Issuu on Google+

Nr. 2 • 2010

TRANEMOSEGÅRD

FRA BONDEGÅRD TIL BRØNDBY KURSUSDAGE I RØRVIG GILLESAGER/LINDEAGER: UDSIGT TIL HELHEDSPLAN


LEDER

Beboerbladet Tranemosegård udgives af boligorganisationen Tranemosegård Malervangen 1, 2600 Glostrup Tlf. 8818 0880 Fax 8818 0881

Redaktion: Dorthe Larsen (ansv.) Allan Nielsen Danny Andersen Martin Kristiansen Camilla Severin Madsen Jette Stenholt

Oplag: 3.500 Layout: Karen Hedegaard Tryk: Rosenberg Bogtryk Forside: Bondegård på Sydfyn Bagside: Samarbejde i Vester Foto: Martin Kristiansen Billedbutikken Dorthe Larsen photos.com

Skriv til os! Beboerbladet Tranemosegård er et talerør for beboerne i Tranemosegård. Indlæg modtages såvel maskinskrevne som på diskette. Håndskrevne artikler modtages også gerne. Indlæg optages kun med navn og adresse oplyst. Af pladshensyn og redaktionelle grunde forbeholder redaktionen sig ret at forkorte indlæg, der fylder mere end 1 A4-side.

Formand Dorthe Larsen ■ Den første sne er nu faldet, og julepynten er ved at komme op på altaner og i vinduerne. Det er i denne tid, man tænker tilbage på sol og sommer og de aktiviteter, der var, da det var lunere. Tranemosegård har haft beboere og aktive på kursus, hvor viden og socialt samvær har gået hånd i hånd for et bedre miljø mennesker imellem. Også afdelingsbestyrelsesmedlemmer har været af sted for at diskutere selskabets fremtid med Borgmester Ib Terp. En god forståelse mellem boligselskab og kommune kan løse mange ting. I Brønd Strand var Tranemosegårds afdelinger med i Boligselskabernes Landsforenings kampagne, Åbent Hus den 12. september. Mange mødte op, og vi fik en god sludder med de eventuelt kommende beboere. Dagligdagen går ude i afdelingerne, og det kan være, vi en gang imellem får os lullet lidt i søvn. Derfor er det godt at se tingene fra en anden vinkel, som de tre afdelinger i Brøndby Vester, der vil starte et udvidet samarbejde. Ligeså i Gillesager/Lindager, der søger Landsbyggefonden om en helhedsplan. Alle ender og kanter er blevet nedskrevet: beboernes ønsker, bygningens standard, og boligsociale forhold. Papirerne er sendt og alle krydser fingre. Der er i dette nummer et læserbrev, som kommentar til en artikel i forrige nummer. Det er rart at der er beboere, der vil deltage i en diskussion. Alle er velkomne til at sige deres mening om livet i Tranemosegård. Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Beboerbladet Tranemosegård er planlagt til at udkomme 2 til 4 gange årligt.

2 l Tranemosegård 1/10

Dorthe Larsen Formand


Gllæd Glædelig Glæ æde ddeeli ellig ig ju jul ogg godt g dt nytår go nyytå tår til ti il beboere bebboer ere re og an ansatte nssatt tte te i T Tra Tranemosegård! rranem emos osegå gård rd! rd!

INDHOLD Kursusdage i Rørvig ……………………………………………………………………………… 4 Lidt mere af det hele: Tranemosegård-afdelinger inviterede indenfor …………………………… 7 Fra bondegård til Brøndby ………………………………………………………………………… 8 Læserbrev ………………………………………………………………………………………… 11 De vil arbejde sammen i Vester – måske ………………………………………………………… 12 Gillesager/Lindeager: Udsigt til helhedsplan ……………………………………………………… 14 Www – og andre måder at kommunikere på i Tranemosegård …………………………………… 18 Tranemosegård 2/10

l 3


Kursisterne lærte blandt andet om ejendomsfunktionærernes job.

Kursusdage i Rørvig

D

er var god stemning og masser af vidensdeling, da Tranemosegård i september afholdt kurser for beboere, beboeraktivister og medlemmer af repræsentantskabet. Det blev til masser af indsigt og ny viden. Men dagene bød på mere end det. Kurserne gav også stort socialt udbytte, og skabte relationer på tværs af afdelinger.

Borgmesteren var med Årets kursus for medlemmer af Tranemosegårds repræsentantskab startede i Vanløse. Her lagde kursusdeltagerne, sammen 4 l Tranemosegård 2/10

med Brøndbys borgmester Ib Terp, vejen forbi KAB-afdelingen Stilledal for at høre om fremtidssikring af almene boliger. Tilpasning af små lejemål var nemlig et gennemgående tema for kurset. Stilledal er blevet renoveret som en del af et forsøgsprojekt med tilskud fra Boligselskabernes Landsforening. Det skal vise en vej til renovering af boliger, der er bygget i 1940’erne og 1950’erne, så de også kan fremstå attraktive i fremtiden. Her blev de vist rundt af KABforretningsfører Jonas Cohen, der kunne fortælle om renove-

ringerne til inspiration for deltagerne og arbejdet i Tranemosegård. Også Ib Terp, Borgmester i Brøndby, var med under besøget i Vanløse. Om eftermiddagen holdt han et oplæg. Han forklarede om de almene boliger i et kommunalpolitisk perspektiv og om de planer, der er for de almene boligers fremtid i kommunen. Han var selv ganske tilfreds med besøget. ”Vi havde en god drøftelse af en række emner”, siger han, og fortæller, at han har fulgt op på flere af emnerne med BO-VESTs administre-


rende direktør, Danny Andersen.

