Issuu on Google+

Tusarfik December 2012

Juletalen 2012, af Søren Stach Nielsen

Kære medarbejdere På vej ud af 2012 samles vi for at ønske hinanden en glædelig jul og tilbringe nogle hyggelige timer sammen i gode kollegers selskab. Ting sker i dag i et tempo, så man hvert år synes, at der i år er sket endnu mere og endnu hurtigere end tidligere. Svampe blev en ubehagelig realitet for flere kolleger og sagen voksede til en af de større hurtigt improviserede flytninger i hjemmestyret og selvstyrets historie. Jeg tror, at det var der færreste af os, der ved året begyndelse havde fantasi til at forstille sig, at det skulle forfølge os i hele 2012. Jeg vil gerne i dag sige en stor tak til alle for udvist tålmodighed og samarbejdsvilje, da der var allermest brug for det. Udlandets stigende interesse for vores land har også påvirket manges arbejdsdag. Både gennem besøg og gennem arbejde med forespørgsler og redegørelser, der skulle fremstilles for at fortælle omverdenen om de store forandringer, som er på vej i vores samfund. Besøg i løbet året af udenlandske regeringschefer er nu snarere reglen end udtagelsen. Hertil kommer de mange embedsmænds og erhvervsdelegationer. Jeg har f.eks. på fornemmelsen, at vi nu snart har haft besøg af alle afdelinger af den kinesiske ambassade i København. Til de moderne ”buzzword” i dag hører omstillingsparathed og fleksibilitet. Jeg tror manges omstillingsparathed er blevet udfordret af dette års store ”Operation Tårnfalken”. Mange bekymringer og spørgsmål er dukket op undervejs, men igen har alle taget det som en positiv udfordring. Vi kan nu - for de flestes vedkommende - se frem til 2013 med fast ”kontorgrund” under skrivebordene, og vi er ved årets udgang ved at finde vores rytme i de nye omgivelser. Med 2013 som valgår, kræver det jo ikke de store profetiske evner, at komme med en forudsigelser, der går på, at forandringerne i vores dagligdag vil fortsætte. Men nu handler det om Jul. Velkommen til julefrokost og glædelig jul alle sammen.


Glædelig jul Med tak for året der er ved at rinde ud, ønsker vi alle en fredelig og velsignet jul. Må året 2013 bringe fremgang og udvikling for os alle. Naalakkersuisut i Kalaallit Nunaat

2


Digitalisering af fritidsjagtbeviser Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) har den 5. oktober igangsat en digitalisering af fritidsjagtbeviser på www.sullissivik.gl. Catherine Bucumi Sommer, APNN Digitaliseringen medfører, at man nu kan ansøge om et fritidsjagtbevis og indberette fangster på en meget hurtig måde via et selvbetjeningssystem. Den traditionelle metode for at få et fritidsjagtbevis er, at man henvender sig til sin bopælskommune, hvor man udfylder et ansøgningsskema. Kommunen undersøger om vedkommende opfylder kriterierne til et sådant og sender skemaet til APNN. Udstedelse af et nyt jagtbevis det efterfølgende jagtår er betinget af, at man har indsendt et udfyldt fangstrapporteringsskema (årsskemaet fra Piniarneq) til APNN. Med selvbetjeningen kan man indberette fangster for forrige sæson og forny fritidsjagtbevis for den kommende sæson på en simpel og hurtig måde. Man kan også ansøge om et fritidsjagtbevis for den kommende sæson, hvis man ikke har haft noget jagtbevis for forrige sæson, og man har folkeregisteradresse i Grønland. Endelig kan man ansøge om en dispensation, hvis man ikke har bopælsadresse i Grønland. For at kunne bruge selvbetjeningssystemet, skal man have et NemID. APNN arbejder fortsat for at udvide selvbetjeningssystemet til erhvervsjagtbeviser i 2013. I fremtiden burde det også være muligt, at man hver dag løbende online indberetter sin fangst. Dette vil medføre mere præcise indberetninger af fangsten, og det vil hjælpe ved kvotefastsættelser på bestande for både kvoterede og ikke-kvoterede arter, da det vil give et mere retvisende værktøj og baggrund til forvaltningen både i kommunerne og i Selvstyret samt Naturinstituttet. APNN opfordrer alle dem, som ønsker at få et jagtbevis og har NemID at benytte selvbetjeningen. Ved at anvende selvbetjeningen på www.sullissivik.gl kan man forkorte sagsbehandlingstiden, da alle ansøgninger sendt via selvbetjeningssystemet er direkte modtaget i APNN, som behandler dem og udsteder jagtbeviser, hvis alle krav er opfyldt. I indkøringsfasen og formodentlig et par år frem, vil APNN også tilbyde ansøgning og fangstmelding på den traditionelle metode, men kun for dem som ikke har EDB- eller internet-adgang.

3


Vejledning til den Juridiske Sagsbehandler Uddannelse – JUSA Sidder du som sagsbehandler eller afdelingsleder og ønsker at opkvalificere dine evner indenfor sagsbehandling samt styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen? Så har du mulighed for at tage den juridiske sagsbehandleruddannelse. Uddannelsen er bredt funderet i både de juridiske, økonomiske og samfundsmæssige fag, hvorfor den studerende får et bredt kendskab til de administrative sammenhænge. Der undervises også i fag, som har sigte på den kommunikation der sker mellem ledere og medarbejdere, mellem kolleger og mellem borgeren og administrationen. Af Naja Carina Steenholdt, HRU Kurset er tilrettelagt som et 2-årigt kursusforløb med deltidsundervisning. Der er fem moduler med intensiv dagskoleundervisning af to til tre ugers varighed, hvor man modtager undervisning fra kl. 8.00 til 15.30 hver dag. Mellem skoleopholdene er det meningen, at den studerende laver opgaver og projektskrivning og i øvrigt selvstudium med henblik på forberedelse til det kommende skoleophold. Undervisningen udmøntes i praksis med udgangspunkt i den studerendes arbejdssituation via klasseundervisning, udarbejdelse af projekter, cases og vejledning. Der undervises på dansk. Lærebogsmaterialet er danske lærebøger, som der undervises i på danske universiteter, ligesom projekter og opgaver også skal udfærdiges på dansk. Det er derfor et krav, at den studerende kan begå sig flydende på dansk i både skrift og tale for at kunne få det optimale ud af undervisningen. Uddannelsen er normeret til ét studenterårsværk svarende til 60 ETCS point (European Credit Transfer System), hvilket svarer til den arbejdsbelastning som en fuldtidsstuderende forventes at yde på 1 år. Et studenterårsværk er i effektive timer ansat til 1.650 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 8-12 timer pr. uge i de 2 år uddannelsen varer. Med arbejdsbelastning menes al den tid, som den studerende skal bruge på forberedelse på undervisning, selve undervisningen, opgave- og projektskrivning mv. og prøver og eksamen. Studiets planlægning i relation til arbejde Kurset er tilrettelagt således, at den foregår ved siden af den studerendes almindelige arbejde, og der gøres særlig opmærksom på, at den studerende kun meget vanskeligt kan overkomme at varetage sit almindelige arbejde i de perioder, hvor der er planlagt skoleophold. Det er et krav, at der inden kursustilmelding foreligger klare aftaler mellem den studerende og dennes arbejdsgiver, på at den studerende vil være fraværende i visse perioder inden for de to år. Uddannelsens omkostninger Uddannelsen er gratis. De studerende skal dog forvente, at de selv skal betale for lærebøger. Der vil forinden studiestart tilgå de tilmeldte studerende en pensumliste. Nieuernermik Ilinniarfik Nuuk betaler og sørger for transport til/fra Nuuk og indkvartering under skoleopholdene for de studerende, som ikke er bosiddende i Nuuk. Der er ikke forplejning under skoleopholdene – hverken i forbindelse med undervisningen eller indkvarteringen. Det bemærkes at den studerendes forhold angående løn under skoleophold eller dagpengeret i forbindelse med skoleopholdene skal afklares af den studerende selv i samarbejde med dennes arbejdsgiver. Der henvises i øvrigt til HRU for nærmere uddybning af uddannelsen indhold samt adgangskrav.

