04.2009 - Tursejleren

Page 1

Tursejleren Danmarks Tursejlerforening

Nr. 4 novenber 2009 · www.tursejleren.dk

Ekstraordinær generalforsamling Hvervekampagne INDHOLD Kolofon og foreningsside..........................2 Skipperen har ordet..................................4 Velkommen om bord i DT.........................5 Revolutionerende ny radar ......................6 Tursejlads til ”Verdens ende”....................8 Bådhandel: Pas på slutsedlen.................. 11 Hygge og fest på fire turtræf..................12

Der var standerhejsning fire steder i landet til årets træf.

Efterretninger f. tursejlere.......................16 Påhængsmotorers behandling................19 Læserbrev: Hils på hinanden...................19 Medlemsservice...................................... 20 Søkrammarkedet.....................................22 Ekstraordinær generalforsam.................23 Jyllinges skibskirkegård...........................24


Tursejleren nr. 04-09 Danmarks Tursejlerforening (DT) Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Fritidsbådsudvalg Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet samt Komiteen Blå Flag European Boat Association (EBA) Forretningsudvalget Formand: Mogens Hansen, Skovhaven 94, 5320 Agedrup Tlf.: 3085 9690 · E-mail: mogens@tursejleren.dk Næstformand: Poul Erik Jakobsen, Kærvej 17, 4270 Høng Tlf.: 3085 9691 · Fax: 5885 3540 · E-mail: poulerik@tursejleren.dk Kasserer: Leif Nielsen, Mariehønevænget 8, 5260 Odense S Tlf.: 3085 9692 · E-mail: kasseren@tursejleren.dk Øvrige hovedbestyrelse Hanne Kristensen, Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf./fax: 3085 9693 · E-mail: hanne@tursejleren.dk Stig Førsting, Vildtbaneparken 67H, 2635 Ishøj Tlf.: 3085 9694 · E-mail: stig@tursejleren.dk

Gengivelse og eftertryk af artikler og illustrationer i Tursejleren må kun ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen og da med tydelig kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg i bladet. Redaktionen tager forbehold for eventuelle fejl i forbindelse med priser i annoncer og redaktionel tekst i bladet.

Sekretariatets åbningstider og adresse: Sekretariatet er åbent for alle spørgsmål vedr. DT, udeblevet medlemsblad og forsikringsordningen: Alle hverdage kl. 10-13.00 - desuden torsdag kl. 17-19.00 Danmarks Tursejlerforening Odensevej 197A, 5600 Fåborg Tlf.: 7021 4242 · Fax: 6260 2451 E-mail: forsikring@tursejleren.dk og info@tursejleren.dk HUSK, at oplyse medlemsnummer

Villy Johansen, Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf.: 3085 9695 · E-mail: villy@tursejleren.dk Erik Holm Johansen, Strandvejen 274, Strib, 5500 Middelfart Tlf.: 3085 9696 · E-mail: erikholm@tursejleren.dk Suppleanter: 1. Tina Meier, Thomsens Allé 2, 6700 Esbjerg Tlf.: 7513 7390 · E-mail: TIM@ramboll.com 2. Poul Jensen, Emil Pipersvej 1, 2. t.v., 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 4593 0308 · E-mail: ingpo@weebspeed.dk Medieudvalget Stig Førsting · Tlf.: 3085 9694 · E-mail: stig@tursejleren.dk Havneudvalget Hanne Kristensen, Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf./fax: 3085 9693 · E-mail: hanne@tursejleren.dk

Forsikringsudvalget Poul Erik Jakobsen · Kærvej 17 · 4270 Høng Tlf.: 3085 9691 · Fax: 5885 3540 E-mail: poulerik@tursejleren.dk Tursejlerudvalget Villy Johansen, Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf.: 3085 9695 · E-mail: villy@tursejleren.dk Internationalt bådejerbevis Hartvig Rasmussen · Fribertsvej 12 · 5300 Kerteminde Tlf.: 6532 4697 · E-mail: hartvig@tursejleren.dk

Kontakt sekretariatet

Udgives af Danmarks Tursejlerforening

ISSN: 1603-3329 Oplag: 9.000 stk. Redaktion

Journalist/redaktør: Harly Foged (DJ). Ansv. i henh. til Presseloven Asgård 11, 3600 Frederikssund · Tlf.: 4731 2892/4031 2892 E-mail: redaktionen@tursejleren.dk

Annoncesalg

Forsikringsordning Kontakt sekretariatet

Diverse kurser

Tursejleren

Winnie Vagtborg, PE offset A/S, Tømrervej 9, 6800 Varde Tlf.: 7695 1702 · E-mail: wv@peoffset.dk

Sats og tryk

PE offset A/S, Varde · Tlf.: 7695 1717 · www.peoffset.dk Grafiker: Karina Finderup · E-mail: kf@peoffset.dk

Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/10 - den 18. februar 2010

Deadline næste nummer

Sidste frist for indlevering af redaktionelt stof og annoncer til Tursejleren nr. 01/10 er mandag d. 8. februar 2010.

Forsidefoto:

I Roskilde Fjord findes denne lystbåd - en færgeatrap bygget af overskudsmaterialer. Læs mere om båden på bagsiden.

Mød os også på www.tursejleren.dk og www.danmarkstursejlerforening.dk


SIKKERHED OMBORD!

Få et godt tilbud på dine forsikringer! - og hør samtidig om hvordan du kan få en førstehjælpspude tilsendt - Send kuponen i dag så kontakter vi dig snarest J

A TAK! Jeg vil gerne have et tilbud på mine forsikringer - og samtidig høre hvordan jeg kan få en førstehjælpspude

Kunde aftalen Førstehjælpspude Førerpladsdækning

Navn:

Fordele og rabat

Adresse:

FORSIKRINGER: Lystfartøjsforsikring

Postnr./By:

Hus-/fritidshusforsikring Telefon:

Bilforsikring

Medlem af Danmarks Tursejlerforening?

Ja

Nej

Kunde i Trekroner?

Ja

Nej

www.trekroner.dk

Campingvognsforsikring Ulykkesforsikring Indboforsikring Andet: _________________

+++1261+++ 1782 KØBENHAVN V xpje


Skipperen har ordet Danske Tursejlere

Hvad har overskriften til dette afsnit med Danmarks Tursejlerforening at gøre? Jo, årsagen er, at bestyrelsen hen over sommeren og her i efteråret har arbejdet, og stadig arbejder, med et projekt for en ”opdatering” af foreningen. I den forbindelse har vi fundet det naturligt at starte med foreningens navn. Efter nøje overvejelser er det besluttet, at foreslå en navneændring. Begrundelsen herfor er, at det nuværende navn i dagens Danmark ikke er aktuelt nok til tidens trend. Vi har derfor valgt navnet: Danske Tursejlere. Navneændringen vil naturligvis blive forelagt medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling, der skal tage stilling hertil og forhåbentligt godkende det nye navn. Indkaldelse og dagsorden kan ses andet sted her i bladet. Til orientering forbliver vort logo og medlemsbladets navn Tursejleren uændrede. Rent organisatorisk vil der i indeværende år også ske en ændring af væsentlig betydning. Jævnfør vore nuværende vedtægter har bestyrelsen mulighed for at ansætte en forretningsbestyrer. Med henblik på fremtiden har vi fundet det rigtigst, at ansætte vedkommende nu og hun/han vil rettidigt kunne være med til at præge de kommende års udfordringer. Også for jer medlemmer vil der blive mulighed for at vise ekstra aktivitet straks fra starten af det nye år. Det er dog for tidligt at løfte sløret herfor nu, men der vil blive orienteret herom sammen med udsendelsen af kontingentopkrævningen i januar 2010.

Travlhed m.m.

Her i efterårets start er der travlhed i foreningen. Der skal jf. ovennævnte planlægges for det nye års aktiviteter og mange ting sættes i gang. Det er næsten lige som os tursejlere, der nu må se sæsonen synge på sidste vers og bådene sættes på land. De skal rengøres og motorer m.m. klargøres til vinteren, der allerede kan indtræde i denne måned med nattefrost. Selve sejlsæsonen har vel været på det jævne rent vejrmæssigt, men det er alligevel blevet til mange timer på vandet og i marinaer/havne. Jeg hører fra forskellige sider, at pladslejerne bliver sat væsentligt op rundt omkring, og det er en kedelig udvikling. Vi tursejlere er jo ikke bare en pengekiste, som ejerne af marina/havne blot kan øse penge op af efter behov. Her er i langt de fleste tilfælde tale om ganske alm. mennesker, der igennem

mange år har sparet sammen til erhvervelse af en båd for i den mere modne alder vil kunne nyde vandene omkring Danmark. Det kan derfor forekomme urimeligt, at vi skal ”plukkes” på den måde, når båden ligger i havn. Jeg vil derfor håbe, at evt. stigninger fremover maks. vil andrage den alm. indeksering jf. Danmarks Statistik.

Fællestræf

I 2010 vil der efter planen blive afholdt et fællestræf i Kerteminde, og vi forventer, at mange medlemmer vil deltage. Træffet vil finde sted i dagene 4.- 5.- 6. juni og bindende tilmelding skal ske via skema i 1. udgave af Tursejleren 2010.

Udstilling

Næste bådudstilling finder sted i Bella Centret/København i perioden 27.02 – 07.03.10. Vi er med på udstillingen og, som sædvanligt, vil der på vor stand være en stol til hvile af ”trætte udstillingsben”, imens en snak med bestyrelsesmedlemmer kan finde sted.

Sidste nyt

Vi har haft drøftelser med et dansk forsikringsselskab angående en bådkaskoforsikring, der kan indeholde alt, hvad en tursejler har behov for af dækning. Denne vil være klar straks i det nye år, og nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til vort sekretariat.

Afslutning

Ved modtagelsen af denne Tursejler-udgave kan vi med det blotte øje se afslutningen af dette år nærme sig med hastige skridt. Jeg skal derfor på foreningens vegne ønske jer alle en rigtig god og hyggelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. For bestyrelsens vedkommende slutter året forhåbentlig godt, da vi pt. er i gang med forhandlinger omfattende de næste 2 års samarbejde med Trekroner forsikring. De skal være afsluttede senest i december måned og gerne føre til fornuftige præmier og vilkår for vores bådforsikringer m. m.

Med tursejlerhilsen Mogens Hansen Formand.

Glæd dig til næste Tursejler-blad

Trods krisetider var der optimisme at spore blandt de 95 udstillere med 120 både i efterårets bådudstilling i Tuborg Havn. Der var flere nyheder blandt bådene. Der var også mange nyheder på efterårets store bådudstilling i Hamborg, ”Hanseboot”, og verdens største udstilling for bådudstyr – ”METS” i Amsterdam. Men desværre har vi i dette nummer af Tursejleren så meget andet relevant artikelstof, at alle produktnyhederne må stå over til Tursejleren nr. 1/10. Det udkommer op mod bådudstillingen i Københavns Bella Center i dagene 27/2-7/3 2010. Her kan du ved selvsyn se mange af nyhederne. (red.)

Søg penge hos tipsmidlerne Har du en god idé, som kan gi´ dig og andre oplevelser i det fri? Så har tipsmidlerne måske pengene. Du kan hente ansøgningsskema på www.friluftsraadet.dk, som gerne giver yderligere oplysninger på tlf.: 3379 0079. Næste ansøgningsfrist er 1. marts.


www.tursejleren.dk

Velkommen ombord til nye medlemmer Stor hvervekampagne skal få flere nye medlemmer til at påmønstre foreningen, der samler danske tur- og fritidssejlere. -Vi er landets hurtigst voksende forening for tur- og fritidssejlere. Faktisk er vi Danmarks største af slagsen, men det skal ikke afskære os fra, at ville være endnu flere. For vi mener, vi har noget at byde vores medlemmer på. Det siger formanden for Danmarks Tursejlerforening, Mogens Hansen, som optakt til den kampagne foreningen søsætter straks i 2010 for at få flere nye medlemmer ombord. Tursejlerne har ambitiøse planer om at satse på endnu flere og endnu mere kvalitet i tilbuddene til medlemmerne.

Medlemskab

- i Danmarks Tursejlerforening

Alle fritidssejlere kan blive medlem af DT. Det kan ske på to måder: Gennem din klubs medlemskab eller som enkeltmedlem.

Klubmedlemskab: Hvis din klub beslutter sig for medlemskab af DT, det være sig på en generalforsamling eller gennem en bestyrelsesbeslutning, betaler klubben i alt kr. 300,- i årlig kontingent. Det enkelte medlem af klubben betaler så kun kr. 285,- i årlig kontingent til DT. Vi har faktisk 138 klubber, som nyder godt af denne ordning for deres medlemmer.

Enkeltmedlemmer: Som enkeltmedlem betaler du kr. 335,- i årlig kontingent, og så har også du alle medlemsfordelene. Dette tilbud gælder særligt for de fritidssejlere, hvis klub ikke er medlem af DT.

Bladmedlemskab: 185 kr.

