Page 1

Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke

P책skedag 31. marts 2013 kl. 10.30


Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke Påskesøndag den 31. marts 2013 kl. 10.30 ______________________________________________________________________________________________ Introitus: J. S. Bach – fra kantate 134 Kor Erschallet, ihr Himmel, erfreue dich, Erde, lobsinge dem Höchsten, du glaubende Schar. Es schauet und schmekket ein jedes Gemüte des lebenden Heilands unendliche Güte, er tröstet und stellet als Sieger sich dar. Erschallet etc…

Giv genlyd, I himle, ja, glæd jer på jorden, syng lovsang til Herren, du troende flok, enhver får i sandhed at se og at smage den levende frelsers utallige dage, til trøst og til sejr i ham har vi nok.

Indgangsbøn Salme DDS 408 (Vi står op og synger) 1. Nu ringer alle klokker mod sky; det kimer i fjerne riger. Hver søndag morgen højt på ny stor glæde mod Himlen stiger.

5. Der sad en engel på gravens sten blandt liljer i urtehaven; han peged med sin palmegren, hvor Jesus stod op af graven.

2. Det toner med lov og pris og bøn 6. fra jord mod Paradis-haven: Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven.

Og der blev glæde på jorderig lig glæden i engles Himmel: Livskongen løfter op med sig til livet sin børnevrimmel.

3. For os han i gravens dyb steg ned, han gik til de dødes rige. Til livet med stor herlighed han ville for os opstige.

7. Guds børn skal holde med engle bøn med jubel i Paradis-haven. Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven.

4. Al verdens glæde begravet lå; nu frydes vi alle dage: Den glæde, søndagssolen så, den har i verden ej mage. Hilsen, kollekt Læsning 1 Kor 5,7-8 Trosbekendelse

B.S. Ingemann 1837 Mel.: C.E.F. Weyse 1837


Salme DDS 218 (Vi står op og synger) 1. Krist stod op af døde i påske-morgenrøde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 2. Krist stod op af døde, afsonet er vor brøde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje!

3. Krist stod op af døde, i Himlen vi ham møde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! Halleluja! Halleluja! Halleluja! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! N.F.S. Grundtvig/Thomas Laub 1889. Mel.: Førref. leise / Joseph Klug 1533

J.S. Bach – kantate 134 1. Recitativ tenor, alt Ein Herz, das seinen Jesum lebend weiβ, empfindet Jesu neue Güte und dichtet nur auf seines Heilands Preis.

Et hjerte, som i live Jesus ser, vil føle, at han vil vor frelser være og digte skønt, at lov og tak ham sker.

Wie freuet sich ein gläubiges Gemüte.

Da glæder sig ret hver en troens bærer.

2. Arie tenor Auf, Gläubige, singet die lieblichen Lieder, euch scheinet ein herrlich verneuetes Licht! Der lebende Heiland gibt selige Zeiten, auf, Seelen, ihr müsset ein Opfer bereiten, bezahlet dem Höchsten mit Danken die Pflicht.

Op, troende, istem de dejligste sange, fornyelsens lys er i herlighed tændt. Den opstandne frelser giver salige tider, op, sjæle, at takke, mod enden det lider, vor kummer og nød er i evighed endt.

3. Recitativ tenor, alt T: Wohl dir, Gott hat an dich gedacht, o Gott geweihtes Eigentum; der Heiland lebt und siegt mit Macht zu deinem Heil, zu seinem Ruhm muβ hier der Satan furchtsam zittern und sich die Hölle selbst erschüttern. Es stirbt der Heiland dir zu gut und fähret vor dich zu der Höllen, sogar vergieβet er sein kostbar Blut, daβ du in seinem Blute siegst, denn dieses kann die Feinde fällen. und wenn der Streit dir an die Seele dringt, daβ du alsdann nicht überwunden liegst.

Glæd dig, thi Gud har dig betænkt, i Herrens varetægt du står, vor frelser har sit liv dig skænkt, hans æres pris til himlen når, så Satan selv af frygt må krystes, og helved i sin grundvold rystes. Vor frelsers død er dig til bod, han gik før dig til dødens rige, for dig han gav sit eget dyre blod, at du deri må sejren få, det fjendens magt vil overstige, og når din sjæl i strid er hårdt betrængt, da skal du ej i nederlag forgå.

