Klubblad sommer 2019

Page 1

Nr. 3 2019

Artikel pĂĽ side 16


Hvad er forskellen på hjemmesiden og FB-siden? Vores hjemmeside bruger vi til de ”tunge” og faste oplysninger, som skal være tilgængelige og lette at finde, hvis man ønsker at se dem. Her har vi oplys- og hvad det kunne være fedt, du gjorde på ninger om bestyrelsen, træningsprogrammer og link Facebook til vores faste løb og til Facebook. Hvis folk er interesserede i at finde en løbeklub, så kan de finde hjemAf Mona Gedsø Lange mesiden via Google. Som I sikkert allerede har opdaget, så er vi begyndt at Facebooksiden kan vi bruge til at vække interessen være mere aktive på klubbens Facebook side. hos folk, som ikke nødvendigvis leder efter en løbeDet skyldes dels at vi gerne vil tiltrække nye løbere klub. Men når der i deres nyhedsfeed kommer opslag men også gøre opmærksom på vores dejlige klub. og billeder fra klubben, der viser fællesskab og løbeglæde, kan vi måske vække deres interesse for TranHvorfor en Facebook-side? bjerg Løber – blandt andet ved at tilbyde gratis træEn Facebook-side er en nem og billig måde at få fat ning i september, aktive familier i det fri mv. på folk. Når vi lægger en ”nyhed” op, som bliver liket, kommenteret eller delt, så kommer den meget hur- Hvad med vores lukkede Facebook-gruppe? tigt ud til mange mennesker. Hvordan det? Jo, når Det er vores lukkede rum – vores ”klubhus”. Det er ”Jan” kommenterer, så kan alle Jans venner se det i her, der kan komme lidt lumre kommentarer, drillerideres nyhedsfeed – måske ”Susanne” så kommente- er, man kan spørge efter råd mv. Her er vi os selv. rer på det og vupti, så er der igen nye (og deres fæl- Hvad der sker i klubhuset, bliver i klubhuset. les) venner, der får ”nyheden”. Det vil sige, vennerne Vi har brug for DIN hjælp bliver bombarderet, og til sidst bliver de forhåbentlig Vi vil rigtig gerne have liv på vores Facebook-side, og så nysgerrige, at de klikker på nyheden. det skal gerne afspejle det gode humør, der altid er i

Tranbjerg Løber på de sociale medier

Hvorfor skal vi have folk ind på siden? Der er flere gode grunde. Dels skal vi have udbredt kendskabet til vores skønne klub, så vi kan få nye medlemmer og måske endda ekstra sponsorer. Vi vil også gerne have flere deltagere til vores løb, og der kan Facebooks berygtede algoritmer hjælpe os. Hvis der er meget aktivitet på en side, og den kommer langt og hurtigt ud, så opfanges det af Facebook, som registrerer det som ”interessant” og sender det ud til relevante Facebook-brugere. Det vil sige, Tranbjerg Løbet kommer pludselig ud til mange flere mennesker. Et godt eksempel er opslaget med videoen af Tranbjerg Løbets rute. Opslaget kom ud til 8.391 personer, og videoen blev vist i alt 3.444 gange af unikke seere i løbet af få dage. - Og det er noget vi kan bruge fremadrettet, når vi skal afholde løb.

klubben. Så når vi poster diverse billeder og videoer, så må I meget gerne kommentere og tagge hinanden. Tonen må gerne afspejle klub-ånden – men måske en anelse mere sober. Vi tror på, at mange af de Tranbjergensere, der selv løber rundt på stierne, ikke er klar over, hvad de går glip af, og der er kun én måde at vise det på – nemlig via Facebook. Vi bliver derfor lidt mere ”aggressive” og lægger flere billeder og videoer op – og så håber vi, I vil bakke op om det. Husk også gerne at bruge #tranbjergløber, når I poster på Instagram. Hvis I har en offentlig profil, så bliver opslaget vist på hjemmesiden.


Nyt fra trænerudvalget Det første halvår af 2019 er nu slut, og man kan se tilbage på en meget aktiv tid. Mange fra Tranbjerg Løber har deltaget i Tranbjerg Løbet og med stor succes. Fra løbeskolen løb nogle 5 km og 10 km for allerførste gang. Og ikke mindst på den hurtige side, hvor de første to kvinder på 10 km var fra klubben men også på herresiden med 5 mand under 45 min. Generelt var der flot deltagelse til løbet. Ugen efter Tranbjerg Løbet var der Royal Run, hvor også en del fra klubben deltog, og en lille uge efter var der Bestseller Aarhus City Halvmarathon. Rigtig mange fra klubben havde dette løb som årets mål, det var en varm fornøjelse, men generelt gik det godt (se forsiden og artiklen om løbet andet sted i bladet). For en lille gruppe af løbere var Coast2Coast årets store mål, 51 km på tværs af Nordjylland om natten. En fed oplevelse, men der var også lagt en masse træningstimer inden løbet. Mange andre mål er opnået, og det er jo stadig vigtigst, at vi har det sjovt og får dyrket lidt motion, så vi kan forblive aktive.

Løbeskolen er nu slut Igen i år har vi haft nogle fantastiske elever på løbeskolen. De er alle kommet godt igennem forløbet og fik løbet Tranbjerg Løbet, og nogle var også med til Royal Run. Nu er de begyndt til klubbens almindelige træning, og vi synes, at der er blevet taget godt imod dem. Men hvis der nu står en, som du ikke kender og ser lidt forvirret ud, så spørg om de har brugt for lidt vejledning til at komme med på det rigtige hold. Vi fra Løbeskoleudvalget vil sige en stor tak til alle vo-

Nu skal vi se fremad mod 2. halvår af 2019. I det næste kvartal vil fokus først være på sommerferien og træning mod vores eget 6 timers løb. Sidst på året bliver det nok forberedelse til næste år med en del bakketræning (styrke) men også til at få sat mål for 2020. Programmet indeholder en sommerferieplan, som er lidt løsere, hvor træneren kan tilpasse træningen ud fra vejret og antallet af deltagere. Til august og september begynder vi at skrue op for træningen igen. I løbet af august vil der komme et spørgeskema, så vi i udvalget kan lægge det rigtige program, som dækker de flestes ønsker. Det nye træningsprogram for juli-september er på hjemmesiden. Vi mangler et par nye trænere, så hvis du går rundt med et stort ønske om at blive løbetræner i klubben, så skriv til Jan C (formand@tranbjerg-lober.dk) eller snak med en af trænerne, som kan fortælle dig, hvad det indebærer.

res dygtige TTT’er, som uge efter uge har hjulpet med løbeskolen, en stor tak herfra og håber at I alle vil give en hånd (eller løbeben) med igen til næste år. Ny løbeskole starter den 14. januar og der er infomøde den 7. januar. Igen koster det kun 400,- og for det får man 16-18-22 ugers træning alt efter hold; kursus om kost i forbindelse med løb, teknikkursus og et motivationskursus og ikke mindst et start nr. til Tranbjerg Løbet den 26. maj 2020.


Lidt om trailtræning Kom og trail med os

sommerhus, som ligger rimelig tæt på Trehøje, der var vores mødested. Læs artiklen og se billeder fra trailudflugten andetsteds i bladet.

Af Anne Dorte Sørensen Skoven er grøn, og næsten hver tirsdag og søndag drager trailhold afsted på tur. Vi løber ofte i Marselisskoven men tager også til Vilhelmsborg, Hørret Skov, Jeksendalen og andre dejlige steder. Vi har som udgangspunkt tre hold hver gang, og vi prøver så vidt muligt at få et fjerde hold med, et begynderhold. Det kræver, at vi har en hjælpetræner, slår to hold sammen eller at et af holdene løber uden træner. Vi vil rigtig gerne have begyndere med, så slå endelig til, når det er nævnt i opslaget. Den daglige træning Om tirsdagen løber vi ca. en time og om søndagen ca. 1,5 time. Vi varmer let op, og inddeler os derefter i hold. Vi har et hurtigt hold, en mellemgruppe og et roligt hold foruden begynderholdet, når det er muligt. Vi forventer, at man kan løbe 6-7 km i skoven på en time på det rolige hold. Både løbere og trænere er gode til at tage hensyn, og man hjælper hinanden i skoven. Der er et rigtig godt sammenhold, når vi er afsted, og alle bliver taget godt imod.

