Page 1

TURSEJLEREN #01 | 2018

SOMMERTOGT 2018

TELEMARKSKANALEN / SLIEN > 13 & 25

POLITISKE BENSPÆND FOR FRITIDSSEJLERNE >18

START SÆSONEN PÅ FRISK OLIE > 22

> LÆS OGSÅ TYSKE SELSKABER FORHALER BÅDREPARATIONER | OMØ - ØEN BAG ÅRETS HAVN 2017 | NYT NORDISK KYSTFLAG


SKIPPEREN HAR ORDET

Kom godt afsted

A

t forstå et søkort er ikke det samme, som at kunne føre et skib. Klichéen er gammel og forslidt, men får dog ny aktualitet i disse år, hvor politikere og planlæggere i stigende grad intervenerer i fritidslivet til søs. Som sejlere oplever vi en mindre tsunami af forslag og konkrete initiativer fra Folketing og myndigheder, der skal regulere, præcisere og stramme op om de vilkår, vi har for at dyrker vores fritidsinteresser. Langt fra alle forslag udspringer af veldokumenterede behov. Ej heller har de rod i en fornuft. Og så langt fra er de i takt med tiden og virkeligheden i sejlermiljøet. Det er bekymrende, at vilkårene for fritidslivet til søs i stadig højere grad dikteres af teknokrater, der i bedste fald kan forstå et søkort men næppe har stået med roret i hånden.

Det er bekymrende, at vilkårene for fritidslivet til søs i stadig højere grad dikteres af teknokrater, der i bedste fald kan forstå et søkort men næppe har stået med roret i hånden.

ringsområdet, så sejlerne ikke endnu engang straffes økonomisk. Vi håber, der lyttes. Var du med på Danske Tursejleres Sommertogt 2017? Eller har du læst om det her i TURSEJLEREN? I så fald vil du vide, at det var en succes. Ideen om, at man kan søge egne sejlerinteresser og dele fælles sejleroplevelser med ligesindede, var noget, som alle deltagerne på turen i Østersøen satte pris på og også fik med hjem som gode erfaringer. Også i år arrangerer Danske Tursejlere sommertogt. Faktisk hele to af slagsen. Du kan nu vælge, om du vil med på en tur til den spektakulære og unikke Telemarkskanal i Norge. Eller om du vil gøre turen på Flensborg fjord og tyske Slien. Skønne og smukke fjordoplevelser i den vestlige Østersø venter dig i så fald. 

Poul Erik Jakobsen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Lad mig blot tage eksemplet om regeringens forslag om en ny ansvarsforsikring til sejlerne, der skal baseres på et såkaldt ”objektivt ansvar”. En sådan ansvarsforsikring til fritidsfartøjer vil formentlig komme til at koste flere tusinde kroner om året for en fritidsbåd. Vi vurderer, at op mod 40.000 sejlere bliver påført urimelige og unødige udgifter med forslaget. Derfor har vi også anvist, hvordan der kan nytænkes på forsik-

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00.

Tlf. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk


Indhold

Kursen er sat med Turbøjerne Tyske selskaber forhaler bådreparationer For meget fokus på prisen Omø – Årets Havn 2017 En gylden dråbe i det blå hav Du danske land: Telemarkskanalen – det 8. vidunder

> 36

Politiske benspænd for fritidssejlerne Generalforsamling 2018 Nye regler for registrering af fritidsfartøjer Årets pletskud 2017 Start sæsonen på frisk olie 'XGDQVNHODQG3ÎWXULJU’QVHODQGHWVƢRUGH Flere unge sejlere på vej 1\WN\VWpDJWLOEDGHVWUDQGHSÎYHM Danmarks første havplan på bedding Årets Havn 2017

> 38

Fotokonkurrence 2017 Kaninøen i ørredfarvandet I stadig bevægelse Havvindmøllerne skal væk fra kysterne Ny forsikring til speedbåde på vej Tag hunden med på sejlturen 6DPPHQRPHWKDYXGHQDĆDOG Søkrammarked Mere end blot en færge

> 10

04 06 08 09 10 13 18 19 20 21 22 25 30 32 34 35 35 36 38 40 42 44 45 47 48

I DETTE NUMMER: Tid til frisk olie! > 22

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/18 – Juni 2018

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Telemarkskanalen Foto: Tom Riis Besøg os på: dansketursejlere.dk


Lone Stein og Henning Jensen er ved at være klar til deres 4. sæson, hvor bøjeskibet skal ud på en mere end 1.250 sømil rundtur i de danske farvande.

KURSEN ER SAT MED

TURBØJERNE TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

e sidste streger er sat på søkortet. Skipper Henning Jensen og hovmester Lone Stein er tilfredse og ser nu frem til sejlturen, som skal bringe Danske Tursejleres bøjeskib mere end 1.250 sømil rundt i de danske farvande med det glade budskab om, at foråret og Turbøjerne er på vej. Det er 4. sæson, Lone og Henning skal i gang med bøjeudlægning i samarbejde med de lokale bådklubber, som assisterer med arbejdskraft og lokalkendskab til udlægnings-

04

området. Men først skal grejet lige leveres til bådklubberne, og det indebærer en køretur over land på ca. 2.000 km. Men så er alt også parat, når bøjeskibet MS Lone Stein lægger fra kaj i Skælskør medio marts.

jerne ligger kystnært i naturskønne områder med forholdsvis godt læ. Så det er attraktive steder at gøre et ophold, lade roen falde på, tage en dukkert eller pakke frokostkurven ud, siger skipper Jensen og hovmester Stein.

300 BØJER I VANDET

Der kommer endnu et par Turbøjer på søkortet i 2018. To nye bøjer udlægges ved Illumø i Helnæs Bugt i samarbejde med Faldsled sejl- og motorbådsklub. Og nordvest for Marstal har Marstal Sejlklub ønsket at udlægge 2 Turbøjer. Et initiativ

– Vi samarbejder jo som bekendt med Dansk Sejlunion om bøjerne. Det betyder, at der nu er adgang for begge organisationers medlemmer til at benytte de i alt ca. 300 turbøjer, der bliver udlagt i 2018. Alle bø-

KURSEN ER SAT MED TURBØJERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


Som medlem af Danske Tursejlere kan du benytte süvel vores som Dansk Sejlunions Turbøjer.

SĂ…DAN FINDER DU DIN BĂ˜JE

+HQQLQJ-HQVHQPRQWHUHULGHQWLoNDWLRQVVNLOWHWGHULÎUV’WWHV pü alle bøjerne. Skulle de drive vÌk, kan Danske Tursejlere kontaktes med prÌcise oplysninger om bøjens udlÌgningsposition.

PĂĽ Danske Tursejleres hjemmeside 1. Klik ind pĂĽ Danske Tursejleres hjemmeside: www.dansketursejlere.dk 2. Klik pĂĽ â€?TURBĂ˜JERâ€? i menuen

man har store forventninger til pĂĽ disse kanter.

ET GODT TILBUD – Vi er glade for at kunne stille et par bøjer til rüdighed for vores egne medlemmer men ogsü for gÌstesejlerne. Bøjerne er et godt alternativ til at gü i havn. Nu har sejlerne mulighed for at lÌgge sig ved Turbøjen i stedet. Vi synes jo selv, at vi für en ekstra oplevelse, nür vi kan benytte de bøjer, andre büdklubber har lagt ud. Nu giver vi sü den samme mulighed tilbage her i Marstal. Og sü tror vi pü, at Turbøjerne vil vÌre med til at gøre et dejligt sejladsomrüde endnu mere attraktivt, siger Sonnich Sonnichsen fra Marstal Sejlklub.

KVALITETSSIKRING AF BĂ˜JERNE En nyskabelse i 2018 er ogsĂĽ, at hver enkelt bøje fĂĽr sit helt unikke nummer, der er monteret pĂĽ et lille skilt. Her ďŹ nder man desuden telefonnummeret til Danske Tursejleres sekretariat, som gerne modtager et opkald, hvis en bøje er drevet vĂŚk fra sin position, eller hvis den eventuelt ďŹ ndes pĂĽ land.

– Vi kontrollerer bøjerne et par gange om ĂĽret, men alligevel kan det ske, at en enkelt bøje eller to kommer pĂĽ afveje. Storm og strøm er selvfølgelig medvirkende til dette. Bøjerne og P-ringene er dimensioneret til bĂĽde af en vis størrelse. Er bĂĽden for stor, kan den ogsĂĽ ytte bøjen. Men nu har hver enkelt bøje sit helt eget identiďŹ kationsnummer, som refererer til den position, hvor den er udlagt. Skulle det ske, at bøjen kommer vĂŚk fra positionen, sĂĽ kan man hurtigt via dette nummer konstatere, hvor bøjen hører til. Det vil vĂŚre en stor hjĂŚlp, ogsĂĽ rent sikkerhedsmĂŚssigt, hvis man ďŹ nder en â€?løsgĂĽendeâ€? bøje, ringer til Danske Tursejlere med oplysningen, siger Henning Jensen.

øverst pü siden. 3. Du kommer nu ind pü en side, hvor du har mulighed for at hente oplysninger pü alle bøjepositionerne pü en liste / eller 4. Nederst pü siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind pü kortet. Pü Google 1. Åben Googles søgeside – www.google.dk 2. I søgefeltet skriver du �Turbøjer�. 3. I listen over søgeresultater klikker du pü: �Oplev naturen pü en helt unik müde med Danske Tursejleres turbøjer�. 4. Du kommer nu ind pü en side, hvor du har mulighed for at

Snart skal vi alle i gang med sejlersĂŚsonen 2018, og givet er der mange sejlere, der er inspireret til at benytte disse â€?havets sheltersâ€?. Bøjernes nøjagtige placering registreres og bliver indsat pĂĽ turbøjekortet, som man ďŹ nder pĂĽ Danske Tursejleres hjemmeside. 

hente oplysninger pü alle bøjepositionerne pü en liste / eller 5. Nederst pü siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind pü kortet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | KURSEN ER SAT MED TURBĂ˜JERNE

05


FORSIKRET I UDLANDET:

TYSKE SELSKABER FORHALER

BÅDREPARATIONER LANGSOMMELIG SAGSBEHANDLING FRA TYSKE FORSIKRINGSSELSKABER FORSINKER REPARATIONER UNØDIGT OG BRINGER DANSKE KUNDER I ØKONOMISK USIKKERHED. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Troels Lykke

I

ngen taksatorvurdering. Alt for meget sagsbehandling frem og tilbage på mail og telefon. Og generel manglende tillid til reparationstilbud. Det er hvad Michael Egmose, der er indehaver af Egmose Marine Center i Kerteminde alt for ofte oplever, når danske kunder forsikret i et tysk forsikringsselskab skal have repareret skader på båden. Konsekvensen er, fortæller Michael Egmose, at kundens båd er lang tid på værksted, og at kunden længe går i usikkerhed om, i hvilket omfang skaderne bliver dækket økonomisk af det tyske forsikringsselskab.

Vi får pengene, men sagsbehandlingen trækker ud, siger værftsejer Niels Mathiesen fra Mathis Værft i Aalborg.

06

– Vi oplever desværre ofte, at tyske forsikringsselskaber trækker sagsbehandlingen i langdrag. I den tid kan vi ikke gå i gang med reparationen, båden tager plads op på værkstedet, og bådejeren ved ikke, hvornår han kan komme i vandet igen. Det er ikke tilfredsstillende for os eller for bådejeren, siger Michael Egmose.

marts 2017. Her blev en delreparation godkendt, så man kunne komme hurtigt i gang. Det blev også aftalt, at resten af arbejdet kunne fortsætte efterfølgende. Men her opstod der igen diskussioner om pris og materialer og udbedringsmetoder, hvilket gjorde, at båden først kunne leveres til kunden i juli – 4 måneder efter skaden var sket.

TRUKKET I LANGDRAG

ET KONKURRENCEPARAMETER

Som eksempel nævner han en båd, der kom ind på hans værksted i Kerteminde den 6. oktober 2017. 11. oktober sender han et prisoverslag samt billeddokumentation frem til det tyske forsikringsselskab, som udbeder sig et udspecificeret tilbud, der fremsendes 24. oktober. 13. december får Michael Egmose en mail, hvor selskabet problematiserer skadens opståen og omfang samt time- og materialepriser. Samme dag sender Michael Egmose retursvaret med yderligere dokumentation og argumentation, og den 20. december bliver tilbuddet endelig godkendt, og reparationen kan gå i gang.

Michael Egmose er ikke alene med sine erfaringer. Også andre bådreperatører, Danske Tursejlere har været i kontakt med, bekræfter at den langsommelige sagsbehandling er et problem – men mest for kunderne. Således siger værftsejer Niels Mathiesen fra Mathis Værft i Aalborg, at det ofte er et tema, når særligt tyske forsikringsselskaber med tilhørende forsikringsmæglere er inde i billedet.

HALV SÆSON En anden sag, som Egmose Marine Center har været gennem, handler om en reparation, der kom ind i

TYSKE SELSKABER FORHALER BÅDREPARATIONER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

– Vi har vel op mod 120 både til reparation om året for forsikringsselskaber. Nogle af disse både er forsikret i Tyskland via forsikringsmæglere. Vi får pengene, så det er ikke det, der er sagen. Det tager blot lang tid, fordi sagsbehandlingen trækker ud. Vi afventer selvfølgelig tilladelse til at gå i gang, og den skal vi altså vente længe på.


11. oktober sender Michael Egmose et prisoverslag og billeddokumentation til et tysk forsikringsselskab, der først den 20. december accepterer, hvorefter reparationen kan gå i gang.

Det er mit indtryk, at forsikringsmæglerne ikke har prokura til at godkende tilbud eller reparationer, hvorfor sådanne afgørelser skal træffes af det tyske forsikringsselskab. Og så ta´r ting tid, hvilket er meget generende for kunden med den beskadigede båd, siger Niels Mathiesen. Det er ikke fordi de tyske selskaber, som Niels Mathiesen er i dialog med, ikke kender til problemet med den lange sagsbehandling. Niels Mathiesen har nemlig tydeligt gjort selskaberne opmærksomme på det. – Jeg har fortalt dem, at de skal indføre en smidigere og hurtigere behandling af skadessagerne, for deres kunder er utilfredse med den uvished, der følger med, når sagerne ikke afgøres inden for rimelig tid, siger han.

I KONKURRENCE MED ANDRE I konkurrencen om forsikringskundernes gunst er det klart, at en hurtig og kompetent vurdering og afgørelse i forsikringssagerne er noget, som kunderne bør kigge

på. Ensidigt fokus på pris kan blive dyrt i det lange løb. Men desværre er der mange bådejere, der må lære dette på den hårde måde. – Vi bruger stadig mere af vores tid på at guide og vejlede vores kunder om de mulige vanskeligheder, de kan løbe ind i ved valg af udenlandske forsikringsselskaber. Vi ser jo mange kunder med tyske engagementer være fortvivlede – og nogle desperate – over den situation, de er havnet i. For de har jo reelt ikke nogen handlemuligheder, andet end lade tiden gå. Det er frustrerende for dem, lyder det fra værftsejeren i Aalborg.