Med perspektiv -Et medlemskab af Tursejlerne er ensbetydende med, at vores medlemmer får meget mere ud af deres fritidsinteresse. Vi er en forening, hvor man deler erfaring og viden om alt, hvad der rører sig om fritidssejlads. Derfor lancerer vi også kampagnen under sloganet: ”Fritidsliv med perspektiv”, siger Mogens Hansen. Med flere medlemmer vil der også blive flere og bedre medlemstilbud. Mogens Hansen nævner blandt andet, at samarbejdet med de lokale klubber kan udvides, så det bliver muligt at holde flere foredrag, kurser og andre aktiviteter sammen. -En af vores mærkesager er jo sikkerheden til søs. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på emnet gennem kurser i klubberne. Det samme gælder for selve oplevelsen ved at sejle. Her ved vi, at mange sejlere er ivrige efter at høre om andres oplevelser og erfaringer. Derfor vil forslag til ture i danske eller nære farvande, beskrivelser af havne og havnenes bagland også få mere opmærksomhed i medlemsblad og på hjemmeside, lyder det fra formanden.

Indmeldelses-

og tilbudsblanket

Navn: Cpr. nr.: Adresse: Postnr.:

By:

Tlf.:

E-mail:

I hvilken havn ligger din båd? Navnet på din klub?

Mange nok En god vind. En høj himmel. Og et blåt hav. Kursen er sat mod en god oplevelse. Men miljøet skal være i orden. Det samme skal havnen, hvor vi skal lægge til. Nogle gange skal der mange til for at få sat fritidssejlernes interesse på dagsordenen. Mogens Hansen: -Er vi mange nok, så bliver vi også hørt. Vi er i dag repræsenteret i de relevante instanser, der har med søsport og sejlads at gøre, og vi taler med en vis vægt. Der er dog heller ingen tvivl om, at vores indflydelse stiger i takt med medlemstallet. Formanden for Danmark største tursejlerforening opfordrer derfor alle til at udbrede kendskabet til foreningen. Og om muligt at skaffe et eller flere nye medlemmer. -Der er faktisk præmier at vinde, hvis det lykkes, fortæller Mogens Hansen. Tekst og foto: Frank Flemming Pedersen Formand Mogens Hansen og Danmarks Tursejlerforening har sat kurs mod flere mål. Blandt andet en stigning af medlemstallet i foreningen.

Jeg ønsker medlemskab og ansvarsforsikring Jeg er medlem i DT. Evt. medl.nr:

Jeg ønsker tilbud på bådkaskoforsikring

Jeg har mindst duelighedsbevis: ja

nej

Bådfabrikat: Bådlængde:

m

fod

Byggeår:

Topfart i knob:

Forsikringssum kr. : Byggemateriale: Glasfiber Bådtype: Mast og sejl

stål

Motorbåd

træ

andet Andet

Indenbords motor/fast skrue Indenbords motor/udenbords drev (Z-drev) Påhængsmotor Klip indmeldelses- og tilbudsblanketten ud og send den til: Danmarks Tursejlerforenings Sekretariatet Odensevej 197 A, 5600 Faaborg Tlf. 7021 4242 · Fax 6260 2451 · bente@tursejleren.dk

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009


Elektronisk navigation

Revolutionerende ny radar-teknik Solid State Radar hedder den nye teknik. Den har været længe undervejs, men nu bliver radarnavigation hver-mands-eje. Af: Kjeld Søderlund Den ”gammeldags” radar er en såkaldt pulsradar. RADAR står for Radio Direction And Range. Det er en metode til at opdage objekter ved at udsende pulser af radiobølger. Hvis en sådan impuls rammer noget, bliver den reflekteret tilbage til sit udgangspunkt. Den tid der er gået, før et sådan ekko kommer tilbage, måles på et katodestrålerør. Da man kender radiobølgens hastighed, kan tiden automatisk oversættes til afstand. Retningen eller pejlingen til genstanden fås fra den retning antennen peger i ved udsendelse og modtagelse af signalet. Resultatet præsenteres på radarens PPI (Plan Positioning Indicator) katodestrålerøret. Senderantennen drejer rundt og ”scanner” alt omkring skibet og danner et billede af, hvad der forefindes af radioreflekterende genstande rundt om skibet med det i centrum. Søsikkerhedsmæssigt, både til navigation som til at undgå kollision, har tilkomsten af radaren været en kæmpegevinst, som vi i dag ikke kan drømme om at kunne undvære. Svaghederne ved vores konventionelle radar er, at det kræver en form for ekspertise at betjene den til størst mulig udbytte, selv om de fleste anlæg er automatiserede. Genstande kan forsvinde eller dække andre og derved gøre det vanskeligt at forstå eller ”oversætte” ens omgivelser til sikker navigation. Tilsløring af genstande i dødzonen, omkring centrum og tæt på egen båd, kan gøre det vanskeligt at skelne mål fra ”clutter”, regn og søclutter. Magnetronen tager adskillige minutter at varme op og

har en begrænset levetid på 2-3000 timer. Magnetronen er dyr at erstatte. Der kræves kraftige kabler og et ikke ringe strømforbrug, hvilket kan være til ulempe i mindre fartøjer og – ikke mindst – i sejlbåde. Da udstrålingen fra antennen, scanneren, kan være skadelig for mennesker og elektronisk udstyr, kan det være vanskeligt i mindre fartøjer at finde den bedste placering. Men det hjælper den nye teknik på. Ud med magnetronen og ind med ”Solid State. Dette giver øjeblikkelig forbedring på korte afstand i at skelne mål og deres udbredelse på skærmen. Selv nybegynderen kan tydeligt identificere mål uden ”tune-control”, fordi regn og seaclutter ekkoerne er 5-10 gange bedre end med pulsradar. Forbløffende nok giver den på 1/16 sømil skala et billedet blot to meter fra domen og uden den store klat i centrum og falske ekkoer. Solid State-princippet går i korthed ud på at sammenligne den sendte frekvens med den modtagne i stedet for at måle mellem afsendelse og modtagelse. En anden fordel ved systemet er, at radaren starter op øjeblikkeligt, fordi der ikke er en magnetron, der først skal varmes op. Endvidere bruger en 2kW udgave 30 pct. mindre strøm. I realiteten er udstrålingen mindre end 1/10 af udstrålingen fra en mobiltelefon. Den kan derfor installeres på en hvilken position i selv de mindste både. Kabeltrækket er også lettere, fordi man kan nøjes med et 9 mm radarkabel. Sikkerhedsafstanden for en 2 kW radar er 1,4 meter og 2,8 meter for en 4kW, mens den er nul for broadbandradaren. Se næste afsnit.

Radarens udvikling I 1917 fremsatte Nikola Tesla de første teorier for, gennem radiobølger, at fremstille primitive radarenheder. Men først i 1935 opfandt og patenterede englænderne deres først radar til luftforsvar. Under 2. Verdenskrig gik udviklingen Forfatteren til artiklen har haft mulighed for at prøve hurtigt, og såvel de nye produkter. Her er Lowrances nye radar. de allierede som tyskerne anvendte med større eller mindre succes skibsbårne radarer. I 1950 sendte DECCA deres første marine pulsradar på markedet. Fra handelsflåden fandt flere, på grund af en overkommelig pris, også vej til lidt større lystbåde. Videreudvikling af disse radartyper har stået på lige siden. I 1950érne opstod flere uheld, især i usigtbar vejr, end man måske ville have oplevet uden radar. Man kaldte dem for ”radarassisterede” kollisioner, hvoraf den mest kendte nok er mellem passagerskibene

”Andrea Doria” og ”Stockholm” ud for new York i 1956. I disse dage er radarindustrien under omkalfatring. Som altid startede det med meget kostbare militære radaranlæg og avancerede flyradarer til mange mio. kroner. Det engelske firma, Kelvin Hughes og det japanske, Japan Radio Co. Ltd (JRC) er blandt de første, der har fået godkendt ”Solid State Radar“ til land og skibsbrug. Selv om priserne på de billigste anlæg ligger på 250.000 kr. har op til 50 rederier og fire landes orlogsmariner indgået kontrakter om levering af de nye radar-anlæg Udsigterne til at den nye teknologi snart ville komme på lystbådsmarkedet var små. Men så skete der pludseligt noget. Navico har, gennem sit datterselskab Simrad, gennem fem år udviklet, hvad de kalder en ”broadbandradar” til søkortplottere fra Simrad, Northstar og Lowrance og de kom til salg på det danske marked i det tidligere forår til priser omkring 20.000 danske kroner. Til sammenligning koster de konventionelle radarer fra de kendte mærker fra ca. 10.000 kr. op opefter. Du kan finde yderligere oplysninger under producenternes navne på internettet. Du kan også kontakt din lokale forhandler af skibsudstyr. Endnu bedre – tag på bådudstilling i Københavns Bella Center i dagene 27/2-7/3 næste år. Her kan du sammenligne de forskellige mærker.


Nekrolog

En ildsjæl i søsporten er død En af dansk søsports store, gamle mænd og ildsjæle, kommandørkaptajn Kjeld Søderlund, er død 83 år gammel. Allerede som barn i Århus, startede han som søspejder. Under krigen deltog han i illegalt arbejde. Straks efter befrielsen meldte han sig som kadet til Søværnet. Her fulgte flere chefposter i skibene og på land, såvel i Grønland som i Danmark. Han har gjort tjeneste på Færøerne og hos NATO i Kolsås Norge. Senere har han været chef for Søværnets konstabelskole og Søværnets våbenskole. Han var i mange år chef for Søværnets sejluddannelse. Trods den travle karriere lykkedes det ham at kombinere arbejdet med fornøjelse. Kjeld har sejlet drage og senere folkebåd. Da sønnerne Henrik og Kim blev voksne købte han en H-båd, som de vandt mange kapsejladser med. Han har været formand for Rungsted Sejlklub, og i 1961 meldte han sig ind i KDY, blev medlem af bestyrelsen og formand for forskellige udvalg. En overgang var han også medlem af Dansk Sejlunions Regel og Appeludvalg samt Havneudvalget.

-Vær velset til søs – brug den rette radarreflektor

Hvis du tror, at du bliver observeret på en radarskærm med markedets udbud af reflektorer, ændrer du mening, når du har læst denne artikel.

Af: Finn Hendil I foråret var jeg så heldig at overvære et foredrag om radarreflektorer, og det var ikke just god omtale, som den mest udbredte type fik, og som vi i dag ser på de fleste sejlbåde. Foredraget blev holdt af seniorforsker Otto Strange Friis fra Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), og han har virkelig belæg for sine iagttagelser. FOFT har i mange år foretaget radarmålinger for forsvaret og andre institutioner. Dels for at reducere refleksioner fra søværnets skibe og dels også for at finde frem til velegnede reflektorer. Endelig for at vurdere sikkerheden til søs m.h.t. hvad der kan ses på en radar. Specielt i kollisionsforhold. Jeg skal ikke gå i detaljer med alle de spændende forhold, som blev berørt i foredraget men blot nævne, hvad jeg synes må have speciel interesse for os sejlere. De fleste af os har jo ikke radar, så vi må nøjes med at håbe på, at vi bliver set, og med en radarreflektor føler vi os mere sikre. Radarrefleksioner kommer fra såvel skibe som bøjer og land. Men også fra søens bølger, og de kan være forstyrrende i radarbilledet. Det kan være så galt, at mindre både slet ikke kan skelnes fra støjen fra bølgerne (seaclutter). Ganske vist kan man på radaren skrue ned for disse støjsignaler, men det betyder også, at man skruer ned for ekkoet fra mindre både, mens de større skibe træder tydeligere frem på skærmen. Dermed forsvinder vi nemt, når der bare er lidt sø – svarende til 5-10 m/sek. Dette forhold er specielt udpræget, når vi er tæt på de skibe, der prøver at holde udkig med radaren. På længere afstande ses vi tydeligere, fordi støjen fra søen forsvinder på afstande, der er længere væk end kimingen for radaren. Hvis radaren er 15 meter over søen, er kimingen 8 sømil væk. Har man noget på sit skib der i en passende højde (5-10 m.) kan reflektere radarsignalerne, kan vi altså ses tydeligere på de større afstande. På åben sø vil de fleste skibe sætte radaren på ”lang puls”, fordi den så rækker længere. Dette vil imidlertid sløre mindre radarrefleksioner. Samtidig bruges mest 10 cm. radar, fordi den giver en længere rækkevidde end en 3 cm radar. Begge forhold gør, at mindre ekkoer helt forsvinder fra skærmen. En fordel for de store skibe ved 10 cm. er også, at den kan ”se” igennem en regnbyge. Som det kan ses, vælger de store skibe en indstilling der giver dem en stor sikkerhed mod at kollidere med andre store skibe men altså samtidig en større risiko for, at vi småbåde ikke kan ”ses”.

