Issuu on Google+

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssund-marineforening.dk


Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening, Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER ULTIMO JUNI 2013 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE SENEST D. 1. JUNI 2013 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

I dette nummer kan du bl.a. læse: Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 4

Grillfest 2013.

Side 12

Det skete for 25 år siden.

Side 5

Foredrag om Georg Stage.

Side 13-14

Før turen går til Polen.

Side 6

Kranselægning 4. maj.

Side 15-17

Dagliglivet på en fregat (1968)

Side 7

Kustoder søges.

Side 18

Fregatten ”JYLLAND” til Frederikssund.

Side 8

Generalforsamlingen 2013

Side 19

Opslagstavlen.

Side 9

Slopkisten.

Side 20

Agterdækket.

Side 10

Kvartalsprogram.

Hvor bliver mon foråret af??

Forsidebillede: Afgående næstformand Freddy Lindahl, Formand Kurt Terkelsen og Hædertegnsbelønnet sekretær Henning Mørch ved generalforsamlingen feb. 2013


Formandens minutter 25 Koldkrigssteder udpeget

K

ulturstyrelsen har udpeget 25 steder på Danmarkskortet, der kan være med til at fortælle om livet under Den Kolde Krig. De 25 fortællinger indeholder blandt andet bunkers, depoter, tårne, radarer, kaserner, øvelsesterræn, flyve- og flådestationer. De fleste af marineforeningens medlemmer, har således gjort tjeneste i Søværnet/ marinehjemmeværnet (SVN/MHV), under Den Kolde Krig og har således megen viden, som kan understøtte forståelsen af de enheder der sejlede eller gjorde tjeneste i SVN/MHV, i de maritime dele af totalforsvaret. Det betyder blandt andet, at mange områder ikke er særlig godt belyst i en glohed periode i historien hvor der døgnet rundt blev holdt øje med Sovjetunionen og dets kommunistiske, østeuropæiske naboer i Warszawapagten. Af de 25 Koldkrigssteder, savner jeg den gamle flådebase på Holmen i København, hvor man finder tre af de mest effektive våben fra denne tid, nemlig skibene SÆLEN (Ubåd), SEHESTED (torpedomissilbåd) og PEDER SKRAM (fregat), som indgår i det maritime museumsområde på Nyholm.

båden ”Sehested”, søsterskib til Frederiksunds adoptionsskib ”Norby” (1978 – 2000), Willemoesklassen, som var en skræmmende modstander på havet med rå, slagkraftig kombination af fart, ildkraft og elektronisk overvågningsudstyr. Disse skibe og flådestation Holmen, var grundstammen i Danmarks sømilitære koldkrigsforsvar og dansk skibsbygningskunst, og et maritim og national klenodie som burde være med til at give borgerne en større forståelse om Den Kolde Krigs historie, som burde være udpeget, i Kulturstyrelsens koldkrigsfortællinger. Vil her takke Æresmedlem/næstformand, Freddy Verner Lindahl, for de 25- år i bestyrelsen og et tillykke til sekretær, Henning Mørch, med Marineforeningens Hæderstegn. I har bidraget med en aktiv indsats og tilføjet foreningen gode idéer, medvirker til at samle medlemmer og altid er beredvillig til at udfører et stykke arbejde. Sådanne ’ildsjæle’ er uvurderlig. Vi siger også velkommen til Claus Søren Madsen og Charlotte Elgaard Jensen i bestyrelsen Med venlig hilsen

Alle tre skibe har været med til at forsvare og hævde Danmarks suverænitet i en tid, hvor atomkapløbet, jerntæppet og spionage dominerede avisoverskrifterne. Her får man fornemmelsen af livet til søs under Den Kolde Krig. Skibene er en oplagt oplevelse for hele familien. Her er mange af marineforeningen medlemmer, som frivillige vagter, der bidrager til at besøgende kan få en unik oplevelse, om bord, på Danmarks sidste koldkrigsskibe. Jeg vil her også nævne Sovjetunionens skræk, torpedomissil-

Kurt Terkelsen


lørdag d. 1. juni kl. 13.00 Sol, sommer og 95 års stiftelsesfest. Det inspirerer til en hyggelig og afslappet grillfest, i Benny’s have, Snerlevej 6 Frederikssund, under devisen - sammenhold skaber livsglæde.

