Issuu on Google+

4

Odsherred

Venstrebladet

Jagten på jomfruerne Havnebyen Erhvervsfisker Steen Jørgensen fra Havnebyen fanger i sommernætterne fisk og skaldyr til turister og sommergæster. En strabadserende nattereportage om fangst af jomfruhummere i Millionærrenden, studerøve, jydekællinger, knibeøvelser, en balancenerve, der stod af - og en uafladelig strøm af mavehilsner til Kattegat.

AF TRINE HELENE HENRICHSEN - Skal du have en søsygepille? spørger skipper Steen Jørgensen, da vi tirsdag aften klokken 19.15 stimer ud af Havnebyen på hans kutter Rikkeline KA 71. Med fuldt overlæg navngivet efter døtrene Rikke og Line. - Børnene har man altid. Det er dumt at opkalde båden efter konen. Man risikerer bare, at den skal have skiftet navn, griner den 59årige skipper livsklogt. Piller? Næh tak - man er vel søstærk. Og små 12 timers sejlads skulle land-

krabben trods alt nok kunne klare. Klokken 19.55 kommer kvalmen snigende. - Der er kun 16 en halv sømil tilbage ud til Millionærrenden, griner Steen Jørgensenmed sin kollega, 39-årige Karsten Jakobsen,

og oversætter, at det »kun« drejer sig om 30 kilometer, to timers sejlads med fiskekutterfart - og indlagt søsyge. - Det er løgn! tænker jeg. Men jeg siger det ikke højt. Man er vel søstærk ...

Jomfruhummer fanges på erfaringen Den smalle fiskeplads »Millionærrenden« ligger mellem Anholt og Sjællands Odde, hvor der engang var mange fisk. - Jomfruhummerne graver gange 30-40 meter nede i selve havbunden, og om natten kommer de op på havbunden for at jage. De går som myrer hen over havbunden med deres lange, tynde ben, og så bliver de fanget i trawlet, som svæver hen over bunden, forklarer Steen Jørgensen og tjekker søkortet og kutterens position på computeren. - Jomfruhummer fanges på erfaringen. De fanges de samme steder som for 100 år siden. Søkortets røde streger viser, hvor vi har slæbt tidligere, og vi udveksler data med andre fiskere fra vores personlige søkort men ikke alle data. Man har jo nogle hemmeligheder, man holder for sig selv,

smiler Steen Jørgensen skælmsk. Jeg lytter så opmærksomt som muligt gennem den tykke kvalme, men kommer til at kaste et blik på bølgerne i spejlet over styrehusets håndvask. Kvalmen rykker tættere på halshullet.

Kaffe og cola mod søsyge Mørket falder på, og de gråblå bølger skubber hinanden fremad. Rikkeline giver efter for deres puffen. Udsigten gennem styrhusets små vinduer giver mig pludselig mundvand. Jeg dingler ud på dækket og forsøger at holde fokus på den vippende halvmåne over det oprullede trawl i kutterens agterende. Det er hård kost for balancenerven ... Klokken 21.35 når vi til Millionærrenden. 27 meter på det dybeste sted. Steen Jørgensen og Karsten Jakobsen ruller hurtigt trawlet i det sorte hav. Jeg forsøger at stå lige og holde kameraet stille, mens jeg sætter mig selv i spænd i styrehusets døråbning. Karsten Jakobsen går i køjen, og Steen Jørgensen smører mig to klapmadder. - Det er vigtigt at have

Nattens andet træk fra Millionærrenden, klar til sortering klokken 5 om morgenen.

Steen Jørgensen fik, hvad han kom efter: 94 kilo jomfruhummer trukket op af Millionærrenden. Foto: Trine Helene Henrichsen

maven fuld, så bliver man ikke så nemt dårlig, siger han og forsøger at overbevise mig om, at kaffe og cola er de mest fantastiske midler mod søsyge. Min mave gør krumspring ved tanken. Steen Jørgensen ordner min køje, og jeg prøver at falde i søvn

i motorlarmen. Aldrig er jeg blevet vugget så meget - uden at falde i søvn!

