Page 1

1   Beretning 2009  Indre Mission, Bjerringbro 

Beretning – Generalforsamling 22. oktober 2009  ”Tag jer af hverandre”  ”Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov” Gal. 6,2. Når vi lytter til denne opfordring/  formaning er det vigtigt, at vi forstår udgangspunktet og dermed forudsætningen for det, der  bliver sagt. Når vi hører ordet lov, kan vi let få den opfattelse, at vi skal gøre noget for at få noget  andet. Paulus er helt i samklang med Jesu egne ord i Johs. 15,12 ” Dette er mit bud, at I skal elske  hinanden, ligesom som har elsket jer” og i Johs.13,34‐35 ”Et nyt bud giver jeg til jer: I skal elske  hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine  disciple, hvis I har kærlighed til hinanden”. Jesus angiver her meget tydeligt, hvad der er udgangs‐ punktet for denne nye lov: Jeg har elsket jer! Jesus har opfyldt den lov, som siger ”gør dette, så  skal du leve!” og i stedet sagt til os ”hør, så skal du leve!” Evangeliet til os om, at Jesus har sonet al  vor synd, og han dermed dagligt rækker os tilgivelsen, er forudsætningen for den nye lov, som  Jesus giver til os. Det er i syndsforladelsens rige, at denne lov gælder. Fordi Jesus har elsket os  først, er vi sat fri til at bære hinandens byrder / til at tage sig af hinanden. Så er denne nye lov ikke  en lov som vi skal opfylde for at få del i frelsen, men frelsen – tilsigelsens af syndernes forladelse –  er forudsætning og dermed drivkraften i den nye lov. Denne frisættelse indebærer, at betydningen  af ordet lov får et helt andet perspektiv. Vi er sat fri for at kunne tjene. Tjenesten et rettet mod  det menneske, som er mig nærmest, og tjenesten er en del af det nuancerede og brogede arbejde,  som Gud ønsker udført på denne jord ‐ Gud til ære og mennesker gavn, glæde og velsignelse!  Fællesskab der favner og omsorg for flere  I forbindelse med nyformuleringen af Indre Missions formål blev der formuleret nogle  indsatsområder. Et af dem er ”fællesskab, der favner”. Der har ligeledes i foråret 2009 været  afholdt en konference med overskriften ”omsorg for flere”. I forbindelse med denne konference  blev der udgivet er et lille hæfte med titlen ”Fra ord til kød”. Hæftet er skrevet af Niels Nymann  Eriksen, som også var foredragsholder på konferencen. Hæftets titel er inspireret af Johannes‐ evangeliets ord om ”at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. For at få os i tale lod Gud Jesus  blive menneske. Gudsordet blev kød / Gudsordet blev legemliggjort.   Vi lever i en ordrig tid – det tales ufattelige mange ord, og samtidig kan det opleves, som ordene  har mistet betydning. Det er svært at trænge igennem i en tid med mange ord. Niels Nymann  Eriksen stiller spørgsmålet: Hvordan skal vi da formidle kristendom? Hvordan skal Ordet på ny  kunne vise sin skabermagt overfor mennesker, som knapt har tid til at lytte?   Her står vi overfor for nogle udfordringer. Hvordan kan vi gennem vore liv skabe rum, så Guds ord  kan blive hørt og modtaget? Eller sagt med en omskrivning af IM´s motto ”Hvordan lede til Jesus?  Hvordan leve med Jesus i hverdagen?  


