Page 1

Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke

Søndag Septuagesima 27. januar 2013 kl. 10.30


Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke Søndag Septuagesima 27. januar 2013 kl. 10.30 ______________________________________________________________________________________________ Introitus: J. S. Bach: Fra kantate 92 Ich hab in Gottes Herz und Sinn 1. Kor

Ich hab in Gottes Herz und Sinn Mein Herz und Sinn ergeben, Was böse scheint, ist mein Gewinn, Der Tod selbst ist mein Leben. Ich bin ein Sohn Des, der den Thron Des Himmels aufgezogen; Ob er gleich schlägt Und Kreuz auflegt, Bleibt doch sein Herz gewogen.

Til Guds det rene hjerteslag har jeg mit hjerte givet, hvad synes ondt tjener min sag, ja, døden selv er livet. Ved tronens fod jeg gerne stod som barn min sjæl til både; slår Gud mig end med korsets mén,

jeg bliver i hans nåde.

Indgangsbøn Salme 30 (Vi står op og synger) 1. Op, alle, som på jorden bor, og takker Gud, vor Gud! Hans pris af helligt englekor i Himlen synges ud.

4. Han give os et hjerte fro med sand frimodighed og kaste frygt med al uro i havets dybder ned!

2. Han skænker liv og gode kår os alle ufortjent; hvor mennesker det ej formår, har han os hjælp tilsendt.

5. Hans nåde kraftig stå os bi i al vor id og dåd, fra synd og sorrig han os fri og alle onde råd!

3. Skønt vi ham højt fortørnet har, for ret dog nåde gik, og tit for straf, vi skyldig var, velgerninger vi fik.

6. Han lukke selv vort øje til i dødens mørke nat, og når vort hjerte briste vil, er han vor del og skat.

Salutation Kollekt

Sir 50,22-24 Paul Gerhardt 1647. Dansk 1740. C.J. Brandt 1885 Mel.: Nicolaus Herman 1554


Læsning, Jer. 9,22-23 Salme DDS 294

(Vi står op og synger)

1. Talsmand, som på jorderige med et suk kan bedst udsige, hvad vi evig trænger til, i et kys kan alt udtrykke, hvad for evig gør vor lykke, du, som kan alt, hvad du vil! Værdiges til os at dale og Guds storværk at udtale på vort jævne modersmål!

3. Sjælesørger fra det høje, hold med os et vågent øje, vogt de små for falk og høg! Væk de dorske, styrk de svage, tugt de trygge, trøst de spage, gør os daglig husbesøg! Dan vort hjerte, løs vor tunge, så vi bede, så vi sjunge yndelig i Jesu navn!

2. Kun hvad du har set, du maler, kun om, hvad du ved, du taler, kærligheds og sandheds Ånd! Du, som skænker, hvad du nævner, gør os, trods de svage evner, visere end Salomon: visere til dåd at øve, visere til åndeprøve, visere til salighed.

4. Trøster over alt, som truer, alt, hvorfor vort hjerte gruer, trøster over alle tab! Skænk os, skønt vi bo på sletten, i det høje indfødsretten, i Guds rige borgerskab, så i alt for onde dage glade vi herfra kan drage did, hvor der er evig fred!

Evangelium, Matt 20,1-16

N.F.S. Grundtvig 1837 Mel.: L.M. Lindeman 1876 Thomas Laub 1900

Trosbekendelse Fra Kantate 92: 2. Koral og recitativ

Es kann mir fehlen nimmermehr! Es müssen eh'r Wie selbst der treue Zeuge spricht, Mit Prasseln und mit grausem Knallen Die Berge und die Hügel fallen: Mein Heiland aber trüget nicht, Mein Vater muss mich lieben. Durch Jesu rotes Blut bin ich in seine Hand geschrieben; Er schützt mich doch! Wenn er mich auch gleich wirft ins Meer, So lebt der Herr auf großen Wassern noch, Der hat mir selbst mein Leben zugeteilt, Drum werden sie mich nicht ersäufen. Wenn mich die Wellen schon ergreifen Und ihre Wut mit mir zum Abgrund eilt, So will er mich nur üben, Ob ich an Jonam werde denken, Ob ich den Sinn mit Petro auf ihn werde lenken. Er will mich stark im Glauben machen,

Det slår i evighed ej fejl! thi vidnets segl pålidelig er sat derpå, om bjerge, klipper, høje alle med tordenbrag i dybet falde: min frelsers ord dog tro vil stå. Gud er min Fader blevet. Ved Jesu røde blod er jeg i livets bog indskrevet; mit værn er han! Om Gud i havet kaster mig, så lever han end på det store vand, mit liv er underet, som Herren gav, derfor kan bølgen mig ej sluge. Om den med dødsmagt vil mig knuge og kaste mig i afgrundsdybets grav, da vil han mig kun prøve, om jeg på Jonas måtte tænke, om jeg med Peter vil ham livet skænke. Min tro at styrke er dog hans agt,


