Issuu on Google+

Nyhedsbrev Maj 2012

Tillykke med nyhedsbrevet! Trivselsundersøgelsen 2011 viste, at der er et ønske om øget informaon på tværs af departementerne og i de enkelte enheder. Det er derfor glædeligt, at vi nu kan præsentere den første udgave af et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet skal være en kilde !l relevant arbejdsmæssig informa!on og være med !l at skabe sammenhold på vo-

res arbejdsplads. Det skal være med !l at give os indsigt i hinandens hverdag og områder. Jeg håber, at I alle vil tage godt imod nyhedsbrevet og også være med !l at bidrage !l nyhedsbrevets udvikling. Hvis nyhedsbrevet skal være levende og aktuel, kræver det alles ak!ve medvirken. Der er nu blevet etableret en Kommunika-


Tus a find gassii vi k es s pr o m hve lydf oduce r lø re r iler rd vide re u ag me på na radiou d n d l lydi elukke lem kl. oq.gl’s sendels nd e nds e 1 f lag på g 6.30 o orside r hver på , og g1 u røn båd de b ge. Ud e gr landsk 7:00. U sen liv d ønla ,m en m sendels er send delsern nd s k og erne e t å prod på KNR kan dan let er o sk t ra d il b gså at uceres io rug erne få lave indtil tk af n ano ortere q.gl .

sådan måde, at den for mange har taget overhånd. Vi har ersta/et den gode telefonsamtale med mails. Skri,lig kommunika!on er svær og giver mange misforståelser. For at minimere ”!dsrøvere” har vi derfor behov for nye retningslinier omkring brugen af e-mails.

!onsgruppe, med deltagelse fra samtlige departementer. Gruppen skal være omdrejningspunktet omkring nyhedsbrevet. I løbet af i år forventer vi, at både Nanoq og Nanuaraq får en ansigtslø,ning. Al borgerinforma!on er fly/et fra Nanoq !l borgerportalen www.sullissivik.gl, og det betyder, at Nanoq i højere grad skal fokusere på den poli!ske del. Nanoq har allerede fået nye !ltag, bl.a. podcast af de radioudsendelser, som Tusagassiivik producerer. På sigt har vi et ønske om at kunne lægge video ud af Naalakkersuisuts pressemøder, hvilket kræver en opgradering af Nanoq.

Endnu engang et stort !llykke med jeres nye nyhedsbrev. God læsning!

Peter Schultz Departementschef Formandens Departement

Vi er ved at se på generelle retningslinjer for brugen af e-mail. Vi har i høj grad taget mailen !l os, men også på en

