Page 1

MARIA FABÆCH MOESBY & SIGNE ERIKSEN

SY NEDERDELE DESIGN SYVEJLEDNINGER MØNSTRE


SY NEDERDELE Design · Syvejledninger · Mønstre © 2015, Maria Fabæch Moesby & Signe Eriksen og TURBINE forlaget www.skaberlyst.dk www.mariadenmark.dk Fotografier: Bibi Berge Grafisk tilrettelægning: Klahr Trykt 2015 i Kina, Leo Paper 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-406-0533-4 Alle rettigheder forbeholdt www.turbine.dk


INDHOLD

Tag moden tilbage 5 Kom godt fra start 7 Sygrej 8 Vælg den rigtige størrelse 11 Sådan tager du dine mål 12 Få en god pasform 15 Få styr på de vigtigste syteknikker 21 Stof til din nederdel 29 Klokkenederdel

31

Lægnederdel

61

Pencilskirt 87 Solnederdel 123 Denimnederdel

149

Kom godt videre 181 Vi anbefaler 182 Af hjertet tak 183

3


TAG MODEN TILBAGE

4


TAG MODEN TILBAGE

TAG MODEN TILBAGE!

Vi elsker at sy. Det skulle vi også meget gerne, når vi nu har gjort det til vores levevej. Og vi elsker især at sy tøj. Tøj, der sidder godt. Tøj i lækre materialer. Tøj med detaljer og i snit og kvalitet, der ville koste en formue, hvis vi skulle købe noget tilsvarende i en forretning.

Vi elsker også mode. Og vi vil gerne udtrykke os gennem vores tøj. Men vi vil ikke bruge penge på tøj i dårlige materialer (som fnugger efter første vask), eller tøj, der er sjusket lavet (der trækker skævt lige så hurtigt, som det andet fnugger). I gamle dage, da vores bedstemødre var unge, gik man til en kjolesyerske, hvis man ikke selv kunne sy. Hun kunne sy den seneste nye mode fra Paris, så det kom til at passe til den enkeltes krop og proportioner. Den tankegang vil vi gerne tilbage til. Vi vil gerne inspireres til snit, længder, detaljer og farver af de store modehuse. Men vi vil selv have styr på pasformen, stoffets kvalitet og syteknik. I de sidste mange år har det været sådan, at modeindustrien prøver at få os til at forbruge mere og mere. Tøjet er trendy højst et år. Kvaliteten er ofte så ringe, at det alligevel ikke holder så længe. Det er vi trætte af. Vi vil have tøj, der holder. Og som sidder godt. Vi vil have moden tilbage til de kvinder, der går i tøjet. Os. Dig og mig. Og derfor syr vi selv!

5


TAG MODEN TILBAGE


KOM GODT FRA START

KOM GODT FR A START

Du har besluttet dig for at sy rigtig lækkert tøj til dig selv. Men hvordan skal du komme i gang? Hop ud i det! Syning er, lige­som alt andet, noget, man bliver bedre til, jo mere man gør det. Så bare kom i gang!

Hvis du aldrig har syet tøj før, eller hvis det er lang tid siden, kan det være en god idé at begynde med en af de enkle modeller i bogen – klokkenederdelen eller solnederdelen – hvor du nærmest er sikret et godt resultat. Er du mere erfaren, starter du bare med den, du har allermest lyst til at sy. Når du skal i gang med at sy, behøver du ikke ret meget: en symaskine, der kan sy lige-ud-sting og zigzag, et målebånd, et strygejern og en god saks (og selvfølgelig noget stof), og så kan du gå i gang. Så start der. Der er ingen grund til at gå ud og købe alt muligt. Det kan du anskaffe dig, efterhånden som du får brug for det. Men når du skal have nyt grej, så vil vi gerne opfordre dig til at købe – eller ønske dig – god kvalitet. Og pæne ting, du kan holde ud at se på. På de næste sider gennemgår vi det værktøj, vi bruger mest.