Er will vor meine Seele wachen Und mein Gemüt, Das immer wankt und weicht in seiner Güt, Der an Beständigkeit nichts gleicht, Gewöhnen, fest zu stehen. Mein Fuß soll fest Bis an der Tage letzten Rest Sich hier auf diesen Felsen gründen. Halt ich denn Stand, Und lasse mich in felsenfesten Glauben finden, Weiß seine Hand, Die er mich schon vom Himmel beut, zu rechter Zeit Mich wieder zu erhöhen. 3. Arie Tenor

Seht, seht! wie reißt, wie bricht, wie fällt, Was Gottes starker Arm nicht hält. Steht aber fest und unbeweglich prangen, Was unser Held mit seiner Macht umfangen. Lasst Satan wüten, rasen, krachen, Der starke Gott wird uns unüberwindlich machen. 9. koral

Soll ich den auch des Todes Weg Und finstre Straße reisen, Wohlan! ich tret auf Bahn und Steg, Den mir dein Augen weisen. Du bist mein Hirt, Der alles wird Zu solchem Ende kehren, Dass ich einmal In deinem Saal Dich ewig möge ehren.

for sjælen har han sat sikker vagt, og nu mit sind, der altid dåres let af verdens skin, og sjældent står på sikker grund, vil han i fasthed øve. Min fod kan bedst indtil mit livsløbs sidste rest på Herrens klippegrund får fæste. Med styrket ånd min tro på klippegrund skal sikkert raste, da vil hans hånd, som han mig længst fra himlen bød, i rette tid ophøje mig til livet. Se, se! hvor alt i splinter faldt, som Herrens stærke arm ej holdt. Men evig står dog fast som fjeld og klippe, hvad Herren i sin almagt ej vil slippe. Lad Satan rase, brøle, skrige, Er Gud med os,

kan han os ej med held bekrige. Skal jeg da end ad dødens dal og dunkle stier drage, Herre, min Gud, min stok og stav, jeg vil din befaling tage. Min hyrde god, mit hjerteblod vil du for stedse være, så engang i Himmelvang dig evig måtte ære.

Prædiken

Kirkebøn Apostolsk velsignelse

J.S. Bach – Kantate 144 Nimm, was dein ist, und gehe hin Nimm, was dein ist, und gehe hin. 2. Arie Alt

Murre nicht, lieber Christ, Wenn was nicht nach Wunsch geschicht;

Tag, hvad dit er, og gå herfra. Skik dig vel, kristensjæl, vær dog ej dit ønskes træl;


Sondern sei mit dem zufrieden, Was dir dein Gott hat beschieden, Er weiß, was dir nützlich ist. 3. Koral

Was Gott tut, das ist wohlgetan, Es bleibt gerecht sein Wille; Wie er fängt meine Sachen an, Will ich ihm halten stille. Er ist mein Gott, Der in der Not Mich wohl weiß zu erhalten: Drum lass ich ihn nur walten.

4. Recitativ Tenor

Wo die Genügsamkeit regiert Und überall das Ruder führt, Da ist der Mensch vergnügt Mit dem, wie es Gott fügt. Dagegen, wo die Ungenügsamkeit das Urteil spricht, Da stellt sich Gram und Kummer ein, Das Herz will nicht zufrieden sein, Und man gedenket nicht daran: Was Gott tut, das ist wohlgetan.

5. Arie sopran

Genügsamkeit Ist ein Schatz in diesem Leben, Welcher kann Vergnügung geben In der größten Traurigkeit, Genügsamkeit. Denn es lässet sich in Allem Gottes Fügung wohl gefallen Genügsamkeit.

6. Koral

Was mein Gott will, das gscheh allzeit, Sein Will, der ist der beste. Zu helfen den'n er ist bereit, Die an ihn glauben feste. Er hilft aus Not, der fromme Gott, Und züchtiget mit Maßen. Wer Gott vertraut, fest auf ihn baut, Den will er nicht verlassen.

men giv dig tilfreds med livet, nådigt har din Gud det givet, han er Herren, visdom selv. Hvad Gud gør, det er vel betænkt, Retfærdig er hans vilje; hvad han end har som lod mig skænkt, godtager jeg i det stille. Han er min Gud, af nøden ud vil han mig sikkert bjærge, han ene er mit værge. Hvor nøjsomhed er vel ved magt og står ved roret trofast vagt, er mennesket i havn, Guds råd er ham til gavn. Men derimod, hvor utilfredshed tager overhånd, der hersker sorg og kummer svart, og hjertets ånd bliver ufred snart; man har det ej en tanke skænkt, hvad Gud gør, det er vel betænkt. Tilfredsheds ånd er en gylden skat i livet, glæde, fred med den er givet, snærer end vor modgangs bånd, tilfredsheds ånd. Thi Guds førelse behager hvo, der ydmygt den modtager: tilfredsheds ånd. Hvad min Gud vil, det ske altid, hans vilje er den bedste. Han hjælper alle dem i strid, der har i troen fæste. Han er i nød en trofast Gud og tugter os med måde. Stol blot på Gud, og hold hans bud, bestandig er hans nåde.