Allerede før sin pensionering fra Søværnet startede han en ny karriere som sejlsports journalist ved det hedengangne Sejl og Motor. Det er 23 år siden, at jeg lærte ham at kende i den forbindelse under min ansættelse ved bladet. Kjeld fulgte med søsporten ind i rumalderen og lavede en masse artikler især om sejlads samt elektronisk navigation og var med til at give bladet en fornyet aura af godt sømandskab. Han udgav f.eks. en bog om Waypoints og så sent som i 2006 udgav han bogen ”Søforklaringer - Den Maritime Opslagsbog”. I 2003 udskiftede han sejlbåden med en moderne motorbåd, som han sejlede skandinaviske farvande tynde med sammen med sin kone Lis, børn, børnebørn og sejlervenner. Kjeld var ridder af Dannebrog af 1. grad. Også Tursejleren har nydt godt af Kjelds viden. I dette nummer kan du bl.a. læse en artikel om et nyt revolutionerende radar-system. I forrige nummer af bladet kunne du læse om flagetikette til søs. (red.)

En god radarreflektor skal have passende store dimensioner, hvilket er noget i retning af en kantlængde på mindst 30 cm. på alle tre kanter for at kunne ses af de radartyper, der anvendes på større skibe. Det skulle svare til en refleksionsevne på 8-10 m2 (se senere). Dette er i skærende modsætning til de små rørformede reflektorer, der ses mange steder. Denne type vælges sikkert, fordi den er let, billig og ikke fylder meget. Men det er praktisk taget ikke muligt at se den på en radar. Refleksionsarealet er mindre en hvad en enkelt person giver (ca. 0,4 m2 – se senere). Den smule der reflekteres er desuden stærkt afhængig af, at reflektoren altid er lodret, men det duer jo ikke til en sejlbåd. Så man kunne konkludere, at det er en falsk sikkerhedsfølelse, man får fra denne type radarreflektor. Refleksionsevnen for en radrareflektor benævnes i kvadratmeter svarende til tværsnitsarealet af en kugle, der giver samme refleksion. Den mindste reflektionsevne, der tilrådes er 10 m2. Men af praktiske grunde anses en refleksionsevne på 2,5 m2 for at være acceptabel på mindre både. 2,5 m2 svarer nogenlunde til den type, der består af tre kvadratiske plader med slidser, så de kan sættes sammen til en reflektor med 8 reflektorhjørner hver med en kantlængde på ca. 20 cm. For øvrigt er den bedste måde at hænge den op på, således at den ”kan samle vand i den øverste” – hvis ellers den var tæt. Det giver det bedste samlede resultat med største ekkoer og mindste døde vinkler hele vejen rundt. Søfartsstyrelsen arbejder for tiden med en anbefaling for radarrreflektorer til mindre skibe, og det kan hænde, at der komme krav til, at reflektorer skal være godkendte og certificerede, lige som det nu gælder for vores lanterner. Det kan godt være, at radarreflektorer så bliver dyrere, men hellere sand utryghed, hvis man så ikke køber en radarreflektor, end falsk tryghed. Man skal heller ikke glemme, at skibsradarer ikke alle er toptrimmede, så ”ser” måske ikke engang, det de burde kunne ”se”. Fra en af de andre tilhørere kommer der en sjov kommentar: En svensk undersøgelse af forskellige radarreflektorer havde vist fine resultater fra en certificeret 10 m2 radarreflektor, og som næstbedst kom en plastik indkøbspose fyldt med sammentrykkede aluminiumsøldåser.

Om Finn Hendil: Han er civilingeniør og aktiv sejler. Gennem mange år medlem af Sundby Sejlklub. Det var Finn Hendil der gjorde elektronisk navigation tilgængelig for sejlerfolket herhjemme, som opfinder af AP-navigatoren. Han bibragte decca-en nye funktioner. MARK 1 hed den første version, som kom på markedet i 1981. Senere bragte han funktionerne videre ind i GPS til noget nær det, vi kender i dag. Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009


Tursejlads:

Sommerferiesejlads til ”Verdens Ende” Allan Madsen har gennem årene leveret en del læseværdige turberetninger til Tursejleren og til Tursejlerbanken på vores hjemmeside. Her er årets beretning – god at blive klog af. Af: Allan Madsen, Egå Motorbåds Klub

Årets tur til ”Verdens Ende” taget ved Stångehuvud.

Torsdag d. 2. juli var sidste arbejdsdag før sommerferien. Foran os ventede en måneds sejlads i bl.a. den vestsvenske skærgård og Oslofjorden. Især den vestsvenske skærgård er for os efter adskillige tidligere besøg rimeligt velkendt farvand med anløb gennem årene i populære havne såsom Marstrand, Gullholmen, Lysekil, Smögen, Fjällbacka, Grebbestad og Strömstad. I år ville vi derfor i et vist omfang søge nye oplevelser i andre af de utallige, men knap så velkendte havne, der ligger som perler på en snor langs kysten fra Varberg til den norske grænse. Efter en sejlads fredag d. 3. juli på knap 100 sømil fra vores hjemhavn Egå Marina på et spejlblankt og solbeskinnet Kattegat lagde vi ud med at anløbe Getterön Småbåtshamn, en gammel kending beliggende umiddelbart vest for Varberg i naturskønne omgivelser og med en børnevenlig badestrand i nærheden. Lørdag var vejret også fantastisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel allerede fra morgenstunden, og vinden var vekslende under fire m. pr. sek. Efter en sejlads på godt fem timer blev det til et gensyn med Åstol, der for os er et ”must”, når sommerferiesejladsen foregår i bl.a. den vestsvenske skær-gård. Åstol er en perle af en skærgårdsø på under en halv kvadrat-

kilometer, beliggende et par sømil nord for Marstrand. Øens størrelse taget i betragtning siger det sig selv, at de ca. 300 fastboende indbyggere bor meget tæt. Øen er bilfri, og meget smalle gader fører fra den velbeskyttede havn op til og rundt i bebyggelsen, der overvejende består af hvide øst-vestvendte huse. Siden vi sidst besøgte Åstol, er der i havnens nordlige del blevet udlagt et betydeligt antal bøjer, så man nu fortøjer med stævnen mod broen. Ved den sydlige kaj fortøjes der fortsat langskibs med risiko for at få en fem-seks både udenpå i løbet af eftermiddagen. Vi forlod Åstol søndag morgen og satte kurs mod de to røde sideafmærkninger, der markerer den yderst smalle indsejling til Rönnäng mellem Tjörne Huvud og Tjörne Kalv. Herfra fortsatte vi mod Klädesholmen og videre indenskærs gennem de smalle, men godt afmærkede Hjärterösund og Bockholmsund til Skärhamn, inden vi igen sejlede ind på ”E6” ved Kyrkesund. Vi passerede Mol-lösund, Gullholmen, Lysekil og Kungshamn, inden vi sidst på formiddagen sejlede gennem Soten-kanalen,


Verdens Ende er en virkelig perle. Her vippefyret.

Årstol er en perle af en skærgårdsø.

der er knap tre sømil lang og krydses midtvejs af en svingbro. Til sejlbådsfolkets orientering skal lige nævnes, at gennemsejlingshøjden er beskedne 7,2 m., så der må påregnes en vis ventetid. Tanumstrand, beliggende knap en sømil syd for Grebbestad, blev den første ”nye” havn vi besøgte på dette års sommerferiesejlads efter at have tilbagelagt en distance på 55 sømil fra Åstol. Havnen ligger i tilknytning til et relativt stort feriecenter og har ca. 200 gæstepladser. Der fortøjes enten langskibs eller med stævnen mod broen og faste liner, der trækkes fra broen ud agter, hvor de fastgøres. Et besøg i Tanumstrand vil givetvis være attraktivt, hvis der er børn ombord, der måske trænger til en smule adspredelse i sejlerlivet, idet der eksempelvis er legeplads, minigolfbane, samt inden- og udendørs swimmingpool ved feriecenteret. Har man cykler med ombord, og er man arkæologisk interesseret, kan det varmt anbefales at besøge Vitlyckemuseet, der er centrum for de hundredvis af helleristninger fra bronzealderen, der findes i området.

Stångehuved i skærgården ved Lysekil.

Efter tre dage med nærmest sydeuropæisk sommervejr blev det mandag mere normale skandinaviske tilstande med en dagstemperatur på omkring 20 grader. Vinden var fortsat svag østlig, og efter en dejlig sejlads på 27 sømil øst om Kosterøerne anløb vi Herføl, en af de større af de i alt 833 øer og holme, der udgør Hvalerøerne. Havnen på Herføl er ikke særlig stor, men den har stort set alle de faciliteter, en gæstesejler kan ønske sig. På nordsiden af havnen er der udlagt en 60 m. lang flydebro med y-bomme, hvor der er plads til ca. 15 gæstende både. Vi har aldrig før været på Hvalerøerne og blev meget overrasket over det betydelige antal af både i alle størrelser, der konstant sejlede ind og ud af havnen og selvfølgelig skabte en del uro i denne. Vi fandt svaret i den lokale turistbrochure, hvor vi kunne læse, at Hvalerøerne er den kommune i Norge, der har flest registrerede både pr. indbygger.

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009


To af de største gravrøser fra bronzealderen på Hvalerøerne findes på Herføl. Herfølsåta Røset med en diameter på ca. 25 m. på den nordlige og Langrøset med en længde på 100 m. på den sydlige del af øen. Er man ved Langrøset så fortsæt endelig ad den smalle skovsti til det store sømærke på Linneklippen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Hvalerskærgården. Motoren nåede knap at blive varm, da vi tirsdag formiddag sejlede de knap to sømil til Skjærhalden på naboøen Kirkøy. Der er 130 pladser i gæstehavnen, hvor der fortøjes enten langskibs eller ved y-bomme. Fra havnen er der ganske kort afstand til restauranter og forretninger, bl.a. ligger en stor dagligvareforretning direkte på kajkanten. Ikke mange gæstesejlere finder vej til Holmsbu.

Skjærhalden, der er hovedby på Hvalerøerne, har bortset fra Hvaler Kirke, sandsynligvis en af de ældste stenkirker i Norge, ikke de store turistattraktioner; men byen summer af liv i sommersæsonen, hvor indbyggertallet på 700 mangedobles. I kraftigt bygevejr sejlede vi onsdag op gennem det velafmærkede farvand mellem Kirkøy og Asmaløy med kurs mod Fredrikstad. Umiddelbart efter Belgen Fyr drejede vi hårdt til bagbord og sejlede ned gennem det smalle Kjøkøysund og videre ud gennem løbet syd om Arisholmen og Stangeskjær med kurs mod Strømtangen. Vi har været i Oslofjorden to gange tidligere og bortset fra Åsgårdstrand udelukkende besøgt havne i Østfold såsom Moss, Son og Drøbak før anløbet af Oslo. Vi ville i år derfor især besøge vestsiden af Oslofjorden, og Horten blev første havn, vi anløb efter en sejlads på 30 sømil. Byen har en velbeskyttet og centralt placeret gæstehavn med 100 pladser, hvor der fortøjes enten langskibs eller ved hækbøjer med stævnen mod broen. En fiskerestaurant og et pizzaria ligger direkte på kajkanten sammen med byens turistkontor, og et relativt stort indkøbscenter med mange specialbutikker og en stor dagligvareforretning ligger 100 m. borte på den anden side af vejen.

10

Gæstehavnen er så absolut et besøg værd; men Horten er efter vores opfattelse en noget kedelig provinsby uden de store seværdigheder. Er man flådehistorisk interesseret, kan Karljohansvern dog anbefales. Der er kun 8,5 sømil mellem Horten og Holmestrand. Iflg. tredje og dermed nyeste udgave (2008) af ”Havneguiden 1” dækkende Svinesund–Langesund skulle der i Holmestrand være en 150 m. lang gæstebro, som vi ved ankomst desværre kunne konstatere ikke fungerede som sådan, men var fyldt op med eller reserveret til lokale både. Der var dog mange ledige pladser i havnen; men disse var udlejede og måtte ikke benyttes af gæstesejlere. Vi fortsatte derfor til Holmsbu, beliggende på Hurumlandet yderst på østsiden af Drammenfjorden 5,5 sømil fra Holmestrand. Holmsbu ligger noget væk fra alfarvej, hvilket bestemt også kunne aflæses på antallet af både ved de to gæstebroer med i alt ca. 75 pladser. Det er egentlig synd, at der ikke er flere gæstesejlere, der finder vej til Holmsbu, der med den smukke natur, flotte udsigter over Drammenfjorden og de mange hvide træhuse på fjeldsiderne, i vores øjne, er noget af en perl. I tilgift er der meget at se på i Holmsbu, hvis man er kunstinteresseret. Fredag d. 10. juli havde vi været undervejs i en uge. De følgende dage ville vi sejle sydover langs Oslofjordens vestkyst. Vi ville gerne have besøgt Åsgårdstrand igen; men der var vm-kapsejlads, så vi fortsatte mod Tønsberg. Efter to timers sejlads i let nordvestlig vind anløb vi Tønsberg fra øst og måtte derfor under to broer: kanalbroen (gennemsejlingshøjde på tre m.) og gangbroen (gennemsejlingshøjde på 5,1 m.), der forbinder Tønsberg med Nøtterøy. Begge broer åbnes i perioden 15. april-15. september på følgende tidspunkter: 09.05, 12.05, 14.05, 18.05 og 20.05. Gæstehavnen i Tønsberg, der ligger umiddelbart efter gangbroen, er todelt. Hovedhavnen med plads til ca. 125 både hovedsageligt ved y-bomme og nyindviet servicebygning med kiosk og bade-og toiletfa-ciliteter ligger under Slottsfjellet. Den anden del af gæstehavnen består af en ca. 300 m. lang kaj, hvor restauranter og værtshuse ligger tæt. Vil man ikke have nattesøvnen forstyrret så fortøj endelig i den del, der ligger under Slottsfjellet og gerne på den indvendige side af den yderste flydebro, der virker som værn mod den tætte trafik i Tønsbergfjorden. Tønsberg, der er Norges ældste by med en historie tilbage til vikingetiden, fremstår i dag som en moderne provinsby med en hyggelig bymidte. Fra Slottsfjellet er der en fanstisk udsigt over byen. Det 63 m. høje fjeld rummer også rester - bl.a. dele af ringmuren - af fæstningen Tunsberghus, som middelalderkongen Håkon Håkonsson lod opføre i 1200-tallet. Fortsættes i næste nummer...