Hvem kan løbe med – og hvorfor trail? Alle i klubben er altid velkomne til at tage med til træning i skoven - eller på nogle af vores udflugter. Selve træningen er supergod, og man får en god grundform af trail. Samtidig har det en positiv indflydelse på sindet, da træning i naturen er afstressende. Der en effektfuld intervaltræning pga. stigningerne i skovene. Man er meget fokuseret og koncentreret hele tiden, da underlaget er meget afvekslende. Derved styrker man også led og muskler. I det hele taget bliver man glad af at løbe i rolige og smukke omgivelser og ofte, specielt her om sommeren, slutter nogle af med et friskt havbad. Ses vi – eller har du spørgsmål? Det er snart ferietid, men hold øje med Tranbjerg Løber TrailTeam og se om træningerne og turene kan passe ind i kalenderen. Hvis der er spørgsmål, så henvend jer til én af trailtrænerne som er: Dorte Hansen, Hans-Ole Kaae og Anne Dorte Sørensen.

Trailudflugter I februar havde vi trailudflugt til Silkeborg, hvor vi løb rundt om nogle af søerne, og bagefter var der fælles hygge med kaffe, te, boller med ost og kage. I april var en mindre flok til Uhrskov Trail i Nordjylland, mens en anden flok var til Paradise Trail i Silkeborg, og en tredje flok var til Skvæt Skovløb i Skanderborg. Hele tre fede trailløb på samme dag. I maj var vi på trailudflugt til Mols Bjerge. Her delte vi os i to løbegrupper, så alle fik mest muligt ud af det. Efterfølgende var der lækker mad og hygge i Bente og Finns


skrive sit mål på dugen (den var tæt på). DuDugen er endnu en af Tranbjerg Løbers halv- gen blev gemt til næste sommerfest og taget mærkelige traditioner, som der bliver talt om frem, så folk kunne se, om målene på dugen var blevet nået eller ej. Og der blev selvfølgepå landevejene, når der udveksles røverhilig skrevet på en ny dug. Efter at vi har været storier. Men hvad er det egentlig? steder, hvor restauratøren har set temmelig skævt til, at vi skrev på dugen og tog et stykke Af Eva Gedsø af den med hjem, tager vi nu dug med hjemJa, så er det ikke noget med ”er der blomster mefra, der bliver hængt op, så man i ro og på dugen”, ”farven på dugen” eller ”er dugen mag kan få skrevet sine mål på. Jeg er sikker på dine løbevenner gerne hjælfor lille” :-) per dig med at få nogle mål på dugen, hvis du Næ det er noget helt andet. Til den første ikke selv kan finde ud af det. Når først målet sommerfest i Tranbjerg Løber var der nogle, der sad og snakkede om løbemål for det næ- er på dugen, så har du jo næsten klaret målet ste år, og hvad var mere nærliggende, end at Intet mål er for småt eller stort til dugen.

Har du hørt nogen tale om dugen?

Kalender - Vigtige datoer

Redaktion.

22. juli 2019 - Sommerferie O-Løb

Har du noget som skal med i klubbladet så kontakt

31. august - Juelsminde Run 2019

Stina Christiansen

mesterstina@gmail.com

15. september 2019 - Tranbjerg Løber 6 Timer

Hans-Ole Kaae

kaaedk@gmail.com

Jan Christensen

tranbjerg.lober@gmail.com

28. september 2019 - Sommerfest 24. december - Juleaften - træning kl. 10.00

Deadline for næste blad er 23. september 2019


Trailudflugt til Mols Bjerge Stor tilslutning til løbeture i det smukke landskab Af Hans-Ole Kaae Når noget gentages første gang, plejer vi i Tranbjerg Løber at kalde det for en tradition. Vi har nok haft andre udflugter i TrailTeam-regi, men turene, med afslutning i Bente og Finns sommerhus i Mols Bjerge, blev den 12. maj ophøjet til en ny tradition. Det var ganske vist Mors Dag – passende omdøbt til Mols Dag, men alligevel lykkedes det at samle omkring 24 glade løbere i det smukke vejr. Det ligger helt fast, at uden Finn og Bentes mange og store forberedelser samt arbejde under og efter arrangementet, blev Trailudflugten ikke den succes, den blev. Det skal de have en kæmpe tak for!

al energien af på første bakke og skal passe på ikke at træde på tungen resten af turen. Vi nød den flotte udsigt og lod blæsten lege med vores lokker (gælder kun dem, der havde noget at lege med) – inden vi suste nedad og ud på ruterne i Nationalpark Mols Bjerge.

De istidsskabte landskaber er bare så flotte at løbe i, og ikke noget man ser så mange andre steder i Danmark. Så kunsten er at se sig for, hvor man sætter fødderne – her er nemlig både kodyle rødder, kolossale skrænter og kokasser - samtidig med at man nyder det bakkede morænelandskab.

Lad os så løbe Der var forberedt to ture, en ca. 8 km lang tur, anført af Finn, og en ca. 15 km tur, ledet af Bente. Enkelte tog en ekstra sløjfe, og nåede ud på ca. 21 km. Der blev levnet lidt frokost til dem. Begge ture tog udgangspunkt i Trehøje, og det var jo smart tænkt: Ved at starte på det højeste punkt undgik vi ’bakkesyndromet’, hvor vi brænder


begyndt at skrabe i jorden med forbenene og udsende ildevarslende lyde for at sikre afkommet mod TLhorderne.

Der er masser af nummerede led, som gør det nemt at tjekke, om man følger ruten. Bente løb forrest (på mit hold) og sikrede sig, at vi løb, hvor vi skulle. Nedløbet mod Femmøller var rigtig godt, men ved vejen vender vi – og så er det præcist samme vej opad igen, men nu var bakken pludselig blevet meget stejlere, et mysterium der ikke blev løst.

Turens ’højdepunkt’ var Agri Bavnehøj, der med sine 137 m giver en flot udsigt over nationalparken. Vi var et par stykker, der tog den ned gennem en græsmark tilbage til stien, det var skønt at løbe i.

Uden mad og drikke ... Vi endte ved Bente og Finns sommerhus, hvor der var fremtryllet en herlig frokost med lækkerier fra den beVilde heste og køer med kalve gik også frit rundt, det var rømte slagter Kruse i Tved ved Knebel samt øl og vand. Anja og Birgitte havde bagt de lækreste kager (du kan bare at styre udenom, hvis man ville undgå, at køerne finde opskrifterne i TrailTeam Facebook-gruppen). Alt disponibelt udstyr i form af borde og stole var lined op på græsset, og vejret var lige præcist sådan, at vi kunne side derude og hygge os, indtil magien blev brudt, og vi måtte kørte hjem. Tak for en herlig, herlig dag!


Endnu en god oplevelse til løbebogen Berlin Halvmaraton Af Charlotte Østergaard og Anja Helle Müller Den 6. april begav vi os til Berlin, hvor vi skulle løbe vores henholdsvis første og andet halvmaraton. Træningen forud havde vi måske ikke lige prioriteret så højt, men troen på det kunne gøres, opvejede stort det manglende formniveau J

Nedrejse – med udfordringer i Berlin Turen derned forløb planmæssigt og uden de store udfordringer – dette stoppede dog brat, da vi skulle parkere bilen. Note til kommende løbere til dette løb: lad være med at parkere kreativt i Berlin, vi snakker om få minutter, før de tyske parkeringsvagter placerer en bøde i forruden. Men den ene af os - gæt selv hvem - er udstyret med store talegaver, som fik os charmet ud af denne bøde.