2


Flytning !l nye kontorer Af Peter Schultz Selvstyrets centraladministraon får i juli måned nye kontorer i Tårnet i det nye bukscenter. Syv departementer fly%er l Tårnet. I løbet af i år vil de forladte kontorer i centralkomplekset blive overtaget af de enheder, der bor l leje i byen. Selvstyret har i 2012 over 14 mio. kr. i lejeudgi(er. Herl kommer udgi(er l dri(en. De mange spredte kontorer giver mange udfordringer, udover mange dårligt udny%ede arealer. Derfor har vi i flere år arbejdet på at finde en løsning, så vi kunne blive mere samlet. Den mulighed kom, da det oprindelige forslag med at lave boliger i Tårnet blev opgivet. Mange vil nok synes, at det ikke er en op!mal løsning. Mange skal opgive deres enkelmandskontorer, og det er ikke nødvendigvis en ønskesitua!onen for nogle. Vi er imidler!d i en situa!on, hvor vi som administra!on ikke bare kan få det, vi ønsker. Der er et stort pres på Landskassen, og vi skal som administra!on også medvirke !l at spare. Det er en opgave, vi ikke kan komme udenom. Når det så er sagt, så vil jeg også garantere, at vi vil gøre alt for, at arbejdsmiljøet i de nye storrum bliver så godt som muligt. Vi ser på alle mulige former for støjdæmpende funk!oner, herunder støjdæmpende reoler, lyddæmpede gangarealer, telefonheadsets osv. Her!l bør vi også i de enkelte departementer arbejde med adfærdsregler, så vi forstyrrer hinanden så lidt som muligt, i respekt for dem der sidder i storrummene. Referencegruppen omkring flytningen holder møder hver uge for at drø,e de nævnte emner. De posive ng skal vi imidlerd ikke glemme. For mit eget vedkommende glæder jeg mig utrolig meget !l at kunne møde alle mine kolleger fra Formandens Departement på samme etage, og !l at have størstedelen af de øvrige departementer i samme hus. Jeg er helt sikker på, at vi kommer !l at lære hinanden meget bedre at kende, og at vi kommer !l at arbejde sammen på en helt anden måde end i dag. Frem!dens udfordringer kræver et meget større samarbejde internt i som på tværs af departementerne. I Tårnet bliver der et stort mødelokale !l 35 personer på 1. sal. Der vil være tolkebokse !l. Her!l kommer to mindre møderum, hvorudover der på hver etage fra 3. sal og ope,er er et større mødelokale. I løbet af maj måned vil alle få mulighed for at komme over og se deres frem!dige kontorer i Tårnet. Bygningsadministra!onen arbejder på at finde datoer !l de enkelte departementer. De vil snart blive meldt ud. Nu skal vi heller ikke glemme de, der skal fly%e l centralkomplekset. Jeg er sikker på, at nogle af jer har følt jer noget isoleret i forhold !l os andre. Derfor vil jeg beny/e lejligheden !l at byde jer alle velkomne !l centralkomplekset, og jeg håber I bliver glade for at komme tæ/ere på. Der er ikke lang !d !l juli. Vi skal allerede !l at tænke på at pakke, få styr på skriveborde, stole osv. Nogle er nok på ferie, når flytningen skal foregå, så derfor skal der pakkes inden ferien. Jeg vil opfordre alle !l at beny/e lejligheden !l at få ryddet op, så vi ikke begraver vores nye kontorer i papirer, der bare samler støv. Det gælder for de der skal fly/e !l Tårnet, og de der skal fly/e !l centralkomplekset. Til sidst vil jeg ønske alle en god flytning 3


Øget selvforsyning af fødevarer Af Niels Lyberth, APNN Et af fokusområderne i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) er øget anvendelse af grønlandsk proviant. I Naalakkersuisuts koalionsa(ale står bl.a. at det er viggt for Naalakkersuisut, at mulighederne for øget selvforsyning undersøges og udvikles, med ønske om at mindske a4ængigheden af importerede fødevarer. Siden 2010 har Fangst- og Jagtafdelingen under APNN således ha, opgaven om Øget Selvforsyning, som er et af Naalakkersuisuts indsatsområder. Opgaven indebærer at finde muligheder, hvori det offentliges forbrug af grønlandske fødevarer kan forøges. Ifølge en undersøgelse foretaget af Greenland Ventures (2004) importerede det offentlige fødevarer !l en værdi af ca. DKK 264 mio. Målet for Ane Hansen, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug er, at halvdelen af de/e beløb skal !lkomme landets egne produkter. APNN har i de sidste 18 mdr. holdt en række møder med relevante aktører, for at kunne forstå de forskellige mekanismer der spiller ind i forhold !l markedet for grønlandsk mad. Detailhandelen og producenter har for eksempel været meget behjælpelige i vores undersøgelser af prisniveauet på grønlandske fødevarer, den interesse forbrugerne viser i forhold !l produkterne, samt hvilke led i handelen fødevarerne går igennem, før de når !l køkkenbordet. De forskellige undersøgelser skal !l sammen danne grundlag for de mulige !ltag, som APNN vil lave sammen med relevante departementer. Sideløbende med undersøgelserne arbejder APNN på en informa!onsside, som skal lægges ud på interne/et. APNN arbejder blandt andet for at lave en spørgeskemaundersøgelse i forhold !l offentlige ins!tu!oners forbrug, ønsker og behov. Siden ”Øget selvforsyning” – placeres under nanoq.gl og vil fungere som en kanal !l at sprede Naalakkersuisuts budskab om øget selvforsyning og forbrug af grønlandske fødevarer. Der tages udgangspunkt i forskellige dele af samfundet og synspunkterne fra disse cases. De/e for at sikre at flest mulige borgere kan iden!ficere sig med budskabet. Cases kan være privatpersoner og/eller ins!tu!oner, der udtaler sig om deres holdning !l grønlandske fødevarer og disses betydning for deres liv og vel. Siden skal også vise hvor meget kød man kan få fra hver fangstart, samt give inspira!on !l nye måder at !lberede tradi!onel grønlandsk kost på.

