Page 1

Beboerbladet nr. 2 • 2008

TRANEMOSEGÅRD

NETVÆRKSKONTORET BYGGER BRO


LEDER Beboerbladet Tranemosegård udgives af boligorganisationen Tranemosegård Malervangen 1, 2600 Glostrup Tlf. 8818 0880 Fax 8818 0881 Redaktion: Dorthe Larsen (ansv.) Allan Nielsen Danny Andersen Martin Kristiansen Gæsteskribent: Klavs Serup Rasmussen Oplag: 3.500 Layout: Karen Hedegaard Tryk: Rosenberg Bogtryk Forside: Medarbejderne foran netværkskontoret i Kisumparken. Foto: Martin Kristiansen Anet Tamborg

Skriv til os! Beboerbladet Tranemosegård er et talerør for beboerne i Tranemosegård. Indlæg modtages såvel maskinskrevne som på diskette. Håndskrevne artikler modtages også gerne. Indlæg optages kun med navn og adresse oplyst. Af pladshensyn og redaktionelle grunde forbeholder redaktionen sig ret at forkorte indlæg, der fylder mere end 1 A4-side. Beboerbladet Tranemosegård er planlagt til at udkomme 2 til 4 gange årligt.

2

Sommeren er slut, og efteråret har meldt sin ankomst. Budgetter skal lægges, og alle, der ikke har lagt budget i foråret, har fået en invitation til budgetmøder. Disse møder skulle være overstået inden september måneds udgang, så varslinger om huslejestigninger kunne komme ud før den 1. ok- Formand Dorthe Larsen tober. Prisen på vand er steget meget i år, og det gælder for alle beboere i Brøndby. Det vil være en ide at tænke sig om, når du bruger vand. På Tranemoses repræsentantskabsmøde i foråret godkendte repræsentanterne i Tranemosegård beretningen som blev udsendt i sommer og regnskabet, som er optrykt i dette nummer. Beboerdemokratiet værner vi meget om, og protesterer hver gang, nogle af vores egne eller andre udefra vil pille ved det. Tiden er meget til egoistisk tankegang, men vi tror, at vi gør os bedst ved at stå sammen, men give hinanden den frihed, der gør, at vi kan leve vores eget liv, på betingelse af at vi ikke generer de andre beboer. Herfra og Videre tager hånd om beboerne i Strandparkerne. Både fællesskabet, de enkelte afdelinger og beboerne har glæde af det arbejde, der bliver gjort i netværkskontoret. De har overtaget nogle af lokalerne i Kisumparken 2, hvor også afd. 13 har fået kontor. Resten af lokalerne skal Café 13 (tidligere Tranen) udfylde til glæde for alle. Dorthe Larsen, formand Tranemosegård

INDHOLD Opbakning til bestyrelsen ………………………………… side 3 Tranemosegård - Fremtiden og pengene ………………… side 4 Årsregnskab ……………………………………………… side 7 Tossen inde ved siden af …………………………………… side 11 Kisumparken 2 – fra administration til netværkskontor …… side 14


Repræsentantskabsmøde i Tranemosegård:

Opbakning til bestyrelsen Tranemosegårds årlige repræsentantskabsmøde var meget fredeligt. Der var enstemmig opbakning til bestyrelserne i Tranemosegård og BO-VEST. Og så var der gode nyheder.

T

ranemosegårds årlige repræsentantskabsmøde kunne dårligt have foregået mere fordrageligt. Mødet bød på hyggelig stemning, kammeratlig summen i krogene og afslappet atmosfære. Jovist, der var da en dagsorden, der skulle overholdes – og det blev den! – men derfor kan man da godt nyde en god aften i hinandens selskab. Og det gjorde repræsentantskabet så. Ole Hegerlund blev valgt som dirigent og under hans kyndige ledelse blev alle valg til bestyrelsen og diverse udvalgsposter foretaget enstemmigt og uden modkandidater. Bestyrelsesformand Dorthe Larsen fremlagde bestyrelsens beretning. I den gjorde hun opmærksom på, at selvom bestyrelsen umiddelbart kan virke tilbagetrukken, så er der tale om et bevidst valg. “Det er vores ambition kun at være synlige, når der er et behov for det”, sagde Dorthe Larsen. “Og bare rolig. Hvis der er et behov, skal vi nok dukke op”, kom det yderligere fra bestyrelsesfor-