7


TAG MODEN TILBAGE

30


KLOKKENEDERDEL

KLOKKENEDERDEL

Klokkenederdelen er et rigtig godt sted at starte, når du skal til at sy nederdele. Faconen passer til alle, og den kan laves i mange forskellige stoffer, så det er nemt at finde noget, der passer til din stil. Klokkenederdelen har i modsætning til den mere almindelige A-formede nederdel, som er flad i vidden, fordi vidden kun er lagt til i hver sidesøm, fået vidden fordelt i alle sømme, også midt for og midt bag, og derfor har den en 3D-form hele vejen rundt – som en klokke. Vi har lavet to forskellige versioner af klokkenederdelen: en knælang (tænkt til uldstof), med en fin detalje med påsyede stropper i taljen, og en gulvlang helt enkel version til tyndere stoffer, som egner sig godt til en fin sommer-maxi-nederdel. Men du kan selv mixe og matche, som du har lyst … Når du skal vælge størrelse til din klokkenederdel, kan du roligt tage efter taljevidden, medmindre din hoftevidde er mere end to størrelser større end din taljevidde.

31


TAG MODEN TILBAGE

60


L ÆGNEDERDEL

L ÆGNEDERDEL

Det kan godt være, at når du hører betegnelsen »lægget nederdel«, tænker du på en kedelig polyester-nederdel på en grå kontormus i 1980’erne. Men sådan behøver det bestemt ikke at være. En lægget nederdel kan både være supersexet, vintage-agtig (tænk midt 50’ere) og meget afslappet i sit udtryk. Det afhænger af stofvalget, og hvordan man syr læggene. Vi har lavet en version med wienerlæg, som giver god fylde og strut i skørtet, og en anden version med glatte læg, som, hvis du syr den i et blødt stof, vil virke meget mere afslappet. Lige meget hvad du vælger, så vil den altid være enormt feminin. Når du skal vælge størrelse til din lægnederdel, så vælg efter taljevidden. Og hvis dit mål lægger imellem størrelserne i målskemaet, skal du vælge den største størrelse.

61


TAG MODEN TILBAGE

86


PENCILSKIRT

PENCILSKIRT

Et pencilskirt er nok den mest klassiske af alle nederdele. Det er også den mest sexede. Og den, der er sværest – og vigtigst – at få tilrettet præcist. Nederdelen sidder nemlig meget tæt til kroppen. Så med denne model kan det være en god idé at lave en prøveopsyning, som vi beskrev på side 15.

I den draperede nederdel er der ikke slids midt bag. Til gengæld er længden kortet lidt af, og »slå-om-­ effekten« af de dobbelte forstykker gør, at man uden problemer kan bevæge sig i nederdelen.

Når du vælger størrelse til dit pencilskirt, så vælg efter dit hoftemål. Det er vigtigt, at du kan være i nederdelen omkring hofterne, fordi den er så stram. Bliver nederdelen for stor eller for lille i taljen, kan du rette det til – det viser vi dig i vejledningen, når du når til det punkt. Hvis du klipper stoffet med 3 cm sømrum i sidesømmene, så er der plads til at justere pasformen undervejs. Vi har lavet to forskellige modeller af pencilskirtet: en klassisk glat model og en med draperinger hen over forstykket. Til den klassiske model kan du næsten bruge alle former for vævet stof, selv om den bliver mest behagelig at have på, hvis stoffet indeholder en smule elastan, og altså kan give sig lidt. Til den draperede version med læg foran og dobbelt forstykke anbefaler vi, at du vælger et blødt materiale, som ikke er alt for tykt. Vi har brugt en tyk georgette til vores udgave. Det er et lækkert stykke stof, der er ret nemt at sy i, men den kraftige udgave af georgette er også det tykkeste, der bliver flot med dette mønster.

87


TAG MODEN TILBAGE

122


SOLNEDERDEL

SOLNEDERDEL

En solnederdel er nem at sy og er måske noget af det mest feminine, man kan forestille sig inden for nederdele. Når du vil lave et strutskørt, er det solen, du skal vælge. Når du vil have sus i skørterne – igen en sol. Stilen på nederdelen bestemmes af stoffet, og det kan såmænd både være yndigt blomstret bomuld og tyndt læder. Du kan bruge vores mønster til din solnederdel her fra bogen – og vælge størrelse efter dit taljemål – eller du kan bruge QR-koden i klippevejledningen til at komme ind på vores sol-beregner, så du kan få en vejledning i at klippe solnederdelen, så den passer præcist til dig.