A: Der Liebe Kraft ist vor mich ein Pannier zum Heldenmut, zur Stärke in den Streiten:

Et værn i strid er kærlighedens magt til heltemod, til styrke tungt den vejer:


Mir Siegeskronen zu bereiten, nahmst du die Dornenkrone dir, mein Herr, mein Gott, mein auferstandnes Heil, so hat kein Feind an mir zum Schaden teil.

at jeg må krones skønt til sejr, tog du mod menneskers foragt, min genopstandne helt, min Herre, Gud, mod mig kan fjenden intet rette ud.

T: Die Feinde zwar sind nichr zu zählen.

Vor fjendes hær vi ej kan tælle.

A: Gott schützt die ihm getreuen Seelen. T: Der letzte Feind ist Grab und Tod. A: Gott macht auch den zum Ende unsrer Not.

Men Guds er de trofaste sjæle. Tilbage står dog grav og død. Men Gud gør her en ende på vor nød.

4. Arie alt, tenor Wir danken und preisen dein brünstiges Lieben und bringen ein Opfer der Lippen vor dich. Der Sieger erwekket die freudigen Lieder, der Heiland erscheinet und tröstet uns wieder, und stärket die streitende Kirche durch sich.

Vi takker og lover din kærligheds flamme, og læbernes offer skal bringes dig hid. Thi sejren har opvakt de gladeste sange, vor frelser opstanden vil trøste de mange og styrke de helliges samfund i strid.

Wir Danken etc… 5. Recitativ tenor, alt T: Doch würke selbst den Dank in unserm Munde, indem er allzu irdisch ist; ja schaffe, daβ zu keiner Stunde dich und dein Werk kein menschlich Herz vergisst; ja, laβ in dir das Labsal unsrer Brust und aller Herzen Trost und Lust, die unter deiner Gnade trauen, vollkommen und unendlich sein. Es schlieβe deine Hand uns ein, dass wir die Wirkung kräftig schauen, was uns dein Tod und Sieg erwirbt, und daβ man nun nach deinem Auferstehen nicht stirbt, wenn man gleich zeitlich stirbt, und wir dadurch zu deiner herrlichkeit eingehen.

Den tak, vi skylder dig, læg os i munden, så den af hjertet springer ud; ja, lad vor tanke være bunden til alt dit værk, dit søde nådebud; ja, giv din egen lægdom i vort bryst og alle hjerters trøst og lyst, som gror i dine vingers skygge, fuldkommengjort alt fra din hånd. Og hold os fast i nådens bånd; vi på din klippegrund vil bygge: din død og sejr har den lagt, så vi, opstandne mester, ser det givet, vi dør, men bliver af døden vakt og går fra dødens blund i herlighed til livet.

A: Was in uns ist, erhebt dich, groβer Gott, und preiset deine Huld und Treu; dein Auferstehen macht sie wieder neu, dein groβer Sieg macht uns von Feinden los und bringet uns zum Leben; drum sei dir Preis und Dank gegeben.

Af sjælens dyb ophøjes skal du, Gud, din trofasthed urokket står; opstandelsen med håb til hjertet går, din sejr er vor fjendes nederlag og bringer os til livet; lad lov og tak dig være givet.


Evangelium Mark 16,1-8 Prædiken, Kirkebøn, Apostolsk velsignelse Fra kantate 134: Rep. Kor Erschallet, ihr Himmel, erfreue dich, Erde, lobsinge dem Höchsten, du glaubende Schar. Es schauet und schmekket ein jedes Gemüte des lebenden Heilands unendliche Güte, er tröstet und stellet als Sieger sich dar.

Giv genlyd, I himle, ja, glæd jer på jorden, syng lovsang til Herren, du troende flok, enhver får i sandhed at se og at smage den levende frelsers utallige dage, til trøst og til sejr i ham har vi nok.

Erschallet etc… Salme DDS 224 (Vi står op og synger) 1. Stat op, min sjæl, i morgengry! Lad søvn og sorg og frygt nu fly, lad al din klage blive borte, thi her er nyt fra dødens porte! O salig påskemorgenstund med guld i mund!

