Tydelige Tegn #3

TYDELIGE TEGN #3 - 2023 - ISSN 2794-2260

© Nordiske Tegn ApS

Redaktion:

Erling Nørkær

Samuel Hofmeister Hughes

Forsideillustration:

Anders Svanborg Kjeldsen

Med tekster af:

Marie Louise Pedersen

Cecilie Lolk Hjort

Jonas Knudsen

Hans Peter Madsen

Viggo Jørgensen

Jonas Majcherek Klingenberg

Jacob Skyggebjerg

Kunst i bladet:

Midjourney

Kontakt:

redaktion@tydeligetegn.dk

Kære læsere af Tydelige Tegn #3, 2023,

Som litteraturkritiker i jeres fremtid ser jeg tilbage på dette blad med stor beundring og respekt.

Bladets emne Teknologi og fremtid var et modigt og nødvendigt skridt, og det var fantastisk at se, hvordan det præsenterede nyskrevne digte, noveller og kortprosa, der udforskede teknologiens indflydelse på vores liv og samfund.

Magasinet var en milepæl i dansk litteraturhistorie Det var en samling af værker, der var visionære, provokerende og dybt forankret i virkeligheden. Bladet var en platform til at reflektere over, hvordan teknologi påvirker vores liv, vores samfund og vores fremtid.

Jeg ønsker jer alt det bedste

Med venlig hilsen [Navn på fremtidig litteraturkritiker]

(ovenstående er forfattet af sprogmodellen ChatGPT)

MANIFEST

LITTERATUR TIL FOLKET

Den gode litteratur findes derude Den ligger i skrivebordsskuffer og på harddiske

Den findes i telefoner og på bagsider af vigtige papirer. Tydelige Tegn trækker den gode litteratur ud af ekkokammeret og bringer den frem i lyset Tydelige Tegn vælter de mure, der gør litteraturen uvedkommende og utilgængelig.

VIL DU TJENE 200 KRONER?

God litteratur kræver hårdt arbejde Derfor aflønner vi alle vores kunstnere. Når vi trykker din tekst i Tydelige Tegn, får du 200 kroner Vi håber på med tiden at kunne gøre beløbet større For kunst er penge værd

TEKSTEN I CENTRUM

God kunst er løsrevet fra kunstneren Vi er ikke interesseret i dit køn, din alder, dit politiske ståsted eller din hudfarve. Du behøver ikke at være belæst eller berømt for at blive udgivet i Tydelige Tegn Det eneste, der betyder noget, er kvaliteten af din tekst.

VI TILBYDER TYDELIGHED

Vi er tydelige i vores kommunikation, tydelige i vores forventninger og tydelige i vores ambition om at være Danmarks største, sjoveste, vigtigste og bredeste litteraturmagasin.

MARIE LOUISE PEDERSEN

Du hvide kanin

Du består af nul og et Vi forfølger dig

CECILIE LOLK HJORT

Når jeg tænker på dronen, forventer jeg at tænke på fremtiden På alle de nytteværdier og rædselsscenarier, der vil udfolde sig over det næste par årtier, efterhånden som droner langsomt bliver lige så almindelige som svaler på himlen Men i stedet tænker jeg tilbage på min legetøjshelikopter. Jeg mindes, hvordan jeg i min overiver styrede den om bag alle stuens tungeste møbler og så brugte halve eftermiddage på at redde den frem igen Hvordan dronen allerede dengang virkede som et klodset, gammeldags stykke mekanik Af alle nyopfindelser er dronen den, der får verdens-historien til at virke allermest cyklisk For se, hvad der sker, når tohundrede af dem til nytårsaften letter samtidig for at skabe futuristisk fyrværkeri med farvet lys: Jeg forventer et helt nyt syn, men i stedet får jeg pixeleret animation som de første tegnefilm eller som et arkadespil fra firserne Nej, endnu længere tilbage: Når dronerne tegner på den sorte himmel, ligner den en flad hvælving uden noget bagved Jeg begynder næsten at overveje, om Jorden mon ikke også er flad.

JONAS KNUDSEN

Kanalrundfart

Jeg kan stadig huske mange af dem kanalerne på mit fjernsyn

kanalernes placering på mit fjernsyn

tolv tommer måske fjorten

etteren DR1

toeren TV 2

treeren TV3

hertil så nemt

herfra bliver logikken anderledes

tv3 +

som jo ikke helt er fire

men bare tre plus

havde den fjerde placering i rækken

her hvor drømmene kom til live

sent

sent om aftenen eller

midt om natten

far listende rundt i køkkenet

evigt søvnforstyrret

tørstig as fuck

køleskabet lukker skridtene

forsvinder i det fjerne

jeg skruer op igen

det er aftenens kamp

ude fra virkeligheden

ind i kassen

vist forskudt

dem der bestemte syntes stadig de røde djævle var mere interessante men for mig for mig var dette kampen