2  

I sit lille hæfte nævner Niels Nymann Eriksen, at dette tema ikke er af ny dato. I slutningen af  1800‐tallet var forholdet mellem ordmission og gerningsmission er drøftelse mellem lederen af  Københavns Indre Mission, Harald Stein, og IM`s formand Vilhelm Beck. Vi befinder os i  industrialiseringens første årtier med stor indvandring til byerne og dermed stigende sociale  problemer. Efter inspiration fra Tyskland forslår Harald Stein en kobling af missionen og den  sociale indsats. Heroverfor fastholder Vilhelm Beck, at Indre Missions hovedopgave er at forkynde  evangeliet. Beck´s frygt var, at den sociale dimension ville forskyde fokus fra ”det ene fornødne”  (forkyndelsen af frelsen) til mere timelige spørgsmål. Det blev Beck´s linje, ordmissionen, der  sejrede bl.a. ud fra den selvforståelse, at indre mission var rundet af den danske landbefolkning.  Set i bakspejlet nu mere end hundrede år efter kan vi se, at Beck´s frygt for, at fokus ville forskyde  sig i forhold til forkyndelsen af evangeliet, var begrundet, men det ændrer ikke ved den afgørende  udfordring: Hvordan kobler vi i dag ordmissionen (forkyndelsen af evangeliet) med gernings‐ missionen (et socialt engagement)? Eller som det blev formuleret før: Hvordan kan vi med vore liv  skabe rum, så Guds ord kan blive hørt og modtaget? Det er Niels Nymann Eriksens pointe, at vi må  tage den risiko, der er ved at koble de to forhold. Risikoen for at der bliver ubalance er der, fordi vi  er mennesker af kød og blod. Læs konklusion side 37 og 38.  Fællesskab, der favner! Fællesskab for alle?  Vi ønsker et fællesskab, der favner! Vi ønsker et fællesskab for alle! Det er lige udkommet en bog  med titlen ”Fællesskab for alle?” Baggrunden for bogen er 23 skriftlige livshistorier, som på  forskellige måder vidner om, at det ikke altid er så lige til, at de fællesskaber vi opbygger, er fælles‐ skaber for alle. Der er nogle grundlæggende forhold ved et kristent fællesskab, som vi skal være  opmærksomme på. For det første et det på det menneskelige plan frivilligt, at ville komme der (og  dermed også frivilligt, at man ikke vil komme der). For det andet består det af mennesker med  mange forskellige forudsætninger og dermed af mennesker, som er ufuldkomne. For det tredje (og  afgørende) konstitueres fællesskabet ikke af mennesker, som har en fælles interesse, men grund‐ læggende skabes det kristne fællesskab af Gud selv ved Helligånden gennem troen på Jesus  Kristus. Det er Jesus, der er centrum, og i erkendelse af, at jeg har brug for ham som frelser, er det  naturligt, at jeg søger ind i et kristent fællesskab. På samme tid kan det fællesskab være meget  skrøbeligt (fordi det består af mennesker) og samtidigt noget uendeligt stærkt, fordi det er en  større instans end mennesker, der skaber fællesskabet.   Det betyder så ikke, at den menneskelige faktor er uden betydning. Tværtimod! Det er jo ofte de  menneskelige faktorer, vi følelsesmæssigt forholder os til, når vi skal vurdere, om vi føler os hjem‐ me i et givent fællesskab. I bogen sammenfattes følgende vinkler, som udslagsgivende for at nogle  valgte at forlade det fællesskab, som de var en del af:   1. 2. 3. 4. 5.

Man skal købe hele pakken  Fængsel – ingen frihed til at rejse kritik eller stille spørgsmål  Larmende tavshed (ved ekstraordinære begivenheder)  Jeg blev aldrig lukket ind  Fællesskab for de vellykkede  (De enkelte punkter kan kommenteres meget kort) 

(det skal nævnes, at for meget få betød bruddet med det kristne fællesskab også et brud med Gud) 