Efterfølgende ”fandt” vi en rigtig fin parkeringsplads i et mindre attraktivt (læs: skummelt) kvarter i Berlin – dog med ca. 1 km til hotellet, hvis man vel at mærke kan finde vej og ikke forvilder sig rundt i Berlin. Nogen vil kalde det en aftentur, andre vil påstå, at vi farede vild ... :-) Note til os selv til en anden gang: en hviledag forud for løbet er ikke ensbetydende med +20.000 skridt :-) Hotellet var nøje valgt ud fra placering ift. start. Eller det troede vi det var, men måtte sande at vi skulle gå ca. 4 km for at komme til start forud for løbet ... Så set med de optimistiske briller: der var helt styr på opvarmningen J Før løbet havde vi besluttet, at vi skulle følges ad hele vejen, og det SKULLE være en god oplevelse til løbebogen og DET BLEV DET!

Ud på ruten Stemningen på løbet var rigtig fin men ikke så koncentreret som f.eks. ved løb i Hamborg – lidt som at løbe i zoner, hvor der på strækninger var masser af stemning for så at løbe flere km næsten uden tilskuere. Vejret var helt fantastisk her i starten af april – højt solskin og 20 plusgrader. Udover mange gode oplevelser undervejs husker vi begge meget tydeligt, at vi ca. 5 km før mål faldt i snak med et dansk par (hvor han tydeligvis skubbede hende en smule med armen omkring hende). Vi må have set lidt ”mærkede” ud, for han tilbyder, at vi kan løbe med dem resten af vejen. Vi valgte at løbe selv, men vi skiftedes til at overhale hinanden det sidste stykke til mål, hvilket var lidt hyggeligt . Klart en god oplevelse mere.


I mål! – og et par gode staldtips Sjældent har en alkoholfri øl smagt så godt, som da vi kom over målstregen – faktisk meget bedre end de bobler vi fik om aftenen. Trods det faktum, at vi forud for løbet skulle gå 4 km, hvilket vi måske syntes var lige rigeligt, var det rigtig godt med den næsten lige så lange gåtur hjem efter løbet. Det fungerede rigtig godt for os begge, og efter de første 2 km føltes det, som om stivheden forsvandt. Benene føltes forbløffende gode, da vi satte os ind i bilen for at køre hjemad, men ved første stop måtte vi erkende, at stilen, da vi skulle ud af bilen, var ”Gaggede Gangarter” værdig :-) Det gør ikke billedet bedre, at det tyske politi tilsyneladende havde udflugt for unge mandlige betjente, som tilfældigt også skulle holde ind samme sted. Vi kan stadig undre os over, at vi ikke blev trukket til side for en alkoholtest :-) Læring til os selv til en anden gang, hvis vi vælger at løbe et tilsvarende løb igen: • •

Hav styr på væskedepoterne - der kunne have været flere undervejs Når man vælger at løbe sammen hele vejen, skal man være opmærksom på, at det kan give udfordringer undervejs, fordi man måske har svært ved

• •

at finde ”sit eget tempo”. Men det er et valg, man træffer forud for et løb En løbemakker er guld værd på sådan et løb! Specielt én med godt humør :-) Hotelværelse med badekar er klart at foretrække – ellers må man tage til takke med medbragt fodbad

Når oplevelsen er faldet på plads, og man fatter, hvad man har udrettet, er det en super fed oplevelse, og oplevelsen bliver ikke mindre af, at man kan dele den med sin makker. Så det er bestemt ikke sidste gang, vi løber sådan et løb! Hilsen Charlotte & Anja



Nordic Race

godt blive træt af og vælge at løbe lidt ekstra i stedet.

Et løb der ikke er et løb, men endte med at gøre mig Heldigvis var jeg da i stand til selv at kravle gennem til en smølf tyk blæver, svømme under bildæk i muddervand og kravle under pigtråd på stenet jord. Af Stina Christiansen Der er mange mærkelige løb ude i verden, man kan deltage i, og ifølge nogle er dette egentlig slet ikke et løb. Det hedder Nordic Race, foregår på stierne i Hasle Bakker og er et OCR-løb. Det vil sige, at man skal løbe 5 kilometer og komme over/gennem/under/op i 30 forhindringer på vejen.

De 5 kilometer blev løbet på 1 time og 37 minutter, og det meste af min krop er efterfølgende blevet blå. Jeg er nu på dag 3 i min blå fase, og der bliver føjet lidt mere farve til hver dag, så jeg er muligvis ved at blive en smølf – højden og farven er der i hvert fald.

Det var sjovt – sådan på niveau med at få fingrene i klemme i en tung dør, sidde fast i en lang bilkø eller Blid start støde tåen ind i et stoleben. Men det var sjovt at arDet startede okay blidt. Vi skulle over nogle bomme, bejde sammen med kolleger om det, der virkede som som folk på 161 rent faktisk havde en chance for at uoverskuelige forhindringer. Det var også sjovt at komme over af egen drift. Så skulle man tage en 20 komme så langt ud af sin komfortzone og prøve nokilos bold og løbe op og ned ad en bakke. Og så kom get, der var så anderledes. der en masse forhindringer, hvor man skulle gå arm- Om jeg gør det igen? Sikkert – men så er det fordi, jeg gang og på anden vis bevæge sig gennem ting udeluk- er blevet Glemme-Smølfen. kende ved hjælp af armene. Og ind i mellem kunne man tage en kæmpe kævle eller en jernkæde med et betonelement og løbe med dem. Man løb som et hold og måtte gerne hjælpe hinanden igennem forhindringer, og kunne man slet ikke komme igennem dem, måtte man tage en penalty round, som var en løbetur på 300-500 meter ekstra. Flere af forhindringerne stod på toppen af bakkerne, så man var godt smadret, når man kom derop. Men heldigvis var der kø ved flere af dem, så man kunne lige stå og få pusten. Smadrede arme Urimeligt mange af forhindringerne var arm-relateret og højt oppe. Så jeg var meget afhængig af, at andre kunne give en hestesko eller trække mig op. Det kan man som et ellers ganske selvstændigt menneske



Tranbjerg Løber 6 Timer Sæt X i kalenderen søndag den 15. september - der løber vi igen rundt om søen i 6 timer. Er du ny i klubben og tænker at 6 timers løb, det er da ikke er noget for dig? Så tager du helt fejl. Det er nemlig ikke kun for hard-core ultraløbere. Det er et løb for alle. Man kan nemlig deltage som hold med op til 6 deltagere. Dvs. hvis man deler lige over, så skal man i løbet af de 6 timer kun løbe sammenlagt én time.

Der er selvfølgelig rigtige ultraløbere med, men der er også plads til debutanter. Og det er et godt løb, hvis du vil prøve af, om ultraløb er noget for dig. Og husk, hvis du har mod på at tilmelde dig som sololøber – så behøver du ikke løbe HELE tiden, du må gerne holde pauser undervejs – og der er et velassorteret depot. Når løbet er færdigt, og vinderen er kåret, vil der være mad til alle løberne, det er med i tilmeldingsprisen. Hvad koster det? Et hold koster 100 kr, og det koster 200 kr. pr. løber på holdet uanset antal. Dvs. som sololøber koster det 300 kr. i alt og et hold med 6 løbere koster 1.300 kr i alt. BUM! Prik din løbemakker på skulderen og skynd jer at melde jer til løbet – det giver god motivation for at holde træningen ved lige hen over sommeren. Læs om løbet og tilmeld dig på: https://tranbjerg-lober.safeticket.dk/48845/Tranbjerg_Loeber_6_Timer_2019

Man kan også vælge bare at komme forbi og heppe og evt. give en hjælpende hånd.



