Page 1

Forside-teaser:

30 Men musikken har også fungeret som en kirke for ham, hvor sorgen over en formørket barndom kunne gemmes væk. 35

40

(foto: Morten Thun)

5

10

Per Chr. Frost: Musikken er min kirke 45 Gnags-guitarist og sideman for blandt andre Helmig, Krebs og Falch, har gennem mere end 40 år medvirket på 170 albums og spillet landet tyndt. I portrættet af rockens arbejdsmand side 3, fortæller han uden filter 50 om rugbrød, kærlighed og musikkens healende kraft.

55

15

60

65

(foto: Morten Thun)

20

25

Kvinden i Per Chr. Frosts liv hedder Dorthe, hun kommer smittende efterårs-solskinsglad ind i køkkenet i Risskov fra sit job som bogbinder i Aarhus midtby, mens hendes mand er på altanen for at ryge sig en cigaret. ”Jeg kan huske, at vores søn Carl, der i dag er 26 og bor i New York, for nogle år siden spurgte sin far om, hvornår han holdt op med at være ked af, at hans mor døde. - Det gjorde hun, da Per var ni år gammel. - Så svarede Per: ’Det er jeg aldrig holdt op med!’” Det gjorde et dybt indtryk på Carl. Dorthe fortæller videre om sin livsledsager gennem 30 år: ”Per snakker ikke særlig meget. Det musikalske sprog er Pers sprog. Han taler gennem sin musik. Fuldstændig. Jeg tror, at hvis man beskæftiger sig rigtig meget med musik, altid og hver dag, så overtager musikken en stor del af ens talecenter. Så det bliver det, man bruger som sprog i stedet for.” Per Chr. Frosts talegaver fejler nu ingenting, som vi sidder ved det store, tunge, rustikke egetræsplankebord i køkkenet, hvor den lille spinkle mand spiser sine rugbrødsmadder med frikadelle. Han er både begavet og reflekteret. Man mærker tydeligt et viljefast menneske med et åbent -, men også følsomt sind. En drenget livsglæde flyder henover bordet fra den 56-årige musiker. Han bærer modsætningerne i sig.

70

Musikken er min kirke I mere end 40 år har Per Chr. Frost haft stor succes med sin musik. Dels som medlem af Gnags, dels som guitarist og producer for navne som Krebs, Helmig, Falch og Salomonsen. Det skyldes en blanding af dyb respekt for det gode håndværk, musikalske ambitioner, flid, kærlighed og masser af groft rugbrød.

af Troels Frøkjær

75

80

Frost-mand Per, som vennen og kollegaen Poul Krebs kærligt kalder ham, snakker flydende og begejstret, når vi taler om de 21 år med Gnags, og når snakken går om musik, billedkunst eller samfundsforhold. Men når vi kommer tættere på det private og personlige, bliver ”jeg” typisk skiftet ud med et ”man.” Sproget bliver mere usikkert og famlende, stemmen lavere, indimellem nærmest hviskende, blikket flakker en smule og pauserne mellem ordene vokser sig lange.


Kærlighedens faste grund 85

90

95

100

105

”At forholdet til Dorthe har kunnet vare i snart 30 år, er nok mit livs største sejr.” Det karakterfyldte ansigt med den lyseblå strikhue bliver lidt fjern i blikket, og musikeren ligner en, der tænker noget, han helst beholder for sig selv. ”Kærligheden til min kone er det, der skaber, det afsæt, jeg har.. ..At det er lykkedes på godt125 og ondt..” Han prøver sig lidt frem med ordene. ”Musikbranchen er svær at være i på det punkt, ingen fast arbejde og pension. - Er der 130 overhovedet arbejde at få? - Og altid ude at spille i weekenderne. At kunne fungere med et familieliv i den sammenhæng, det har været en stor sejr. Det er jeg meget glad for. Dorthe har 135 været den faste grund. Jeg er den type for hvem, det er vigtigt. Og så er det er fedt, at have et liv sammen med en, der laver noget helt andet og bare har en hverdag, der er helt fuldstændig straight. Der går let for meget 140 dope og navlepilleri i den ellers.”

110

115

120

Det er tydeligt, at der er stor kærlighed og respekt mellem Per og Dorthe. Da vi senere står på verandaen, hvor glasfløjdørene er slået op ind til, hvor ”drengene” spillede tidligere på145 dagen, kommer Dorthe småhoppende ud i løbetøj. Hun danser ned ad indkørselen med små gadedrengehop på vej til skoven og vandet mens hun drillende råber: ”Per løber jo ”kun” almindelig maraton. Jeg tager jo helst 150 selv en dobbelt-maraton, når jeg først er kommet af sted.” ”Det er det, der er så godt ved Dorthe: Hun er nem at elske,” siger Per med både ord og øjne. 155

(foto: Morten Thun)

Muligvis er det ikke noget tilfælde, at netop sangen ”Kærester,” ” alt det, de øjne ka’ sige..” er en af de få Gnags-sange, Per Chr. Frost spiller med sit eget band. Men spørger man ham direkte, om nogle af hans sange er skrevet til Dorthe, svarer han undvigende og virker lidt forlegen. Det bliver igen til ”man” og generelle vendinger. En formørket barndom Da Per Chr. Frost var bare ni år gammel, mistede han sin mor. Hun dør af kræft i hjemmet i Aarhus efter flere års sygdom. Pers lillesøster er kun syv, da moderen dør. Deres far gifter sig ret hurtigt igen, og Per får to nye store brødre ”oveni hatten,” som han udtrykker det. ”Jeg husker tydeligt den der formørkede periode. Min mor var kræftsyg i to - tre år, og hun lå hjemme med iltflasker og sådan noget. Min far var ked af det og hele stemningen i hjemmet blev mere og mere traumatisk. Der kommer sådan en skygge ind over ens liv. Min far var en knudemand. Han ville ikke rigtig snakke om det med sine børn. Og sådan noget med at vise følelser, det var rigtig rigtig svært.”

