med særlige behov har ret til et 3-årigt uddannelsesforløb – STU 13 Målgruppen for STU 14 3. Vejledning om STU  19 4. Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering. 23 5. STU-forløbet fra start til slut  29 Undervisningstimetallet på STU 30 Individuel uddannelsesplan 31 Indholdet i undervisningsplanen  32 Afbrydelse og genoptagelse af ungdomsuddannelsen  33 Kompetencepapiret 34 Skemaer STU-forløbet 35 - 42 Botilbud under STU-forløbet 44 6. Undervisningstilbud efter grundskolen – for unge med særlige behov 45 10. klasse på Efterskole og Frie Fagskoler  46 Erhvervsuddannelse – EUD 50 Gymnasiale uddannelser 53 Kombineret ungdomsuddannelse – KUU  54 Produktionsskole  56 Forberedende voksenundervisning – FVU 59 Almen voksenuddannelse – AVU 60 Ordblindeundervisning for voksne  61 Specialundervisning for voksne 62 Specialpædagogisk støtte 64 Hjælpemidler 66 7. Forberedende Grunduddannelse – FGU.  67 Nyt uddannelsestilbud fra 2019 68 8. Kompenserende ordninger for unge med særlige behov i job 71 9. Økonomien for unge på STU 77 10. Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse 81 11. Oversigt over uddannelsessteder og botilbud 89 Region Hovedstaden 90 Region Sjælland 114 Fyn 143 Sydjylland 154 Østjylland 164 Midt- og Vestjylland 177 Nordjylland 185 12. Rådgivning for unge med særlige behov. Adresser og links  195 13. Klageadgang – STU og Botilbud 201 14. Ret og pligt – Sagsbehandlingens ABC  206 15. Lovstof  211 Bilag 1: STU-Loven og Bekendtgørelsen Bilag 2: Bekendtgørelsen om STU  Bilag 3: Uddrag af Lov om social service - §107, §108 og § 112

217 223 231

5


Døgninstitution og aflastningspladser for børn og unge i alderen 12-22 år Vi tilbyder ophold for børn og unge med nedsat funktionsevne og udviklingsforstyrrelser, som ofte har en problemskabende adfærd. Vi tager imod børn og unge med hjerneskader, udviklingsforstyrrelser, sociale og psykiske problematikker. Vi tilbyder at barnet/den unge kan have fritidsaktiviteter og legeaftaler, så hverdagen, så meget som muligt, ligner hverdagen hjemme.

ILDHU OMHU MENING

Se mere på langholt.com

2018-04-12 l Annonce_131x100.indd 1

18/04/2018 10.06


1

Det danske uddannelsessystem

DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM

7


Oversigt Mulighederne efter folkeskolen -uddannelsessystemet Grundskolen 0.-9. klasse Folkeskole / friskole / privatskole / efterskole (8.-9. klasse) evt. 10.klasse folkeskole / efterskole / husholdningsskole el. lign. evt. 11. klasse folkeskole / efterskole

Produktionsskole 1 år evt. 2 år 9 ust 201 Fra aug se i FGU, dis samles redende Forbe annelse dd GrundU

KUUforløb på i alt 2 år 9 ust 201 Fra aug se i FGU, dis samles redende Forbe annelse dd GrundU

EGUforløb på i alt 2 år

STUforløb på i alt 3 år

evt. 3 år 9 ust 201 Fra aug se i FGU, dis samles redende Forbe annelse dd GrundU

unge/voksne over 18 år Special undervisning for voksne – ingen bestemt varighed

Voksen undervisning FVU og AVU – Ingen bestemt varighed 9 ust 201 Fra aug se i FGU, dis samles redende Forbe annelse dd GrundU

8

DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM

De ordinære ungdomsuddannelser – herunder erhvervsuddannelser, nogle gymnasier forskellig varighed, typisk 3 - 4 år


Kort om det danske uddannelsessystem Grundskolen I Danmark er der undervisningspligt fra 0. klasse til og med 9. klasse. Undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolen eller i en privat skole/friskole. Forældrene kan også vælge at undervise deres barn hjemme under kommunens tilsyn. I særlige tilfælde kan et barn gå 2 år i samme klasse og det samlede skoleforløb forlænges dermed med 1 år, idet 9. klasse under alle omstændigheder er det sidste obligatoriske skoleår. Oven på forløbet i grundskolen skal alle unge have tilbudt et 10. skoleår. Det er obligatorisk for kommunen at give tilbuddet, og det er frivilligt for den unge og forældrene om de vil tage imod det. Under særlige omstændigheder kan en elev tilbydes et ekstra 10. skoleår eller 11. skoleår. Dette afgøres af kommunen, bortset fra efterskole eller fri fagskole, hvor det aftales mellem forældrene, eleven og skolen. Elever med særlige behov skal have tilbudt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Reglen gælder på alle klassetrin, altså også for 10./11. klasse.