3  

Det er vigtigt for bestyrelsen, at vi er opmærksomme på disse aspekter ved det fællesskab, som  Bethel udgør rammen omkring. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at når vi retter fokus  mod eksempelvis nogle af de aspekter, som jeg lige har nævnt, så kan der opstå blinde vinkler i  forhold til andre, som faktisk fungerer godt og som giver noget meget positivt og konstruktivt ind i  fællesskabet. Derfor er det vigtigt for bestyrelsen, at der er en åbenhed, og at den enkelte med  frimodighed skal kunne give udtryk for netop det, som presser sig på. Hvis bestyrelsen, som har  det overordnede ansvar, skal kunne agere i forhold til skævheder og misvækster i fællesskabet, så  er det vigtig, at bestyrelsen får informationer, som den kan forholde sig til. Samtidig og i forlængel‐ se at det jeg nævnte før, så er IM, Bjerringbro, jo ikke bestyrelsens projekt, men et fælles projekt  for alle, som har en berøring med de forskellige arbejdsgrene, og som ønsker at være en del af  indre mission. Her er bibelkredsene en vigtig mindre enhed, som forhåbentligt fungerer, som et  netværk, der træder i funktion, når noget brænder på. Det udelukker ikke, at der kan og skal  arbejdes med andre former for netværk, som også tager højde for en mere social funktion og  engagement. Her tænker jeg på besøgstjeneste, praktisk hjælp eller aflastning i forbindelse med  sygdom. Vi skal på ingen måde træde i stedet for eksisterende arbejde indenfor disse felter, men  det er vores vurdering, at der er et behov for sådanne initiativer i relation til huset her. Der kan  være andre felter, hvor der skal nytænkes og iværksættes nye aktiviter, som er målrettet en  gruppe inden for fællesskabet her i Bethel. Bestyrelsen hører gerne herom, og det er bestyrelsen  meget magtpåliggende at få formuleret det budskab, at ingen forhåbentlig skal opleve benspænd i  forhold til nye initiativer (blot skal man være opmærksom på, at bestyrelsen også er mennesker  med begrænsede ressourcer). Derfor kan der herfra kun lyde en opfordring til at gå i gang og stille  sig selv til rådighed, hvis I ser behov og nye muligheder.   Det kan indebære, at vi i højere grad skal kunne sige højt, at der er en forståelse for, at ingen kan  overkomme at være med i alt. Derfor skal der prioriteres og at prioritere betyder at forsømme i  den rigtige rækkefølge. Hvordan denne rækkefølge ser ud er forskellig fra person til person og fra  hjem til hjem, men det er vigtig, at vi alle prøver at forstå helheden i de mange forskellige aktivite‐ ter, der er i og ud fra huset her. Det er ikke sikkert, at jeg kan engagere mig i det hele, men en  gensidig forståelse for, hvad andre er optaget af, giver også den bedste forudsætning for, at andre  skal kunne forstå, at jeg netop er optaget af denne arbejdsgren. Og så forudsætter det lange seje  træk tålmodighed, udholdenhed og trofasthed! ”Tag jer af hverandre” indebærer at give rum for  hinanden og at give opbakning og omsorg, der hvor det trænges.  Det er bestyrelsens klare hensigt, at de gode fysiske rammer, som vi efterhånden har fået skabt,  skal bruges så meget som overhovedet muligt. Det vil kun være dejligt, hvis vi skal bruge flere  penge til vedligeholdelse, hvis det skyldes brug af huset og de rammer, der er her.   Apropos rammer, så er der stor grund til at sige en stor TAK til alle, som i det forløbne år har taget  en tørn med den fortsatte renovering. Det er primært lejligheden, som har været og er i fokus. Det  er vort mål, at lejligheden må blive klar til indflytning i løbet af  ½‐års tid.  TAK   Vi får senere en beretning fra de forskellige arbejdsgrene. Her vil jeg sige en stor TAK til alle ledere  for indsatsen gennem året. Det er af stor betydning, at I uge efter uge tager en tørn for at give  evangeliet videre. Vi skal fortsat være opmærksomme på ledersituationen i hver arbejdsgren og  forsøge at undgå, at der opstår nogle huller eller at nogle kommer til at bære en for stor byrde 


4  

alene. Tak til programudvalget. Vi har i årets løb prøvet nye tiltag med talerfrie‐aftener, som har  givet mulighed for samtale på en anden måde. Ligeledes har muligheden for bøn og forbøn fået en  synlig plads ved møderne. Der vil fortsat blive arbejdet med at give mulighed for variation ved  møderne. Det samme gælder brugen af det tekniske udstyr, som vi har til rådighed.  Tak til  kaffeholdene og til jer, der gør en indsats med at huset holdes rent. Tak (til Birthe) for den  praktiske planlægning af rengøringen. Tak til mødeledere, pianister og forsangere. Tak for  vedligeholdelse af haven og udendørs areal.   I pausen vil vi kunne få et gensyn med jubilæumsfesten. Uden at skulle forudse, hvad der vil ske i  resten af året, så var jubilæumsfesten årets højdepunkt. Tak for opbakning til en festlig markering  af husets 75‐års dag.  Ligeledes en tak til jer, der er engageret i menighedsrådsarbejdet i de enkelte sogne og  kirkedistrikter. Det er en vigtig opgave.  Til slut vil jeg nævne samfundets engagement i skolearbejdet. I en del år har samfundet haft en  repræsentant i repræsentantskabet for Hestlund Efterskole. Inge Lise Kold er repræsentanten og  sidder endvidere i bestyrelsen for efterskolen. Christian Fredgaard er valgt som samfundets  repræsentant i skolestyrelsen for Tange Kristne Friskole. Tak til jer begge for den indsats, som I  hver for sig udøver i disse bestyrelser. Kontakten og dermed muligheden for forbøn er vigtig for de  to skoleformer. Samtid vil jeg understrege, at den helt afgørende og grundlæggende forudsætning  for dette engagement er, at forældre helt frivilligt og suverænt vælger, hvordan og hvor deres  børn skal opfylde undervisningspligten.   TAK for medleven, forbøn og fremmøde til aktiviteterne i huset    Tak til bestyrelsens for et godt og konstruktivt samarbejde og fællesskab omkring løsningen af de  konkrete opgaver. Det en vigtig forudsætning, at vi fungerer som et hold, der i samlet flok løfter og  bærer opgaverne og ansvaret for arbejdet i Bethel.    Oplæsning af navne på afdøde (disse nævnes, mens aftenens deltagere rejser sig i respekt):  Inge‐Lise Sørensen    Afslutning med bøn.        


5  

Formandsberetning for IM 2009  

Formandsberetning for IM 2009

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you