Tursejleren - Blad 1 - 2010

1 | 2010 - Danske Tursejlere

Tursejleren

TEMA:

FRA VINTER TIL VÅR - Pas på bådene i isen - Tidlig forårsklargøring - Tips og tricks fra eksperter

NEXT STOP CARIBEAN Hvorfor ikke gøre det selv?

FRA FORENING TIL ORGANISATION Nyt navn - nyt blad - ny struktur

DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Fritidsbådsudvalg Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet samt Komiteen Blå Flag European Boat Association (EBA) Forretningsudvalget Formand Mogens Hansen Skovhaven 94, 5320 Agedrup Tlf: 3085 9690 · mogens@tursejleren.dk Næstformand Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 3085 9691 · Fax: 5885 3540 poulerik@tursejleren.dk Kasserer Leif Nielsen Mariehønevænget 8, 5260 Odense S Tlf.: 3085 9692 · kasseren@tursejleren.dk Øvrige hovedbestyrelse Hanne Kristensen Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf.: 3085 9693 · hanne@tursejleren.dk Stig Førsting Vildtbaneparken 67H, 2635 Ishøj Tlf: 3085 9694 · stig@tursejleren.dk Villy Johansen Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf: 3085 9695 · villy@tursejleren.dk Erik Holm Johansen Strandvejen 274, Strib, 5500 Middelfart Tlf: 3085 9696 · erikholm@tursejleren.dk Suppleanter 1. Tina Meier Thomsens Allé 2, 6700 Esbjerg tlf: 7513 7390 · tina@tursejleren.dk 2. Poul Jensen Emil Pipersvej 1, 2. t.v., 2800 Kgs Lyngby Tlf: 4593 0308 · ingpo@weebspeed.dk

2 www.tursejleren.dk

TURSEJLEREN Medieudvalget Stig Førsting tlf: 3085 9694 · stig@tursejleren.dk Havneudvalget Hanne Kristensen Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg tlf: 3085 9693 · hanne@tursejleren.dk Forsikringsordning Kontakt sekretariatet Forsikringsudvalget Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 3085 9691 · Fax: 5885 3540 poulerik@tursejleren.dk Tursejlerudvalget Villy Johansen Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf: 3085 9695 · villy@tursejleren.dk Internationalt bådejerbevis Hartvig Rasmussen Fribertsvej 12, 5300 Kerteminde Tlf: 6532 4697 · hartvig@tursejleren.dk

Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 - Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven Leif Nielsen Redaktion Journalist/redaktør: Pia Elers, Det Blå Bureau Gl. Hestehauge 6, 5700 Svendborg redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 4042 4843 / 8870 7988 Annoncesalg Burchardt Reklame bureau Møllevangen 12, 4220 Korsør Tlf: 5837 0550 · info@burchardt.as www.burchardt.as Tilrettelæggelse og layout FFP Kommunikation Tlf: 2044 1239 Burchardt Reklame bureau Tryk PE offset A/S

Diverse kurser Kontakt sekretariatet

Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/10 - den 20. maj 2010

SEKRETARIATETS åbningstider og adresse

Deadline næste nummer Sidste frist for indlevering af redaktionelt stof og annoncer til Tursejleren den 19. april 2010.

Sekretariatet er åbent for alle spørgsmål vedr. DT, udeblevet medlemsblad og forsikringsordningen m.m.: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 - desuden torsdag kl. 17.00-19.00 Danske Tursejlere Odensevej 197A, 5600 Fåborg Tlf.: 7021 4242 · Fax: 6260 2451 forsikring@tursejleren.dk info@tursejleren.dk HUSK, at oplyse medlemsnummer.

Gengivelse og eftertryk af artikler og illustrationer i Tursejleren må kun ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen og da med tydelig kildeangivelse.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg i bladet.

Redaktionen tager forbehold for eventuelle fejl i forbindelse med priser i annoncer og redaktionel tekst i bladet.

INDHOLD

4 8 8 9 10 11 12 13 13 14 16 19 20 22 24 25 28

Next stop - Caribean Skipperen har ordet Ny redaktion - ny redaktør Kom sikkert i havn Fra forening til organisation En gevinst for bådeklubberne hvis vi selv vil En vaskeægte vintersejler Er din propel i omdrejninger til den nye sæson?

Er kalechen klar til den nye sæsons vejr og vind?

Sejlsæsonen starter i marts Tips og tricks fra motordoktoren Internationalt samarbejde med Kreuzer Yachtclub Både, Bella & Bubber Oplevelser venter i skærgården Ta’ på kursus med Danske Tursejlere Medlemsservice / spørg eksperterne Ud over isen for fulde sejl

4

SEJLERFERIE I CARIBIEN

- køb en tur eller gør det selv

20

14

”HONEY” - og dens besætning starter sæsonen i marts

16

FÅ TIPS OG TRICKS TIL KLARGØRING AF MOTOREN

BÅDE, BELLA & BUBBER Mød Bubber og Danske Tursejlere på stand H-011

www.tursejleren.dk 3

LAV DIN EGEN SEJLERFERIE

NEXT STOP Hvem drømmer ikke om her midt i den kolde og mørke tid at trække et par uger ud af kalenderen og tage på sejlerferie i Caribien, hvor palmerne svajer blidt i vinden, og solen skinner fra morgen til aften? Det behøver ikke koste en formue at gøre denne drøm til virkelighed.

Man kan vælge – enten at tage på en organiseret sejlerrejse – eller også at arrangere turen selv, hvis man da ellers har mod på det.

4 www.tursejleren.dk

Gennem en årrække har Svendborg Sejlerskole arrangeret ture til Thailand, Tahiti og Caribien, hvor de tidligere Dansk-Vestindiske øer og British Virgin Islands er blandt favoritterne. Deltagerne på disse rejser kommer fra hele landet og ikke mindst fra hjembyen Svendborg.

Her møder vi Susan Johannson og Niels Krohn, der taler begejstret om sejlturene i det azurblå hav: – Vi har været med et par gange og er blevet så vilde med det, at vi har besluttet at gøre det til en årlig tilbagevendende begivenhed. Det skønne ved Caribien er klimaet, fantastiske ankerpladser og selvfølgelig de folk, vi møder rundt omkring på øerne. Det at vågne op en skøn morgen springe på hovedet i vandet og måske få selskab af en havskilpadde, - det er ikke den værste måde at starte dagen på.

Hans kone Susan Johansson supplerer: - Til sådan en sejlerferie er det skønt, kun at skulle medbringe bikini, shorts og et par sommerkjoler. Temperaturen ligger på knap 30 grader, og eftersom det lufter lidt ude på vandet og luftfugtigheden er meget lav, så føles det aldrig kvælende varmt.

For et par år siden blev de sammen med et vennepar enige om at kaste sig ud i at arrangere turen selv, for nu havde de en god fornemmelse af, hvordan man kunne planlægge ruten og klare de praktiske problemer undervejs. Og som Niels Krohn understreger, så kan man hjemmefra forberede en del af det papirarbejde, der uvægerligt følger med, når man sejler mellem øer af forskellig nationalitet.

CARIBEAN – Man kan sige, at Svendborg Sejlerskole havde trampet en sti, som vi andre så blot kunne følge, når vi kom derover igen, og skulle klare det på egen hånd. Man skal gøre sig klart, at der skal bruges en del tid på ind- og udklarering, når man sejler mellem øer af forskellig nationalitet.

Det er jo tilfældet, når vi fx sejler mellem US og British Virgin Islands. Så skal jeg som skipper møde op med skibspapirer, crew-liste og besætningens pas og få det godkendt hos myndighederne. Det kan tage alt fra en halv til tre timer, så det skal man tage med i sine overvejelser, når man planlægger ruten.

DO-IT-YOURSELF Der findes en del forskellige firmaer, der lejer både ud, og de fås i mange forskellige størrelser og prisklasser. Svendborgfolkene har denne gang fundet en

katamaran med fire kahytter til 50.000 kroner for to uger, men det har så også krævet en hel del søgen rundt på nettet.

Typisk vil der poppe bådcharterfirmaer op, hvis man ”googler” på ”yacht” – ”charter” - samt destinationen fx Virgin Islands. Det er Niels, der står for den del af arbejdet: – Det tager da temmelig meget af ens tid at skrive rundt til de forskellige agenter og charterburerauer og forklare, hvad man er ude efter. Derefter følger en del korrespondance frem og tilbage, inden vi når frem til den rigtige båd til den rigtige pris. Man kunne måske frygte, at der var fupfirmaer iblandt, men det har vi nu ikke hørt om, - og der har ikke været en finger at sætte på de både, vi har lejet indtil nu.

KATAMARANEN PERFEKT TIL CARIBIEN En singleskroget båd har jo sine fordele, men Susan og Niels er begge enige om, at katamaranen er langt at foretrække til sejlturene rundt mellem de caribiske øer.

Man vil ofte sejle for halvvind, da der som regel blæser en jævn vind fra østlig retning, men i modsætning til en kølbåd krænger katamaranen ikke det mindste, og derfor er den ekstremt behagelig at sejle med.

– Det betyder meget, at man på katamaranen altid kan finde læ i det rummelige cockpit og dermed finde et hjørne, hvor man kan sidde og nyde solen eller læse i sin bog, beretter Susan. Og uanset om man skal i gang i kabyssen eller lave drinks, så foregår det hele oppe ovenpå, hvor man kan følge med i alt.

www.tursejleren.dk 5

CARIBEAN Det er et kæmpe plus i forhold til kølbåden, hvor man skal ned i ”det mørke hul”, hver gang man skal lave mad eller vaske op.