VANSKELIG KOMMUNIKATION Ifølge Michael Egmose fra Kerteminde, så kunne hele sagsgangen være mere smidig og effektiv såfremt de tyske forsikringsselskaber udviste samme tillid, som danske selskaber gør. – Taksatoren er sparet væk. Vi har sådan set ikke noget problem med, at der ikke kommer en taksator for at besigtige en given skade. Men vi har et problem med, at de ikke

Vi ser jo mange kunder med tyske engagementer være fortvivlede – og nogle desperate – over den situation, de er havnet i. stoler på os, og de stiller spørgsmål ved vores vurdering af skadens omfang. Så kunne de lige så godt sende en taksator med det samme, nikker Michael Egmose.

UVISHED – Kunderne må altså i usikkerhed gå og vente på, i hvilket omfang deres båd bliver repareret. Og hvilken økonomi, der er i den forbindelse. I nogle tilfælde får de også store dele af deres sejlsæson spoleret. Og for os som seriøst bådværksted, er det meget ubehageligt at blive mistænkeliggjort i forhold til vores tilbudsgivning. Meget kunne afhjælpes, hvis der kom en erfaren og faglig kompetent taksator ind i dialogen, betoner indehaver af Egmose Marine Center, Michael Egmose. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | TYSKE SELSKABER FORHALER BÅDREPARATIONER

07


FOR MEGET FOKUS PÅ

PRISEN

DET KAN BLIVE DYRT I DET LANGE LØB AT VÆLGE EN BILLIGERE UDENLANDSK KASKOFORSIKRING, SIGER FORRETNINGSFØRER I DANSKE TURSEJLERE, LEIF NIELSEN. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

D

et er fristende at lade sig lokke af tilbud om at lade båden forsikre i udlandet for derved at spare forsikringsafgiften i Danmark. Men dels slipper man ikke for at betale afgiften, dels er der mange praktiske og økonomiske problemer i forbindelse med købet af forsikringen. Og som en ekstra hindring er der også eksempler på, at de udenlandske forsikringsselskaber går for lave omdrejninger, når danske kunder skal have repareret skader på båden. Det viser samtaler med flere danske bådværksteder, som Danske Tursejlere har været i forbindelse med. – Vi får årligt flere henvendelser fra medlemmer, der er forsikret i Tyskland, og som er usikre på deres rettigheder og pligter. Det gælder både, hvad angår forsikringsafgiften til den danske stat og med hensyn til eventuelle skadessituationer. Mange er frustrerede over den lange ventetid, de skal igennem, før deres båd er repareret. Andre føler sig ladt i stikken eller overladt til sig selv. Vi kan ikke hjælpe dem juridisk. Men vi kan som fritidssejlernes organisation rådgive og vejlede om de fordele og ulemper, de kan møde på deres vej gennem forsikringsjunglen. Og der må jeg sige, at vi ikke er begejstrede for ordningen med den udenlandske forsikring, siger Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

08

FOR MEGET FOKUS PÅ PRISEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

FRARÅDER ARRANGEMENTET Danske Tursejlere har i en årrække frarådet danske bådejere at tegne forsikring i udlandet for eventuelt at spare forsikringsafgiften i Danmark. Flere tyske hjemmesider formidler kaskoforsikringer til danske sejlere. Og at der spilles kraftigt på ideen om at undgå den danske kaskoafgift, er helt åbenlyst. Ved at overdrage en ejerdel af båden til tyske ejere, vil man – ifølge konceptet – kunne spare den danske afgift. Men altså forkert, idet SKAT i Danmark allerede i 2013 undsagde disse arrangementer. Men dels slipper man ikke for at betale afgiften, og dels er der mange praktiske og økonomiske problemer i forbindelse med købet af forsikringen. – Vi fraråder fremgangsmåden af flere årsager, siger forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. Han fortsætter: – Båden skal være registreret i et udenlandsk bådregister, og båden er hermed underlagt udenlandsk lov og retspraksis. Din medejer skal tegne forsikringen, og det er din medejer, der i tilfælde af en skade, får udbetalt skadeserstatningen. Alle disse forhold er med til at tilværelsen som bådejer – ikke blot er besværlig og utryg – men også økonomisk usikker. Derfor anbefaler Danske Tursejlere, at man tegner sin kaskoforsikring i et dansk forsikringsselskab, siger Leif Nielsen. 


ÅRETS

HAVN

2017

OMØ – ÅRETS HAVN 2017 DANSKE TURSEJLERES MEDLEMMER HAR BELØNNET OMØ HAVN FOR SIN FINE SERVICE TIL SEJLERNE SAMT FOR AT HAVE EN VIRKELIG KOMPETENT HAVNEFOGED. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO MarinaGuide.dk, Leif Nielsen

D

et er ikke størrelsen men gørelsen, der har været udslagsgivende for valget af Årets Havn 2017. For trods sin lidenhed så tiltrækker Omø Havn godt 4.500 gæstesejlere hvert år. Og de er godt tilfredse med den service, de får her i Storebælts lille smørhul af en havn, hvis man spørger Danske Tursejleres medlemmer. For netop denne kompetente skare af sejlere har valgt Omø Havn til Årets Havn 2017, og det er man glad for på disse kanter.

BØRN OG FAMILIER – Vi har haft fokus på børn og familier. Vi har taget en helt nyrenoveret havn i brug med nye broer, pausepladser og trappenedgang til havet, hvis en dukkert skulle friste. Der er lavet nye toiletter og badefaciliteter, og der er indrettet en ny

Havnefoged Jesper Hansen (tv) og formand Poul Erik Jakobsen.

dejlig sejlerstue på havnearealet. Desuden er der i forbindelse med lystbådehavnen etableret en lækker legeplads med en stor sandkasse, fine klatreredskaber, en kæmpestor rebgynge, som hele familien kan gynge på samtidig, beachvolley-bane og meget mere. Omø Lystbådehavn ligger desuden kun et stenkast fra en børnevenlig badestrand, og i forbindelse med lystbådehavnen er der mulighed for at campere, siger havnefoged Jesper Hansen. Omø Havn er et kompleks af en fiskerihavn, lystbådehavn og færgehavn. Der er ægte maritim stemning, der er sol, sjæl og godt sejlermiljø.

ÆGTE MILJØ Omø Havn har en skøn placering i Storebælt, som gør den til en oplagt rasteplads på vejen nord og syd

eller øst og vest gennem bæltet. Desuden har Omø en smuk natur, et rigt fugleliv og en gammel idyllisk bondeby. Havnen har gode faciliteter med lækre grillpladser og bænkearrangementer, hvoraf nogle er overdækket med solsejl. Og sejlerbørnene er sikret gode, trygge legeforhold. Og ikke mindst, så er der en kompetent havnefoged, der kan levere en fantastisk service. – Vi er både glade og stolte af at modtage denne pris, netop fordi det er vores brugere, der har peget på os. Vi lægger mange kræfter i at give en god service, holde havnen ren og indbydende og på at gøre opholdet så behageligt som muligt for vores gæster. Det er rart at dette bliver påskønnet, siger havnefoged Jesper Hansen, der vil bruge titlen som Årets Havn i Omø Havns markedsføring i næste sæson. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | OMØ - ÅRETS HAVN 2017

09


EN GYLDEN DRÅBE I DET BLÅ HAV

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Visitvestsjælland, Hanne Schultz og MarinaGuide.dk

D

et er en stille og solrig eftermiddag, vi går op i Storebælt fra Smålandsfarvandet. Målet er Omø, som er den første ø, vi møder på vores tur mod nord. På styrbordsside passerer vi Omø Fyr, der lyser flot gult op her i eftermiddagssolen. Inden længe når vi Kirkehavn, hvor vi vil tilbringe et par dage, mens vi tager bestik af den videre færd. Trods sin lidenhed er Omø en yndet destination for sejlere, der ønsker at trække vejret ubesværet og frit, få pulsen ned og bruge lidt kvalitetstid på sig selv og hinanden. For her skal man nemlig ikke jage efter spektakulære aktiviteter, men derimod søge de store oplevelser i de små seværdigheder og i de stille øjeblikke, der giver varige minder.

FOR VOKSNE OG BØRN Vores ankomst er bemærket, for der er næsten altid liv ved havnen. Færgehavnen, hvor en del øboere har slået sig ned på bænkene, fiskerihavnen og campingpladsen ligger klods op af lystbådehavnen, så der er mange mennesker, der

10

følger med, når nye gæster dukker op. Dagen går på hæld, og de sædvanlige aftensysler i bådene tager fat. Enkelte lystfiskere har haft tur i den, og dagens fangst er ved at blive tilberedt på grillen. Børnene tager den sidste runde på legepladsen, inden de tørner ind. En ny dag venter.

EN RUNDTUR UDEN MÅL På Omø er der en fantastisk udsigt uanset, hvor man vender blikket hen. Storebæltsbroen tårner sig op mod nord, skibstrafikken passerer tæt på Langeland, Sprogø og porten til Smålandsfarvandet med Vejrø ses også tydeligt. Vi har absolut ingen planer for vores ophold, så vi tager ud på må og få. Først betragter vi skulpturen på havnen, der er lavet af bundgarnspæle. Det er den cubanske kunstner William Perez, der sammen med lokale fiskere har bygget det kunstværk, der bærer navnet Monumenta a la Unidad – Monument til enigheden. Videre ud af Revvej kommer vi forbi et gammelt tjærekar, som fiskerne i sin tid brugte til at tjære deres garn i. Det er

EN GYLDEN DRÅBE I DET BLÅ HAV | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


ÅRETS

HAVN

2017

også her på Revvej vi erfarer, hvor lystfiskerne fanger deres delikate fisk. For her ved Omøs nordøstligste punkt er der et rev, der går ret langt ud i vandet. Netop på dette sted har en del lystfiskere taget opstilling og venter på bid. Ude på Revspids betragter vi bølgerne, der kommer fra to forskellige retninger, en fra vest og en fra øst. Denne del af kysten er netop skabt af, at de to bølgeretninger mødes i et punkt ud for Revspids.

KLINTERNE VED SKOVBANKE Syd for Revspids møder man de høje klinter. Ved Skovbanke, hvis højeste punkt ligger 24 m over havoverfladen, skrider klinten til stadighed sammen, hvilket gør det meget svært for planterne af få fodfæste.

OMØ BY Selve Omø by er en lille perle og meget velbevaret. På en slentretur kan man se fine firlængede bindingsværksgårde, hvor stuehus, stalde og lader udgør en helhed. Man kan også se, hvordan husmændene boede mere ydmygt – f.eks. i Husmandsstræde, hvor også øens forsamlingshus er placeret.

OMØ KIRKE Hvid og smuk stråler Omø kirke i solen. Det er en af Danmarks mindre kirker, og den er opført i 1828 på Skælskør kirkes bekostning ved grosserer Harboe fra Skælskør. Kirken består af et langhus og vestvendt tårn, bygget af små gule mursten over et svagt fremspringende fundament, hvori der findes en del marksten. Altersølvet, som stadig er bevaret, stammer fra 1576 og hørte til den første kirke på øen, som var bygget af træ. I april 1944 blev et Halifax fly, som havde været i gang med at udlægge miner i havet, skudt ned. Sgt. Norman Pearce drev i land på Omø den 20. juni. Han blev fundet af to børn. Øboere tog liget til kapellet og gravede en grav, men værnemagten gennemførte begravelsen uden nogen kirkelig handling. Øboerne rejste en sten med en fin inskription.

besøgende, men fyret kan stadig beses udefra.

GULD FRA HAVET Hvad der før var affald, er nu blevet en gylden indtægt for fiskerne på Omø. Tang. Sukkertangen høstes fra fiskekuttere, mens tanghøstere iført vaders, indsamler blæretang, som vokser på sten på lavere vand. Efter en gang tørring og pakning i lufttætte poser, er den delikate fødevare klar til at bruges i det salte eller det søde køkken. Man skal blot opbløde tangen i vand, så er den klar. Hos Omø Fisk og Tang sælges flere varianter: hel blæretang, hel sukkertang, granulat af blæretang, granulat af sukkertang, tangsalt. 

> FAKTA Omø ligger cirka 17 kilometer sydvest for Skælskør. Nord for Omø ligger Omø Sund, som adskiller Omø og Agersø. Mod vest ligger Storebælt, mod øst og syd ligger Smålandsfarvandet. Øen er på 4,5

DET GULE FYR

km² og havde 157 beboere i 2014.

Omøs gule vinkelfyr er bygget i 1893-94. Tårnet er 22 meter højt, rundt, muret og fritstående. Et vinkelfyr bruger man typisk til gennemsejlinger. Vinkelfyret lyser med forskellig farve afhængig af hvilken vinkel, man betragter det fra. Omø Fyr lyser hvidt, grønt og rødt lys. Fyrtårnet blev i 2005 af sikkerhedsmæssige hensyn lukket for

De fleste ankommer til Omø med færgen fra færgelejet ved Stigsnæs, men øen besøges også af mange sejlere, der ser øen som et dejligt stoppested på vejen. Der er to bebyggelser på Omø. Kirkehavn ligger på nordvestsiden, og her er også øens færge-, lystbåde- og fiskerihavn. Omø By ligger midt på øen og huser kirken, skolen og købmandsbutikken. På Omøs vestligste punkt ligger det 22 meter høje Omø Fyr, som er fra 1894. Øens højeste punkt er den

På Omø er der en fantastisk udsigt uanset, hvor man vender blikket hen.

24 meter høje Skovbanke på øens nordlige del. Der er høje klinter langs nordøstkysten.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | EN GYLDEN DRÅBE I DET BLÅ HAV

11


SOMMERTOGT MED DANSKE TURSEJLERE NORDTUR 2018

NORDTUR 4 ug

Samling i Vesterø ha er vn (Læsø) den 22.-24 . 6., afgang den 25. 6. Vi slutter i Vesterø havn den 21. 7. Ruten er *) Vesterø havn (Læsø ), (Sverige): Kallø Kn ippla, Karingøn, Fjellbacka , Korshamn, (Norge): Stavern, La ngesund, Skien. Returruten fastlægg es efter forholdene.

SOMMERTOGT NORD Sejl med Danske Tursejlere på en fællessejlads til den unikke Telemarkskanal i Norge. Turen nordpå går via den smukke og idylliske svenske skærgård. Det vil være muligt at udforske Telemarkskanalen på egen hånd og prøve kræfter med de spændende sluser. Den svenske skærgård er også et fantastisk sejlområde, hvor opdaterede søkort og/eller elektroniske instrumenter tilrådes. Uanset hvilken bådtype eller tempo, du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen. Sommertogtet er en fantastisk tryg måde at komme lidt længere væk end de sædvanlige destinationer.

SKÆRGÅRD OG SMUKKE FJORDE Vores sommertogt-guider har tilrettelagt denne tur til den smukke Telemarkskanal i Norge. Turen varer ca. 4 uger og byder på noget af den smukkeste natur, vores nabolande kan byde på. Oplev det hele sammen eller tag noget af turen på egen hånd.

RUTEN ER *) Vesterø (Læsø), (Sverige): Kallø Knippla, Karingøn, Fjellbacka, Korshamn, (Norge): Langesund, Stavern, Skien. Returruten fastlægges efter forholdene. Ændringer i programmet kan forekomme, da vi tager hensyn til vind og vejr.

PRIS OG PRAKTISK De enkelte deltagere afholder selv deres egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge samt slusebegyr. Det er gratis at deltage på sommertogtet. Danske Tursejlere er vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores guider vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning. MERE AT VIDE? Du kan løbende læse mere om sommertogterne på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk. Du er også velkommen til at ringe til sekretariatet for yderligere information på tlf. 70214242.