4


Fiskesuppe

Videreuddannet afdelingsleder Af Melissa Geisler, NNPAN

Af Gerda Knudsen, APNN

Afdelingsleder Caroline Petersen fra Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø bestod i marts måned sin afsluttende eksamen i NI’s efteruddannelse i Ammaassisoq. ”Jeg tog EFG uddannelsen i 80’erne og havde derfor behov for at få opdateret mine kompetencer, så de blev tidssvarende”, siger Caroline Petersen.

Man kan gøre suppen ekstra lækker ved at bytte 2-3 dl af fiskebouillonen ud med tør hvidvin og desuden tilsætte nogle store rejer, muslinger, laks, ørred etc. etc.:

Uddannelsen er delt over tre perioder á tre ugers skolegang. Uddannelsen henvender sig til dem der allerede er i arbejde, så den giver tidssvarende kompetencer, der giver adgang til videreuddannelse. ”Jeg har dog ingen, på nuværende tidspunkt, tanker om at tage en videreuddannelse”, siger Caroline.

1 spsk. smør, 1 spsk. olivenolie, 3 skalotteløg, 2 fed hvidløg el. flere, 1 spsk. mel, 1 dåse tomater, ca. 1 liter fiskebouillon og ca. 2 dl tør hvidvin, ½ tsk. Gurkemeje, salt peber eller 1 cayennepeber, 500 – 600 gr. kogt torskefileter (laks, ørred, hellefisk, helleflynder etc. eller hvad du har) 1 dåse muslinger naturel og evt. (mange) store pillede rejer. Pil og hak løgene, svits dem i det varme fedtstof nogle minutter, uden at de tager farve. Drys mel over, rør rundt og spæd med lagen fra tomaterne. Lad suppen koge igennem, tilsæt så tomater, fiskebouillon og hvidvin samt krydderier og lad det hele småsnurre nogle minutter. Skær fiskefileterne i stykker, læg dem i suppen, dæmp for varmen og lad dem koge møre nogle minutter. Bland de velafdryppede muslinger og evt. rejer i, varm suppen igennem og smag den til. Spis med flutes.

VIDSTE DU at Naalakkersuisuts pedeller Erik Privat Biilmann og Christian Sievertsen servicerer over 300 kontorer? De varetager alle mindre praktiske opgaver, som for eksempel ophængning af billeder, udskiftning af pærer, vedligeholdelse, reparationer osv. Pedellerne kan kontaktes pr. mail eller telefonisk indenfor normal arbejdstid.

Velbekomme

Erik Pivat Biilmann, 47 år, ansat i Selvstyret siden 1984 og som pedel siden 2004. Tlf. 53 06 08

Chris!an Sievertsen, 31 år, ansat siden 2011. Tlf. 58 38 95

5


Kollegaens dag Af HRU Centraladministraonen fejrer Kollegaens Dag den 9. juni Trivsel er ikke bare et spørgsmål om arbejdsopgaver og frokostordning. For langt de fleste handler arbejdsglæde især om, hvordan vi har det med kollegerne. Kollegaens Dag den 9. juni er derfor dagen, hvor der er fokus på kollegaskabet, den posi!ve kommunika!on og det fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Helle Bro, direktør for Bro Kommunika!on og idémanden bag ini!a!vet fortæller: ”Vi skal anerkende, at langt de fleste af os trives bedre med kedelige opgaver og fantas#ske kollegaer end spændende opgaver og dårlige kollegaer. Derfor må vi heller ikke tage det gode kollegaskab for givet – det skal tvær#mod opdyrkes og vedligeholdes”. Derfor kårer HRU den 9. juni igen årets kollega. Sidste år var det Kirs!ne Josefsen, som løb med !tlen på grund af hendes store sociale drivkra, under opbygningen af ska/estyrelsens regnskabsafdeling i Maniitsoq.