Bådhandel

Slutseddel er ikke bare bindende

Familien Kehrens båd mens den var flot og velholdt. Det blev en dyr handel for dem.

Seks år og to købere senere efter en handel blev et ægtepar dømt erstatningspligtig for at have solgt deres båd med fejl og mangler – selv om den var solgt uden. For seks år siden solgte vi vores båd, som vi havde passet og plejet gennem 12 år, til en mand fra Beder. Efter tre år skulle han studere, og han solgte derfor båden videre til en mand i Nyborg. Fire måneder senere blev han stævnet af sin køber, som mente, at han havde fundet så mange fejl og mangler ved båden, at handelen, i henhold til Købelovens § 42, skulle hæves. Vores køber stævnede til gengæld os for erstatning. Sådan startede et to års mareridt, vi betegner som psykisk terror. Vi havde aldrig troet, at seks år efter vi havde solgt vores båd, som beset og uden garanti, i en privat handel, skulle vi blive dømt til at betale erstatning for en dårlig vedligeholdt båd til en helt anden køber, siger ægteparret Anette og Frantz Kehren i Hou. Men sådan lyder en retsafgørelse. Derfor fortæller de om deres mareridt for at advare andre sælgere. Det drejer sig om en sejlbåd af mærket Shipman 28 årgang 1974. Familien Kehren købte den i 1991, og de har gennem årene udført et løbende vedligeholdelses- og fornyelsesarbejde på båden. De kunne føre vidner på deres arbejde gennem årene fra havnefoged og andre sejlere i hjemmehavnen. Familien Kehren solgte båden til manden for Beder for 117.000 kr. Han solgte den videre til Nyborg for 105.000 kr. Sidstnævnte var gjort bekendt med, at navigatoren var defekt og havde derfor fået et nedslag i prisen på 5.000 kr. I begge handler havde købere med bekendte gået båden igennem for fejl og mangler. I begge tilfælde var der intet at bemærke. I begge salgsaftaler var der brugt enslydende formuleringer. Et par måneder efter sidste handel blev Beder-manden kontaktet af en advokat på vegne af køberen: ”Min klient har konstateret revner ved båden i et sådant omfang, at båden ikke er sødygtig eller i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Manglerne blev konstateret under den første sejltur fra Marselisborg Havn hjem til Nyborg”, står der. Nyborg-manden konstaterede revner ved røstjernet på dækket. Han undersøgte forholdet nærmere ved at fjerne den beklædning, der var hæftet fast på skibssiden under dækket. Der fik han øje på ”tværgående revner ved pantryskot, frarevet hjælpeknæ for røstjern, revne ved hovedskot m.v.”, står der bl.a. i det 13 sider lange domsudskrift. Der var desuden beskrevet flere andre, små fejl og mangler. Retten satte en vurderingsmand på sagen. Hele to gange var han gennem båden og skrev rapporter. I sine skønserklæringer

skriver han bl.a., at han anslog, at bådens værdi var 70-80.000 kr., hvis den blev solgt med fejl og mangler. Han skrev også, at det ville koste 125.000 kr. at gøre båden sødygtig. Nyborg-manden krævede, at handelen skulle gå tilbage og subsidiært erstatning, fordi sælgeren ikke havde opfyldt sin ”loyale oplysningspligt”. Han mente, det drejede sig om en værdiforringelse på 125.000 kr. Det skete tre måneder efter købet. Beder-manden lod sin advokat sende bolden videre til familien Kehren med krav om erstatning. Det skete fire år efter deres handel. Der var indkaldt mange vidner af sagens parter. Familien Kehren blev bl.a. spurgt, om båden havde været involveret i uheld af nogen art. Det kunne de kun svare nej til. De oplyste, at de havde haft båden ansvarsforsikret i Codan, og de havde aldrig havde haft skader på den. Med hensyn til delaminering af fribordet, oplyste de på forespørgsel, om de nogensinde har haft andre både fortøjet uden på dem. De fortalte ærligt, at de en gang i Gudhjem Havn havde haft 11 både uden på dem. Men havnen er velafskærmet. Desuden var der vindstille, og alle både var solidt fortøjet og havde fendere ude. Retten troede på, at delamineringen kunne være sket da. -Langt om længe afsagde retten sin kendelse: Vi skulle betale 45.000 kr. plus procesrenter fra 13/2-2007 til deres køber – manden fra Beder. Han skulle til gengæld betale 50.000 kr. til sin køber plus procesrenter fra samme dato. De tre parter skal hver betale en tredjedel af udgifterne på 31.497 til synsmanden. Endelig skal de to sagsøgte betale 40.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren – manden i Nyborg. -Vi overvejede at anke sagen, men vi syntes ikke, at vi havde kræfter til at gå gennem yderligere en retshandling. Derfor indgik vi et forlig med vores køber. Han fik 40.000 kr. – og ingen renter. Under sagen har vi set vores tidligere båd, der i dag har navnet ”Safir”, i Nyborg. Den bar tydelig præg af, at den havde stået uoverdækket på land i mere end to år. Hvor var det tragisk at se vores ellers så velholdte båd i den tilstand af misrøgt, slutter familien Kehren. Advokat Steffen Thorborg – Tursejlerens advokat: Med mindre man som sælger får indføjet en fuldstændig ansvarsfraskrivelsesklausul i aftalen med køber, er det vanskeligt at gardere sig mod den situation.

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009

11


Tursejlads:

Hygge og fest på årets fire turtræf De foregik i Hou, Skælskør, Holbæk og Mors. Her kan du læse deltagernes beretninger og se billeder fra træffene.

Hou 5.-6.-7. juni - Hanne En del medlemmer var i Hou allerede fredag eftermiddag, og de hyggede sig med hinanden rundt omkring. Kl. 17 var der standerhejsning, grillen blev tændt, og Gunner underholdt med musik i teltet, der var sat op terrassen. Vi lukkede klubhuset kl. 23, men flere fortsatte festen om bord i deres både. Lørdagen startede med fælles morgenbord. Kl. 13 var der arrangeret bus til SOK-bunkeren i Århus, som maks. kunne modtage 24 personer til rundvisning. Kl. 14 var der kaffe og et foredrag af Marie Finne, som havde sejlet som radiotelegrafist på et tidspunkt, hvor det normalt ikke var piger der havde det job. Hun fortalte meget humoristisk om det at sejle på de store både som ene pige, og om muntre og sørgmodige oplevelser hun havde haft i alle de lande hun havde været i. Festmiddag kl.18 med tag-selv-bord i teltet på terrassen og musik, dans samt underholdning i klub-huset med Carsten Bieler. Det blev en festlig aften med en masse glade mennesker.

Søndag startede igen med fælles morgenbord. Kl. 9:30 var der ”sikkerhed til søs” ved Tage Staal. Først gennemgik han, inde i klubhuset, almindelig førstehjælp og derefter førstehjælp til søs, hvor Karl Poulsgaard agerede livløs person. Senere gik vi ud til flydebroen i havnebassinet, hvor Tage Staal igen med Karl Poulsgaard som livløs person, dog først iklædt overlevelsesdragt, viste hvordan man på forskellige måder kunne hive en mand ”om bord” i mand over bord øvelser. Senere demonstrerede Tage Staal anvendelse af folie på Karl, nu uden overlevelsesdragt, for at vise hvordan en person skulle pakkes ind for at undgå nedkøling. Søndag kl.11:30 tog de deltagere, som endnu ikke var sejlet, samt Karin og Erik, Tina og Dion, Judith og Hans, Hanne og Karno, flaget ned og tog afsked, efter et vellykket træf i Hou, bedømt ud fra de udsagn deltagerne kom med ved afskeden.

Marie Finne har sejlet som radiotelegrafist, og det fortalte hun levende om.

Standeren blev sat i Hou, og så kunne træffet starte.

Der blev gennemgået førstehjælp såvel i klubhus som i vandet.

Efter middagen var der musik, dans og hygge ved bordene.

12 12


Skælskør 5.-6.-7. juni - Ole Et referat af træffet i Skælskør er jeg måske ikke den rigtige til af skrive, fordi jeg var en af arrangørerne. Allerede onsdag den 3. rejste medlemmerne vores telt ved siden af klubhuset, som vi altid gør, når vi skal være flere, end der må være i huset. Og vi købte ind til, hvad vi skulle bruge af mad og drikkevarer til at betjene de 73 deltagere, der var tilmeldt. Bland de tilmeldte 32 både ankommer nogle allerede torsdag den 4. Blandt andre ”Sancerre” med Formanden Mogens Hansen om bord, og jeg fik en hyggelig lille snak med ham. Fredag ankommer de forskellige både i løbet af dagen, fra alle retninger, og Lisa har travlt med at krydse dem af og forsyne dem med et navneskilt, så vi kunne se, navnene på besætningerne. Bådene kom de Svendborg, Mullerup, Præstø, Vordingborg, Nyborg, Reersø, Marstal, Korsør, Næstved, Kerteminde, Karrebæksminde og Kalundborg. Havnefogeden syntes, at det var spændende med så mange gæster, og havde fundet en specialpris til dem. Der var en liste, som deltagerne kunne skrive sig på, med aktiviteter, når de ankom. Den var hurtigt fuld, og der var en forventningsfuld stemning. Kl. 17 bød vi på en velkomst drink. Jeg bød velkommen og fortalte lidt om os selv, Skælskør Bådelaug, og hvad programmet gik ud på. Dernæst satte vi tursejler standeren, og Tursejlertræffet var formelt i gang. Vi sang ”Der er et yndigt land”, og gutterne fra mandagsklubben, med tre harmonikaer og en guitar, spillede op. Der blev tændt op under grillene, og vi hyggede os i godt selskab med alle de glade sejlere og mandagsklubben, som spillede til fællessang og dans indtil midnat.

Lørdag morgen var der morgenbord kl. 8-10, og da vi havde stillet sulten, var der en interessant byvandring i den gamle del af Skælskør, med guiden fra museet - Camilla. Hun er vores næstformand i Bådelauget. Kl. 13 ankom veteranbussen fra Bushistorisk Selskab. Det var den samme bus, som var med i en Dirk Passer film. Der var kun plads til 27 så vi var nødt til at have tilmelding efter princippet ”først til mølle”. Turen gik til middelalderborgen ”Borreby” hvor grevinde Castenskjold viste rundt en times tid. Senere gik turen rundt i det naturskønne område, mens der blev serveret kaffe og drikkevarer i bussen. Chaufføren vidste, hvor der er smukkest, og turen tog tre timer. I mellem tiden havde diskotek ”Blue Moon” stillet op til at underholde om aftenen. Kl. 18 var der dækket op til festmiddag, som bestod af oksehøjreb med tilbehør og en lækker is- og frugt dessert. Senere var der et amerikansk lotteri. Det var nær gået i fisk, fordi der var rod i lodderne. Men alle tog det tilsyneladende med godt humør. Der blev danset og hygget, og kl. 23.30 var der natmad som bestående af biksemad med rødbeder. Søndag morgen kl. 9 var der morgenbord med hvad, der hører til et veldækket morgenbord. Kl. 10.30 holdt Mogens Hansen en afsluttende tale, og vi halede Tursejlerstanderen ned. Et godt træf var forbi, og de sidste deltagere drog af sted hjemad.

DT’s formand. Mogens Hansen havde taget turen over Storebælt.

Der blev grillet til den store guldmedalje.

Der var glade miner hele vejen rundt.