160

Der bliver køligt. Det er som om, den mørke skygge fra barndommen er kommet tilbage til køkkenet i Risskov.

165

”At miste min mor står stadig for mig som noget af det værste, jeg har oplevet i mit liv. Det er bare uretfærdigt. Det er ikke meningen. Det er en frygtelig ting. Børn er ikke sat i


verden for at skulle bekymre sig. De er sat i verden for at få kærlighed. Når man så oplever sådan noget, så går man jo helt ned.” 220 170

175

180

185

190

195

200

205

Musik er dans eller bøn ”Så kommer sorgen ind i ens liv og man begynder at tænke en masse tanker, som man 225 ikke rigtig kan spørge nogen om. Man havde ikke rigtig nogen voksne at snakke med det om, så man gik meget med det for sig selv. Du ved, hvordan sådan noget er. Man får ikke rigtig bearbejdet det. Måske er det nogle af de 230 kræfter, man trækker på, når man spiller musik også.. faktisk.. Jeg har mødt påfaldende mange i den her branche, som har mistet deres far eller mor i en tidlig alder..” 235 ”Mit guitarspil har altid været et sted ”to put the sorrow away”. Musikken har været en slags kirke for mig, et frirum. Min guitar har nok fungeret som en slags healer. Musik er for mig: Dans eller bøn.” 240 Rock og rugbrød Gnags måtte langt op i 70’erne have ekstra arbejde for at holde musikdrømmen kørende. 245 Selv efter at de havde udgivet adskillige plader. I flere år smurte de madpakker i den kommunale madpakkeordning i kælderen på Skt. Anna Gade skole i centrum af Aarhus. Der stod hele Gnags på stribe i hvide kitler 250 sammen med de glade mad-troner, som Per kærligt kalder dem: ”Det var direkte hjem fra rock’n’roll og smøre skolemadpakker. Vi havde sådan nogle 255 gummibånd og så lagde vi så halve rugbrød op, hvorefter de kørte hen i en margarinemaskine. Så stod vi der og lagde rullepølse på – ’Nej, ikke flere med rullepølse, nå ok, spegepølse nu,’” fortæller han og griner260 glad over hele det barkede ansigt.

210

215

”Alle os fra Gnags, vi faldt jo fuldstændig udenfor. De andre var sådan nogle store ældre mad-matroner, som sådan nogle store sorte soulkvinder, som ikke findes længere. De stod og røg cerutter og grøn Cecil. De kunne godt tage 5-6 skiver rullepølse og gnaske i en bid i

pausen og så noget sort kaffe. Altid i godt humør. Gode typer.” Det er det menneskelige fællesskab, der giver pay-off Den tidligere Gnags-guitarist ser tiden med Gnags som en 21-årig lang uddannelse, med sit musikalske zenit fra 1982-90. De syv albums fra ”Safari” til ”Mr. Swing King” var efter Frosts mening hovedværkerne. Enkelte af 80’er-pladerne solgte i hundredtusindvis. ”Vi fik på meget smuk vis fundet og lært at bruge alles talenter i kreativiteten. Det tog os ti år at lære, og dermed optimere vores kunstneriske udtryk. Når det så falder på plads, så er det jo det smukkeste musik, der tit kommer der. For så er det meget mere end en mand og hans orkester. Det kan man jo også høre med alle de store grupper som for eksempel Led Zeppelin, Pink Floyd og Stones. De har nørklet sig ind i hinanden. Det er rigtig dejligt at tænke på rent rockhistorisk, for det siger noget om, at det er det menneskelige fællesskab, der giver payoff. Det, synes jeg, er en smuk tanke. Ja, det kan jeg godt savne lidt ind i mellem. Men så tænker jeg også, at man skal være glad, fordi man har fået lov til at opleve det. Når man satser alt på et bræt – med hinanden. Uden at vide hvor det fører hen. Lever og øver sammen. Udvikler sin kunst sammen til noget, som man ikke ved, om nogensinde bliver til noget. Så er det er en satsning! Det er ligesom med kærlighed: Man ved heller ikke, hvor det bærer hen. Men det er tit, hvis man kan holde sammen, at det gir noget.


305

310

(Foto: Morten Thun)

315

Per Chr. Frost 265 -

født 30. oktober 1954 i Silkeborg

-

autodidakt guitarist, bassist, sanger og producer

-

medvirker på ca. 170 danske plader

-

udgiver 17 albums med Gnags i perioden 1975-96

-

udgivet seks albums i eget navn senest: ”When The Time Is Right” 2011

-

gået på kunstakademiet og har lavet covers til flere Gnags-albums bl.a. Mr. Swing King + sine egne

-

Grammy hæderspris 2001 (med Gnags) Ken Gudmans Mindefonts Pris 2005

-

driver eget studie i forhaven, hvor bl.a. Allan Olsens seneste cd er indspillet

-

netop afsluttet Danmarksturné med eget band – forårsturné med Sanne Salomonsen og Allan Olsen

-

www.per-chr-frost.dk

320

270

275

280

285

290

295

300

Per Chr Frost  

Opgave Journalisthøjskolen 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you