Sommerferie billeder Mens du alligevel er ude at løbe i sommerferien kan vi jo ligeså godt tage et godt billede af dig selv med den røde trøje eller bare et fantastisk sted hvor du har løbet. Læg billedet på Tranbjerg Løber’s Facebook gruppe markere det med emne Sommerferie billede og evt. med #TLpåferie Vinderen bliver fundet ved afstemning og præmien er et gavekurv.


Mit første halvmarathon Min helt personlige løbsoplevelse med BACH19.

gang.

Vi løb – og vi løb ... Og jeg stressede over, at det var varmt, og vores tempo var noget højere end den Af Stina Christiansen plan, vi havde lagt. Vi skulle løbe 6.45 per kilometer, og vi løb omkring 6.00 de første mange kilometer. Jeg har altid ment, at jeg var 5-7 kilometer-typen, der Det gik også op ad bakke, og jeg begyndte at spekuleikke havde spor behov for at prøve kræfter med et re over, om jeg nogensinde ville komme i mål – og da længere løb. Men jeg følte også, at det lå et eller an- havde vi løbet 3 kilometer!! det sted på min bucketlist, som noget jeg en gang på Men som det jo plejer at gå, så tog den ene kilometer et eller andet tidspunkt skulle prøve. den anden. Der var fest undervejs, og fantastiske mennesker brugte en søndag på at heppe os igennem Langsomt begyndte min hjerne at mene, at tiden var næsten fra start til slut. inde – at 2019 var året, hvor jeg kunne finde tiden til at træne op til det og havde overskuddet rent privat. Filtenborg Plads var selvfølgelig ét af de store vendepunkter, hvor TL-zonen sørgede for at male hele pladStøtte af medsammensvorne sen rød. Det var også her, min far stod og råbte. Ved Det fantastiske ved en løbeklub som Tranbjerg Løber stadion stod min kæreste og vores to drenge, og hver er, at der er så mange, der vil støtte op om ens mål, gang jeg genkendte et ansigt i mængden, blev der og selvom andre ikke trænede op til helt samme løb skruet lidt op for stængerne. som mig, kunne de alligevel støtte mig på de lange ture. Men da vi nåede det sidste depot omkring 2 ½ kiloDe lange ture var selvfølgelig noget, jeg gruede for. meter før mål, var der ikke meget energi at skrue op Men jeg tænkte, at om ikke andet måtte jeg køre en for. ”Skands-Binderup-model” og bare løbe rundt om sø- Men 2 ½ kan man som bekendt altid løbe – og vi haven. de også en lille smule energi til en sidste spurt ind Charlotte Oest Hartmeier var heldigvis begyndt at over målstregen. overveje at løbe Bestseller Aarhus City Halvmaraton sammen med mig, men var stadig lidt i tvivl. Men hun Om jeg gør det igen? Det skal jeg ikke afvise – men var med på at løbe med på de lange ture og se, hvor- jeg kunne aldrig gøre det alene. dan de gik. De gik heldigvis godt, så efter lang tids bestikkelse og billig smiger endte Charlotte også med at købe et nummer, så vi kunne følges. Det er også altid godt at vide, at der findes andre, der rent faktisk er mere tossede end én selv. Så op til løbet meldte Louise Homann Sørensen sig på banen. På trods af at hun fem dage efter BACH skulle løbe Coast 2 Coast på små 50 kilometer, ville hun gerne løbe med os og sørge for at få os igennem. Efter de lange ture på 16 og 18 kilometer mente jeg – og alle dem jeg klynkede overfor – at jeg var klar til de 21 kilometer. Raceday Dagen oprandt, og det var med en overordentlig stor flok sommerfugle i maven, at jeg tog ind til byen. Når folk sagde, at det nok skulle blive sjovt, tænkte jeg, at det nok var på niveau med at få fingrene i klemme i en tung dør eller have diarré i en hel uge ... Og nu stod jeg her i startboksen på en varm sommerdag med nummer på maven og hørte nedtællingen gå i


Læsø rundt Halvmarathon Turen var en kombination af ferie, fødselsdag og løb Af Jan Christensen Læsø rundt halvmarathon blev afholdt for 6. gang af Hotel Strandgården. Der er to ruter - en 10,6 km rute med 100 deltagere og et halvmarathon med 150 deltagere. Ruten for ”Fannemandsløbet” på 10,6 km går mod syd inde i landet og på grusveje ud til vendepunktet, hvor man skal over med en ”hånd-færge”. De sidste 5 De første 4 km foregik på en totalt flad asfaltvej helt i læ af skoven, med en klar, blå himmel og en sol, som km løbes på stranden og i klitter. varmede. Der var mange, som allerede var nede at Halvmarathon-ruten starter og slutter med lange, lige gå. Det var dejligt at komme ind i skoven og få lidt skygasfaltstykker, inden ruten går gennem skoven med smalle spor, fine brede grusveje og ved 11 km ud på ge, inden vi ramte heden med nogle fede stier og fedt åben hede og langs stranden. Fordelingen af ruten er at komme helt ned på stranden. De sidste 3 km var igen en flad asfalttur. 1/3 del asfalt, 1/3 del grusveje og 1/3 del hede og Fed rute, som kun kan anbefales. strand. Flotte ruter på en dejlig ø - vi kommer helt sikkert tilEfter et dejligt bad i Vesterøs sportscenter var der en bage engang. stor frokostbuffet, og her mærker man igen, at de kan lave god mad på Hotel Strandgården. Dejligt afslappet løb uden T-shirt, medalje, chiptidtagning og dyrt startgebyr. Der var dog manual Hvis man vil prøve Læsø Rundt HM eller Fannemandstidstagning. løbet, 10 km - og ikke vil have en overnatning, er det også muligt. Man kan godt tage morgenfærgen kl Sol og sightseeing Vores tur startede fredag, hvor vi skulle med færgen 7.50 fra Frederikshavn og retur kl 15.00, nå at gå fra færgen, løbe et HM, få et varmt bad og hygge i hotelkl. 11 fra Frederikshavn. Da vi kom til Læsø, var der virkelig dejligt med masser parken og stadig nå færgen retur. af sol og 22 grader. Fredagen brugte vi på sightseeing bl.a. hos Læsø Saltsyderi. Raceday … Da vi boede på Hotel Strandgården, havde vi masser af tid. Der var en fantastisk morgenmad med alt, hvad man kunne tænke sig - en god start på dagen. Det var også Janes fødselsdag, så solen skinnede, og det var vist det eneste sted i Danmark. Klokken nærmede sig 10.30, hvor løbet skulle starte, og jeg stod og tænkte, at der godt nok ikke var ret mange løbere … Men så kom færgetrækket. Der var en hel del, som havde valgt at tage den tidlige færge, som var i havn kl. 9.40. Der var en meget afslappet stemning, og alle gik rundt og snakkede med hinanden. Starten gik, og vi kom godt afsted - der var varmt, meget varmt …


NXM 2019

Ruten var flot markeret, og den bar præg af en del stigninger, som teknisk var udfordrende og stillede krav til den enkelte løber. Der var selvfølgelig indlagt løb i vand i en "odderpassage" og meget fugtigt underlag. Smukt, ekstremt og lidt vådt Selvom jeg løb ’alene’, fandt jeg hurtigt et par løbemakkere, og vi kunne støtte hinanden igennem det smukke Af Thomas Hollitsch og helt fantastiske løb. Dog blev det lidt for hyggeligt, og jeg nød vist naturen Traditionen tro mødtes vi på AIA til fælles afgang mod lidt for meget, så jeg glemte at holde øje med markerinNXM i Silkeborg - og ’vi’ var de otte forventningsfulde: gerne, som der ellers ikke var sparet på. Det kostede Pia, Dorthe Hansen, Jan Nielsen, Bodil, Janne, Anne Dordesværre lige 2 km ekstra på kontoen. te, Charlotte samt undertegnede. Jeg ankom til mål ca. 1 1/2 time før de andre, kaprede hurtigt et teltområde og påbegyndte teltrejsningen. Personligt havde jeg haft en mindre krise pga. dumme Efter at resten af holdet var kommet i mål, var der rigelig ledbånd og havde endog sat min billet til salg – dog uden tid til madlavning, hygge og lidt socialt samvær inden held. Jeg valgte at nedgradere mit løb fra 50 km til 25 natløbet. km.