Frit skolevalg Der er frit skolevalg i Danmark. Hvis forældre ønsker at deres barn skal gå på på en anden skole end distriktsskolen, kan de henvende sig på den ønskede skole. Der skal dog være ledig plads på det pågældende klassetrin. Hvis man gør brug af frit skolevalg, skal den ønskede skole tilbyde støtte på samme vilkår som gælder for skolens øvrige elever. Hvis man ønsker frit skolevalg til en specialklasse, en specialskole eller tilsvarende, gælder en regel mere: Det skal være et relevant tilbud for eleven, dvs. at eleven falder inden for den målgruppe, som normalt optages i det pågældende skoletilbud. Forældrene kan dog få afslag på frit skolevalg, hvis deres kommune vurderer, at det ønskede skoletilbud er mere vidtgående end det, kommunen selv har tilbudt. Denne vurdering skal gå på det pædagogiske indhold og må ikke være baseret på prisen på skoletilbuddet. Frit skolevalg gælder også til skoler i andre kommuner. Ved frit skolevalg skal forældrene selv betale den mer-udgift, der eventuelt bliver til barnets transport.

Forskellige former for 10. klasse 10. klasse kan gennemføres på forskellige måder. Folkeskolens 10. klasse findes som regel på et 10. klassecenter, hvor unge fra et større geografisk område samles, så der kan opbygges et godt ungdomsmiljø. 10. klasse kan også gennemføres på fx efterskole og fri fagskole. Kommunen kan samarbejde med en erhvervsskole om at tilbyde 10. klasse efter 2020 modellen, som består af 20 uger i folkeskolen, efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Eud10 er for elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de formelle adgangskrav. Den varer 1 år i samarbejde med en erhvervsskole og omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som rettes mod erhvervsuddannelserne.

DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM

9


Efterskoler mm. Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år. Eleven skal mindst have gennemført 7. klasse og være fyldt 14 år før start. Efterskoler kan tilbyde 8., 9., 10. og 11. skoleår. En del af efterskolerne er specialefterskoler, der har elever med særlige behov som deres målgruppe. Andre efterskoler har niveaudelt undervisning eller kan tilbyde særlig støtte. Optagelse på en specialefterskole sker som regel i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i elevens hjemkommune. Frie Fagskoler kan også tilbyde 10./11. klasse. Man skal være fyldt 16 år eller have afsluttet 9. klasse for at blive optaget. Nogle af skolerne har tilbud rettet mod elever med særlige behov. Læs mere side 46 samt i oversigten over uddannelsessteder side 89.

Uddannelser efter grundskolen Efter grundskolens 9. og 10. klasse er der et vidt forgrenet tilbud om forskellige ungdomsuddannelser. Desuden er der tilbud om særligt tilrettelagte forløb, som ikke giver egentlig erhvervskompetence, men fx kan være forberedelse til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne kan deles op i • Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb fx EGU • Erhvervsuddannelser – EUD • Gymnasiale uddannelser

Individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb 1) Produktionsskole er et ophold til afklaring af interesser og evner, inden den unge fortsætter i anden uddannelse eller i job. Vægten er lagt på praktisk arbejde kombineret med fagundervisning efter behov. Læs om produktionsskole side 56. 2) Erhvervsgrunduddannelsen – forkortet EGU – indeholder meget praktik og lidt teori. Den unge er med til at sammensætte sin uddannelse, hvor man det meste af tiden er i lønnet praktik. Læs om EGU side 67. 3) Kombineret Ungdomsuddannelse – KUU varer op til to år. Målgruppen er unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Læs om Kombineret ungdomsuddannelse side 54. 4) Forberedende Ungdomsuddannelse - FGU. Dette er et nyt tilbud, som starter august 2019, og til dels erstatter de tidligere individuelt tilrettelagte forløb. Læs om FGU side 67. 5) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller STU er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Bogen gennemgår STU i detaljer fra side 29 og har fra side 89 en oversigt over institutioner, som tilbyder ungdomsuddannelsen.