Der vil blive tændt op i grillen, når vi byder sommeren velkommen. I tilfælde af regn eller andre uforudsigelig vejrfænomener (man kan jo aldrig vide...) vil bestyrelsen sørge for et telt til hygge og til at søge ly i. Men vi gamle marinere, lader os jo aldrig kue af dårligt vejr. Vi garanterer, at der bliver et hyggelig grillparty uanset regn eller hedebølge. Som sædvanlig medbringer i selv det i vil lægge på grillen, mens bestyrelsen sørger for salat.

Tag familie og venner med

Drikkevarerne købes til Marineforeningens sædvanlige lave priser.

Husk tilmelding til Kurt på, telf.: 47529946 - 21292641 eller kurts@mail.tele.dk eller skriv dig på den fremlagte seddel i Marinestuen. Senest d. 25. maj 2013


som ikke findes på tilsvarende skoler i land. Et skib er en arbejdsplads, der aldrig sover, og Georg Stage er ingen undtagelse.

Smukt ser det ud, når Georg Stage går for fulde sejl.

P

å vores foredragsaften, d. 28. februar 2013, fik vi besøg af formanden Peter Armfelt fra Georg Stage Foreningen, som blev stiftet i 1937 og har samlingslokale og mindestue i restaurant Rabens Have på Christianshavn. Peter Armfelt fortalte og viste film, om sin tid som elev på Skoleskibet Georg Stage i 1960, og kom senere på Skoleskibet Danmark.

Georg Stage i høj sø.

Georg Stage havde i 1960, to opholdsrum eller banjer. På hver banje sover, spiser og undervises 40 elever. Man sover i hængekøje, som skal pakkes væk om dagen. I 1973/74 blev elevantallet reduceret fra 80 til 63, samt en 10 - mands fast besætning. Siden 1981 er der også antaget kvindelige elever.

Peter vendte senere tilbage som styrmand på Georg Stage og fortsatte sin karriere til søs som kaptajn i handelsflåden. Skoleskibet Georg Stage tilbyder den maritime grunduddannelse "ubefaren skibsassistent", som er første forudsætning for at komme til at arbejde til søs. Uddannelsen om bord på Georg Stage er for eleverne en oplevelse i systemer og dagrutiner,

Et spændende foredrag, hvor 18 medlemmer havde fundet vej til Marinestuen, for at være med til en utroligt interessant aften, hvor alle hyggede sig og fik en god snak. Kurt


T

raditionen tro bliver der igen i år afholdt 4. maj aften i Frederikssund. og igen i år vil arrangementet blive afviklet sammen med de lokale kirker, Oppe Sundby, Frederikssund og Snostrup kirke, Nordsjælland Gardeforening, Flyvevåbnets Soldaterforening, De Danske Forsvarsbrødre for Frederikssund og Omegn, De Blå Baretter Nordsjælland og Frederikssund Marineforening, som vil stille med faner og flag.

Klokken 19.30 fortsættes mindeaftenen i præstegården, Kirkegade, hvor der vil blive sunget fædrelandssange, som var med til at styrke sammenholdet og holde modet oppe i de vanskelige år. Der bydes på kaffe og kage og herefter film: Enten ”Hvidstens gruppen”, ”Drengene fra Sankt Petri”, eller ”Flammen og Citronen”.

Orlogspræst, Frank Bjørn Christensen

Arrangementet starter ved minen på havnen klokken 18.30, hvor major, Jørgen Bech, Flyvervåbnet vil holde en tale, om de faldne i frihedskampen i 1940 - 45 og knyttede tråde til dagens kamp for fred og frihed i flere brændepunkter i verden, hvor danske mænd og kvinder deltager i dens kamp – og vil mindes ofrene for denne indsats. Orlogspræst, Frank Bjørn Christensen, vil holde en lille andagt "for de danske sømænd og de danske soldater". Denne dag vil stadig blive ved at være en ganske særlig historisk dag. Til sidst lægger, Danmarks Marineforeningen, Distrikt II Nordsjælland’s distriktsformand Palle Pedersen, en krans ved mindesmærket "Minen" på Sydkajen.