Ny viden Netop Danny Andersen fortalte inden aftenens middag om udlejningssituationen i Tranemosegård: ”For ti år siden sendte vi ti tilbud ud om en bolig og var som regel sikre på, at seks-otte meldte tilbage, at de var interesserede. I dag er situationen en anden. Nu sender vi mange flere tilbud ud for at få positivt svar”. Han satte i den forbindelse fokus på de udendørs arealers udseende. ”Hvis et område ikke er tiltalende, når man stiger ud af bilen, så kan lejligheden være nok så attraktiv”, sagde han. En af deltagerne på kurset for repræsentantskabet, Leila Lieb fra Maglelund, satte stor pris på oplæggene den første dag.

”Jeg fik meget ny viden”, fortæller hun, og peger på, at hun er ny i afdelingsbestyrelsen. ”Derfor var det en rigtig god anledning til at blive sat ordentligt ind i tingene”. Laila overvejer allerede at tilmelde sig et af de næste kurser, der er på opslagstavlen. Søndagen afsluttede weekenden med en gennemgang af nyt fra afdelingerne.

Fra Roskilde til Ældresagen – beboerne lærte lidt af hvert Mens weekenden for repræsentantskabet var boligpolitisk betonet, var udgangspunktet for beboernes tre dages kursusophold spændende og faglige indslag krydret med sociale arrangementer og god mad. Kurset blev indledt med en

Et socialt samlingspunkt Rørvig Kursuscenter dannede, efterhånden traditionen tro, rammen om kurserne. De smukke omgivelser var grundlag for gode gåture, når der var hul i programmet. Den mulighed var der flere, der greb. Og netop gåturene fremhæver en af kursusdeltagerne som en oplagt mulighed for at lære nye mennesker at kende. Her gik snakken i takt med benene, selvom ikke alle kendte hinanden. ”Jeg oplevede det hurtigt som, hvis man kendte hinanden”, fortæller Dagny Carlsen. Hun var taget på beboerkurset for at få indblik i, hvad der sker i afdelingen. Den oplevelse af samværet deler Kim Cubbin. Han deltog i kurset for de aktiTranemosegård 2/10

l 5

Kursisterne besøgte KAB-afdelingen Stilledal i Vanløse, for at høre om fremtidssikring af almene boliger.

guidet gåtur i Roskilde Centrum og frokost på en restaurant i byen, inden turen gik mod Rørvig. Her sørgede en ernæringsekspert for at lære deltagerne om kost og motion, mens Ældresagen var repræsenteret for at fortælle om, hvad man skal være opmærksom på, når alderdommen melder sig. Fredag var det ejendomsfunktionærernes job på godt og ondt, der var omdrejningspunktet. Indimellem oplæg, middage og planlagte aktiviteter var der mulighed for, at deltagerne enten selv kunne iværksætte aktiviteter, eller bare læne sig tilbage med en varm kaffe og lære hinanden at kende. Og netop sammenholdet, peger deltagerne på, var det særlige ved opholdet.


Rørvig Kursuscenter dannede traditionen tro, rammen om kurserne.

ve. Han er ny i sin bestyrelse og fortæller, at selv om der var mange nye ansigter, var der en rigtig god stemning. ”Og pludselig var det som om, man havde kendt hinanden i 20 år”, siger han, og beskriver sammenholdet som perfekt. ”Jeg vil gerne med igen!”, understreger han. Dagny vil helt sikkert også gerne med på beboerkurset igen.

Fri dialog Bestyrelsesformand i Tranemosegård, Dorthe Larsen, er rigtig tilfreds med kursernes forløb. ”Repræsentantskabskurset gav plads til en friere dialog blandt repræsentanterne end de rammer, som vi sædvanligvis er samlet under. Dorthe peger også på, at det er vigtigt for hende, at kurset giver repræsentanterne mulighed for at høre fra hinanden, hvad de hver især i forhold til deres poster har brugt det seneste år til. På den måde lærer vi af hinanden. Også det sociale samvær fremhæver Dorte også som en vigtig dimension ved re6 l Tranemosegård 2/10

præsentantskabskurset. ”Det er et mål, at repræsentanterne lærer hinanden at kende og det er grundlaget for godt samarbejde”. Netop det sociale aspekt ved Dorthe er afgørende for mange af deltagerne på beboerkurset.

Ude at se på afdelinger.

Det er da også et aspekt, som hun medtænker i planlægningen. Men endnu vigtigere er det i forhold til beboerkurset for hende, at beboerne lærer om arbejdet med bebyggelserne. ”Det er vigtigt at beboerne kender Tranemosegårds linje”, forklarer Dorte Larsen. Dorthe Larsen ser også forbedringsmuligheder for kurserne. ”Vi skal være opmærksom på niveauet i kurset for de aktive”, siger hun. ”Her var der meget stor forskel på, hvilken viden og erfaring, deltagerne kom med. Og derfor også stor forskel på, hvad de kunne tage med hjem”, fortæller Dorthe Larsen og mener, at det er noget, der kan gøres endnu bedre. Kurserne for næste år er på tegnebrættet, men datoerne er endnu ikke fastlagt.


Lidt mere af det hele

Tranemosegård-afdelinger inviterede indenfor

Der var mulighed for at få et kig ind til det liv, der udspiller sig i de almene boligområder i september, hvor flere afdelinger åbnede dørene for at byde resten af Danmark indenfor.