12

XXXXXX | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


Hogga Kjeldal

Lunde

Vrangfoss Eidsfoss Ulefoss

Løveid Skien

TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER TEKST Frank Flemming Pedersen

T

elemarkskanalen stod færdig for mere end 125 år siden, og var i mange år den vigtigste færdselsåre mellem Øst- og Vestlandet. På det tidspunkt havde mere end 500 mand arbejdet i 5 år med at sprænge sig vej gennem fjeldet og etablere 18 sluser til udligning af højdeforskellen på 72 m på den 105 km lange strækning fra Skien i øst til Dalen i vest. Nu kunne folk og fæ, varer og tømmer fragtes på kanalen, som dermed bidrog pænt til både udvikling og velstand i området. Ikke så mærkeligt at kanalen i Europa gik under betegnelsen ”ottende vidunder”, da den var færdig Det meste af anlægsarbejdet blev udført med håndkraft, og alene langs den 17 km lange strækning mellem Ulefoss og Strengen blev der bygget 14 sluser med en samlet løftehøjde på 57 meter. Sluserne er fordelt på seks sluseanlæg: Ulefoss, Eidsfoss, Vrangfoss, Lunde, Kjeldal og Hogga. Kanalen løber videre over Flåvatn, Kviteseidvatn og Bandak til Dalen.

I dag er det turisterne, der nyder stor glæde af det store slid nordmændene i sin tid lagde for dagen. De små, hyggelige passagerskibe sejler dagligt i sæsonen hundreder af turister mellem kanalens byer. Ligesom fritidssejlere fra nær og fjern sætter godt med tid af til at besejle det imponerende og storslåede naturområde. Der er adskillige ramper, som sejlere med trailerbåde kan benytte, og ligeledes trygge parkeringsforhold dog ofte mod betaling. Turen på den unikke vandvej er afvekslende og tager én gennem vældige sluser, gennem kanaler og søer og ikke mindst en natur, der hele tiden ændrer sig. Vi tager turen fra Skien gennem de 18 sluser til Dalen. Undervejs kommer vi gennem de store søer Norsjö, Flåvatn, Kviteseidvatnet og Bandak men gør dog nogle stop undervejs for at se lidt nærmere på omgivelserne. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER

13


D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER

1

OG

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersenen | FOTO Telemarkskanalen.no

SKIEN Ved kajen, hvor de små og populære turistbåde sejler fra, er der allerede godt med mennesker forsamlet. M/S Victoria er så småt klar til afgang, og alle passagererne ser frem til et par timers sejlads på kanalen, spændende slusning og maleriske scenerier. Det samme gør vi, der har sat god tid af til turen fra Skien og de 105 km kanalsejlads til Dalen og retur. Opholdet i Skien har ellers budt på et par interessante oplevelser. Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen blev født i Skien, og her kan man 5 km nord for byen se hans barndomshjem, som er omdannet til museum. Her er familiens møbler og genstande vist frem, og der er en udstilling om Ibsen og hans forfatterskab. Ibsen skrev på dansk, dvs. det skriftsprog Danmark og Norge havde til fælles i hans levetid, og han regnes for en af periodens vigtigste forfattere og dramatikere.

Frilandsmuseet Brekkepark er endnu en smuk oplevelse. Her ligger rigmanden, 1800-tals minister Niels Aalls flotte herskabelige hovedgård. Interiøret er genskabt, så man får et indtryk af, hvordan familien Aall levede i sin tid. Bondebygningene i Brekkeparken viser også Telemarkens kulturhistorie og fortæller om leveforhold og byggeskikke i Telemarken. Brekkeparken er Skiens folkepark, og dens blomster er vidt berømt med 27.000 tulipaner, der blomstrer i maj. Den første sluse i Skien er passeret og vi er på vej mod Løveid sluser, der ligger ca. 6 km’s sejlads fra Skien. Det varer ikke længe før telemarkskanalen viser sine konturer med saftiggrønne, skovklædte bredder. Der er masser af liv omkring os. Småbåde, kanoer, kajakker, fritidssejlere. Der er nok at se på og tage vare på. Alt forløber dog i fred og idyl. Og naturen er allerede til at få tårer i øjnene af. Vi kaster misundelige blikke ind til de

> FAKTA Kortmateriale Et godt søkort giver tryghed på rejsen. Hjemmefra kan kort over Telemarkskanalen fra Porsgrunn til Dalen købes på www.weilbach. com. Kortet sælges også på Skien, Ulefoss og Hogga sluser. Største mastehøjde Maksimal mastehøjde inkl. antenner – målt fra vandkant ved normal vandstand. Skien til Dalen 12,8 m. Det er mulighed for at afmaste før Skien. Maksimum skrogmål i slusekamrene Længde 100 fod = 31,4 m. Bredde 21 fod = 6,6 m. Køldybde 8 fotd= 2,4 m Hvor lang tid bør vi beregne? På turen fra Skien til Dalen og retur bruger de fleste mindst en uge. VHF i Telemarkskanalen Alle sluseanlæg har VHF-kommunikation. Benyt kanal 9.

1: Ulefoss gæstehavn - Foto: Ole Bjørn Ulenæs 2. Vrangfoss - Foto: Bilde for bilde 3. På cykel ved Kjeldal - Foto: Vegard Giskehaug

14

TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


4

5

7

nordmænd, der har deres huse her ved kanalen.

LØVEID SLUSE Vi nærmer os Løveid sluser, hvor flere både allerede venter på at gå ind i slusen. Løveid sluser hører til den ældste del af Telemarkskanalen. Landevejen krydser kanalen over en vippebro, der hejses op, når de store turistbåde skal ind i sluserne. Sluseanlægget er hugget ud i fjeldet. Vi tilslutter os, fendrer godt af og sejler ind, da det bliver vores tur. Vi fortøjer os efter anvisningerne, og snart fosser vandet i slusekammeret, og båden løftes. Vi skal gennem 3 sammenhængende sluser, så vi sejler frem i det næste kammer og proceduren gentages. I løbet af ½ times tid er vi løftet 10 meter op, og vi sejler videre en stor oplevelse rigere. Udsejlingen fra sluserne er spektakulær. De stejle fjeldsider rejser sig tæt på kanalen, men snart er vi fri af den trange passage, og lyset strømmer atter ind over os. Vi sejler på Norsjö, som betyder den

6

8

smalle sø. I forhold til kanalerne, så er der god plads på den 30 km lange sø, hvis dybde for en stor dels vedkommende ligger på ca. 170 m. Vi er på vej mod Ulefoss 3 sluser 20 km længere fremme.

ULEFOSS Ved indsejlingen til sluserne ligger Ulefoss gæstebro, hvor vi vil gøre et ophold, foretage indkøb og gøre et par udflugter til attraktioner, der ligger i gåafstand fra gæstebroen. Jernindustrien har haft stor betydning for Ulefoss. Opdagelsen af jernmalm 2,5 km syd for Ulefoss i 1652 var begyndelsen på industrieventyret i Ulefoss, for her havde man de nødvendige ressourcer: jernmalm, vandfald og god adgang til trækul. Øvre Verkets rødmalede træhuse blev opført i begyndelsen af 1800-tallet som boliger for arbejderne ved Ulefoss Jernverk, og er i dag museum og et vigtigt kulturhistorisk minde, der fortæller om arbejderne historie gennem 200 år. I den modsatte ende af Ulefoss ligger Øvre Verkets modsætning nemlig Ulefoss Hovedgård. Opført

i 1807 af handelsminister Niels Aall som sommerbolig. Bygningen anses for at være napoleonstidens hovedværk i norsk arkitektur. Her kan man i overdådige omgivelser opleve herregårdens udvikling fra begyndelsen af 1800-tallet til nu. Og man kan se familien Aalls smykker og sølvtøj, der er udstillet.

EIDSFOSS Afgang. Kurs mod vest. Afstand til næste destination og sluseanlæg: 3 km. Men først skal Ulefoss sluserne passeres. Selve Ulefoss sluseanlæg består af 3 slusekamre med vægge i tilhuggede natursten og med en løftehøjde på 10 m på 40 minutters tid. Sluserne åbnes og lukkes manuelt, som da anlægget i 1892 blev taget i brug. Det er heller ikke siden blevet ombygget eller moderniseret. Efter Ulefoss sejler vi langs landevej, hvor der vinkes ivrigt fra bilerne. Vi returnerer hilsnerne, og glæder os over det gode vejr og den pragtfulde natur, der så gavmildt byder sig til. Ved Eidsfoss sluse skal vi gennem 2 slusekamre, men vi venter på indsejling ved broen ne-

4. Kjeldal - Foto: Ole Bjørn Ulsnæs 2014 5. Slusen i Lunde 6. Rui-plassen - Foto: Luke Tannant 7. Fritidsbåde ved Hogga sluse - Foto: Tom Riis 8. Ulefoss

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER

15


11 9

10

12

13

den for slusen. Så er vi inde, og 30 minutter senere er vi ude af sluserne. Der står et par danske cykelturister ved udsejlingen af slusen.Vi råber gensidigt et par opmuntrende ord.

ude, og det er et godt besøgt sted, for der er så meget spændende at følge med i. I det hele taget er det et eftertragtet sted for udflugter. Mange cyklister og vandrere lægger vejen forbi.

Så ser vi frem mod næste sluseudfordring. Vel nok Telemarkskanalens hovedattraktion: Vrangfoss. Vrangfoss er det største sluseanlæg i Telemarkskanalen. Det har fem kamre og en løftehøjde på 23 meter, som det tager 45 minutter at sluse bådene igennem. Anlægget ligger smukt med mange historiske bygninger i nærheden.

Da vi bliver sluppet fri igen, er vi helt oppe at køre af begejstring. Vi forstår – og anerkender, at Telemarkskanalen kaldes for verdens 8. vidunder. Vidunderligt. Alt det autentiske og uspolerede ved slusning, de fine røde og gule træhuse, skovene og klipperne finder så fint sammen på dette sted, at man ønsker at sætte tiden i stå. Dette er et sejlerminde, der er værd at tage med hjem.

Igen åbner og lukker slusevogterne portene med håndkraft, og der er nok at se til, for mellem kl. 11.00 og 14.00 passerer turistbådene på vej op eller ned. Dertil kommer alle de mange fritidsbåde, der også tager turen. I slusemestrens bolig kan man se en udstilling med historiske kanalbilleder, og her får man et fint indblik i, hvordan kanalens folk har slidt, slæbt og levet. Her i slusemesterboligen er der også servering inde og

LUNDE Lunde er et knudepunkt for kanaltrafikken. Her mødes alle rutebådene midt på dagen og busser bringer passagerer til og fra kanalen. Vi passerer slusen, der hæver os 3 m, og lige om bagbord anduver vi den store Lunde gæstehavn lige ved Lunde sluse og sluseparken. Her er der mulighed for både rekreation og at benytte de gængse faciliteter som strøm, vand, bad, toilet mm.

14

På Lunde Slusekro har vi tænkt os at nyde et godt måltid, mens vi sidder ude og kigger, og kigger og kigger på livet ved slusen.

KJELDAL-HOGGA Efter et par dages afslapning og strejfen lidt rundt i omegnen er det tid at tage afsked med Lunde. Slusen er klaret, så det er blot at ka-

> FAKTA I sluseparken står en del af en nåledam (norsk), som man i tidligere tider brugte til at regulere vand gennemstrømningen i dæmningerne i Telemarkskanalen. »Nålene« er lange træbjælker, man satte helt tæt, side om side i dæmningens længde, for at begrænse eller øge vandtilførslen. Det var slusevogterne opgave, at trække (åbne) eller sætte (lukke) nålene efter behov. Motion skal der til. En lille 45 minutters tur ad Folkestien i Lunde starter ved slusen, som vi skal gennem på vores videre færd, og går langs kanalen. Stien er fint markeret med skilte.

9. Landlig idyl - Foto: www.telemarkskanalen.no 10. Sluseporte - Foto: www.telemarkskanalen.no 6NLHQ)RWRZZZWHOHPDUNVNDQDOHQQR0DQVSLVHUJRGW)RWRZZZWHOHPDUNVNDQDOHQQR9HMYLVHUYHG9HQHOLƢHOO Foto: Håkon Nordby / Visit Telemark 14. På cykel langs kanalen

16

TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


15

16

19

ste fortøjningerne og afsted. Målet er at gå gennem sluserne i Kjeldal og Hogga og nå ud i søen Bandak. Sluserne ligger tæt, så vi når det alt sammen. Det bliver ved med at være grønt på bredderne. Klippevæggene har vi lagt bag os, og skovens træer og marker går helt ned til kanalen. Der er dejlig aktivitet på strækningen. Småbåde og fritidssejlere nyder det rolige vand.

HOGGA SLUSER Dårligt er vi ude af Kjeldal sluse før Hogga sluse nærmer sig. Vi gør klar til den sidste slusning på vores tur til Dalen. Hogga er det øverste sluseanlægg i Telemarkskanalen. Herfra kan vi sejle frit til Dalen. Vi skal af to slusekamre løftes fra 65 m over havet til 72 m over havet. Det tager ½ time, og så er det eller bare fremad i 65 km til Dalen.

Vi når Spjosodd, går gennem snævringen og ud i indsøen Bandak. Vi er nu klar til finalen: De sidste 30 km gennem indsøen Bandak, hvor alt bliver endnu mere spektakulært med fjeldsider, der går stejlt ned i vandet. I det fjerne anes sneklædte bjergtoppe. Eftermiddagssolen kaster snart de sidste gyldne stråler på os, og i skumringen har vi nået vores destination.

Ved Kjeldal sluse løftes vi 3 m op. Der er 65 km igen til Dalen. Vi har således sejlet godt 40 km og hver en kilometer har været en unik oplevelse. Her ved slusen er den moderne gummidæmning særligt tydelige. Det var denne type, der afløste ”bjælkedæmningerne”, der regulerede vandet i kanalen. Vandet holdes nu tilbage af en lang gummicylinder, som er fyldt med luft. Når vandstanden skal sænkes, lukkes der blot luft ud af ”pølsen”. På den anden side af dæmningen ved Kjeldal, lige overfor slusen, ligger huset, hvor slusevogterne opbevarede de mange træbjælker, der blev anvendt i nåledammen.

DET SIDSTE STRÆK

DALEN

Langs kanalen følges vi af ryttere til hest og på cykel og selvfølgelig en række småbåde, der som os selv skal det sidste stykke vej til Dalen. Vi sejler nu ud i indsøen Flåvatn. 20 m2 stor og med en maksimal dybde på 152 m. Der er nu mere vand at sejle på, og naturen skifter karakter igen, idet mere markerede fjeldtoppe viser sig.

Efter dette højdepunkt af naturskønhed og overdådighed ankommer vi til Dalen, hvor vi skal gøre et længere ophold for at fordøje alle disse prægtige indtryk. Sejlturen hertil har været tryg og uden stress. Vi har haft god og venlig hjælp ved sluserne, og alle sejlerne har været meget samarbejdsparate. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Nok ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage. 

Ved Fjågesund snævres vandet igen ind, og vi er klar til at sejle ud på indsøen Kviteseidvatnet. Herefter bliver alting mere dramatisk. De næste 10 km bliver naturen vildere. På begge sider rejser fjeldet sig – sine steder næsten 1 km højt.