Sådan deltager du Har du en god kollega så send en mail !l hru@nanoq.gl med navnet på din kollega, og din begrundelse for hvorfor han eller hun skal kåres.

VIDSTE DU at lige nu bor 110 ansatte og deres familier i vakantbolig?

Hvis du vil vide mere På www.kollegaensdag.dk kan du læse mere om dagen, du kan teste hvilken type kollega du er, og finde masser af fif !l hvordan du kan gøre dagen endnu bedre for dine kollegaer.

Status på personaleboliger i Nuuk Suloraq 7

Suloraq 9

Lejlighederne i Suloraq 7 blev ibrugtaget den 30. marts. Den 25. marts blev der afsendt et !lbud !l dem der står på venteliste. Pr. 3. april var o/e af lejlighederne anvist som personalebolig.

Suloraq 9 (tårn 5) forventes overtaget pr. 1. august 2012 eller !dligere. Øvrige personaleboliger Frigivne personaleboliger bruges i øjeblikket !l genhusning i forbindelse med skimmelsvamp, hvorfor vi i øjeblikket er henvist !l alene at beny/e de nye tårne i Pingorsuaq.

Lejlighederne !lbydes e,er først !l mølle, der kan svares pr. mail, og !lbuddet gælder i fire uger.

6


Styrket grønlandsk indflydelse Af Andreas Lysholt Mathiasen, IAAN COP 17 blev a4oldt i Durban i december 2011, og Klima og Energi Kontoret, ledt af Jens B. Frederiksen, Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, rejste l den sydafrikanske by som en del af den danske forhandlingsdelegaon. Forventningerne l konferencens resultater var indledningsvis helt i bund, men hvad angår resultatet af forhandlingerne samt Grønlands ønske om en styrket grønlandsk klimapolisk stemme viste COP17 sig at blive et skridt i den re%e retning. Under COP17-forløbet havde Jens B. Frederiksen møder og lange uformelle samtaler med den danske ministerkollega Mar!n Lidegaard, og han anmodede i løbet af højsegmentsugen om indgåelse af en klimasamarbejdsa,ale, hvilket ministeren imødekom formelt ved et senere møde i Danmark. Klima og Energi Kontoret arbejder i disse måneder på at gøre denne a,ale klar !l underskrivelse. Muligheden for at indgå en samarbejdsa,ale mellem danske og grønlandske ressortministre findes i Selvstyrelovens § 13, og det er første gang, at denne paragraf i Selvstyreloven tages i anvendelse. Det giver, ikke overraskende, visse interessante udfordringer. Men mens der ikke findes en !dligere model, som samarbejdsa,alen kan bygges på, kan det derimod vise sig, at en klimasamarbejdsa,ale som udmøntning af § 13 kan virke !l inspira!on for eventuelle samarbejdsa,aler på andre områder, hvor Danmark og Grønland skal koordinere en indsats interna!onalt.

Behovet for styrket grønlandsk indflydelse i de interna!onale klimaforhandlinger er stort i en !d, hvor banen er ved at blive kridtet op for den proces, der, om alt går vel, skal lede !l indgåelse af en global klimaa,ale i 2015. De globale stormagter tropper op ved de stort anlagte årlige konferencer for parterne i FN’s klimakonven!on med talstærke forhandlingsdelega!oner - alle lande med deres respek!ve dagsordener - og den vakse Selvstyrekollega vil hur!gt kunne s!lle spørgsmål ved, hvordan en beskeden grønlandsk delega!on kan gøre sin stemme hørbar i denne larm af storpoli!ske stemmer? Det direkte svar er, at en stærk grønlandsk posi!onering i klimaforhandlingerne går gennem et styrket samarbejde med det danske Klima-, Energi og Boligministerium (KEBMIN), hvorfor vi her i 2012 arbejder på at indgå en klimasamarbejdsa,ale, der skal skabe rammerne for det frem!dige klimasamarbejde mellem Danmark og Grønland.