Sagsbehandlerens arbejde Reglerne for arbejdet i den offentlige sektor er ikke samlet i én lov, men fremgår af flere retskilder – både skrevne og uskrevne. Det kan derfor være svært at få et overblik over de retlige krav som stilles til det færdige produkt. I perioden fra 29. til 31. januar kan du tilmelde dig kurset Sagsbehandlerens Arbejde. Kurset henvender sig til alle der arbejder med sagsbehandling i det daglige. Du får den grundlæggende viden om de krav, der stilles til en god afgørelse i sagen, og på tilsvarende vis gennemgås reglerne i sagsbehandlings- og offentlighedsloven. Underviser er Jens Olsen, der har sit virke som kontorchef hos Folketingets Ombudsmand. Prisen afhænger af deltagerantallet. HRU betaler 75% af kursusudgiften for Centraladministrationens ansatte. Læs mere om kurset og priser på Nanuaraq’s kursusoversigt eller ved at kontakte HRU.

4


Trivselsundersøgelsen 2012 – uge 43 I uge 43 havde Centraladministrationen i Selvstyret besøg af en konsulent fra Ennova. Konsulentens opgave var at præsentere de overordnede resultater fra Trivselsundersøgelsen i Grønlands Selvstyre. Af Kattie Lundgaard Pedersen Departementschefkollegiet var de første, der fik præsenteret resultaterne fra Trivselsundersøgelsen 2012. Der var ikke sket de store forandringer i resultaterne for Selvstyrets Centraladministration sammenlignet med 2011 – de store ændringer var at se Departementerne imellem. Hvorfor arbejde med trivsel? Departementscheferne havde haft tid til at læse rapporterne inden præsentatioOrganisationen kan opnå en lang nen, så resultaterne kom ikke som en overraskelse. række fordele ved at arbejde Konsulentens præsentation spejlede de udfordringer, som Selvstyret står over for. med trivsel: Undervejs var der en konstruktiv dialog Departementscheferne imellem, de var • Større arbejdsglæde enige langt hen ad vejen. •

Der skal gøres noget ved situationen: Arbejdsglæden i Grønlands Selvstyre • Mindre sygefravær skal øges! • Bedre samarbejde og tillid

Mødet sluttede med, at Departementscheferne tog en fælles beslutning om, at alle ledere, i forbindelse med den lokale opfølgning, skal:

• Bedre fastholdelse • Øget effektivitet og produktivitet

• Diskutere deres rapport med nærmeste leder • Præsentere resultaterne for medarbejderne, inklusiv APV, og have en dialog om resultaterne

• Bedre kvalitet • Bedre service

• Igangsætte aktiviteter, der skal øge trivslen i afdelingen. Aktiviteterne skal Når man trives på sit job, oplever man tilfredshed og arbejdsglædokumenteres i RAP (et elektronisk værktøj) de. • Følge op på de igangsatte aktiviteter Når man er glad på arbejdet, er • Følge op på sine ledere (såfremt man har ledere under sig) man også glad, når man er hjemme.

Lederstormøde i forsamlingshuset Lidt over 40 ledere mødte op for at høre, hvad konsulenten fra Ennova havde at sige om trivslen i Selvstyret. Mødet blev indledt af Søren Stach Nielsen, Direktør i Formandens Departement, som gav en kort præsentation af DC9’s beslutning vedrørende den lokale opfølgning og lederens ansvar. Konsulenten fra Ennova overtog herefter med en præsentation af resultaterne fra den overordnede rapport for Selvstyret. Steffen Ulrich-Lynge, Departementschef for Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, supplerede præsentationen med DC9’s planer i opfølgningsprocessen.

Medarbejderstormøderne Det første stormøde for medarbejdere blev afholdt d. 25. oktober. Der mødte lidt over 60 forventningsfulde medarbejdere op til dagens arrangement. Mødet blev indledt af Ann Birkekær Kjeldsen, Departementschef i Departementet for Sundhed, som undervejs supplerede med Departementschefgruppens holdninger til de mange spørgsmål, der blev stillet. Lise Lennert Olsen, Departementschef i Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, deltog desuden til mødet. Ligesom ved første møde var der til det andet medarbejderstormøde fredag d. 26. oktober et fremmøde på lidt over 60 forventningsfulde medarbejdere. Mødet blev indledt af Mikael Kristensen, Departementschef i Departementet for Uddannelse og Forskning, som sammen med Jan Lynge-Pedersen, Departementschef i Departementet for Finanser, supplerede konsulenten, når der blev stillet spørgsmål fra mødedeltagerne. Fælles for begge møder var, at der var en god stemning, og det var tydeligt, at trivslen i Selvstyret havde medarbejdernes fulde interesse. Der blev stillet mange spørgsmål, og spørgsmålene afspejlede dels og understøttede ligeledes de resultater og de udfordringer, der blev præsenteret til møderne. 5


Trivsel i Selvstyrets centraladministration Hver måned vil der være en artikel eller en god historie omkring trivsel og arbejdsglæde i Selvstyrets Centraladministration. Vi vil gerne høre jeres/din historie: • Hvad har I gjort med resultaterne fra Trivselsundersøgelsen? • Hvordan arbejder I med trivsel i jeres enhed? • Har du/I en god historie i forbindelse med trivsel og arbejdsglæde? • Hvorfor er arbejdsglæde vigtig for dig? Kontakt HRU på hru@nanoq.gl. I dette nummer handler det om, hvordan Styrelseschef i Økonomi- og personalestyrelsen, Lars Dencker, har valgt at arbejde med resultaterne fra Trivselsundersøgelsen 2012.

Trivsel og målsætninger er på dagsordenen i Økonomi- og Personalestyrelsen Trivsel i Økonomi- og Personalestyrelsen er blevet kortlagt og præsenteret for samtlige medarbejdere, og trivsel er blevet sat ind i en større sammenhæng og går nu hånd i hånd med de overordnede målsætninger i Økonomi- og Personalestyrelsen. Af Kattie Lundgaard Pedersen Lars Dencker har brugt Trivselsundersøgelsens resultater til at få en bredere erkendelse og et yderligere perspektiv af, hvordan det er, at være ansat i Økonomi- og Personalestyrelsen. Lars Dencker: ”Arbejdet med trivsel går hånd i hånd med de overordnede målsætninger for Økonomi- og Personalestyrelsen.”

Ansatte i Økonomi- og Personalestyrelsen kan mærke, at trivsel og målsætninger er på dagsordenen på deres arbejdsplads. Medarbejdere som ledere har, sammen og hver for sig, været til møder hvor trivsel og målsætninger i bogstaveligste forstand har været på dagsordenen.

Lars Dencker forklarer, hvordan trivsel hænger sammen med de overordnede målsætninger for Økonomi- og Personalestyrelsen: -”Trivsel er arbejdsglæde og motivation. Parametre som er væsentlige i en effektiv arbejdsplads. Èn af målsætningerne i Økonomi- og Personalestyrelsen handler om effektivitet. En anden målsætning handler om tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere. Trivsel går derfor hånd i hånd med de overordnede målsætninger i Økonomi- og Personalestyrelsen.” Lars Dencker valgte derfor, at lægge præsentationen af resultaterne fra Trivselsundersøgelsen 2012 i Økonomi - og Personalestyrelsen sammen med målsætningerne i Økonomi- og Personalestyrelsen. Medarbejderstormøde i Katuaq Alle medarbejdere blev onsdag d. 7. november indkaldt til et medarbejdermøde i Katuaq af Styrelseschef Lars Dencker. Der var afsat to timer til mødet, og der var sørget for frugt, the og kaffe. Formålet med mødet var at give alle medarbejdere en præsentation af Trivselsundersøgelsens resultater for Økonomi - og Personalestyrelsen, samt en præsentation af den overordnede målsætning for Økonomi- og Personalestyrelse. Mødet blev indledt af Jan Lynge-Pedersen, Departementschef for Finanser, som kort fortalte om, hvad Trivselsundersøgelsens resultater betød for ham selv og for Selvstyret.