DANSKE TURSEJLERE SIGER TAK FOR LÅN AF FOTO TIL TELEMARKSKANALEN.NO

18

17

15. Telemarkskanalen - Foto: Vegard Giskehaug 16. Slusemester: Foto Visit Telemark 17. Victoria og Henrik Ibsen Foto: Vegard Giskehaug 18. Telemarkskanalen – Foto: Tom Riis 19. Telemarkskanalen - Foto: Vegard Giskehaug

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | TELEMARKSKANALEN – DET 8. VIDUNDER

17


POLITISKE BENSPÆND

FOR FRITIDSSEJLERNE

DER LOVGIVES UDEN SANS FOR REALITETERNES VERDEN, OG DET KAN FØRE TIL, AT MAN NEGLIGERER LOVENS ORD, MENER DANSKE TURSEJLERE. TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

D

er blæser i øjeblikket en sand storm af ugunstige initiativer fra Christiansborg mod fritidssejlerne. En storm, som det er svært at gardere sig imod al den stund, at lovgiverne ikke er tilstrækkelig i kontakt med det maritime miljø og forsømmer dialogen med fritidssejlerne. Det giver sig udslag i, at der på området ikke lovgives optimalt, ofte uforståeligt og nogle gange direkte mod intensionerne. Som konsekvens får det desværre, at den accept man, som fritidssejler – eller som borger for den sags skyld – skulle møde nye lovinitiativer med, svinder ind. I yderste konsekvens kan det så betyde, at man forkaster lovenes præmisser, og gør som man har lyst.

UDE AF SYNC I 2017 oplevede vi flere eksempler på, at vores politikere ikke er helt synkroniseret med den verden, som fritidssejlerne lever i. En bebudet og lovet revision af forsikringsbeskatningen blev aflyst på trods af, at de største sejlerorganisationer i landet har protesteret og argumenteret mod afgiften. Samme organisationer har fremlagt udførlig dokumentation for, at kaskoafgiften har uheldige og økonomisk dyre konsekvenser for de maritime erhverv, for foreningslivet og for fritidssejlerne som helhed. Danske Tursejlere afleverede 10.000 underskrifter på Christiansborg mod statsafgiften på kaskoforsikringer og opfordrede i den anledning atter til dialog om sagen. Men uden held.

SÅ ER REVISIONEN AF FORSIKRINGSBESKATNINGEN BLEVET AFLYST!!!

OG NEJ, VI HAR IK' LIGE TID TIL DIALOG OM STATSAFGIFTEN PÅ KASKOFORSIKRINGER!

18

POLITISKE BENSPÆND FOR FRITIDSSEJLERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


REGLER, DER ALLEREDE EKSISTERER Et ganske friskt eksempel på udøvelse af symbolpolitik på det maritime område, er de lovstramninger, som regeringen vil indføre på baggrund af den triste og tragiske vandscootersag fra Københavns Havn. Her indfører man nu flere regler for at stoppe vanvidssejlads i vores havne og farvande. Men der eksisterer allerede i dag regler, som forbyder den form for sejlads, hvorfor nye stramninger blot vil flytte fokus fra den rigtige løsning: at ansætte flere politifolk til at varetage kontrol og overvågning på havet og i havnene.

FORDYRENDE ANSVARSFORSIKRING I kølvandet på ovennævnte initiativ, så kommer der også et krav om et nyt vandscooterbevis for at føre en vandscooter. Ligesom der ønskes krav om lovpligtig ansvarsforsikring for vandscootere og motorbåde, hvortil der kræves et speedbådsbevis. Særligt forslaget om ansvarsforsikringen vil få konsekvenser for sejlere i alle bådtyper, og vil ikke i sig selv bidrage til at øge sikkerheden til søs. Den obligatoriske ansvarsforsikring skal – ifølge regeringens forslag – baseres på et såkaldt “objektivt ansvar”, som vi kender det fra bilforsikringer, hvilket vil ændre på de nuværende forsikringsvilkår. Og det vil fordyre forsikringspræmien betydeligt. Også på dette område har Danske Tursejlere på vegne af godt 10.000 medlemmer gjort indsigelse og tilbudt en dialog om problemet. Men indtil nu uden held.

DIALOGEN STOPPER I min – og Danske Tursejleres – optik er forståelseskløften mellem lovgiverne og det fritidsorienterede maritime Danmark blevet større og dybere. Vi må alle acceptere lovgivning, som af og til går os imod. Hensynet til fællesskabet vejer immervæk tungest. Men når den demokratiske lovgivningsproces foreskriver, at et lovforslag skal i høring hos involverede aktører, så har vi også en begrundet forventning om, at der høres efter, når vi svarer. Det er ikke Danske Tursejleres opfattelse, at viljen til at lytte er blevet bedre gennem årene. Ej heller er muligheden for at komme i direkte dialog med politikerne, der træffer beslutningerne, blevet større. Det begrænser selvsagt vores mulighed som sejlernes organisation til at bibringe beslutningstagerne et mere realistisk syn på fritidssejlernes vilkår i dagens Danmark. Det er ikke blot ærgerligt. Det er demoraliserende. 

GENERALFORSAMLING 2018 DANSKE TURSEJLERE INDKALDER TIL GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 7. APRIL 2018 KL. 11.00. GENERALFORSAMLINGEN AFHOLDES I LOKALERNE KORSØR SEJLKLUB, RESTAURANT LYSTBÅDEHAVNEN, SYLOWSVEJ 10, 4220 KORSØR. Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af formand (kun i lige år) 10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 1. og 2. suppleant 12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 13. Godkendelse af ekstern revision 14. Eventuelt Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde den 24. februar 2018. Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af formand og/eller bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest den 24. februar 2018. Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest onsdag den 28. marts 2018. Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk  Vel mødt til generalforsamling Danske Tursejlere

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | GENERALFORSAMLING 2018

19


%UDQFKHQKÎEHUSÎDWoQDQVLHULQJDIIULWLGVIDUW•MHW smidiggøres, så der kommer mere gang i bådsalget og endnu mere liv i lystbådehavnene.

NYE REGLER FOR REGISTRERING AF

FRITIDSFARTØJER

FOLKETINGET HAR VEDTAGET NYE REGLER FOR REGISTRERING AF FRITIDSFARTØJER UNDER 20 BRT. DE NYE REGLER GÆLDER FRA DEN 1. MARTS 2018. TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

D

en 1. marts 2018 nedlægges det skibsregister, vi som fritidssejlere har kendt og benyttet os af i mange år. Årsagen er, at bådbranchen har ønsket en lettere procedure for registrering af fritidsfartøjer, så processen omkring eventuel finansiering af fritidsfartøjet smidiggøres. I dag er der kun registreret ca. 2.300 fritidsfartøjer i skibsregistret, hvoraf ca. 900 er ubehæftede.

PERSONBOGEN OVERTAGER Derfor skal man i fremtiden rette henvendelse til ”Personbogen”, som administreres af Tinglysningsretten, hvis man ønsker sit fartøj opført i et register, således at man f.eks. kan optage et lån i et finansieringsselskab eller pengeinstitut med sikkerhed i sit fritidsfartøj. Fritidsfartøjer der ”kun” er tildelt et VHF-kaldesignal eller et MMSI

20

MEN HVAD BETYDER DETTE? Min båd er skibsregistret,

Min båd er i skibsregistret,

og båden er sikkerhed for et lån

men båden er gældfri

Båden forbliver i skibsregistret indtil

Båden slettes af skibsregistret

båden er gældfri Hvis båden er tildelt et VHF-kaldesignal eller et MMSI nummer, skal man søge Søfartsstyrelsen om at få tildelt et nyt VHF- kaldesignal, men man kan beholde sit MMSI nummer. Når båden er gældfri slettes denne af

Man skal betale for den nye tilladelse

skibsregistret og underlægges samme

men kan efterfølgende søge om at få

procedure som under punkt ”Rød”

denne udgift refunderet af Søfartsstyrelsen

nummer berøres ikke af de nye regler. Skal du til udlandet og kun har brug for et ”Internationalt ejerbevis” som dokumentation overfor udenlandske myndigheder, kan Danske Tursejlere fortsat hjælpe dig med dette. Du skal blot udfyl-

NYE REGLER FOR REGISTRERING AF FRITIDSFARTØJER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

de en formular på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og indsende kopi af dine købspapirer. Så udsteder sekretariatet et internationalt ejerbevis til dig, således du kan berolige eventuelle myndighedspersoner om dit ejerskab til båden. 


1.

Nye gaster ombord. Sejlerungdommen med uldtæpper RJK•MW HOOHUVO•MW" KXP•UI•OJHUPHGLEÎGHQVpXJWRYHUV•HQ

ÅRETS

FOTO

2017

3.

Kapsejlads med ung gast

ÅRETS PLETSKUD 2017 IGEN I ÅR HAR DER VÆRET MANGE DYGTIGE FOTOGRAFER MED I OPLØBET TIL ÅRETS TURSEJLERFOTO, OG NU ER DER FUNDET EN VINDER TIL PRISEN.

2.

Jeg vil nu lige mærke, om vandet er for koldt til et bad, lader det til, at hunden siger.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Carina Mørkhøj, Henry Eriksen og Thomas Scott Milan

D

anske Tursejleres fotokonkurrence har været et tilløbsstykke for mange dygtige amatørfotografer. Igen i år har deltagerne været skrappe til at få blænde og lukketid samt motiv til at passe sammen, så billederne har kunnet afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle. Danske Tursejleres dommerpanel har talt. En vinder er fundet, og hun kan nu se frem til at få den flotte præmie i form af et gavekort til Marine Proshop på 2500,- kr. Vi siger tillykke til Camilla Mørkhøj, der på målstregen slog Henry Eriksen og Thomas Scott Milan med en halv blænde.

Dommerpanelet begrunder valget af vinderne således: Nye gaster ombord. Sejlerungdommen med uldtæpper og højt (eller sløjt?) humør følger med i bådens flugt over søen. Billedet udstråler, at livet til søs er fællesskab.

kanten? Et lille drama i Nibe lystbådehavn.

1. CARINA MØRKHØJ

Thomas Scott Milan forklarer: Billedet er taget under en onsdags kapsejlads fra Frederiksværk, hvor den 11årige søn var med som gast. Næsten ingen vind, så lærte han også det. 

Camilla forklarer selv om billedet: vi var på vores første sommertogt og sejlede fra Odden mod Havnsø. Vore 3 piger lå og sov, men måtte på et tidspunkt op i cockpit, da de var blevet søsyge. Her blev de siddende, indtil de ikke var grønne i hovedet mere.

3. THOMAS SCOTT MILAN Modlys og flotte farver. Spileren sat og kurs mod solen. Yngstemand på dækket og klar til at tage fat.

> FOTOKONKURRENCE 2018 Vi er klar til endnu en fotokon-

2. HENRY ERIKSEN

kurrence. Er du? Så læs mere om

En ægte vandhund med sit på det tørre. Eller er den på vej ud over

hvordan du deltager på side 43.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | ÅRETS PLETSKUD 2017

21


START SÆSONEN PÅ

FRISK OLIE NY OG FRISK OLIE PÅ MOTOREN GIVER EN GOD MAVEFORNEMMELSE, OG DETTE BESKEDNE SERVICEEFTERSYN KAN DE ALLERFLESTE GØR-DET-SELV-SEJLERE GØRE SELV. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

M

ed mindre du er udstyret med 10 tommelfingre, så skulle det være en snild sag at skifte olie på bådmotoren selv. Det giver en vis tilfredshed, for når man hører motoren spinde som en kat, så ved man at selvgjort er velgjort. Følg Morten Bylov fra Egmose Marine Centers råd, så skal det nok gå godt.

OLIESKIFT PÅ PÅHÆNGSMOTOR På de fleste påhængsmotorer sidder en mærkat med oplysninger om, hvilken olie, type og mængde der anbefales anvendt. Kan du ikke finde oplysningen her så prøv påhængsmotorens manual eller tag kontakt til forhandleren. Start motoren op og kør den let varm. Det er vigtigt, at motoren har mulighed for at blive kølet med vandundervejs, så impelleren ikke ødelægges. Find bundproppen og skru den ud, så olien kan løbe ned i den spand eller lignende, du har klar til opsamling. Når olien er tappet af, skifter du pakning på aftapningsskruen og skruer den fast igen. Så afmonterer du oliefiltret, hvis den har et. Kan du ikke med håndkraft få drejet filteret af, kan du benytte en olie oliefiltertang, der klarer opgaven. Når du monterer det nye oliefilter, skal du huske at smøre pakningen/gummiringen med lidt olie, så risikerer du ikke gen at ø ødelægge pakningen. Du er nu klar til at hælde den nye olie på. Brug den type og mængde olie, som fabrikanten foreskriver. typ Træk ikke oliepinden inden du starter, da oliestanTræ

22

START SÆSONEN PÅ FRISK OLIE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


ANG IG VI

Når du starter motoren, så husk at den skal køles ned med vand, siger Morten Bylov fra Egmose Marine Center.

ORE T O M R E LD O H

R

OAutoelektro - Diesel O Bil- og bådvarmer O Elektriske maskiner O El- og luftværktøj O El-motorer og gear O Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

den ikke vil passe, da oliefilteret ikke er fyldt endnu. Start nu motoren op, og lad den løbe driftvarm – husk vandkøling. Kontroller herefter for utætheder samt oliestand og efterfyld om nødvendigt.

OLIESKIFT PÅ INDENBORDSMOTOR Start motoren op og kør den let varm. Sørg for, at motoren bliver kølet med vand undervejs, så impelleren ikke ødelægges. På de fleste både er motoren placeret i bunden af båden, hvilket vanskeliggør – for ikke at sige umuliggør – benyttelsen af bundproppen. Derfor skal du benytte en oliesuger, der ved hjælp af vakuum kan suge olien op. Fjern oliepinden og før oliesugerens plastrør ned i bunden af motoren via røret, hvor oliepinden sidder. Sug al motorolien op. Du kan ikke kontrollere, om al olien er suget op ved at måle med oliepinden, da der altid vil stå lidt olie i bundkaret, som pinden ikke kan nå. På oliesugeren kan du se mængden af olie, du får op, og den skal gerne svare til den mængde olie, som du i tidernes morgen hældte på. Monter nu et nyt oliefilter, og husk at smøre pakningen med lidt olie. Du kan påfylde olie igen, starte motoren, lad nu motoren løbe driftvarm – husk vandkøling. Kontroller herefter for utætheder samt oliestand og efterfyld olie om nødvendigt. Du er nu klar til at nyde dit arbejde i vished om, at den nye olie vil være med til at gøre sejlsæsonen lidt bedre. 

QUANTUM SAILS Syett ef efter fter må mål. ål Syet til at holde holde.

SERVICE

NYE SEJL DZil^ceZ]l Mnkl^ceZ]l ?e^kldkh`l[¬]^

Lni^krZ\aml DeZll^[¬]^

>_m^klrg L^ceoZld K^iZkZmbhg^k

Knee^_hklmZ`h`knee^[hff^ N]ldb_mgbg`Z_NO]n` Mkbfgbg`h`himbf^kbg`

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

WWW.QUANTUMSAILS.DK

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

23


SOMMERTOGT MED DANSKE TURSEJLERE SYDTUR 2018

SYDTUR 18 dage

SOMMERTOGT SYD Sejl med Danske Tursejlere på en fællessejlads til den vestlige Østersø, hvor vi skal sejle på smukke og idylliske fjorde. Og hvor vi skal se nogle af områdets små og store attraktioner. Uanset hvilken bådtype eller tempo, du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen. Sommertogtet er en fantastisk tryg måde at komme lidt længere væk end de sædvandlige destinationer. Drømmer du om at opleve nye havne og anderledes kultur via vandvejen? Har du lyst til at tage turen sammen med andre sejlere? Så er det nu, du skal slå til. På Danske Tursejleres SOMMERTOGT SYD følges du nemlig med andre i det omfang, du har lyst.