B

oligselskabernes Landsforenings (BL) imagekampagne ’Lidt mere af det hele’ kulminerede den anden weekend i september med et landsdækkende åbent hus-initiativ i mange af de almene boligområder. Arrangementet var det hidtil største af sin slags blandt almene boliger. De to Tranemosegård-afdelinger i Brøndby Strand var med og inviterede familien Danmark indenfor. I Brøndby Strand tog arrangementet afsæt i aktivitetshusene Café 13 og Rheumhus. Her var der forfriskninger og mulighed for at møde medarbejdere, beboertillidsfolk og lokale foreninger, som kunne fortælle om

de mange initiativer, der er i området.

Politikere kiggede forbi Også flere kommunalpolitikere lagde vejen forbi. Det gjaldt blandt andre Brøndbys Borgmester, Ib Terp, og Sophie Hæstorp Andersen, der er medlem af Folketinget og kandidat i Brøndbykredsen. Til BL’s magasin Boligen fortæller hun, at hun selv er vokset op i en almen bebyggelse og kender til de fordomme, som folk udefra kan have. Derfor ville hun gerne opleve beboernes version af virkeligheden, som ellers ofte skildres gennem pressen. ”Jeg er her for at tale med beboerne og for at blive klogere på, hvorfor der er så

mange mennesker, der er glade for at bo i Brøndby Strand,” fortalte hun til Boligen.

Tivolitog Sophie Hæstorp Andersen havde taget sin cykel med, for at kunne komme rundt i området. Det var nu ikke nødvendigt. I Brøndby Strand havde man hyret et tivolitog til at forbinde aktiviteterne for dem, der havde valgt at kigge forbi. Det gav også de besøgende mulighed for at komme ud og opleve de dejlige område, og vakte glæde blandt både store og små. Omkring hundrede besøgende dukkede op på dagen. ”Nogle af dem havde tilbagelagt mange kilometer for at se nærmere på Brøndby Strand,” fortæller Anette Hestlund, der er Sekretariatsleder i Netværkskontoret i Brøndby Strand. Evalueringer fra BL af arrangementet viser desuden, at langt de fleste, der kiggede forbi, ikke var almene beboere. Tranemosegård 2/10

l 7


Fra bondegård til Brøndby På en bondegård på Fyn, sidder to mennesker og drømmer om at vende tilbage til Brøndby Strand. De vil nemlig gerne være tæt på deres børn og engagere sig i lokalmiljøet.

S

tråtækt idyl på det sydvestlige Fyn. I 13 år har Frank og Marianne, der begge er i starten af halvtredserne, boet blandt heste, ponyer, geder, høns, katte og vaskebjørne og næsebjørne på en firelænget gård fra 1827 ved Haarby, ikke langt fra Assens. Her nyder de tilværelsen med masser af frisk luft og natur,

8 l Tranemosegård 2/10

plejebørn og hårdt arbejde med at vedligeholde den gamle gård. Frank er med egne ord ”problemknuser” på en lille ordreproducerende virksomhed, der blandt andet leverer scener til Det Ny Teater. ”Vi benytter laserskærer og laver alt fra et enkelt eksemplar af det kunderne måtte ønske til 50.000 stk.”, fortæller han, der

er gift med Marianne, som er dagplejemor for fire børn i alderen 1–3 år. ”Jeg er egentlig uddannet guldsmed, men har i mange år valgt at arbejde med børn i alle aldre”, kommer det fra Marianne, mens hun skænker kaffe til Tranemosegårdbladets udsendte. Frank og Marianne har nem-


Frank og Marianne bor på en gammel gård på Sydfyn. De vil flytte til Brøndby Strand.

lig ikke bare fire dagplejebørn. De lægger hver anden weekend også hus til et plejebarn, der har brug for lidt ekstra omsorg og varme i livet. ”Det går under huden på os at have de her børn her. Vi kan godt lide at engagere os og har måske bare lidt overskud, vi gerne vil dele ud af”, fortæller de to samstemmende.

Gården i Haarby fra 1827. der alle bor på Sjælland, og dem vil vi gerne være i nærheden af. Især fordi vi da håber på børnebørn snart”, kommer det fra Marianne med et grin, mens Frank også smiler ved tanken om at blive bedstefar.

Væven med til Brøndby Og i Brøndby Strand kan Frank og Marianne ikke bare engagere sig. De kan også slippe for mange timer med at vedligeholde på den gamle gård. For ikke at tale om de udgifter, der følger med at have en gammel gård. ”Der er jo altid noget at gøre på sådan en gård. Man tager tingene i den rækkefølge de kommer, men stedet bærer dog præg

af at have været brugt til kornlager, maskinhus, stald og beboelse. Men sådan var det jo med gårdene før i tiden. De havde mange funktioner”, fortæller Frank om de 240 kvm., der kostede parret 100.000 kr. i udgifter til elektricitet det første år. Desuden har parret en mindre sejlbåd af lidt ældre dato, der et par gange har deltaget i Fyn Rundt. Den skal med til Brøndby, så der fortsat er mulighed for også at nyde havluften. De har faktisk allerede været en tur forbi Brøndby Havn og har fået positiv tilkendegivelse på, at der nok skal være plads til deres båd. Og så skal Marianne have Tranemosegård 2/10

l 9

Åbent hus Netop dette overskud vil de gerne tage med til Brøndby. Frank er født og opvokset i det indre København, men da han fyldte 12 år, flyttede familien til Brøndby Strand. ”Her var store lejligheder, plads, luft og masser af aktiviteter. Det var en stor oplevelse for en knægt som mig”, fortæller Frank. Og det er netop disse forhold, der trækker i ham og Marianne nu. Derfor tog de den lange tur fra det sydvestlige hjørne af Fyn til Brøndby Strand, da der var åbent husarrangement i weekenden den 11.–12. september 2010 i en række almene boliger over hele landet. Således også i Brøndby Strand. ”Det var en god veninde, der fortalte, at vi kunne opleve Brøndby Strand i denne weekend. Den chance ville vi ikke lade går fra os”, kommer det fra Marianne, der deler sin mands ønske om at flytte til den københavnske vestegn. ”Vi vil gerne bo et sted, hvor vi kan engagere os. Desuden har vi tre sammenbragte døtre,