Klima er et hjemtaget sagsområde, men den del af sagsområdet der vedrører interna!onale klimaforhandlinger, varetages gennem Danmarks medlemskab af EU. Derfor er det vig!gt for Klima og Energi Kontorets arbejde, at der er en klar forståelse af, og enighed om, hvordan samarbejdet konkret skal foregå op !l, under og e,er klimaforhandlingerne. Når forhandlingssessionerne i UNFCCC spidser !l, og delega!onsmedlemmerne er pressede på !d, og søvnmanglen e,er dage- og !l !der na/elange forhandlinger melder sig, er det vitalt at der internt i Rigsfællesskabets delega!on er enighed om at Grønland skal konsulteres. COP17 endte eksempelvis med at vare halvanden døgn længere end forventet, og da konferencecenteret var løbet tør for cola og kaffe, og ingen havde sovet i et par dage – ja, så er der behov for faste a,aler !l at sikre medindflydelsen. 7


Så mens man stadig arbejder på enighed om, hvordan det store klimapoli!ske bumletog skal konstrueres, kan vi i Grønland !l sommer, når samarbejdsa,alen er underskrevet, forhåbentlig se !lbage på, at vi under forhandlingerne i Durban i det mindste fik lagt den interne samarbejdsproces på skinner. Det kan vise sig at være ganske afgørende, når den såkaldte DurbanplaSorm, forhåbentlig konkre!seres hen i mod en reel a,ale ved de/e års COP 18, der aToldes i olie- og gasstaten Qatar.

En interimis!sk arbejdssta!on under højsegmentsugen ved COP 17. Fra venstre: Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen, kontorchef Pernille Møller og departementschef Steffen Ulrich-Lynge.

Hvordan forventer vi at samarbejdsaalen hjælper os på vej?

Ved de interna!onale klimaforhandlinger forhandles der på mere end 50 separate spor, hvilket i sig selv s!ller store arrangørkrav !l logis!k og koordinering. Klima og Energi Kontoret kan højst s!lle med en lille håndfuld delegerede, og derfor kan vi højst spænde vores !lstedeværelse over nogle få spor, som vi vurderer, er de mest centrale fra et grønlandsk perspek!v. For at få det store overblik over hvad der foregår på alle spor, er vi aTængige af at kunne trække på den kapacitet, som findes i resten af Rigsfællesskabets delega!on samt i den bredere EU-kreds. Samarbejdsa,alen sæ/er ord på, hvorledes Grønland skal inddrages i denne informa!onsudveksling samt konsulteres om sager af særlig grønlandsk interesse. Det er således et procesredskab, vi arbejder på at lave og ikke et dokument, der indeholder klimapoli!ske posi!oner. Hvad man kan forvente af forhandlingerne i Qatar ved årets VOP18 er uvist. Der skal ikke herske tvivl om, at hovedstaden Doha kan s!lle med gode strukturelle rammer for indgåelse af en a,ale, spørgsmålet er snarere om værterne fra den lille, stenrige oliestat formår at samle alle de større emissionslande om rammerne for en frem!dig global klimaa,ale? Qatar – som i parentes bemærkes har verdens højeste udledning af CO2 målt per indbygger – har endnu !l gode at demonstrere, at deres egne ambi!oner står mål med det store ansvar som værtskabet indebærer.

VIDSTE DU at der sidste år blev stillet 252 §37-spørgsmål?

8


Imageanalyse - april 2012 Af HRU

opfa/er os mest posi!vt, mens de med mindre eller intet kendskab, generelt vurderer det lavere.

Hvordan opfa%er den grønlandske befolkning Kalaallit Nunaanni Namminersorluk Oqartussat som arbejdsplads – hvordan finder de jobs, og hvordan ser de vores sllingsopslag?

Langt størstedelen af befolkningen finder jobs gennem personlige kontakter. En stor del af befolkningen ser vores s!llingsopslag i de forskellige medier. De ser dem primært på KNR. Jo længere væk vi kommer fra Nuuk, jo vig!gere bliver KNR. Derudover er det primært ufaglærte, fisker/fangere, pensionister og studerende der ser dem på KNR. Funk!onærer, faglærte og selvstændige ser dem næsten lige så o,e på interne/et og i avisen.

