Page 1

Ă… r s s k r i f t 2012

folkekirkens mellemkirkelige rĂ…d

Tema:

K i r K e i e u r o pa


Årsskrift 2012

indhold

Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i

Formandens hilsen

3

Sekretariatschefens beretning

4

Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-

tema: kirke i europa

6

lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige

Nordiske kirkeordninger

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012. Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i

Råd tager sig af disse kontakter.

Leuenberg Kirkefællesskabet

Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig

Folkekirken og EU

af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og

Trosfrihed i Europa

venskabskontakter med kirker rundt om i verden.

Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv

redaktion

Porvoo i virkeligheden

Rebekka Højmark Svenningsen

Offensive gamle kirker

Jørgen Skov Sørensen (ansvarshavende)

De mellemkirkelige organisationer

18

Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis

Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt

20

udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds

Regnskab, Råd og sekretariat

21

holdning.

grafik & layout

Malene K. Holm

tryk

udgiver

Folkekirkens mellemkirkelige Råd Peter Bangs Vej 1 D 2000 Frederiksberg Tlf.: 3311 4488 interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk

omslag

Maj-Britt Boa Torben Hjul Andersen

Foto: Maj-Britt Boa

Rosenberg Bogtryk, Ballerup 1. oplag ISSN 1902-4568 ISBN 978-87-87073-50-9


3

formandens hilsen Hanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Europa står højt på mediedagsordenen, især den politiske og økonomiske. Det har det gjort i flere år, men ikke så højt som i de seneste par år. Ét område inden for Europa når nu sjældent til overskriftsniveauet, nemlig kirkestoffet, til trods for, at det betyder rigtig meget for folks værdier og livsudfoldelsesmuligheder. Der er centripetale kræfter i gang i de europæiske kirker: Vi samler os i kirkerne, engagerer os i diakonale og sociale aktiviteter, støtter op om børneog ungdomsarbejdet, går i gang med undervisning og oplæring, hvad enten det drejer sig om trosområdet eller de områder, der falder ind under dannelsesbegrebet: musik, litteratur, historie, kultur og sågar demokrati. Eller vi arbejder sammen med migrantkirkerne, hvis eksistens vi møder overalt i Europa takket være den historiske udvikling. Men der er bestemt også mere centrifugale kræfter på spil, der vil splitte kirken ad og melde sig ud af fællesskabet. Folk, som ser forskelle frem for ligheder, folk, som ser to tusind års overbygning frem for det fælles fundament. Dette sker både på det nationale og det internationale plan. Hvis vi ikke synes, at splittelsesvejen er farbar, så må vi jo prøve at snakke os frem til en forståelse eller i det mindste komme så langt, at vi respekterer forskellighederne uden at bryde med hinanden. EU fik Nobels Fredspris i 2012 netop for at have skabt fredelig sameksistens, dialog, samarbejde, og forståelse for forskellighederne på baggrund af lighederne. Åben dialog er vejen frem, viden om hinanden støtter dialogen også der, hvor vejene ligger langt fra hinanden. Det er jo slet ikke et spørgsmål om magt, som man så ofte synes at fornemme, men om respekt for forskellene. Nøjagtigt som i en familie eller en have. Folk er forskellige på utallige områder: udseende, evner, holdninger, kræfter. En have har brug for mange forskellige planter: nogle til skyggesiden, andre til solsiden, nogle har højde og skygge, andre er lave eller har blomster. Hele paletten skal til for det bedst mulige resultat. I Europas kirker er der inspiration at hente for Folkekirken, ligesom vi har unikke værdier at dele med andre. Det kan ske gennem Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefællesskabet eller Porvoo Fællesskabet, eller ved møde og dialog mellem kirkelige grupper og enkeltpersoner.

Hanna Broadbridge


4

sekretariatchefens beretning 2012 Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

ny t arbejdsomrÅde: folkekirkens mission 2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-

og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-

lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første

bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i

gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med

rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-

et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-

onsorganisationer.

sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mission, som gennem snart 20 år havde arbejdet på

Trosfrihed og forfulgte kristne

at engagere sognemenigheder og stifter i mission,

Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og

besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens

forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.

mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-

Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-

tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.

tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.

På baggrund af, at megen international mission i

Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-

dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-

sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012

skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets

været medvirkende til, at projektet har løftet sig

mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til

og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets

missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,

portefølje.

besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen. Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-

Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-

følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple

tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde

integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens

med forholdene for udsatte kristne minoriteter i

mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en

verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-

halvtidsstilling.

holdning i projektet, at der, hvor religiøse minoriteter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om

Det nationale arbejde med folkekirkens mission

meget komplekse situationer, hvor traditioner og

varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-

politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets

kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og

opgave at pege på problemerne – ikke at finde

fremmest af koordination og netværksopbyggende

løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk

aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-

opgave.

ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halvtidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-

Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at

lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som

orientere om de situationer, der bliver kommunike-

sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle

ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-

i folkekirken ved at være med til at sætte ord på

bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer

missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer

i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.


Fotos: Maj-Britt Boa

5

Folkekirkens strukturer – det mellemkirkelige aspekt

For det andet har Rådet tilsendt ”Udvalget om en

Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, har

mere sammenhængende og moderne styringsstruk-

i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-

tur for folkekirken” en skrivelse, hvori Rådet skit-

gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.

serer de punkter, som i forbindelse med udvalgets

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har på to områ-

arbejde har særlig opmærksomhed for Folkekirkens

der forholdt sig til nedsættelsen af dette udvalg.

mellemkirkelige Råd: bl.a. et serviceeftersyn af de juridiske implikationer af folkekirkens deltagelse i

For det første foretog sekretariatschef Jørgen Skov

en række internationale organisationer og vigtighe-

Sørensen tidligt på året en studierejse gennem de

den af fremover at have såvel nationale som lokale

nordiske lande – Finland, Sverige og Norge – for at

instrumenter for mellemkirkeligt engagement.

danne sig et indtryk af de senere års udvikling i forholdet mellem kirke og stat samt i arbejdet med at

Denne skrivelse følges i 2013 op med et internt

skabe forfatningsmæssige rammer for disse landes

udvalgsarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råds

store lutherske kirker.

regi, som skal klargøre Rådets stilling i forhold til de resultater og forslag, ministerens udvalg efter

Rejsen, som var et samarbejde med Grundtvigsk Forum, og indsigterne herfra, var en overgang i foråret dagsordensættende i de kirkelige medier i Danmark, og er et godt eksempel på, hvordan Rådets kontaktnet kan anvendes praktisk. Efterfølgende har Folketingets Kirkeudvalg, en række kirkelige organisationer samt individuelle medlemmer af ministerens udvalg vist interesse for resultaterne.

planen barsler med til bred høring i foråret 2013.


Fotos: Maj-Britt Boa

K i r K e i e u ro pa Foto: ŠNikos Kosmidis/WCC

6

tema:

kirke i europa


7

kirke i europa Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

organisationer. Et reformforslag var i høring i med-

kan man sige, er det under stadig forandring, som

lemskirkerne i 2012, og en ny forfatning for KEK

det bør være i en levende kirke. Det er både kirke-

forventes vedtaget på generalforsamlingen i 2013.

livet i forhold til samfundet og kirkelivet indadtil, der

Et eksempel på et kirkeligt netværk, der arbejder

ændrer sig. Det har Europas kirker kunne mærke,

anderledes end de traditionelle organisationer, er

og man har måttet nytænke i mange sammenhænge.

Fælleskabet af Reformatoriske Kirker i Europa – Leuenberg Kirkefællesskabet. Det er i sig selv et

Da Danmark overtog EU-formandskabet ved ind-

fællesskab, der til stadighed er under forandring, da

gangen til 2012, rettede også kirkelige øjne sig mod

medlemskirkerne har meget forskellige prioriteringer.

Danmark fra Europa. De beslutninger, der bliver

Med reformationsjubilæet 2017 i sigte afholdt

truffet af politikerne i EU og andre europæiske fora,

Kirkefællesskabet generalforsamling i 2012 i Firenze

er med til at bestemme rammerne for religionsud-

under mottoet ”Fri til fremtiden”.

K i r K e i e u ro pa

Kirkelivet i Europa er under forandring. Heldigvis,

øvelsen. Det er man opmærksom på i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som følger EU’s politik.

Migrationen til og i Europa er et tema, der optager Europas kirker i stadig højere grad. Små protestan-

KEK er selv i en forandringsproces. Medlemskirkerne

tiske menigheder i Italien oplever eksplosiv vækst,

oplever, at det er nødvendigt med en mere fleksibel

når der kommer indvandrere fra det afrikanske

og åben struktur end den, der er blevet opbygget

kontinent. I den danske folkekirke arbejdes der på

siden stiftelsen i 1959. Kirkerne arbejder simpelthen

muligheder for integration og samarbejde.

niske møde foregår på mange fronter i dag og ikke

Hvad der er på spil i Europas kirker, kan du læse om

kun – og ikke primært – gennem de traditionelle

på de næste sider.

Foto: Torben Hjul Andersen

sammen på andre måder end tidligere. Det økume-


8

nordiske kirkeordninger Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

K i r K e i e u ro pa

Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom

Studierejse i Norden

kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også

De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og

del af det omgivende samfund og forventes derfor

Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-

at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-

ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)

rende samfund undergår. Som konsekvens heraf

eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-

har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,

ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-

i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-

det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes

gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.

funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en

Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme

”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.

med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-

Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på

struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske

den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen

udvikling, som det resterende samfund oplever.

