Page 1

Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke 17. søndag efter Trinitatis Søndag den 22. september 2013

J.S. Bach: Kantate 47 ”Wer sich selbst erhöhet” samt uddrag af kantate 148 ”Bringet dem Herrn Ehre seines Namens


Introitus: J.S. Bach – kantate 47 1. Kor Wer sich selbst erhöhet, der soll erniedriget werden, und wer sich selbst erniedriget, der soll erhöhet werden.

Den, som sig ophøjer, han skal tilvisse nedbøjes, og den, som ydmygt bøjer af, skal ophøjes i Himlen.

Indgangsbøn Salme: DDS 5 (vi står op og synger) 1. O, havde jeg dog tusind tunger og alle toners bedste klang, hvor skulle sjælens lyst og hunger til Gud at prise denne gang oprette sig et paradis og mætte sig i Herrens pris!

5. Bort, både verdens lyst og smerte! I skal ej trykke mer mit sind, til Himlen svinger sig mit hjerte fra eder bort, for tronen ind; al pris og ære være dig, trofaste Gud i Himmerig!

2. Bevæges, alle grønne skove, lad høre, hvert et blad, din lyd, og hjælper mig min Gud at love, slår sammen højt til sang og fryd! I blomster, bøjer eders pragt at ære med mig Herrens magt!

6. Din godhed skal min sjæl kundgøre til livets allersidste stund, ja, når min tunge ej kan røre sig mere i min svage mund at prise dig, som den var van, da stemmer jeg med sukke an.

3. Hid, al den del, som sig kan røre og drager ånde i sit bryst, hid, hjælper mig min tak at gøre, og låner mig enhver sin røst til at ophøje nådens værk, som har omringet mig så stærk!

7. Den ringe tak, jeg her kan give, forsmå dog ej, min sjæleskat! I Himlen skal det bedre blive, når jeg får engletonen fat, i høje kor jeg synger da evindelig halleluja.

4. Jeg har i mine levedage haft mange store prøver på, at du, min Gud, i fryd og plage har ført mig; jeg bekende må, du altid mig ved hånden fik, når vandene til sjælen gik. Salutation, kollekt, læsning (Ps. 19, 2-7)

Johann Mentzer 1704. Hans Adolph Brorson 1742. Mel.: Johann Balthasar König 1738


Salme: DDS 324 (vi står op og synger) 1. Dig rummer ej himle og himlenes himle, vor Herre fuldstor, så ej er at tale om højelofts sale til dig på vor jord.

4. Hvem vil ikke prise med salme og vise din kærligheds røst? Hvor er dog det øre, som ikke vil høre den evige trøst!

2. Du rører kun støvet som vindpust i løvet, du himmelske gæst; og hytten i barmen med kærligheds-varmen behager dig bedst.

5. Thi bygger vi kirker, hvor Guds-ordet virker i lys og i løn, hvor hjertet sig fryder, når hallen genlyder af tak for Guds Søn.

3. Men har du os givet til redning, til livet et kærligheds ord, til det at udtale må højelofts sale opmyldre på jord.

N.F.S. Grundtvig 1836. Mel.: Thomas Laub 1913

Evangelium (Luk. 14, 1-11) Trosbekendelse Bach – kantate 47 fortsat 2. Arie sopran Wer ein wahrer Christ will heißen, Muss der Demut sich befleißen; Demut stammt aus Jesu Reich. Hoffart ist dem Teufel gleich; Gott pflegt alle die zu hassen, So den Stolz nicht fahrenlassen.

Vil du kristennavnet bære, sæt i ydmyghed din ære; ydmyghed er Jesu sind. Hovmod er et djævlespind; Gud i Himmelen må hade, den, som stolthed ej vil lade.

3. Recitativ Bas Der Mensch ist Kot, Staub, Asch und Erde; Ist's möglich, dass vom Übermut, Als einer Teufelsbrut, Er noch bezaubert werde? Ach Jesus, Gottes Sohn,

Et menneske er støv og aske; er han i idel overmod besat af helvedsbrod, som gift bag Satans maske? Ak Jesus, Himlens drot,


Der Schöpfer aller Dinge, Ward unsretwegen niedrig und geringe, Er duldte Schmach und Hohn; Und du, du armer Wurm, suchst dich zu brüsten? Gehört sich das vor einen Christen? Geh, schäme dich, du stolze Kreatur, Tu Buß und folge Christi Spur; Wirf dich vor Gott im Geiste gläubig nieder! Zu seiner Zeit erhöht er dich auch wieder.

han var hos Gud før tiden, han blev for os i støvet trådt og liden, han tålte hån og spot; og du, du arme orm, du vil dig vigte? Således vil din pligt du svigte? Gå bort, og skam dig, agt på frelsens ord, gør bod og følg i Kristi spor; kast dig i ånden ned din synd at sone! Engang du løftes skal til Herrens trone.

4. Arie Bas Jesu, beuge doch mein Herze Unter deine starke Hand, Dass ich nicht mein Heil verscherze Wie der erste Höllenbrand. Lass mich deine Demut suchen Und den Hochmut ganz verfluchen; Gib mir einen niedern Sinn, Dass ich dir gefällig bin!

Jesus, bøj mit arme hjerte med din understærke hånd, at jeg ej til fald og smerte fanges skal i helvedsbånd. Lad for dig mig ydmyg stande og mit hovmod rent forbande; giv mig ydmyghedens sind, luk mig i dit rige ind.

5. Koral Der zeitlichen Ehrn will ich gern entbehrn, Du wollst mir nur das Ewge gewährn, Das du erworben hast Durch deinen herben, bittern Tod. Das bitt ich dich, mein Herr und Gott.