Nu ville det måske være knapt så sjovt at sejle rundt med en over 7 meter bred katamaran, hvis man skulle bikse med at komme i havn hver aften. Men det skal man heller ikke i Caribien, - der kaster man typisk anker i en bugt og ligger for svaj for natten. Alle både er udstyret med en dingy – typisk en gummibåd med påhængsmotor – og med den kan man hurtigt smutte i land.

– Vi gør meget ud af at komme i land, for der er masser at se på, ikke mindst på US Virgin Islands – de gamle DanskVestindiske øer, der emmer af historie.

6 www.tursejleren.dk

Men også de Britiske Jomfruøer har ganske meget at byde på, herunder en meget afslappet atmosfære og et væld af gode og ikke specielt dyre seafoodrestauranter. Derudover er der selvfølgelig de oplevelser, der venter én under vandet. Snorkling er et must – flere gange om dagen – og alt nødvendigt udstyr findes om bord, så det behøver man ikke slæbe med hjemmefra.

– Det er også relativt enkelt at navigere, selvom der ikke nødvendigvis er så mange sømærker at gå efter, fortæller Niels.

Her er ”Sailors guide” eller en ”cruizing guide” til stor hjælp, fordi det her er markeret, hvordan revene ligger omkring de enkelte øer. I øvrigt har vi som regel også landkending og sejler sjældent mere end 3 – 4 timer for at nå frem til vores destination.

GODT FOR NYBEGYNDERE Alt i alt kan man konkludere, at Caribien og Virgin Islands er et godt sted at starte, hvis man aldrig før har prøvet at leje båd i udlandet og sejle rundt på egen hånd.

For hvis der sker noget med båden – eksempelvis motorstop – så ringer man blot hjem til charterfirmaets base, og da vil hjælpen være fremme indenfor to timer.

Om få dage pakker Niels og Susan atter tropetøjet og guidebøgerne og sætter kursen mod de varme lande.

Denne gang går turen dog lidt længere sydpå – nemlig til Grenadinerne.

Et nyt sejler-eventyr venter forude.

SIKKERHED OMBORD!

Få et godt tilbud på dine forsikringer!

- Send kuponen i dag så kontakter vi dig snarest GAMMEL KONGEVEJ 60 · DK-1790 KØBENHAVN V · TELEFON 70 100 380 · TELEFAX 70 100 388 E-MAIL: kundeinfo@trekroner.dk · INTERNET: www.trekroner.dk @ Gammel Kongevej 60, 1790 København V

HØRE MERE OM:

JA TAK! Jeg vil gerne have et tilbud på mine forsikringer

Kundeaftalen aftalen Kunde Førerpladsdækning Fordele og rabat

navn:

adresse:

FORSIKRINGER: Lystfartøjsforsikring

postnr./by:

Hus-/fritidshusforsikring Bilforsikring

telefon:

Trekroner Forsikring + + + 11354 + + + 0893 Sjælland usf B

Campingvognsforsikring e-mail:

Ulykkesforsikring

Medlem af Danske Tursejlere?

Ja

Nej

Indboforsikring

Kunde i Trekroner?

Ja

Nej

Andet: _________________

att. N4 Salgssupport

Skipperen har ordet

MOD LYSERE TIDER Danske Tursejlere har sat kursen mod lysere tider. Da 2009 gik på hæld, fik vi vedtaget en ny struktur- og udviklingsplan, som vi skal have gennemført i år.

Resultatet bliver, at vi får en mere synlig og slagkraftig organisation, der kan varetage medlemmernes interesser overfor myndigheder og organisationer, som arbejder med tur- og fritidssejlads.

Og så skal vi arbejde for en kvalitetsstigning i medlemsservicen, i uddannelses- og kursustilbud, i favorable tilbud på udstyr, materiel og forsikring samt i vores information.

Et eksempel på dette sidder du faktisk med i hånden. Medlemsbladet har fået ny redaktør og har skiftet udseende, så

det nu fremtræder mere tidssvarende.

Tursejleren præsenterer Danske Tursejleres ønske om mere synlighed på en god måde, og vi ser frem til at følge medlemsbladets udvikling fremover.

Du har også fået tilsendt en ny stander, som vi håber at se på din båd i år. På den måde kan du også vise, at du er med i landets største tursejlerorganisation.

Og apropos synlighed så viser Danske Tursejlere også i år flaget på Danmarks største indendørs bådudstilling – Både i Bella. Skulle din vej falde forbi, så kom ind på vores stand og få en snak om f.eks. tur- og fritidssejlads og forsikring. Det er dét, vi er der for.

Vi ser frem mod et nyt år og et vejrlig, der kan give os alle de oplevelser på havet, som vi har brug for. Er du klar til at tage hul på en ny sæson? Ellers så hjælper Danske Tursejlere dig lidt på vej.

I dette nummer kan du nemlig få gode tips til klargøringen af din båd, så den er i fin form til sæsonen.

Jeg ønsker alle en god vind i 2010.

Med tursejlerhilsen Poul-Erik Jakobsen Konstitueret formand Formand på orlov Danske Tursejleres Mogens Hansen har af personlige årsager valgt at tage orlov fra formandsposten. Næstformand Poul-Erik Jakobsen træder nu til og konstitueres som formand i orlovsperioden.

NY REDAKTION – NY REDAKTØR Det blad, som I sidder med i hænderne lige nu, er ikke helt, som det plejer at være.

Og det er ikke så sært, for der er kommet en ny redaktion på banen. Efter mange års ihærdig indsats er Harly Foged stoppet, og bestyrelsen har herefter udpeget mig som ny redaktør. Det bliver fremover min opgave sammen med PR-konsulent Frank Flemming Pedersen og DT’s kommunikationsudvalg at forny og udvikle bladet, så det bliver både flot, informativt og underholdende.

Min baggrund for at kaste mig over en sådan opgave er, at jeg både er uddannet journalist og maskinmester. Jeg tror, det er en stor fordel som redaktør af et bådblad at vide, at der er vand hele vejen rundt om et skib, og det har jeg da i hvert fald opdaget efter 10 år i den danske handelsflåde, hvor jeg sejlede worldwide

8 www.tursejleren.dk

med rederierne Dannebrog og Torm.

Faktisk har jeg også selv været tursejler og indehaver af såvel en klinkbygget bæltbåd samt en Vindø40. I vore dage har jeg ikke længere foden på eget dæk, men nyder godt af at have venner med store træskibe, hvor man altid kan give en hånd med. I de sidste mange år har uge 30 således været reserveret til sejladsen ”Fyn rundt for bevaringsværdige skibe”. I øvrigt har mit firma ”Det Blå Bureau” base i Svendborg, og det er som bekendt ikke noget dårligt sted at befinde sig, hvis man vil vide, hvad der foregår i det maritime miljø.

Vores ambition med ”Tursejleren” er at blive Danmarks bedste bådblad – intet mindre. Men det skal ikke blot være dyre drømme på glittet papir, - det skal først og fremmest være et blad, man kan bruge – i forhold til at pleje og passe båden, og

det sted, hvor I kan hente inspiration til en masse gode oplevelser med jeres både.

Derfor er spændende turbeskrivelser som altid velkomne. Ligeledes vil vi lancere en side, der hedder ”Læsernes tips og tricks”, hvor de bedste ideer vil blive præmieret.

Endelig har vi opdaget, at mange af jer tager nogle fantastisk flotte billeder, og derfor vil vi også lancere en fotokonkurrence. Hvis I har andre ideer til, hvordan vi kan gøre bladet endnu bedre, så send en mail til redaktionen@tursejleren.dk Foreløbig – god fornøjelse med dette første blad i det nye år.

Pia Elers

KOM SIKKERT I HAVN med Dansk Søredningsselskab

Foto: minbaad.dk

DT’s medlemmer tilbydes favorabel rabat på redningsassistance til søs Foto: DSRS

Af Frank Fl. Pedersen

Når nøden er størst, så skulle hjælpen også gerne være nær. Det kan blive tilfældet for dig, hvis du tegner et medlemskab af Dansk Søredningsselskab (DSRS). Danske Tursejleres bestyrelse anbefaler medlemskab af DSRS, og som medlem af DT koster et medlemskab dig kun 350 kr.

DSRS har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen - fx grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende.

DSRS er en del af det Nordiske net af Søredningsselskaber – vi samarbejder med ca. 140 redningsstationer, der kan komme dig til hjælp i svenske, norske og finske farvande. Er du medlem af DSRS, er du samtidig medlem af de øvrige nordiske søredningsselskaber.

I Danmark er DSRS endnu i opstartsfasen med lokale afdelinger i Helsingør, Kerteminde, Rudkøbing og Lynæs - sidstnævnte vil være operationsklar i løbet af sommeren 2010. Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 10 sømil omkring hver havn.

DSRS vil etablere flere afdelinger, og målet er 10 lokalafdelinger fordelt over havne i indre danske farvande inden år 2012.

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet, kan du gå ind på hjemmesiden www.dsrs.dk - klikke på ”opret medlemskab” – og sætte kryds i rubrikken” klubmedlemskab”. Overfører du 350 kr. til den anførte konto, får du tilsendt årsmærke til din båd – samt relevante telefonnumre til redningsstationerne – og medlemsnummer.

www.tursejleren.dk 9

FRA FORENING TIL ORGANISATION Danske Tursejlere tager med en ny struktur og -udviklingsplan et stort skridt nærmere målet om at være et slagkraftigt talerør for danske tur- og fritidssejlere.

Vores medlemmer vil opleve at både DTs service og tilbud bliver udbygget, siger fungerende formand Poul-Erik Jakobsen.