Kontorchef i Overenskomstkontoret, André Guttesen, om processen i Økonomi- og Personalestyrelsen: ”Jeg synes, at det har været en god proces. Lars havde en god præsentation til mødet med ledere, og der er blevet skabt fokus på det, der skaber god trivsel – ligesom vi har fokus på det, der skaber dårlig trivsel. Lars Dencker er sparringspartner igennem hele forløbet, og det udviser engagement. Det er godt, fordi det skaber god trivsel i sig selv ved, at der skabes en god tone og en god atmosfære.”

6


Lars Dencker indviede medarbejderne i de tanker, han havde gjort sig omkring de tiltag, der skal igangsættes med afsæt i undersøgelsen og den overordnede målsætning. Medarbejderne gik hjem med et overordnet mål for Økonomi- og Personalestyrelsen, som skal skabe rammerne for det videre arbejde med trivsel og arbejdsglæde i Styrelsen. Ledermøde(r) Efterfølgende har Styrelseschefen og afdelingschefer i Økonomi- og Personalestyrelsen været til møde, hvor de har drøftet Trivselsundersøgelsen og Styrelsens målsætning, samt hvordan det udmøntes i praksis. De blev enige om rammerne for den videre proces med arbejdet med målsætninger og trivsel i Økonomi- og Personalestyrelsen. Umiddelbart efter blev alle kontorchefer og afdelingschefer indkaldt til et møde, hvor Lars Dencker orienterede omkring det, der var blevet drøftet ved mødet med afdelingscheferne. Der blev snakket om de udfordringer, der kan være ved det videre arbejde med trivsel og målsætninger. Derudover blev det tydeliggjort, at ledere har et ansvar for at arbejde med målsætninger og trivsel. Lederne fik ligeledes præsenteret en tidsplan for den proces, der nu er igangsat i Økonomi- og Personalestyrelsen. Næste skridt… Næste skridt er, at afdelingscheferne skal præsentere resultaterne for alle deres medarbejdere. Herefter skal de enkelte kontorer finde ud af, hvilke tiltag der giver mening for dem, at arbejde med. Økonomi- og Personalestyrelsens mål skaber rammerne for arbejdet med trivsel og arbejdsglæde. Nøgleordene er effektivitet, tilfredse ”kunder” og tilfredse medarbejdere. Økonomi- og Personalestyrelsen er gået en ny og spændende tid i møde… Trivselsundersøgelsen som ledelsesværkstøj Lars Dencker synes, at Trivselsundersøgelsen er et godt og overskueligt redskab, som anbefaler nogle konkrete områder, man som leder og medarbejder kan arbejde med. - ”Resultaterne er en synliggørelse af nogle forhold, man ikke lægger mærke til, til dagligt. Når der er så mange, der deltager i undersøgelsen, så tror jeg på resultaterne. Resultaterne giver derfor værdi for organisationen at arbejde med.”

7


Julekalender 2012 I hele december måned, frem til juleaften, vil du hver arbejdsdag kunne åbne en låge på Nanuaraq’s forside til årets Julekalender. Af Gitte Alkestrup Stumpe Olsen, HRU I år handler julekalenderen om de nisserier, som udfolder sig i ”Det gamle hotel Grønland” – i dag kendt som Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA). Der vil hver dag blive trukket lod om lækre præmier til den søde og sunde tand. Hver fredag vil der yderligere være lodtrækning om to flotte julekurve, og som afslutning på julekalenderen vil der også blive uddelt flotte præmier. Vi opfordrer dig derfor til at tage del i juleglæden med os og sende dit bud på dagens spørgsmål til julekalender@nanoq.gl. Du kan læse mere om julekalenderen 2012 på Nanuaraq, - bare følg linket ind fra forsiden.

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra alle medarbejderne i ASA og IT- sekretariatet

13 af de i alt 19 ansatte i Lønkontoret

8


Introkursus – Har DU husket, at oplyse din nye medarbejder omkring dette tilbud?

Af: Mette Marie Stig-Jørgensen - HRU

HRU vil gerne opfordre alle ledere til at fortælle deres nye medarbejdere/kollegaer, at Grønlands Selvstyre holder introkurser for nyansatte i Selvstyret. Kurset afholdes både i Danmark og i Nuuk, stort set hver måned, med nogle få afvigelser. Tilmelding igennem nanuaraq. På kurset får man som ny medarbejder, et indblik i hvad Grønlands Selvstyre er for en størrelse, man får sat ansigter på nogle personer fra forskellige afdelinger og ikke mindst, ser man andre nystartede. Det er en enestående mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål og starte et netværk op på kryds af afdelinger. Har du en ny medarbejder i din afdeling, så husk at næste introkursus kører i Nuuk d. 11. januar 2013.

9

V E L K O M M E N


Den Professionelle Coachuddannelse – Styrk dit lederpotentiale

Som et iniav l at styrke vores ledere i Grønlands Selvstyre, udbydes ”Den Professionelle Coachuddannelse”. Du har her muligheden for at uddanne dig l professionel coach og arbejde målre1et med din ledelse og kommunikaon.

Af: Mette Marie Stig-Jørgensen - HRU Vi har ni pladser på uddannelsen. En forudsætning for deltagelse i uddannelsen er, at du kan være til stede på alle tre moduler, ligesom der ligger et stykke arbejde mellem modulerne.

Modul 1 Dig selv som coach – Mestring af kommunikation D. 14-17. januar kl. 08.30-17.00

Modul 2 Find din indre drivkraft og skab din egen fremtid – Arbejde med kommunikation og forventninger. D. 12-15. februar kl. 08.30-17.00

Modul 3 Evnen til målrettet brug af motivationsskabende kommunikation og indre styring. D. 12-15. marts kl. 08.30-17.00

Uddannelsen er et pilotprojekt, og derfor har vi en hel ekstraordinær mulighed for at udbyde uddannelsen gratis. Til gengæld skal du som deltager, være indstillet på at bidrage til en efterfølgende evaluering af forløbet, ligesom du skal være villig til at investere tid og ressourcer for at få det bedste udbytte af forløbet. Senest to uger inden uddannelsen starter, gennemgår vi de indkomne ansøgninger til uddannelsen, og ud fra en organisatorisk betragtning, sammensætter vi deltagerne til uddannelsen.

Læs mere om selve uddannelsen på nanuaraq. 10


Kursusoversigt Kursus

Dato

Plads

Introkursus i Nuuk – for nye medarbejdere

d. 11. januar 2013

Åben for lmelding

Den professionelle coachuddannelse – Styrk dit lederpotenale

Modul 1: Uge 3, 2013 Modul 2: Uge 7, 2013 Modul 3: Uge 11, 2013

Åben for lmelding

Cerficeret forhandler

Modul 1: d. 17. og 18. januar 2013 Modul 2: d. 21. og 22. januar 2013 Modul 3: d. 14. og 15. februar 2013 Modul 4: d. 18. og 19. februar 2013

Åben for lmelding

Eksamen: d.5. og 6. marts 2013 Aqutsisoq

d. 29. januar 2013

Åben for lmelding

Sagsbehandlerens arbejde

d. 29-31. januar 2013

Åben for lmelding

Følg løbende med i Selvstyrets lbud af kurser på nanoq.gl

11


Vellykket Jobmesse 2012 2012 blev endnu et år med en veloverstået jobmesse i Danmark for grønlandske studerende og øvrige interesserede. Koordinatoren bag foretagende, HRU afdelingen, ser derfor med stor tilfredshed tilbage på begivenheden og vil gerne indvie jer heri. Af Kamilla Koldbro Fuglsang, HRU Lørdag d. 17. november blev årets jobmesse afholdt i København, hvor 90 grønlandske studerende havde meldt deres ankomst. Dette var primært studerende fra København, ligesom en arrangeret bus transporterede studerende til messen fra Odense. I Århus blev jobmessen afholdt d. 18. november, hvor 118 studerende fra Århus og Aalborg var tilmeldt.