I forbindelse med udarbejdelsen af rekru/eringsstrategier for Grønlands Selvstyre, har HRU fået foretaget en imageanalyse i Grønland, med et repræsenta!vt udsnit af befolkningen. På baggrund af Imageanalysen kan det konkluderes, at Grønlands Selvstyre opfa/es som en arbejdsplads, der giver stort ansvar i arbejdet og gode karrieremuligheder. Opfa/elsen af hvorvidt vi gør meget for personalet, samt !lbyder a/rak!ve personalegoder vurderes lavest. Studerende er dem der er mest enige i, at Grønlands Selvstyre er et sted hvor man gerne vil arbejde. De med størst kendskab !l Selvstyret

Det er nogle af de konklusioner, vi vil bruge i vores videre arbejde. Du kan finde selve analysen og vores egen rapport på Nanuaraq, eller ved at henvende dig !l HRU på hru@nanoq.gl.

Min tjenesterejse !l Kangerlussuaq Af Nuka Møller Lund, APNN. Mandag d. 26. marts 2012 tog jeg på tjenesterejse l Kangerlussuaq. Formålet med rejsen er at få et bedre kendskab l området og få snakket med fangerne, udbydere af trofæjagt samt andre, der l daglig har med området og dyrene at gøre. Og jeg fik mulighed for at sæ%e mig ind i de forskellige udfordringer Kangerlussuaq-området giver i forhold l fangst og jagt. Som forberedelse !l turen planlagde jeg i samarbejde med Jagtbetjent Hans Mølgaard fra Sisimiut, at turen skulle vare hele uge 13, da vejret e,erhånden var blevet velegnet !l heldagsture i området. Det var jo i februar og marts ekstremt koldt i Kangerlussuaq og vejret var ikke særligt velegnet !l lange ture. Jeg ankom i let overskyet vejr ved 13-!den, hvor vi e,er en hur!g frokost og indkvartering tog af sted østpå

9


ad Ørkendalen i bil. Vi kørte på den frosne elv, som mest af alt mindede om en ca. 200 meter bred motorvej. E,er at have kørt et par !mer begyndte det at sne fra øst, og kombineret med østlig vind fik det os !l at beslu/e at vende om, mens vi endnu kunne se hjulsporene fra bilen. Vi var jo mange kilometer inde i landet og må/e vurdere sikkerheden som det vig!gste. På denne tur nåede vi dog at se nogle moskusokser, så noget fik vi da ud af det på denne første dag. Næste morgen tog vi af sted ind ad Ørkendalen igen – denne gang på snescooter, som er det bedste transportmiddel på denne !d af året. Det varede ikke længe, før vi kørte sydover op ad Veldsiderne og dermed forlod Ørkendalens forløb. Vejret var perfekt med let frost (10 – 15° C) og høj sol. Vi kørte over søer, op ad Veldsider, over Veldtoppe og hele !den fulgte jeg blot Hans Mølgaard, som e,er mere end 20 år som jagtbetjent øste ud af sine erfaringer, når vi af og !l tog en lille pause og nød udsigten. Hans kender hele de/e kæmpe landområde som sin egen bukselomme, og har som de andre jagtbetjente en stor lokalviden og kontakSlade. Hans !lstedeværelse har i sig selv en forebyggende effekt blandt fangere og udbydere af trofæjagt. Denne dag nåede vi helt ind !l det nordøstlige hjørne af landområdet syd for Ørkendalen ikke langt fra Indlandsisen, og vi fik set næsten 300 moskusokser, enkelte rensdyr, harer, ryper samt ræve. Sam!dig fik vi registreret nogle ulovligt opførte hy/er, som Hans fotograferede og ville henvende sig !l Qeqqata Kommunia om. Om a(enen holdt vi møde med nogle lokale udbydere af trofæjagt, som var u!lfredse med Forvaltningsplanen for Kangerlussuaq. Denne har betydet, at der ikke længere er mulighed for at drive trofæjagt