123


TAG MODEN TILBAGE

148


DENIMNEDERDEL

DENIMNEDERDEL

Denimnederdelen er vel det, man kan kalde en moderne klassiker inden for nederdele eller tøj i det hele taget. Den fungerer til alle aldersgrupper med små designændringer og kan styles til et utal af situationer og stilarter – lidt ligesom jeans.

der taler til dig. Bare sørg for, at knapper og lynlås passer sammen med stoffet, så hvis du vælger stof, der ikke er helt så kraftigt som denim, kan det være, du skal vælge en plastiklynlås i stedet for metal og almindelige knapper i stedet for jeansknapper, som er tungere.

Vores to versioner varierer ved, at den ene er knælang og har knaplukning, og den anden er lidt kortere og har gylplukning med lynlås foran. Du kan sagtens tage endnu mere af længden, end vi har gjort, og lave en lårkort denimnederdel efter mønstrene. Taljen er sænket 3 cm, så nederdelen hviler på hoftebenet. Det er med andre ord en lavtaljet nederdel, og derfor er linningen faconskåret og ikke en lige linning som på flere af de andre nederdele. Vil du have en lidt bredere linning, kan du tilføje 1 cm ekstra på mønstret i toppen af linningen, så den kommer lidt tættere på taljen. Når du vælger størrelse til din denimnederdel, så vælg efter hoftevidden. Ret til i sidesømmene, hvis der er brug for det. Det er naturligvis oplagt at bruge denim til en denimnederdel, men hvis du er lidt modig, eller denim bare ikke lige er dig, så kan du sagtens bruge andet stof til en nederdel efter dette mønster. Twill kommer fx i mange farver og minder rigtig meget om denim. Men du kan også vove dig ud i kjolestoffer eller uldblandinger, hvis du finder et stof,

149


DENIMNEDERDEL

BAGSTYKKER

Sy bærestykket på bagstykket. Husk at ordne sømrummet. Sømmen er kurvet og kan ikke ligge helt glat, så brug de knappenåle, du har behov for, til at holde lagene samlet, når du syr. Gentag ved det andet bagstykke.

Pres bærestykket op på plads, og sy 2 parallelle pyntestikninger ved sømmen. Den første skal være 2 mm fra sømmen og den næste 5-7 mm fra den første. Begge stikninger skal have fat i sømrummet på vrangen. Brug en kraftigere tråd, hvis du vil have et mere rigtigt jeans-look på din nederdel. Det er en fordel, hvis du har to symaskiner, så du kan tråde den ene med tråd til pyntestikning og slippe for at skifte nål og tråd hele tiden. Gentag ved det andet bagstykke.

Sy bagsømmen, og sy pyntestikning på samme måde som ved bærestykket. Sømrummet skal ordnes samlet, og sømmen presses til den ene side, inden du syr pyntestikningerne.

160


DENIMNEDERDEL

LOMMER

Nu skal du i gang med at sy lommerne, og du skal starte med at ordne den rundede kant på lommespejlet. Sy derefter lommespejlet vrang mod ret på den store lommepose i hjørnet, så talje og sidesøm ligger oven i hinanden.

Sy den lille lommepose ret mod ret på forstykket i lommeåbningen.

Klip hak i sømrummet i kurven i lommeåbningen. Klip ned til ca. 2 mm før syningen, så du ikke klipper igennem den.

161


TAG MODEN TILBAGE

180


KOM GODT VIDERE

KOM GODT VIDERE

Bogen er ved at være slut, og vores sidste mission, inden vi siger tak for nu, er at guide dig godt videre.

Nu ved vi jo ikke, om du har syet alle 10 nederdele, om du har plukket et par stykker ud og syet dem, eller om du er en af dem, der har bladret hele bogen igennem uden at sy en eneste ting. Men vi ved godt, hvad vi synes, du skal gøre nu. Du skal til at lege med kombinationer af stof og mønstre. Find ud af, hvilke af nederdelene i bogen der passer bedst ind i dit liv og din garderobe, og sy flere udgaver af hver af dem. Vælg vidt forskellige stoffer til nederdelene, mix syteknikkerne fra bogen, og nyd, hvor mange forskellige udtryk og stemninger, du kan få ind i din garderobe og din hverdag med blot de 5 typer nederdele, vi har skrevet om i denne bog. Når du er færdig med at lege med nederdele og vil i gang med at sy toppe, bluser, kjoler, jakker og bukser eller får lyst til at bruge vores mønstre som udgangspunkt for at udvikle dine egne nederdele, så er der meget mere hjælp at hente i vores online syklub: Sysiden. Den kan du læse om på hjemmesiden www.sysiden.dk. Og husk, hver gang du har syet en nederdel, har du brugt din kreativitet og din kunnen, og du har garanteret også lært noget nyt. Det er ret værdifuldt, så husk at rose dig selv – du er sej! Vi ses online! Maria & Signe