Der er idyllisk mellem de gamle længer. sine væve med. Dem har hun nogle stykker af, og derfor satser parret da også på en af de større lejligheder, gerne i stueetage, så der er en lille have til.

Tæt på For både Frank og Marianne er det også de mange aktiviteter og klubber, der virker tillokkende. ”Da jeg var dreng i Brøndby Strand, var der for eksempel en autoklub”, fortæller Frank. ”Her kunne jeg og de andre knægte få lov at skrue på biler og knallerter, og det var bare et slaraffenland. Min mor var aktiv i miljøklubben, og det er noget af det, der tiltaler os ved almene boligområder. Her er plads til alle, og det, at man kan deltage aktivt i sit nærmiljø, giver et tilhørsforhold til stedet”, fortæller de to, som begge er meget in10 l Tranemosegård 2/10

volverede i deres nuværende nærmiljø i den lille by Strandby tæt ved Haarby på Fyn, og har nogenlunde styr på, hvornår de flytter ”hjem” til Brøndby Strand.

”Hvis en af os mister sit job, er vi rykket med det samme. Ellers er det vel noget, der kan ske om et par år”, er de begge enige om. Og så går turen fra bondegården til Brøndby.

Det er ikke sikkert, der bliver plads til høns i Brøndby Strand.


Kommentarer til ”Rygning og skodpolitik” af Allan Nielsen i nr. 1, 2010 eg har med nogen undren læst artiklen i blad nr. 1, hvor Allan Nielsen filosoferer over folks rygevaner – og det at ryge i egen bolig. Lad det være sagt med det samme: jeg er fuldstændig enig i at folk skal have lov til at ryge i egen bolig, men der hører vores enighed også op. Har du – Allan Nielsen – nogensinde prøvet at bo i en lejlighed, hvor underboen ryger? Det kan være rigtig belastende, specielt hvis man bor i den lidt ældre boligmasse, hvor der ikke er særlig godt isoleret. Hvis det så oven i købet er cigarer, så kan det blive rigtig kvalmt. Det kan være slemt nok, hvis der ”bare” er nogle, som ryger i opgangen – det siver også ind – dørene er ikke så tætte. Det er desværre ikke altid lige nemt at få beboere til at lade være med at ryge i opgangen. Som du skriver, burde det være et meget lille problem, men sådan er det desværre ikke altid – også selvom der tales venligt. Det kan være til stor gene for opgangens andre beboere. Jeg synes, at du bagatelliserer, at der er folk, som ikke kan tåle tobaksrøg pga. forskellige årsager – værst er det jo for de beboere, der har KOL. Da der netop er mange i de lavere sociale klasser, der har denne sygdom, bør vi vel også tages hensyn til dem? Der er ikke mange, der har lyst til at kriminalisere rygning i eget hjem eller hetze enkeltpersoner, men selvom vi ikke tilhører de høje sociale klasser som i Hellerup og omegn, er vi altså

J

nogle, som gerne vil kunne trække vejret i vores egne boliger – det er vel også en ret? Jeg og mange andre ville også rigtig gerne bo i et hus med have – og ingen underboer der ryger – men det sætter økonomien grænser for – og så må vi – ifølge din artikel – bare finde os i, at der bliver pulset løs. Jeg kan ligeledes forstå på dig, at du ikke rigtig har sat dig ind i problematikken omkring f.eks. madvare- og parfumeallergi, med de udtalelser omkring chikane og mobning, som du fremsætter. De mennesker, som lider af disse allergier, har det virkelig slemt og burde hjælpes til en anden bolig end etagebyggeri – men det er en anden sag. Jeg synes, at det kunne være spændende, hvis BO-VEST gik foran og oprettede nogle opgange, hvor der ikke måtte ryges. Det kunne være et interessant tiltag, som ville være på forkant med udviklingen. Til slut vil jeg ønske Allan Nielsen tillykke med rygestop-

pet – og i øvrigt tilføje, at jeg selv er så heldig, at mine nuværende underboere ikke ryger. Venlig hilsen Bente Permin Maglelund 47, 1. th.

Svar til Bente Permin, Maglelund: Tak for din reaktion på mit indlæg om rygning. Jeg er ikke uenig i dine synspunkter om, at vi ikke skal undervurdere vores medmenneskers forskellige sygdomme og allergier. Tværtimod, så skal de have al den hjælp, vi har mulighed for at give dem. Mit indlæg blev skrevet på et tidspunkt, hvor jeg synes, at debatten om rygning var helt ude af proportioner i forhold til problemets størrelse. Jeg er stadig af den opfattelse, at viser vi hensyn og er vi mere tolerante overfor vores naboer, så ville livet blive lettere og bedre for alle. Med venlig hilsen Allan Nielsen Tranemosegård 2/10

l 11


De vil arbejde sammen i Vester – måske I Brøndbyvester ligger tre Tranemosegård-afdelinger klos op og ned ad hinanden. Tranehaven, Tranevænget og Moserne er alle afdelinger, der set udefra virker ens. Men når man kommer lidt tættere på, ser man forskellene. Alligevel snakker man i bestyrelserne forsigtigt om et eller andet samarbejde.