10

DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM


Erhvervsuddannelser - EUD Giver direkte erhvervskompetence inden for et fagområde, fx et bestemt håndværk. Der er 4 hovedområder i EUD-systemet. Det normale adgangskrav til en EUD er bestået grundskole, hvor man er erklæret uddannelsesparat og med gennemsnitskarakteren mindst 2,0 i danske og matematik. EUX er et forløb, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Læs om EUD og EUX side 50.

Gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser kan opdeles i studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen. Læs om gymnasiale uddannelser side 53.

Voksenundervisning Der findes en lang række andre uddannelsestilbud til unge/voksne, uanset om man har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Forløbende er som regel på deltid og deltagere skal som hovedregel være fyldt 18 år. • Almen voksenuddannelse – AVU. Læs side 60 • Forberedende voksenuddannelse – FVU. Læs side 59 • Ordblindeundervisning for voksne. Læs side 61 • Specialundervisning for voksne. Læs side 62

DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM

11


2

Unge med særlige behov har ret til et 3-årigt uddannelsesforløb – STU

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV HAR RET TIL ET 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB - STU

13


Målgruppen for STU Grundlaget for et STU-forløb er STU-loven, hvis officielle navn er ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”. Lovens formål er at unge med særlige behov får mulighed for at gennemføre en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er beskrevet i en individuel uddannelsesplan. I loven er der defineret et retskrav, dvs. at den unge har ret til at få tilbudt et STU-forløb, hvis den unge er omfattet af målgruppen.

STU-loven Loven siger at STU skal give den unge kompetencer af ”personlig, social og faglig karakter til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse”. Målet er at den unge i videst muligt omfang opnår en selvstændig og aktiv voksentilværelse. Det kan fx være med henblik på at styrke den unges senere uddannelse og/eller beskæftigelse og at kunne begå sig i samfundet på mange forskellige områder. STU har en bredere tilgang til udvikling af den unges kompetencer end lige det snævert uddannelsesmæssige. I mange sammenhænge er STU så at sige en uddannelse til livet. • Personlige kompetencer skal fx sætte den unge i stand til at deltage aktivt og selvstændigt i samfundslivet. Det kan dækkes af begreber som kreativitet, effektivitet, beslutsomhed, stabilitet, tålmodighed… • Sociale kompetencer skal bruges for at skabe et selvstændigt fritidsliv og voksenliv, hvor den unge føler sig tilpas i forskellige sociale situationer. Det kan være tolerance, empati, engagement, fleksibilitet. Eller nyttige omgangsformer, som skal til for at opføre sig hensigtsmæssigt fx i en bus, et tog, en restaurant eller til en fodboldkamp. • Faglige kompetencer er almen viden og vigtige forudsætninger for at deltage i uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er typisk kompetencer i dansk, læsning og skrivning, regning/matematik, IT, sprog og almen orientering. Disse tre sæt kompetencer er der arbejdet med i grundskolen på forskellige måde, men i STU skal der fokuseres målrettet på netop disse tre områder.

Basen STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge i alderen 16-25 år. Vores målgruppe består af unge med forskellige psykiske vanskeligheder så som angst, autisme, OCD, depression, skolevægring og isolationsproblematikker o. lign. Basen har egen psykolog og psykiater, og vi tilbyder en struktureret undervisning med klare mål samt løbende evaluering. På Basen STU har vi et tæt samarbejde med VUC, som gør det muligt at tage enkeltfag via e-learning. Basen STU tilbyder desuden tre erhvervsrettede linjer: IT & Multimedie, Køkken & Sundhed samt Science & Teknologi, hvor der bl.a. er mulighed for at komme i intern og ekstern praktik.

Basen STU & EUA Strandboulevarden 122, 3. sal i København Basen Nord STU & EUA Søndervangen 51 i Birkerød

www.basenstu.dk 14

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV HAR RET TIL ET 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB - STU


Ungdomsuddannelsen for den enkelte unge skal opbygges af tre dele: • En almendannende del, som tilgodeser den unges personlige og sociale udvikling samt samfundsfag. • En specifikt målrettet del, som afspejler den unges interesser, evner og særlige færdigheder. • Praktik i virksomheder og på institutioner, som blandt andet skal være med til at afdække mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet. STU skal være en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Den skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Den er ikke et bestemt forud fastlagt undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en individuel uddannelsesplan. STU er ikke i sig selv et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser, selv om den kan fungere sådan i praksis. Den er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til tilværelsen som voksen. Se hele STU lovens tekst side 217 og bekendtgørelsen om STU tekst side 223