Der var trængsel ved bordet til en lækker middag. Danmarks DanmarksTursejlerforening Tursejlerforening· nr. august 2009 2009 · nr.4.3.november

13


Tursejlads:

Holbæk 12.–13.-14. juni - Villy Det blev desværre en noget våd og blæsende affære. Vinden var 29 m/sek og der kom 100 mm nedbør på et døgn, hvilket gav tre cm. dybt vand på hele vores område. Der var tilmeldt 37 personer, men på grund af det ekstremt dårlige vejr var der en del afbud. Det var simpelthen umuligt for de udenbys gæster at komme sejlende. Men på trods af det noget reducerede hold og det ekstremt dårlige vejr om fredagen, lykkedes det dog, efter at der var lagt planker ud, at afvikle grillaftenen. Om lørdagen var

vi i Andelslandsbyen Nyvang, der absolut er et besøg værd. Det er som at skrue tiden 60 år tilbage. Lørdag aften fest med lækker buffet og efterfølgende underholdning af bl.a. diskotek Sun-Set. Der var en lille konkurrence med præmier sponsoreret af Trekroner Forsikring. Efter morgenkaffen søndag blev standeren taget ned, og vi sluttede, et efter forholdene, vellykket arrangement tursejlertræf i Nykøbing Mors.

Besøg i den gamle smedie i andelslandsbyen.

Træffet blev en blæset affære. Overtøjet måtte frem, da der skulle grilles.

Og så var der lokal underholdning.

Villy U. Johansen holdt festtalen.

1144


Nykøbing Mors 14.-15.-16. august - Inga At sejle er at leve. Ja det skal nok passe. Der var helt tydeligt masser af liv i de sejlere, der var troppet op til Tursejlertræf i Nykøbing Mors. Det hele startede længe før den store stander blev hejst, for de fleste var kommet allerede torsdag eller tidligt fredag. Kl. 17 blev standeren sat med maner, og en af de dygtige trompetpiger fra Nykøbing blæste reveille, mens standeren gik til tops. ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, var særdeles velvalgt til denne fredag med masser af vind. Aften med grillmad og hygge, fire harmonikaer satte den rette stemning, sanghefterne kom på bordet, og der blev sunget på livet løs. Lørdag og endnu mere vind, - nå pyt, vi skulle være indendørs, og sejlklubbens dejlige hus omfatter også en stor overdækket terrasse. Her kunne vi snildt dampe en kæmpe grydefuld mus-

linger til frokost. Nogle var yderst skeptiske overfor det der med skaldyr, men flere var begejstrede, og der forsvandt et mindre bjerg af dem. Eftermiddagen var opvarmning til festen om aftenen, borddæknings konkurrence, hvor det kun var tilladt at bruge det, man kunne finde i naturen, hyggeligt og i den grad med til at ryste folk sammen. Festmiddag og levende musik, dans til kl. 01, natmad og så til køjs, sådan næsten. Man skulle jo lige sige ordentligt godnat. Søndag, morgenkaffe kl. 8.30, standernedtagning kl. 10.00 også denne gang til trompet fanfare, en fællessang og tak for denne gang. Vi ses igen midt i august næste år. Se det var et rigtig Tursejlertræf!

Standeren sættes.

Der var hjælpende hænder, når bådene ankom.

Og så blev der spillet op til dans efter levende musik.

Danmarks DanmarksTursejlerforening Tursejlerforening· nr. august 2009 2009 · nr.4.3.november

15


Efterretninger for tursejlere

§

Jorden rundt med solkraft Planet Solar-projektet har været undervejs i en årrække, og selve fartøjet har skiftet form flere gange undervejs, skriver Bådmagasinet. Men nu er byggeriet godt i gang hos Knierim-værftet i Tyskland. Båden bliver 98 fod lang, og 16 meter bred. Dækket på den er fyldt med solcelle paneler, og de kan foldes yderligere ud. Dermed vil bådens overflade blive 114 fod langt og 23 meter bredt. Solcellerne fylder 470 kvm, og det forventes at drive den 60 tons tunge båd frem med en marchfart på otte og en topfart på 14 knob. Besætningen vil under jordomsejlingen bestå to erfarne sejlere. Det er som skipper Raphael Domjan og Gerard dAboville. Sidstnævnte har bl.a. roet over Atlanten og Stillehavet. I januar prøvesejles konstruktionen og til oktober 2010 sendes solbåden på en præsentationstur i Euro. Sejladsen Jorden rundt start i april 2011 fra Middelhavet. Flere oplysninger på www.planetsolar.org

Domstol stoppede 13-årigs forsøg på jordomsejling En 13-årig hollandsk pige fik ikke lov til at sejle Jorden rundt alene i en sejlbåd på 25 fod. Pigens forældre har støttet datterens plan om at blive den yngste i Verden, der har sejlet Jorden rundt alene. Men lokale socialarbejdere anlagde en sag om værgemål, fordi de anså det for uforsvarligt, at et barn begiver sig alene ude på en rejse, der forventedes ville vare i to år. Det kan true barnets normale udvikling at være overladt til sig selv under sådanne omstændigheder, mente de. En domstol gjorde sidst i august staten til pigens midlertidige værge, I løbet af de næste måneder skal uafhængige børnepsykiatere vurdere pigen og forsøge at bedømme, om hun vil være i stand til at tage vare på sig selv under en langvarig og krævende jordomsejling, skriver www.dr.dk/nyheder.

ni måneder lange tur har Mike måttet overvinde kæmpebølger, voldstomme stormstød og tekniske problemer. –Det værste ved hele turen var, at jeg var alene, og der ikke var nogen til at hjælpe mig, sagde Mike til BBC ved ankomsten. Hans tur bragte ham over Biscayen, sydover langs Afrikas kyst, østover mod Det Indiske Ocean og Stillehavet og rundt om Kap Horn hjem til England.

Båd eksploderede efter optankning En voldsom eksplosion rystede lystbådehavnen i Køge torsdag aften d. 16. juli. Båden blev raseret og sank. Flere fortøjningspæle omkring båden stod i lys lue. Om bord på den var to drenge på fem år, to mænd på 29 og en mand på 35 år. To mænd blev fløjet til Rigshospitalet med forbrændinger. De andre tre slap nærmest mirakuløst fra eksplosionen med knubs. Motorbåden var netop blev tanket op og var på vej tilbage til sin plads i havnen, da den eksplodere. Det er teorien, at noget af brændstoffet er løbet over, og at dampene blev antændt.

16-årig pige enesejler Jorden rundt non-stop

Jessica Watson fra Tasmanien var det store trækplaster ved en bådudstilling i Australien midt i maj. Det var to uger før hendes 16 års fødselsdag, men det var ikke derfor hun blev fejret. PRkanonerne var kørt i stilling. Som hidtil yngste person nogensinde ville hun sejle alene rundt om Jorden med start fra Brisbane i oktober. En ca. 22.000 sømil lang tur, som hun venter vil tage syv-otte måneder. Hovedsponsor, coach og mentor for Jessica er en australsk eventyrer - Don McIntyre. Han har selv 40 erfaring med havsejlads. I 1999 stod han på samme måde bag Jesse Martin. I en alder af 18 år satte han verdensrekord ved at være den yngste til at sejle Jorden rundt. Det er denne rekord Jessica nu vil udfordre. MCintyre har foræret hende en brugt 10,4 meter klassisk Yngste Jorden rundt Sparkman og Stephens design, som har fået navnet ”Pink lady”. 17-årige Mike Perham ankom torsdag d. 27. august til Cornwall i Det var en tilsvarende båd, som Jesse Martin sejlede Jorden England, og han er dermed sejlet ind i rekordbøgerne som den rundt i, så det har vist sin sødygtighed. Båden har været på værft hidtil yngste Jorden rundt alene uden assistance. Under den og gjort klar til turen fra A-Z. Oplysningerne om Jessicas solosejlads har skabt debat i Australien. Mange mener, at det er uforsvarligt at lade hende forsøge. McIntyre siger, at det ville være uforsvarligt at lade en pige i den alder sejle alene, hvis det ikke lige var Jessica. Hun har samme ambitioner som Jesse Martin, og hun har sejlet joller på et meget højt niveau, siden hun var otte år. Heller ikke hendes forældre synes, det er uforsvarligt. I første omgang nåede Jessica ikke så langt fra hjemhavnen. Under en testsejlads faldt hun efter et døgn i søvn – uden at tænde for radarovervågningen, og et fragtskib på 63.000 tons bragede inde i hende. Hun kunne dog sejle i havn for egen motor. Båden opgives nu til at være repareret. Hendes start på Dania Brand & Miljøteknik færden har rejst spørgsmålet, om hun er kompetent og moden nok til at sejle Jorden rundt alene. Du kan læse mere om Jessica Tlf. +45 5616 9100 på hjemmesiden www.youngestround.com - hvor du også finder www.firetrace.dk en blog.

Brandsikring FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

16


Dobbelt så mange omkomne til søs Flere lystsejlere og erhvervsfiskere kommer i problemer, når de sejler i de danske farvande. I første halvår 2009 har Søværnets Operative Kommando (SOK) oplevet en stigning i antallet af søredninger, og samtidig er antallet af personer, som er omkommet til søs fordoblet fra syv til 14. Desuden er ni personer fortsat savnet og formodes omkomne. I alt 164 gange i det første halve år har SOK måtte sende helikoptere eller skibe afsted på redningsmissioner mod 134 i første halve år af 2008. Der har været særdeles godt vejr i forårsmånederne, så der har været flere på havet, og det kan være skyld i stigningen, siger kaptajnløjtnant Søren Post Pedersen fra SOK.

Fritidsfiskere topper druknestatistikken En ældre fritidsfisker kæntrede lørdag d. 27. juni med sin jolle ved Årø i Lillebælt. Et redningsapparat med helikopter, to marinehjemmeværnskuttere samt politi og Falck, blev sat ind i eftersøgningen. Efter flere timer i vandet blev manden fundet af redningshelikopteren ved sin båd. Han var i stand til at signalere til helikopteren. Han var afkølet men ellers i god behold. Ifølge SOK var det, uden tvivl, mandens påklædning og ikke mindst redningsvesten, der var med til at redde hans liv. Manden var fornuftigt klædt på i varmt og vindtæt sejlertøj, og redningsvesten holdt ham flydende. Rigtig påklædning på vandet er, ifølge SOK, først og frem mest redningsvesten, som ud over at holde personen flydende også gør det lettere at lokalisere vedkommende i vandet. Desuden bør påklædningen være varm, vindtæt og i stærke farver, gerne med reflekser, så tøjet kan ses mod en mørk vandoverflade. Her var der tale om en fritidsfisker, der reddede livet ved fornuftig påklædning. Men det er netop fritidsfiskere som topper på listen over omkomne til søs. Her kan du læse nogle eksempler fra pressen e´n enkelt dag – 12/10 samlet af www.duelighed.dk: Søn på Fejø fandt til morgen sin far druknet i det lave farvand omkring øen. Politi og ambulance blev sejlet over fra Lolland, men en tilkaldt redningshelikopter fra Roskilde kom først frem, og lægen om bord kunne konstatere, at fiskeren var omkommet. Ifølge politiet i Næstved var manden gået ud i går aftes for at fiske. Han skulle formentligt røgte sine garn, men han kom aldrig hjem igen. To brødre druknede på Odense Fjord men et par almindelige redningsveste eller en flydedragt kunne have gjort afgørende forskel for to fynske brødre på henholdsvis 65 og 70, der druknede under en fisketur i sommer. Det konkluderer Søfartsstyrelsen, der har undersøgt drukneulykken til bunds. Brødrene sejlede d. 9. juni, tidligt om morgenen, ud på Odense Fjord for at røgte garn. Sandsynligvis stod de op i deres lille motordrevne pram uden tofter og fik derved overbalance i det ellers stille vejr, fremgår det af Søfartsstyrelsens rapport. Ifølge den var den ene bror desuden iført waders, hvilket har gjort det ekstra vanskeligt at holde sig på overfladen. Gældende regler foreskriver, at begge brødre skulle have været udstyret med en redningsvest og en såkaldt termisk beskyttende flydedragt.

Reddet af Molsfærgen. To unge tyskere havde ladet forstanden blive i land sammen med motor og redningsveste, da de roede ud fra Øer. Da vinden og strømmen tog fat i Ebeltoft Vig og sendte jollen på vej mod Hjelm Dyb, kunne de to tyskere ikke bjærge sig selv i land. Heldigvis blev de observeret fra land, og via Lyngby Radio blev hurtigfærgen Mai Mols kaldt til assistance. Dens redningsbåd lagde sig is stand-by position ved siden af fiskejollen, mens en tilkaldt redningshelikopter fra flyvevåbenet svævede over bådene. Det blev dog besluttet, at en større båd, der blev sendt ud fra Øer, kunne slæbe både jolle og de frysende lystfiskere tilbage til land.

Svagtseende i drift mod stenfyldt strand Den 42 fod lange og 13 tons tunge sejlbåd ”Gunlöp” måtte i juli have assistance fra SOK fordi båden drev for motorstop mod en stenfyldt strandbred øst for Odden Færgehavn. To marinefartøjer blev sendt til assistance, hvor ”Lunden” nåede først frem. På grund af frisk vind fra sydvest og høje bølger, var det vanskeligt at fastgøre en slæbetrosse, men det lykkedes til sidst, og sejlbåden blev slæbt til Odden Færgehavn. Om bord var skibsføreren og fire svagtseende passagerer.