manden med et smil, der forplantede sig til forsamlingen. Derpå kom bestyrelsesformanden ind på det nye samarbejde i BO-VEST. Her slog Dorthe Larsen fast, at der havde været misforståelser og var sket fejl fra administrationens side, men hun gydede alligevel olie på vandene. “Der er ganske vist sket fejl i kommunikationen mellem afdelingerne og administrationen. Men vi skal huske, at tre kulturer og tre arbejdsgange skal smelte sammen. De ansatte i de andre boligselskaber har været vant til at gøre tingene på en anden måde end vi har gjort det i Tranemosegård. Men det skal nok komme”, lød det fra Dorthe Larsen. Formanden kunne også glæde de fremmødte med gode nyheder. Dorthe Larsen kunne således fortælle om udsigten til en økonomisk “gevinst”. “Højesteret har afgjort sagen mellem Albertslund Boligselskab og SKAT. Med dommerstemmerne 7–0 faldt sagen ud til AB’s fordel, og det blev derfor slået fast, at AB’erne i en årræk-

ke har betalt for meget i lønsumsafgift for selskabets ansatte ejendomsfunktionærer”. Lønsumsafgift er en form for skat på lønudgifter i virksomheder, der er fritaget for moms. For AB’s vedkommende betød det, at selskabet havde betalt 475.000 kr. for meget i lønsumsafgift i perioden 1/-2002 til 31/12-2004. “Afgørelsen for selvfølgelig også betydning for andre boligselskaber, der har stået i samme situation. Det gælder også Tranemosegård”, fortalte Dorthe Larsen. Det vides endnu ikke, hvilken periode, der vil blive lagt til grund for en tilbageførsel af for meget indbetalt lønsumsafgift og derfor heller ikke, hvor stort et beløb, der kan blive tale om. Resten af repræsentantskabsmødet fortsatte i samme gode stemning som hidtil og efterfølgende blev der budt på lidt at spise og drikke til de fremmødte.

Der var gode nyheder til de fremmødte ved Tranemosegårds repræsentantskabsmøde.

3


Tranemosegård – fremtiden og pengene Tranemosegårdbladet satte bestyrelsesformand Dorthe Larsen og næstformand Allan Nielsen i stævne en varm eftermiddag i starten af juli for at høre mere om, hvordan det går i Tranemosegård, fremtiden for BO-VEST og ikke mindst for at få sidste nyt i “lønsumssagen”.

P

4

tes i for eksempel huslejenedsættelser”. Den afgørelse ligger hos beboerdemokratiet i Tranemosegård. Et beboerdemokrati, der roses for dets betydning af både Dorthe Larsen og Allan Nielsen.

Man kan ikke lave noget i en afdeling uden om beboerdemokratiet.

“Der er ingen tvivl om, at beboerdemokratiet er det mest positive ved Tranemosegård. Man kan ikke lave noget i en afdeling uden om beboerdemokratiet. Jeg mener, vi er utroligt gode til i afdelingsbestyrelserne og i organisationsbestyrelsen at fremme beboerdemokratiet, og vi blander os ikke særligt meget i, hvad de går og laver”, kommer det samstemmende fra formanden og næstformanden. Men ifølge Allan Nielsen er beboerdemokratiet dog under pres i disse år. Regeringens ambition om at sælge ud af de almene boliger indskrænker nemlig beboerdemokratiets udfoldelsesmuligheder. “Beboerdemokratiet og fællesskabet hånes, når man melder ud, at folk på den ene side skal have