E

r der grundlag for et tættere samarbejde mellem de tre Tranemosegård-afdelinger, Tranevænget, Tranehaven og Moserne, i Brøndbyvester? Bestyrelserne i de tre afdelinger har taget hul på en dialog om emnet. På et ganske uformelt møde den 4. oktober mellem de tre bestyrelser blev det drøftet, om et samarbejde mellem afdelingerne måske kunne komme i stand. Drøftelserne er fortsat på et meget jomfrueligt niveau, men Tranemosegårdbladet satte sig alligevel sammen med de tre afdelingsformænd, Stig Rasmussen, Hanne Schiøler og Leon Rye, for at høre nærmere. ”Der var mest tale om brok over hverdagsting i afdelingerne og utilfredshed med BOVEST”, fortæller Leon Rye, der er formand i Tranemosegårds afdeling 6, Moserne, om mødet i starten af oktober, hvor i alt 18 personer fra de tre afdelinger deltog. ”Men selvom der var fokus på en del negative ting, var der nu også positive ting at tage 12 l Tranemosegård 2/10

med fra mødet. For eksempel ved vi nu, at vi har de samme problemer i hverdagen i de tre afdelinger. Derfor var alle da også positivt indstillet på at arbejde videre med en dialog om, hvordan et samarbejde måske kunne fungere”, fortsætter Leon Rye. Han suppleres af Stig Rasmussen, der er formand i afdeling 1, Tranevænget. ”Bestyrelserne vil i hvert fald gerne prøve at starte en dialog”, fortæller han og lægger tydeligt tryk på prøve. Også Hanne Schiøler, som er formand i afdeling 4, Tranehaven, understreger, at der kun er tale om indledende samtaler. ”Der er endnu ikke holdt møder om, hvilke fordele og ulemper, der kunne være forbundet med et samarbejde”, siger hun og påpeger, at det slet ikke er sikkert, det hele ender med et samarbejde.

Handler om tryghed Og der er en grund til de tre afdelingsformænds forsigtighed. For det første var der i 2006 et egentligt forslag om at indlede

et driftssamarbejde. Det blev dog hurtigt skudt ned. For det andet er det vigtigt for de tre formænd, at hvis der skal laves et samarbejde engang i fremtiden, skal det ske efter en ordentlig proces, hvor ideer er blevet modnet, og en åben dialog er blevet ført med alle berørte parter. Derfor har afdelingerne besluttet at mødes en gang i kvartalet. Her diskuteres netop fordele og ulemper. ”Det handler meget om tryghed. De ældre beboere sætter stor pris på at kunne kende deres gårdmænd. De vil føle sig utrygge, hvis der bliver et rend af nye gårdmænd i deres afdeling hele tiden. Men det handler også om tryghed ved arbejdets kvalitet. Hvordan ved man, at det arbejde, man i lang tid har været godt tilfreds med, fortsat vil være godt? Hvornår bliver der tømt affald, og hvem står først i køen for at få ryddet sne? Det er den slags vores beboere går op i. Og det skal vi respektere, når vi sætter os sammen i bestyrelserne for at snakke om


De tre afdelinger Moserne, Tranehaven og Tranevænget overvejer et tættere samarbejde. det her”, fortæller Hanne Schiøler. Stig Rasmussen er ikke sen til at følge op. ”For os er det en betingelse, at vores ejendomsfunktionærer er med på ideen”, siger Stig Rasmussen.

Behov begge veje En del af de tre formænds ængstelighed går på forholdet til BO-VEST. Her er der enighed mellem de tre om, at samarbejdet en gang i mellem godt kunne være stærkere. ”Et samarbejde mellem vores tre afdelinger vil også kræve, at samarbejdet med BO-VEST styrkes yderligere”, kommer det fra Leon Rye. ”Der er et behov for flere og

mere fyldestgørende tilbagemeldinger fra BO-VEST om, hvordan enkelte sager forløber. Men behovet går begge veje, for vi er også nødt til at vide, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan henvende os til BOVEST, så man der kan agere på vores henvendelser på den mest effektive måde”. Hanne Schiøler er enig med Leon Rye, og hun supplerer ham. ”Der er brug for et overlap i administrationen. Vi vil jo gerne vide, hvem der tager over på vores sager, når der er ferie eller sygdom”, siger hun.

Samarbejde om motion Et eventuelt samarbejde mellem de tre afdelinger i Brøndby-

vester er altså ikke lige om hjørnet. Derfor er der da heller ikke lavet en tidsplan eller drejebog for forløbet. ”Vi skal have beboerne med. De skal høres”, siger Stig Rasmussen, der ser frem til et møde mellem de tre bestyrelser og dele af administrationen. Administrerende direktør Danny Andersen, driftschef Gert Petersen og en repræsentant fra økonomiafdelingen deltager, men der er endnu ikke sat dato på mødet. At det dog er muligt at lave et samarbejde mellem de tre afdelinger, vidner motionsklubben i Moserne om. Her har man på godt et år fået over 100 medlemmer.