12


Ved siden af de studerendes deltagelse var et stort fremmøde af øvrige interesserede, hvilket medførte, at Selvstyret, ligesom de øvrige 15 deltagende virksomheder fra Grønland, oplevede stor aktivitet ved deres stande. Foruden de mange spændende virksomhedsstande havde de besøgende mulighed for at opleve et yderst vellykket eksperiment mellem musikeren Intalik Jalal Milne og tegneren Nuka Godtfredsen. De to kunstnere udførte i samarbejde et happening, hvor Nuka Godtfredsen tegnede en historie til Intaliks musik, hvilket satte en god stemning i messelokalet. I foredragssalen ved siden af messelokalet havde de besøgene dagen lang mulighed for at høre spændende foredrag, der var proklameret på messeprogrammet. Som forrige år sluttede messedagene med præmieudtrækninger, hvor de studerende havde mulighed for at vinde spændende præmiere fra de deltagende virksomheder. Hele messen forløb planmæssigt, stemningen var god både blandt virksomheder og studerende, hvilket har skabt de bedste forudsætninger for jobmessen 2013.

13


Kære Medlemmer af ALLU Julen nærmer sig med hasge skridt og vi er ved at runde endnu et godt år af i ALLU.

Tak I den forbindelse vil vi gerne beny1e lejligheden l at sige en stor tak l alle de medlemmer der har taget iniav l at stå for et arrangement i løbet af året. I har været med l at gøre ALLU l en akv og velfungerende personaleforening. Ligeledes en stor tak l alle de akve medlemmer vi har set l arrangementerne i løbet af året. Det har været dejligt at se den store interesse for de forskellige arrangementer. Der har været alt lige fra et utal af biografarrangementer, flere rigg gode koncerter, teaterforesllinger, besøg på Mary Arcca, chokoladesmagning, iglobygning og ikke mindst et forrygende show med Jan Gintberg.

Akvt år 2012 Det har været et meget akvt år og det er bestyrelsens håb at vi kan fortsæ1e med at være det og blive ved med at være kreave, så vi kan nå ud l alle vores medlemmer i foreningen. Derfor er det også meget viggt, at du som medlem tager iniav eller gør os opmærksomme på dine gode idéer.

Rabata,aler Vi har ligeledes fået meget posive lbagemeldinger fra flere af de virksomheder, som vi har rabatordninger med, og får oplyst at i faksk bruger disse fordele. Det kan vi jo kun glæde os over at høre, da det er med l at give os endnu flere muligheder for at opnå yderligere og bedre raba1er rundt omkring.

Logo 2012 blev også året hvor ALLU endelig fik sit eget logo. Vi i bestyrelsen er rigg glade for de1e, da det er rart at have noget genkendeligt for foreningen. Vi arbejder på nogle muligheder for, hvordan vi kan bruge de1e logo endnu mere, så også I, vores medlemmer, får endnu større glæde af det.

Vi ønsker alle medlemmer af ALLU en rigg glædelig jul samt et godt nytår! 14


ALLU adventshyggede i Katuaq Første søndag i advent bød på en alsidig musikalsk oplevelse i Hans Lynge Salen i Katuaq. ALLU beny1ede sig af muligheden og inviterede 130 medlemmer og nærmeste familie indenfor. Opvarmning Som en lille opvarmning bød ALLU på lune æbleskiver og gløgg og kakao l de yngste, hvilket var meget populært. Det var en hyggelig måde at lbringe en god søndag eEermiddag, denne 1. søndag i advent. Programmet Musikalsk bød eEermiddagen på de tre kor NIPE, KNR Pigekor og KNR børnekor, der leverede en rigg flot præstaon. Med sin tværfløjte spillede Arnannguaq Gerstrøm ligeledes et par rigg flo1e komposioner fyldt med stemning. Mezzosopranen, Ida Heinrich og tenor, Josef Josefsen, sang hver et nummer. Især sidstnævnte sang så rent og klart, at det var lige l at få gåsehud af. Værterne for eEermiddagens koncert var Nina Kreutzmann Jørgensen og Malik Hegelund Olsen, der ligeledes optrådte med et nummer. Begge ledte de, på bedste vis, musikerne gennem programmet, så der var et godt naturligt flow i koncerten. Julestemning Var julestemningen ikke på plads før koncerten kom den det bestemt under koncerten, der var en rigg hyggelig og god oplevelse. Tradion Tak for stor opbakning l de1e arrangement, som vi håber på måske kan blive en tradion i ALLU.

15


Spændende rejser som informationsmedarbejderen var med til

Rio+20 i Rio De Janeiro juni måned Som informationsmedarbejder i Selvstyrets Informationskontor har jeg været med på en del spændende rejser i forbindelse med mit arbejde i år. Jeg vil her fortælle lidt om de to steder, som jeg synes har været de mest spændende.

Af Else Olsvig, Tusagassiivik I løbet af foråret hørte vi, at to af vores Medlemmer af Naalakkersuisut; Maliina Abelsen og Palle Christiansen skulle rejse til Brasilien i Sydamerika for at deltage i FN´s internationale topmøde om Bæredygtighed og Fattigdomsbekæmpelse. Jeg havde ikke regnet med at skulle rejse med, men fik chancen da man besluttede at have en informationsmedarbejder med på denne rejse. Den store konference skulle ske i en af Brasiliens største byer, Rio De Janeiro. Så jeg tog af sted sammen med resten af den grønlandske delegation, og efter utrolig mange udmattende timers flyvning landede i Rio De Janeiro, hvor ikke mindre end 45.000 andre konferencedeltagere også var ankommet. Jeg havde set billeder af den smukke Rio De Janeiro, hvor der bor mere end 12 mio. indbyggere. Pludselig at befinde sig i byen var mere end imponerende lige fra starten. I det byområde, hvor konferencen skulle foregå, var der opsat seks enorme telte på størrelse med store fodboldbaner. De var så enorme og havde så mange små kontorer og korridorer, at man i starten skulle bruge landkort for at finde frem til de steder hvor møderne, selve konferencen og vore kontorer lå. Men til sidst blev vi så stedkendt, at vi bare gik efter hukommelsen. Jeg ved ikke, hvor mange kilometer vi gik om dagen i disse telte, men det var mange. Vi ved, at Rio De Janeiro er en af de smukkeste millionbyer i verden. Og det fik vi også sandelig bekræftet, mens vi var der. Men det var meget varmt, meget fugtigt og selvfølgelig var der meget larm fra millioner af mennesker, millioner af biler og andre køretøj, kæmpe høje bygninger der tårnede sig mod himlen side om side, udsynet til bjergskråninger som var fyldt med Favellas; områder hvor millioner af fattige har bygget en masse små hytter side om side. Nye dufte og lugte, og ikke mindst lyde af et anderledes sprog og levende sambamusik fra gaderne, og så selvfølgelig de smukke verdensberømte strande. Cobacabana og Ipanema og de andre. Rio sover aldrig. Når man kom fra lille, stille og fredelige Nuuk, så var det første nætter nærmest tortur. Man bliver mere og mere vågen på grund af larmen udenfor og varmen og fugtigheden. Men efter de første dage var jeg så træt, at jeg nærmest bare faldt i søvn fra det hele efter meget lange dage på konferencecenteret, og de meget lange køreture mellem vores hotel og konferencecenteret. Det var sådan, at vi ankom, og uden at falde lidt til ro og komme lidt over jetlaget, startede lige på og hårdt med konferencen. Men da vi alle var fyldt med energi, kom vi hurtigt ud på skinnerne og så kørte det ellers derudad. Når vi tidligt hver morgen blev kørt fra vores hotel til konferencecenteret, som lå i den anden ende af byen, kørte vi forbi alle disse fantastiske seværdigheder vi kun havde drømt om. Det gav sådan en glæde og energi at starte en morgen på denne måde. Det tog mere end to timer at blive kørt frem og tilbage hver dag. Der var hele tiden meget 16