Nordisk eXtrem Maraton

Vi var alle mødt op med vores løberygsække, rigtig godt pakkede, som instruktionen foreskrev. En af udfordringerne i løbet er, at løberen selv skal løbe med egen forplejning/skiftetøj/toiletsager, så der var pakket meget spartansk, skulle jeg hilse og sige.

2. etape - natløbet De, der skulle løbe 50 km, skulle på aftentur kl. 23. En tur på 8 km og her valgte jeg at deltage, hvilket jeg virkelig slet ikke fortrød. En rute der var markeret med reflekser i træerne, og det var rigtig flot at se den lange række af løbere med pandelamper :-) Det var en fornøjelse at se, at alle strålede forventningsfuldt, og der var ikke sparet på det gode humør. Ved ankomsten til Start i Silkeborg blev telt og sovepose hurtigt lagt i de følgebiler, som arrangørerne stillede til rådighed. Af sted med os – ud på 1.etape De 7 AIA-deltagere, som skulle løbe 50 km over weekenden, blev sendt afsted før os, der ’blot’ skulle løbe 25 km. Lørdagens løb var megaflot, og vejrguderne var med os. Turen og omgivelserne - igennem skov og langs søer var afvekslende, og der var sørget for rigeligt med forhindringer i form af diverse trærødder og andet guf.


Natten blev lettere kold for nogen, da vejrguderne sørgede for lidt nedbør. Nogle vågnede op til lidt fugt i teltet, og andre var mere heldige. Primussen blev hurtigt tændt, kaffe/te og morgenmad blev nydt i regnvejr. Inden sidste løbeetape skulle alle vores ting naturligvis pakkes sammen igen; løberygsækken blev trimmet, og telt/sovepose blev pakket og lagt i følgebilerne.

gik, lige indtil én stoppede hele ’kæden’, som nu hang dér i rebet og ikke kunne komme videre og op på den modsatte bred. Heldigvis var der flere venlige sjæle, som skubbede bagpå og hjalp ham op.

Efter vandgangen var vi sådan set rimeligt rene, og humøret var helt i top. Turen herefter forløb uden større vanskeligheder, det var faktisk den samme rute, som vi havde løbet dagen før. Bøgeskoven og søbredden satte igen rammerne, og ruDen store vandgang – 3. etape ten var krydret med op- og nedstigninger og varierende Ved afgang fik begge hold at vide, at der ville være en meget dyb passage igennem en sø, hvor der var spændt underlag. Og vi skulle heldigvis ikke snydes for et reb over, som vi kunne holde i - da vi ikke skulle for- ’odderpassagen’ i vandløbet ved Almind Sø. vente at kunne bunde der. Efter løbet var der velskænket fadøl og en lækker pulled pork burger. Og de fik så mega meget ret. Vi blev efter kort tid ledt ud i et sumpområde, som virkelig var … nå ja, sumpet! Høje siv på hver side – gamle, krogede, døde træer, stier som bugtede sig over hængedynd, alt bar præg af en forunderlig ’underverden’. Turen i dette meget anderledes terræn fortsatte. Gammel træbevoksning og lettere ufremkommeligt terræn stod nu på programmet. Hele løbekæden gik pludselig i stå, og lidt længere fremme kunne man se en hel del løbere, som klædte sig af og pakkede det våde og mudrede tøj i vandtætte poser og i rygsække. Vi skulle nu over vandet, hvor man ikke kunne bunde hvor fedt! Min løbemakker og jeg var i forvejen så beskidte og våde, at vi bare strøg forbi dem, som stod og klædte sig om. OG DER VAR SGU DYBT!! Vandet var fantastisk! Ja, ja – måske var det mudret, og der var vist også lidt sjovt, grønt i - men hu hej hvor det

Et løb som var yderst veltilrettelagt og med fantastiske naturoplevelser – hvis man er til disse udfordringer. Og tøjet i rygsækken? Ja det, der var i plastposer, var tørt. Men rygsækken trængte pænt til en skylning :-)


Mit første ULTRA løb Lisas beretning fra Julsø ultratrail 60km Af Lisa Møller Andersen Jeg havde ikke gjort mig mange overvejelser inden, om hvordan eller i det hele taget hvorfor jeg meldte mig til Julsø ultra. Det var lidt impulsivt. Men jeg har længe gået med ideen om, at jeg skulle prøve ultraløb, men havde egentlig en ide om, at det først skulle være i 2020 Tranbjerg Løber TrailTeams Facebookgruppe havde lagt et indlæg på om Julsø Ultra, og et par stykker havde meldt sig til Julsø 35 km. Det løb vildt spændende, og jeg tænkte, at det ville jeg også, men da 35 km og 80 km var udsolgt, måtte jeg jo vælge den oprindelige på 60 km. Havde måske ikke helt gennemtænkt, at der er forskel på, om det er TRAIL eller flad/landevej :-) Men gjort var gjort.

Flere var sikre på, at det kunne jeg sagtens, men jeg var da lidt nervøs, da flere også fortalte, at den var meget hård med mange stigninger og trapper, og at de sidste 12 km faktisk var de hårdeste. 60 kilometer, som starter ved Vejlsøhus går derefter mod Østerskoven med Karoline Amaliehøj, videre til Slåensø og Åsen, Store Knøs og lille Knøs, Himmelbjerget, Ry, Linå Vesterskov, Sindbjerg og Stoubjerg og til slut Nordskoven med de mange trapper. Jeg har som sagt ikke meget trail-erfaring, så lyttede lidt hist og pist til, hvad andre havde af ideer og erfaring, så

planen blev at løbe de “flade” stykker i et pace, som føltes glidende (5:00 - 5:30), gå op af alle stigninger (mange brugte stave) og passe på ved nedløb. Spise vingummier undervejs, drikke vand tilsat High zero, som jeg plejer og genfylde ved depoter (12, 27 og 45 km) hvor der også ville være lidt snacks (chips og slik). Hvordan gik det så? Egentlig føler jeg, at det gik planmæssigt, fulgte planen langt hen af vejen, Jeg løb de flade stykker og gik op af de store stigninger (mange brugte stave, hvad der kunne være en hjælp). Ved depotet efter de første 27 km, vidste jeg, at jeg måtte sætte tempoet ned, hvis jeg ikke skulle gå kold, de

mange stigninger koster, og benene begynder at føles lidt tunge, fik dog fornyet energi, da Frank stod og heppede ved Gammel Laven efter næsten 4 timer, og 2 gange mere inden depotet ved 45 kilometer, hvor han gav det sidste ”kom så”, inden jeg begav mig ud på det sidste, og som skulle vise sig at være det hårdeste stræk, op og ned ad trapper og gennem Nordskoven, og han satte sig i bilen og kørte til målområdet.