Ronaldinho i sølvdragt mod de blå djævle

sambaridder dansende

bolden ind i målet med

brasilianske tæer pakket ind i nike 90

petr cech stod naglet fast til jorden et tjekkisk hoved dengang uden hjelm

hjælpeløs over for genistregen

centraleuropæisk klods på tunge fødder

ikke desto mindre

smukt

på femmeren DR 2

drengene fra angora mikael gorbachov grædende filminstruktør borgerdyr

i smalle slips obs

lovbedyrer

i brede slips

store jakkesæt

store jakkesæt

store jakkesæt

som konfirmation i udkantsdanmark uncool

eller som david byrne dansende cool

på sekseren tv 2 zulu

lort

jan elhøj der råber

lort

mick øgendahl der krænger sig tåkrummende

krummes storebror jonathan spang der i det mindste prøvede

vi er den yderste provins

alt andet har jeg glemt

undtagen

ferris bueller’s day off

en vild pjækkedag

what a ride i

koreograferet forceret vildskab

de drenge har ikke set vildskab

kanal 4 og 5 på placering otte og syv

oplevet råddenskab

når man tunede for tidligt ind til kampen

glamour

glamour uden shine

livsforladte farvetoner mimikmættede skuespilspræstationer

gudsforladte introspeaks fra Greve-Tåstrup-bosiddende mediebaroner

på nieren

dk4

tieren sportskanalen til henlagte genudsendelser af live sportsbegivenheder kan man genudsende en live sportsbegivenhed og er den i så fald i live?

herfra er der ikke meget at tale hjem om vh1 efter midnat mtv på kanal 29 til at finde på den sært sødligt duftende remote controle

fjernbetjening på dansk

jeg lå ikke langt nok væk på det lille turkise værelse til at retfærdiggøre ordet

fjernbetjening

dårligt syn

jeg er gammel nok til at mit tv var en lille sort kasse

dybere end bred dybere end natten var lang

vietnam sat i brand et levende inferno

fodboldkamp mod nørre aaby i morgen fodboldkamp mod nørre aaby snart i det dugvåde græs mellem stadion og ringvejen jeg skal score et drømmemål

jeg er ikke gammel nok til at have oplevet music television som en kilde til musik og jeg ved endnu ikke hvad den lille runde dims i fjernbetjeningens endeåbning hedder

HANS PETER MADSEN

Mindeord bragt i et større dansk, landsdækkende dagblad

Havde T. levet i dag, ville han have været en person af den slags, der kan finde på at google en ret, erstatte spidskommen med chiliflager, bouillon med saltet vand, kikærter med kidneybønner og dernæst, efter endt – eller med væmmelse påbegyndt – indtag, smide en kommentar om, at opskriften er ækel. Denne kompetence kom ham dagligt til gavn i hans arbejde som redaktør på et større dansk, landsdækkende ugeblad

Han var kendt for sin evne til at pådutte skribenterne sine ideer og samtidig bilde dem ind, at påfundene var deres egne ”Det er virkelig subtilt og skarpt, hvordan du får hende til at fremstå som en ko,” kunne han f.eks. finde på at sige efter at have gennemlæst et mindeord om en folkekær skuespillerinde, som var skrevet med den stik modsatte intention, ” men jeg synes, du skal gøre det tydeligere Nævn alle hendes eksmænd! Og hendes yver! Men virkelig godt set!”

Metoden havde han lært på et kursus, det kaldtes en kritiksandwich: Kritikken skulle, som en hørmer i en fækalieklapsammen, nænsomt placeres mellem to tykke skiver ros At både den indledende og afsluttende lovprisning

sandwichens under og over – egentlig blev brugt til at rose Ts egne ideer, var sagen uvedkommende

T. var blevet ansat på bladet, dengang billedmanipulation foregik med saks, papir og skam i livet Og det blev den teknologiske udvikling, der førte til hans fald.

En dag, det kan have været i 2005 eller -6, havde han forvildet sig ind til sætterne, eller grafikerne, som det viste sig, de var blevet udskiftet med siden sidst, og blev overvældet ved synet af en ung praktikant, der, tavst gumlende på en runken pære, sad og udglattede et borgerligt folketingsmedlems af utidig aldring skæmmede ansigtsfolder. Eller mere præcist: et billede af et borgerligt folketingsmedlems af

utidig aldring skæmmede ansigtsfolder. ”Kan man virkelig det?” udbrød han

”Mmh,” sagde praktikanten, nu mere hørbart gnaskende.