trafik. især i myldretiden. Vi skulle jo også have noget at spise, før vi gik til ro., og der var hyggelige spisekroer, opsat side om side, hvor kroværterne nærmest slåsede om at byde gæsterne til bords nede ved Cobacabana, hvilket var også en oplevelse for sig. Og så var der Christo. Den enorme Christos statue oppe på toppen af bjerget Corcovadu. Fra toppen af vores hotel havde vi frit udsyn til ham. Alene det at kunne betragte Christo, der med sine udstrakte arme stod og kiggede ned til os, var utroligt. En dag, hvor vi havde allermest travlt var der en lokal, som sagde til os: ”Hvis du har været i Rio De Janeiro, men ikke har været oppe og røre ved Christo, så har du ikke været i Rio!” Den sad. Og vi kiggede frem og tilbage på kalenderen, men den var fyldt. Men så skete det, som jeg nærmest vil kalde et mirakel, at vi fik fri en formiddag og alligevel kunne komme op og hilse på Christo. Så vi gik op til ham. Selve udsigten fra toppen af Corcovadu er ubeskrivelig. Og det at stå foran den enorme statue var rørende - også selvom man måske er ikke er særligt religiøs. Jeg lagde især mærke til, at vi var mange forskellige nationaliteter deroppe, og enhver, som nåede op foran statuen, blev meget glad, og nogle græd en lille glædeståre og nærmest gav kram til alle. Den fantastiske udsigt til alle sider, alle de forskellige mennesker, smilende og glade og selve det at står foran Christo var en rørende oplevelse for mig. Imens vi var i Rio, skulle Maliina Abelsen i forbindelse med konferencen deltage i en workshop omkring bæredygtighed og fattigdomsbekæmpelse. Workshoppen skulle ske inde i en urskov, som ligger udenfor Rio, og jeg fulgte med på denne tur. Stedet hedder Pedra Branca, og der bor et oprindeligt folk, som lever som bønder. Jeg føler meget taknemlig at kunne få mulighed for at møde dette folk og opleve deres naturlige omgivelse og levemåde. Pedra Branca´s urskov er enorm og meget tæt. Og meget varm. Og meget fugtig. Vores venlige og gæstfrie værter viste os urskoven. Jeg oplevede selve klimaet inde i urskoven meget anderledes, end det noget jeg nogensinde har oplevet. Efter ankomsten og introduktion gik turen ind i skoven. Vi gik og gik imellem alle de forunderlige træer og buske, som var fyldt med en masse forskellige urskovsinsekter og blomster. Som grønlænder er man ikke vant til så mange og så store insekter, så dem var vi ikke så glad for at møde. Men nogle er imponerende smukke og farverige. Jeg bemærke, at selvom vi gik op ad en lang skråning for at nå en top og gå ned igen gennem en smal sti, og selvom vi gik i højt tempo, så fik jeg ikke åndenød. Jeg kunne gå hurtigt, og jeg kom op og op, uden at mærke higende åndenød og tørke i halsen. Det var simpelthen fordi det var så fugtigt. Det var en anderledes oplevelse end de grønlandske fjelde. Så nåede vi frem til deres landsby. Hyggelige, varme og venlige mennesker. Vi fik lov at lave mad med dem. Mad mest bestående af forskellige rodfrugter, planter og grøntsager, som vi aldrig havde set eller smagt før. Og de smagte godt. Jeg mener rigtig godt, og anderledes. De lokale fortalte om deres grøntsager, om hvordan de planter dem, bruger dem og hvor meget urskoven og disse planter betyder for deres eksistens. Deres beretning om livet i urskoven var rørende og berigende for mig. Hele turen til Rio var det værd for sådan en som mig. Jeg fik lært, hvordan jeg skal arbejde, når jeg får opgaver som denne. Jeg fik lært, hvor svært det kan være at være i et land, hvor de tekniske muligheder og betingelser er begrænsede og meget langsomme. At man er nødt til at vente i flere timer for at få sendt en lydfil til den anden siden af kloden. At arbejde med tre sprog på en gang, hvor ordvalget er på et meget højt og komplekst niveau. At arbejde- og flytte rundt i kæmpearealer med tusinde af mennesker, der har travlt. 17


Konferencen i Rio handlede om Jordens fremtid, om vi menneskers fremtid. Jeg fulgte med i de meget vigtige forhandlinger, om hvordan vi skal bære os ad med at leve på jorden i fremtiden. Det at få lov til at følge med på tæt hold, og være der hvor tingene sker, var meget berigende. Min viden, min lille verden og mit syn på livet blev lidt større. Hver mødedag endte med fornyet energi trods den fysiske træthed, som skyldtes for lidt søvn og meget lange dage på centeret med fokus i det tredje sprog, engelsk, på højt niveau. Også de lange køreturer tilbage, og at jeg nogle gange var for træt til at spise den meget sene aftensmad. At bruge det meste af natten til at prøve at sende lydfiler og artikler, fordi internettet er en smule hurtigere om natten. Det var en oplevelse. På den anden side er jeg meget glad for og stolt over at kunne se de unge grønlandske politikere klare sig og markere sig så flot og være meget fremme i den internationale politiske arena på topniveau. De var meget fremme med skoene, utrættelige og holdt sig ikke tilbage, især ikke når det gjaldt Grønlands interesse. Man bliver så stolt og glad at sidde og lytte og se at de klarer opgaverne så godt for vores land.

Nordisk Råds Session i Helsingfors i oktober I udgangen af oktober fik jeg den glædelige og spændende opgave af Danmarkskontoret at følge med til de nordiske landes årlige konference, som denne gang fandt sted i Finlands hovedstad Helsingfors. I daglig tale Helsinki. Af Else Olsvig, Tusagassiivik Den grønlandske delegation til mødet bestod af medlemmer af Naalakkersuisut, medlemmer af Inatsisartut, embedsmænd og kulturaktører.