Thor

&

ANTIHÆVERT VENTIL NTIL QUICK-FIT SØVANDSFILTER

Ekstra kraftig konstruktion og nem at montere pga. løs monteringsbeslag Søvandsfilter:

12-16-19 mm 19-25-32 mm

Antihævert ventil: 16-19-25-32 mm

399,499,499,-

ANTIHÆVERT VENTIL m/kugleventil

SØVANDSFILTER

QUICK-FIT Tryk og tjek

Nærmeste forhandler henvises på 75 88 13 02

rsejleren aug 09 indd 1

Thor er produceret af Palby Marine

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009

17 17/06/09 10 01


Efterretninger for tursejlere

§

Kvinder ligestilles i svensk bådliv I perioden 2009-10 står Svenska Båtunionen (SBU) for et specielt ligestillingsprojekt, der har til formål at få flere forbilleder inden for bådverdenen. Den er nemlig meget kønsrollebestemt i broderlandet, og det vækker megen opsigt, hvis man der f.eks. møder kvindelige skippere og havnekaptajner. Målet med projektet er at finde frem mindst 30 kvinder i Sverige, som kan stå frem som forbilleder og dermed inspirere andre kvinder til at være aktive på alle områder inden for lystsejlads. 11 foreningen fik del i 2,9 mio. sv. kroner til projektet, som er finansieres af Ungdomsstyrelsens til ligestillingsprojekter. Blandt dem får SBU 450.000 sv. kr. til sit projekt.

Hoppede i søen i panik To personer kastede sig tirsdag d. 28. juni i vandet i panik i farvandet ud for Nibe. De troede, at der var gået ild i båden. Besætningen var så langt fra land, at de ikke selv kunne svømme i sikkerhed, så flyvevåbnets redningshelikopter måtte hente de to personer. Ifølge vagthavende ved SOK var der kun tale om en smule røgudvikling, som aldrig udviklede sig til brand.

Fuld fisker kolliderede med motorbåd En fuld 23-årig fisker spredte klokken fem om morgenen d. 19. juli panik i Vesterø Havn på Læsø. Fiskeren havde været til fest på øen og ville pludselig hjem til Sæby, hvor han bor. Han havde så travlt, at han ikke nåede at fjerne alle fortøjningerne til sin kutter og derfor ramte ind i en motorbåd. Men han kom alligevel af sted og fortsatte videre ud på Kattegat. Politiet blev tilkaldt og med hjælp fra en redningsbåd blev fiskeren stoppet ud for Sæby Havn. Fiskeren blev anholdt og sigtet for spiritussejlads og for at have skadet motorbåden.

Forsvunden sejler hængt i mast Under kapsejladsen Baltic Spring Cup faldt en 54-årig kvinde overbord fra en af de deltagende sejlbåde øst for Nexø. Hun var kravlet op i masten, fordi bådens forsejl havde sat sig fast. Da hun var oppe i masten fik hun tilsyneladende en line omkring halsen og hang i den, før hun røg i vandet, skriver Ekstrabladet 21. juli. Sejlbåden var tysk, og der var yderligere fire tyske kvinder om bord i den. Nogle af dem sprang i vandet for at forsøge hjælpe kvinden op. Men det måtte opgive på grund af hendes dødvægt. En større eftersøgning med helikoptere, redningsfartøjer og andre både blev sat i gang. Men kvinden, der tilsyneladende ikke bar redningsvest, blev ikke fundet.

Skulle tisse – faldt i vandet En 39-årig mand var i sin LM 23 sammen med en 51-årig kammerat taget på sviptur fra Aabenraa til Søby på Ærø. 250 meter inden indsejlingen til Søby Havn skulle den 39-årige bådfører tisse, og så faldt han i vandet uden at være iført redningsvest. Båden gik da for motor, og den 51-årige fik den vendt, men mak-

18

keren var forsvundet. Da der ikke fandtes mobiltelefon ombord, måtte den 51-årige sejle ind til havnen for at slå alarm. En helikopter befandt sig i nærheden, så blot en halv time senere kunne den 39-årige bjærges. Han blev straks fløjet til Odense Universitets Hospital, hvor hans situation blev betegnes som kritisk, skriver Fyns Amts Avis 27. juli.

Enesejler forsvandt fra sin sejlbåd Lørdag aften d. 1. august ville en 56-årig mand sejle alene fra Lyø i Det Sydfynske Øhav til Genner Bugt nord for Aabenraa. Båden blev senere fundet grundstødt på en strand på Als sydøst for Nordborg. Båden havde sejlene oppe og motoren gik, men der var ingen ombord. Vidner gik om bord i båden og fandt en mobiltelefon. De ringede til det sidst opringede nummer og fik kontakt til den 56-årige kæreste. Hun oplyste, at det var hendes kærestes båd, og han yndede at tage en svømmetur ved båden i åbent hav - også når han sejlede alene. Efter et døgns tid opgav SOK eftersøgningen af den 56-årige.

Pas på muslingeanlæg Sådan skriver Preben Heidi på www.duelighed.dk, og han fortsætter: Der dukker flere og flere lingemuslingeanlæg op langs vores kyster, ikke mindst i Limfjorden. Har sejlet mellem Hals og Thyborøn i fire uger og konstateret, at den forskriftsmæssige afmærkning af anlæggene er dårlig. D.v.s. vanskelig at se i regn, blæst og usigtbart vejr. Der er heller ikke lys på de gule specielle afmærkninger om natten. I Færker Vig på Fur ligger dele af anlægget uden for den afmærkede plads. Det stigende antal af disse anlæg blokerer sejlernes adgang til kysten og er en sejladshindring, hvis man sejler på kryds. I søkortene og EfS er der oplysning om anlæggenes placering, men mange sejler måske med kort, der ikke er ført helt up-to-date. Og hvem læser EfS? Jeg foreslår, at man ophænger kortudsnit med ajourførte positions-angivelser i nærliggende lystbådehavne på samme måde som skydeadvarsler, skriver Preben Heidi. Han fortsætter: Tilsyneladende læser Farvandsvæsenet www.duelighed. dk, for nu skulle muslingeanlæggene i området været i orden. ”Farvandsvæsenet sendte i dag følgende meddelelse: ”Med henvisning til nedenstående og efterfølgende mail fra Farvandsvæsenet, kan det oplyse, at jeg i går telefonisk fra ejeren (Dansk Skaldyrcenter) fik oplyst, at afmærkningen var bragt på plads. Det, der havde ligget uden for afmærkningen er ligeledes blevet fjernet, skriver Preben Heide videre. I Knebel i Århus-bugten har et opdrætsanlæg, som skal fylde 20 hektarer, skabt bekymring hos lokale brugere af havet. Nogle er bange for mere iltsvind i Knebel Vig og andre for, at det skaber dårligere forhold for sejlere og vandskiløbere. Den lokale borgerforening har skrevet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og bedt om at få placeringen af muslinganlægget revurderet.


Spørg eksper terne

Motordoktoren Alan Christiansen, 43 år, er Tursejlerens nye motordoktor. Siden han blev udlært som mekaniker i 1984 har han beskæftiget sig med motorer. Både som sejlende maskinmester og som skibssmed med reparation af hydraulik dieselmotorer og gear. Han besvarer på denne side gerne medlemmernes spørgsmål om motorproblemer.

Behandling af påhængsmotor Jeg har nogle spørgsmål, som rigtig mange sejlere med påhængsmotor er i tvivl om: 1. Er det bedst at udføre den årlige motorservice, når sejladsen indstilles i efteråret eller før starten i foråret? 2. Min motor har kun kørt ca. 10 timer i denne sæson. Er det virkelig nødvendigt, som instruktionsbogen siger, at udskifte både motorolie og gearkaseolie én gang om året, når motoren har kørt så lidt? 3. Hvad er det vigtigste at få checket ved en årlig service? M.v. Lars Vahl Svar: 1. Det er bedst at lave et service, inden motoren sættes væk, for hvis der er kommet saltvand ind i gearet/drevet gennem en utæt simmerring efter et stykke tid, vil saltvandet samles i bunden og ødelægge lejer og gearhus. Og hvis det sker, bliver det en meget dyr fornøjelse. På en ældre påhængsmotor vil et nyt drev koste mere, end motoren er værd. Det er også vigtigt at skylle motoren ren for saltvand, ellers står den og irrer i kølevandskamre og topstykke. Ny olie på motor og drev bliver ikke dårlig af at stå en vinter over uden tændrør. Men det gør benzinen derimod. Impelleren/kølevandspumpen udtørrer, når den ikke bliver brugt. Så der skal man følge instruktionsbogens service interval. Man kan ikke se, om impelleren er ved at briste ude fra. Men det er vigtigt at kontrollere, at der kommer kølevand ud, når motoren skal startes igen. 2. 10 motortimer på en sejlsæson er ikke meget. Men jeg vil ikke modsige instruktionsbogen, fordi der kan være en garanti på motoren. Hvis det er en gammel motor, kan man gøre, som man selv vil. Det vigtigste er, at der er olie og benzin (uden vand) på, gode tændrør/kølevand og zink. 3. Jeg vil mene, at det er vigtigst at kølevandspumpen er i orden, for det er en større sag at udskifte den. Men hvis den står af, er det ikke sikkert, at du opdager det, før det er for sent, og motoren brænder sammen i stempler og cylinder.

Der er ingen alarmer på mindre motorer. De andre nævnte ser vice emner kan let udføres af en handy mand/kvinde. Med venlig hilsen Alan Christensen

Bådkonsulenten Risikoen for at tabe penge på bådkøb er stor, hvis man ikke er ekspert på den slags. Derfor har DT lavet en af­tale med en professionel båd­konsulent og vurderingsmand - Carsten Lund i Be­der, Jylland, som nedsætter denne risiko. Når det drejer sig om køb og forhøjelse af lån, gennem­går jeg bunden, fribordet, dæk, rig, aptering, maskin­installation, gerne sammen med køberen, og jeg giver ham råd og vejledning om bådtypen. Ofte, når det drejer sig om en førstegangs køber, giver jeg tips til vedligeholdelse af skibet, og hvad man bør væ­re op­mærk­som på omkring mo­dellen. Syns- og vurderingsattester ud­arbejdes ud fra et vi­suelt fagligt synspunkt uden præjudice af no­gen overfor undertegnede. Jeg har lavet en aftale med DT om, at medlemmer er vel­komne til at kontakte mig gratis i forbindelse med en sag. Hvis DT’s medlemmer ønsker dette, er der mu­lighed for at besigtige båden med dem. Det koster400 kr. plus moms inklusiv kørsel pr. time, fortæller Carsten Lund. Han ar­bejder over hele landet og kommer ca. én gang om ugen i sæsonen til Sjælland. Ship-Consult, Stenrosevej 11, 8330 Beder Mobil 40 57 27 27, Fax 86 93 84 00

Advokaten Vi har med Steffen Thorborg indgået en aftale om, at for­eningens medlemmer i spørgsmål med relation til sejlerlivet kan få en indledende (ty­pisk telefonisk) konsultation og evt. en kort gennemgang af et skriftlig materiale, med henblik på, at de kan få svar på konkrete spørgsmål, eller kan få klarhed over deres juridiske muligheder. Rådgivningen vil også kun­ne indeholde råd om, hvorledes medlemmet selv håndterer forholdet og råd­givning om hvil­ke mu­lighe­der, der er for at få forsikringsdækning eller lignende for om­­kostninger ved f.eks. at kø­re en retssag. Thorborg vil også kunne henvise til anden sagkundskab eller myn­dighed som måske i stedet er den rette at kontakte. Prisen herfor er kr. 300 plus moms. Medlemmer skal, in­den der tages kontakt til Steffen Thorborg, indhente et rek­vi­ sitionsnr. hos DT’s sek­retariat. Derudover tilbyder advokat Steffen Thorborg et køb af bådpakke, indeholdende ud­­færdigelse af en købsaftale, kontrol for gammel gæld, as­sistance til en ekstern långiver i forbindelse med finansiering og tinglysning/registrering af pantebreve m.v., samt evt. en samejeoverenskomst. Prisen her­for er (excl. off. afgifter) kr. 3.000 + 2% af bådens købspris + moms. Tilbuddet gælder kun for køb af båd i Danmark, men advokaten er gerne behjælpelig med at finde en dansk eller udenlandsk advokat, der kan bistå ved handeler i udlandet. Steffen Thorborg tlf.: 36 35 02 54. E-mail: steffen-soerensen@ret-raad.dk -www.ret-raad.dk

• Alu-, rustfri stål- og smedearbejde på erhvervs- og fritidsbåde • Ilægning og reparation af bådmotorer, skrueaksler m.m. • Glasfiberarbejde - reparation og nybygning armet tor opv Aut. forhandler af:

TP

Smede- & Maskinservice

S al og maskinhted s k r væ

Vinter eftersyn

SPAR 15% Gælder i nov. & dec.

v/Thomas Pedersen

Havnevej 6 · Langø · 4900 Nakskov · Tlf. 54 94 35 25 · 20 46 31 72 Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009

19


Medlems-service:

Tursejlershoppen TrackGuard finder båden

Hvert år stjæles der ca. 900 fritidsbåde her i landet. Hvis du vil forhindre, at din båd bliver tal på denne kedelige statistik, bør du investere i en særlig tyverisikring - sporingsmodulet »TrackGuard«. Når det aktiveres, kan båden spores og følges. Det kan du læse mere om på www.guardsystems.dk. Gennem DT får medlemmerne 14,5% rabat på sporingsmodulet. Det koster i udsalg 2.340 kr. og du sparer altså 340 kr. Derudover skal du betale kr. 1.650 årligt i abonnement inklusiv moms. Ring på tlf. 3962 0045 eller e-mail til info@guardsystems og få yderligere oplysninger.