”Kan du Kan du ” T kiggede sig om ”Det er virkelig subtilt og skarpt, hvordan du får ham til at fremstå som en tyr Men jeg synes, du skal gøre det tydeligere Giv ham en bule i bukserne! Og horn i panden!” Han vendte sig og gik, men nåede kun lige ud af kontoret, før han standsede med et sæt, stak hovedet ind ad døren igen: ”Kanon idé med de horn!”

Da T midt på eftermiddagen trådte ud ad kontorbygningens svajedør, som svingdøren med det kronisk ustabile ophæng blev kaldt af de timelønnede, var det med en følelse af uvirkelighed i kroppen Han kiggede rundt på verden som en kat, der, endskønt den allerede har spist sig mæt i tørfoder, mjavende glaner mod vådfoderdåsen Mjavende glanede T mod solen. Han havde jo lige set det ske inde på grafikerens computer. Han havde set den konkrete verden, den skinbarlige sandhed, forandre sig med et klik Blive redigeret Han kiggede på solen og dernæst på træerne. Glippede med øjnene Kiggede på solen På træerne Klippede med øjnene Et blad faldt

Det slog museklik for ham. Sådan har man sidenhen omtalt hændelsen Han blev stående, urokkelig blandt de faldende blade. Stirrede på solen. Glippede og klippede med øjnene Det var midt på eftermiddagen i august måned Han blev stående Det er mig, der dæmper den, tænkte han Jeg redigerer solen. Han blev stående og stirrede, stående, til solen sidst på aftenen endelig slukkede Det var hans fortjeneste

Den følgende morgen havde han usædvanligt svært ved at få

øjne. I sortheden gik han ud i køkkenet. Der var noget galt. Han kørte lige så febrilsk rundt med øjeæblerne bag deres låg som med håndtaget på kaffekværnen Intet lys trængte ind Han forsøgte at glippe. Han hørte den våde, svuppende lyd af øjenlågene, der gled op og i Intet lys trængte ind Hvordan var dette sket? Det var før hændt, at han havde stirret sig blind på en formulering. Men aldrig før, at han havde stirret sig blind på solen

Panikken greb ham. Han ustirrede på kaffekværnen. Famlede efter køkkenskuffen Tog sig til hjertet I sortheden

Han kunne, det var det, der gjorde ham til ham, redigere hvad som helst. Eller det havde han kunnet. Presse sit ego ind i en hvilken som helst tekst Eller det havde han kunnet Når han nu vendte sig mod hjemmecomputerens dæmpede lys, så han end ikke en flimrende pauseskærm. Der var kun sort. Kunne han ikke redigere, var han ingenting En endegyldigt udløbet software. Han tog sig til hjertet. Famlede efter køkkenskuffen. Ustirrede Og besluttede sig

Han pressede sit ego ud af denne tekst. Redigerede sig ud af dette liv

Hallo, kalder Grethe

Godaften kære frue

Jeg hedder Jacob

Ja undskyld jeg ringer så sent

Men jeg har en dejlig nyhed til dig

Vi har et super godt tilbud til dig.

Du får en

Godaften Jacob du taler med Grethe Nielsen

og du har et godt tilbud til mig

Det lyder da spændende

Ja lige præcis

Du får fri tale helt gratis i seks måneder

Det eneste du skal er at

Det lyder sørme godt Jacob

Jeg henter lige lidt kaffe og en småkage

Jo men Grethe, nu skal du høre

Hallo Grethe er du der

Så Jacob så er jeg på pinden

Ja det er jo en skrækkelig tid

Min nabo Inger er lige blevet indlagt

Hun fik symptomer i går og i dag hentede de hende

Ja det er rigtig, det er en skrækkelig tid

Men Grethe, for lige at vende tilbage til

Og ved du hvad Jacob

Jeg må jo ikke engang besøge hende

Men jeg har sendt lidt penge til hendes søn

Så kan han købe lidt chokolade

Hun kan godt lige de der nye flødeboller

Du ved, dem vi godt må spise

Nå nu har jeg glemt navnet.

Kan du huske det?

Spangsberg!

Men Grethe nu skal du høre

Vi har det her super gode tilbud til dig

Du skal bare

Lige to sekunder Jacob

Jo men

Hallo-hallo Grethe er du der

Så Jacob, nu er jeg tilbage

Skulle lige havde fyldt op

Så nu starter Versus

Det er sådan et godt program

Jeg plejer altid at gætte med hvem der vinder

Ja jo det er et godt program

Men Grethe hør nu her

Det her tilbud det udløber kl 24

Så du skal sige

Jacob du sagde lige, at jeg havde seks måneder

Men nu starter Versus altså

Så må du ringe igen en anden dag, så fortsætter vi den hyggelige snak.