Af Frank Fl. Pedersen

- For DT (Danske Tursejlere red.) handler det først og fremmest om at skabe de bedste vilkår for vores medlemmer, så de får det maksimale ud af at dyrke deres fritidsinteresse. Sådan siger den fungerende formand Poul-Erik Jakobsen om DTs nyligt vedtagne struktur- og udviklingsplan.

Planen blev i slutningen af 2009 præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling, hvor de fremmødte medlemmer med stort flertal bakkede op om bestyrelsens tanker for DTs nære fremtid.

- Formelt har vi nu skiftet navn til det mere nutidige og mundrette Danske Tursejlere og signalerer dermed en ny udvikling, hvor tilbuddene til vores medlemmer vil blive øget markant. Desuden ønsker vi også at være mere synlige i debatten omkring de forhold, der har relation til det at være tur- og fritidssejler i Danmark.

F.eks. på områderne søsikkerhed, miljø, naturoplevelser og sociale fællesskaber i sejlermiljøet, forklarer Poul-Erik Jakobsen.

I arbejdstøjet

Mod nye mål

I den nye organisationsstruktur er der 5 stående udvalg, som supplerer sig selv med det nødvendige antal medlemmer. Med flere arbejdende medlemmer betyder det, at DT nu for alvor kan sætte trumf på indsatsen for nye og allerede eksisterende medlemmer og klubber. Alle vil opleve, at DTs service og rådgivning bliver udbygget, og klubberne vil blive tilbudt flere aktiviteter f.eks. i forbindelse med kurser og uddannelse.

Poul-Erik Jakobsen pointerer, at DT er medlemmernes talerør i alle forhold, som handler om tur- og fritidssejlads.

Repræsentationen i de organer, som varetager søsporten og fritidssejlads, skal bruges til at sætte DTs mærkesager på dagsordenen og til debat.

- DT har en række mærkesager, som vi kan sætte fokus på gennem samarbejdet med bådeklubber landet over. På den måde håber vi også, at vi kan få flere til at gå ind i DTs arbejde. Skulle der være ildsjæle, som har lyst til at præge arbejdet og organisationen, så kontakt os endelig. For der er hele tiden brug for flittige hænder og lyse hoveder i vores organisation, bedyrer den konstituerede formand.

- Vi vil gerne sætte nye mål for Danske Tursejlere. Og vi vil over de næste år udvikle DT fra en forening til en organisation, som på moderne vis servicerer medlemmerne og kommunikerer effektivt med omverdenen. Det håber vi, at rigtig mange medlemmer fremover vil nyde godt af. Og kunne vi forøge medlemstallet i samme periode, så vil vi også øge vores gennemslagskraft i Søsportens Sikkerhedsråd, European Boating Association samt i andre organisationer, siger den fungerende formand for Danmarks største organisation for tur- og fritidssejlere.

Danske Tursejlere har skiftet navn og satser nu også på en mere synlig og tidssvarende fremtræden.

Vi ønsker at være mere synlige i debatten om tur- og fritidssejlernes vilkår i Danmark, så vores medlemmer får det maksimale ud af at dyrke deres fritidsinteresse, siger fungerende formand Poul Erik Jakobsen.

KAST ANKER Sydvestsjælland sjælland har nogle af Da Danmarks flotteste lystbådehavne, hvor Korsør, sør, en moderne m e marina med 450 pladser, ligger smukt ved Storebæltsbroen. bæltsbroe Skælskørområdet ælskørom har en række lystbådehavne, alle med charm med charmerende nde havn havnemiljø. Øerne Agersø og Omø har begge gge hyggelige lystbådehavne lystbådehav og er oplagte stoppesteder på en fredfyldt ferie. Læs mere på visitsydvestsjaelland.dk

10 www.tursejleren.dk

En gevinst for bådeklubberne hvis vi selv vil Danske Tursejleres nye organisationsstruktur kan give foreningslivet i bådeklubberne en højere kvalitet, hvis vi forstår at udnytte mulighederne for samarbejde, siger formand for Musholmbugtens bådklub Bolette Trier.

Positivt resultat Netop mærkesagerne vil måske også være nemmere at få markeret overfor de lokale myndigheder, når bådeklubben og DT går hånd i hånd. DT tæller godt 8.000 medlemmer, og er man mange nok, så vil en henvendelse om f.eks. bedre badefaciliteter på havnen også blive taget seriøst.

- Chancen for en positiv dialog er god, når der står en stor interesseorganisation bag.

Og en positiv dialog giver som regel også et positivt resultat, smiler Bolette Trier.

Ind i udvalg

Der er mange talenter i bådeklubberne, som DT vil kunne trække på. Få dem på banen, opfordrer Bolette Trier, der er formand for Musholmsbugtens bådklub.

Af Frank Fl. Pedersen

For få hænder til for meget arbejde. Sådan ser bestyrelsesarbejdet ofte ud i Danmarks mange foreninger. Bådeklubberne savner også folk, og det går ud over aktiviteterne.

Det mener Bolette Trier, formand for Musholmbugtens bådklub, der tæller 72 medlemmer. Men hun ser lys forude for de foreninger, der gerne vil udvikle sig og tilbyde deres medlemmer oplevelser og viden for kontingentkronerne.

- Danske Tursejlere (DT) viser på mange måder vejen frem med den nye struktur, der nu er vedtaget for foreningens udvikling. Når DT går sammen med bådklubberne om at skabe flere og bedre aktiviteter for tur- og fritidssejlerne, så vil

vi lokalt også kunne motivere flere af vores medlemmer til at gå aktivt ind i foreningsarbejdet, siger hun.

DTs har planer om sammen med bådeklubberne at udvikle og afholde kurser, foredrag, oplysningsaftener og vinteraktiviteter, der er med til at skabe et attraktivt klubmiljø.

- Det er typisk sådanne arrangementer, det kan knibe med at få kræfter til at tilbyde medlemmerne. Men vi har jo fælles kæpheste og mærkesager, som det er oplagt at gå sammen om: f.eks. kurser om kommunikation, søsikkerhed og miljø, siger Musholmbugtens bådklubs formand.

Hun fortsætter: - DT vil inddrage flere i organisationens udvalgsarbejde. Jeg ved, at der i landets bådklubber er mange, som vil kunne bidrage med både arbejde og viden i DTs forskellige udvalg. Få dem på banen, lyder min opfordring til klubberne.

Det giver bonus for DT og for klubberne.

Flere tilbud For Bolette Trier tegner der sig et billede af en aktiv tursejlerforening, der vil gøre tilbuddene til medlemmerne endnu bedre.

Bolette Trier vil da også gerne give DT en anbefaling eller to med på turen.

- Prøv at få sammensat et panel af eksperter, der vil kunne rådgive og bistå klubberne i forskellige sammenhænge - og se at få flere kontante med-lemstilbud i Tursejlershoppen. Det vil mange medlemmer sætte pris på. Slutteligt vil jeg håbe, at DT vil holde en åben kommunikation i Tursejleren og på hjemmesiden, så vi kan følge med i – og tage del i – den spændende udvikling.

www.tursejleren.dk 11

TEMA: Fra vinter - til vår

EN VASKEÆGTE VINTERSEJLER De seneste års milde vintre har fået stadig flere bådejere til at lade deres både blive liggende i vandet i stedet for at tage dem på land. Netop i år har vi haft den koldeste vinter i mands minde, og dermed er de fleste mindre danske havne frosset til. Det gælder også den runde lystbådehavn i Svendborg.

Snefoget på denne første dag i februar er så tykt, at man næppe kan se fra den ene ende af havnen til den anden.

Bådejer Troels Lindtner Hansen er på vej ud af den lange snedækkede bådbro, hvor hans 10 meter lange H35-båd ligger i ensom majestæt.

- Jeg holder rigtig meget af at sejle om vinteren, og så er man jo nødt til at lade båden blive liggende i vandet. Selvfølgelig skal den op én gang om året for at blive bundmalet og poleret.

Det klarer vi i påsken, og så er ”Bankerot”, som båden hedder, klar til resten af sæsonen, forklarer Troels og peger i retning af sin H35.

- Egentlig ligger båden fint, selvom havnen fryser til, og lige præcis her i Svendborg er der så tilpas meget strøm og skvalp fra færgerne, at den kan ligge og vippe ligeså stille. Dermed dannes der en en isfri zone på et par milimeter omkring båden. Jeg kan se, at min makker på den anden side af broen, har været ude i dag og hugge is op hele vejen rundt om båden, men det mener jeg nu ikke, er nødvendigt endnu, siger den 63-årige sejler.

Husk søventilerne Ifølge Troels Hansen er der en del ting, man skal være opmærksom på, når man lader sin båd overvintre i havnen.

Vandet skal være tappet af motoren, der skal ikke stå for meget bundvand og frem for alt skal søventilerne være lukkede.

- Det gælder ikke mindst den til lænsehuller i cockpittet. Engang var der stemmet så meget vand op i mit cockpit, at det klemte skotterne faretruende. Der var jeg virkelig ved at få sved på panden og måtte knokle med at hugge isen i stykker og få den vippet udenbords, beretter Troels Hansen. En anden ting er, at man skal holde godt øje med, at bådens fortøjninger ikke fryser fast i isen, men ellers er der ikke de store problemer i at have en vinterklar båd, mener han.

Billigere og bedre

Isfri zone De sidste 12-15 år har han ladet sin båd overvintre i vandet, og i den periode har der højst været 4 vintre, hvor der har været is i havnen, men dog ikke så voldsomt som i år, vurderer han, mens han tramper gennem det tykke snelag. Han er på vej ud mod sin båd for at tjekke, at alt er, som det skal være.