Retskravet på en STU Hvis den unge er omfattet af målgruppen for STU, har den unge et retskrav på et 3-årigt STUforløb, som skal være tilpasset den unges særlige forudsætninger og behov, og med en aktivitet der svarer til fuldtidsundervisning. Kommunen har dermed pligt til at give STU-tilbuddet. Kommunen må ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud til den unge efter andre lovgivninger, eller at kommunen ikke har råd. Der kan heller ikke være tale om, at den unge er for handicappet eller er for svagt fungerende til at kunne modtage tilbud om en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse skal under alle omstændigheder tage fuldt ud hensyn til den unges funktionsnedsættelse. Der er heller ikke et krav om, at den unge skal kunne gennemføre et vist antal timers undervisning dagligt. Man kan fx lade træning og omsorgsprægede aktiviteter indgår i den samlede uddannelsesplan, hvis den unge har behov for det. Kommunen har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse i forbindelse med afslutningen af grundskolen. Af hensyn til en fornuftig planlægning og koordinering bør kommunen orientere den unge og forældrene så tidligt som muligt. På den måde har kommunen bedre mulighed for at opfylde sin pligt til at give den unge et kvalificeret tilbud i forbindelse med undervisningspligtens ophør, hvis den unge ønsker at starte på dette tidspunkt. Alle elever i grundskolen har ret til et 10. klasse skoleår, hvis de ønsker det. Kommunen skal tilbyde 10. klasse, men det er frivilligt for den unge/forældrene at tage imod tilbuddet. Kommunen kan ikke lade et tilbud om STU gå i stedet for et tilbud om 10. klasse. Den unge og forældrene bliver orienteret om muligheden for STU i løbet af skoletiden via Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det fremgår af Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Læs om Ungdommens Uddannelsesvejledning side 20 og 24. Kommunen skal lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Herunder også valg af det eller de uddannelsessteder, som kan opfylde målene i uddannelsesplanen. Kommunen har ikke pligt til at uden videre at følge ønsket, men kommunen skal selvfølgelig redegøre for hvorfor den eventuelt træffer en anden beslutning. Den unge og forældrene skal løbende orienteres skriftligt om alle indstillinger og beslutninger. Det er uhyre vigtigt, at den unge, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning argumenterer tydeligt og klart for det undervisningstilbud, den unge ønsker. Det skal skrives i forslaget til

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV HAR RET TIL ET 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB - STU

15


uddannelsesplan, og det skal begrundes med den unges interesse, eventuelt særlige forudsætninger, fremtidsønsker og –planer. Hvis der ikke er argumenteret tilstrækkeligt præcist, er det jo kommunens gode ret at henvise den unge til det uddannelsessted, som kommunen selv foretrækker. Mange kommune driver selv STU-uddannelsessteder. Det er gode og veldrevne skoler, men deres tilbud er som regel af mere generel og almen karakter. De er ikke indrettet på at opfylde meget specifikke ønsker, hvor den unge fx ønsker idræt, it, landbrug og andet på et specialiseret niveau. Hvis kommunens tilbud i uddannelsesplanen, herunder valg af uddannelsessted(er) ikke er acceptabelt for den unge og forældrene, kan de klage til Klagenævnet for Specialundervisning (læs side 201). Hvis den unge er fyldt 25 år og ønsker at deltage i et uddannelsesforløb svarende til STU, kan der eventuelt tilrettelægges et særligt uddannelsesforløb som specialundervisning for voksne. Men den unge har så ikke noget retskrav på et 3-årigt forløb. Henvisningen skal ske efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne. Kommunen har heller ikke pligt til at give et uddannelsestilbud på fuld tid, men et tilbud, der lever op til formålene i Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppen for STU Målgruppen for STU er ifølge STU-loven ”unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov”. Det er unge, der af forskellige grunde ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, som fx en erhvervsuddannelse, selv med specialpædagogisk støtte. Det kan være svært at definere målgruppen mere præcist, udover at unge udviklingshæmmede er specifikt nævnt. Loven nævner ikke andre specifikke diagnoser, og en diagnose er heller ikke betingelsen for at være i målgruppen. Det vigtigste kriterium er derfor, at den unge ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. En ordinær ungdomsuddannelse er fx en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse, produktionsskole, erhvervsgrunduddannelse eller kombineret ungdomsuddannelse. Fra august 2019 er den Forberedende Ungdomsuddannelse også en mulighed (læs om den side 67). Hvis en ung ikke er i stand til at gennemføre en af disse uddannelser, er den unge berettiget til optagelse på STU. Derfor skal det være meget tydeligt og meget klart afdækket i forbindelse med indstillingen til et STU-forløb, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I forberedelsen af loven blev det dog specificeret, at målgruppen ud over • unge udviklingshæmmede også kan omfatte • unge med svære bevægelseshandicap • unge med multihandicap • unge med autisme • unge med psykiske lidelser, fx ADHD • unge med erhvervet hjerneskade • unge med andre former for funktionsnedsættelser, der forhindrer dem i at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelses, selv med specialpædagogisk støtte. Det er ikke i sig selv en diagnose for en funktionsnedsættelse der er afgørende, men det faktum at funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Kommunen kan ikke give afslag på ungdomsuddannelse ved at henvise til et andet undervisningstilbud, som ikke er en ordinær ungdomsuddannelse. Kommunen kan fx henvise til tilbud efter anden lovgivning fx Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Der er ikke som sagt kun ét reelt kriterium, som kan bruges til at afgøre, om den unge er omfattet af loven eller ej: En vur-