10


snescooter i dele af området, da det kun er !lladt at køre med hundeslæde i de/e område. De pågældende ouSi/ere har drevet trofæjagt med snescooter i dele af området gennem de seneste fem år, og de mener at der er mange ældre moskusokser i området. Disse er dels meget velegnede !l trofæjagt, og dels medvirker de !l at reducere fødevaregrundlaget for yngre moskusokser, som er meget velegnede !l fangst med fødevareproduk!on for øje. Jagtbetjent Hans var enig i de/e, og mente at man fra planlæggernes side bør se på det igen. Et af argumenterne var, at landskabet i det pågældende område slet ikke er egnet !l kørsel med hundeslæde. Torsdag morgen tog vi af sted på snescooter igen – denne gang for at undersøge landområdet nord for selve Kangerlussuaq. Vejret var igen fint, blot med lidt flere skyer på himlen end dagen før. Hans havde ruten i hovedet, så jeg fulgte ham, men af og !l tog jeg også en afs!kker eller lagde mig i front, når jeg var nogenlunde sikker på den vej, som vi skulle køre. Det var igen en meget fin og udby/erig tur rundt på Veldene og søerne. Udover igen at se en del moskusokser, rensdyr, ryper, harer og ræve, fik vi også igen registreret ulovligt opførte hy/er – bl.a. nogle private hy/er placeret midt på rensdyrenes vig!gste trækrute inde fra landet ud !l Aasivissuit, hvor fangere og jægere fra Sisimiut i genera!oner har jaget rensdyr. Om fredagen skiltes vi e(er nogle vellykkede ture. Jeg havde ha, et stort udby/e i form af førstehånds-indtryk af landskabet samt forvaltningsområderne og ikke mindst i form af dialogen med jagtbetjenten og fangerne, som færdes i området !l hverdag og har et utroligt grundigt kendskab !l både rensdyrene og moskusokserne i området. Kangerlussuaq-området er jo centrum for mange ak!viteter såsom erhvervsfangst, trofæjagt, moskus-safarier, fri!dsjagt og andre. Der er således mange brugere af området med forskellige og !l !der modstridende interesser. Ved denne tur fik jeg et godt indtryk og kan således bedre snakke med de relevante kommunale myndigheder og fangere og deltage i administra!onen af implementeringen af forvaltningsplanen for området. 11


Sikkerhed-!l-søs som på nogle af de forhold, som medvirker !l at der sker ulykker og e,ersøgninger i farvandene omkring Grønland – og hvilke forholdsregler den enkelte kan tage for at undgå at udsæ/e sig selv, og sine nærmeste for disse farer.

Af Paninnguaq Clasen, IAAN Torsdag den 12. april begyndte de%e års sikkerhed-l-søs-kampagne. Kampagnen er en fortsæ%else af sidste års kampagne, hvor lokale rollemodeller sæ%er fokus på god og sikker opførsel for sejlads i farvandene omkring Grønland.

Kampagnen består af fire radiospots og fire tvspots. Radiospo/ene har kørt i KNR radio fra torsdag den 12. april, og tv-spo/ene kan du se i KNR tv fra den 14. maj.

I kampagnen fortæller to lokale rollemodeller fra Nord- og Vestgrønland om sejladssikkerhed, og hvad der specielt er at være opmærksom på, når man sejler i netop deres lokalområde.

Derudover kan du finde gode råd om at færdes sikkert !l søs, samt hvilket sikkerhedsudstyr du bør medbringe hvis du skal ud og sejle, på IAAN’s hjemmeside under ”sikkerhed !l søs”.

Formålet med kampagnen er at gøre opmærk-

Spil !l skoleklasser Af Paninnguaq Clasen, IAAN

således, at ansvarlig færden !l søs skal leges ind.

Nyt spændende ltag målre%et folkeskolens mellemtrin er på vej.

Reglerne samt spørgekortene er udformet på grønlandsk, dansk og engelsk, og spillet kan således også anvendes i sprogundervisningen.

For at nå ud !l kommende sejlere er IAAN gået nye veje og er i færd med at få udviklet ”Jagten”. Jagten henvender sig !l folkeskolens mellemtrin og er et drama!sk brætspil om at sejle på jagt i Grønland. I spillet sejler eleverne fra jagtplads !l jagtplads og kæmper om at blive den første, der fanger trofæby/et og bringer det hjem. Undervejs møder de containerskibe i brand, kæmpebølger i en Vord, nødstedte på havet og meget mere. Pludselig finder de olie, og det ændrer spillets gang.

