KIRKEBLADET
TILLYKKE HALFDAN RASMUSSEN! D. 29. januar 2015 er det 100 år siden, at digteren og forfatteren Halfdan Rasmussen blev født. Han har været med til at sætte Rinkenæs sogn på Danmarkskortet – i hvert fald på det mentale danmarkskort – og derfor fejrer vi naturligvis hans 100 års fødselsdag her i sognet! Alle børn kender Mariehønen Evigglad, Snemand Frost og Frøken Tø, Rapanden Rasmus, Den lille frække Frederik, Tyggegummikongen Bobbel og mange, mange flere af de børnerim har han digtet. Det interessante er, at det gør deres forældre, bedsteforældre og tipoldeforældre også. Halfdan Rasmussens digte får os til at smile og skærper sansen for vores sprog. Han kan det, som en anden kunstner – en stenhugger – har beskrevet. ”Det er ikke så svært at hugge en hest ud af en sten,” sagde stenhuggeren. ”Man hugger bare alt det væk, som ikke er en hest.” Det lyder så enkelt – og det er netop kunsten: At udtrykke det store helt enkelt. Og for at kunne det, må man også kunne undre sig. Det kan Halfdan Rasmussen! Hvor kommer det hele fra? Det er et af de spørgsmål, der ligger bag hans digtning. Salmedigteren H.A. Brorson spørger i salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort” i vers 4: ”Hvad skal jeg sige, når jeg ser, at alle skove vrimle, de mange fuglesving der sker op under Herrens himle?” Halfdan Rasmussen skriver: ”Med store, undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt. Og midt i forårets lysvæld står jeg og ser mod himlen og spørger blidt: Hvem opfandt lærken og nattergalen? Hvem satte knopper på birk og bøg? Og hvem bestemte, at netop svalen sku være svale – og gøgen gøg?” (Fra digtet ”Noget om kraft”)
Samspil
Uanset hvad Halfdan Rasmussen har troet om Gud, så sætter han enkle og undrende ord på den skaberkraft, der er omkring os og i os. Et tilsyneladende vrøvledigt kan ende i en næsten religiøs, halfdansk lovprisning af livet: ”Den stærkeste mand i verden kan bære en flodhest i tænderne og løfte en sporvogn fra skinnerne imens han klapper i hænderne. Men sætte en blomst på et lille strå og farve den vældige himmel blå og skænke min søster en mælketand det evner han ikke, den stærke mand!” Den brorsonske udgave lyder: ”Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde.” (”Op, al den ting” vers 2) Men Halfdan Rasmussen skrev også alvorlige, samfundskritiske digte: ”Det store drama ved Hiroshima blev vores klima”, skrev han i 1951 om en efterkrigstid i atombombens skygge — angsten for den dag, hvor ”Alt er forstøvet”, som det hedder i digtet ”Efter Bikini” (Paa Knæ for Livet, 1948). Umiddelbart kan det se ud som om der er uendeligt langt herfra til den Rasmussen, som er elsket af alle danskere for sine Tosserier (syv samlinger, 1951-57) og børnerimene, hvor ordene, rimene og humøret bobler i overdådig leg med sproget. Den lammende meningsløshed erstattes af sprælsk nonsens, holdt sammen af det træfsikre vers. Men der er også en forbindelse mellem de to spor i Halfdan Rasmussens digtning. Tosserierne, Noget om-digtene og de mange børnebøger som Tullerulle Tappenstreg (1949) og Lange Peter Madsen (1950), Børnerim (1964), Halfdans abc (1967) ogTante Andante (1985) udtrykker allerede i sproget nogle af de samme værdier, som de alvorlige digte forsvarer, sommetider mest i indholdet: En levende, lystfuld fantasi, en barnlig forundringsevne, en menneskelig fællesskabsfølelse. En solidaritet med medmennesket. Man kan ikke sætte Halfdan Rasmussen i bås. Han er helt sin egen. Men vi kunne bruge han 100 års fødselsdagsår til at dykke ned i hans univers. Han er i dur og mol forankret i en ”kæmpende humanisme”, der vil fastholde grundværdier som ansvar, omsorg, menneskelighed. Kan hænde, det er noget, vi har brug for netop nu! Marianne Østergård
Lokalblad for Rinkenæs Sogn