18


Der var op mod 100 deltagere i selve konferencen/sessionen fra hele norden, og ved siden af det, var der også arrangeret en del kulturelle aktiviteter. Jeg fulgte med, da emnerne i sessionen har stor betydning for Grønlands samarbejde med de andre nordiske lande, og det skal formidles videre til befolkningen. Vi fulgte selve debatten i sessionen og arrangerede debatter og fremlæggelser om aftenen. Min opgave var at få formidlet de emner som de grønlandske deltagere hver især havde interesse i på vegne af Grønland. Jeg bemærkede, at man hele tiden er på under sådan en session. Der var dog en smule hurtigere internetforbindelse, end der var i Rio, men dog ikke helt så hurtig som den i Danmark og hjemme i Grønland. Det tog også langtid at prøve at sende lydfiler derfra, og det gik også ud over søvnen. Det er noget andet at vide noget om de nordiske forhold fra afstand og at have læst om dem, og derfor giver det mening at deltage i sådan et session, hvor alle andre nordiske lande er repræsenteret og hver især bidrager med udsagn og forhold fra deres respektive lande. Det er noget andet at møde dem og snakke med dem, og det giver meget mere end bare at læse om det. Sessionen i Helsinki gav mig indblik i, hvad der foregår under disse Nordiske Sessioner. Hvordan de er tilrettelagt, hvordan de udføres, og hvad man få ud af dem. Hvordan arbejdet om nordiske landes samarbejde deles mellem landende, og hvilken rolle Grønland har mellem de andre nordiske lande. Især de seneste år, hvor der er meget debat omkring klimaændring og råstofferne i Grønland. Under sessionen var mine opgaver mere eller mindre det samme som under Rio+20, og alligevel anderledes, fordi der var mere tryk på og sessionen var kortere end topmødet i Rio. Debatten i plenum, udvalgsmøder og møder mellem landene foregik side om side, så det var svært at følge med i det hele. Så var det at prioritere, og det var ikke nemt da alle emnerne var lige spændende. Der var ikke ret meget fritid. Det få timer jeg havde af fritid, brugte jeg på at løbe op til den verdensberømte finske Kirke af Sten. Og den var imponerende lavet. Kirken ligger inde i en klippe, som var udhulet i cirkelform. Atmosfæren var derfor lidt anderledes end andre of mere almindelige kirker man har set. Man er i en stenhule, men dog en kirke, som havde alle kirkens symboler. Næsten alle materiale var enten af sten, jern, kobber, eller træ. Selve loftet er lavet af en kæmpestor tallerkenformet kobbertag, løftet et par meter fra loftkanten med gitter og glas, så lyset udefra sivede ind på en flot arkitektonisk måde. Da jeg gik ind til kirken, gik jeg ind sammen med en flok larmende kinesiske turister, som på den mest respektløse måde kravlede rundt alle vegne, selv i alteret, og tog billeder derfra, mens vi kristne kiggede forundret på dem. Der befandt sig også andre nationaliteter som amerikanere, andre østerlændinge og andre hvis sprog jeg ikke kunne genkende sammen med os andre. Jeg vil sige, at jeg har lært en del af at deltage og følge med til disse to internationale konferencer. Mine opgaver som formidler var i bund og grund de samme, men dog forskelligt udført i forskellige omgivelser. Arbejdsbetingelser og omgivelser var klart anderledes. Jeg vil sige at min horisont og erfaringer er blevet markant udvidet i dette år på grund af deltagelse i forskellige møder og konferencer udenfor Nuuk, med Rio og Helsinki som højdepunkter.

19


Infrastrukturkontoret på istjeneste DMI’s Istjeneste i Narsarsuaq har siden grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis i 1959 kortlagt isdannelsen i grønlandske farvande. Fra Kap Farvel i syd til den 62. breddegrad i nord har skibe således kunne få opdateret information om isdannelse til stor hjælp for deres sejllads. Men stigende trafik og ændrede sejlladsmønstre medfører et behov for viden om, hvilke ydelser der efterspørges nu og i fremtiden. Af Martin Petersen, IAAN Den 30. januar 1959 forliste grønlandsskibet Hans Hedtoft med det resultat, at alle skibets 95 passagerer omkom. Årsagen til forliset var angiveligt, at skibet stødte på et isbjerg. I lyset af katastrofen var der behov for et større beredskab, hvis vintersejllads mellem Danmark og Grønland skulle forsætte. Derfor blev Istjenesten oprettet med formål at kortlægge isdannelsen i Grønlandske farvande, så lignende skibsforIAAN indgår i en arbejdsgruppe, hvis formål lis kunne undgås i fremtiden. Fysisk blev istjenesten placeret i Narer at udarbejde en rapport om nuværende sarsuaq, da Hans Hedtoft forliste her ud for. og fremtidige behov for Istjenestens ydelI vore dage foretages overvågningen udenskærs via satellit, mens ser. Rapporten skal fungere som beslutden tilsvarende overvågning af indenskærsruter foregår via helikopningsgrundlag for en eventuel tilpasning af ter. Da det er over 50 år siden, at Istjenesten blev etableret, er der istjenestens ydelser fremover. Efter planen behov for at vurdere, om Istjenestens ydelser er tidssvarende. Til skal rapporten om istjenesten være færdig i det formål indgår Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik 1. kvartal 2013. (IAAN) i en arbejdsgruppe, der har til opgave at undersøge nuvæArbejdsgruppen består af repræsentanter rende og fremtidige behov for Istjenestens ydelser. Derudover skal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet arbejdsgruppen bl.a. komme med en række anbefalinger til brug af nye teknologier, en vurdering af hvorvidt brugerfinansiering på visse (formand), DMI, Forsvarsministeriet/ Forsvarskommandoen, Erhvervs- og typer af isdata kan komme på tale samt afklare spørgsmålet om, Vækstministeriet/Søfartsstyrelsen, Udenhvorvidt der er et tilstrækkeligt behov for at udvide den satellitbaserigsministeriet, Finansministeriet og Grønrede iskortlægning. lands Selvstyre. Repræsentanter fra arbejdsgruppen besøgte i november Istjenesten, der har til huse på flyvepladsen i Narsarsuaq. Formålet var at få kendskab til Istjenestens daglige arbejde med isovervågning og udbredelse af informationer om isdannelse. I forbindelse med besøget var deltagerne bl.a. på isrekognoscering i fjordene omkring Narsarsuaq med Istjenestens helikopter. Turen måtte desværre afkortes, da sigtbarheden var for lav til, at der kunne skabes fuldstændigt overblik over isdannelsen i fjordsystemerne. Herefter gik turen til Nuuk, hvor repræsentanter fra arbejdsgruppen afholdt et møde med grønlandske brugere af istjenesten. Fra venstre mod højre er det Peter Thorsen, Nicolai Kliem (DMI), Rikke Thorning, Tania Dyck-Madsen, Henrik Stub (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Mads Byrialsen og Martin Petersen (IAAN, Grønlands Selvstyre).

20


Lys Lys er energi og liv, og her midt i den mørke tid er det relevant at se på, hvordan vi udnytter lyset, der hvor vi tilbringer alle døgnets lyse timer – nemlig på arbejdet.

Af Janne Stenstrop, Tusagassiivik Dagslyset har en positiv virkning på vores humør og immunforsvar, og uden det risikerer vi at blive triste og sløve. Vi risikerer også at ødelægge vores øjne og at få hovedpine, hvis ikke vi har lys nok til vores arbejde. Derfor er det nødvendigt at supplere det naturlige dagslys med elektrisk lys, for eksempel når solen kun er fremme nogle timer midt på dagen, eller når man ikke lige har fået vinduespladsen på kontoret. Og selv når solen skinner, er det nødvendigt at tænke over lyset. Direkte sollys der spejler sig i computerskærme og blanke flader, kan være meget generende. Her kan afskærmning af vinduet være en løsning, men problemet kan også afhjælpes ved at placere arbejdsbordene, så synsretningen er parallel med vinduerne. Den mest optimale måde at indrette arbejdspladserne i et kontor er, så lyset kommer ind fra venstre ved højrehåndede personer og fra højre hos venstrehåndede. Derudover kan det være nødvendigt at have elektrisk lys ved arbejdspladsen, såkaldt punktbelysning, og her er det vigtigt at der ikke er for stor kontrast mellem lyset ved arbejdspladsen og lyset i resten af rummet, da det er for anstrengende for øjnene. For kraftigt lys kan dog også være generende, især hvis det medfører reflekser og spejlinger. Det er vigtigt, at der er en god balance mellem blødt diffust lys i rummet og skarpt, koncentreret punktbelysning ved arbejdspladsen. Selvom man ikke tænker over det, kan eksempelvis et blankt tastatur, der giver bare en smule genskind fra en skrivebordslampe, være nok til at anstrenge øjnene. Hvis du lider af træthed eller hovedpine, bør du måske derfor se på, om der er noget på dit skrivebord, der reflekterer lyset på en uheldig måde. Læs mere om lys på arbejdspladsen i BAR FOKA’s rapport Arbejdsmiljø i åbne kontorer – forskningens bud på problemer og løsninger, samt på www.indeklimaportalen.dk og www.arbejdsmiljoeweb.dk.