valgfrihed. Men hvis man sælger ud af den almene sektor, så skaber man en situation, hvor man har ejerforeninger midt inde i en almen boligafdeling”, siger Allan Nielsen, og Dorthe Larsen fortsætter “så er det ikke flertallet, der bestemmer, da ejerforeningen udgør én juridisk enhed og boligselskabet en anden juridisk enhed. Disse enheder er ligestillet, og så er det jo ligegyldigt, hvor mange beboere, de hver især repræsenterer”. “Og så er beboerdemokratiet pist væk! Det eksisterer ikke længere på samme måde”, kommer det fra Allan Nielsen, der i det hele taget ærgrer sig over situationen for den almene boligsektor. “Den økonomiske politik har gjort det umuligt at bygge nye almene boliger, især i hovedstadsområdet. Det er trist, fordi tilstrækkeligt med almene boliger gør det muligt for folk at flytte rundt i samfundet efter arbejde, uddannelse og boligbehov. Den valgmulighed eksisterer ikke i dag”, kommer det fra næstformanden. Dermed kan der være lange udsigter til at se nybyggeri i Tranemosegård. Det kan også blive svært for BO-VEST. Derfor vil

▲ ▲

å Tranemosegårds årlige repræsentantskabsmøde kunne formand Dorthe Larsen fortælle om Højesterets afgørelse i “lønsumssagen”. En afgørelse, der er faldet ud til boligselskabernes fordel og som betyder, at der er penge på vej fra SKAT til Tranemosegård. “Tranemosegård betaler ikke moms. Derfor mente SKAT, at vi og andre boligselskaber i stedet skulle betale en lønsumsafgift for medarbejdere “ude i marken”. Albertslund Boligselskab var dog uenige og fik hjælp af Boligselskabernes Landsforening til at føre en sag mod SKAT. I starten af juni traf Højesteret så en afgørelse, der gav Albertslund Boligselskab medhold. Højesteret sagde nemlig, at det er selve boligselskabet og ikke afdelingerne, der udgør en juridisk enhed. Og det betyder kort sagt, at vi kan vi se frem til at få penge retur fra SKAT”, fortæller Dorthe Larsen, der selvfølgelig var meget tilfreds med afgørelsen. “Vi ved endnu ikke, hvornår pengene kommer retur fra SKAT, men senest til nytår skulle vi gerne vide mere. Og så skal vi jo også finde ud af, om pengene skal ligge hos Tranemosegård, i afdelingerne eller om de skal omsæt-


Dorthe Larsen og Allan Nielsen, formand og næstformand i Tranemosegård, ser frem til, at Tranemosegård får penge tilbage fra SKAT. 5


▲ ▲

fremtiden i BO-VEST nok i højere grad byde på udvidelse af samarbejdet frem for egentligt nybyggeri. “Vi vil gerne udvide samarbejdet i BO-VEST til også at omfatte andre boligselskaber, eller sågar andelsboligforeninger eller grundejerforeninger. Så må vi med tiden se, om vi kan bygge nyt. Økonomien skal dog være ordentlig. Vores nuværende og kommende beboere skal kunne betale huslejen”, fortæller Dorthe Larsen. På nuværende tidspunkt er der dog ingen planer om nybyggeri i BO-VEST. Skulle det engang alligevel komme på tale, er det dog nødvendigt, at en regering og kommuner går aktivt ind og hjælper den almene sektor. “Det ville være nødvendigt med en statslig finansiering til en fast lav rente. Dertil kommer, at kommuner skal have mulighed for at stille jordarealer, også de attraktive arealer, til rådighed for den almene sektor”, mener Allan Nielsen, der samtidig peger på det fornuftige i, at jordarealerne 6

stilles til rådighed til en lav pris. “De yderste huslejekroner er for manges vedkommende en eller anden form for boligydelse. Men ydelsen kan jo blive mindre,

Det er altafgørende, at vi finder en indretning og sammensætning af vores boliger, der svarer til tidens behov.

hvis priserne på byggeriet og jordarealerne falder. Det burde være en fornuftig forretning for samfundet”, siger Allan Nielsen. Så indtil nybyggeri måske bliver muligt for BO-VEST, vil Tranemosegård satse på at stabilisere de eksisterende bebyggelser. Behovet for en modernisering trænger sig på. “Der er behov for nye køkkener, badeværelser, vinduer, tage og isolering. Og så bør vi sikre, at vores boliger og bygninger har så høj en standard, at vi ikke pludselig render ind i uforudsete problemer”, mener Allan Nielsen.

