Idrætsliv nr. 2 2010

Page 19

Foto: Istockphoto

Golf vil score 15.000 voksne DIF har bevilget 2,5 millioner kroner til et stort breddeprojekt i Danmarks Golf Union. Dermed er jagten på voksen-motionisterne for alvor indledt. Danmark Golf Union bliver det første specialforbund, der kaster sig ud i et større medlemstilgangs-projekt med støtte fra DIF’s nye udviklingspulje. Over en fire-årig periode er golfunionen blevet bevilget 2,5 millioner kroner. Det samlede budget i projektet er på 5,5 millioner kroner. Projektets mål er at skaffe 15.000 nye golfspillere i alderen 25-45 år til klubberne inden for fire år. Nøglen til den formodede medlemstilgang ligger i et nyt fleksibelt medlem-

skab, der gør det muligt at købe ’golf-tid’ i klubberne i det omfang, man nu har tid og lyst til. Travle familiefædre, der der ikke har tid særligt ofte til at spille golf, får mulighed for at have et langt billigere medlemskab end de 5.000 kroner, det normalt koster for et medlemskab i en golfklub. Målsætningen om at kapre 15.000 nye golfspillere skal også nås via en stor og intensiv markedsføringskampagne, der skal kobles sammen med initiativer i de enkelte klubber.

Michael Greyham, 42 år, universitetslektor

I hvor høj grad er du idrætsaktiv? Jeg cykler nærmest hver dag året rundt for at holde mig i form. Hvis det regner eller er koldt, erstatter jeg bare racercyklen med fitnesscentrets spinning.

Hvorfor dyrker du ikke idræt i en forening? Jeg har cyklet i de sidste ti år, men aldrig været medlem nogen steder, fordi jeg egentlig mest af alt dyrker sporten alene eller sammen med folk, jeg i forvejen kender.

Hvad ville kunne få dig med i en forening? Det giver helt sikkert motivation at være en del af en gruppe, men i forvejen cykler jeg en del med mine venner, så det skulle nok mest være konkurrenceelementet, der kunne lokke mig til. IDRÆTSLIVjuni2010

19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.