Tusagassiivik besøger Toldfunktionen I denne udgave af Tusarfik besøger vi Toldfunktionen. Toldfunktionen er en travl enhed, der har med alt hvad der handler om afgifter i dagligvarer og andet som ikke direkte berører vores dagligdag samt toldfrie varer i hele Grønland. Vi mødte Toldernes Teamleder Uvdloriánguaq Hansen, der trods travlhed bød på kaffe og fortæller os om sit arbejde. Af Else Olsvig, Tusagassiivik 3.december, det er koldt udenfor. Mens det endnu er lidt lyst, tager vi overfrakken på og begiver os ud i sneen for at besøge et bestemt kontor i Selvstyret. Gågaden er fyldt med mennesker, der i langsomt tempo bevæger sig hjemad med deres fyldte plastikposer. I butikkerne myldrer det også med mennesker, som er godt i gang med at fylde deres indkøbskurv med brunkager, sukker, julegodter, steg og alle de varer som vi forbinder juleglæden med. Og når vi betaler ved kasse 1, giver vi alle en god ekstra skilling til Landskassen i form afgifter. Men hvad er afgifter for noget? Og hvad gør det egentlig godt for? For at finde svar på disse spørgsmål tager vi julegodteplastikposerne og tager en smutvej hen til Selvstyrets Toldkontor, hvor Teamleder Uvdloriánguaq Hansen sidder og er klar til at fortælle om de afgifter, som vi alle betaler, når vi køber sukker, slik, cigaretter, sodavand, alkohol og mange andre ting.

21


Hvad arbejder I med til daglig? - Vi sidder i selve Skattedirektoratets Hovedkontor, og vores daglige arbejde består i kontrol af de afgiftssatte varer, som indføres Til Grønland og sælges som dagligvarer. Når vi ankommer med fly, bliver vi også undersøgt af tolderne. Arbejder I sammen med dem? - Det er rigtigt, skattedirektoratet har en særaftale med Mittarfeqarfiit, politiet og Tele Post om toldkontrol af de varer, som passagerne fører ind. De udfører toldkontrol for os, især de steder hvor vi ikke kan være til stede. Du sagde også noget om afgifter i de varer, som vi køber til daglig? - Vi fører kontrol med de afgiftsbelagte dagligvarer som indføres til Grønland. Det vil sige, det er vores enhed som afkræver afgiftsbetaling, fordi en del dagligvarer er afgiftsbelagte som følge af Selvstyrets bekendtgørelse om indførsel af varer til Grønland. Når en afgiftsbelagt vare indføres til Grønland, skal der betales afgift. Kan du give et eksempel? - For eksempel skal vi betale afgift, når vi køber sukker, chokolade, slik, tobak og forskellige kødvarer. Og der er også lagt afgift på indførsel af forskellige drikkevarer, såsom sodavand og alkoholdige drikke. Alle disse dagligvarer er belagt med forskellige afgifter. Men når vi køber elektroniske varer såsom radio, cd afspiller, tv og dvd afspillere, så er de ikke afgiftsbelagte, fordi man i begyndelsen af 1990-erne besluttede at nedlægge afgiften for netop denne varegruppe. Og alle disse mange dagligvarer som vi køber; slik, sodavand, cigaretter, alkohol og kød, de mange andre må give en god klat penge til Landskassen? - Bestemt. Især hvis vi kigger på tobak og de alkoholdige drikke, og ikke mindst kødvarer og andre afgiftsbelagte dagligvarer giver godt til Landskassen. På årsbasis regner vi altid med at afgiftsbelægningen på disse dagligvarer giver omkring 250 mio. kr. til Landskassen. Hvad med de varer som ikke er afgiftsbelagte? - De varer som ikke er afgiftsbelagte er ikke med i listen over de afgiftsbelagte varer. Og så er der de afgiftsfrie varer som man kan købe i lufthavne. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget man kan indføre af de afgiftsfrie

22


varer til Grønland. Der er afgifter på sunde madvarer såsom kød fra udlandet og især lammekød, netop for at beskytte produktionen af det grønlandske lam. Der er ikke belagt afgift på sunde madvarer såsom grøntsager og diverse mælkeprodukter. Toldfunktionen i Grønland bliver ændret lidt efter nytår. - Vi har ellers indtil videre haft afdelinger i Ilulissat Sisimiut og Qaqortoq, men denne opgave bliver nu givet tilbage til Postkontorerne rundt på kysten. Vi begynder så, herfra centraladministrationen, at rejse rundt på kysten for at føre tilsyn med indførsel af varer. Under disse rejser giver vi vores samarbejdspartnere på kysten kurser i toldfunktionen. Alt indgående post fra udland bliver undersøgt i postkontorerne før det bliver afleveret hos modtageren. Vi arbejder også sammen med politiet i Grønland og udenfor Grønland, når det gælder indførsel af pakker og forsendelser fra udlandet til Grønland. De seneste år har vi bemærket, at nethandlen mellem Grønland og udlandet er stigende, dette forhold giver selvfølgelig ekstra arbejde i toldkontrollen. Men vores arbejde er kun baseret på de Grønlandske toldregler og ikke udenlandske toldregler. Toldfunktionen i Grønland skal udover at føre kontrol med indførsel af afgiftsbelagte dagligvarer også holde kontrol med handel af grønlandske fisk til udlandet og EU. Der er stor fiskerihandel med EU, og derfor skal vi som toldere sikre, at der er fuldstændig overensstemmelse med de papirer, som skal udfyldes i forbindelse med handelen og mængden af de fisk, som sælges videre til EU-lande. Vi fører også kontrol med eksempelvis indførsel af Canadiske rejer til Grønland, og skal videre til et EU-land, også selvom denne handel ikke har noget med os at gøre. Det sker også at man omgås med toldregler. - Det sker selvfølgelig, at man omgår toldregler. Det er dog ikke et stort problem i Grønland, men der findes enkelte, som vælger bevist eller måske ubevist ikke følger toldregler. Så får man en bøde. Hvis man ikke har fuldt reglerne med hensyn til tobaks- og alkoholdige varer og prøver at indføre dem til Grønland, så konfiskerer vi selvfølgelig varerne. Man kan kun indføre 200 cigaretter, men hvis man eksempelvis indfører 400 cigaretter, konfiskerer vi halvdelen og giver en bøde på 850 kr. Det er det dobbelte af de toldfrie varers pris. Grønland er et af de meget få lande, som har indført toldregler som begrænser hvor meget man må indfører af de toldfrie varer. I Danmark kan man indføre så mange toldfrie varer, som man vil, og hvis man nu har overskredet en mængdegrænse, skal man bare betale den afgift der skal til for at indføre varen. Det kan man ikke her. Udover tre ansatte i Toldfunktionen er der tre andre ansatte i Aalborg som fører tilsyn med varer, som indføres til Grønland via skibe. Hvordan bliver man toldkontrollør? - faktisk så har alle mulighed for at få arbejde indenfor Toldfunktionen, men betingelsen for at få arbejde i Toldfunktionen i Grønland er at man har en ren straffeattest.