(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup (Grundtvigsk Forum) en række interviews med

Det kræver megen gennemtænkning at reformere

både fortalere for og kritikere af kirkereformer i

de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-

de tre lande.

rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken

Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som

ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer

kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at

fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer

løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det

bygger på traditioner, der er sammenlignelige med

er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske

folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens

søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus

mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk

på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er

Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne

sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i

for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse

de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde

rundt i de nordiske kirker.

var måden hvorpå kirkerne prioriterer og administrerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i

Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen

modsætning til i de andre kirker, ikke et demokratisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt. Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer, som tager beslutninger på nationalt niveau, men måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat, og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en


9 potentielt fremtidig kirkeordning for folkekirken.

Den danske folkekirkemodel

Enten for at hente elementer, som naturligt vil

Selvom de nordiske lutherske kirker således har

kunne finde plads i en folkekirkelig sammenhæng,

meget til fælles, er de samtidigt fire meget forskel-

eller – det er selvfølgelig ligeså legitimt – for at op-

lige kirker med forskelligartede syn på det at være

dage, hvordan man i hvert fald ikke ønsker forhol-

folkekirke i en moderne verden. De folkekirkelige

dene i Danmark.

(grundtvigske) frihedstraditioner er unikke i vores kirkelige tradition i Danmark og skal naturligvis afspejles i vores beslutningsstrukturer. Simpelthen

Et gennemgående træk i alle tre kirker var under-

at kopiere er ikke en mulighed, og det kræver

stregningen af, at kirkereformer tager tid. Det er

intense drøftelser, der kigger såvel fremad som

traditioner, man er oppe imod, og traditioner er per

bagud, inden folkekirken i sin egen mangfoldighed

definition vanskelige at lave om på. Også selvom

kan beslutte sig for en passende model.

de ikke længere tjener deres formål. Samtidigt er det en stærk erkendelse i mødet med de nordiske

Tidligere kirkerådsdirektør i Den Norske Kirke, nu

søsterkirker, at strukturarbejde ikke udelukkende

biskop i Stavanger, Erling Pettersen, formulerede

handler om strukturer, men i lige så høj grad invol-

sit ultimative råd, som han bad de danske rejsende

verer samtaler om kirkens opgaver: Hvilken kirke

tage med tilbage til dem, der over de kommende år

er det, vi vil have? De ydre og de indre forhold er

skal tage stilling til fremtidens folkekirke, med disse

symbiotisk forbundne.

ord: ”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en

Foto: Maj-Britt Boa

ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.

”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.

K i r K e i e u ro pa

Ting tager tid


10

fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)

K i r K e i e u ro pa

den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”. Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E. Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen, Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards. Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet. I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens tanker i den blog, de skrev undervejs: ”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold. Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder der ikke er dens kompetence.” Sognepræst Christian Roar Pedersen

”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?” Stud.theol. Marie Høgh

”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der skete store forandringer omkring dem?” Lektor Kurt E. Larsen


11 Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa

I Danmark er tre kirkesamfund tilknyttet Leuenberg

– når størrelsen betyder noget

Kirkefællesskabet: Den Reformerte Synode, som

Leuenberg Kirkefællesskabet består af 105 lutherske,

har menigheder i Fredericia og København, Metodist-

reformerte og metodistiske kirker fra Europa og

kirken, som er medlem gennem den europæiske

Sydamerika. Fællesskabet bygger på Leuenberg

United Methodist Church, og Den Evangelisk-

Konkordien fra 1973 og kan altså fejre 40 års jubi-

Lutherske Kirke, folkekirken i Danmark.

læum i 2013. Kirkerne har nadver- og prædike-

Kirkerne er forskellige på mange fronter. De store lutherske folkekirker, som har en nær og historisk tilknytning til staten, har organisatorisk ikke meget til fælles med de små, reformerte kirker i Frankrig eller Italien. Derimod er det fælles teologiske felt stort. For de små protestantiske mindretalskirker er det en livsnødvendighed at være i stadig udveksling med andre kirker, både når det angår uddannelse af præster og diakoner, og når man skal forholde sig til andre kirkesamfund, fx den romersk-katolske kirke eller ortodokse kirker, som har en majoritetsposition i det samfund, de agerer i. Vilkårene for kirkeliv er fundamentalt forskellige.

”Undersøgelser viser faktisk, at 75 % af europæerne siger, at de er troende. Og alle de fænomener, som han (teolog Michael Beintker, red.) omtaler som erstatninger for troen – ”krykker” – kunne man lige så vel betragte som andre og nye måder at tro på. Hvis man tænker sådan, så er opgaven ikke at fylde tro på de troløse men at tale som troende med andre troende om netop tro. Det kommer an på, hvordan man læser kulturen, og hvordan man forstår samfundet. Det er desværre ikke altid, vi teologer er så gode til at læse samfundet.”