Det kan blive nødvendigt at lægge nogle lejligheder sammen i Tranemosegård, hvis man skal fastholde familier.

“Vi bør nok også se på at sammenlægge nogle lejligheder”, fortsætter Dorthe Larsen. “Der er nogle af vores lejligheder, som er meget små. Ja, faktisk er det meget få egentlige familielejligheder, vi råder over. Derfor er vi nødt til at se på at bringe kvadratmeterantallet op. Min erfaring siger mig, at det antal kvadratmeter, en familie har behov for i dag, ligger på godt 55 per barn. Så en familie med to voksne og to børn har altså brug for mindst 110 kvm”, siger Dorthe Larsen. “Det er altafgørende, at vi finder en indretning og sammensætning af vores boliger, der svarer til tidens behov. Ellers kan vi jo ikke fastholde den beboersammensætning vi har i dag... eller også bliver den svækket, fordi den bliver mere ensidig, og det vil være en katastrofe”, slutter Allan Nielsen af.


Årsregnskab 1/1 – 31/12 2007 Boligorganisation: 100 Tranemosegård

Boligorganisationsnr. 100 LBFnr. 564

Tilsynsførende kommunenr. 153

Den Selvejende Institution Tranemosegård Malervangen 1 2600 Glostup

Brøndby Rådhuset Park Allé 160 2605 Brøndby

Telefon: 88 18 08 80 Telefax: 88 18 08 81 E-postadresse: bo-vest@bo-vest.dk CVR-nr. (SE-nr.): 21 56 98 44

Telefon: 43 28 28 28 Telefax: 43 28 21 61 E-postadresse: borgmesterkontor@brondby-kom.dk

Procentfordeling af udgifter incl. overskud Bestyrelsesudgifter 1%

Mødeudgifter, kontingent m.m. 1%

Renteudg. incl. kurstab 15%

Forretningsførelse 57%

Afd. bidrag til disp.fonden 6%

Ekstraord.udg. 8%

Tilskud til afd. 10% Revision 1% Særlige aktiviteter 0%

Afskrivninger driftsmidler 1%

Omstående regnskab er et sammentræk af boligorganisationen Tranemosegårds årsregnskab for 2007. 7


Resultatopgørelse for tiden 01.01.2007 – 31.12.2007 BOLIGORGANISATIONSNR.: 100 2007

Budget 2007 (1.000 kr.)

Budget 2008 (1.000 kr.)

ORDINÆR DRIFT Bestyrelsesvederlag Mødeudgifter, kontingenter m.v. Forretningsførelse Afskrivning driftsmidler Særlige aktiviteter Revision

127.976 124.357 11.003.743 165.785 86.011 143.750

127 120 10.948 0 250 345

131 120 11.558 0 250 150

530. Bruttoadministrationsudgifter

11.651.622

11.790

12.209

1.872.608 2.828.165

1.873 1.726

2.021 2.406

1.196.332

1.050

1.050

17.548.727

16.439

17.686

1.487.058

0

0

19.035.785

16.439

17.686

19.954.285

16.439

17.686

ORDINÆR DRIFT 601. Administrationsbidrag, egne afdelinger i drift 603. Renteindtægter ( inkl. realiserede kursgevinster) 604. Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden

11.845.743 5.292.136 1.196.332

11.790 3.378 1.050

12.209 4.279 1.050

610. SAMLEDE ORDINÆRE INDTÆGTER

18.334.211

16.218

17.538

1.620.074

0

0

19.954.285

16.218

17.538

0

221

148

19.954.285

16.439

17.686

Konto UDGIFTER

501. 502. 512. 515. 516. 521.