Tranemosegård 2/10

l 13


Gillesager/Lindeager:

Udsigt til helhedsplan I Tranemosegårds afdeling 12 sukker de efter et beboerhus. Det kan de måske få, hvis Landsbyggefonden giver grønt lys til en helhedsplan. Men også en række andre forbedringer er på spil i afdelingen.

Faktaboks ■ Wissenberg, rådgivende ingeniører, peger på følgende renoveringsbehov i Gillesager/Lindeager: Isoleringstiltag for højhus omfatter i hovedtræk: – Udskiftning af lette facader og udvendig efterisolering af gavle – Efterisolering af tag og af loft mod tagrum Betonreparationer for højhus omfatter i hovedtræk: – Betonreparationer af facader og altaner – Udvidelse/glaslukning af altaner For etagehusene i hovedtræk: – Renovering af facader, efterisolering og opførelse af skalmur på gavle – Udskiftning af glas i vinduer/døre til lavenergiglas – Eftergåelse af tag, isolering af tagdæk Lydisolering for højhus og etagehuse omfatter i hovedtræk: – Lydisolering af underside etagedæk, mellem lejlighedsskel og af trappevægge – Udskiftning af entrédøre – Akustiklofter under trapper Installationer for højhus og etagehuse omfatter i hovedtræk: – Nye 2-strengs varmeanlæg m. individuel varmemåling – Udskiftning af faldstammer – Etablering af nye stigstrenge for vandinstallationer med individuel vandmåling – Mekanisk ventilation med varmegenindvinding Boligændringer for højhus og etagehuse og friarealer omfatter i hovedtræk: – Nye køkkener og bad – Udskiftning af udendørs belysning, beplantning, inventar og belægninger – Fælleshus

14 l Tranemosegård 2/10

D

e vil så gerne have et beboerhus i Tranemosegårds afdeling 12. Beboerne i Gillesager/Lindeager har gennem flere år sukket efter et sted, der kan danne ramme om beboermøder, udvalg og klubber samt nye, netværksskabende aktiviteter. ”Ovre på vores store parkeringsplads kunne vi godt tænke os et beboerhus, som blandt andet kunne bruges af ungerne til forskellige efter-skole-aktiviteter. Det kunne være sammen med forældre, som skiftes til at tage en vagt. Får vi et stærkt netværk blandt børnene og deres forældre, har de måske lyst til at blive boende.” Ordene kommer fra afdelingsformand i Gillesager/Lindeager Henny Jensen, og hun fortsætter ivrigt. ”Men huset skal ikke kun være for de unge. Det skal også være samlingssted for ældre og andre hjemmegående beboere. For eksempel med forskellige aktiviteter om formiddagen med tilbud om frokost til en rimelig penge, så man kan få sig et godt måltid i hyggeligt selskab med andre.” Idéerne står nærmest i kø, da Henny Jensen fortæller om bestyrelsens visioner under Tranemosegårdbladets besøg i afdelingen ved Avedøre Havnevej. Her har man nemlig for alvor taget hul på arbejdet med en


Afdelingsformand i Gillesager/Lindeager, Henny Jensen.

Støjgener Og hun glæder sig ved udsigten til en helhedsplan, der kan gøre afdelingen bedre og mere attraktiv for både nuværende og kommende beboere. Fraflytningsprocenten er nemlig høj, der er store støjgener i afdelingen, og så lever boligerne ikke op til nutidens standarder. ”Der er for mange små og mørke rum, og mange er plaget af nabostøj i både højhuset og de røde blokke”, siger Henny Jensen og fortæller om en undersøgelse, som bestyrelsen i Gillesager/Lindeager gennemførte i 2008. ”Vores undersøgelse viste, at beboerne især pegede på en række kritiske forhold som høj husleje, små og dårligt indrettede boliger, dårlige adgangsforhold for handicappede, støj- og lugtgener og mangel på et bebo-

erhus.” Bestyrelsen lavede også en undersøgelse blandt fraflytterne for at finde ud af, hvem der flytter og hvorfor. ”Gang på gang er det de ikke særligt familievenlige boliger, støjgener og kulde, der bliver fremhævet, og så naturligvis de ringe vilkår for sociale aktiviteter. Alt dette har vi haft stor fokus på i byggeudvalget.”

Visioner Inden arbejdet kan gå i gang, skal Landsbyggefonden godkende det. For at opnå denne godkendelse har teknikerne fra Wissenberg lavet forskellige undersøgelser i og af afdelingen i Brøndbys nordøstlige hjørne. Undersøgelserne peger på, at der er behov for isolering af højhuset, betonreparationer, lydisolering, boligsammenlægninger m.m. Tranemosegård 2/10

l 15

helhedsplan, der selvfølgelig også indeholder en renoveringsplan. For selvom skiftende bestyrelser gennem mange år har sørget for løbende renoveringer og forbedringer, så trænger afdelingen alligevel til et markant løft. Sammen med byggeafdelingen i BO-VEST, rådgivende ingeniører fra Wissenberg og arkitekter fra Domus har bestyrelsen udarbejdet en foreløbig ansøgning om renoveringsstøtte. Og et beboerhus er i den sammenhæng vigtigt. ”Vores beboere sætter i høj grad lighedstegn mellem helhedsplan og beboerhus. Så det vil bestyrelsen arbejde meget hårdt for kan blive en del af det kommende arbejde”, fortæller Henny Jensen, som har været formand i afdelingen i knapt tre år.