12 www.tursejleren.dk

Det koster lidt ekstra i forsikring at have båden liggende i vandet om vinteren, men i Troels’s tilfælde kan det gøres for under 1000 kroner.

Til gengæld sparer han så de penge, han ellers skulle have betalt for vinteropbevaring på land. Og efter hans mening er det muligvis også bedre for båden ikke at skulle stå en hel vinter på et stativ og blive ridset af blafrende presenninger. Men frem for alt giver en båd i vinterhavnen muligheder for dejlige ture i snevejr, når det altså en dag bliver tøvejr.

Fra vinter - til vår

ER DIN PROPEL I OMDREJNINGER TIL DEN NYE SÆSON? Hvis du vil undgå ærgrelser og unødige udgifter så foretag et grundigt eftersyn af propellen inden båden sættes i vandet. Det er ulige noget lettere at klare eventuelle reparationer og

udskiftninger nu frem for midt i sæsonen. Tursejleren har talt med Korsør Propeller, som giver disse råd til det hurtige men nødvendige propeltjek. Hvis du skal have skiftet

eller repareret dele i forbindelse med din propel, så kontakt din lokale reparatør i god tid. Har du spørgsmål til klargøring af propellen, så kan du også spørge Tursejlerens Motordoktor.

Visuel kontrol Kig propellen efter for skævheder og hakker i bladene. Hvis der er noget at udsætte på bladene, så få dem repareret, ellers har propellen ikke den optimale fremdrift, og vil give rystelser under sejladsen.

Kontrol af lejer Løft op i propellen. Hvis den kan bevæges mere end 1½ mm., så skal lejet skiftes.

fin og glat, så jo finere sandpapir du bruger jo mere skånsomt for materialet.

Det tager lidt længere tid, men resultatet bliver også bedre. Korsør Propeller anbefaler ikke, at man overfladebehandler propellen efter slibning. Bundmaling eller andre produkter vil give en ujævn overflade, hvilket går ud over effektiviteten. Motioner propellen jævnligt, lyder rådet i stedet. Sørg for at lade propellen rotere ca. 10 minutters tid én gang hver uge, så slides begroningen af.

Slibning Brug aldrig syre på propellen. Slib eventuelt propellen med en grydesvamp eller fint sandpapir. Propellen skal være

Tære-zink Efterse tære-zinken på propellen. Og udskift den hvis der er behov for det.

Brug aldrig syre på din propel, lyder rådet fra John Gordon fra Korsør Propeller.

ER KALECHEN KLAR TIL DEN NYE SÆSONS VEJR OG VIND? Den rullende kalechemager Fritz J. Pichler fra Korsør giver disse råd.

Gør KALECHEN klar Kalechedugen

Imprægnering af kalechen

Vinduer

Er kalechedugen snavset, så kan den vaskes. Maskinvask (30 grader) er hård ved dugen, og der kan opstå utætheder specielt ved vinduer. Derfor anbefales rengøring med børste og lunkent vand.

Brug finvaskemiddel og vask kalechen mindst en gang pr. sæson. Det er med til at holde skimmelsvamp og mug af vejen.

Når kalechen er vasket, anbefales en imprægnering.

For at undgå vandgennemtrængning anvendes et imprægneringsmateriale til tekstiler. Kalechen skal være ren og tør, inden du påfører imprægneringen, som først er effektiv, når materialet igen er helt tørt. OBS! Husk personlige værnemidler.

Aftørres med blød klud tilsat petroleum, der blødgør pvc-materialet, og gør det smidigt. Tørres efter med blød en klud.

Matte og misfarvede vinduer bør udskiftes.

Revnede kalecher kan sys, men det anbefales at søge professionel hjælp af hensyn til holdbarheden af reparationen.

Mørnede kalecher bør skiftes.

Jordslag Ved forebyggelse påføres kalechen desinfektionsmiddel – f.eks. Rodalon – og sørg for, at materialet er grundigt gennemvædet. OBS! Husk personlige værnemidler.

Lynlåse og tryklåse Almindelig vask skulle være tilstrækkelig vedligeholdelse. Brug ikke fedtende smørremidler, som holder fast på snavset og tilsmudser stof og vinduer.

www.tursejleren.dk 13

TEMA: Fra vinter - til vår

SEJLSÆSONEN starter i marts

Af Pia Elers

Når kalenderen viser marts, begynder mange bådejere så småt at overveje at gå i gang med at gøre båden klar til sæsonen. På det tidspunkt er Honey og dens besætning allerede klar til at tage ud af Kerteminde havn og afsted på deres første tur. Ægteparret Aase og Ole Sørensen er svært glade for deres Najad330, som de har haft siden 1994. Med årene har de fundet ud af, at man får nogle helt specielle oplevelser ved at komme ud at sejle, inden vinteren helt har sluppet sit tag i de danske farvande: - Vi har vænnet os til at gå i gang med klargøring, så snart vi har taget båden op midt i oktober. For vi har så mange gange prøvet at stå i koldt og regnfuldt vejr i det tidlige forår, så vi vil hellere starte om efteråret, hvor det faktisk tit er varmere, fortæller Ole Sørensen. Så

Det er koldt at sejle i marts, men når solen står på, er der så lunt inde i Najadens cockpit-telt, at der må lynes op.

14 www.tursejleren.dk

bruger vi et par uger på at få den vasket ned, give den to gange voks og polering – og endelig slutte af med en gang bundmaling. Når vi så når hen til marts måned, kan vi hurtigt give den sidste gang voks og polering.

Aase Sørensen tilføjer, at de i øvrigt tømmer båden fuldstændigt om efteråret og også lige får renset og ordnet teakdækket, således at al det grove arbejde er fra hånden, når de første forårstegn viser sig.

IS PÅ VANDET Det betyder at ægteparret kan tage på deres første sejltur sidst i marts, hvor mange andre bådejere først lige er begyndt at linde på presenningen for at gå i gang med klargøring. Najadens første tur er som regel en relativ kort tur til Reersø, så de lige kan få prøvet det hele af. Herefter sejler de ud fra Kerteminde

– også selvom det er noget koldt at sejle på Storebælt på den årstid.

- Det kan være koldt, så derfor søger vi gerne ind i en fjord, hvor der er lidt lunere fx Skælskør eller Slesvig, også selvom det tager 10 – 12 timer at sejle ned til den tyske havn, forklarer skipperen. Vi kan beholde cockpitteltet på, så vi kan sidde i læ. Og når solen så eventuelt kommer frem og begynder at varme, så kan der faktisk blive helt op til 20 grader, - i hvert fald så lunt, at vi kan åbne teltet og ligge og sole os.

INGEN PROBLEM MED HAVNEPLADS Som både Ole og Aase siger, så har de også den fordel, at der ikke er problemer med at finde havneplads. Der er ganske enkelt ikke et øje, - til gengæld er der heller ingen af de sædvanlige faciliteter til rådighed.

Fra vinter - til vår

Det er ikke noget problem at finde plads i havnen, når der som her i Slesvig er nyis på vandet.

- Normalt er hverken bad eller toiletter åbne på den årstid, og så må vi jo klare os uden, forklarer Aase Sørensen, der ligesom sin mand nyder de specielle glæder, man får ved at sejle tidligt ud i de danske farvande og nærmest have det hele for sig selv. Men man risikerer også – som det skete i en tysk havn - at havnefogeden ved en fejl var kommet til at lukke ”gaten”, og så kunne de slet ikke komme ud af marinaen og op i byen.

Når vi på den måde kommer udenfor sæsonen, er der selvfølgelig også ret dødt i havnene om aftenen, men så må vi bare læse lidt bøger eller se fjernsyn.

DEN SMUKKESTE MORGEN NOGENSINDE Kerteminde er jo et dejligt sted, men der er altså et stykke vej til den nærmeste havn. Derfor har ægteparret i nogle år gjort det, at de tidligt om foråret har sejlet båden ned til Rudkøbing eller Svendborg, for så er det meget nemmere at sejle en tur ud i Det Sydfyske Øhav eller over i Østersøen.

- Jeg kan fortælle dig, at vi har haft de mest pragtfulde solopgange, når vi sidder der med vores morgenkaffe i cockpittet, siger Ole fornøjet. Nu står solen jo op på alle tider af året, men om sommeren sker det ved 4-5 tiden om morgenen, hvorimod det i det tidligere forår sker omkring det, jeg vil kalde, almindelig ”stå-op-tid”. Den mest pragtfulde morgen, jeg nogensinde har oplevet, det var på en tur til Slesvig, hvor jeg var stået op for at hente morgenbrød. Det havde været frostvejr om natten, derfor var der is på vandet og et tykt lag rim over det hele. Så begynder solen at bryde igennem, og man kan se, hvordan det damper op fra isen.

Samtidig kan man høre, hvordan den tynde is begynder at sitre og sprække, efterhånden som solen får magt. Der er nok en af de mest pragtfulde morgener, jeg nogensinde har oplevet, understreger Najad-skipperen.

UDSKUDT I ÅR Om det så bliver ”same procedure as every year” er de to Najad-sejlere endnu ikke helt sikre på. For det er jo ikke ligefrem en mild vinter, vi har i år, kan de konstatere ved at kigge ud over landskabet, som det ser ud fra deres stuevindue i Kerteminde.

- Nu må vi se, lyder det fra Ole, der har fundet en stak sejlerbilleder frem.