Starter på Omø den 7. juli og slutter på Omø d 24. juli. Ruten er *) Ærøskøbing, Dyvig, Marina Minde, Flensborg, Kappeln, Slesvig, Eckernförde, Stickenh örm, Heiligenhafen, Bagen kop, Omø.

DEJLIGE DANMARK OG SMUKKE FJORDE Vores sommertogt-guider har tilrettelagt denne tur til de smukke fjorde i den vestlige Østersø og Nordtyskland, så der også er god tid til at se på attraktionerne de forskellige steder.

RUTEN ER *) Omø, Ærøskøbing, Dyvig, Marina Minde, Flensborg, Kappeln, Slesvig, Eckernförde, Stickenhörm, Heiligenhafen, Bagenkop, Omø. Ændringer i programmet kan forekomme, da vi tager hensyn til vind og vejr.

PRIS OG PRAKTISK De enkelte deltagere afholder selv deres egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Det er gratis at deltage på sommertogtet. Danske Tursejlere er vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores guider vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning.

MERE AT VIDE? Du kan løbende læse mere om sommertogterne på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk. Du er også velkommen til at ringe til sekretariatet for yderligere information på tlf. 70214242.

24

X XXXXXXXXXX X| |D ADNASNKSEK ET UTRUSRESJELJELREER EN RN.R0. 1021 021081 8


Gråsten

Sønderborg

Flensborg

Kappeln

Sleisvig

PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE TEKST Frank Flemming Pedersen

D

en vestlige Østersø er et dejligt område for alle sejlere. På sin vej møder man da også utallige fritidsbåde fra snart sagt alle nationaliteter. Der er ikke langt mellem de gode havne, men heller ikke langt mellem de gode oplevelser, man som sejler er ude efter.

Flensborg Fjord danner end del af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Fjorden er omkring 30 km. lang og har en dybde på op til 20 m. Inderfjorden, der strækker sig fra Broagerland på den danske side og Holnæs på tysk side, er 2-3 km. bred, mens yderfjorden mod øst er 3-4 km. bred. Området omkring fjorden er domineret af et bakket morænelandskab med flade strande, kystskrænter, småskove, dyrkede arealer og flere mindre bugter. Mange sejlere anser Flensborg Fjord for at være en perle, og den er blandt Østersøens populæreste sejlområder.

Slien er bare en af mange dejlige destinationer i den vestlige Østersø. Men alligevel har den noget særligt tillokkende over sig. Den er Tysklands største indre fjord og måler knapt 40 km fra det sort-hvide fyrtårn ved indsejlingen ved Schleimünde til Slesvig. Slien bugter sig pænt, og sine steder snævres fjorden ind til blot 120 m som ved Mysunde og Brodersby, hvorimod den ved Store Bredning er 4,2 km bred. Derudover er der mange nor og sunde, man kan udforske, hvis ikke den lige linje til bunden af fjorden skal holdes. To broer ved Kappeln og Lindånæs og to færger ved Brodersby/Mysunde og Arnæs fører over fjorden Historisk er området vældig interessant – særligt set med danske øjne. Ikoniske navne som vikingebyen Hedeby, Erik Plovpennings begravelse i Slien, Knud Lavards borge Sankt Jørgensborg og Kil samt fæstningsværket Dannevirke. Alt dette og meget mere har deres historie her ved Slien. 

D A N S K E T U R S E J L E R E N R .D0A1N 2S0K 1E8 T U| R PS ÅE JTLUERR EI NG R Æ . 0N1S 2E 0L A1 8N D|E TXSX FX JXOX RX DX XE

25


PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE

1

2

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

OG

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter, Flickr og Pixabay

SØNDERBORG Vi forlader Sønderborg Sejlklubs gode havn og sejler Sønderborg Slot og Dybbøl Mølle agterud. I de par dage, vi tilbragte i byen, var disse to attraktioner selvfølgelig et ”must see”. Alle danskere over en vis alder, kender historien om Kong Christian 2., der var i arrest her fra 1532-49, og hvor han ifølge myten hvileløst skulle have vandret om et rundt bord og slidt en sti i gulvet med sine fødder og en fure i bordet med sin finger. Slottet er i dag museum og rummer samlinger fra middelalderen til nutiden med hovedvægt på de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. Dybbøl Mølle er vel nok det mest ikoniske klenodie fra 1864-krigen. Historiecenter Dybbøl Banke er et af de fineste steder at starte historietimen. Centret er oprettet på Dybbøl Banke og ligger midt i skanserækken på Dybbøl. Centret formidler historien om kampene ved Dybbøl og krigen i 1864 hvor

Danmark mistede 1/3 af sit rige og /5 af befolkningen.

2

Fra Dybbøls Skanser er der en pragtfuld udsigt over hele området, hvor det historiske drama udspillede sig. Således også ud over Vemmingbund, der ligger ved Broagerlands østkyst, hvorfra preusserne beskød de danske stillinger ved Dybbøl. Det er netop her, vi nu er på vej med kurs mod Flensborg. Vi runder nu Kragesand og er dermed på vej ind i Flensborg Fjord – et af de smukkeste sejlområder i Danmark, mener mange.

GRÅSTEN Ved Holnæs (på den tyske side) går vi ind i Inderfjorden. Vi vil gerne besøge Gråsten Slot, og børnene insisterer på at lægge til i Marina Minde, hvor en god badestrand lokker. Herfra er der et par kilometer til Gråsten. Gåturen fører over klapbroen i Egernsund, der åbner for sejlads til og fra Nybøl Nor og Gråsten.

Slottet var i mange år kongehusets sommerresidens, og daværende Dronning Ingrids yndlingsslot, idet hun følte stor tilknytning til grænselandet. Også nationalskjalden H. C. Andersen kom på disse kanter, og skrev historien om Den lille pige med svovlstikkerne netop her.

FLENSBORG På turen til Flensborg passerer vi Store og Lille Okseø, som ligger som små tuer i fjorden. Store Okseø er et yndet udflugtsmål for turister, som gerne vinker lystigt til os inde fra kysten. Der er stier, så man kan komme hele øen rundt. Rundturen er på ca. 1 km. Mange sejlere ankrer op i farvandet ved øerne. Der er en hel del lystsejlere på dette stræk, så vi er ekstra agtpågivende det sidste stykke ind til vores destination. Man ved det straks, man anduver lystbådehavnen. Her er en by, hvor sejlertraditionerne er store. Hvor livet til søs har sat sit store præg på livet i land – og stadig gør det. Der

1. Havneliv i Sønderborg - Foto: Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter 2. Dybbøl Mølle og skanserne - Foto: Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter 3. Sønderborg Slot: Foto: Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter

26

PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


4

5

7

bor mere end 100.000 indbyggere her ved fjordens ene ende. Og i sÌsonen valfarter tusindtals turister til for at opleve sevÌrdigheder, attraktioner, indkøbsmuligheder, teater, kabaret og folkeliv. Havnen er et naturligt omdrejningspunkt. Eller rettere, havnene. For der er ere af slagsen at vÌlge mellem. Du kan lÌgge dig helt tÌt ved byen, hvor de gode restauranter frister med alt godt fra havet og det tyske køkken i øvrigt. Her er du ogsü tÌt pü gügaderne, indkøbskvartererne med det store udbud. Eller i en af de andre mere perifere havne, hvor roen er mere udtalt. Vi vÌlger det første for lige at mÌrke storbyens puls og historiens vingesus. Det sidste für vi i den historiske havn, hvor en enestüende samling af gamle sejl- og dampskibe udgør et museum, hvor det er nemt at blive fascineret af og imponeret over de mange gamle klenodier. Men ogsü Flensborg skibsfartsmuseum kan fremvise mange spÌndende maritime historier. Her fortÌlles alt om havnen og købmandsgürdene, rederier og købmÌnd, om skibsvÌrfter og ski-

6

8

be, om reb og rigning, om maskiner og motorer, om maskinister og kaptajner og deres dagligdag om bord. Fra Flensborg Fjord til Vestindien, hvor man blandt andet hentede enorme mĂŚngder af rom. Ikke mindre end 200 rom-huse fandtes der i Flensborg. I dag ďŹ ndes blot to.

MOD SLIEN Vi er for udadgĂĽende mod Slien, som er den lĂŚngste tyske fjord. Undervejs er der ďŹ ne sager at kigge pĂĽ langs den tyske kyst. SĂĽledes passerer vi kurbyen GlĂźcksburg med sit karakteristiske slot samt slĂŚgten og fyrstehuset GlĂźcksburg, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie. Fra klippekysten ved HolnĂŚs, som ogsĂĽ markerer starten pĂĽ yderfjorden, har man en dejlig udsigt over den danske kyst, og inden lĂŚnge er vi forbi den lille ďŹ skeri- og lystbĂĽdehavn i Langballigau. Snart runder vi Geltinger Birk og kan vinke farvel til Flensborg fjord, og begynde at glĂŚde os til mødet med Slien ganske fĂĽ km sydligere. MĂĽlet er Slesvig for enden af den godt 40 km lange fjord Slien – et roligt

farvand med meget ot natur, men ogsĂĽ med nogle sevĂŚrdigheder pĂĽ land, som er vĂŚrd at tage nĂŚrmere i øjesyn. Vi nĂŚrmer os fjordens indløb fra nord og ser tydeligt det sort-hvide fyr pĂĽ nordmolen, der ogsĂĽ markerer indsejlingen ved SchleimĂźnde. Et stykke inde i fjorden ligger den store lystbĂĽdehavn Maasholm, og her gør vi holdt. Og her er nok at se pĂĽ. Havnen er livsnerven i ďŹ skerlejet Maasholm. Omkring ĂĽr 1900 var ďŹ skeriet blevet til den vigtigste nĂŚringskilde for nĂŚsten alle indbyggere. PĂĽ ďŹ skerihavnen losses der stadig ďŹ sk. Den lille by Maasholm er absolut en lille vandretur vĂŚrd. De hyggelige, gamle huse prĂŚsenterer sig ot. SĂĽledes ogsĂĽ RĂĽdhuset, som ligger i et strĂĽtĂŚkt hus fra 1805. Huset har blandt andet vĂŚret beboet af ďŹ skere, hvorfor det ogsĂĽ kaldes „Fischerkate“. Den hvide skipperkirke, Skt. Petri Kirke, er bygget i 1952, regnes derfor for en af de første kirkenybygninger i Slesvig-Holsten i efterkrigstiden. Før den tid mĂĽtte indbyggerne til gudstjenester,

'HUHUPDQJHGHMOLJHO\VWEĂŽGHKDYQHYHG6OLHQ,G\OYHGƢRUGHQ,G\OSĂŽƢRUGHQ+DYQHPLOM•0DDVKROPoVNHULKDYQ

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE

27


11

dåbs- og begravelsesmesser i Kappeln. Kirken ligger flot ned til Slien. På sin tur langs havnen vil man møde ”Peter Aal”. Bronzefiguren, der viser en ålestanger og anses som vartegn for fiskerlejet. Ålstangeriet var i de iskolde vintre den eneste mulighed for at sikre sig til livets ophold. I dag er den fangstform forbudt.

KAPPELN Vi nærmer os én af de to faste forbindelser over Slien. Lige til bagbord, ude i fjorden, ser vi installationen med de mange, mange træpæle forankret i fjordbunden. Det er et fiskehegn til sildefangst, som man praktiserede det i gammel tid. Denne kulturarv blev restaureret for henved 40 år siden, og minder alle om fiskeriets altafgørende betydning for Sliens befolkning. Klapbroen i Kappeln går op og lukker henholdsvis biler og både ind til handelsbyen med de mange dejlige huse, spisestederne og den rolige atmosfære. Vi lægger os i Arnisser Segel Clubs marina ca. 1,5 km fra klapbroen. Inden længe er vi på

9

10

12

13

farten og klar til en tur i byen for at se den nærmere an. De høje træmaster lokker os over i den historiske havn, der er godt spækket med en lille armada af gamle fragt- og fiskerbåde. Her i havnen kan man se træ- og tovværk, master og sejl fra adskillige af disse pragtfulde fartøjer, som regionen engang var så rig på. De ældste eksemplarer er over 100 år gamle og er i live i dag takket være en pragtpræstation af frivillige mænd og kvinder, der vil holde kulturminderne intakte. Vi følger vandet tilbage under klapbroen, og inden længe kommer vi til den smukke Skt. Nikolai Kirke, der indvendigt er spartansk udstyret. Et flot og enkelt kirkerum. Vejen falder også fordi den gamle og højtliggende mølle ”Amanda”, der huser turistkontoret. Fra møllens svalegang er der en skøn udsigt over byen, som vi snart forlader.

SLESVIG Vi er på vandet igen og passerer snart de mange bådebroer i byen Arnis, hvor fjorden snæver pænt

14

ind. Vi tager os i agt for færgen, der krydser over netop her. Der vinkes flittigt, og vi returnerer selvfølgelig med en vinken. Straks efter Arnis er vi ude i en bredere del af Slien og kan uhindret nyde udsigten til markerne og livet på land. Vi passerer nogle små landsbyer, men ellers er vi uforstyrret på vej. Vi sejler ind mod vejbroen ved Lindaunis, der åbner en gang i timen. Derefter går det raskt mod Mysunde, hvor preusserne i 1864 gik over Slien. Ved byens indgang befinder sig en mindesten for de faldne tyske soldater i kampen ved Mysunde i februar 1864. Også her er vi varsomme på grund af trækfærgen og øvrige medsejlende, da vi skal gennem Sliens smalleste sted. Endnu engang bliver vi slået af den smukke natur, som omgiver os. Vi føler os heldige, og den følelse forfølger os hele vejen til Slesvig, hvor ”skylineen” viser sig i form af Sankt Petri Doms tårn og “Wiking-Turm”, som nu er vartegnet for byen, og hvor også Yachthafen Wiking ligger. Denne havn ligger knapt 1 km fra Gottorp Slot, som absolut er en besøg værd.

9. Den historiske havn i Kappeln 10. Amanda – mølle og turistkontor i Kappeln 11. Gamle historiske træskibe 12. Byvandring i Kappeln 13. Maritimt liv ved Slien 14. Klapbroen i Kappeln

28

PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


15

16

18

Et andet havnealternativ er Schleswiger Stadthafen pĂĽ fjordens nordside. Den ligger tĂŚt pĂĽ Sankt Petri Dom og den hyggelige bydel Holm. Vi er kommet til en lille storby pĂĽ 25.000 indbyggere, og mange historiske begivenheden har udspillet sig i denne egn. Rige hertuger har boet pĂĽ huset Gottorp, der har aner i det danske kongehus. Vi starter vores byrundtur i domkirken Skt. Petri, der daterer sig tilbage fra middelalderen. Kirken er imponerende ude som inde, hvor det fantastiske Bordesholmalter beundres. Alteret har 400 udskĂĽrne ďŹ gurer i egetrĂŚ. Hovedmotiverne er Jesus Lidelseshistorie og andre episoder fra bibelen. Bag domkirken pĂĽ Rathausmarkt ligger ere hyggelige restauranter og cafeer. Vi ďŹ nder bydelen Holm. Sammen med en del andre turister nyder vi charmen og de maleriske gamle ďŹ skerhuse, der ligger ved kirkegĂĽrden med kapellet fra 1876. De mange lindetrĂŚer og brolĂŚgning, roserne og husenes halvdøre giver en meget idyllisk stemning.