Spillet forvendtes klar i august og påtænkes ud over folkeskolen anvendt på væresteder m.m.

Gennem hele spillet er der fokus på sikkerhed !l søs – og ansvarlig færden !l søs belønnes. Ideen er 12


e g a d e k r Mæ 1. maj

2. maj

3. maj

4. maj

Markus Kaspersen, 50 år

Lærer Susan Ea Rasmussen, 30 år

Konsulent Anita Mai Store bededag -Bri/ Johansen, 50 år

5. maj

6. maj Kollegiecoach Ak’aluk Olsen, 60 år

Kateket Jan Siegstad, 50 år 7. maj

8. maj

Seminarielærer Karo Thomsen, 50 år

9. maj

10. maj

11. maj

12. maj

13. maj

17. maj

18. maj

19. maj

20. maj

Kris! himmelfartsdag

Lærer Ane Kathrine Hansen, 30 år

Lærer Maja Larsen 40 år

Skipper Birgir Sivertsen, 60 år 14. maj

15. maj

IT-supporter Rene Hejdemann Kristensen, 40 år

Kontorchef Lars Geråe, 50 år

16. maj

Konsulent Inger Jensen, 50 år

Afdelingschef Claus Espersen, 50 år

Fuldmæg!g Andreas Lysholt Mathiasen, 30 år

Seniorkonsulent Grethe Clasen Geisler, 60 år 22. maj

21. maj

23. maj

24. maj

25. maj

26. maj

Bibliotekar Sissel Gram, 40 år

Kontorfuldmæg!g Kirs!ne Brandt Petersen, 40 år

Skipper Rink Heinrich, 50 år

Karl Johansen, 50 år

Kontorfuldmæg!g Sara Vahl, 50 år Præst Eqilana Simigaq, 50 år

28. maj 2. pinsedag

29. maj

30. maj

31. maj

Lærer Karline Broberg, 40 år

Ringo Mathiassen, 40 år Adjunkt Else Søndergaard, 65 år

Vi ønsker alle fødselarerne !llykke. 13

27. maj Pinsedag Områdeleder Else-Marie Grønvold, 50 år


ig lgel et ø f v v el s br e n et s d v e e r ce yh sb hed hvad n kurren y n n l ska lag til, d i ko liver , e e y å n dit fors vær m eren b være m s d l dre end q.gl og ie. Vin ar ska n S a . o m sv alle t navn nan depræ v. Dit m o e @ S e e la fo . hav , til in choko hedsbr maj å s . y r e 4 n e og d 1 k d e . I De l he en læk i næst nest d a k parte s e s e om ggjort C men d e c n ilie A tet f tli hæ n i e i f d k I t i n of v t dien ilbag or Sundh i i s s , e eft ed e hvor aga r Ea er fi hun Tus fami re h

lieliv m a et og r nydt so åneder i le priva Velko te yo ns stråle mme r, gatim n til er. bage Ea.

Kommunika!onsgruppen Hvert departement har en eller flere personer, som er ansvarlige for at skrive !l nyhedsbrevet. Denne gruppe går under navnet Kommunika!onsgruppen. Gruppen arbejder med den interne kommunika!on i Naalakkersuisut på tværs af departementer, og hvis du har en ide !l en historie eller et emne, du kunne tænke dig at læse om, eller hvis du kunne tænke dig at skrive et bidrag !l nyhedsbrevet, kan du kontakte vedkommende, som er ansvarlig indenfor dit område. Her kan du se, hvem det er: Paninnguaq Clasen, IAAN Karen A. Motzfeldt, AN Niels Lyberth, APNN Mar!n Chris!ansen, ISN Ea Cecilie Aidt, PN Peter Hardenberg Davidsen, IIN Melissa Geisler og Ulrik Josefsen, NNPAN Ole Birch, Tolkekontoret Bjarke Thomsen, Bygning og Service Najaaraq Demant, Camilla Brandi Ris og ros og andre input er ald velkomne på info@nanoq.gl. Andersen og KaXe Lundgaard Pedersen, HRU Janne Stenstrop, NSN

14


Maj 2012 Tusarfik DK