Al timelig pragt skal ej have min agt, min hu til evigt liv er vakt; det vandt du ved din død, da du din lidelse stod ud. Hjælp mig dermed, min Herre, Gud.

Prædiken, kirkebøn, meddelelser, apostolsk velsignelse J.S. Bach: fra kantate 148 “Bringet dem Herrn Ehre seines Namens” 2. Arie Tenor Ich eile, die Lehren Des Lebens zu hören Und suche mit Freuden das heilige Haus. Wie rufen so schöne Das frohe Getöne Zum Lobe des Höchsten die Seligen aus!

Jeg iler at høre livsaligheds lære og søger i kirken min Herre og Gud. Her synger med glæde de helliges kæde sin lovsang til Herren lyksaligen ud.

3. Recitativ Alt So wie der Hirsch

Som hjorten skriger


nach frischem Wasser schreit, So schrei ich, Gott, zu dir. Denn alle meine Ruh Ist niemand außer du. Wie heilig und wie teuer Ist, Höchster, deine Sabbatsfeier! Da preis ich deine Macht In der Gemeine der Gerechten. O! wenn die Kinder dieser Nacht Die Lieblichkeit bedächten, Denn Gott wohnt selbst in mir.

efter køligt vand, så skriger jeg, min Gud, til dig. Mit håb og al min ro er ingen uden du. Hvor hellig sabatsstunden! alt på dit bud i glans oprunden. Da priser jeg din magt i kredsen af retfærdiggjorte. O, havde mørkets børn dog agt, som jeg, på lysets porte, thi Gud bor selv i mig.

4. Arie Alt Mund und Herze steht dir offen, Höchster, senke dich hinein! Ich in dich, und du in mich; Glaube, Liebe, Dulden,Hoffen Soll mein Ruhebette sein.

Rede er min sjæl herneden, drag, min Gud, i hjertet ind! Jeg i dig og du i mig; troen, håbet, kærligheden er til hvile for mit sind.

Salme: DDS 336 (Vi står op og synger) 1. Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.

3. Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde.

2. Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde.

4. Guds Ord de nok skal lade stå og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder. Martin Luther 1528. Dansk 1533. Bearbejdet 1798. P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845. Mel.: Joseph Klug 1533

Nadver (kontinuerlig)


Salme under uddeling: DDS 192 1. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held!

6. Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af!

2. Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel?

7. Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng!

3. Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted.

8. Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold.

4. Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed?

9. Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!

5. Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent.

Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837. Mel.: C.Chr. Hoffman 1878

Kollekt, velsignelse Salme: DDS 731 (vi står og og synger) 1. Nu står der skum fra bølgetop, og blæsten river ned og op, hvad Gud en sommer skabte. Nu kan alene kærlighed forhindre, at vi synker ned i bitterhed, fortabte 2. Nu haster skyerne forbi, og modne æbler falder i oktobermørke haver. Gud lukker årets gyldne ring, og sindet samler sig omkring de lyse nætters gaver. Udgangsbøn Postludium: J.S. Bach

3. Gud, lær os før din vinters gru som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget. Din søn var her og viste os at døden intet finder hos den, som har elsket meget. 4. Her mellem modenhed og død velsign os med den sidste glød af jordens lyse sommer, og bryd så sindets frøskal ned så alt i os er kærlighed den nat, hvor kulden kommer. Lars Busk Sørensen Mel: Henning Wellejus


Indsamlingen går i dag til Kirkens Korshær Ønsker man at give et bidrag til de syriske flygtninge, er der en særlig indsamlingsbøsse hertil ved udgangen.

Medvirkende: Prædikant: Niels Henrik Gregersen Trinitatis Kirkekor og Barokensemble Solister: Orgelsolo: Continuo: Orgel:

Camilla Toldi Bugge, sopran, Rikke Lender, alt, Rasmus Gravers, tenor, Rasmus Kure Thomsen, bas Juliane Ilgner (DKDM) Isaac Lee (DKDM) Troels Brøgger Hansen (DKDM) og Søren Christian Vestergaard

Oversættelse: Erling Ingemann Petersen 2013


Kommende musikgudstjenester: Søndag d. 20. oktober kl. 10.30 ORGELMUSIKGUDSTJENESTE Orgelmusik af J.S. Bach samt Franz Liszt’s ”Weinen, klagen, sorgen, zagen” Prædikant Kirsten Sandholt Søndag d. 3. november kl. 10.30 KANTATEGUDSTJENESTE Kantater til Allehelgens dag af nordtyske barokkomponister. Prædikant Kirsten Sandholt Søndag d. 17. november kl. 10.30 KANTATEGUDSTJENESTE. J.S. Bach: Kantate 90 ”Es reisset euch ein schrecklich Ende” til 25. søndag efter trinitatis samt uddrag af kantate 116. Prædikant Kirsten Sandholt Søndag d. 8. december kl. 10.30 KANTATEGUDSTJENESTE J.S. Bach: Kantate 140 ”Wachet auf, ruft uns die Stimme” til 2. søndag i advent. Prædikant Kirsten Sandholt Søndag d. 15. december kl. 17.00 JULEMUSIKGUDSTJENESTE. Musik af bl.a. Monteverdi samt danske julesalmer. Trinitatis Kantori og Barokensemble Liturg: Kirsten Sandholt

www.tritatiskirke.dk

Kantategudstjeneste 22. september 2013  

Program til kantategudstjenesten 17. søndag efter trinitatis, den 22.september 2013 i Trinitatis Kirke København

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you