17

19

HEDEBY OG DANNEVIRKE Vi har endnu et par dage i Slesvig, som allerede gør et godt indtryk pĂĽ os. Foruden de dejlige slentreture rundt i byen med lidt cafe og shopping, sĂĽ har vi to udugtsmĂĽl pĂĽ â€?to-do-listenâ€?. Hedeby og Dannevirke. Hedeby kender vi som vikingetidens helt store handelscentrum. Med den gode placering med hĂŚrvejen tĂŚt pĂĽ og den gode adgang til Ă˜stersøen, blomstrede byen. Og da den samtidig var godt beskyttet af voldene ved Dannevirke, sĂĽ var den en god base for handel i hele Ă˜stersøomrĂĽdet. Desuden lĂĽ Hedeby ikke langt fra de sejlbare vandløb Trenen og Ejderen, der gjorde det muligt ogsĂĽ at sejle varer til Vesteuropa. PĂĽ stedet ďŹ ndes i dag et museum samt 7 vikingehuse og en ladeplads, sĂĽ man kan fĂĽ et indtryk af dagliglivet i vikingetiden.

Voldene skulle forsvare adgangen til Jylland, der gik via den nord-sydgĂĽende HĂŚrvej og handelsvejene mellem Ă˜stersøen og Vesterhavet. Omkring ĂĽr 1170 lod den danske konge Valdemar den Store opføre en 4 km lang, 5-7 m høj og 2 m bred mur. I 1864-krigen skulle forsvarsvĂŚrket med 27 skanser vĂŚre boldvĂŚrk mod preusserne. Men natten mellem 5. og 6. februar 1864 trak hĂŚren sig tilbage til Dybbøl. I Dannevirkemuseet ses genstande, modeller og plancher, der formidler voldens historie. Vi ďŹ k ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Nok ikke engang det vĂŚsentligst. Men sĂĽ mĂĽ vi jo tilbage. 

Dannevirke kender vi nok bedst i forbindelse med krigen i 1864, men faktisk daterer voldanlÌggene sig helt tilbage til ür 450. Frem til ca. ür 1200 opførtes 30 kilometer volde i omrüdet omkring Slien.

'HVLGGHQGHPîJHU'HQVLGGHQGHoVNHUL.DSSHOQ6OHVYLJE\PHG6DQNW3HWUL'RP'HQVPXNNHE\GHO+ROP /DQGVNDERJƢRUG

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | PÅ TUR I GRÆNSELANDETS FJORDE

29


FLERE UNGE SEJLERE PÅ VEJ UNGDOMMEN OG DE YNGRE FAMILIER ER PÅ VEJ TIL AT FINDE GLÆDEN VED FRITIDSSEJLADS OG VARSLER SÅLEDES ET LÆNGE VENTET GENERATIONSSKIFTE.

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Frank Flemming Pedersen og Colourbox

M

an ser det i sejlklubberne. Man ser det i havnene. Og Danske Tursejlere har også bemærket den positive udvikling i medlemstallet, når det gælder de unge sejlere og de yngre sejlerfamilier. Stadig flere af den yngre generation melder sig under standeren og tager del i fritidssejladsen. Dermed er startskuddet til et generationsskifte på vej i sejlsporten måske gået. – Ungdommen er på vej ud på vandet igen, og det er glædeligt. Ikke kun for Danske Tursejlere som organisation men for hele fritidslivet til vands. Der kommer gang i bådsalget, bådværfter- og værksteder får mere at bestille. Lystbådehavnene fyldes med liv, og bådklubberne får nyt blod tilført. Vi har savnet yngre kræfter i sejlermiljøet, der efterhånden er blevet lidt gråt i toppen, smiler Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

ben. Men man har nu også gjort en betydelig indsats i Kerteminde Sejlklub, for at sejlerlivet – og klublivet skal føles attraktivt for ungdommen. – Vi har fået pænt tilgang af helt unge og yngre sejlere, hvilket ellers har været en udfordring. Men vi har arbejdet målrettet på at få etableret aktiviteter, som er tilpasset forskellige alderstrin fra 5 år og op til 2025 års alderen. Vi er meget bevidst om, at vores træneres og lederes kompetencer inden for sejlsporten er i top. Det skal opleves meningsfuldt og givende at være med i aktiviteterne, for det ønsker de unge, pointerer formand for Kerteminde Sejlklub, Jørgen Larsen. Og som det så mange gange går, så får de unges forældre også smag for børnenes interesse. Inden længe begynder de også at sejle og slutter sig til skaren af tursejlere, lyder det fra formanden.

PÅ DE UNGES PRÆMISSER Også i Kerteminde Sejlklub er man glade for, at de unge sejlere i stadig støtte antal melder sig ind i klub-

30

FLERE UNGE SEJLERE PÅ VEJ | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

MANGFOLDIGHED I HAVNEN I Hundested havn ser havnefoged Søren Brink frem mod den nye sæson med stor optimisme. Der har været meget fokus på havnen, som også er inde i en rivende udvikling med mange aktiviteter, der også er målrettet den yngre generation af sejlere. – Som aktiv havn er vi nødt til at rumme og tilgodese sejlere med mange interesser. Havnen i Hundested er et attraktivt oplevelsesmiljø, hvor forretninger, restauranter, cafeer, kunst og håndværk går fint i spænd og trækker mange mennesker til. De yngre sejlere og den unge sejlerfamilie kan se sig selv i den mangfoldighed, der udspiller sig her i havnen, bemærker Søren Brink.

VIDEN OG OPLEVELSER Tilbage i Danske Tursejleres domicil tager Leif Nielsen et ekstra kig på medlemsstatistikken. Han kon-

Ungdommen er på vej ud på vandet igen, og det er glædeligt.


De unge sejlere er fremtidens tursejlere, derfor skal de have en god begyndelse på sejlerlivet i klubber og på havne.

staterer, at der igen i år er fremgang for de yngre årgange. Han har også et bud på, hvorfor de unge og yngre sejlerfamilier melder sig ind i Danske Tursejlere. – Vi kan se på vores årlige medlemsundersøgelser, at de unge og yngre – og her taler vi om personer mellem 18-35 år – ønsker viden om sejlads og oplevelser i forbindelse med sejladsen. Meget af vores medlemskommunikation handler om netop disse emner. Og så er de seneste års turbøjeudlægninger og fællessejladser en fantastisk succes. Her får de yngre sejlere mulighed for lige de oplevelser, de efterspørger. Vores erfaring er, at sejlere mellem 18-35 år ønsker både fællesskab og fælles oplevelser, men absolut også er indstillet på at tilrettelægge fritidssejladsen på egen hånd og på egne præmisser. Forudsætninger for at den nye generation af sejlere indtager scenen er til stede, så lad os håbe at tilstrømningen fortsætter, siger Leif Nielsen. 

Medlemstallet går atter opad, når det gælder unge og yngre sejlere, konstaterer forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | FLERE UNGE SEJLERE PÅ VEJ

31


NYT KYSTFLAG TIL BADESTRANDE PÅ VEJ DET NYE KYSTFLAG ETABLERES SAMMEN MED DE NORDISKE LANDE OG MARKERER, AT BADEGÆSTERNE UD OVER RENT BADEVAND OG RENT MILJØ OGSÅ KAN FÅ EN NATUROPLEVELSE MED HJEM FRA STRANDTUREN.

'HWQ\HQRUGLVNHN\VWpDJ er et supplement til Blå Flag, og det markerer, hvor de gode natur- og badeoplevelser er, fortæller konsulent i Friluftsrådet Bjarke Lembrecht Frandsen.

32

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Colourbox TEK

N

u kan danske og udenlandske strandgæster få en ekstra oplevelse med, når de vælger at tage en dukkert på strandturen. I løbet af 2018 gennemfører Friluftsrådet i samarbejde med tre kommuner rundt om i landet et p pilotforsøg med en helt nye type kystflag. kyst Flaget skal markere, at stra strandgæsterne er garanteret rent bade badevand og badesikkerhed, et

rent miljø og nogle gode naturoplevelser ude i det fri. – Kystflaget er udviklet i samarbejde med Sverige og Norge for at give flere natur- og fritidsoplevelser ved vandet. Det har været naturligt at søge samarbejde med de øvrige nordiske lande, fordi vi på mange måder deler vilkår og betingelser på friluftsområdet. De tre lande har en relativ kort sommer, et godt og


I den nye kystmærkning er der krav om rent badevand og et rent miljø på samme niveau som Blå Flag. er godt indarbejdet i danskernes bevidsthed, og som også er møntet på strandene og deres publikum. Flere kommuner har dog i nogle år vægret sig ved at tilslutte sig ordningen, som man mener, er for bureaukratisk og for omfattende i sine kriterier, når det gælder danske forhold. Og måske er der noget om snakken.

GLOBALT BLÅ FLAG – Blå Flag er en global mærkningsordning, der sikrer nøjagtig den samme høje standard, uanset om man besøger en strand i Europa, Amerika eller Asien. Blå Flag lægger en del vægt på service og faciliteter, og er meget detaljeret i sine krav. Mange danske strande og kystområder egner sig ikke til Blå Flag. Til gengæld vil ordningen med det nye kystflag være attraktivt for mange af disse områder, mener Bjarke Lembrecht Frandsen. Kystflaget vil fremhæve naturstran-de og de friluftsmuligheder, man n kan finde her, uden at gå på kommpromis med badevandskvalitet og g sikkerhed. Der er masser af opleevelser at hente ved fjorde, søer og de åbne strande ved hav, sund og bælt. Og der er et publikum, der eff terspørger disse oplevelser.

rent havvand og en uspoleret natur. Desuden er ophold og aktiviteter på strande og kyster fornuftigt reguleret af lovgivning, der også har beskyttelse af miljøet i fokus, forklarer konsulent i Friluftsrådet Bjarke Lembrecht Frandsen.

STØRRE FOKUS PÅ FACILITETER Det er sådan set ikke fordi, der mangler naturmærkninger i Danmark. Blå Flag er et eksempel, som

– I den nye kystmærkning er der krav om rent badevand og et rent miljø på samme niveau som Blå Flag. Og så er badesikkerheden et omdrejningspunkt også, siger Bjarke Lembrecht Frandsen.

vil bemærke, er de store muligheder, der er for at sætte et lokalt fingeraftryk. – Kystmærkningen er udviklet til nordiske forhold og afspejler de muligheder og vilkår, der gælder i disse lande. Det er således en fleksibel ordning, som imødekommer forholdene på de enkelte lokaliteter. Kommunerne har altså mulighed for at præsentere det særlige ved deres strande og naturområder, så badegæsterne får unikke natur- og kulturoplevelser i lige netop dette lokalområde, nikker konsulent i Friluftsrådet Bjarke Lembrecht Frandsen. Det er Friluftsrådet, der administrerer det nye kystflag i Danmark. 

> FAKTA BADESTEDERNE I DE TRE TESTKOMMUNER Disse badesteder i de tre kommuner skal teste mærkningen: Helsingør · Jarlens Grund · Trykkerdammen · Julebæk Strand Odense

LOKALT PRÆG

· Davinde Sø

Det nye kystflag er ikke et Blå Flag Light. De to flag har forskelligt udgangspunkt og mål. Der er derimod tale om, at det nye kystflag supplerer Blå Flag. Det kommunerne, der tilslutter sig det nye kystflag, især

Varde · Houstrup Strand · Børsmose Strand · Vejers Strand · Høje Knolde Strand

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | NYT KYSTFLAG TIL BADESTRANDE PÅ VEJ

33


DANMARKS FØRSTE

HAVPLAN PÅ BEDDING HAVETS ”LOKALPLAN”, DER SKAL KORTLÆGGE, HVORDAN VI ANVENDER VORES FARVANDE, ER UNDER UDARBEJDELSE I SØFARTSSTYRELSEN. MEN ET ENSIDIGT FOKUS PÅ OFFENTLIGE OG ERHVERVSINTERESSER KLEMMER FRITIDSLIVET TIL SØS UD AF PLANEN, MENER DANSKE TURSEJLER OG ANDRE FRITIDSORGANISATIONER. TEKST Frank Flemming Pedersen

D

en er ambitiøs og omfattende, grundig og helhedsorienteret. Således præsenterer ”Danmarks første havplan” sig selv. Tilbage i 2016 vedtog Folketinget lovforslaget om maritim fysisk planlægning, der skal bidrage til at fremme økonomisk vækst gennem bæredygtig udnyttelse og koordineret udvikling af havarealer. Det er målet at udarbejde en ”havets lokalplan" , der kan fremme sameksistensen mellem fiskeri, råstofindvinding, natur, skibsfart, havmøller, friluftsliv, turisme, natur, miljø m.m. og dermed bidrage til bedre rammebetingelser for de maritime erhverv. Havplanlægningen omfatter energisektoren, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet samt beskyttelse af miljøet.

VIDEN FRA INTERESSENTER Det er Søfartsstyrelsen, der står for udformningen af Danmarks første havplan, og her får man input og viden

34

DANMARKS FØRSTE HAVPLAN PÅ BEDDING | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

fra forskellige maritime interessenter, som bliver inviteret til blandt andet workshops og paneldebatter. Man forventer at have det første udkast til havplanen klar i slutningen af dette år. Og at den endelige plan træder i kraft i 2021.

ERHVERVSINTERESSER I FOKUS Danske Tursejlere er en af de interessenter, der bidrager med vidensinput til planen, og her har forretningsfører Leif Nielsen i januar måned deltaget i en workshop i Søfartsstyrelsen. Han vurderer, at der er brug for at lægge meget energi i arbejdet med havplanen fra de organisationer, der varetager fritids -og friluftinteresserne i Danmark. For ellers kan mulighederne for at dyrke sin fritidsinteresse til søs meget vel blive begrænset af hensynet til kommerciel udnyttelse af havområderne. – Havplanen har meget af sit fokus rettet mod offentlige- og erhvervsinteresser. Der tales i oplægget om, at


myndighederne med havplanen i hånden bedre kan koordinere de forskellige aktiviteter på have, så investorer og erhvervslivet får mere forudsigelig adgang til maritime ressourcer. Dette fokus afspejles også i projektet, hvor de store erhvervsorganisationer er hovedinteressenter, siger Leif Nielsen.

FRITIDSOMRÅDET SEJLES AGTERUD Leif Nielsen er bekymret for, at den markante fokus på havområdet som økonomisk vækstmotor, skal klemme fritidssejlerne, og andre med maritime fritidsinteresser såsom kano- og kajakroere, surfere, dykkere mm. – ud af planen og ud af deres foretrukne havområder.

Årets Havn 2017 I afstemningen om Årets Havn 2017 var der sponsoreret 2 foldecykler af Palby Marine.

ÅRETS

HAVN

2017

Vinderne blev Michael Adrian, Haslev og Carsten Kvist, Vamdrup. Afstemningen til Årets Havn 2018 starter den 1. juni 2018, og der er igen sponsoreret 2 cykler af Palby Marine, som udloddes blandt de afgivne stemmer.

