Asfaltindustriens
slidlagsdatabase Asfaltindustrien administrerer en slidlagsdatabase med asfaltoplysninger om strækninger udlagt på det overordnede danske vejnet igennem de sidste 35 år. Databasen indeholder oplysninger om næsten 2.700 vejstrækninger fra 1973 og frem. Den giver en enestående mulighed for at gennemføre levetidsbetragtninger på udvalgte slidlagsparametre – noget som især asfaltfirmaerne og Vejregelarbejdet har nydt godt af.
Af Uno Helk, teknisk koordinator, Asfaltindustrien uh@asfaltindustrien.dk
Vejstrækninger i databasen Status i dag er, at slidlagsdatabasen indeholder 2.682 strækninger fordelt på 1.668 ABt-, 446 ABå-, 285 SMA-, 256 TBk- og 27 ABS-strækninger (jf. figur 1). Antallet af såkaldt døde strækninger er også angivet på figuren (jf. definitionen senere i artiklen). Databasen omfattede i begyndelsen alene ABt-strækninger. De ældste strækninger er fra 1973. I takt med udviklingen og brugen af nye slidlagstyper er databasen efterfølgende blevet udvidet til også at omfatte SMA-, ABå-, ABS- og TBk-strækninger. Databasen indeholder oplysninger om de tre førstnævnte slidlagstyper fra omkring midten af 1980’erne og frem, idet der dog også findes enkelte SMA-strækninger, som er udlagt helt tilbage i midten af 1970’erne. Registreringen af ABS-slidlag ophørte allerede igen i midten af 1990’erne, hvor denne asfalttype faldt ud af Vejreglerne. Derfor indeholder databasen også kun få ABS-slidlag. TBk-strækningerne er de yngste i databasen
og omfatter slidlag udlagt fra i midten af 1990’erne og frem.
Databasens drift Databasens indhold bygger på indrapportering fra 6 af Asfaltindustriens medlemsAsfaltindustriens slidlagsdatabase blev opvirksomheder. Hvert firma registrerer og rettet i begyndelsen af 1980’erne. Hovedindberetter løbende nyudførte strækninger. formålet med databasen var med tiden at Databasen forøges årligt med 50-70 strækkunne undersøge forskellige faktorers betydninger. ning for slidlagenes levetid. Her mere end Registreringsskemaet til den enkelte 25 år efter databasens oprettelse udgør den strækning indeholder oplysninger om et enestående værktøj til at vurdere, hvordan mange forskellige parametre. Blandt disse det rent faktisk er gået med levetiden for en kan nævnes vejkategori, areal, udlægningsår, stor del af vejstrækningerne, der er udført i slidlagstykkelse, stenmateriale, bitumen og Danmark i årenes løb. additiver. Der indberettes alene ABt-strækDatabasen administreres af Asfaltindustrien. Oplysningerne til databasen indsamninger med en jobstørrelse på over 10.000 m2, mens grænsen for registrering af de øvles via Asfaltindustriens Tekniske Udvalg, som også har ansvaret for at beslutte, hvad rige slidlagstyper er et minimum på 5.000 databasen skal bruges til. Bl.a. har Teknisk m2. Udvalg bestemt, at informationerne i dataDe deltagende firmaer gennemfører basen på forespørgsel kan benyttes i samså vidt muligt et årligt vejsyn på deres remenhæng med relevant Vejregelarbejde. spektive levende strækninger i databasen. Resultatet af vejsynet indberettes til Asfaltindustrien, som står for den efterfølgende databehandling. Ved vejsynet kan en strækning vurderes som OK, SYG eller DØD. Dette sker efter en række overordnede fastlagte kriterier. En belægning vurderes som OK, så længe den kun udviser ubetydelige fejl. En belægning vurderes som SYG, hvis den udviser én eller flere skadetyper (revner, krakeleringer, rivninger, sporkøring m.m.) i væsentlig grad. En belægning erklæres for DØD, når den er totalt dækket af et nyt slidlag eller en ny overfladebehandling, og når den udviser omfattende alvorlige skader, der ikke vil kunne afhjælpes med en forsegling. En strækning udgår af databasen, når “dødsårsagen” ikke kan tilskrives den alminFigur 1. Antal strækninger og antal døde strækninger i slidlagsdatabasen opdelt efter delige strukturelle nedbrydning af slidlaget. Dette omfatter opgravninger af vejen, omasfalttype.
34 TRAFIK & VEJE • 2009 SEPTEMBER