Normalt går vi jo i gang, så snart vi overhovedet kan se plusgrader på termometeret. Vores båd står under et telt, og hvis bare solen kan hjælpe lidt til, bliver det en okay temperatur at arbejde ved. Især fordi vi også starter oliefyret nede i skibet, så skroget bliver nogenlunde til at have med at gøre.

Men vi skal jo af med det her frost og sne, ellers kan det knibe med at blive klar allerede i marts, siger Ole, mens han og Aase sidder og kigger på de mange fotos og glæder sig til endnu en tidlig forårssejlads.

www.tursejleren.dk 15

T IPS & TRICKS

TEMA: Fra vinter - til vår

fra motordoktoren

10 TING TIL TJEK 01 BRÆNDSTOFTANK OG FILTER 02 OLIE- OG FILTERSKIFT PÅ MOTOR OG GEAR/DREV 03 SKROGGENNEMFØRINGER PLUS SPÆNDEBÅND 04 AKSELTÆTNING OG STÆVNRØR GUMMILEJE 05 SEJLDREV – REVNER I MEMBRAN 06 KØLEVANDSPUMPE 07 VARMEVEKSLER VED MOTOR 08 OLIEKØLER VED GEAR 09 KILEREM 10 ZINKANODER 16 www.tursejleren.dk

Fra vinter - til vår

Af Pia Elers

Selvom de fleste inkarnerede lystsejlere til hver en tid hellere vil sejle for sejl end for maskine, så er og bliver motoren skibets hjerte. Og derfor er det af allerstørste betydning, at man sikrer sig, at al det mekaniske fungerer, inden man sætter båden i vandet og tager afsted på tur.

Hvis der er nogen, der kan skrive under på det, så er det Tursejlerens”motordoktor”, Alan Christiansen, der er kommet mange bådejere til undsætning.

– Der er faktisk rigtig mange ting, der kan gå galt, lyder det uden tøven fra Alan, der er udlært mekaniker, og desuden har sejlet som maskinmester. Af og til undrer jeg mig over, at folk ikke er mere opmærksomme på, at motor og ventiler er lige så vigtige som sejl og rig. For hvis søventilen knækker, og motoren går i stå, så er der kun én vej – det er mod bunden. Så galt går det heldigvis sjældent, men jeg vil gerne give et par gode råd, så folk kan undgå havari af den ene eller den anden art.

TILSTOPPET BRÆNDSTOFFILTER Alan er ikke et sekund i tvivl om, hvad der er den mest almindelige årsag til, at motoren strejker: Brændstoffilteret stopper til – og det skyldes som oftest, at bundfaldet i tanken er blevet hvirvlet op, og sætter sig i filteret. Det sker typisk, hvis båden har været på land hele vinteren, og man så kommer ud at sejle til foråret og kommer til at slingre lidt.

– Der er kun en ting at gøre, hvis man vil undgå det problem, - det er at rense tanken, fastslår Alan. Det er ikke altid så nemt på mindre bådmotorer, men det kan lade sig gøre med ret enkle midler.

Sørg for at der kun er en slat diesel tilbage i tanken. Det kan man suge op med en lille pumpe, fx en boremaskinepumpe.

Derefter kører man noget frisk diesel ned i tanken og sørger for, at der bliver hvirvlet godt op i bunden, hvorefter man

også suger denne rest diesel op. Så er det bare at skifte filteret, lufte ud og starte motoren igen med en tankfuld ny diesel.

SKROGGENNEMFØRINGER Den næste ting, Alan gerne vil henlede opmærksomheden på, er skroggennemføringer – det være sig søventiler såvel som toiletgennemføringer. Hans råd er at slå let på dem med en hammer, specielt ventiler fremstillet af rødgods/messing har det med at ”mørne”, og så kan man få sig nogle ubehagelige overraskelser.

MOTORDOKTOR

Alan Christiansen besvarer gerne medlemmernes spørgsmål om motorproblemer.

Se kontakt-info på ”Spørg eksperterne” side 25

– Det har vi set ikke så få eksempler på, at søventilerne simpelt hen knækker, når fittings er blandet af forskellige typer materiale, og så er gode råd jo dyre. I øvrigt bør man hvert år, inden man tager afsted, tjekke, at alle ventiler kører, som de skal. Hvis man ikke bevæger dem jævnligt, gror de fast, og det er ikke ret smart, hvis et rør knækker, og man har brug for at lukke en søventil.

– En anden ting, som godt nok er i småtingsafdelingen, er spændebånd. Alligevel vil jeg gerne understrege: Sørg nu for at bruge rustfrie spændebånd på alle slanger og lad være med at købe de billige, for de tærer igennem, og så har vi balladen.

ØMFINDTLIGE STEDER OMKRING SKRUEAKSELEN Akseltætningen er også af stor betydning, og gummimembranen har typisk blot fem års levetid, så den skal også tjekkes jævnligt. Det samme gælder stævnrørsgummilejet, der centrerer skrueakselen, - det skal også kigges efter i sømmene, da gummiet omkring messingringen med tiden løsner sig. Og mens vi er i den ende, er der også zinkanoderne, - både akselanoden og den til et eventuelt sejldrev. Lige præcis med hensyn til sejlbådsdrevet er der også en membran, man skal huske at tjekke, fordi den kan finde på at revne.

PUMPER OG KØLERE Gang på gang er Alan også udsat for, at motoren og gearet ikke bliver kølet or-dentligt. Det kan skyldes en defekt kølevandspumpe, men også at der simpelthen er kommet skidt i kølerne.

- Man skal en gang i mellem rense varmeveksleren og oliekøleren på gearet.

Der er godt nok et søvandsfilter til at tage det værste ved kølevandsindtaget, men alligevel ser vi ofte, at især ålegræs smutter igennem og med tiden kommer til at blokere kølerne, så derfor – husk også at tjekke det. Og med hensyn til kølevandspumpen så skal man tjekke impelleren og de andre sliddele inde i pumpen.

BARE KOM I GANG Motordoktor Christiansen fra Stevs medgiver, at det kan lyde noget besværligt at komme igennem hele listen, og selvfølgelig kan der være brug for fagfolk til nogle af disse eftersyn. Men som han siger: Det er betryggende for enhver bådejer som minimum at kunne skifte brændstoffilter og lufte ud før genopstart.

Så er man godt på vej.

www.tursejleren.dk 17

Internationalt samarbejde med

KREUZER YACHTCLUB Stadig flere tursejlere gæster de tyske farvande.

Samarbejdet med Kreuzer Yachtclub er med til at øge oplevelsen ved at sejle internationalt, fortæller Danske Tursejleres Leif Nielsen.

Danske Tursejlere har netop indgået et spændende samarbejde med den tyske ”søsterorganisation” Kreuzer Yachtclub. Fremover vil de to organisationer kunne yde gensidig hjælp og bistand, når medlemmerne har brug for det. F.eks. ved sejlads i søsterorganisationernes ”hjemmefarvand”, med udveksling af informationsmaterialer om tursejlads, turforslag og udvikling af kurser og uddannelser.

- Internationalt samarbejde betyder stadig mere.

Når vi har valgt at gå ind i et tæt samarbejde med Kreuzer Yachtclub, så handler det blandt andet om at få så stor indflydelse på fremtidig international lovgivning som mulig. Men også i den nære dagligdag, kan vi se spændende perspektiver i samarbejdet, siger Leif Nielsen.

Formand for KYCD Hans Peter Baum (tv.) og Danske Tursejleres formand Mogens Hansen underskriver samarbejdsaftalen, som vil give den internationale sejlads større oplevelser og mere trykhed.

LANDSTRÆF 2010 Traditionen med et populært Landstræf fortsættes og arrangeres fra 4.-6. juni i samarbejde med Motorbådsklubben Amanda og Kerteminde Havn.

I dagene 4. – 6. juni forsøger vi at slå rekorden fra sidst med mere end 250 deltagere.

Reservere datoen og vær med til at gøre Danske Tursejleres årstræf til en festlig og hyggelig begivenhed. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet, som foreløbig ser således ud:

DT’s Landstræf samler flere hundrede tiltagere. ”Skal du være med i år?”

Fredag d. 4. juni Ankomst i løbet af dagen Kl. 18.00 - Standeren sættes og DT er vært med en lille forfriskning Kl. 19.00 - Grillen er klar, og deltagerne kan grille deres medbragte mad i teltet. Her kan købes øl og vand.

Søndag d. 6. juni Kl. 09.00 - Gratis morgenmad i teltet.

Kl. 10.30 - Standeren stryges og tak for denne gang.

Lørdag d. 5. juni Kl. 08.00 - Gratis morgenmad i teltet inden dagens store og spændende program.

Kl. 18.00 - Festaften i teltet med super musikunderholdning. DT er vært ved en spændende buffet. Øl, vand og vin kan købes.

Se det endelige program på www.tursejleren.dk fra 1. april.

Prisen forventes at blive 250 kr. pr. voksen. Børn under 15 år er gratis. Max. 2 voksne og 2 børn pr. båd. Medsejlende voksne gæster må påregne et deltagergebyr på 325 kr.

Tilmelding Tilmelding kan ske allerede nu ved at kontakte Danske Tursejleres sekretariat på tlf.: 70 21 42 42

www.tursejleren.dk 19

Bella Center nter gen Copenhagen

360°

- rundt om både & udstyr

Start sæsonen med en total bådoplevelse i Bella Center som i ni dage bugner af motor-, sejl- og speedbåde i alle størrelser.