– Vi er oppe mod økonomiske interesser, som vi gerne ser en sameksistens med. Men økonomiske argumenter vejer tungt i denne tid. Man skal bare huske på, at det danske vand, de danske farvande, tiltrækker masser af turister med tilhørende omsætning til landet. Vores kyster og kystnære områder har en rekreativ værdi, som også skal værdisættes, hvis hele regnestykket skal lægges frem. Selv om fritidslivet til søs, er nævnt i loven om havplanlægning, så er det blot som et mindre appendix. Fritidssejlerne, som vi repræsenterer, og alle de andre dyrkere af maritime fritidsinteresser har en naturlig plads om bordet, når der tages beslutninger om havet. Det vil vi også kæmpe for i denne havplan, siger Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

Havplanen har meget af sit fokus rettet mod offentlige og erhvervsinteresser. KONSTRUKTIVE INPUT For at bidrage positivt og konstruktivt til processen og for at få en afbalanceret havplan, har Danske Tursejlere sammen med Dansk Sejlunion budt ind med et initiativ for at tilvejebringe et opdateret og realistisk datamateriale om fritidssejlernes sejladsmønstre- og ruter. Leif Nielsen mener, at netop disse data vil vise, hvor og i hvor høj grad fritidssejlerne benytter havområderne i de indre danske farvande. Dermed vil det også synliggøres, hvilke sejladsområder fritidssejlerne gerne så friholdt fra kommerciel udnyttelse og restriktioner.

Fotokonkurrence 2017 Carina Mørkhøj flankeret af døtrene Alberte (den lille) og Anna (den store) samt Jakob.

ÅRETS

FOTO

2017

– Ved at fremlægge solid dokumentation for antal overnatninger i lystbådehavne, turister pr. havneby, antal pladser i lystbådehavnene samt trafikintensiteten i visse farvande vil vi anskueliggøre betydningen af fritidssejlernes aktiviteter og deres bidrag til økonomien lokalt og samfundsmæssigt. Det er nogle parametre, vi er nødt til at have med i det samlede billede i havplanen, lyder det fra Danske Tursejleres Leif Nielsen. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | ÅRETS HAVN 2017 | FOTOKONKURRENCE 2017

35


MUSHOLM:

KANINØEN

I ØRREDFARVANDET TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Søren Juul Nerenst, Colourbox

36

KANINØEN I ØRREDFARVANDET | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


T

rænger du til et lille hvil på din vej gennem Storebælt, så skal du unde dig et stop ved Musholm. Danske Tursejlere har udlagt Turbøjer, som du kan ankre op ved. Du kan også som medlem af Danske Tursejlere lægge til ved bådebroen, som tilhører Musholmbugtens Bådklub. Ved Musholm bådebro kan der vel ligge ca. 20 både, så roen og freden skulle være sikret. Du skal dog ikke regne med at have øen i fred, for dyrelivet trives her på den lille, lave ø. Måger og andefugle er der mange af. Fasanerne, som engang blev sat ud for jagtens skyld, er dog ikke mere. Det samme gjorde kaninerne. De er her til gengæld stadig, og det er vældig fornøjeligt at se de små uldtotter, der er travlt beskæftigede med at jage hinanden og det daglige grøntfoder.

LIDEN TUE Sin fysiske størrelse til trods – Musholm er blot 30 ha stor – så byder den lille græsklædte ø alligevel på meget at glæde sig over, og som man vil huske, når sejlturen er ovre. En vandretur øen rundt giver god mening og masser at iagttage. Men se dig for og pas på hullerne for kaninerne er på spil på øen. De få bygninger, du passerer, er private, så hold afstand. Fra det højeste punkt, der blot er 9 m over havet, har man med et lille kig mod øst, fastlandet og havnen i Mullerup. Her havde det danske bådværft Botved Boats sin produktion af den klassiske Coronet. 3 km længere mod nord ses halvøen Reersø. Mod sydvest muntrer svalerne sig med redebyggeri i klinten, som havet støt og roligt gnaver af. Til gengæld giver havet materialet tilbage mod øst og nord i form af sandrevler. Her nede på sydøen skuer man ud over hele Musholm-

bugten og den vældige Storebæltsbro, der rækker sine mægtige pyloner 254 m op i himlen.

FRISK FISK I FARVANDET På din tur rundt vil du snart bemærke, at der er fisk i havet. Havbruget Musholm A/S har sine opdrætsbure liggende i vandet ud for øen, og her går ørreder i tonsvis og mæsker sig. De udsættes her i Musholmbugtens beskyttende vand, når de er ca. 2 år gamle og vejer mellem 500 og 1.000 gram. Når den elegante fisk har nået en vægt på mellem 2 og 5 kg, tages den op og slagtes. Sådan gik det dog ikke sidste år, for her undslap op mod 20.000 ørreder – svarede til ca. 50 tons – af den delikate spise deres bur på vej til slagtning. Men ikke alle ørrederne nød friheden ret længe. De vestsjællandske kyster var spækket af lystfiskere, da nyheden om det store udslip slap ud. Her tog de godt for sig af fisken, der voksede sig stor i farvandet ved Musholm. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | KANINØEN I ØRREDFARVANDET

37


I STADIG BEVÆGELSE

VERDEN FORANDRER SIG HELE TIDEN, OG VORES SUCCES AFHÆNGER AF VORES EVNE TIL AT FORUDSE OG TILPASSE OS TIDERNES GUNST OG UGUNST, SIGER FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE, POUL ERIK JAKOBSEN, DER FORLADER ORGANISATIONEN VED GENERALFORSAMLINGEN I APRIL.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

B

likket er rettet mod horisonten, hvor Storebæltsbroens flotte profil lige kan skimtes. Han har været tavs et stykke tid, mens de sammenknebne øjne har afsøgt vandet ved Musholmbugten. Det er tydeligt, at det er tid til refleksion. Så bryder han stilheden. Øjnene lyser, da han peger ud mod Storebælt, og siger: – Herude på vandet bør alle have lige ret til at udfolde sig. Der er så mange positive oplevelser at hente i et sejlerliv. Her kan man lære noget om mennesker og naturen og en hel del om sig selv, lyder det. Det er en frostkold eftermiddag i februar. Mullerup Havn på Reersø ved den sjællandske vestkyst ligger isnende stille hen. Om nogle måneder summer her igen af aktivitet, når sejlerne begynder deres forårsritualer. Poul Erik Jakobsen har tilbragt mange, mange timer i dette miljø. Og i sejlermiljøet. Gennem mere end 15 år har han været med i Danske Tursejleres bestyrelse, de seneste 8 år som formand. Men nu er tiden til at gå fra borde kommet. På generalforsamlingen i april takker han af og overdrager roret og

38

styreopgaven i Danske Tursejlere. Men det har været en fantastisk tid. Om sin første tid i bestyrelsen erindrer han: – Vi var alle amatører og ildsjæle i ordets bedste betydning. Aktive og foretagsomme. Der blev både besluttet og bestilt noget. Sådan var tiderne i Danmarks Tursejler Forening – som Danske Tursejlere oprindeligt hed. Vi hentede en stor del af vores virke og identitet i forsikringsarbejdet. Men ved tursejlertræffene var det sociale samvær og fællesskabet i fokus.

TIDERNES GUNST – På mange måder havde vi vind i sejlene med de rigtige tilbud til danske sejlere. Og vi udviste ret-

professionel kontorassistance til. Og med en stadig medlems- og aktivitetsfremgang måtte der med tiden også en forretningsfører til at få koordineret og ekspederet vores mange ambitioner, husker Poul Erik Jakobsen. Et af Poul Erik Jakobsens mål blev indfriet i 2015, da det eget domicil i Nyborg blev taget i brug. Det er nu et fast samlingspunkt, hvor også samarbejdspartnerne er en del af de mange besøgende. – Vi havde siden 2010 arbejdet benhårdt på at etablere et forpligtende samarbejder med andre organisationer i den maritime verden. Både i internationalt regi af Nordbåt og European Boating Association men også på de hjemlige breddegrader

Herude på vandet bør alle have lige ret til at udfolde sig. Der er så mange positive oplevelser at hente i et sejlerliv. tidigt omhu, ved at være med på IT-bølgen, da muligheden bød sig. Et projekt som jeg brændte meget for. Det lettede arbejdet men var uholdbart i længden, der måtte

I STADIG BEVÆGELSE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

med myndigheder og organisationer. Jeg mener godt vi kan sige, at vi som tur- og fritidssejlernes organisation i dag ikke kun er kendt men også anerkendt for vores hold-


Danske Tursejlere har etableret en stærk platform for det videre arbejde til gavn for de danske tur- og fritidssejlere, siger Poul Erik Jakobsen, der i april træder ud af bestyrelsen efter mere end 15 års arbejde heraf 8 som formand.

Hvis vi skal sikre fritidslivet på havet bliver til glæde og gavn for den enkelte sejler og sejlerfællesskabet, så skal vejen for den nye generation af sejlere gøres lettere og ikke sværere. ninger og vores arbejde, nikker formanden stolt.

PROFESSIONALISERING Han mener også, at dette sammenhold i sejlerkredse er mere nødvendigt nu end nogen sinde. Fritidslivet til søs bliver stadig mere politiseret. Senest udspil med havplanen er et skræmmende eksempel på, hvordan kommercielle interesser klemmer sejlerne ud af sejladsområder. – Der er i fremtiden brug for, at sejlerne taler med større stemme, som man kun får ved at være mange medlemmer. For i den politiske verden er medlemmer lig med stemme-

berettigede borgere. Der er brug for et tættere koordineret samarbejde mellem bådklubber og sejlerorganisationerne, for der er udfordringer på landspolitisk plan men absolut også på lokalt/regionalt plan, mener Poul Erik Jakobsen.

HOLD FOKUS PÅ OPGAVEN – Hvis vi skal sikre fritidslivet på havet bliver til glæde og gavn for den enkelte sejler og sejlerfællesskabet, så skal vejen for den nye generation af sejlere gøres lettere og ikke sværere. Bådklubberne skal også forstå at tiltrække og fastholde nye sejlere – ellers fjernes deres fundament. Og de fysiske lokaliteter, som de i øjeblikket råder over,

omlægges til andre og mere økonomisk givtige formål. Intet i denne verden er statisk. Alt er i stadig bevægelse, lyder det fra den snart afgåede formand, der er helt afklaret om sin exit og fremtiden for fritidslivet til vands. – Jeg ved, at vi med Danske Tursejlere har fået etableret en stærk platform for det videre arbejde til gavn for de danske tur- og fritidssejlere. Jeg ser tilbage på min bestyrelses- og formandstid med glæde, og har det fint med at gå på land og sige endegyldigt farvel til denne del af mit liv. Solen er brudt forsigtigt igennem og sender en lysstråle ned på det rolige gråblå Storebæltsvand. Poul Erik Jakobsen kaster et sidste blik ud over det territorium, der i så mange år har været hans domæne, inden han sætter sig ind i bilen og forlader havnen. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | I STADIG BEVÆGELSE

39


Horisonten udgør en umistelig kvalitet, som repræsenterer det mest uforandrede naturfænomen i et ellers gennemkultiveret landskab.

HAVVINDMØLLERNE

SKAL VÆK FRA KYSTERNE HAVVINDMØLLER HØRER TIL PÅ HAVET, HVOR EN PLACERING OGSÅ ER EN ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG BEDRE FORRETNING. TEKST Flemming Caspersen | FOTO Colourbox

E

nergiforlig 2012’s planer om statslige og private virksomheders etablering af kystnære havvindmølleparker efterlod disse tanker: Hvem har dog fundet på at ødelægge Europas bedste rekreative sejladsområder med tilhørende kystlandskaber med glasfiber, stål og beton (læs: havvindmøller)? Efterfølgende høringsprocesser og borgermøder gav forhåbninger om, at borgere og brugere havde mulighed for at påvirke planerne og dermed den endelige udformning og placering af de kystnære havvindmølleparker. Sådan er det indtil nu ikke blevet. Når myndighedernes argumenter bliver knappe, sættes der trumf på: ”I må da kunne forstå, at det er langt billigere at bygge kystnære havvindmølleparker, og at dette retfærdiggør ødelæggelse af vore kystlandskaber og rekreative værdier”. Men argumenterne holder ikke længere.

PÅ 60 METER VAND Vore nabolande rundt om Nordsøen er i fuld gang med udbygning af vindenergi langt ude i Nordsøen. DONG/ Ørsted har senest vundet udbud om opførelse af 2 havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen. Vel at mærke 2 vindmølleparker, der kan etableres uden statslige tilskud. Endelig har norske Statoil planlagt

40

at gå ind i etablering af energiproduktion på Doggerbanke midt i Nordsøen. Den teknologiske udvikling understøtter disse planer, idet havvindmøller nu kan etableres på op til 60 meter vand.

REVURDERING AF ENERGIFORLIGENE Regeringen og folketinget arbejder tilsyneladende målrettet på at ødelægge de danske kyster og kystnære farvande med den nuværende energipolitik for grøn omstilling. Dette på trods af at strøm fra store havvindmøller kan produceres billigere ved at placere store højtydende havvindmøller meget længere til havs end de kystnære placeringer. Det er uforståeligt, at regering og et flertal i folketinget fastholder en energipolitik, der måske gav mening i 2012, men som udviklingen for længst har overhalet.

NATUREN PÅ SPIL Og hvor er den politiske ansvarlighed og respekt for den danske kystnatur, kystnære farvande og den naturarv, som udgøres af et hele af grønne og blå landskaber? Grøn energi skal ikke ødelægge naturen. Kystnære vindmøller er blevet en dyr løsning. De vil betyde dyr grøn strøm, og vil samtidig medføre en ødelæggelse af turismen og den rekreative anvendelse af vore indre danske farvande i en totalfredet kystnatur, hvor det normalt ikke er tilladt så meget som at opsætte en bænk.

HAVVINDMØLLERNE SKAL VÆK FRA KYSTERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018


BETA Marine er tilbage i DK Granly Diesel A/S kan nu tilbyde Beta Marines brede program af indenbords-bådmotorer til turog lystbådesejlere i Danmark Granly Diesel har pr 1. november 2016 overtaget importen af BETA Marine i Danmark og Grønland – en af Verdens førende producenter og officielle mariniserings-selskaber, der anvender den verdenskendte Kubota industridieselmotor som energikilde i deres bådmotorer. BETA Marine leverer diesel-motorer til konventionel placering i skroget fra 10 - 147 HK. Ligeledes fås den revolutionerende BETA SeaProp 60 - et komplet system med integreret motor, saildrive og GRP base. SeaProp 60 passer ind i langt de fleste sejlbåde, idet skrueakslen kan drejes 180°.

Kontakt for yderligere info:

Granly Diesel er en af Danmarks førende importører af bl.a.: • • • • •

Cummins dieselmotorer Cummins generatoranlæg Kubota dieselmotorer Beta Marine Onan generatorer

Lars Wolf Tel: +45 25 36 75 30 Email: lw@granlydiesel.com

4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50

www.granlydiesel.com

Vi søger samarbejdspartnere i Danmark og på Grønland


NY FORSIKRING TIL SPEEDBÅDE PÅ VEJ

FOLKETINGET BESLUTTER I MARTS MÅNED, OM DER SKAL INDFØRES EN NY TYPE FORSIKRING FOR SPEEDBÅDE, SOM ANBEFALET AF DANSKE TURSEJLERE.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Colourbox

I

løbet af marts måned har Folketinget 1. behandlet forslag fra Erhvervsminister Brian Mikkelsen om en ny type forsikring, der skal gælde for speedbåde. Lovforslaget indebærer, at alle fartøjer, hvortil der kræves et kompetencebevis (speedbådskørekort eller vandscooterbevis), skal have en lovpligtig ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar ved personskade og på culpaansvar ved tingskade. I Danske Tursejleres domicil i Nyborg har forretningsfører Leif Nielsen et fast tag i klokkekneblen og er parat til at slå på skibsklokken, når og hvis forslaget bliver vedtaget. For netop indførelsen af en ansvarsforsikring baseret på både objektivt- og culpaansvar har længe været en mærkesag for Danske Tursejlere.