Se listen over afgiftsbelagte varer på: www.aka.gl / vejledninger / om afgifter / grønlandske indførselsafgifter 23


Tiltrædelser i oktober og november

Tina Davidsen

Departement for Familie, Kultur, Kirke, og Ligestilling

Lea Birthe Mattaaq Mikiassen

Meeqqat Illuat

Mikael Vivendel

Departementet for Uddannelse og Forskning

Asbjørn Brandt

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Arnaq Grove

Ilisimatusarfik

Anita Belok Kaputu

GU-Qaqortoq

Noelle Simoud

Departementet for Boliger, Infratruktur og Trafik

Naja Olsen Lennert

Pinngortitaleriffik

Juaaka Lyberth

Tusagassiivik

Louise Wahlburgis Kyhl

Sanaartornermik Ilinniarfik

Tine Dahl Mortensen

Departementet for Finanser

Jens Kristian Møller

Inuili

Trine Friischman Pedersen

Departementet for Uddannelse og Forskning

Jesper Graubæk Andresen

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Kirstine Kreutzmann

Sanaartornermik Ilinniarfik

Christiane Flore Strikert

Skattestyrelsen

Martin Petersen

Departementet for Boliger, Infratruktur og Trafik

Tina Dam Rasmussen

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Carsten Petersen

Inerisaavik

Anna Petersen

Økonomi og - Personalestyrelsen (DcR)

Anda Møller

Inuili

Kaaleeraq Jørgensen

GU-Aasiaat

Søren Nielsen

Aaqa

Jens Pavia Lennert

Aja

Mira Jensen

GU-Nuuk

Peter Poulsen Paninguak´ Bendtsen Frederikke Markussen

Ilinniarfissuaq Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Perorsaanermik Ilinniarfik

Bodil Larsen

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Lars Peter Petersen

Nunatta Atuagaateqarfia

Tina Brandt

Perorsaanermik Ilinniarfik

Rikke Rask Bruun de Nergaard

Ilisimatusarfik

Carl Isaksen

Pinngortitaleriffik

Dennis Olsen

Meeqqat Illuat

Simone Kølle Petersen

Sungiusarfik Ikinngut

Ellen Kjærgaard

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Susanne Gotfredsen

Inuili

Jakob Peter Berthelsen

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Mikkel Wulf Jensen

Meeqqat Illuat

Hansigne Jonathansen

Inuili

Antoinette Mørch Jakobsen

Sungiusarfik Ikinngut

24


Peter Møller Nielsen

Aja

Ove Lund

Ilisimatusarfik

Morten Dahl Nielsen

Nunatta Atuagaateqarfia

Dorthe Hegelund Kjeldsen

GU-Nuuk

Sofus Hansen

Landbrugsskolen

Line Marie Augusta Laursen

Styrelsen for Råd og Nævn

Hans Egede Berthselsen

Nunatta Atuagaateqarfia

Anders Fonnesbech-Wulff

Departemenetet for Uddannelse og Forskning

Bente Hegelund

Aaqa

Anna H. Andersen

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Gabriel Niels Peter Petersen

Piniarnermut Aalisarnermut Ilinniarfik

Elsebet Madsen

Prinsesse Margrethes Børnehjem

Julie Enoksen

Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Nina Rønde Fischer

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked

Malene Juul Simon

Pinngortitaleriffik

Katrine Raundrup

Pinngortitaleriffik

Tenna Kragh Boye

Pinngortitaleriffik

Jane Schneider

Angerlarsimaffik Aja

Anna Heilmann

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Pia Nielsen

GU-Nuuk

Tina Livesen

Najugaqarfik Elisibannguaq

Lona Lynge

Dep. for Erhverv og Arbejdsmarked

Ivalu E. Heinrich

Jern- og Metalskolen

Jørgen Odaq

Provsteqarfik Avannaa

Jørgen Mikaelsen

Inuili

David Lars Korneliussen

Departementet for Finanser

Karoline Motzfeldt

Provsteqarfik Kujataa

Martha Davidsen Olsen

Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Augusta Egede

GU-Qaqortoq

Esther Frederiksen

Skattestyrelsen

John Harry Enggaard

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Charla Johansen

USF

Lene Kielsen Holm

Pinngortitaleriffik

Arnaq Brandt Johansen

Oqaasileriffik

Aviaq Jørgensen

GU-Nuuk

25


Fratrædelser i oktober og november Mads Malmbak Kjeldsen

GU-Aasiaat

Marner Nolsøe

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Naja Katrine Esaiassen

Angerlarsimaffik Elisibannguaq

Kaluse Motzfeldt

Provsteqarfik Kujataa

Susanne Gotfredsen

Inuili

John Ibsen Christensen

Inuili

Simone Kølle Petersen

Sarliaq

Jensine Biilmann

Sarliaq

Suersaq Poulsen

Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Martha Davidsen Olsen

Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Regine Poulsen

Røde kors børnehjem

Jacob K. Christensen

Erhverv og Arbejdsmarked

Hans Karl Mikaelsen

Aaqa

Laasinnguaq Jensen

Provsteqarfik Avannaa

Regine Mathiassen

Røde kors børnehjem

Anders Emil Nedergaard

GU-Nuuk

Dorthe Hegelund Kjeldsen

GU-Nuuk

Anne Marie Karlsson

Ilisimatusarfik

Susanne Hertz

Departementet for Sundhed

Pauline Kleist

Provsteqarfik Avannaa

Ivalo E. Heinrich

Nunatta Atuagaateqarfia

Augusta Egede

GU-Qaqortoq

Kenneth Stidsen

Skattestyrelsen

Maja Johansen Lundblad

Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik

Ellen Kjærgaard

Formandens Departement

Leif Jensen

Aaqa

Gordon Ejedesgaard

GU-Nuuk

Peter Mølstrøm

Sanaartornermik Ilinniarfik

Helle Sommer

Røde kors børnehjem

Saralisa Jeremiassen

Inuusuttut Inaat

Aviaq Henson Sikemsen

Skattestyrelsen

Atsârak` Sørensen

Skattestyrelsen

Hans Smuelsson

Prinsesse Margrethes Børnehjem

Susanne Sass Hvass

Pinngortitaleriffik

Jan Siegstad

Provsteqarfik Avannaa

Johannes Christensen

Ilinniarfissuaq

Anne Hansen

Provsteqarfik Avannaa

Ole Berthelsen

Departementet for Sundhed

Henriette Rosing

Dep. for Finanser

26


27


Re-design af www.nanoq.gl og Nanuaraq Af Sofia Geisler, informationschef, Tusagassiivik Processen med at re-designe www.nanoq.gl samt Nanuaraq er nu for alvor igangsat. Der er etableret en projektledelse med informationsmedarbejder Janne Stenstrop som projektleder, og hun er sammen med Kirsten Kofoed Olsen, også Tusagassiivik, og i tæt samarbejde med repræsentanter fra de enkelte Departementer/Styrelser (brugergruppen), i fuld gang med opstarte og gennemføre projektet. Efter flytning af direkte borgerrelaterede informationer/service fra www.nanoq.gl til www.sullissivik.gl vil den redesignede hjemmeside erstatte NO´s eksisterende hjemmeside, som ikke længere er tidssvarende i forhold til Selvstyrets aktuelle behov. Www.nanoq.gl skal fremover tage udgangspunkt i den politisk styrede organisation, og skal være Naalakkersuisut´s officielle hjemmeside. Re-designet gælder også Nanuaraq, der skal være et socialt samlingspunkt samtidig med at de faglige informationer (der er arbejdsredskaber for kolleger på tværs af Departementer/Styrelser) skal være at finde dér. Det er målet, at alle medarbejdere skal kunne komme på Intranettet fra en hvilken som helst computer, ved hjælp af log-in. Der blev gennemført en workshop i uge 49, hvor brugergruppen i løbet af tre dage diskuterede form og indhold. Workshoppen følges efterfølgende op med et oplæg til design, som forelægges Styregruppen til godkendelse. Herefter vil følge en tid, hvor tekst og billeder bliver produceret, godkendes og gøres klar til at blive lagt ind på siderne. Vores mål er at hjemmesiden bliver lanceret i uge 18, og Intranettet vil blive lanceret i uge 20. Arbejdet med re-designet bliver udført med firmaet DIS/PLAY, Århus, som leverandør.

Tusarfik ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i 2013

I sidste nummer af Tusarfik bragte vi en historie fra IT-Sekretariatet om NemID. Den er skrevet af Asbjørn Andersen, og ikke Mia R. Nilsson som vi kom til at skrive… Vi beklager fejlen.

28


Tusarfik DK December 2012