I Italien er Valdeserkirken, som har rødder tilbage

Sognepræst

til 1100-tallet og er reformert, og Metodistkirken

Kirsten Jørgensen

fusioneret, så de deler præster og har fælles årligt kirkemøde. En særlig udfordring for kirkelivet i disse år er den store indvandring fra det afrikanske kontinent. Menighederne har en inkluderende kultur, som går ud på at byde alle, som ønsker det, velkommen i kirken. Det naturlige har også været at inkludere de indvandrere, som tilhører Metodistkirken. Dette har dog betydet voldsomme ændringer i gudstjenestepraksis og i den teologiske opfattelse nogle steder lokalt. I Leuenbergfællesskabet mødes repræsentanter for kirkerne i Syd- og Østeuropa, som har en geografisk samhørighed, for at udveksle erfaringer og lære af

Læs alle blogindlæg fra generalforsamlingen her:

hinandens praksis. Den slags udveksling er værdi-

http://mellemkirkelig.

fuld, også i en dansk sammenhæng, hvor nogle

wordpress.com/category/

menigheder allerede har oplevet situationer lignende

leuenberg-kirkefaellesskabet

den nævnte fra Italien.

K i r K e i e u ro pa

stolsfællesskab med hinanden.


12

folkekirken og eu - projekt 2010-2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

K i r K e i e u ro pa

Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste

Trosfrihed i Europa

i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-

Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har

tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,

fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-

repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og

sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan

Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den

og i Europarådet, når det angår menneskerettig-

øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-

heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse

keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget

område ligger beslutningskompetencen i høj grad

EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s

hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at

medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod

forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med

stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).

ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.

Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig

Ånd og Fællesskab i Europa – konference om

del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK

sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd

interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-

For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum

skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en

og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i

stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig

Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken

politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-

og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,

ninger er med til at sætte rammerne for religions-

og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op

udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-

med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik

ninger på fx det sociale område af interesse for

Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte

kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres

gang i debatten.

egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at kunne følge udviklingen.

Elizabeta Kitanovic, KEK


13

trosfrihed – forfulgte kristne Birger Nygaard, medarbejder for mission og Rebekka Højmark Svenningsen, Europamedarbejder

Der blev fulgt op på denne høring ved et ligeledes

forfulgte kristne blev heller ikke mindre i 2012!

velbesøgt møde med udenrigsminister Villy Søvndal i

Tværtimod var det et år, der viste, at det er med

Kolding i september om de kristne mindretal i Mellem-

stor berettigelse, at Folkekirkens mellemkirkelige

østen. Ministeren går gerne ind i et samarbejde med

Råd fokuserer på dette som et særligt mellemkirke-

Folkekirkens mellemkirkelige Råds partner i Bagdad

ligt projektområde. ”Det arabiske forår” er ikke så

omkring fornyet dialogindsats for kristne i Irak.

meget forår, som vi kunne ønske os: Situationen i Irak bedres desværre ikke. Kristne i Ægypten lever i

Europæisk indsats

stor uvished om, hvordan det nye styre vil varetage

I Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er

det kristne mindretals rettigheder. Et stigende antal

temaet højt på dagsordnen. I marts afholdt KEK i

kristne i Afrika oplever tiltagende pres fra militante

samarbejde med EU-kommissionen og den romersk-

islamister, der uden for lov og ret begår overgreb

katolske organisation COMECE et dialogseminar,

mod kristne.

hvor det blev undersøgt, hvordan religionsfriheden både i og udenfor Europa bliver varetaget.

Demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten Det var netop Mellemøsten, der var fokus for to vig-

KEKs Kommission for Kirke og Samfund udgav i

tige arrangementer i 2012: I maj deltog over 100

december 2012 en træningsmanual til brug i kirkerne.

fra stiftsudvalg, sogne og kirkelige organisationer

Manualen har både færdigt undervisningsmateriale

til en høring i Fællessalen på Christiansborg om

(Power Point) og artikler, der belyser forskellige

demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten.

aspekter af menneskerettighederne. Manualen kan

Eksperter fra ud- og indland bidrog til en særdeles

hentes på hjemmesiden csc.ceceurope.org.

informativ dag, som sluttede med en paneldebat

Herudover har man nøje fulgt EU’s og Europarådets

med folketingspolitikere. Meldingen fra dagen var

ageren på de områder, der har med tros- og religions-

klar: Der er behov for, at det internationale samfund

frihed at gøre.

gør sin røst gældende NU – inden de nye strukturer i Mellemøsten lægges fast!

Udenrigsminister Villy Søvndal i Kolding, Præst, Dr. Mitri Raheb på Christiansborg

K i r K e i e u ro pa

De globale udfordringer omkring trosfrihed og


14

migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk

K i r K e i e u ro pa

Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed

Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets

er i stigende grad blevet en del af den europæiske

InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46

kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen

præster og ledere mødtes med repræsentanter for

af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring

dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at

40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,

udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at

flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en

kende. For som alle var enige om: Folkekirken

kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er

hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.

kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag

Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som

en permanent del af kristendommen i Europa. Med

en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,

deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået

glæde os over den og værdsætte fællesskabet med

andre farver og ansigter.

migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld inspiration fra den globale kirke.

Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-

Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske

der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-

kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-

sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København

ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis

skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-

andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra

gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-

kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-

grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-

heders smittende livsglæde og missionsengagement.

heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,

Men folkekirken har også noget væsentligt at byde

kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,

på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer

som de nye menigheder repræsenterer, ikke går

og erfaring med at være kirke ind i den danske

uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,

virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder

vi kan lære af?

til bedre integration. Men integration er ikke det


15 der ofte kommer med en brændende iver og nogle

glæde sig over de mange nye tiltag, hvor danskere

meget anderledes erfaringer med at være kirke.

og nydanskere kan mødes i kirkelig øjenhøjde i lige-

Folkekirken har brug for inspiration udefra for at

værdige fællesskaber: Internationale gudstjenester

kunne være kirke i en ny virkelighed. Og migrant-

i samarbejde med migrantmenigheder i anledning af

menigheder har brug for støtte fra det etablerede

Helligtrekonger, regnbuekonferencer og multietniske

kirkeliv for at slå gode og sunde rødder i ny muld.

inspirationskonferencer, middage på tværs, hvor en

Forude venter mange udfordringer. Derfor er folke-

migrantmenighed er vært for en flerkulturel aften i

kirken også repræsenteret i europæiske kirkelige

en sognekirke, kirkekoncerter med migrantkirkekor,

fora som CCME (Churches’ Commission for Migrants

multietniske pinsegudstjenester og internationale

in Europe) og et nordisk netværkssamarbejde, hvor

fællesgudstjenester med læsninger og salmer på

vi kan dele erfaringer og hente inspiration til vores

flere sprog. Tilbagemeldingerne er udelt positive:

egen virkelighed.

At mødes på tværs er horisontudvidende og beriEngang var migranter enkeltpersoner, der bankede

gende ud over alle grænser.

på kirkens dør. I dag er mange migranter velorganiI dag udlejer godt 50 sognekirker lokaler til en eller

serede i egne menigheder. De europæiske kirker bør

flere migrantmenigheder. Det er en enestående mu-

besinde sig på, at i et kristent perspektiv kan for-

lighed for at nærme sig hinanden, lære hinanden at

dringen om at vise gæstfrihed mod fremmede ikke

kende og finde opgaver, der kan løftes i fællesskab.

begrænses til enkeltpersoner. Som ressourcestærke

At få afstemt forventninger og få hverdagen under

majoritetskirker udfordres vi på vores villighed til at

samme tag til at fungere kan være en udfordring.

vise gæstfrihed over for nyankomne og langt mindre

Men det er det hele værd, for danskere kan lære

ressourcestærke migrantmenigheder – vel vidende,

meget af at møde kristne flygtninge og indvandrere,

at det er et møde, der nødvendigvis vil forandre

Foto: Leif Nielsen

begge parter.

K i r K e i e u ro pa

samme som assimilation. Derfor er der grund til at


16

porvoo giver danskere adgang til attraktive skoler Else Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London

K i r K e i e u ro pa

I maj 2012 markerede Church of England 1000-året

Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,

for danske vikingers drab på St. Alfege, som var

at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-

ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons

rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.

danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i

For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-

Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-

cessen var det et stort problem, at Danmark ikke

vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste

gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-

i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at

se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-

sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan

ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken

Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop

Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed

var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt

i anglikanske kredse.

det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer

Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan

og jøder, men også internt i det anglikanske

opnå tilladelse til at virke i Church of England og

fællesskab.

omvendt. Men størst praktisk betydning har indlemmelsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske

I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det

børnefamilier England. Mange steder er det bedste

anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det

alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en

engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-

såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne

kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at

danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.

der i Church of England er helt anderledes fokus på økumeni, end der er i Danmark. Og det får indflydelse også på den knap så konfliktprægdede dialog mellem den anglikanske kirke og den katolske, de reformerte og de lutherske kirker. Else Hviid


17

europas gamle kirker bliver offensive Birger Nygaard, medarbejder for mission

Tysklands betydeligste teologer, holdt hovedfore-

at et land, der én gang var blevet ”kristnet”, altid

draget. Dette møde førte til en ny legitimitet om-

ville forblive kristent. Men med de sidste mange års

kring mission, som har betydet, at kirken nedefra

sekulariserende og pluralistiske udvikling i Europa

og ovenfra og på alle niveauer nu arbejder med at

bliver det tydeligt for os, at den kristne arv er en

forstå Tyskland som et landskab for ny mission.

kostelig perle, som kan mistes. Og det kan endda gå hurtigt. I Danmark har vi fremdeles en forbavsende