FORNUFTEN SEJREDE Oprindeligt havde ministeren foreslået, at den nye ansvarsforsikring for speedbåde udelukkende skulle baseres på objektivt ansvar, som vi kender det fra færdselsloven og indregistrerede biler. Konsekvensen ville blive en gevaldig stigning i forsikringspræmien, som ville ramme omkring 35.000 – 40.000 bådejere. – Vi er meget tilfredse på sejlernes vegne. Vi har kæmpet en kamp for at få netop disse vilkår ind i ansvarsforsikringen. Først har vi gennem Søfartsstyrelsen fremført vores argumenter. Siden overfor erhvervsordførerne i Folketingets partier og sidst ved et personligt brev stilet til ministeren på området, Brian Mikkelsen.

42

NY FORSIKRING TIL SPEEDBÅDE PÅ VEJ | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

Nu ser det ud som om, at denne på papiret lille passus med den store økonomiske betydning bliver skrevet ind i loven. Det lader til, at fornuften har sejret.

FORSIKRINGSTEKNISK LØSNING Danske Tursejlere havde anbefalet, at der nytænkes på forsikringsområdet, således at de store præmiestigninger kunne undgås. – Vi har plæderet for en forsikringsteknisk løsning, hvor ansvarsgrundlaget for personskade og tingskade adskilles, således at ny lovgivning sikrer et objektivt ansvarsgrundlag for personskade og et culpaansvar, som sammen med Sølovens bestemmelser anvendes som grundlag for tingskade. Vi mener, det er en fair løsning, der tilgodeser såvel bådejernes økonomi og eventuelle skadelidte kompensation, siger Leif Nielsen.

FORSIKRINGSPRÆMIE Leif Nielsen kan ikke i dag sige noget om forsikringspræmiens udvikling fremover. Dertil er ministerens forslag for nyt. – Om det fremtidige præmieniveau kan der endnu kun gisnes, da der er mange ubekendte faktorer i spil i forslaget. Ej heller kan vi skråsikkert sige noget om eventuelle erstatningssummers størrelse. Eller om det er båden eller føreren, der skal forsikres. Det vil Folketingets behandling af det endelige lovforslag give mere klarhed over, forklarer Leif Nielsen. 


FĂ˜LG MED HOS DANSKE TURSEJLERE Danske Tursejlere vil følge debatten i Folketinget nøje, og vi vil løbende sende information ud, nĂĽr der er nyt at melde. Følg med hos Danske Tursejlere pĂĽ vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og pĂĽ vores Facebook-side. Hvilke fartøjer skal have den nye forsikring? Er dit fartøj (vandscooter eller speedbĂĽd) omfattet af speedbĂĽdsbekendtgørelsen, sĂĽ skal du have den nye obligatoriske ansvarsforsikring. For yderligere detaljeret information, kan du pĂĽ dette link www.retsinformation. dk/forms/R0710.aspx?id=194211 se, om dit fartøj hører under speedbĂĽdsbekendtgørelsen. Ved tvivlsspørgsmĂĽl afgør Søfartsstyrelsen, om et givet fartøj er omfattet af bekendtgørelsen. HvornĂĽr er en bĂĽd en speedbĂĽd? Din motorbĂĽd er en speedbĂĽd, hvis dens motorkraft mĂĽlt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger lĂŚngde x lĂŚngde + 3. Eksempel En syv meter lang bĂĽd med en 100 hk motor – (100 x 0,74 = 74 > 7 x Henvendelsen til Erhvervsminister Brian Mikkelsen har tilsyneladende KDIWHĆHNWVLJHU forretningsfører Leif Nielsen, der er parat til at ringe med skibsklokken.

7 + 3 = 52). Motorkraften er det højeste tal, dermed er det en speedbüd, hvortil der krÌves speedbüdskørekort. Büden vil vÌre omfattet af de skÌrpede forsikringskrav.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | NY FORSIKRING TIL SPEEDBĂ…DE PĂ… VEJ

43


TAG HUNDEN MED PÅ SEJLTUREN MENNESKETS BEDSTE VEN ER NÆSTEN IKKE TIL AT UNDVÆRE PÅ FERIEN. DET BEHØVER DU HELLER IKKE, HVIS DU ER LIDT OPMÆRKSOM.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Hans Henrik Nissen

S

ejlerferien uden det trofaste husdyr er nu en gang ikke det samme, som hvis man havde det glade selskab af følgesvenden med de fire poter. Desværre må mange sejle deres kære firbenede ven agterud, når ferien på vandet skal realiseres. Men man kan sagtens have sin hund med til søs, hvis man er opmærksom på få men simple regler. Jo da. Selvfølgelig kan vovsen blive søsyg. Men har du mulighed for at træne lidt med den – og gerne fra hvalp – så hjælper det betydeligt. Tag hunden med på småture i rolig sø og vend den til livet om bord på båden. Så vil den snart forbinde båden med et dejligt sted at være. Undgå panik på båden for en hver pris. Det gælder under alle forhold. Men går der først panik i hunden, så går der måske også panik i dig, og så er søsikkerheden på spil. Derfor skal hunden altid have redningsvest på. De fleste hunde kan svømme, men det er en stressende situation, hvis man skal til at redde hunden op af vandet. Og måske heller ikke altid lige let.

VANDHUNDEN Og apropos vand. Hunde elsker vand. Og det er bare sjovt at se, hvordan de kære dyr liver op, når de lokkes med en vandgang. Men lad kun hunden bade i algefrit vand. Hunden slikker sig og kan ikke undgå at få det al-

44

TAG HUNDEN MED PÅ SEJLTUREN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018

geholdige vand i sig, hvilket er usundt. Typiske symptomer på algeforgiftning er uro og rysten, evt. slingren og opkast. Er du i tvivl om hundens velbefindende så søg dyrlæge. Hunden kan faktisk også godt få saltvandsforgiftning, hvis den indtager større mængder saltvand. Sørg derfor også altid for at have frisk vand om bord, som hunden kan læske sig ved. Du skal også tage dig i agt for fugteksem, som kommer af, at hunden hele tiden er varm og fugtig. Det gør, at stafylokokbakterien spreder sig. Symptomerne er her røde pletter på huden, der bliver betændte, klæbrige og ømme. Forebyggelsen er naturligvis, at du tørrer hunden meget grundigt efter badet.

PAS PÅ SOLEN Det er ikke kun os mennesker, der skal undgå solens stærke stråler. Hunden kan også blive solskoldet. Derfor skal den beskyttes mod solens UV-stråler. Lyse hunde er mere udsatte end artsfæller med mørk pels. Solskoldning hos hunde udarter sig som hos mennesker ved rødme og svie på de udsatte steder. Måske vil din hund forsøge at slikke sig for at lindre smerten, så det skal du være opmærksom på. Sørg for, at din hund har skygge at søge hen i, når solen er for stærk. Du kan sagtens bruge solcreme på udsatte steder som ører, næse, mave, og hvor den ellers trænger. Er skaden sket, så lindres med kølige omslag. 


SAMMEN OM ET HAV UDEN AFFALD DANSKE TURSEJLERE ER MED I KAMPAGNE FOR AT FÅ AFFALD VÆK FRA HAV OG STRAND. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

D

et er ikke altid en stor naturfornøjelse at gå en tur langs vores strande. Ej heller er det blå hav altid så fristende og uspoleret at færdes på. Utallige er de affaldstyper, man møder på stranden og på havet: kapsler, tomme dåser, chipsposer, plastiklåg, plastikdunke, cigaretskodder, madpapir, plastikposer, bøjer, fiskegarn og fiskeredskaber.

Danske Tursejlere er i kampagnen på forskellig vis. Dels optræder vores logo på 15.000 poser på hver ca. 20 l., som skal bruges ved bl.a. Nordisk Strandrydder Dag den 5. maj 2018. Dels medvirker vi i en lille film, der sætter fokus på bekæmpelse af marint affald. Endelig er Danske Tursejlere med til at levere vigtige input om, hvordan marint affald kan bekæmpes og forebygges, fx når man er på havet.

Men nu skal en ny kampagne føre til, at vi som strandgæster og lystsejlere skal møde mindre affald mindre affald, hvor vi færdes. Meget af affaldet kommer flydende hertil fra udenlandske farvande, men en del af det stammer også fra os selv i Danmark. En rapport fra 2015 viser, at strandaffald primært stammer fra fiskeri og turisme. Fiskere, strandgæster og lystsejlere bliver derfor målgrupper i den kommende kampagne. Rapporten viser også, at mindst halvdelen af affaldet på strandene er plastik.

Der er afsat tre mio. kr. til indsatsen mod marint affald, som er medfinansieret af EU via Den europæiske Havog Fiskerifond. 

Har din båd ligget i vandet hele vinteren? Assens Marina tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton, alle nødvendige faciliteter, samt et bådstativ imens båden gøres sommerklar.

Hør nærmere om mulighederne ved vores havneleder Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk Vi kan også tilbyde vinteropbevaring på land eller i bådhotel.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | SAMMEN OM ET HAV UDEN AFFALD

45


ISHOJBAADMESSE.DK

BÃ¥d- og vandsportsmesse

ISHØJ HAVN 31. august - 2. september 2018

FREDAG OG LØRDAG

KL. 10-18 SØNDAG

KL. 10-17

GRATIS

ENTRÈ

HUSK – SÆT KRYDS I KALENDEREN Ta’ til den populære Båd- og vandsportsmesse på Ishøj Havn Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf. Tempo Huset er fyldt med XGVW\URJSnODQGDUHDOHUQHÀQGHUGXEnGHSnWUDLOHUVDPWPXOLJKHGIRUDWInVOXNNHWW¡UVWRJVXOW Problemfrit at parkere på masser af de gratis P-pladser. Tæt på motorvej og offentlige transportmidler. )¡OJYHMHQOLJHWLO,VK¡M+DYQ6 W*36·HQWLO6¡KHVWHQ9HOP¡GW ARRANGØR:

P

E

O

T

S

9

I

8

N C

E

1

9

MEDARRANGØR:

FØLG OS PÅ FACEBOOK


> KORT NYT

> MEDLEMSSERVICE > NY KLUBBER I FARVANDET Dans ke Turs ejlere sige r

Klubnr. 4370000 Faldsled Sejl og Motorbådsklub

vel kom me n

Formand Anders Søndergaard

til de nye klub ber, der har meld t sig unde r vore s stan der.

tlf. 22961191

BÅDMESSE I GØTEBORG

Januar kvartal uden indendørs bådmesse i Danmark inspirerer os til at aflægge et besøg på ”Båtmässen i Göteborg". Kun 3 timers kørsel fra København eller en sejltur på 3 timer fra Frederikshavn bringer interesserede frem til Svenska Mässens store udstillingsfaciliteter i centrum af Gøteborg. Omkring 300 udstillere byder os velkommen fordelt med omkring 200 stande med både, og ca. 100 stande, der byder på maritimt udstyr, fiskegrej, fødevarer, oplevelsesbassiner og interesseorganisationer. Hovedparten af de udstillede både er motorbåde, hvoraf småbåde udgør langt den største del. Udstillingens største båd er Princess 42, som giver anledning til en stor kø af interesserede udstillingsgæster. Blandt småbådene udgør halvdelen nok RIB både med store potente påhængsmotorer, som kan bringe mundvandet frem blandt mange. Men småbådene fungerer jo ofte som havets knallerter hos vort svenske broderfolk så

TJEN PÅ DIN BÅD Skippere med både fra ca. 28 fod med agterdæk søges til

Askespredning Danmark ™

derfor det store udbud. Bådmessen kan ikke sammenlignes med andre store europæiske udstillinger men giver dog et strejf af den maritime stemning, som følger med

Vi forestår kontakt til Bedemænd og pårørende

en indendørs bådudstilling.

Mail: mj.pna@mail.dk eller ring på 31127929

> FOTOKONKURRENCE 2018 Vi er klar til endnu en fotokonkurrence. Er du? Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er der en fine præmier i form af to cykler sponseret af Palby Marine. Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2019. Vigtigt: Du skal sende dine skud til sd@dansketursejlere.dk eller pr. post til Danske Tursejlere, Skovdalsvej 3, 8963 Auning, påført navn, adresse og tlf. nr. Har du spørgsmål er du velkomme til at ringe til 23626000.

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2018 | SØKRAMMARKEDET, MEDLEMSSERVICE, FOTOKONKURRENCE

47


NÆSSUND:

MERE END BLOT EN FÆRGE DEN KLASSISKE LIMFJORDSFÆRGE HOLDER GANG I LOKALSAMFUNDET, I KULTUREN OG HISTORIEN TAKKET VÆRE FLITTIGE, FRIVILLIGE HÆNDER OG HOVEDER. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Næssundfærgens venner

I

juni 2016 sejlede Næssundfærgen sin første tur efter godt et års pause, og atter var der færgeforbindelse mellem Sydmors og Thy. Lokale ildsjæle havde taget udfordringen op, da kommunerne bag færgens driftsselskab ikke ville prioritere økonomi til den videre sejlads. Og nu skulle der altså sejles igen med den gamle klassiske Limfjordsfærge ”Næssund”. Det blev der så, og dermed var ikke kun en trafikforbindelse mellem to ”landsdele” bevaret, men et stykke historie, en kultur og en turistattraktion var på vandet i det smalle stræde mellem Mors og Sydthy. Foreningen Næssundfærgens Venner erhvervede Næssund for 1 krone

og har siden lagt flid og kreativitet i arbejdet med det sejlende klenodie. Foreningen modtager ikke noget løbende tilskud, men er afhængig af billetindtægter, fonde, virksomheder, private og myndigheders enkeltbidrag, således at drift og vedligehold kan løbe rundt.

VENNERNE OG VEJEN FREM Næssund sejler i dag med fine passagertal, men har også indtægter fra forskellige ”event-sejladser” og aftenture, hvor man kan komme rundt i Limfjorden, høre foredrag om lokalhistoriske emner, få en bid brød og en dram. Fremtiden for Næssund skal gå på tre ben: som turistattraktion, som levende museum og som et stærkt trafikalt bånd mellem Mors og Thy.

Der er Foreningen Næssundfærgens Venner, der har udstukket kursen, som ser ud til at være vejen frem. Foreningen ønsker at bevare bilfærgen og alle de fysiske anlæg, der hører med til overfartens færgeleje. Alt skal bevares som en lokal attraktion i så aktiv, driftsklar og historisk korrekt stand som muligt. Man mener, at færgefarten har en så stor og berettiget plads i lokal- og kulturhistorien, at den skal bevares og være tilgængelig også for eftertiden. Og i takt med at stadig flere dele af vores lille land bliver forbundet med broer eller overladt til sig selv uden færgeforbindelse, så er Næssund mere end blot en færge. Den er et stykke af det maritime Danmark, som holder os og historien i live. 

Profile for Tursejleren

01.2018 - Tursejleren  

01.2018 - Tursejleren  

Advertisement