Tag hele famlien med ombord i luksusbådene og tjek samtidig udvalget af joller, kajakker, gummibåde, boards og fiskeriudstyr. Du bør heller ikke gå glip af premiere-bådene, de nyeste motorer, hele tilbehørsdelen og de mange spændende aktiviteter. Danmarks største bådudstilling tager dig 360° rundt om det hele. Åbningstider 27. februar - 7. marts Hverdage Kl. 13 - 19 Lørdage/søndage Kl. 10 - 18

Motorbåde

Catch

Læs om de mange aktiviteter for hele familien på:

Sejlbåde

Extreme

www.baadeibella.dk

DANSKE TURSEJLERE I BELLA 27. FEBRUAR - 07. MARTS 2010 Danske Tursejlere på stand H-011 byder på seriøs snak og show på Danmarks ks største indendørs bådudstilling, hvor TV stjernen Bubber vil afsløre ”Årets havn”. havn” Af Frank Fl. Pedersen

Når Bella Centret i København den 27. februar slår dørene op til Danmarks største indendørs bådmesse, vil det som sædvanlig tænde mange forsinkede julelys i øjnene hos landets søsportsentusiaster. Og Både i Bella skal da nok også få sat mange publikummer i gang med at udfylde en alenlang ønskeliste, for Både i Bella er nemlig et slaraffenland af maritimt udstyr.

- Vi satser på at være meget synlige og aktive på udstillingen. Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer kommer forbi stand H-011, og får en snak om tursejlads. Og så vil vi selvfølgelig slå på tromme for de mange aktiviteter og favorable tilbud, som Danske Tursejlere har til sine medlemmer, fortæller Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

Bubber på scenen Danske Tursejlere deltager igen i år med en stand, hvor vi vil udbrede kendskabet til foreningen, og hvor vi sætter fokus på de mange oplevelser, der er forbundet med et aktivt fritidsliv med perspektiv.

”Årets mest omfattende bådudstilling” kalder arrangørerne begivenheden og stiller gæsterne i udsigt, at de kan udforske hundredvis af sejl-, motorog speedbåde og se elegante, luksuriøse og udsøgte detaljer på nært

hold. Hvis du er til det nyeste udstyr og tilbehør - motorer, sejl, tøj, elektronik og andet bådudstyr, så går du heller ikke forgæves.

- Lidt show hører der sig også til, synes vi. Derfor har vi fået TVstjernen Bubber, der selv er en ivrig sejler og medlem af Danske Tursejlere, til at komme forbi vores stand. Lørdag den 27. februar fra kl. 14.00-15.00 fortæller Bubber om ”Livet som Tursejler”. Begge dage sker det i Hal B4 – mødesal 1. Lørdag den 27. februar kl. 14.00 foretager Bubber præmieoverraskelsen, når vi kårer Årets havn 2009, siger Leif Nielsen.

BÅDE I BELLA Udstillingen varer fra d. 27. feb. til d. 7. marts 2010

Det kan du se: • Sejlbåde, motorsejlere, motorbåde, joller, gummibåde mv.

• Motorer, udstyr og tilbehør • Sport - dykning, windsurfing, vandski, rafting, kitesurfing mv.

• Ferie til vands • Beklædning • Sejler-, instruktør- og trænerkurser samt dykker- og windsurfingsskoler • Reparationer, opbevaring mv.

• Finansiering og forsikring

Sådan kommer du til Både i Bella: • Metroen har station ved Bella Center • Regionaltog til Ørestad, bus 4A og 30 til døren • 5.600 parkeringspladser

www.tursejleren.dk 21

Tursejlads

OPLEVELSER VENTER Her følger 2. del af Allan Madsens turberetning fra sommerens sejlads i den vestsvenske skærgård og Oslo fjorden (Tønsbergskærgården).

Af Allan Madsen, Egå Motorbåds Klub.

”Verdens Ende”- en virkelig perle – ligger på sydspidsen af Tjøme og er nok mest kendt for det dekorative vippefyr, der er bygget af rullesten fra Tjømes strande. Vippefyret er en rekonstruktion fra 1932. Gæstehavnen er delvis en naturhavn, hvor en anlagt kraftig mole giver læ for sydlige vinde fra Skagerrak. Der er mulighed for at fortøje langskibs to steder inden for molen; men der fortøjes hovedsageligt med hækanker og stævnen mod denne.

Vores ophold i gæstehavnen blev desværre meget mod vores vilje af ganske kort varighed, idet en frisk nordøstlig vind stod lige ind i havnen og forårsagede, at vores hækanker ikke kunne holde båden fri af den ikke særlig gæstfrie ujævne granitkaj.

Bådene lå allerede i lag de to steder, der kunne fortøjes langskibs, så da vi trak ankeret op for at undgå skader på båden, måtte vi noget skuffede sejle ca. tre sømil

22 www.tursejleren.dk

tilbage gennem Røssesundet til Havna, hvor vi kunne ligge trygt ved y-bomme i den 120 pladser store gæstehavn. Fra Havna var der heldigvis busforbindelse til ”Verdens Ende”, så vi tog tilbage for bl.a. at opleve den fantastiske udsigt fra de mange flotte runde holme og skær ud over Skagerrak til bl.a. Færder Fyr.

penge fra 6,60-7,15 kr. pr. liter. Tanken blev naturligvis fyldt op, inden vi forlod Hankø Marina, der altså blev den sidste norske havn og i øvrigt også klart den dyreste (275,- n. kr. inkl. el), vi besøgte i år.

Prisniveauet for en overnatning inkl. el i de øvrige norske havne, vi besøgte, lå på alt fra 150-200 n. kr.

HANKØSUND Efter seks dage med meget lidt sol og mange undertiden kraftige regnbyger stod vi søndag morgen op til en næsten skyfri himmel. Mandag formiddag sejlede vi i let sydøstlig vind over Oslofjorden med kurs mod sydspidsen af øen Rauer. Vi ville besøge Hankøsund ligesom de to gange tidligere, vi har været på sommerferiesejlads på Oslofjorden. Vi vidste på forhånd, at vi ville komme til at ligge noget uroligt p.g.a. de mange både, der passerer forbi, da vi fortøjede langskibs på ydersiden af flydebroen i den populære Hankø Marina med bl.a. restaurant, let adgang til indkøb af dagligvarer og mulighed for at tanke såvel diesel som benzin.

Onsdag sejlede vi til Strömstad, som i øvrigt er mange nordmænds foretrukne ferieby.

Ni ud af ti både førte således norsk flag i den centralt beliggende Södra Hamn med 240 gæstepladser, hvor vi fik plads ved en af flydebroerne midt på formiddagen.

Restauranter, værtshuse og spillesteder ligger tæt langs kajkanten, og flere af disse lukker først ud på de små timer. Der er med andre ord en vis risiko for at få nattesøvnen forstyrret, hvis der fortøjes i Södra Hamn.

I Norge er dieselolien til både farvet og afgiftsfri. Vi betalte omregnet til danske

HUNNEBOSTRAND Fredag d. 17. juli sejlede vi fra Strömstad i let sydvestlig vind. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så vi havde en dejlig sejlads på 36 sømil til Hunnebostrand, beliggende umiddelbart nord for Sotenka-

I SKÆRGÅRDEN nalen. Hunnebostrand har en velbeskyttet og særdeles velbesøgt gæstehavn med 225 pladser, hvor der fortøjes med stævnen mod kajen enten ved hækbøjer eller med anker.

Landskabet omkring byen domineres af de to 67 m. høje fjelde Nordre Hoge Berg og Södra Hoge Berg. Vi forsømmer aldrig muligheden for at komme lidt til vejrs for at nyde udsigten over skærgård-en og begav os derfor ret hurtigt efter, at ankeret var lagt ud og fortøjningerne sat, til foden af Nordre Hoge Berg. Herfra var der opsat små trapper og broer for at lette adgangen til toppen, og små malede pile på klipperne viste ellers vej. Det tog ca. 20 min. at nå toppen, og udsigten var bestemt anstrengelserne værd.

Fra gæstehavnen fører en kort bro over til St. Görans Ö, hvor der er gode bademuligheder. Er vejret til det, er det også oplagt at tage bådgrillen med over på den lille ø, der har et utal af grillpladser på de runde klipper.

LYSEKIL I Lysekil Norra Hamn er man i gang med at etablere en ny marina med bl.a. 50 gæstepladser. Selve havneanlæget, bestående af flydebroer med y-bomme og en 360 m. lang promenadebro, er færdigt; men endnu mangler servicebygningen med bl.a. bade-og toiletfaciliteter, som vil stå klar i 2010-sæsonen. På sigt er det også tanken, at der skal etableres spisesteder ved Norra Hamn. Der er med andre ord ved at blive skabt et godt alternativ til den populære og centralt placerede ”Havsbadet”, hvor støjniveauet undertiden kan være højt. I sammenligning med ”Havsbadet” ligger Norra Hamn måske en smule afsides; men det tager ikke mere end ca. 10 min. at gå til Lysekils centrum.

Vi har været i Lysekil flere gange, men ikke tidligere gået tur i naturreservatet Stångehuvud, der ligger nogle få minutters gang fra ”Havsbadet”. Man kan takke Calla Curman for, at det særprægede kystlandskab med de afrundede rødlige klipper eksisterer i dag, idet hun i ca. 1910 opkøbte området med det formål at sikre det mod yderligere granitbrydning. Vi gik rundt derude længst mod vest i Lysekil et

par timer ad stierne hen over klipperne, hvor påmalede pile viste vej, og kan varmt anbefale andre at gøre det samme.