531. Tilskud til afdelinger 532. Renteudgifter (inkl. kurstab obligationer) 533. Henlæggelse til afdelingernes bidrag til dispositionsfonden 540. Samlede ordinære udgifter 541. EKSTRAORDINÆR UDGIFTER I ALT 550. UDGIFTER I ALT 551. Årets overskud 560. UDGIFTER OG EVT. OVERSKUD I ALT

918.500

INDTÆGTER

611. EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 620. INDTÆGTER I ALT 621. Årets underskud overført (konto 805) 630. INDTÆGTER OG EVT. UNDERSKUD I ALT 8


Balance pr. 31.12.2007 AFDELING: 100 2007

2006 (1.000 kr.)

720. Anlægsaktiver i alt 740. Omsætningsaktiver i alt

3.883.550 128.688.162

2.674 127.131

750. AKTIVER I ALT

132.571.712

129.805

17.560.812 387.498 7.091.248

16.658 135 7.692

840. Kortfristet gæld

25.039.558 107.532.154

24.485 105.320

850. PASSIVER I ALT

132.571.712

129.805

Konto AKTIVER

PASSIVER Egenkapital 803. Dispositionsfond 804. Opskrivningshenlæggelser 805. Arbejdskapital

Regnskabet er revideret af boligorganisationens statsautoriserede revisor i henhold til Socialministeriets instruks om revision af almene boligorganisationers regnskaber. Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet.

9


Årsregnskab 01.01.2007 – 31.12.2007 AFDELING 100 BOLIGORGANISATION: 100 Bruttoetageareal i alt (m2)

Antal lejemål

á lejemålsenhed

Antal lejemålsenheder

263.765

3.155

1

3.155

Enkeltværelser

1.299

39

1

39

Erhvervslejemål

2.266

22

1 pr. påbeg. 60 m2

39

Institutioner

1.689

3

1 pr. påbeg. 60 m2

30

526

1/5

105

269.019

3.745

Lejligheder (inkl. lette kollektivboliger, ungdoms- og ældreboliger)

Garager/carporte I alt

3.368

Regnskabstal i forhold til budget samt for budget for indeværende år 12.000.000 Regnskab 2007 10.000.000

Budget 2007 Budget 2008

8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0

r . e er er .m dle els tet ift i r i m g ø v m t ti sf ts ud en ak rif ing ses ng d e l i n t e g t r r e rli on rre sty ing Sæ Fo r, k n Be e v t ri gif fsk ud A e ød M

10

. b n g. on de afd sta ud r n isi l . i u o v t k .f Re ord ud cl. isp tra n d sk i s l l i . ti T Ek dg rag teu d i n Re d.b Af


Tossen inde ved siden af Man er ikke selv herre over hvem man er nabo til. Men naboskabet angår alle i et boligområde. Imens fællesskabet er under forandring, får fordommene om naboen lov til at vokse, fordi folk ikke taler sammen. Af Klavs Serup Rasmussen, Tidsskriftet Outsideren, www.outsideren.dk

B

det, der er mere uformel end blot at styre vedligeholdelsen af bygningerne og området. Når tingene spidser til, går jeg ud og taler med mine beboere og medarbejdere om problemerne. For eksempel hvis en beboer ikke vil fjerne noget, der står på svalegangen. Og det nytter det ikke at slå folk i hovedet med reglerne. Jeg bruger hellere en time på at drøfte et problem med en beboer, end at skære igennem med en regel. Taler du med folk og forklarer hvordan tingene hænger sammen, er de fleste også med på den”, siger Svend Arleth. 11