16

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV HAR RET TIL ET 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB - STU


dering af, om den unges funktionsnedsættelse hindrer, at den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med specialpædagogisk støtte. Læs om specialpædagogisk støtte side 62. Vurderingen skal især bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået i forbindelse med den unges skolegang indtil nu og gennem eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Det er også meget vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen ”nedre grænse” for, hvem der kan optages på STU. En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få tilbudt STU. Loven bygger på den forudsætning, at alle unge - uanset graden af fysisk eller psykisk handicap - er underviselige og har ret til en ungdomsuddannelse, og at alle kan lære noget udvikle sig. Det svarer fuldstændigt til, at alle børn - uanset eventuelt handicap - skal tilbydes plads i Folkeskolen. Kommunen skal sammensætte et tilbud, der matcher den unges forudsætninger. Det kan fx være behovet for hvile i løbet at dagen. Det er kommunen der beslutter, om den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har opgaven med at indstille, eventuelt med udtalelser fra andre sagkyndige, men kommunen har retten til at beslutte. Den unge eller dennes forældre kan dog klage kommunen beslutning Klagenævnet for Specialundervisning, se side 201.

Aldersgruppe STU kan ifølge loven tilbydes unge i alderen fra 16 til 25 år. Den unge skal dog bare have afsluttet grundskolen før start på STU, og kan derfor teoretisk set godt være 15 år. Men man skal huske, at den unge under alle omstændigheder har ret til tilbud om 10. klasse, og kommunen kan ikke lade det første år på STU træde i stedet for 10. klasse, hvis den unge og forældrene ikke ønsker det. Det samme gælder, hvis den unge får tilbud om et ekstra 10. skoleår. Den unge kan modtage tilbud om STU frem til det fyldte 25 år. Kommunen skal dog altid orientere om STU i forbindelse med undervisningspligtens ophør i 9. klasse. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolens 10. klasse, på en friskole, efterskole eller lignende efter undervisningspligtens ophør, skal tilbuddet gives i forbindelse med afslutningen af dette forløb. Den unge må altså gerne vælge at fortsætte med andre aktiviteter i et eller flere år, inden den unge søger STU. Aldersgrænsen på 25 år skal forstås sådan, at den unge skal have indgået en aftale om en uddannelsesplan inden 25-års fødselsdagen. Den unge starter dog på uddannelsen efter den uddannelsesplan som er lagt, og kan dermed være ældre end 25 år ved selve uddannelsens start. Loven siger ikke noget om, at uddannelsesplanen skal gå i gang straks efter den unge har fået tilbuddet fra kommunen. Det har været lovens hensigt, at uddannelsen skal startes inden for en overskuelig tid, men der kan jo være mange gode grunde til at vente.

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV HAR RET TIL ET 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB - STU

17


AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

er

h Find os

DK ASPIT. Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis. Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01


3

Vejledning om STU

VEJLEDNING OM STU

19


Vejledning om STU STU er kommunens ansvar, men andre parter spiller også en vigtig rolle, fx Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU – og ikke mindst den unge selv med sine forældre. Hvem foretager sig hvad, når der skal vejledes, hvordan er ansvar og pligter fordelt?

Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU UU er den instans, som vejleder elever i skolen og unge under 25 år. UU kontorerne drives af en eller flere kommuner i samarbejde. UU har en helt en særlig rolle i forhold til STU. UU skal allerede i grundskolen vejlede om STU, så alle parter i god tid kan indstille sig på og forberede sig på mulighederne efter afsluttet skolegang. UU foretager – i samarbejde med den unge og forældrene - en vurdering af om den unge er omfattet af målgruppen for STU. I den forbindelse skal UU især foretage en afdækning af, om den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, evt. med støtte. Hvis UU vurderer, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, indstiller UU til kommunen, at den unge får tilbudt STU. Hvis kommunen godkender dette, skal UU så sørge for, at der sammen med den unge og forældre laves et udkast til en individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelsen. UU sender udkastet til uddannelsesplanen til kommunen. Hvis UU ikke er enige med den unge og forældrene om udkastet til uddannelsesplan, skal UU redegøre for det i indstillingen. Den unge og forældrene skal have kopi af alt materialet i forbindelse med indstilling og uddannelsesplan. UU kan supplere indstillingen med udtalelser fra andre sagkyndige, fx udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har gået. UU skal også sørge for, at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Den unge og forældrene skal inddrages i beslutninger om justering af uddannelsesplanen, og den nye uddannelsesplan skal godkendes af kommunen. Kommunen kan aftale med UU, at UU også har ansvaret for at indkalde til det afsluttende møde om uddannelsen og udarbejdelsen af kompetencepapiret.

Her er en oversigt over ansvarsfordelingen i forhold til et STU-forløb Ungdommens Uddannelsesvejledning

• orienterer elever og forældre om ungdomsuddannelsen som led i vejledningen i grundskolen • indstiller til kommunen, om den unge er omfattet af målgruppen • skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan for den unge (udarbejdes sammen med den unge og forældrene). Kommunen beslutter den endelige uddannelsesplan. • justerer uddannelsesplanen mindst en gang årligt sammen med den unge • deltager eventuelt i afslutningsmødet og er med til at skrive kompetencepapiret.

20

VEJLEDNING OM STU


Kommunen

• har ansvaret for ungdomsuddannelsens gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos skoler/institutioner, der leverer elementer til uddannelsen • har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse • afgør om den unge er omfattet af målgruppen (på grundlag af indstilling fra UU) • godkender UU’s udkast til uddannelsesplan og giver den unge et endeligt tilbud om ungdomsuddannelsen. Kommunen har ikke pligt til at følge udkastet fra UU og ønskerne fra forældrene, men har pligt til at lægge betydeligt vægt på det • betaler alle udgifter i forbindelse med undervisningsforløbet, herunder kørsel hvor det er nødvendigt • koordinerer tilbuddet om ungdomsuddannelse og de øvrige tilbud til den unge, fx efter lov om social service, og sikrer sammenhæng til andre ydelser på tværs af forvaltninger • sørger for de hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet • sørger for den afsluttende samtale – evt. sammen med UU - samt at der laves et kompetencepapir med en beskrivelse af hvad den unge har opnået i uddannelsen.

Andre myndigheder • fx pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og den unges grundskole supplerer efter behov UU’s indstilling til kommunen med sagkyndige udtalelser.

Den unge/forældrene • skal henvende sig til UU med anmodning om et STU-tilbud • samarbejder med UU om forslaget til uddannelsesplan • medvirker til at justere uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt.

Klagenævnet for Specialundervisning Den unge/forældrene kan klage, hvis de ikke er enige med kommunen i • afgørelsen af, om den unge er med i målgruppen for ungdomsuddannelsen • indholdet af STU-tilbuddet som det er beskrevet i uddannelsesplanen • afslag på at afbryde/holde pause i forløbet • afslag på dispensation fra alderskravet i forbindelse med at genoptage forløbet • beslutning om at standse et STU-forløb • beslutning om omfanget af praktik i STU-forløbet

VEJLEDNING OM STU

21


FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | UDFLUGTER GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse. Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse. Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad. Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev. Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET


4

Visitation til STU – indstilling, beslutning, justering

VISITATION TIL STU

23

Ud i Fremtiden - bogen for unge med særlige behov 2019  

Ud i Fremtiden - bogen for unge med særlige behov 2019 Et uundværligt opslagsværk for familier med udfordringerne inde på livet og for profe...

Ud i Fremtiden - bogen for unge med særlige behov 2019  

Ud i Fremtiden - bogen for unge med særlige behov 2019 Et uundværligt opslagsværk for familier med udfordringerne inde på livet og for profe...