4. Syng, menighed, syng frydesang med ånderøst og hjerteklang, gak syngende din ven i møde, som kommer til dig fra de døde! O salig påskemorgenstund med guld i mund!

2. Afvæbnet nu og ødelagt for evig er al Helveds magt; thi han, som var af døden fangen, er med triumf af graven gangen. O salig påskemorgenstund med guld i mund!

5. Kom, hjerte, med hvad dødt du har, hvad du med sorg til graven bar, gak med det alt til ham, som døde, men levende dig nu vil møde! O salig påskemorgenstund med guld i mund!

3. Stands, dybe hjertesuk i løn! En morgenrøde himmelskøn sig hvælver over dem, som sove i sorten muld og under vove. O salig påskemorgenstund med guld i mund!

6. Guds Himmerige er jo dit; vent, hjerte, vent endnu kun lidt, da døden opslugt er til sejer, og evigt liv i alt du ejer. O salig påskemorgenstund med guld i mund! W.A. Wexels 1858. Mel.: Thomas Laub 1909

Dåb Salme DDS 227 vers 9 9. Tak for al din fødsels glæde, tak for dit det Guddoms-ord, tak for dåbens hellig væde, tak for nåden på dit bord, tak for dødens bitre ve, tak for din opstandelse, tak for Himlen, du har inde, dér skal jeg dig se og finde! Thomas Kingo 1689 Mel.: Nu velan, vær frisk til mode


Nadver - kontinuerlig altergang Under nadveren: DDS 236 Påskeblomst 1. Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove?

4. Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle.

2. Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder.

5. Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde.

3. Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen?

6. Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde. N.F.S. Grundtvig; Mel.: Carl Nielsen

Kollekt, hilsen, velsignelse Salme DDS 234 (Vi står op og synger) 1. Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige. 2. Som fuglekor i mark og lund lovsynger vår i allen stund med deres toner søde, så alle tunger, trindt om land, lovsynge dødens overmand i påske-morgenrøde!

3. Som blomster alle står i flor, som skoven grønnes, kornet gror ved vårens kræfter milde, så blomstrer alt i Jesu navn og bærer frugt til folkegavn, som årle, så og silde. N.F.S. Grundtvig 1846. Mel.: Emil Hartmann 1860


Udgangsbøn Exitus Fra kantate 117 Kor Sei Lob und Ehr´ dem höchsten Gut, dem Vater aller Güte, dem Gott, der alle Wunder tut, dem Gott, der mein Gem mit seinem reichen Trost erfüllt, dem Gott, der allen Jammer stillt. Gebt unserm Gott die Ehre! Udgangsmusik:

J.S. Bach

Lov og ære være Det højeste Gode, dig, al godheds Fader, dig Gud, der lader alle undere ske, dig Gud, der opfylder mit sind med din rige trøst, dig Gud, der mætter al jammer. Giv vor Gud ære! Præludium og Fuga i D-dur

Prædikant Kirsten Sandholt Trinitatis Kirkekor og Barokensemble Solister: Pia Rose Hansen, mezzo-sopran, Christian Damsgaard, tenor. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel. Tekstoversættelser: Erling Ingemann Petersen


Kommende musikgudstjenester: Søndag den 21. april kl. 10.30 ORGELMUSIKGUDSTJENESTE Engelsk musik af bl.a. Percy Whitlock – orgelmusik skrevet over Davidssalmer. Trinitatis Kirkes Kor, organist Søren Christian Vestergaard. Prædikant Kirsten Sandholt

Pinsedag den 19. maj kl. 10.30 KANTATEGUDSTJENESTE J.S. Bach: Kantate 74 ”Wer mich liebet” til Pinsedag. Trinitatis Kirkes kor, solister og Barokensemble. Desuden orgelmusik fra O. Messiaens ”Pinsemesse”. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel. Prædikant Kirsten Sandholt.

www.trinitatiskirke.dk

Kantategudstjeneste Påskedag 2013  

Program til påskegudstjenesten i Trinitatis Kirke søndag den 31. marts 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you