Som skrevet, valgte jeg at gå op af de største stigninger, men efter omkring 53 kilometer, kom jeg til en stigning, og tænkte den løber op ad, dumt, dumt og mere dumt, benene var på dette tidspunkt tunge, og jeg fik ikke løftet benene højt nok og snublede. Hvad sker der, når man mister fodfæstet med trætte og tunge ben? Krampe og ikke bare en lille en, totalt låst ankel, der sad jeg

så og forsøgte at strække benet/foden ud, kunne ikke og ondt gjorde det, men der kom heldigvis en anden løber, som gav mig en hjælpende hånd, så op kom jeg og klarede de sidste kilometer uden yderligere uheld. Kom i mål efter 7 timer og 55 sekunder, æv æv – havde håbet på 7 timer ☺ Men hvad betyder det, når det første man ser i mål, er ansigterne på velkendte og fantastiske Tranbjerg løbere, der hepper og hjælper en det sidste stykke i mål. Fantastisk følelse af sammenhold og glæde trods den hårde og udmattende udfordring. Så ja, jeg er godt tilfreds. Uret siger 58,05 km 1504 højdemeter på 7:00:55, hvoraf jeg har brugt omkring 12 minutter i alt på depoter og med krampe.

Tranbjerg Løbet Et fantastisk løb, hvor alt fra vejret til ruten viste sig fra sin allerbedste side. Af Stina Christiansen Set med arrangør-øjne var Tranbjerg Løbet 2019 en succes, hvor alt spillede, og vores forberedelser bar frugt. Vi havde købt nye telte, som betød, at selve opstillingen af pladsen tog den halve tid af det normale. Lange Lars havde fuldstændig styr på ruten, og vores mange fantastiske frivillige tog alle deres tørn ved poster, i teltet, som vandbringere, speaker og meget For første gang havde vi hyret en fotograf til at dække løbet. Så fremover vil I komme til at se en masse af andet. 1000 tak for al jeres støtte og hjælp. Bjarne Jørgensens gode billeder fra dagen. Deltagerantallet var tilfredsstillende. I sidste øjeblik valgte vi at lade walkerne tage den samme rute som løberne, så vi ikke skulle have en masse officials ude på en rute for 13 personers skyld. Seje løbeskoledeltagere Det var skønt at se løbeskole-deltagerne være med i deres første løb og i sikker stil løbe både 5 og 10 kilometer. De blev ført trygt rundt af de tempotigre, der har brugt de sidste par måneder på at hjælpe alle løbeskolerne igennem deres program og over i klubben.


Coast2Coast Ultraløb om natten... Af Eva Gedsø Der kan ikke være nogen, der ikke har opdaget, at fredag den 21. juni kl. 22.22 løb en del mennesker tværs over Jylland – fra Skallerup Klit til Frederikshavn. I blev spammet godt og grundigt under hele løbet. 14 seje singleløbere som skulle løbe de 51 km fra vest til øst. Birgitte og jeg havde valgt en mere spiselig model – vi delte de 51 km og havde en cykel til rådighed – det vil sige, vi løb de første 7 km sammen, og derefter skiftedes vi til at cykle og løbe turen. Vi ankom til Frederikshavn til spisetid, hvor vi havde vores helt eget pastaparty i forteltet hos Maja og Herluf på campingpladsen, som ligger 10 minutters gang fra Palmestranden. Birgitte havde lavet dejlig pastasalat til os alle. Vi fik efterfølgende indleveret bagage (til dagen efter) nede på stævnepladsen, Birgitte og jeg fik indleveret vores cykel, da den skulle fragtes til stedet, hvor vi skulle cykle fra (7 km fra Skallerup Klit). Vi kom alle med bussen til Skallerup Klit omkring kl. 20.02 – lidt underligt at sidde i en bus, der kører os fra Frederikshavn til Skallerup Klit, for at vi skal løbe turen retur OM natten ... (ja lidt skøre er vi jo nok). Det var noget blæsende vejr fredag aften, så vi trak ind og slog lejr i hallen, indtil vi gik ud til start. Det emmede af spænding og god stemning i hallen og ude i startområdet, mange gennemgik vist deres ritualer og ventede spændt på at komme i gang. Nu nogle dage efter Coast2Coast tågerne er lettet lidt, har nogle af deltagerne stillet sig selv nogle spørgsmål :-)

Søren Brødsgaard: Hvorfor gjorde jeg det? Tanken om at løbe fra solnedgang i Vesterhavet til solopgang i Kattegat var helt uimodståelig. Jeg har altid været fascineret af Pink Floyds tekst i nummeret Time: "So you run and you run to catch up with the sun but it's sinking. Racing around to come up behind you again. The sun is the same in a relative way but you're older, shorter of breath and one day closer to death." Natten til lørdag gav mange associationer til den. Krævede det mange forberedelser af mig? Svært at sige, hvad det præcist krævede, men forudgående ca. 1000 km løb i 2019 synes pludselig at give mening! Hvordan gik turen fra vest til øst? (Left foot, right foot, repeat) x (lidt over 5 timer) Hvad gjorde størst indtryk på mig? Solens op- og nedture, månens optur samt Sindals forvandling til julelandsby gav mig i den grad optur.


Gør jeg det igen? Det er svært at sige - lige nu er jeg stadig høj af oplevelsen. Men som narkomaner, der på umulig vis konstant jagter gentagelsen af rusen fra deres første fix - bliver det nok for mig ligeså umuligt at opnå tilsvarende eufori på årets korteste nat.

Jan Christensen: Hvorfor gjorde jeg det? Udfordringen, specielt det med at løbe om natten og få styr på kroppen, det er faktisk ikke så let, som det lyder. Gruppepres … Konceptet synes jeg er fedt, at man ser solen gå ned i vest og så løbe over på den anden side og se solen stå op i øst

Gør jeg det igen? Måske, men nok ikke næste år for det var jo 3. gang, så man ved aldrig, men hvis Lars H er med så er jeg også :-) Depoterne, hvad var fedt? Udvalget: æblesaft, hvidtøl, øl, rødvin, whisky, cola, saft, vand Udvalget: pebernødder, chips, fredagsslik, lørdagsslik, pandekager, flødeboller, sandwich med leverpostej

Krævede det mange forberedelser af mig? Ja, man skal være klar på at træne en del lange ture omkring 30 km Der sværeste valg kan være, hvad man skal have på af løbetøj

Eva Gedsø: Hvordan gik turen fra vest til øst? Der var langt … De første 30 km var transport, så vil kroppen gerne sove Turen blev delt ind i etaper, fra depot til depot. Hvad gjorde størst indtryk på mig? Alle er i godt humør - tror det er fordi, man ikke løber efter en tid Depoterne, gode hjælpere og stort udvalg

Hvorfor gjorde jeg det?

Jeg skrev det på dugen i 2016. Jeg mener, man har 3 år til at indfri det, der står på dugen – og det der står på dugen, det skal selvfølgelig udføres :-) Selvfølgelig er det fedt, at lige netop i år valgte en del ultraløbere også dette løb.

Krævede det mange forberedelser af mig? Ja da – cyklen skulle jo pimpes op med lys, flag og logo. Der skulle handles lidt på nettet, cykel pumpes, finde bastskørt og blomsterkranse frem. Jeg har ikke løbet så meget inden – men trænet en del BS – så det sku’ nok gå :-) Hvad gjorde størst indtryk på mig? At følge solen gå ned kl. 22.22 i Vesterhavet, aften blev til nat, nat blev til morgen, og så ankomme ved Palmestranden kl. ca. 04.06 og se solen stå op. Der var fantastisk stemning på hele ruten, fantastiske depoter og så selvfølgelig at vi var en pæn flok Tranbjerg Løbere, der deltog i år (nå ja og jeg mødte Sally efter 25 km ). Gør jeg det igen? Ja gu gør jeg det. Og allerhelst sammen med flere TL’er, der snupper Bike&Run turen, en hel cykelrute eller solo løbere :-)


Mona Gedsø Lange: Hvorfor gjorde jeg det? Mit arbejde er sponsor for løbet, og hvert år bliver jeg spurgt, om jeg ikke skal med. I år var der så stemning i ”ultra-og marathon”gruppen for at deltage, og så slog jeg til. Jeg har altid syntes, at det må være fedt at se solnedgangen i vest og så løbe tværs over Vendsyssel og se solen stå op.