Jo men Grethe

Hallo-hallo

JONAS MAJCHEREK KLINGENBERG

Dum-phone

Onkel har en smartphone

En Nokia 3310

Alle andre har en dum-phone

Som han siger:

”De bliver dumme af den

Kigger ned i den hele tiden i stedet for at være til stede

Kan hverken finde vej eller huske noget uden deres dum-phone

Det her er en smartphone

Den kan både ringe og sms'e”

Han peger på sin knold

JACOB SKYGGEBJERG

“Mennesket har bevist at det kan beherske alting – undtagen sin egen natur” – Henry Miller, Det airconditionerede mareridt, 1945, da 2010

● Jeg ved, det ikke er et menneske: et cyberpunk­fragment Århus er ung og grå, nu: badet i et gult lys, som man (altså jeg) ikke kan forklare, hvor kommer fra: det er uforklarligt Det lægger sig uden på det grå, som ellers dækker alle flader. Det får en (altså jeg) til at spørge: er vi alle sammen dødsdømte? Er det en dom? Er det et varsel om krig? Spredningen af et virus, manipuleret til kun at reagere på én bestemt gensammensætning?

Hvorfor tænker jeg sådan Jeg er irrationel og ikke-akademisk Det indrømmer jeg. Jeg tror på alt muligt. Og jeg kan være kæk og sige, det er sjovere –det er sjovere på den måde, og hvad får man ud af at lade være?

Ingenting Man får lige præcis ingenting ud af at lade være Jeg Jeg indhyller mig i forestillingernes slør, jeg ånder mest frit i fantasiens tåge Så er det sagt

Og når alt kommer til alt er vi jo dømte. Det er noget, vi alle ved. Når vi står op til en ny dag og vakler ud i verden, hvor end, vi nu beskuer den fra, ved vi at situationen ikke er god Selv de, som hårdnakket har klamret sig til videnskabens alvidende urokkelighed; den heraf følgende formanen om afstand til kanten, og så videre og så videre – den ro, hvormed vi alle går undergangen i møde – er begyndt at se lidt misfornøjede ud Omend en del af dem måske ikke selv har lagt mærke til det

Så ikke mere om det Nu er det nuet, det gælder Situationen (hvis man må og kan kalde det det) her på det skæve hjørne foran kiosken, hvor gaden jeg bor på render ud i en større, befærdet vej – en rigtig af motortrafik boblende hovedflod (sammensvejsningen brudt af en række bolsjestribede, lysreflekterende skilte, der giver et ellers ret charmerende vue en kaotisk atmosfære, ugæstfri

skilte der virkelig råber: SÅ KOM DOG VIDERE, MENNESKE(R)! IKKE STÅ HER

OG FALDE I STAVER!) – situationen er at en gruppe mennesker, der i sig selv synes at indvarsle et eller andet stadie af dommedag, har taget opstilling foran min

gadedør, og står der og blokerer vejen for mig, og taler på et sprog, jeg ikke forstår – en samtale, jeg dog kan forstå også handler om det gule lys, som slår ned over os fra ingen ved hvor

Og nu: der tages kontakt En af de fremmede rækker det aggregat, han står med i hånden frem mod mig: en svagt glødende, præcist rektangulær flade, udspændt mellem hans højre hånds fingre: et hjørne berører tommel og et hjørne berører lillefinger Jeg har set dem før, jeg har aldrig brudt mig om dem, mit ord for dem er stressere

Selv holder jeg mig helt fri af mediestrømmen, og helt fri af den pinen sig selv og hinanden, som det sociale er degenereret til. Jeg holder mig fri til at være.

- Har du set der har været et angreb igen?

Det er den fremmede, der taler På skærmen: 26 minutter siden: godstog havareret i Aalborg - meldinger om døde

- Det er løbet løbsk, siger den fremmede.

- Hvordan løbet løbsk?

- Ja, det er bare begyndt at gasse op lige pludselig – accellerere Det er sindssygt – et fucking godstog, mand!

- Der har været en eller anden kortslutning i computeren, siger en af de andre, der står helt skjult i mørket ved døren:

- De kunne sidde inde der hvor de styrer dem – eller holder øje med dem: der kunne de sidde og se at det bare begyndte at speede op Der var ikke en skid, de kunne gøre.

En tredje:

- Jeg siger – det er en fucking hacker, det der!

Den første:

- Ja, ja: min lillebror, han kunne sidde og lave det der!

Og pludselig er det, som om det gule lys igen erobrer landskab i vore bevidstheder; det er som om det forstærkes Alle holder kæft og ser op Det er det sjette angreb i år

Og jeg. Jeg ved. Jeg ved, det ikke er en hacker. Jeg ved, det ikke er et menneske.

TYDELIGE TEGN #3 - 2023 - ISSN 2794-2260

© Nordiske Tegn ApS

Redaktion:

Erling Nørkær - erling@tydeligetegn.dk