oligkomplekset AKB Lundtoftegade på Nørrebro er et af Danmarks største. På et område mindre end ti fodboldbaner, bor der 2300 mennesker. Det svarer til en mindre dansk provinsby. “Naboskab i dag er noget andet end før i tiden. De moderne medier som fjernsyn og internet gør den daglige sociale kontakt mindre nødvendig, og derfor har mennesker i dag en tendens til ikke at involvere sig i fællesskabet. Det betyder også, at viljen til selv

at løse problemerne har ændret sig, man taler ikke til hinanden med den samme respekt”, siger Svend Arleth. 42-årige Svend Arleth er varmemester for AKB Lundtoftegade og har femten års erfaring fra forskellige boligområder. Som varmemester er det hans opgave at lede den daglige drift af ejendommen sammen med sit hold af medarbejdere. Svend Arleth oplever, at respekten for ham og hans medarbejdere engang imellem kan ligge på et meget lille sted. Men han nægter at lade ejendommens regler erstatte fællesskabet. “Der er en anden side af arbej-


der ikke noget”, siger Svend Arleth. Per 1. august er der blevet ansat en boligsocial vicevært i AKB Lundtoftegade. Den nyansatte hedder Helen Jeppesen og har tidligere arbejdet med ældres boligsociale problemer i Sydhavnen.

Tosset?

Så alene I flere boligområder i København oplever medarbejderne at være de mest isolerede beboeres eneste kontakt til omverdenen. Men problemet med den manglende kontakt imellem beboerne rammer alle. Kender du ikke din nabo, er det svært at holde fødderne på jorden, når medierne fortæller om for eksempel farlige psykisk syge. “Selvom ingen ved, hvad der egentlig ligger bag, er det klart at disse enkelt-episoder opskræmmer folk. Som da en pige blev skudt igennem en dør. Men der er 12

sjældent nogen der ved, om det egentlig har noget med psykiske sygdom at gøre”, siger Svend Arleth. Han fortsætter: “Sindslidende skiller sig da ud på nogle måder, men så er der andre grupper med andre problemer. Problemet med sindslidende er, at det i perioder kan være svært at kommunikere med dem. Jeg oplever det for eksempel, hvis en beboer er fejlmedicineret i en periode, hvor der måske opstår nogle vrangforestillinger. Og så kan du møde den samme person en måned efter, og så er

Klavs Serup Rasmussen er journalist på tidsskriftet Outsideren, der er Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri. Outsideren skrives af en redaktion af frivillige, der med støtte fra faguddannede konsulenter, skriver om psykiatri og alt forbundet til det. Redaktionen er altid åben for nye frivillige. De fleste i redaktionsgruppen har erfaring med psykiske lidelser på egen hånd. Andre finder blot vanviddet uimodståeligt spændende. Derfor skal Outsideren være en arbejdsplads, hvor mennesker, der er kommet i modvind kan få mulighed for at genvinde troen på sig selv som et værdifuldt og skabende menneske, som det hedder på tidsskriftets hjemmeside. De fleste mennesker er berørt af psykiske sygdomme direkte eller indirekte, og Outsideren henvender sig til alle. Du kan læse mere om Tidsskriftet Outsideren på www.outsideren.dk eller deres blog: www.outsideren.dk/blog


– Jeg bruger hellere en time på at drøfte et problem med en beboer, end at skære igennem med en regel. Taler du med folk og forklarer hvordan tingene hænger sammen, er de fleste også med på den, siger Svend Arleth, varmemester i AKB Lundtoftegade. “Det er min opgave at nå de mest isolerede, og det er oftest mennesker med psykiske eller fysiske problemer. Lige nu er jeg i gang med at lære beboerne at kende, og jeg ser det som en gave at få lov til at have med alle disse mennesker at gøre. Det gør en enorm positiv forskel, når man tager fat i et isoleret menneske, og der er mange der sidder uden kontakt til andre”, siger Helen Jeppesen. Varmemester Svend Arleth påpeger, at på trods om talen om ghettoer, sindslidende, kriminalitet og isolation, er Lundtoftegade generelt et trygt sted at bo. Hverdagen fungerer godt, og beboerne er ikke bange for hinanden. Der er én løsning der ikke dur Svend Arleth har med sine man-

