1378134 fremtidens natur 29 9 2014 e katalog

Page 46

Lavbundsarealer

Vigsmose Hvad er et lavbundsareal Lavbundsarealer er en samlebetegnelse for VMPII/III-lavbundsarealer. Lavbundsarealer er kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, moser, lavvandede søer eller fjordarme. Kandidat til naturgenopretning Lavbundsområder vurderes som biologisk værdifulde og teknisk set mulige kandidater til at naturgenoprette som vådområder. Ved en vandstandshævning kan man genskabe naturområder med stor natur- og miljømæssig samt rekreativ værdi. De seneste godt 20 år er flere af de afvandede lavbundsarealer i Sønderborg Kommune blevet genoprettet.

Af særlig betydning er genopretning af Helligsø, Oldenor og Mjessø. Genopretning af disse områder har tilført landskabet nye våde naturområder, hvilket har stor betydning for grundvandsdannelsen. For fuglelivet har det medført at flere arter er kommet til, og de helt store rovfugle som havørn ses jævnligt i områderne. Det har også givet befolkningen nye muligheder for naturoplevelser fra vandrestier som er etableret i tilknytning til de nye søer. Flere muligheder I Sønderborg Kommune er der en række lavbundsområder, hvor det vil være oplagt at ophøre med udpumpning af grundvand.

Hensyn at tage Ved genopretning af lavbundsområder bør der tages vidtgående hensyn til områdernes eksisterende naturindhold. Lavbundsarealer der i dag er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens §3, bør friholdes for projekter der går ud på at sætte de naturbeskyttede områder under vand. Hvad kan der gøres: De historiske lavbundsområder der er afvandet, bør gendannes som sø, våde enge og naturområde. De væsentligste områder er Bundsø, Hjortsholm Sø, Hartsø, Birke Pøl, Kværs Løkke, Skelde Mose, Minte sø samt lavbundsområder på Midt-als mellem Hundslev – Notmark og Frederiksgård.

Stor vandsalamander søger levested

46

DN - Fremtidens natur i Sønderborg Kommune


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.