TOREKOV Herefter gik turen først til Klädesholmen, dernæst Getterön Småbåtshamn og endelig nåede vi frem til Halmstad, hvor vi kom til at tilbringe det meste af weekenden, fordi vi simpelt hen blæste inde. I jævn sydsydvestlig vind krydsede vi mandag formiddag Laholmsbukten, og efter at have tilbagelagt 15 sømil nåede vi frem til Torekov ved Hallands Väderö.

Det er et populært feriested, med hvad deraf følger af restauranter o.lign. At byen iflg. lokale venner er ved at blive lidt mondæn har endnu ikke haft afsmittende virkning på havneafgiften. Vi betalte 160,s. kr. inkl. el, og det gjorde Torekov til den absolut billigste havn i Sverige, vi besøgte på dette års sommerferiesejlads. Med en havneafgift på 260,- s.kr. var Strömstad den dyreste. Prisniveauet lå ellers på 200,s. kr. og opefter for en overnatning inkl. el.

Torekov blev den sidste svenske havn, vi besøgte i år. Efter en overnatning i Hundested var vi onsdag d. 29. juli tilbage i Egå Marina efter at have sejlet i alt 677 sømil.

(På grund af pladsmangel har vi desværre været nødt til at skære kraftigt ned på Allan Madsens turberetning. Den kan læses i sin fulde længde på DT ’s hjemmeside, Tursejlerbanken)

Hundebro strand ved Sotenkanalens munding

www.tursejleren.dk 23

Ta’ på kursus med Danske Tursejlere – KOM OG VÆR MED PIGESEJLADS

Kursets indhold: DAG 1: Gennemgang af båd, herunder motor og rig, instrumenter m.m.

• Sejlads med motor og sejl • Gennemgang af rebesystem • MOB – Mand over bord manøvre • Navigation ved hjælp af kort, navigator og pejling • Havnemanøvre • Procedurer ved udlægning af anker • Tillægning ved pæle eller langskibs.

– pige lær at sejle din båd.

Tid og sted: 19. - 20. juni 2010 - afholdes på Sjælland/i Jylland.

Pris: 1400 kr.

DAG 2: Repetition af gårsdagens program, evt. gentagelse af øvelser • Gennemgang af VHF • Gennemgang af slukningsudstyr • Gennemgang af nødsignaler (raketter).

Tilmelding: Sekretariatet 7021 4242 eller info@tursejleren.dk.

RADARKURSUS

Husk at du selv skal medbringe redningsvest.

- vil blive arrangeret i løbet af foråret.

Hold øje med hjemmesiden.

Alle reparationer udføres

Fritz J. Pichler tlf:

26 22 51 93

Møllevangen 12 - 4220 Korsør fritz@drkm.dk - www.drkm.dk

kaleche - fortelt til camping - læhegn - solsejl - windbraeks - vinter- & boompresenning

BRANDSIKRING FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk 24 www.tursejleren.dk

KANALSKIPPERKURSUS DT tilbyder medlemmerne et kursus med mulighed for at erhverve et Kanalskippercertifikat i henhold til CEVNI kravene.

Tid og sted: Lørdag d. 10. april 2010 i Kolding.

Lørdag d. 17. april 2010 i Holbæk.

Pris: 450, - kr.

Prisen omfatter: Undervisningsmaterialer, prøve og udstedelse af bevis.

Minimumskrav for deltagelse: Duelighedsbevis i sejlads.

Tilmelding: Sekretariatet 7021 4242 eller info@tursejleren.dk.

MEDLEMSSERVICE

Indkaldelse til

MEDLEMSKAB

GENERALFORSAMLING 2010

Navn:

i Danske Tursejlere

Adresse:

Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling SØNDAG DEN 25. APRIL 2010 KL. 16.00.

Postnr.:

Generalforsamlingen afholdes i lokalerne ”Frimurerlogen Castrum Fratrum” Østre Hougvej 40, 5500 Middelfart.

Email:

Dagsorden ifølge vedtægterne: • Valg af dirigent • Valg af to stemmetællere • Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen • Bestyrelsens beretning • Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse • Fremlæggelse af det kommende års budget • Fastlæggelse af kontingent • Behandling af indkomne forslag • Valg af formand eller kasserer • Valg af henholdsvis 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer • Valg af 1. og 2. suppleant • Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant • Godkendelse af ekstern revision • Eventuelt Bestyrelsen arbejder fortsat på en modernisering af foreningen, senest synliggjort ved navneskiftet til Danske Tursejlere, hvorfor der påregnes indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart i forlængelse af den ordinære søndag den 25. april 2010 med henblik på yderligere ajourføring af foreningens vedtægter.

Yderligere information omkring dette, herunder offentliggørelse af årsberetning og revideret regnskab for 2009, vil blive offentliggjort på Danske Tursejleres hjemmeside senest den 10. april 2010.

Tilmelding til arrangementet kan ske til Danske Tursejleres sekretariat Odensevej 197 A, 5600 Fåborg Telefon 70 21 42 42 eller via en mail til info@tursejleren.dk

By:

Cpr-nr.: Tlf.: I hvilken havn ligger din båd?

Navnet på din klub?  Jeg ønsker medlemskab og ansvarsforsikring  Jeg er medlem i DT evt. medlemsnr.  Jeg ønsker tilbud på bådkaskoforsikring  Jeg har mindst duelighedsbesvis:   Ja  Nej  Jeg ønsker bladmedlemskab Bådfabrikat ________________________________ Bådlængde

_______________________________

Byggeår ________ Topfart i knob _______________ Forsikringssum kr. ____________________________ Byggemateriale:  Glasfiber  Stål  Træ  Andet Bådtype:  Mast & sejl

 Motorbåd

 Andet

Skrog-, bygge eller sejlnr _______________________ Motorfabrikat

HK

 Indenbords motor/fast skrue  Indenbords motor/udenbords drev (z-drev)  Påhængsmotor  Jeg ønsker at blive kontaktet af en assurandør fra Trekroner med mulighed for tilbud på bådkaskoforsikring.

Klip tilbudsblanketten ud og send den til Danske Tursejlere.

Alle fritidssejlere kan blive medlem af DT. Det kan ske på to måder: Gennem din klubs medlemskab eller som enkeltmedlem.

Klubmedlemskab: Hvis din klub beslutter sig for medlemskab af DT, det være sig på en generalforsamling eller gennem en bestyrelsesbeslutning, betaler klubben i alt kr. 300,- i årlig kontingent.

Det enkelte medlem af klubben betaler så kun kr. 285,- i årlig kontingent til DT. Vi har faktisk 143 klubber, som nyder godt af denne ordning for deres medlemmer.

Enkeltmedlemmer: Som enkeltmedlem betaler du kr. 335,- i årlig kontingent, og så har også du alle medlemsfordelene. Dette tilbud gælder særligt for de fritidssejlere, hvis klub ikke er medlem af DT. Bladmedlemskab: 185 kr.

www.tursejleren.dk 25

SÆLGES

BÅDE SÆLGES 1180210: 23 fods Myra 1975. Motor 1988, Volvo Penta 36 hk, nysynet og gennemgået sept. 2009. Nyere kaleche, ny VHF, kuglekompas, fishfinder, toilet, pantry m/2 blus. Omformer til 12 v. Meget velholdt, total renoveret 2006. Skal ses. Hnv. Steffen Nissen, Slagelse. Tlf:. 76377885. Mail: san@expan.dk

1190210: Ørnvik 630 CLX med 200 hk Mariner, ekkolod, GPS, guldkort, downrikker el, Brenderup bådtrailer 8224 TB, sættet er fra 2001. Pris kr. 165.000. Hnv. Kim Hansen. Tlf: 20714546. Mail: khh@ events.dk.

140210: HJ25 årg.1975 sælges. Motor en Volvo Penta MD2010 fra 2001, sejl fra 2004 med rullegenua. Er med agterkahyt.

Ligger i Vejle. Pris 85.000 kr. Hnv. Henning Jørgensen Tlf: 75725808.

1150210: Norsk snekke Tresfjod 26 klinkbygget træbåd fra 1965. Motor Bukh DV 48 1985 Ferskvandskølet. Gps log ekkolod VHF. Hydr.styring med rorindikator. Cockpitpresenning fra 2007.

Pris. 95000 kr. Hnv. til Svend Aage Jacobsen Tlf: 40413578.

1160210: Norsk kvalitetsbåd, RAMIN 785(SKAGERRAK 800), navigator, ekkolod, VHF, kompas, ELvarmepanel, køleskab, holdingtank, 77HK YANMAR/ turbo - velsejlende og meget velholdt båd kr. 345000. Hnv. til Børge Huscher. Tlf: 58192946.

26 www.tursejleren.dk

1145209: Antilla 36, 1978 klargjort til jordomsejling. Nyt el og tavler, radar, plotter, ekkolod, Viking flåde, gummibåd, solcelle, vindmølle, 3 nye batterier 530 amp/h, total renoveret. Pris 448.000. Kjeld Pedersen. Tlf: 28912260 eller 23474121.

1135209: FOLKPARKA Svensk Motorbåd 21’, Familiebåd med ny dielsel motor+ el. For og agterkahyt. Meget fin stand. Al vedligeholdelse foretaget af værft. Har sejlet 20 timer. Pris: Kr. 120.000 Hnv.: AnneMette Jensen. Tlf: 26329911/65931420.

Sælges grundet særlige omstændigheder.

1114909: Dacapoo 9000 st. 1991. 88 hk. yanmar. Bovpropel. Alt løbende vedligeholdt og udskiftet. Meget velholdt.

Alt i udstyr. Pris 375.000 kr. Hnv. til Ejlif Christensen. Tlf: 75269269.