ge års erfaring lært en del om, hvordan konflikter udvikler sig mellem naboer. “Én ting der helt sikkert ikke virker, er at banke på hos naboen med husordenen i hånden og kræve sin ret. Det skaber kun yderligere konflikt. Tal sammen, lav en aftale. Problemet er igen og igen, at folk ikke taler med deres nabo. Der er ingen dialog, og så får problemerne lov til at hobe sig op, indtil boblen sprænger en dag”, siger Svend Arleth. Men én ting er dialog, noget andet er at turde banke på hos naboen. Hvad skal man som beboer så gøre? “Så skal man selvfølgelig henvende sig til mig eller mine medarbejdere”, siger Svend Arleth. Som varmemester har han fulgt udviklingen i naboskabet tæt på. “Før accepterede man hinanden på en anden måde. Og forsøgte selv at løse problemerne. Nu kræver man bare. Og der er ikke den samme fælles respekt. Forleden bad jeg en person om at lade være med at køre på knallert på området, og han spurgte bare hvor i reglerne der stod at det var forbudt. Det var ikke nok at jeg bad ham om at lade være”, siger Svend Arleth. Autoriteter er ikke hvad de har været. Hverken når det gælder medarbejderne i Lundtoftegade, eller når politiet bliver tilkaldt. Det bedste ord Svend Arleth kan finde for udviklingen er snævertsynethed. Forleden oplevede medarbejderne i Lundtoftegade, at flere beboere stoppede op og brokkede sig, imens stregerne på parkeringspladsen blev malet hvide.

Beboerne var utilfredse med at skulle betale til det, når de ikke havde nogen bil. Også selvom de så havde en cykel i cykelkælderen. “Folk lever i deres egen lille verden, hvor de først og fremmest tænker på sig selv. Det er ikke den enkeltes skyld, men en del af samfundsudviklingen. Før havde man slet ikke de samme muligheder for at isolere sig. Nu kan man have sit eget private fællesskab gennem medierne, eller tro man har det. Problemet er, at det blot gør det sværere for dig, at være i det virkelige fællesskab, der hvor du bor”, siger Svend Arleth. Svend Arleth er stolt af at være varmemester i Lundtoftegade. Sammensætningen af beboerne afspejler Danmark i år 2008. Og det er kun en fordel, for, som han siger: “Det er godt at bo blandet. Det er godt for mennesker at bo i virkeligheden”.

Om Lundtoftegade “Lundposten” er beboernes egen avis og udkommer 12 gange årligt. Der kan man læse om alt fra hvornår en hund er en kamphund til samarbejdet med Københavns Kommune og den imageforbedrende kampagne. Formålet er at sikre en bred beboersammensætning i alle almene boligområder i København. www.lundtoftegade.dk

13


Kisumparken 2 – fra administration til NetværksKontor Tranemosegaards gamle administrationskontor i Kisumparken 2 lukkede i oktober måned 2007. Den 2. januar 2008 flyttede NetværksKontoret ind i en del af lokalerne.

N

etværksKontoret koordinerer aktiviteterne under helhedsplanen Herfra og Videre. To Tranemosegaard afdelinger er en del af helhedsplanen via deres deltagelse i De 9, et partnerskab mellem ni boligforeninger i Brøndby Strand. ”Herfra og Videre er en boligsocial helhedsplan, som skal støtte og igangsætte aktiviteter for børn og unge, lokale netværk og image. Inden for alle tre områder er der aktiviteter, som blev påbegyndt under byudvalgsperioden og Kvarterløftet. De vil fortsætte, samtidig med at der bliver sat nye i gang,” fortæller leder af NetværksKontoret Anette Hestlund. Der er en række aktiviteter, som ikke ville eksistere, hvis ikke det var for helhedsplanen. Det gælder for eksempel Tranens Drenge, der har lokaler i Tranumparken 3A, samt Pigehuset og Værestedet på Langbjergskolen. Alle tre steder er væresteder for unge, som ikke ellers ville have et sted at mødes. Her arbejder man også målrettet på at skaffe de unge i arbejde og nedbryde kløfterne mellem de forskellige kulturer. Den opsøgende medarbejder Zahid Mansoor er også ansat på NetværksKontoret. Hans rolle er at være brobygger mellem de unge, men også mellem de unge og deres forældre eller boligområdet. Han er i løbende kontakt med 14