Tilbud på brandslukning Firetrace, et effektivt og godt automatisk brandslukningsudstyr til både, er blevet endnu bedre. Det er nu udstyret med et nyt slukningsmiddel til afløsning for det forbudte Halon. Det nye middel hedder Novec 1230, og det er udviklet af 3M i USA, og det anvendes på samme måde i Firetrace som fx CO2 og ABC-pulver. Det har ingen ødelæggende effekt på hverken elektronik, som starter og generator. Stoffet efterlader heller ingen form for restprodukt, fordi væsken går over til gasform og fordamper uden at efterlade noget. Der er specielle tilbud til medlemmer af Danmarks Tursejlerforening. Firetrace automatisk brandslukningsanlæg med 2 kg ABC, der dækker op til to kubikmeter rum koster nu 1.600 kr. Det efterlader normalt et syndigt griseri efter at have slukket en brand. Derfor vælger de fleste kunder det samme system men med to kilo NOVEC 1230 i stedet for ABC. Det er lidt dyrere, med det er en komplet pakke med: 4 meter detektorslange, beslag til beholder, p-clips, nylonbindere, beskyttelse til detektor og komplet monteringsvejledning. Med moms og forsendelse koster det DT-medlemmerne 2.550 kr. Nærmere oplysninger www. firetrace.dk, pofa@fire-trace.dk eller tlf. 5616 9100.

Spørg Advokaten

Uni-sex skipperkasket

Foreningen har søsat en ny smart kasket til skippere af begge køn. Den er til såvel små som store hoveder, og den kan købes gennem DT´s sekretariat. Her kan du også købe en ny udgave af en DT´s polotrøje. Kasketten koster 80 og trøjen koster 100 kr. Se i øvrigt under Tursejlershoppen på vores hjemmeside – www.tursejleren.dk

Campingpas

Hvis du vil campere på landjorden, kan DT udstede et campingpas til dig. Vi har brug for følgende oplysninger: Indehavers fornavn, efternavn, adresse, postnummer samt fødselsdato og sted, pasnummer og nationalitet samt udstedelsesdato. Endelig har vi brug for dit medlemsnummer i DT. Du kan IKKE anvende det nummer, der er trykt ved din adresse på bladet. Du skal også angive, om du skal til Sverige. Hvis du skal det, skal der laves et tillægspas. Campingpasset koster 100 kr. og tillægspasser 35 kr. Henvendelse: Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197A, 5600 Faaborg.

Bådcertifikat

DT udsteder bådcertifikater til vores medlemmers både. Da arbejdet med udstedelsen sker ved frivillig indsats og i fritiden, må du henvende dig til os skriftligt og bede om at få tilsendt det nødvendige materiale, som du skal udfylde. Henvendelse: Hartvig Rasmussen, Fribertsvej 12, 5300 Kerteminde. E-mail: hartvig@tursejleren.dk

Nye søkort En sejlsæson er forbi, og vi ser frem til år 2010. Flere af os har sikkert brug for nye søkort til næste års sejladser, og derfor hen

20

leder vi opmærksomheden på, at allerede nu kan vi tage imod bestillinger. Gavekort udstedes til brug ved fødselsdage eller lign. samt til julen. Vi påregner, at de nye søkortsæt fra ”Nautische Ver¨offentlichungen” (NV) ankommer medio marts, og forudbestillingerne vil straks blive fremsendt. Husk: Alt elektronisk udstyr til navigation anbefales, at man bør have papirsøkort som baggrundsmateriale. Også i 2010 giver foreningen tilskud til medlemmernes erhvervelse af søkortsæt fra NV.’ Henvendelse og bestilling: Mogens Hansen tlf. 6810 9870. Email: mogens@tursejleren. Husk at have medlemsnr. klar inden henvendelsen.

SRC-certifikat Holbæk Tursejlerklub afholder i samarbejde med Holbæk Sejlklub, såfremt der er tilslutning, et kursus til erhvervelse af SRCcertifikat (Short Range Certificate). Certifikatet giver adgang til at betjene VHF-radiotelefonanlæg med DSC (Digital Selective Calling). Imidlertid kan sejlere med det ”gamle” VHF-certifikat stadig betjene en ”gammel” VHF-radio. Alderskrav: SRC-certifikater kan udstedes til personer, der er fyldt 15 år. Prøve kan tidligst aflægges 3 måneder, før personen fylder 15 år. Tid, sted og pris: Kurset strækker sig over 6 aftener i februar og marts i Tursejlerklubbens lokaler i Holbæk. Det omfatter teori, prøver samt betjening af DSC radio. Pris inkl. bøger m.m. 450 kr. Prøven aflægges i Ballerup til Søfartsstyrelsen. Pris 525 kr. Alle, uanset medlemskab, er velkomne til at deltage i kurset. Nærmere oplysninger og tilmelding: Erik Petersen senest onsdag d. 6. januar 2010 på tlf 5943 6960

Konkurrence: Deltag i kåring af årets havn I de to seneste numre af Tursejleren har vi bragt en konkurrence: Vælg årets bedste havn. Du kan finde kuponerne i Tursejleren nr. 2 og 3 eller du kan gå ind på vores hjemmeside www.tursejleren.dk og stemme direkte. Blandt indsenderne trækker vi lod om tre gavekort på hver 5.000 kr. til indkøb af tøj hos Helly Hansen. Sidste frist for indsendelse at dit forslag er 15 december. Navnet på ”Årets Havn” vil blive offentliggjort under forårets bådudstilling i Københavns Bella Center i februar-marts, på hjemmesiden www. tursejleren.dk og her i Tursejleren.


SOLE MARINEDIESELMOTORER

Læserbrev

Uden konkurrence MITSUBISHI + DETROIT + DEUTZ + NISSAN

Hils på hinanden - hjælp hinanden når I sejler!

Vores marinemotorer omfatter:

Som medlem af Jeres så ganske udmærkede foreningen, kunne jeg godt tænke mig, at I bringer nedenstående problemstilling op. Vi kender til det alle sammen, man hilser til højre og venstre hver gang vi nyder glæden ved at begive os rundt i de danske farvande. En god og rar måde at bekræfte sammenhold og fælles interesse på. Men desværre oplever jeg efterhånden en hvis form for ”klasse”, når jeg sejler. I mere end 40 år har jeg sejlet små og store både, alle med sejl og flere helt uden hjælpemotor. Men man bliver jo ældre og mere magelig, og min kone ville gerne, at sejl blev til motor. Nu har vi så i 3 sæsoner haft motorbåd, det er desværre ikke så godt. Vi møder ikke nær samme hjælpsomhed og lyst til at hjælpe og hilse på os, nu hvor genua er blevet til dieselolie. Sørgeligt men sandt. Jeg har vendt dette ”problem” med andre i samme situation, som oplevet det samme. Rigtige sejlere er åbenbart dem med sejl, vi andre er i en anden klasse, og rangerer åbenbart lavere? Det er heldigvis og naturligvis langt fra alle der agerer på den måde, men forbavsende mange har den holdning. Har man motor eller sågar måske 2 motorer, ja så kan man klare sig selv. Men i en sejlbåd med konen på fordækket, er der altid hjælp at hente. Hvorfor? Jeg har også oplevet i et snævert løb hvor der er hastighedsbegrænsning på 5 knob, at der har jeg fået vrede blikke for at sejle de omtalte 5 knob, ”sæt dog farten ned, hvad skal du nå?” men en sejlbåd med fuld garderobe der logger 6-7 knob, bare går godt i vandet? Og har ”ret” til at sejle som den nu gør. Jeg er nået frem til, at man vel kan dele sejlerne op i 2 kategorier uanset om de sejler det ene eller andet. Der er ”bådejere” som har købt sig en båd, og nu er i gang med at lære den og det maritime lidt bedre at kende. Det ta’r tid, men lad os give dem en hjælpende hånd og gode råd med på vejen. Så er der os andre ”sejlere”, der har sejlet alt hvad der kan flyde, kan navigere, trimme sejl og kender søvejsreglerne. Lad os vise hinanden at vi godt vil hjælpe og øse af vores viden, til dem der måtte have glæde af det. Det overskud bør vi ha? Vi har jo fri og nyder vores passion for sejlsport. Og giv mig gerne en hjælpende hånd næste gang jeg anløber en havn, selv om jeg har motorbåd. Hilsen, fra sejl til motor - Næstved. (Navnet er redaktionen bekendt)

* Ferskvandskølede. * Deluxe instrumentpanel. * Ledningsnet med multistik. * Gummisvingningsdæmpere. * Skrueaksel. * 3 Bl. Propel. * klemange. * Prøvekørt i 2 timer. * Opfylder de nye EU miljøkrav.

Priseksempel.: 3 cyl. 27 Hk. 46.650,00 Kr. Alle priser er incl. Fragt - incl. Moms. Ring og få et komplet tilbud. Besøg vor hjemmeside for komplet prisliste. BESØG VOR HJEMMESIDE FOR KOMPLET PRISLISTE.

E. V. SCHOU + CO

ADILSVEJ 5 2000 FREDERIKSBERG TLF.: 38195555 FAX.: 38191010 www.evesco.dk e-mail.: evesco@evesco.dk EVESCO HÅND OG ELEKTRISKE MEMBRANPUMPER. EVS1000 = 790,00 KR.

EVS2000 = 790,00 KR EVS3000 0 790,00 KR.

SERVICEKIT FOR PUMPER EVS9000 = 291,00 KR.

Humor til søs At sejle er, som at stå under den kolde bruser og rive hundredekronersedler i stykker! -Hvor har du gjort af vores fortøjninger Anna? -Åh dem lod jeg den flinke mand, som hjalp os ud fra broen beholde!

ELEKTRISK MEMBRANPUMPE EVS4008 = 3.750,00 EVS4008A = 3.931,00

SEAL & RING FOR EVS3000 EVS3005 = 188,00 KR.

POPULAR VACUUMTOILET INKL. EN AF OVENSTÅENDE HÅNDPUMPER. 1.995,00 KR.

Af for megen sprut blir man søsyg og elendig. Men vrage, hvad himmelen skænker, er skændigt. Det gælder at finde en modus vivendi. Skipper Søstærk

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009

21


Medlemmernes søkrammarked Både Sælges

Hnv.: Carl Chr. Hansen tlf.: 6265 1158 /2044 0011 - E-mail: cc.hedegaard@gmail.com

994109: Alluminium fhv.redningsbåd, åben, 30 fod, 10hk Bukh diesel, 1 cyl., håndstart, targabøjle, ekkolod/kortplotter kan medfølge. Oplæg bådpris 20.000 (skrotpris) Hnv.: til: Svend Aage Iversen tlf.: 45867330 984109: Draco 23 DC Norsk kvalitetsbåd med Volvo Penta 225 HK indenbordsmotor. Kan bruges både til vandski og weekend ture, med køkken og el. toilet og sovepladser til 4 personer masser af ekstraudstyr. Pris 198.000 Hnv.: til Michael Gotfredsen tlf. 64852034/40207034 974109: 27 fods gl. redningsbåd fra 1943, nyrenoveret med 49 HK Perkins motor. med ferskvandskøling og ny udstødn. Kører perfekt. Meget unik, sejler godt. Nye sæder og gulvtæpper. Ligger i Kalundborg pl. 510. Pris 95.000 Hnv.: tlf. 59504741/2149006 Peter Høtoft 963909: 14 fods Limbo-jolle med styrepult to faste sæder. 30 HK Suzuki motor, samt trailer sælges kr.30.000. Sættet er fra år 2005. Hnv.: Bent Munkøe tlf.: 30357708 943909: LM 28 årg. 86 sælges. Meget velholdt, unik båd. Gummibåd og motor 6 HK medfølger. Ring for udstyrsliste. Pris kr. 395.000. Hnv.: Anton Mortensen, tlf.: 86323825 923709: LM27, årg. 1979, m/nyrenoveret 20 HK Bukh diesel, ferskvandskølet. Ny sommer og vinterkaleche årg. 2008. Båden er udstyret med en ekstra køl, som giver båden ekstra gode sejlegenskaber. En flot og velsejlende familiebåd.