Arkitekternes folk undersøger isoleringen på højhuset. ”Summen af alle disse ting får mange til at flytte til bedre indrettede boliger med flere muligheder. Børnefamilier flytter internt i afdelingen, indtil mulighederne for en større bolig her er udtømte – så er man nødt til at rykke videre. Derfor har vi også et begrænset antal børnefamilier, selvom vi har en børneinstitution i afdelingen og en skole lige om hjørnet”, kommer det ærgerligt fra formanden, der sammen med bestyrelsen har gjort sig nogle tanker om, hvad man vil fokusere på. ”Vi har oplistet en række ønsker og visioner for en kommende helhedsplan. Vi sigter for eksempel mod at sikre tryghed, opgradere boligerne og arbejde på at skabe bedre rammer 16 l Tranemosegård 2/10

for beboeraktiviteter, og så bestræber vi os på at tænke i grønne løsninger omkring vand og energi”, fortæller Henny Jensen og uddyber. ”I de røde blokke er der et uudnyttet tagrum, som oplagt kan bruges til at udvide 2. sals boligerne. Det ville være ideelt for børnefamilier, som lige mangler et værelse eller to mere – og så kunne man efterisolere resten af tagrummet. På toppen af højhuset har vi en stor tagflade, som vi forestiller os at etablere solpaneler på, der kan dække noget af vores el-forbrug. Man skal selvfølgelig lave nogle beregninger, men lur mig om der ikke ville være en økonomisk og miljømæssig gevinst ved et sådant anlæg.”

Nye boligtyper i højhuset Også i højhuset kan der være ændringer på vej, hvis helhedsplanen bliver en realitet. Både bestyrelse og rådgivere peger på, at en ny boligsammensætning i højhuset er nødvendig for at fremtidssikre disse boliger og gøre dem attraktive. ”Bestyrelsens holdning er, at man bør nedlægge 1-rums boligerne i højhuset. De er alt for små efter nutidens standarder, og boperioden er ofte ganske kort, hvilket slider på huset. Man kunne i stedet bruge 2-værelses lejlighederne som begynderboliger”, mener Henny Jensen og filosoferer lidt over den kendsgerning, at husets kon-


struktion ikke tillader de helt store ændringer. ”Det betyder, at skal vi sammenlægge lejligheder på tværs, vil det blive et begrænset antal, da det kun er muligt på de øverste etager. Til gengæld kunne man lave nogle få eksklusive boliger for at tiltrække økonomisk ressourcestærke beboere. I de nedre etager kunne man sammenlægge boliger i højden. De kunne udlejes til børnefamilier, som ikke har problemer med at gå på trapper. Man kunne have stue, køkken og bad i det ene plan og soveværelse og børneværelser i det andet.” Handicapboliger har bestyrelsen også gjort sig nogle tanker omkring. ”Hvis vi skal indrette et antal handicapvenlige boliger, ville det være oplagt at gøre det på de øverste etager i Gillesager 268. Elevatoren i denne opgang har som den eneste en automatisk skydedør, som gør den egnet for kørestolsbrugere. Problemet med niveauforskel i stueplan skal dog løses. Der skal være plads til at komme rundt med en kørestol, handicapvenligt badeværelse og ditto køkken. Og mulighed for vaske- og opvaskemaskine. Disse lejligheder ville også kunne bruges som seniorboliger, som vores ældre beboere kan rykke op til og blive i vante omgivelser.”

Altaner Alt i alt er der forhåbentlig udsigt til en række spændende løft i Gillesager/Lindeager. Udover beboerhus og nye lejlighedstyper er et andet vigtigt emne alta-

nerne i højhuset. ”Vores altaner er ikke særligt dybe. Det betyder, at ikke ret mange bruger deres altan, og mange dyre kvadratmeter går dermed til spilde. Det ville give et gevaldigt løft, hvis altanerne blev udvidet og lukket, så man kunne bruge dem ordentligt”, påpeger Henny Jensen. ”Alene det ville bidrage væsentligt til at gøre boligerne attraktive, og alle i højhuset ville opleve at ”få noget ud af” renoveringen.”

Økonomi Det er åbenlyst, at bestyrelsen har mange bud på, hvad der kan gøres for at ændre afdelingens renommé. Der er dog også beboere, der frygter for de økonomiske konsekvenser. ”Til dem vil jeg sige – tag det roligt”, siger Henny Jensen. ”Nu ser vi, hvor langt Landsbyggefonden vil være med.

Derefter arbejder vi videre og finder ud af, hvad der er realistisk. Det er klart, at der er grænser for, hvor store huslejestigninger en renovering kan bære. Men intet kan gennemføres uden beboernes accept, og beboerne vil løbende blive inddraget i form af workshops og orienteringsmøder.” Inden vi siger farvel for denne gang, falder der lige en sidste bemærkning. ”Uanset hvad, så håber vi meget at få et beboerhus indenfor en overskuelig fremtid. Som det er nu, er det nærmest umuligt at få et lokale på skolen til vores beboermøder, og vores få klubber må tage til takke med snævre, mørke kælderrum uden vinduer. Det er usselt, og mange initiativer strander på manglende faciliteter. Derfor skal vi have et beboerhus, hvis vi skal vende udviklingen!”