Jydekællingen og studerøven

Journalisten får et nyt adfærdsmønster

Klokken 05.10. - Så, Trine! Nu trækker vi igen! råber Steen Jør-

Klokken 0.55 får jeg stukket en lyskegle i ansigtet. - Så! Kunne det ikke væ-

Odsherred

Fredag den 31. juli 2009

re sjovt at komme op og trække nogle hummere ind? spørger Steen Jørgensen. - Hvad fanden laver jeg på Kattegat midt om natten? tænker jeg og kravler ned fra køjen. På vej op ad kahyttens trappestige kommer kvalmen væltende med fornyet kraft. På dækket hiver de to fiskere netposen ind. Den bugner af jomfruhummere, små isinger, rødspætter, rødtunger, rokker og krabber, søpindsvin, tang og store slappe søstjerner. Nettet tømmes og trawlet glider atter ned i bølgerne. Jeg må overgive mig. Skippers klapmadder blander sig med et kulsort, brusende Kattegat, og jeg holder febrilsk fast i rælingen, for ikke at ryge over bord, mens min overkrop hænger i en faretruende 90 gradervinkel ud over den. Jeg skyller munden i cola, som bruser op til dobbelt størrelse. Dårlig idé. - Du er lidt hvid ... det er vel ikke lyset? Det er vist godt, at du ikke skal med ud hver nat, driller Steen Jørgensen, og ømmer sig, da en taskekrabbe klemmer hans finger. I nattens løb glider jeg ind i et adfærdsmønster, helt per automatik: Fotografere, skrive noter, kaste op, fotografere, kaste op, skrive noter - og så videre. - Hvis du skal på toilettet, så har vi en spand med runde kanter - så skal vi nok gå her om bagved imens, forsikrer Steen Jørgensen mig. Jep! Så kunne jeg som ene kvinde om bord sidde med r.... bar, og glide fra den ene side af dækket til den anden, mens min blære blev tømt. Og ja, jeg skal tisse! Men ellers tak. Jeg går straks i gang med knibeøvelserne, spytter i havet en sidste gang og kravler i køjen igen efter at have opgivet at tælle turene over rælingen ved styrbord. Jeg slumrer endelig ind.

gensen oppe fra styrehuset. Der er ikke et fartøj at skue i miles omkreds. Havet er nogenlunde roligt, og lyset bryder lidt efter lidt frem i horisonten. Han viser mig en lille hvid fladfisk. - Denne her er en »horeising«. Jyderne kalder dem ludere, og sjællænderne kalder dem jydekællinger, for de er så fulde af orm og mider i kødet, at de ikke er værd at spise, forklarer han. Han viser mig en sært udseende, rødlig klump. En søanemone på en sten. Den har foldet sig sammen om sig selv, og i den tilstand kalder fiskerne den ellers så smukke søanemone for en studerøv. De orangegule jomfruer sorteres efter størrelse, og større fladfisk smides i en zinkbalje. Bifangster smides tilbage i havet. Denne gang er der også store rødspætter, rødtunger, pighvar, slethvar, skrubber og

søtunger i nettet, og Steen Jørgensen skærer »motoren« ud af dem. Bag kutteren flyver havmågerne grådige rundt, klar til at sluge fiskenes indvolde.

En uventet gæst på kajen Steen og Karsten knækker det yderste af jomfru-

hummernes haler af, og trækker forsigtigt deres sandtarm ud af kødet. - Nogle spiser dem med sandtarmen i. Men det knaser, siger Steen Jørgensen, rynker næsen og fortsætter: - Der er ikke noget bedre end hummer til morgenkaffen. Sådan en skive franskbrød, og så bare stawle på! siger han med et sultent blik. 94 kilo jomfruhummere på to træk. Skipperen er godt tilfreds. - Men det bliver aldrig som i gamle dage, siger han lidt alvorligt, vender kutteren mod syd og sætter sig til at skrive i logbogen. Det kan godt være, at skipperen i sin tid navngav kutteren efter børnene, fordi konen kunne risikere at blive skiftet ud. Men inde på kajen står hans kone Søs, døtrenes mor, og venter. En anden, og uventet, gæst venter også - endda med tålmodighed. Og det er ingen ringere end Fiskerikontrollen.