I England har vi set en lignende udvikling, hvor

stabilitet omkring kirkemedlemskab, som i europæisk

initiativet ”Fresh Expressions of Church” har ført til

sammenhæng er usædvanlig. I store dele af Stor-

tusindvis af nye lokale udtryk for det at være kirke:

britannien taler vi om kirker i frit fald. Vi hører om

i sportsklubben, frokostpausen, ungdomsmiljøer.

den næsten totale afkristning af områder i Luthers

Tidligere ærkebiskop Williams taler om ”mixed eco-

hjemstavn i Østtyskland. Vore naboer i Sverige

nomy”: at der er behov for både traditionel kirke og

og Finland ville være glade, om man bare kunne

de nye udtryk for kirke. Ingen kirkeform vil kunne

komme ned på de tal for udmeldelse af kirken, vi

tale til alle i et pluralistisk samfund.

har i Danmark. Vi ser lignende tiltag i andre europæiske lande, og den samme offensive tænkning er for længst be-

denne udfordring, og de skifter umærkeligt men

gyndt i Danmark. Det er derfor naturligt, at også

sikkert fra at være vedligeholdere af veletablerede

den danske folkekirke har styrket arbejdet med dette

traditioner til at blive offensive i ny tænkning og

ved at inkludere Folkekirkens Mission i den folke-

praksis omkring det at være kirke i dag. I Tyskland

kirkelige struktur som en støttefunktion til menighe-

skete noget vigtigt ved synodemødet i 1999, hvor

dernes arbejde med at udvikle deres nye udtryk for

”Mission” var hovedtema. Eberhard Jüngel, en af

kirke i et stadigt mere pluralistisk Danmark.

Fotos: Maj-Britt Boa

De gamle kirker i Europa vågner i disse år op til

K i r K e i e u ro pa

Der var engang for ikke lang tid siden, vi troede,


18

de mellemkirkelige organisationer

KV er den kirkeligt set bredeste og

det lutherske verdensforbund (lvf)

konferencen for europæiske kirker (kek)

mest inkluderende kirkelige paraply-

LVF er et globalt fællesskab af

KEK blev stiftet i 1959 og er et

organisation i verden. Folkekirken

lutherske kirker, som blev grund-

fællesskab af 125 protestantiske,

har været medlem siden oprettelsen

lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF

ortodokse, anglikanske og

i 1948 og har siden da deltaget aktivt

har i dag 140 medlemskirker fra

gammel-katolske kirker i Europa.

i organisationens udvikling og styr-

79 lande, som repræsenterer ca.

Organisations formål er at frem-

ende organer. KV har i dag 349

69 mio. lutheranere. Den danske

me kirkens enhed og at præsen-

medlemskirker i mere end 110 lande

folkekirke har været medlem af

tere et fælles kristent vidnesbyrd

og repræsenterer dermed over 560

LVF siden forbundets grundlæg-

til europas mennesker og institu-

millioner kristne i verden, herunder

gelse i 1947. LVF arbejder inden

tioner. Derfor er KEK også repræ-

ortodokse, anglikanske, lutherske,

for tre hovedområder: Humanitær

senteret både i Genève, hvor FN

reformerte, baptistiske og metodi-

bistand, mission og udvikling samt

har til huse, i Bruxelles, ikke langt

stiske kirker, samt en række for-

teologi. Sekretariatet findes på Det

fra Europa-Kommissionen, og i

enede og uafhængige kirkesamfund.

Økumeniske Center i Genève.

Strasbourg, hvor Europarådet

kirkernes verdensrÅd (kv)

sidder. KEK arbejder inden for

Oprindeligt hørte størstedelen af medlemskirkerne hjemme i Europa

Folkekirkens deltagelse:

mange forskellige områder såsom

og Nordamerika, men i dag, 65 år

Biskop Niels Henrik Arendt sidder

bio-etik, fattigdom og sociale

efter etableringen af KV, finder vi

i LVF-Rådet. Lektor og teolog

forhold, økumenisk dialog, men-

flest medlemskirker i Afrika, Asien,

ph.d. Ulla Morre Bidstrup er

neskerettigheder og migration.

Caribien, Latinamerika, Mellemøsten

rådgiver for Rådet. Sekretariats-

og Stillehavsområdet. KV har sekre-

chef Jørgen Skov Sørensen sidder

Folkekirkens deltagelse:

tariat på Det Økumeniske Center i

i LVF’s fondsbestyrelse.

Sognepræst Mette Ladefoged

Genève.

sidder i Centralkomitéen. Lektor Karsten Fledelius sidder i

Folkekirkens deltagelse:

Kommissionen for Kirker i Dialog.

Domprovst Anders Gadegaard sidder

Integrationskonsulent i Kirkernes

i Centralkomitéen og er formand for

Integrations Tjeneste Elisabeth

finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,

Krarup de Medeiros sidder i Kirker-

Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-

nes Kommission for Migranter i

téen og i gruppen for oprindelige folk.

Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-

I 2013 afholder KV generalforsamling

bridge deltager i arbejdsgruppen

i Busan i Sydkorea.

vedr. uddannelse.


19 fællesskabet af reformatoriske kirker i europa – leuenberg kirkefællesskabet (cpce) Leuenberg Kirkefællesskabet består af over 100 reformatoriske kirker i Europa. Medlemskirkerne tæller både lutherske, reformerte, unerede og metodistiske kirker i Europa. Folkekirken har været aktiv i samtalerne, som ledte op til etableringen af Kirkefællesskabet i 1973, men det var først i 2001, at folkekirken officielt tilsluttede sig Leuenberg Konkordien. Siden Kirkefællesskabets start i 1973 har det teologiske studiearbejde været prioriteret meget højt. I dag arbejdes der også med mere praktiskkirkelige emner, som fx liturgi og

of Sweden. ge University pastoraluddannelse, ligesom CPCE l consultant, Dansk Oase

er engageret i social-etisk arbejde

l of Theology in Aarhus bl.a. ved en fast repræsentant ved Helsinki

earch

ki ki

EU’s institutioner i Bruxelles. CPCE’s sekretariat er placeret i Wien.

om porvoo fællesskabet

danske kirkers rÅd

Porvoo Fællesskabet består af de

Folkekirken er medlem af Dan-

anglikanske og lutherske kirker i

ske Kirkers Råd, der er et natio-

Nordeuropa. Grundlaget for Porvoo

nalt råd af kristne kirker. I Dan-

Fællesskabet er Porvoo Erklærin-

ske Kirkers Råd samles ledere af

gen fra 1993, som i alt 11 kirker

de forskellige kristne kirkesam-

har tilsluttet sig. Folkekirken har

fund i Danmark til samtale, dia-

været fuldgyldigt medlem siden

log og samarbejde. I tilknytning

underskrivelsen i 2010. Med

til Danske Kirkers Råd findes

Porvoo Erklæringen anerkender

et ’Økumenisk Forum’, hvor en

kirkerne hinanden som sande

lang række kirkelige organisatio-

kirker. Det betyder, at man kan

ner i Danmark deltager. Danske

gå til nadver hos hinanden, og at

Kirkers Råd giver kirkerne og

præster fra én kirke kan virke i

organisationerne mulighed for at

en anden kirke uden at skulle

bygge relationer, dele erfaringer

ordineres igen.

og diskutere diakoni, mission og teologi.

Folkekirkens deltagelse: Biskop Peter Skov-Jakobsen er

Folkekirkens deltagelse:

fra 2013 valgt som en af de to

Domprovst Anders Gadegaard er

formænd for kontaktgruppen.

formand for Danske Kirkers Råd,

Teologisk medarbejder

mens biskop Peter Fischer-Møller

Thorsten Rørbæk sidder ligeledes

og sognepræst Christian Roar

i Porvoo kontaktgruppen.

Pedersen er menige medlemmer.

The Third International Research Conference

Folkekirkens deltagelse:

Sognepræst Kirsten Jørgensen sidder lsinki heran Church of Denmark, i CPCE-Rådet siden generalforsamlins

Lektor Paul Verner Skærved sidder i kontaktgruppen for muslimer og kristne.

Ecclesiology and Missiology in Contemporary Europe

Torben Hjul Andersen sidder i

gen i september 2012. Prof. Kirsten

gruppen for frihed og lige vilkår.

Busch-Nielsen har deltaget i arbejdsgruppen Skrift, Bekendelse og Kirke

tel at a distance 10 rådgivende gruppe vedr. samt iofden d close to Kastrup, the forhold. Ph.d. Marie økumeniske

Dragør Badehotel, Copenhagen, September 2nd – 4th 2011

Hedegaard Thomsen har deltaget

i arbejdsgruppen Ecclesia semper

DK-2791 reformanda. Dragør.

n August 15th

PoReNe

Anglican-Lutheran Porvoo Research Network


20

irak i dag – en trist statusberetning Gwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad

En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden

At give en status over dagens Irak er en deprime-

i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale

rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge

Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,

udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt

mens der var ildkamp med maskingeværer lige

mig i landet og har mødt mange fine mennesker,

udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-

som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres

gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på

familier og venner. Både kristne og muslimer, som

to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og

jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres

sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den

liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med

dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en

så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp

del måtte modtage behandling efter den chokerende

for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må

oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige

være et budskab til os alle.

mennesker i dagens Irak. Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig. Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak

wordpress.com

til en mere nærværende mulighed. De fleste terrorhandlinger i Irak i de sidste måneder har været rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det skal forstås på baggrund af situationen i Syrien men også på baggrund af statsministeren al-Malikis manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes, at terroren vil eskalere i de kommende måneder, og at der vil komme fornyede angreb på kristne befolkningsgrupper.

den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak. Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken. •

Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.

Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.

Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.

Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.

Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.

Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)


21

Årsregnskab 2012

for folkekirkens mellemkirkelige rÅd RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar – 31. december 2012

Regnskab 2012 kr.

Budget 2012 1000 kr.

Regnskab 2011 1000 kr.

608.936 2.343.500 2.971.526 291.169

663 2.343 3.060 275

658 2.301 2.755 253

6.215.131

6.341

5.967

Driftsindtægter i alt:

323.000 6.103.878 6.000 60.000 4.000 866

323 6.104 0 70 16 2

319 5.707 0 0 18 2

Driftsresultat

6.497.744

6.515

6.046

282.613

174

79

35.000

35

0

50.000 0 197.613

50 0 89

50 0 29

282.613

174

79

Driftsomkostninger Udadvendt virksomhed Kontingenter Sekretariatet Rådets omkostninger Driftsomkostninger i alt: Driftsindtægter Tilskud, Finansloven Tilskud, Fællesfonden Fonde og bidrag Missionsselskabet, tilskud Bidrag Renteindtægter

Resultatdisponering Anvendt/henlagt konto til fornyelse af kontormaskiner Anvendt/henlagt konto til kommende generalforsamlinger Anvendt/henlagt konto til nyt informationsmateriale Over-/underskud som overføres til kapitalkonto Disponeret EGENKAPITAL Rådets egenkapital ultimo 2012 er sammensat således: Konto til fornyelse af kontormaskiner/inventar Konto til kommende generalforsamlinger Konto til vedligeholdelse af lokaler Konto til nyt informationsmateriale Kapitalkonto Egenkapital pr. 31. december 2012

kr. kr. kr. kr. kr.

72.000 172.000 50.000 25.000 731.808

kr.

1.050.808


22

medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd

Hanna Broadbridge

Paul Verner Skærved

Torben Larsen

Steffen Ravn Jørgensen

Torben Hjul Andersen

Formand, Århus Stift

Næstformand, Fyens Stift

Kasserer, Københavns Stift

Helsingør Stift

Roskilde Stift

Bent Normann Olsen

Christian Roar Pedersen

Niels Iver Juul

Torben Bramming

Mogens S. Mogensen

Lolland-Falsters Stift

Aalborg Stift

Viborg Stift

Ribe Stift

Haderslev Stift

Biskop Sofie Petersen

Biskop Kresten Drejergaard

Biskop Peter Skov-Jakobsen

Biskop Elisabeth Dons Christensen

Grønlands Stift

Udpeget af kirkeministeren

Udpeget af kirkeministeren

Udpeget af kirkeministeren

(Til 31.6.2012)

(Fra 1.7.2012)


23

sekretariatets medarbejdere

Jørgen Skov Sørensen

Thorsten Rørbæk

Birger Nygaard

Rebekka Højmark Svenningsen

Sekretariatschef

Teologisk medarbejder

Folkekirkens mission

Europa- og

(Fra 1/5 2012)

kommunikationsmedarbejder (Fra 1.2. 2012)

Susanne Bak Knudsen

Dorte Laurberg Vedel

Heidi Paakjær Martinussen

Sekretær og regnskabsfører

Sekretær

Kommunikations- og projektmedarbejder (Til 1.3. 2012)

brug sekretariatet

lad dig inspirere

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet,

Folkekirkens mellemkirkelige Råd: www.interchurch.dk

hvis du har spørgsmål om økumeni og

Trosfrihed og forfulgte kristne: www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk

mellemkirkeligt arbejde, om folkekirken

Venskabsmenigheder: www.venskabsmenighed.dk

og andre kristne kirker.

Migrantmenigheder: www.migrantmenigheder.dk Folkekirkens mission: fkm.interchurch.dk

sekretariatet udgiver • Præsentationer af folkekirken på dansk, engelsk og arabisk • Folkekirkens liturgier på flere sprog • Informationsmateriale og artikler om mellemkirkeligt arbejde

Find os på Facebook: www.facebook.com/interchurch Bloggen: http://mellemkirkelig.wordpress.com


folkekirkens mellemkirkelige rÅd

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken. Det er sammensat af et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter, en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper, begge udpeget af Kirkeministeriet. Folkekirkens mellemkirkelige Råd har til opgave at koordinere folkekirkens samarbejde med andre kirker i ind- og udland. En stor del af opgaven ligger i at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement, og inspirere til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter, konferencer og udgivelser. Rådet tager også stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer og følger arbejdet i organisationerne. Dette gøres gennem en række nedsatte arbejdsgrupper og ved at sende personer til arbejdsgrupper og andre økumeniske fora i udlandet, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde. På Rådets hjemmeside kan man finde mere information om, hvordan Rådet arbejder samt se dagsordener og protokoller fra rådsmøderne.

www.interchurch.dk

Årsskrift 2012  

Det Mellemkirkelige Råds Årsskrift 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you