1084709: Marex 21 fods, 1980, velholdt med hvide hynder, Bukh 20 HK diesel, gps, kompas, ekkolod, VHF, toilet ny kaleche, Faaborg havn. Pris 115.000 kr.

Hnv. til Walter Gerhardy. Tlf: 62613198.

1094709: En ny RYDS 535 styrepults båd med Suzuki 50 hk. motor 4-takts, samt en ny 1000 kg trailer m. bremser, båd og motor har kun sejlet 18 timer, der er meget udstyr til båden har stået indenfor al tid. Henv. til Ebbe Bøhrk. Tlf: 62208487.

1024609: Accent 26 Årgang 1979, 8 HK diesel Yanmar mange forsejl. Kaleche, sprayhood. Simrad farvekortplotter, kompas, log, ekkolod, VHF, autopilot, CD, spiler og 2 ankre mm. Båden har teak i cockpit. Hnv. til Liselotte Pedersen.

Tlf: 47938463.

1034609: Helt ny Ørnvik Clon 465 Cabin Motorbåd 4,65m, 2 sovepladser, glasfiber, dybde 0,4 , Kg 380, hynder, samt helt ny Variant trailer. Pris 65.000. Se den i TURSEJLEREN Nr.4 side 5. Hnv. til Jan Pedersen. Tlf: 60675600.

1044609: Galeon Seeline 665 walkaround 1998 motorbåd, 100 hk 4takt, 2 sovepladser, boogitrailer - stået under tag sommer og vinter. Pris 160.000. Hnv. Freddy Neergaard. Tlf: 40283522.

923709: LM27, årg. 1979, m/nyrenoveret 20hk Bukh diesel, ferskvandskølet. Ny sommer og vinterkaleche årg. 2008. Båden er udstyret med en ekstra køl, som giver båden ekstra gode sejlegenskaber. En flot og velsejlende familiebåd, som skal ses. Hnv. til: Carl Chr. Hansen. Tlf: 6265 1158. Mob: 2044 0011. Mail: cc.hedegaard@gmail.com.

1200410: Albin Ballad 30 fod. Farve: hvid, 10hk Volvo Penta diesel- ældre motor.

Rullegenoa + diverse sejl. Pæn stand.

Hjemhavn: Bogense Pris: 175.000 kr.

Tlf: 21175045.

1210410: Jupiter 33. Årg. 74, 2 stk. 106hk Volvo Penta diesel. autopilot, VHF, radar, varme, farveekkolod, vandvarmer og komfur mm. Bådstativ kr. 395.000.

Hnv. Petersen, Odense. Tlf: 21431545.

Mail: lola3@mail.dk

BÅDUDSTYR SÆLGES 1170210: Det Levende Søkort 2008 kr.

400. Foldebåd 230 cm. kr. 3500. Hnv. til Allan Rønhave. Tlf: 21852273.

1124909: 120 cm. rat betrukket m/ruskind 2500. Diverse tov og kødben, genakker m/ pose, spiler og andre sejl. Ovennævnte er brugt. Prisen snakker vi om. Hnv. til Erhard G. Rasmussen. Tlf: 40188403.

1104709: Engel køleskab 12v/220v pæn og velholdt. H.76 B.56 D.56 cm. Pris: 1200 kr.

Hnv. til Halvor Hansen. Tlf: 98854281.

1014609: Main Star rullebom med storsejl, passer til en Faurby 424, kan nemt laves om til en mindre båd 15000 kr. Erling Mølholm erlingmn@hotmail.com. Tlf: 40277627.

SØGES -KØBES 1054609: MOB-UP redningsudstyr (MandOverBord) sælges kr 2.900. Varen er åben men aldrig brugt. MOB-UP sættes på wiren på din sejlbåd således at også kvinder kan samle deres mand op fra vandet igen. En rigtig god investering af redningsudstyr. Henv. til: Pia og Henrik 20973013/75876555.

1064609: Ny træmast 13,10 m og bom 4,16 m.

Specielopbygning med epoxy vejer mindre end tilsvarende i alu. Sprøjtelakeret hvid med Polybest 4555. Pris ide 8.000 kr. Hnv. til Gert Højberg. Tlf: 21672257 eller 21457847.

1002409: Kortplotter Garmin / 88c, sounder med remote antenne, dansk manual. Blue chart g2 over Danmark m.m.Hnv. til Esben Hansen.

Tlf: 22190285. Pris: kr. 2000.

SØGES 135009: Saltvandskølet udstødning + slangestuds til Volvo Penta 75 HK AQD 21/A søges. Hnv. til Frank Uno Sørensen. Tlf: 40764918.

KØBES 732909: Impeller/impulsgiver til VDO Sumlog II. (Kun selve ”proppen m. ”skovlhjulet, men naturligvis incl. komplet kabel!) Tlf: 20333564 til Poul Bertelsen.

Spørg EKSPERTERNE BÅDKONSULENTEN

CARSTEN LUND Overvejer du at købe ny båd, så vil det måske være en rigtig god ide at kontakte en bådkonsulent. Risikoen for at tabe penge på bådkøb er stor, hvis man ikke er ekspert på det felt. Derfor har DT lavet en aftale med en professionel bådkonsulent, Carsten Lund fra Beder i Jylland.

Han er 39 år, uddannet skibsingeniør, har været ansat i Lloyds Skibs.register og har siden 1998 haft sit eget konsulentfirma, Ship-Consult.

Casten Lund kan bistå ved bådkøb ved at gennemgå skibet fra mast til køl og derefter udarbejde en syns- og vurderingsattest ud fra et visuelt fagligt synspunkt.

Hvis DT’s medlemmer ønsker at få Carsten Lund til at besigtige en båd, koster det 400,- kr + moms + kørsel. Han kommer gerne over hele landet og er på Sjælland ca. en gang om ugen.

Ship-Consult kan kontaktes på 4057 2727 eller ved at sende en mail til ship.consult@image.dk

MOTORDOKTOREN

ALAN CHRISTIANSEN Alan Christiansen er Tursejlerens faste motordoktor, som du kan skrive eller ringe til, hvis du vil have gode råd om, hvordan du tackler problemer med motoren eller andre mekaniske dele på båden. Siden Alan blev udlært som mekaniker i 1984, har han stået på hovedet i en motor, - både som sejlende maskinmester og skibssmed. I dette nummer af bladet leverer han tips og tricks til klargøring af bådens motor (side 16 og 17).

Hvis du har spørgsmål, så send en mail til redaktionen@tursejleren.dk.

Man kan også ringe til Alan på 6087 7791 mellem 18.00 og 20.00.

ADVOKATEN

STEFFEN THORBORG DT har indgået en aftale med advokat Steffen Thorborg om bistå at medlemmerne i juridiske spørgsmål med relation til sejlerlivet. Det kan være fx være spørgsmål om, hvordan mulighederne ser ud ved en forsikringssag, og hvor store omkostninger man skal påregne ved en evt. retssag. Ønsker du råd og vejledning fra advokaten skal du have et rekvisitionsnummer fra DT’s sekretariat. Herefter kan du ringe til Thorborg og få en indledende snak om sagen. Det koster 300 kr. plus moms.

Skulle nogen af jer ønske en advokat med ind over ved bådkøb, da kan Steffen Thorborg tilbyde en såkaldt bådpakke, der indeholder alle nødvendige papirer og certifikater. Det koster 3.000 kr + 2 % af bådens købspris + moms. Tilbudet gælder kun for køb af båd i Danmark.

Kontakt Thorborg på tlf: 3635 0254 eller email: steffen-soerensen@ret-raad.dk

www.tursejleren.dk 27

UMM Magasinpost 46610

UD OVER ISEN FOR FULDE SEJL Af Frank Fl. Pedersen

Vinterens sne, frost og kulde har ikke holdt sejlerne inden døre. Isbådene har haft kronede dage og ideelle forhold på de spejlblanke søer.

Temperaturen siger minus 11 grader.

Vindmåleren står på 10 meter i sekundet, og DMI varsler mere vinterkulde. Ikke just et vejrlig som tursejlere vil sætte storsejl i. Men det barske klima er lige, hvad andre bådejere har ventet på. Endelig er vinteren kommet og de danske søer dækket af den sorte, blanke is. Isbådenes element.

Ud kommer de – de små hurtige fartøjer.

Som raketter stryger de over de frosne søer.

En fart på 50-70 km/t er ikke unormalt.

Faktisk kan isbåden med en dygtig sejler og med den rigtige vind agten for tværs - omkring 45 grader ind skråt bagfra – nå betydelig højere hastigheder. Ikke underligt at standard sikkerhedsudstyret består af både svømmevest og styrthjelm.

VANEDANNEDE Isbåde fås i mange størrelser og design. Fra strømlinede, højteknologiske vidundere til gedigne gør-det-selv-udgaver. At købe en isbåd slår ikke nødvendigvis et stort hul i bankbogen, og netop økonomien gør, at de fleste kan være med, og mange er det.

Isbådsejlads kalder adrenalinet frem, og når fart, tempo og teknik smelter sammen i en højere enhed, så er issejlads stærkt vanedannende, siger udøverne.

Derfor er det helt naturligt, at fart- og tempospecialisterne sætter hinanden stævne og dyster på mod og dygtighed. Isbåden til konkurrencebrug – DN-klassen – er konstrueret i amerikanske Detroit tilbage i 1937. Den skøjtede ud på de danske søer i 1960´erne, og er siden blevet populær hos sejlere, der også vil holde færdighederne intakte gennem vinteren.

Foto: Hans Jørgen Lysholm Motiv fra Hjarbæk Fjord.