Issuu on Google+

2011-2012

Rødovre Skole

Valgfag

I skoleåret 2011-2012 vil du i 9. kl. have mulighed for at tage valgfag på Rødovre Skole. Vi kan ikke garantere at alle de nævnte bliver udbudt, men vi bestræber os på et så varieret udbud som muligt.


Sådan vælger du dine valgfag Du kan vælge hvilke fag du er interesseret i ved at logge på Elevintra, gå ind under Eleven > Tilmeldinger > og klikke på tilmeldingsblanketten. Dem der er mest søgte vil efterfølgende blive oprettet og I vil få besked herom.


Håndarbejde

På dette valghold har du mulighed for at fordybe dig i håndarbejdsteknikker og eget design. Rammerne er vide og der vil ikke være en fuldstændig fast plan for hvad vi skal lave. Jeres ideer og ønsker til hvad I gerne vil lære og fremstille, får lov at fylde mest i undervisningen, og så vil vi sammen få funktionalisme og æstetik til at gå op i en højere enhed.


Billedkunst

Hvis du er en af dem, der elsker at være kreativ, så skal du måske vælge billedkunst til næste år!

    

Tegner du godt, og ønsker at blive super god? Vil du lære at male billeder. Vil du lære lidt om kunstens historie. Vil du lære at lave skulpturer. Har du aldrig været kreativ, og ønsker du at blive det.

Vælg det! Og du får en masse kreative oplevelser!


Sløjd

 Kan du lide at bruge hænderne?  Var du glad for at have sløjd, da du gik på mellemtrinnet?  Kunne du tænke dig at bygge flotte og brugbare ting i træ?

Så er sløjd som valgfag måske noget for dig. Du får mulighed for at lave brugsting, f.eks. legetøj (både, skibe, biler, puslespil, brætspil), inventar (flaskeholdere, hylder, æsker, kasser, bordskånere, bøjler, lysestager, tape-/brevholdere, kaffefilterholdere, mobilladestationer), Pynt (nisser, uroer, skulpturer, navneskilte) samt mange andre spændende ting. I sløjd har vi også mange bøger med gode idéer til forskellige byggeprojekter. Er du frisk på at få savsmuld på tøjet, så meld dig til sløjd.


Smykkeværksted

Kunne du tænke dig at lave dine egne smykker? Så er smykkeværkstedet måske noget for dig. Her kan du lære at lave halskæder, øreringe, armbånd, hårpynt, nøgleringe og fingerringe i mange forskellige materialer som f.eks. læder, sten, træ, fimoler, glas, krympeplast og metal. Kun fantasien sætter grænser. Er du frisk på at lære noget om smykkefremstilling, og om hvordan man bruger smykketænger, poleremaskiner, loddekolber, metalfile og meget andet, så meld dig på smykkeværksted.


   

Ser du film? Interesserer du dig for film? Meget? Så kunne du måske tænke dig at skrive, filme, indspille eller instruere din egen film?

På valgfaget filmkundskab vil du lære en række teknikker til produktion af din egen film. Du får mulighed for at prøve de forskellige funktioner i filmproduktion og kende til en lang række gode tricks til dine egne film.


Valgfagsfolder