Steen Jørgensen skriver logbog på vej tilbage til Havnebyen.

trhe@nordvest.dk

Se mange flere billeder fra turen på Nordvestnyt.dk

Jomfruhummeren Jomfruhummeren, eller dybvandshummeren (Nephrops norvegicus), er rødgul og har slanke, næsten ens klosakse med torne på. Hunnen bliver højst 20 centimeter og hannen 25 centimeter. Jomfruhummeren lever på den bløde havbund på dybder fra 25-250 meter, hvor den graver gange, der ofte har to åbninger. Om natten jager jomfruhummeren trådarmede slangestjerner, mindre krebsdyr og børsteorme. Den gyder hvert andet år og bærer cirka 4000 æg i 8-9 måneder. Jomfruhummeren forekommer i havet fra Nordnorge og Island til det vestlige Middelhav. I Danmark, hvor den findes ned til det sydlige Kattegat, blev den først fra 1930’erne værdsat efter fortjeneste (forstavelsen »jomfru« antyder noget mindreværdigt). Fiskeriet efter jomfruhummer med vod og trawl sker mest om natten. Kilde: denstoredanske.dk Damen med den dårlige mave ...

Foto: Steen Jørgensen

For mange regler inden for fiskeriet Havnebyen Fiskerikontrollen kører hver dag ud for at undersøge, om erhvervsfiskere og lystfiskere overholder lovgivningen. Onsdag morgen stod kontrollørerne klar på kajen i Havnebyen for at tjekke erhvervsfisker Steen Jørgensens kutter. AF TRINE HELENE HENRICHSEN

Karsten Jakobsen (tv.) og Steen Jørgensen i gang med jomfruerne fra morgenstunden.

5

Nattens første træk hives om bord i mulm og mørke.

Snyd er til for at blive opdaget, og inden for fiskeri i Danmark er det Fiskerikontrollen, der tager rundt og tjekker, om erhvervsfiskere og lystfiskere overholder de gældende regler

på området. Onsdag morgen kom kontrollørerne uanmeldt til Havnebyen, hvor erhvervsfisker Steen Jørgensens kutter blev inspiceret. Fiskerikontrollen hører under Fiskeridirektoratet, der har kontrol som en af sine hovedop-

gaver. Fiskerikontrollen blev oprettet i 1888, og har eksisteret i sin nuværende form siden 1995. På havnene udfører Fiskerikontrollen blandt andet kontrolvejning af fiskernes fangst, logbogens rigtighed, landing af fisk og hygiejneforholdene om bord. Kontrollen kommer altid uanmeldt, og det kan derfor blive en ubehagelig og dyr overraskelse for fiskere, som forsøger at omgå lovgivningen. Mens den ene kontrollør gik om bord på Rikkeline KA 71, fik Venstrebladets udsendte en snak om kontrol med fiskerikontrollør Jan Rømer fra Fiskeriinspektorat Øst i Roskilde.

- Kontrol er blevet en integreret del af fiskeriet, og vi kører hver dag ud til mange forskellige havne, og går rundt og kigger. For eksempel er der typisk mange turister og sommerhusgæster, som smider ruser i havnen, eller lige uden for havnen, og de sætter sig ikke ind i reglerne, før de gør det, forklarede Jan Rømer. Fiskeridirektoratet udøver ikke blot kontrol, men fungerer også som et serviceorgan, der besvarer spørgsmål fra erhvervsfiskere og lystfiskere. Og spørgsmålene er mange på grund af den store pukkel af regler, og det får mange er-

hvervsfiskere til at smide håndklædet i havnen. - Vi oplever, at der alle steder er nedgang i erhvervsfiskeriet. Hvert farvand har forskellige regler og der kommer hele tiden nye til. Der er for mange regler, fiskerne skal forholde sig til, og det bliver mere og mere kompliceret. Oven i det får fiskerne nu 30 procent mindre for deres fangst, mens priserne for fisk i butikkerne er steget. Det hænger ikke helt sammen, og det får mange fiskere til at stoppe i erhvervet, sagde Jan Rømer. trhe@nordvest.dk


"Jagten på jomfruerne"