Hvad gjorde størst indtryk på mig? Stemningen med de mange forskellige mennesker, depoter, cykler, rulleski mm. Skønt med opbakning fra de andre i klubben Gør jeg det igen? Formentlig - jada - det bliver en fest på campingpladsen næste år

Krævede det mange forberedelser? Både og. Jeg havde trænet op til Hamborg Marathon, så det var bare at holde den kørende og undgå skader.

Hvordan gik turen fra vest til øst? Den gik desværre ikke så godt som ønsket. Jeg måtte udgå halvvejs, da jeg fik problemer med min mave. Hvad gjorde størst indtryk på mig? Den gode stemning, men også hvor godt arrangementet klappede. Der var bustransport fra Frederikshavn til Skallerup før starten. Og vi kunne så få bagage kørt den anden vej, så det stor klar i Frederikshavn, da vi var tilba- Simon Kjeldahl: Hvorfor gjorde jeg det? ge. Cykler blev kørt ud til startsted. Stort og lækkert Jeg synes, at det var et sjovt koncept med at løbe fra solmorgenmadstelt. De havde helt styr på logistikken. nedgang til solopgang tværs over Jylland. Jeg havde aldrig løbet 50 km før, men nu var chancen der. Gør jeg det igen?

Helt sikkert – jeg bliver jo nødt til at gennemføre det + der var en suveræn god stemning og sammenhold mellem os Tranbjerg løbere. Det er bestemt en tur, der er god for klubånden. Og så er det lige meget, om man bruger 5 eller 7 timer om turen, om man løber solo eller tager den på bike-and-run – alle er lige seje!

Krævede det mange forberedelser? Tja - jeg havde trænet en del op til Hamborg Marathon d. 28. april, men derefter blev det ikke til så meget træning inden coast2coast. Af lange ture blev det kun til et par stykker på omkring 30 km, men grundformen var der da, med mere end 1400 km i 2019 :-)

Claus Riber: Hvorfor gjorde jeg det? Jeg blev gejlet op af de andre i klubben Krævede det mange forberedelser? Ja en del træning, men det fik jeg ikke gennemført af forskellige grunde

Hvordan gik turen fra vest til øst? Første kilometer blev løbet på ca. 11 min pga. trængsel, men derefter gik det rigtig godt de næste mange kilometer. Fulgtes med Søren og Lisa til mål. De sidste kilometer trak dog tænder ud!

Hvordan gik turen fra vest til øst? Det gik godt, indtil jeg ikke kunne løbe mere. Så gik jeg nogle kilometre og kom stille i gang igen, så jeg kunne løbe i mål – dejligt

Hvad gjorde størst indtryk på mig? Det var de festligt pyntede cykler med masser af ekstra lys, og depoterne undervejs hvor der virkeligt var gjort noget ud af det.


Gør jeg det igen? Lige efter løbet tænkte jeg, at det var denne ene gang, men en djævelsk ide om at prøve igen, sniger sig ligeså stille frem :-)

Råd til andre der tænker ”det vil jeg gerne prøve” Hvis du har det mindste lyst til at prøve kræfter med noget ”ultra-agtigt”, så er Coast2Coast et godt forslag. Få løbet nogle km i løbet af foråret – så skal det nok gå. Skriv det på dugen til sommerfesten – så har du det som et mål et af de kommende år. Og så vil det være rigtig smart, hvis du husker at få dine løbesko med fra Frederikshavn til Skallerup Klit :-) J

Hvis nogle skulle have fået lyst til at høre mere om Coast2Coast, så spørg endelig nogle af os der var afsted – vi deler gerne ud af vores glæde og erfaring. Ja så tog vi igen lidt af jeres tid. Tak fordi du gad læse vores ”rejsebeskrivelse”


Hamborg Stafet-marathon Fra Tranbjerg til Hamborg uden hørelsen Af Elisa Klejs Madsen

kan tage tid til at genkende folk i andet end løbetøj. Undertegnede kom selv med i marts 2018 efter at være blevet overtalt af Anne. Vores største mål var Royal Run i maj 2018; det gennemførte vi, og det var egentlig også vores første rigtige, offentlige løbeevent.

Våde strømper, der svuppede i de for længst gennemblødte løbesko, er ikke noget, jeg mærkede. Kolde vinde og aprilregn ænsede jeg ikke. Jeg fandt en rytme, så jeg løb stabilt, ikke for hurtigt eller for langsomt. Så ud af øjenkrogen til venstre for mig, at tolken løb lige ved siden af mig, lidt foran. Hun så jeg registrerede hende, hun løftede hænderne og tolkede stemningen. Folk der kaldte mit navn. Sagde, at nu kan vi høre musikken, og jeg genkendte sangen.

I got that sunshine in my pocket Got that good soul in my feet I feel that hot blood in my body when it drops I can’t take my eyes up off it Moving so phenomenally Room on lock the way we rock it So don’t stop

Folk har generelt taget rigtigt godt mod os og tolken. Vi forstår godt, at man har undret sig i starten, at der er tegnsprogstolkning under løb, men det handler ganske Det gav et energiboost, og løbeglæden rullede i blodet enkelt om, at man ikke kan høre smalltalk eller instruktiog fortsatte hele vejen til skiftezonen. Anja stod klar til oner under løbet. At der kommer en cykel bagfra, at at tage imod chippen, som jeg fumlede med, da jeg næ- man skal dreje til højre næste gang, at vi lige skal samle sten ikke kunne bøje knæene efter at have løbet så op, og så kan der være almindelig snak, som at der snart langt. Næste gang var det Annes tur. Enormt fokuseret er børneloppemarked, at der sker noget spændende på og spændt var præcis de ord, der lyste ud af hende. Der- den lokale skole eller noget tredje. efter var det Charlotte. Til sidst skulle vi alle 4 på holdet Som døv får man ikke den type information serveret på løbe i mål - et par hundrede meter. Kæmpesejr. Jeg samme måde, som hørende helt naturligt gør. mødtes med Anne og de andre bagefter, og vi begav os ud i det, der føltes som det halve Hamborg klædt i fug- Heldigvis er vores faste tolk, Christina, selv en ivrig og tigt sportstøj og klaprende tænder. god løber. Så det giver kun bonus, at tolken synes, det er Hamborg Stafetmarathon er noget, jeg og Anne sent vil en fest at arbejde på den måde. Men at få en tolk til at glemme. være tolk udenfor Danmarks grænser er ikke helt så enkelt. Hvem betaler for tolken? Hvornår skal tolken arbejVores vej til fællesskabet de? Hvor mange timer drejer det sig om? Hvornår skal Helt tilbage i 2017 da Anne første gang deltog med Lø- hun holde pause? Hvem betaler hendes hotelværelse? beskolen, var det for at lære at løbe. Noget hun rigtigt Forstår tyskerne, at hun er der som tegnsprogstolk og gerne har villet i flere år. Men hvordan man kommer i ikke som deltager, selv om hun faktisk løber med? Alt gang, var ikke helt så enkelt som man troede. Som nytil- det og mere til har været et puslespil for Christina og flytter til Tranbjerg og som døv er man lidt ekstra udfor- hendes chef at få lagt. Så det med at få en tegnsprogsdret på den front. Det var ikke nok at have et netværk tolk er ikke noget, døve bare uden videre får. Det skal en gennem datterens børnehave, det skulle også være et del forarbejde til, også til de almindelige tirsdage, torsnetværk for hende selv, som Anne. Så hun tænkte, at dage og søndage med løbeklubben. det var nu, hun skulle gøre noget ved det. Det har været en rigtig god oplevelse hele vejen. Anne fik lært at løbe - Både Anne og jeg er enige om, at det har været gavnligt sådan rigtigt - og det har været en bonus at få et udvidet at få et netværk i byen, og som vi begge rigtigt gerne vil netværk, hvor hun lærte mange dejlige mennesker at bruge fremadrettet. Vi er rørende enige om, at det også kende, og som man hilser på, når man støder på dem i har været en fordel for byen at få øjnene op for døve, Rema1000 eller rundt omkring i byen. Selv om det godt der bor i byen. At vi ikke er så meget anderledes end jer.