863509: 31” motorbåd. 1998. 6 køjer i 3 kabiner. 165 HK Yanmar (620 tm.) alt i udstyr. Pris 595.000. Hnv:. B. Møller, doc.moller@gmail.dk, tlf 98480052. 873509: Nimbus 3003 år 1988. Volvo Tamd 41b 200 HK fra 1994. Radar, bowpropel og ellænsepumpe fra 2009. Ring til Erik Henriksen tlf.: 25800272 for info og billeder. 903509: Motorsejler Monark 24, 5 sovepladser, nyrenoveret Volvo Penta modot 2005, ferskvandskølet. VHF, kompas, GPS, ekkolod, søvandstoilet, fendere, anker, kikkert redningsveste. Hnv.: Per Albertsen tlf.:24614924 803409: Nordisk Folkebåd nr. 159 . ” Bonzo ”. Bygget i 1951. Sund båd, flot hvidmalet. 5 HK Mercury motor. Pris : 28.000 kr. Hnv.: Georg Zoega - tlf.22 93 66 89 - anette. zoega@nal-net.dk 813409: Bandholm 26, 1968, Snekkersten, 60.000 kr. Blåt skrog, mahogny overbygning, teakdæk, 10 HK Bukh diesel. Smuk båd. Hnv.: Palle Klitgaard 2468 3609 eller John Heebøll 2049 7789.

823409: Balaton 21,1980 GPS, kortplotter, redningsflåde, autopilot, VHF, rullegenua, storsejl, spiler, 2 ekkolod, 5 HK firtakter Honda, sprayhood med kaleche. Beliggende Ringkøbing Fjord. Pris 38.000 kr. Hnv.: Niels Hessellund, tlf.: 60828465. 93309: Comet11 Plus turklar 39´. Unik indrettet. 37,5 HK Nannidiesel, rullegenua, genakker, spiler, stormsejl, varmt/koldt vand, farveplotter, autopilot, ekkolod, vindmåler, log. Pris kr. 478.000. Hnv.: Carsten Borg Jensen, tlf.: 21281526 763309: Anpart i Kings Cruiser 33 (sejlbåd) pt. beliggende Bordrum, Tyrkiet. Nærmere oplysninger kan ses på www.hfmdh.dk. Pris Dkr. 12.500. Hnv: Stig Førsting tlf. 2024 0497. 743109: Mascot 20- motorsejler, men uden mast/sejl. 1979. 10 HK. Bukh-diesel. Hydraulisk styring. Velfungerende, pæn. Type ”combi”, dvs. mere plads. 55.000 kr. Hnv.: Jørgen Toubro tlf. 9857 3643 (Mariager Fjord) 712609: LM 28. Flot og velholdt årg 86. Meget udstyr. Ligger i Grenaa. Ring for udstyrsliste. Pris 395.000 kr. Hnv.: Anton Mortensen tlf. 86323825.

833409: Viking 28, galvaniseret stål motorbåd med 4 cyl. 65 HK fersvandskølet diselmotor, søsat maj 1978. En ejer. Pris. kr. 175.000. Hnv.: Niels Søndergård tlf.: 9795 2004.

722609: Prinses 28 sejlbåd årg. 1972, nyrenoveret 10 HK Bukh. En rigtig familiebåd med 5 køjer, ståhøjde overalt, dinette og toilet. Hnv.: Søren Thomsen, tlf. 5093 2228.

843409: Nimbus 27 Familia motorbåd 1991, ny motor Volvo D3, 5 cyl. 160 HK. Bovpropel, GPS og meget andet udstyr. Hnv.: Poul Jensen, tlf.: 45930308

682609: Colvic Victor 34, 1979. Meget velholdt overalt. .Lukket styrehus med u-sofa og pantry. Ny motor, bovpropel, 6 køjepladser. Pris kr. 495.000. Hnv.: Finn Andersen tlf.: 4798 2540.

grati s anno nc er Som medlem af Danmarks Tursejlerforening (DT) kan du få en gratis annonce under ”MEDLEMMERNES SØKRAMMARKED” I Tursejleren og på foreningens hjemmeside – www.tursejleren.dk Sådan gør du: Du kan enten udfylde kuponen her på siden og sende den til DT’s sekretariat, eller du kan gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og trykke på ”Tilmeld” din annonce. Du skal begge steder opgive dit medlemsnummer. Annoncen bliver auto-

matisk slettet efter tre måneder. Du kan også selv gå ind på hjemmesiden og slette annoncen, hvis du har solgt det annoncerede. Kun for medlemmer: Du skal opgive dit medlemsnummer i DT på kuponen eller via indtastningen på hjemmesiden. Kommercielle annoncer vil IKKE blive optaget på Søkrammarkedet. Annoncerne her er personlige om salg, køb, søges eller byttes af såvel både som udstyr til dem.

Navn: Medlemesnr.: Adresse: Postnr.:

By:

Tlf.:

E-mail:

Annoncetekst (maks. 25 ord) til Tursejleren nr. 01/2010 skal være DT´s sekretariat i hænde senest mandag den 8. februar 2010.

Udfyld kuponen og send den til: Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197A, 5600 Fåborg.

22


672509: Ballad nr. 276, ny 21 HK motor, 3-bladet foldepropel. Fast søgelænder med sæder, ny sprayhood, rulleforsejl, nyt storsejl, holdingtank, solcelle, kortplotter, selvstyrer. Priside: kr. 240.000. Hnv.: Vilmer Larsen, Tlf.: 2145 9421.

Bådudstyr Sælges 953909: Junior foldecykel mærket ICON. Aluminium, blå med kæde af rustfrit stål. Vægt 12 kg. Pris 1300 kr. Hnv.: Jens Søndergaard, tlf.: 22485690 933709: Bådstativ i galvaniseret jern. Passer til både fra 20 fod til 27 fod. Meget fin stand. Pris: 3000,00 kr.? Hnv.: Kristian Jacobsen, Tlf.: 2466 7203. 853509: Påhængsmotor Mariner 8.hk kort ben - årg.2002.?Kun 35. kg. Som ny - kun lidt brugt. Pris 7.500 kr.? Hnv.: Alfred Laursen tlf.97403730/29207064. 883509: Isotherm køleskab. 60L, lavenergi/strømbesparendeBrugt 2 år, er som ny. H. 52 B. 38 D. 45 cm. Pris: Kr. 1.000,00. Hnv.: Skipper Gormsen, Tlf.: 21458007. 913509: Jabsco toilet standard model. Nye pakninger sælges 300 kr. Hnv. Erik Henriksen tlf.:2580 0272 773309: 6 hk. Korsør 1 cyl. bensin motor - uden dynastarter. Kørte perkekt sidste år, men skal i hænderne på motorsagkyndig. Relæ til dynastarter medfølger.Pris: 4000 kr. Hnv.: Svend Jensen 62205856 (Thurø). 783309: Bortgives: Spilerstage, træ m/revner, 4-kantet, 4 m. (Evt. bytte med 6-pack) Hnv.: Svend Aage Iversen - tlf:. 4586 7330

købes 732909: Impeller/impulsgiver til VDO Sumlog II. (Kun selve ”proppen” m. skovlhjulet, men naturligvis inkl. komplet kabel). Hnv.: Tlf.: 2033 3564 til Poul Bertelsen.

søges 682509 2 stk glideskinner til lem ned til agterkahyt på Nimbus 3003. God pris gives. Hnv.: Erik Henriksen tlf: 2580 0272 692509 Efterlysning: Dansk Manual til selvstyrer AP 3000x Robertson 1996. Vi har handlet båd og mangler manual på dansk. Hnv.: Eslun Hansen tlf. 2219 0285.

Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i: Danmarks Tursejlerforening Mandag den 30. november 2009 kl 19.00 på Hejse Kro, 7000 Fredericia, på baggrund af anmodning herom fra et flertal i bestyrelsen. Årsagen hertil er, at bestyrelsen gennem længere tid har arbejdet med ideer mod en modernisering af foreningen, herunder et mere tidssvarende navn. Da foreningen netop står overfor at skulle genoptrykke stort set alle de tryksager der anvendes, finder bestyrelsen det er rigtigt at gennemføre navneændringen nu. Årsagen hertil er, at bestyrelsen gennem længere tid har arbejdet med ideer mod en modernisering af foreningen, herunder et mere tidssvarende navn. Da foreningen netop står overfor at skulle genoptrykke stort set alle de tryksager der anvendes, finder bestyrelsen det er rigtigt at gennemføre navneændringen nu. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Forslag om ændringer af foreningens vedtægter a. Ændring af foreningens navn Ifølge vedtægternes § 1 stk. 1 er foreningens navn Danmarks Tursejlerforening. Bestyrelsen foreslår, at Danmarks Tursejlerforening ændrer navn til Danske Tursejlere i daglig tale kaldet DT. Navneændringen gennemføres i alle relevante paragraffer i vedtægterne. b. Ordinær generalforsamling Ifølge vedtægternes § 10 stk. 2 skal den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Bestyrelsen foreslår, at dette ændres til inden udgangen af april måned. 5. Eventuelt Ajourført eksemplar af de nye vedtægter kan rekvireres hos DT’s sekretariat.

HUSK ALTID REDNINGSVESTEN! Den billigste livsforsikring for dig og din familie er brugen af redningsveste – loven siger, at der i båden skal være veste til alle ombord!!

Ifølge vedtægternes § 11 Ekstraordinær generalforsamling og vedtægternes § 12 Vedtægtsændring kan det blive nødvendigt, at indkalde til yderligere en ekstraordinær generalforsamling med det formål, at få vedtaget de af bestyrelsen foreslåede ændringer. Skulle dette ske, er den nye ekstraordinære generalforsamling planlagt til onsdag den 16. december 2009. Dagsorden med angivelse af sted og tidspunkt for denne nye ekstraordinære generalforsamling vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.

Bestyrelsen

Danmarks Tursejlerforening · nr. 4. november 2009

23


Magasinpost ID 100965 Afsender: Danmarks Tursejlerforening Odensevej 197a 5600 Faaborg

Jyllinges skibskirkegård Det var et sørgeligt syn. Det mindede mest om en skibskirkegård med sunkne og synkefærdige lystbåde, siger Villy U. Johansen. Sammen med nogle venner sejlede han forbi bådene ved Jyllinge i august. Redaktionen har efterfølgende været forbi og giver ham ret. Jyllinge er en lille by i Roskilde Fjord med hele tre havne: Sydligst den store marina med plads til hen ved fire hundrede både. Nordligst en privatejet havn i Nordmark-området og midt i mellem dem den gamle fiskerihavn - fjordens bedst bevarede. I modsætning til de to andre havne bliver den ikke løbet over ende af sejlerfolket. Her drives gammeldags fjord-

fiskeri, og her mødes de lokale over en snak og en bajer, oplyser skribenten Ole KofoedOlsen, som er bosiddende i området. De tre havne ligger i læ af Jyllinge Holme. Her i dette læområde har rigtigt mange deres både liggende for svaj og blandt dem finder du skibskirkegården. Selvfølgelig kan det hænde, at både bliver bordfyldt i storm og synker. Men af de seks vrag vi observerede, var kun én sunket. Resten bar tydeligt præg af dårlig vedligeholdelse med bl.a. manglende døre og vinduer. Tilsyneladende er der ingen regler eller kontrol for at ligge for svaj i dette område.

Tre af denne klynge både var i så dårlig forfatning, at de sikkert bliver bytte for den næste storm. Her én sunken båd og én dårlig vedligeholdt.

Færgeattrap for anker en På afstand ligner det mistænkeligt ge. efær sban gammel udgave af en stat isk en Men skinnet bedrager. Det er fakt lokal nel, essio prof en af et lystbåd bygg teria sma skud over eret kass af ger bådebyg t god Men . ler, oplyser Ole Kofoed-Olsen . ikke vedligeholdt er den Bådebyggeren hedder Thorkild Tho g hæn men sam i t kend bl.a. er Han masen. n” fra som chefbygmester på ”Havhingste var Han . ilde Rosk i vikingeskibsmuseet næn ikke som ler, sam en også kendt som ne kun som , væk et nog e smid at nede rhånbruges i andre sammenhænge. Efte ellen parc på s plad den kneb det med

sig derhjemme, så Thorkild besluttede den le skul ntlig Ege ”. gen ”fær for at bygge var kun have været i et dæk, men da der Og . plan to til materialer til overs blev det me. jem derh op et sådan blev der så rydd som Skorstenen består af en olietromle, en er get Skro af. et skår den bun har fået er den er Und gammel flækket olietank. ” gen ”fær er hold der to pontoner, som ygindb den har den bun I oven vande. ere get en glasplade, så man kan stud af en drift Frem havbunden under sejlads. sæng påh en være at ”færgen” oplyses til motor.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.