181


VI ANBEFALER

VI ANBEFALER

LÆR MERE

KØB STOF OG SYGREJ

SYSIDEN Sysiden er vores online syklub, hvor vi udgiver symønstre og et online magasin, hvor vi går i dybden med syteknikker, mønsterkonstruktion og sygrej, du ikke kan leve uden. Se mere på www.sysiden.dk

Du kan købe stof og sygrej rigtig mange steder rundt i landet, på nettet og i udlandet. Og du har måske allerede en favorit stofbutik eller to. Vi har mange favoritter, og flere af dem har vi et rigtig godt samarbejde med. Stoffet vi har brugt til nederdelene i denne bog er fra Citystoffer, Stof&Stuff og Metermeter i Århus.

SKABERLYST Signes andet hjertebarn er hendes kursusvirksomhed Skaberlyst, hvor hun underviser i syning, mønsterkonstruktion og grundmønstre via onlinekurser og live. Se mere på www.skaberlyst.dk

Citystoffer: www.citystoffer.dk Stof og Stuff: www.stofogstuff.dk Meter Meter: www.metermeter.dk Silkehuset: www.silkehuset.dk Guldager Symaskiner: www.guldager-symaskiner.dk Byens Sycenter: www.symaskinexperten.dk How To Do Fashion: www.howtodofashion.dk

MARIADENMARK Marias andet hjertebarn er hendes firma MariaDenmark, hvor hun underviser både live og via onlinekurser i tilretning og syning, og sælger online symønstre. Se mere på www.mariadenmark.dk

182


TAK

AF HJERTET TAK!

Tak til Guldager Symaskiner for lån af maskine med meget kort varsel. Tak til Stof og Stuff for utrolig lækkert Michael Miller-stof til procesbilleder. Og tak til Citystoffer for vejledning og rabatter og smil. Stoffet til maxi-versionen af klokkenederdelen er fra Meter Meter, alt andet stof er fra Citystoffer.

Tak til Turbine for chancen! Og tak til læsere af Sysiden og til alle vores kunder i Skaberlyst og MariaDenmark. Sidst, men ikke mindst: et kæmpe stort tak til vores familier, som har været søde og forstående og gode til at komme med rødvin og kage.

Skønne Louise Mortensen skal have en helt særlig tak! Ud over at du er smuk, sød og en fantastisk model, er du også dygtig og effektiv, og vi er super glade for al din hjælp. Tak til fotograf Bibi Berge (www.bibiberge.dk) for den evige tålmodighed, fleksibilitet og selvfølgelig de fantastiske billeder. Og til Sabine (www.sabinepetri.dk), som har lavet de smukke illustrationer, og som også er model. Du er en stjerne! Tak til makeupartist Maja K. Joensen (www.majajoensen.dk) – du fangede præcis, hvad vi ville have, og fik os til at stråle.

183


TAG MODEN TILBAGE

184


Nederdele er skønne og behagelige at have på. Alt afhængig af, hvilket stof du vælger, får du vidt forskellige nederdele ud af dit syarbejde, selvom du bruger det samme mønster. Farverne og strukturen i stoffet gør det halve af arbejdet for dig. Det er ikke svært selv at sy nederdele. Men som med så meget andet skal du selvfølgelig vide, hvordan du gør. Og det kan du heldigvis lære. I bogen viser vi dig, hvordan du kan sy 10 forskellige klassiske nederdele i størrelse 34 til 54. Og med forskelligt stofvalg vil du få mange flere forskellige nederdele ud af de 10 symønstre, der følger med. Sværhedsgraden af nederdelene spænder fra enkle modeller, hvis du er nybegynder, til de mere komplicerede med mange detaljer, for den lidt mere øvede. Vi guider dig gennem stofvalg og tilpasning af mønster, og holder dig i hånden med trin-fortrin syvejledninger fra første til sidste sting. Bogen indeholder detaljerede syvejledninger og mønsterark. God fornøjelse!

9 788740 605334

Sy nederdele  

Sy nederdele er en praktisk guide til at sy sine egne nederdele. Bogen kommer ind på alle de vigtige elementer som stofvalg, valg af størrel...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you