Page 37

mer vi nu engang har, men det ser jo ud til at lykkes,” siger Pal Joensen. Under dagens træning, hvor Idrætsliv har været med, har han måtte finde sig i, at der har været offentlig svømning i svømmehallen, og derfor har den kommende OL-deltager knoklet i vandet mellem små børn, der skal lære at svømme, og vilde teenagere, der har sprunget bomber fra vippen. ”Det er nu meget hyggeligt. Det er dejligt at møde en masse mennesker, når man ikke har et hold at træne sammen med dagligt. Jeg er jo heller ikke vant til så meget andet. Jeg har trænet i den her svømmehal hele livet”, siger han med et smil. Snart får Pál Joensen og bygdens øvrige elitesvømmere på ungdomsfronten en del mere plads at boltre sig på. En gruppe ildsjæle med Pál Joensens træner i front er gået sammen om at finde penge til en ny svømmehal i Vágur, og denne gang bliver bassinet på 50 meter. Dermed bliver Vágur formentlig verdens mindste by med et 50 meter langt svømmebassin. ”Dette har selvfølgelig kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har kunnet fortælle historien om Pál. Det viser også lidt om, hvor stor Pál er her på Færøerne. Hans fantastiske resultater har givet folk troen på, at man kan udvikle stjerner alle steder, og derfor er det ikke kun folk fra lokalområdet, men fra hele Færøerne der har doneret penge til den nye svømmehal,” siger træneren Jón Bjarnason Vestergaard. OL i LONDON Selv tager den beskedne Pál Joensen den færøske hype omkring sin person ganske roligt. ”Jeg er nok lidt for genert til, at det at være kendt er så sjovt, som det måske kunne være, men jeg har efterhånden vænnet mig til at være et kendt ansigt på Færøerne,” smiler han. Til sommer, når OL går i gang, er der stor chance for, at Pál Joensens kendisgrad tager et skridt opad såvel i Danmark som på Færøerne. Selv vil

han ikke helt sige det højt, men faktum er, at Pál Joensen er en seriøs kandidat til en medalje i 1500 meter fri. ”Jeg tror og håber på, at jeg nok skal klare en finaleplads, og så må vi se, hvad der sker derefter. Men hvis alt går på den rigtige måde, så kan det godt blive til en medalje, men jeg forsøger ikke at fokusere alt for meget på medaljer i første omgang.”

”Vi gør nok tingene på en lidt uortodoks måde” Pál Joensen Skulle det blive til en OL-medalje for Pál Joensen, så bliver det Dannebrog, der bliver hejst ved medaljeceremonien, da Færøerne ikke er FN-

godkendt som selvstændig nation og dermed heller ikke medlem af IOC. ”Jeg har trænet en del sammen med det danske landshold i et halvt år nu, og det er gået rigtig godt. Selvfølgelig ville jeg helst stille op i OL for Færøerne, men som idrætsmand er det jo stadig fantastisk at skulle svømme ved OL. Det bliver en stor ære at skulle repræsentere Færøerne som en del af Danmark i London,” lyder det fra den Pál Joensen, der også er en del af den danske holdkap, som ud over ham selv består af Mads Glæsner, Anders Lie og Daniel Skaaning. Hvordan tror du, det færøske folk vil reagere, hvis du vinder en medalje London? ”Nok som de plejer, når jeg klarer det godt, tror jeg. Det bliver nok lidt vildt.”

Under beskedne rammer mødes Pál joensen og træneren Jón Vestergaud til træning to gange dagligt.

Videoanalyse under legene Under svømmekonkurrencerne vil de danske svømmere bruge videoanalyse til at forbedre sig. Det kan især være nyttigt, hvis noget skal rettes fra et indledende heat til en finale. Se, hvordan det foregår på On-Sport:

Øvrige danske OL-deltagere ved redaktionens deadline: Svømning Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis, Jeanette Ottesen Gray, Anders Lie, Daniel Skaaning og Mads Glæsner

IDRÆTSLIV OL Special 2012

37

Profile for Danmarks Idræts-Forbund

Idrætsliv - OL Special 2012  

Idrætslivs ekstraordinære OL-udgave

Idrætsliv - OL Special 2012  

Idrætslivs ekstraordinære OL-udgave

Advertisement