Issuu on Google+

foreningsliv

Hjertestartere redder liv i idrætsforeningerne

Hvert år falder omkring 3.500 danskere om med hjertestop, men det er der heldigvis råd for. Gennem brugen af de såkaldte hjertestartere kan for eksempel en sportsudøvers overlevelseschance forøges markant, og det er noget, de danske idrætsklubber er begyndt at tage til sig. Tekst og foto af: Søren F. Lillesøe/Supra Media.

12

IDRÆTSLIVmarts2012


Hjertestarter – sådan gør man - Via Trygfonden bortgives der 100 hjertestartere årligt, som doneres til de områder af landet, hvor behovet er størst. Alle idrætsklubber kan ansøge om at modtage en. Alternativt kan man også prøve at søge igennem andre almennyttige fonde, der gør sig inden for idræt, eller købe en selv. Priserne lyder på omkring 14.000 kr. - En hjertestarter skal placeres et synligt, ikkeaflåst sted, hvor der kommer mange mennesker. Spørg kommunen om tilladelse, hvis I vil have den placeret på et offentligt ejet idrætsanlæg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området kan ses på sst.dk. - Hjertestarteren kan i princippet godt forsikres, men det kan være dyrt. Lad dog alligevel hjertestarteren stå et sted, hvor der ikke er låst af, da hvert et sekund tæller, hvis et hjertestop skulle indtræffe. - Indberet placeringen af den nye maskine til netværket Hjertestarter.dk. Alarmcentralen har direkte adgang til netværkets oplysninger og kan hjælpe med at finde en hjertestarter, næste gang uheldet er ude. Kilder: TrygFonden og Willy Rasmussen, DIF

”V

i spiller hele året i alt slags vejr, nu hvor der findes kunstgræsbaner. Det er meget livsbekræftende.” Peter Jensen på 68 år er i den grad en aktiv herre. Han spiller fodbold for B93s super grand old masters, og der suppleres hver uge op med træning i fitnesscentret samt cykling. Man skulle ikke tro det, men syv måneder før interviewet med Idrætsliv lå Peter livløs på en bane på Østerbro. Kranpulsåren var kalket til med kolesterol, og under en kamp stoppede hjertet med at slå uden tidligere forvarsler. ”Jeg havde svært ved at få vejret og følte mig svimmel, så jeg gik ud for at blive skiftet ud. Jeg sagde til en af de andre, at jeg ikke kunne forstå, hvad der skete. Og faldt så pludselig om,” husker Peter. HJÆLP FRA MODSTANDER Hvis det ikke var for en kvik spiller hos modstanderne fra Skovshoved og en såkaldt hjertestartermaskine, kunne det være gået grueligt galt i formiddagskampen. Kun ti procent af alle danskere overlever nemlig et hjertestop ifølge nye tal fra Dansk Hjertestopregister. ”Hjertemassage er godt, men en hjertestarter vil jo altid være mere effektiv. Desuden tager det jo lang tid, før man når på hospitalet. Jeg er bare så ekstremt glad for, at uheldet ikke skete i haven derhjemme i stedet,” konstaterer Peter ”OB”, der oprindeligt stammer fra Fyn. Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der ydes livreddende førstehjælp inden for få minutter, når et uheld indtræffer. Tilfældigvis havde en modstander været på førstehjælpskursus og kunne påbegynde hjertemassagen på B93-spilleren, mens en ansat fra klubbens kontor kom ilende til med en nyanskaffet hjertestarter. Resultatet blev, at Peter allerede kom til bevidsthed i ambulancen på vej mod hospitalet og senere hen fik en gavnlig pacemaker indopereret. ”Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop uden for hospitalerne er cirka tre gange større, hvis der ydes hjerte-

lunge-redning, inden ambulancen kommer,” udtaler hospitalslæge Mads Wissenberg, der er en af hovedkræfterne bag Dansk Hjertestopregister. Registret indsamler fakta omkring de cirka 3.500 hjertestop, der foregår årligt i Danmark, og registret viser, at der ydes førstehjælp i 44 procent af de tilfælde, der indtræffer, hvilket er mere end en fordobling på ti år. Blandt andet aktive i de danske idrætsforeninger og TrygFonden kan takkes for, at det ser bedre ud end tidligere. Den almennyttige fond uddeler hvert år 100 hjertestartere til idrætsforeninger og andre instanser, der har ansøgt om en, og der følger et gratis kursusforløb med i førstehjælp, hvor op til 12 personer kan deltage. TAG INITIATIV SELV Det vurderes, at 1/5 af hjertestarterne herhjemme findes på netop idrætsanlæggene. Der er ikke lovkrav om, at kommunale idrætsanlæg skal have hjertestartere hængende. Men DIF vil gerne opfordre kommunerne til, at de alligevel påtager sig denne opgave. ”Lysmasterne i en kommune skal virke og være lovlige, men der står desværre ikke noget om hjertestartere. Hvis den pågældende kommune ikke sørger for at ophænge det nødvendige antal hjertestartere, kan vi ikke gøre meget andet end at anbefale vores foreninger at søge om en hjertestarter hos Trygfonden - eller købe en selv - og få den placeret et synligt og fornuftigt sted, hvor det nu er tilladt,” lyder det fra konsulent Willy Rasmussen, DIF. Han understreger, at det i hovedreglen må anses som en offentlig opgave at bidrage med hjertestartere, hvor idrætten dyrkes. Peter Jensen sidder tilbage med en god mavefornemmelse oven på den barske oplevelse tilbage i april 2011, hvor en hjertestarter doneret af TrygFonden var med til at redde hans liv. Det tog kun tre måneder at komme tilbage i vant fodboldform med en pacemaker indopereret, og holdkammeraterne i B93 har taget godt imod ham. ”Det var psykisk svært for mig at vende tilbage til åstedet, da jeg ikke vidste, om de overhovedet turde spille med mig igen. Men selvom oplevelsen var ubehagelig for alle, har de været ’large’ og ladet mig deltage i fire-fem kampe nu,” smiler Peter. Den omtalte hjertestarter, som optræder i historien, fik B93 doneret af TrygFonden, en måned før uheldet indtraf. Ingen af klubbens medlemmer havde derfor nået at være på et førstehjælpskursus endnu.

Hvorfor en hjertestarter? En hjertestarter kan være forskellen mellem liv og død, da den udsender elektriske stød under en genoplivning. Maskinen kan betjenes af alle, da der automatisk gives instrukser på dansk over en højttaler. Den gammeldags metode at give førstehjælp på med hjertemassage og kunstigt åndedræt er ikke gået af mode. Snarere tværtimod. Hvis lederne i din forening kan starte genoplivningen, før hjertestarteren findes frem og tændes, vil den ramtes chance for overlevelse højnes markant.

IDRÆTSLIVmarts2012

13


Idraetsliv nr 01-2012 side 12-13