Faktaboks ■ Det er et stort ønske at få et beboerhus i Gillesager/Lindeager. Det kan et beboerhus bruges til: – Afdelingsmøder, regnskab og budget – Fastelavns- og juletræsfest for børn og voksne, bankospil – Samlingssted for kreaklubben med aktiviteter for børn og unge i weekender – Samlingssted for hundeklubben, kontor for husdyrudvalg – Kontor for afdelingsbestyrelsen – Hjælp til lektielæsning og andre efter-skole-aktiviteter for børn og unge – Samlingssted for ældre med aktiviteter f.eks. om formiddagen, evt. med tilbud om frokost – Festlokaler for udlejning til beboere

Tranemosegård 2/10

l 17


www

– og andre måder at kommunikere på i Tranemosegård

T

eknologiske muligheder sprænger rammerne for traditionelle måder at kommunikere på. Nogle afdelinger har taget udviklingen til sig, og i flere afdelinger er hjemmesider et anvendt redskab i den daglige kommunikation. Andre er mere forbeholdne. Nogle er til hjemmesider. Andre er til Facebook eller nyhedsbreve. Og så er der dem, der slet ikke er til noget. Der er stor forskel på, hvilke kanaler, Tranemosegårds afdelinger trækker på, når de skal nå ud til beboerne. 18 l Tranemosegård 2/10

Hjemmesider i flere afdelinger Hjemmesiderne er generelt populære blandt afdelingerne. Både Maglelund, Gurrelund/Bjerrelund, Tranevænget og Silergården – også kaldet T13 – har hjemmesider, som de bruger aktivt. I Tranevænget har hjemmesiden været et redskab i flere år, og Stig Rasmussen, bestyrelsesformand i Tranevænget, fortæller, at den i samspil med infokanalen Tranens Lokal Tv fungerer rigtig godt. ”Vi skriver om afdelingen, om lejligheden og bringer nyhedsstof”, fortæller

Stig Rasmussen. ”Og i samspil med infokanalen føler vi os godt dækket ind”, siger han og fortæller, at det stort set er det samme stof, der bliver bragt begge steder, men at det retter sig mod to målgrupper: ”Vi har mange ældre i afdelingen, som ikke ville gå på internettet. De kan få informationerne igennem infokanalen”.

Ressourcer spænder ben Men der er også afdelinger, der har en mere begrænset brug af internettet. I Moserne er man ved at oprette en hjemmesiden


for bestyrelsen, og i Gillesager/ Lindeager er stien på BOVESTs hjemmeside, den eneste kanal på internettet der bruges, når afdelingen skal give driftsmeddelelser. Heller ikke Tranehaven har fået oprettet hjemmeside endnu. Hanne Schiøler, der er bestyrelsesformand i Tranehaven, fortæller, at det bestemt ikke er et spørgsmål om manglende vilje, men snarere om manglende ressourcer. ”Vi har flere gange talt om, at vi skal have en hjemmeside i Tranehaven”, siger Hanne Schiøler. ”Men der er jo én, der skal sætte sig ned og lave den. Og lige nu er der bare ikke tid til det”. Hun fortæller, at en hjemmeside i Tranehaven skulle være et samlingspunkt for beboerne, hvor man for eksempel kunne læse om forestående aktiviteter. Og det er da også hensigten, at det kommer på et tidspunkt.

Facebook rammer en anden gruppe Flere beboere og tidligere beboere har oprettet grupper på Facebook, som samlingspunkt for den enkelte afdelings beboere. Der er dog ingen afdelinger, der har en officiel side eller gruppe, som er stiftet af de enkelte bestyrelser. Men at Facebook kan bruges og bliver brugt i almene boligområder, er Cafe 13 i Silergården et eksempel på. Her har de ansatte etableret en gruppe på Facebook, som de bruger aktivt til at nå ud til beboerne. Her lægger de informationer ud, så snart der sker noget. Der bliver lagt billeder op fra arrangementer, informeret om kommende planer i caféen og meget andet. Gül Aydin fra caféen fortæller, at Facebook for Café 13

blot er et udtryk for, at de prøver at ramme alle. ”Vores beboere er lige så forskellige, som de er i andre områder. Vi har unge, der benytter alle de moderne kommunikationsmidler. Men vi har også beboere, der ikke har nogen mailadresse”, siger hun. ”Derfor har vi oprettet forskellige

måder at kommunikere på”. Gül Aydin kan også fortælle, at SMS ligeledes er et redskab, de bruger meget: ”Sms-servicen er meget effektiv. Næsten alle har en mobiltelefon, og de korte beskeder når modtagerne hurtigt, og kan med det samme blive sendt videre til deres netværk”, forklarer Gül Aydin.

Kommunikationskanaler i afdelingerne Tranevænget www.tranevaenget.dk Infokanal på lokalt tv – Tranens Lokal Tv Tranehaven Ingen medier. Bruger fysiske opslagstavler til meddelelser Moserne Bestyrelsen har en hjemmeside under opbygning. Silergården www.broendbynettet.dk Ellers bliver www.bo-vest.dk anvendt Café 13’s gruppe på Facebook kan findes ved at søge på T13 på Facebook. Også NetværksKontoret har en gruppe. Den kan findes ved at søge efter NetværksKontoret Brøndby Strand.

Maglelund www.maglelund.com Gurrelund/Bjerrelund www.broendbynettet.dk Gillesager/Lindager www.bo-vest.dk til driftsmeddelelser Derudover har alle afdelinger en intern side gennem BO-VEST. Find din afdeling på www.bo-vest.dk under Din Afdeling. Flere afdelinger har desuden uofficielle grupper på Facebook, der er oprettet af beboerne selv. Søg på din afdelings navn i Facebooks søgefunktion, og se om der er en gruppe for din afdeling.

Tranemosegård 2/10

l 19



Tranemosegårdbladet 2/2010