Den opsøgende madarbejder arrangerede beachfoldboldturnering på KulturWeekend 2008

Årets Brøndby Strand Borger 2008 er fra Tranens Drenge kommunens SSP og skolerne. – Projektet Noget for Noget er relativt nystartet. Kort fortalt udfører en gruppe unge et stykke arbejde i boligområdet og får noget til gengæld. Vi håber, det får den sidegevinst, at de unge føler

mere ansvar for hvordan her ser ud, når de deltager i vedligeholdelsen. Lige nu planlægges der en istandsættelse af en bagtrappe i et af højhusene. De unge i Værestedet vil gøre arbejdet og tjener penge til medlemskab i en


fodboldklub, siger Zahid Mansoor. En anden af NetværksKontorets opgaver er at udføre alt det praktiske omkring aktiviteter, som sættes i gang af De 9. Det er blandt andet Netværkskontoret, der er med til at planlægge ture i Børnenes Rejsebureau. – I dette efterår ønsker De 9 at starte danskundervisning for udlændinge, samt undervisning i dansk for ordblinde. Her er det også NetværksKontoret, der tager mod tilmeldinger, fortæller beboerrådgiver Mette Holck. – I Brøndby Strand er der en mængde foreninger og klubber, og mange fritidstilbud for børn og

Gamle lege på sommerkolonien 2008 med Børnenes Rejsebureau

Faktaboks ■ Herfra og Videre trådte i kraft 1. juli 2007 og afsluttes i 2012. Helhedsplanen Herfra og Videre er et samarbejdsprojekt mellem Landsbyggefonden, Brøndby Kommune og De 9 (Partnerskabet mellem ni boligforeninger i Brøndby Strand. T 13 og Gurrelund/ Bjerrelund er medlem af De 9). Hertil kommer tillægsansøgningen fra 2009, der også omfatter ældre og integration, ligesom der vil blive en forstærket indsats over for områdets netværk. Der er afsat i alt 24.798.353 mio. kr. til Helhedsplanen, og i tillægsansøgningen yderligere 1.770.000 mio. kr.

De fire medarbejdere foran netværkskontoret i Kisumparken. voksne. I efteråret planlægger vi at samle hele dette netværk til et møde, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan bruge hinanden bedst muligt. Byudvalgsarbejdet og Kvarterløftet har haft en stor andel i den positive udvikling, som Brøndby Strand har gennemgået. Boligområdet har fået et langt bedre image end før og er et roligt sted i hverdagen. – Men omverdenen opdager ikke altid, hvordan forholdene virkelig er. Imagegruppen under Herfra og Videre arbejder blandt andet på at viderebringe Brøndby Strands gode image til omverdenen. Et image

skabes ud fra de ting der sker, men også ud fra de historier, som fortælles. Derfor er alle beboere ambassadører for boligområdet, hver gang de fortæller andre om, hvordan her er at bo, siger kommunikationsmedarbejder Anet Tamborg. NetværksKontoret har fire medarbejdere: Sekretariatsleder Anette Hestlund, beboerrådgiver Mette Holck, kommunikationsmedarbejder Anet Tamborg og opsøgende medarbejder Zahid Mansoor. Netværkskontoret kan kontaktes på tlf.: 4354 2275 eller mail ahe@bo-vest.dk 15


Kulturweekend 2008

Tranemosegårdbladet 2/2008  

Beboermagasin

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you