Vi har håb og drømme, kæmper med de samme udfordringer, at få et job, leve et tilfredsstillende liv, at få familielivet til at gå op i en højere enhed i hverdagen. Når vi er med løbeklubben, kan vi for en stund bare være os selv, iført den røde løbetrøje sammen med klubben. Lidt baggrundsinformationer At være døv betyder ikke, at man er helt uden hørelse, høretabet varierer hos hver enkelt. Nogle har stor gavn af høreapparater og cochlear implants, men det er ikke ensbetydende med en normal hørelse. En hørende løber bruger hørelsen til at orientere sig om omgivelserne og er i stand til at vurdere afstanden til Er det mørkt, så blink med løbelyset. Blinkende diodelys ubekendte faktorer eller noget, der nærmer sig. blænder og forstyrrer mere, end man tror. Det er ikke et diskotek. En døv løber er mere visuel og har et bredere synsfelt end andre, men det er ikke en edderkoppesans, der gør, Løber du foran og ser en gren på vejen eller en revne i at vi kan se bagved. Så det sker, at man bliver forskræk- fortovet, så peg på stedet. Drejer du af, vis med hænderket, når nogen pludselig kommer forbi tæt ved én. ne hvorhen. Stopper du op, så ræk hånden op et stykke før, så du ikke bliver løbet over ende. Vil man have den døve løbers opmærksomhed, så løb hurtigere og fang vores opmærksomhed ved at prikke på Det er lige så hårdt at tale tegnsprog, som at tale verbalt skulderen. mens man løber. Christina får det bare til at se let ud.


Hamborg Maraton 2019 Mit første maraton Af Pernille Kronholm

(hendes stafetdistance), og det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Vi løb og hyggede os og snakkede med de andre deltagere – bl.a. med et par løbere fra Hjallerup Løbeklub, som også havde mange maratondeltagere med.

Søndag d. 28. april skulle en flok Tranbjerg Løbere deltage i HASPA Hamburg Marathon og Stafet – et af de helt store forårsløb i Europa. De fleste havde fordelt sig i biler med deres stafetkammerater eller deres personlige heppekor og kørte afsted mod Hamborg lørdag formiddag for at have god tid til at tjekke ind på hotellerne og afhente startnumre. Og i disse miljøbevidste tider valgte nogle af os at tage turen derned i Claus Ribers Tesla, så udover mit første maraton bød weekenden også på min første tur i en elbil. Velankommet til Hamborg – efter kun én lille omvej – fik vi hentet vores startnumre i Hamburg Messehallen, hvor der var rig mulighed for at få købt noget ekstra løbegrej eller få en gratis alkoholfri øl eller to – det er jo vigtigt at få rigeligt med væske dagen før et løb. Derefter gik turen tilbage til hotellet for at hvile benene et par timer inden aftenens fællesspisning. Kl. 19:00 mødtes 22 glade Tranbjerg Løbere og heppere på den italienske restaurant La Prego, som nok havde en af årets travleste aftener. Vi var ikke de eneste, der ville have pasta den aften. Det var en superhyggelig og sjov aften, hvor vi fik noget lækkert mad, og der var tid til at få de sidste aftaler til dagen efter på plads - både for løberne og for heppekoret. Så oprandt dagen for det store løb. Overraskende nok var jeg ikke så nervøs, som jeg normalt er før et løb, men jeg følte mig også velforberedt efter alle de lange træningsture med bl.a. Mona Gedsø Lange, og væske- og energistrategien var på plads. Som klubbens eneste debutant var der heldigvis ingen forventninger til min sluttid, selvom jeg selvfølgelig i mit stille sind håbede på at komme igennem på omkring 4 timer og 30 minutter. Vi mødtes om morgenen for at gå samlet til startområdet, hvor vi sagde på gensyn til heppekoret inkl. de stafetløbere, som skulle løbe 11, 5 og 9 km. Efter vi havde afleveret vores bagage, ønskede vi hinanden godt løb og gik i vores respektive startbokse. Det stod efterhånden klart, at det ville blive en noget kold og våd fornøjelse, men kommentatoren i startområdet kunne heldigvis trøste os med, at det slet ikke var regn, men flydende solskin, vi skulle løbe i.

Der var også en løber, der var klædt ud som konge og én, der havde besluttet sig for at løbe hele turen med en ananas balancerende på hovedet. På trods af silende regn føltes det, som om de 16 km gik hurtigt, og snart var jeg på egen hånd, stadig med masser af overskud. Regnen begyndte at aftage, og man følte sig på intet

tidspunkt alene. Der stod mange mennesker og heppede langs hele ruten, og opfindsomheden var stor. Jeg sørgeKl. 9:30 gik starten, og ca. 10 minutter senere løb jeg over startstregen ud på mit første officielle maraton. Jeg de for at få så mange high-fives som muligt, og folk havde lavet mange sjove skilte som f.eks.: “Tryk her for pohavde aftalt at følges med Eva Gedsø de første 16 km


wer up “, ”Skynd dig, ellers drikker kenyanerne alt øllet”, ”Smil, hvis du ikke har undertøj på”, og ”Det ville være dumt at vende om nu” ved 21 km skiltet. Og bedst af alt, så stod det røde Tranbjerg Løber heppekor ved alle stafetskiftezonerne og heppede, som ingen andre kan, så man følte næsten, at man blev båret frem. Med ca. 1,5 km igen var der en power zone, hvor kommentatoren heppede på så mange løbere som muligt, og jeg fik da også et “Pernille Kronholm aus Dänemark” med på vejen. Lige derefter stod alle de fantastiske Tranbjerg heppere igen, og jeg følte stadig, at jeg havde overskud, så jeg gav den gas og kunne sætte en spurt ind de sidste 50 meter. Jeg løb over målstregen i en sluttid på 4:25:47, og lige på den anden side af målstregen stod Mona og tog imod mig. Vi fik vores medaljer, vores øl og lidt at spise, inden vi forlod målområdet med meget trætte ben. Efter et hurtigt tøjskifte på hotellet satte vi kursen mod parken Planten un Blomen, hvor Tranbjerg Løber har tradition for at mødes efter løbet. Her kunne alle nyde en velfortjent øl og dele “krigshistorier”, nu i solskinsvejr.

Søndag aften var der igen arrangeret fællesspisning, og denne gang stod den på solid tysk mad og øl i litermål på Hofbräu München Wirtshaus Hamburg. Det var den perfekte afslutning på en fantastisk weekend, og der blev igen grinet og hygget som altid i klubbens gode selskab. Alt i alt var mit første maraton en kæmpe succes med et resultat over al forventning. Hele løbet var generelt meget velorganiseret – tyskerne kan bare det dér – og der var væskedepoter for hver 2,5 km, så man savnede aldrig noget at drikke. Der var lidt overfyldt i forplejningszonen i målområdet, men med ca. 25.000 deltagere er det nok svært at undgå. Så det er et løb, jeg varmt kan anbefale andre at deltage i. Og det bedste er, at alle kan være med og opleve stemningen - også selvom man ikke kan løbe et helt maraton. Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang – lige meget om man er med som løber eller hepper, er det et dejligt løb.


Stort tillykke med fødselsdag

og til alle de


gen til verdens bedste løbeklub -

e dejlige løbere



Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.