Salme 695

(Vi står op og synger)

1. Nåden hun er af kongeblod, vil ej med dronninger bytte, holder sig dog ej selv for god til den brøstfældigste hytte; hvor hun har sæde, får hun magt, yndig hun er i hver en dragt, dejlig som duggen i perler.

5. Hver gang vi bad vort Fadervor, følte vi dybt i vort indre, nåden vil høste, hvad den sår, vil ikke nøjes med mindre; nåde og sandhed i dit bryst mødes de må, om nådens røst skal som Guds-barnet dig røre.

2. Kærlighed selv er nådens rod, roden i Himmerig inde, derfor til nådens frugt fuldgod magen er ikke at finde; frugten har smag af roden sød, frugten er sød i liv og død, sødest i saligheds-glæden.

6. Ligne vor Fader ejegod, som sig af hjertet forbarmer, som, når vi falder ham til fod, inderlig rørt os omarmer, det må vi alle i det små, det kan vi alle godt forstå, som har et menneskehjerte!

3. Kristendom er Guds nådes ord, skænker os lyset og livet, nåde dog kun på nåden tror, som har os synden tilgivet; nådeløs barm er skilt fra Gud, tro er for den et lovens bud, nåden et ord, den ej kender.

7. Dertil os hjælper nådens Ånd, som os vor Herre tilsender, han har vort hjerte i sin hånd, han det som bækkene vender, vender det mildt i Jesu navn, leder det til Gud Faders favn, nådens og sandhedens kilde.

4. Gud være lovet! I hvert bryst, som har sig ikke forhærdet, lyder bekendt dog nådens røst, trøster hvert hjerte forfærdet; mødrenearv fra Paradis er os Guds nådes håb og pris, moderlighed er dens billed.

N.F.S. Grundtvig 1853.


Nadver - kontinuerlig altergang Under uddeling:

J.S. Bach:

Schmücke dich o liebe Seele

Kollekt Salutation Velsignelse Salme 356 (Vi står op og synger) 1. Almagts Gud, velsignet vær! Love vil vi lydt din ære, dig ophøje fjern og nær, synge med blandt engles hære, bøje os i støvet ned for vor konges herlighed.

3. Lad dit rige allen sted vidt udgå med fred i følge nu og i al evighed! Lad på land, og lad på bølge alles knæ til evig gavn bøje sig i Jesu navn!

2. Offerlam med korsets stav, skyldfri dybt i pinen sænket, du besejred død og grav ved den kraft, som Gud dig skænked; Helveds vælde, dødens magt knust du har i støvet lagt.

4. Helligånd, dig lov og pris sammen med Gud Fader være og med Jesus, stærk og vís, brudgom vor og broder kære! Over os hans kærlighed evig, evig vare ved! Te Deum 4. årh. Ignaz Franz 1771. Henri Louis Empaytaz 1817. Bernhard Paludan-Müller 1884 Mel.: Wien 1774

Meddelelser Udgangsbøn Postludium:

Felix Mendelssohn: 1. sats fra Sonate nr. 4 i B-dur

______________________________________________________________________________________________ Medvirkende: Trinitatis Kirkes Kor. Solister: Camilla Toldi Bugge, sopran, Pia Rose Hansen, mezzo-sopran, Rasmus Gravers Knive, tenor, Rasmus Kure Thomsen, bas. Trinitatis Barokensemble: Merete Steffensen og Emily Fowler, violin, Gunnar Lychou, viola, Kjeld Steffensen, cello, Lars Baunkilde, violone, Per Bengtsson og Morten Kiernan, obo. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel. Prædikant Kirsten Sandholt. Oversættelse fra tysk: Erling Ingemann Petersen Indsamlingen i dag går til Kirkens Korshær


Kommende musikgudstjenester: Søndag den 24. februar kl. 10.30: Orgelmusikgudstjeneste Orgelmusik af J.S. Bach. Bine Bryndorf, orgel Trinitatis Kirkekor under ledelse af Bine Bryndorf. Prædikant Kirsten Sandholt Påskedag den 31. marts kl. 10.30: Kantategudstjeneste J.S. Bach: Kantate 134 ”Ein Herz, das seinen Jesum lebend weiss” Trinitatis Kirkes Kor, solister og Barokensemble under ledelse af Søren Christian Vestergaard. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel Prædikant Kirsten Sandholt. Søndag den 21. april kl. 10.30: Orgelmusikgudstjeneste Engelsk musik af bl.a. Percy Whitlock – orgelmusik skrevet over Davidssalmer. Trinitatis Kirkes Kor, organist Søren Christian Vestergaard. Prædikant Kirsten Sandholt. Pinsedag den 19. maj kl. 10.30: Kantategudstjeneste J.S. Bach: Kantate 74 ”Wer mich liebet” til Pinsedag. Trinitatis Kirkes kor, solister og Barokensemble under ledelse af Søren Christian Vestergaard. Desuden orgelmusik fra O. Messiaens ”Pinsemesse”. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel. Prædikant Kirsten Sandholt.

www.trinitatiskirke.dk

Progarm til kantategudstjeneste 27. jaanuar 2013  

Med salmer og noder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you