Når vi her 68 år efter befrielsen, tænder lys i vinduet, så gør vi det for at de mange danske søfolk og frihedskæmpere, som gav deres liv, for at vi andre kunne leve i et frit og demokratisk Danmark. Dette må aldrig blive glemt, uanset om vi befinder os på den ene eller anden politiske fløj, så er friheden det bedste guld. Aftenen slutter med en fredsandagt i Frederikssund Kirke ved sognepræst Thomas M. Rønberg


Vi mangler nogle nye vagter, til museumsfregatten PEDER SKRAM, for åbningsperioder 2013.

P

EDER SKRAM's Venner har en meget trofast vagt- og omvisergruppe, men nogle af vores vagter hår måtte stoppe, på grund af alder og sygdom. Har du lyst til at indgå på frivillig basis i en vagtordning med 4 mand pr. vagt, hvor du er med til at vejlede de besøgende, samt føre tilsyn med, at udrustningsgenstande ikke bliver fjernet eller udsættes for hærværk. Du bestemmer selv, hvor mange vagter du vil have, i løbet af en åbningsperiode. Du vil den første dag, få en grundig introduktion i sikkerhed og vagttjeneste, af én af vores erfarne vagter. Vi kan desværre ikke give dig løn for din indsats. Men vi kan give dig mange spændende oplevelser i et dejligt samarbejde med de øvrige vagter. Foreningen betaler frokost, øl, vand og kaffe, lige-

som du vil få udleveret kasket, poloskjorte og vindjakke med fregattens våbenskjold Vagterne møder om bord senest ½ time før åbningstiden, som er kl. 11 - 17, og fregatten har åbnet i 2013 i skolernes sommerferie fra 29. juni til 11. august, samt kulturnatten 11.oktober. kl. 18 – 24 og skolernes efterårsferie fra 12. til 20. oktober kl. 11 – 17. Kan det friste dig at arbejde på vores spændende og levende museum, som vagt/omviser, må du meget gerne ringe på tlf.4752 9946 / 2129 2641 eller sende en mail til kurts@mail.tele.dk . Det samme gælder, hvis du kender nogen, du vil anbefale til vagttjeneste. Fregatten PEDER SKRAM's Venner Kurt Terkelsen Vagtkoordinator www.pederskramsvenner.dk


Generalforsamlingen bød på Hæderstegn og ny næstformand rets Generalforsamling, der fandt sted d. 8. februar 2013 på Pedersholm, forløb uden sværdslag, om end der var lagt op til flere ændringer i bestyrelsen. Næstformand Freddy Lindahl takkede af efter 25 år i bestyrelsen, og blev erstattet af Benny Bengaard Hansen.

Å

Formanden kunne berette om, at der forestår et jubelår, i det Danmarks Marineforening fylder 100 år d. 27. april 2013 og Frederikssund Marineforening runder 95-års sømærket d. 5. maj 2013. Kursen er stukket ud mod vores 100-års jubilæum i 2018. Herefter fremlagde kasserer Henrik Holmgaard regnskabet, der viste et smukt lille overskud. På generalforsamlingen blev det vedtaget, ikke at ændre kontingentet, der således også i 2014 vil være på 300,- kr.

Formand Kurt Terkelsen flankeret af afgående næstformand Freddy Lindahl (tv) og den hædertegns belønnet sekretær Henning Mørch.

eningens Hæderstegn for sit utrættelige arbejde - ikke mindst omkring foreningens Bankospil samt planlægning af vores busrejser, men også for hans aktive indsats i Marineforeningens almindelige virke.

Som allerede nævnt i indledningen, valgte næstformand Freddy Lindahl at træde tilbage, efter 25 år i bestyrelen. Formanden takkede på vegne af bestyrelsen Freddy for det store arbejde, han gennem årene havde lagt i foreningen. Som ny næstformand blev Benny B. Hansen, der tidligere havde bestridt posten som bestyrelsesmedlem. Claus Søren Madsen blev valgt ind i bestyrelsen, ligesom Charlotte Elgaard Jensen blev nyvalgt suppleant.

Sekretær Henning Mørch blev belønnet med Marineforeningens hæderstegn for sit ihærdige arbejde—ikke mindst i forbindelse med foreningens bankospil.

Kasserer Henrik Holmgaard og bestyrelsesmedlem Aksel Højmark-Pedersen blev genvalgt for to år.

Efter Generalforsamlingen, der blev ledet med myndig hånd af Birger Tykskov, var der fællesskafning og kammeratligt samvær.

Under punktet ”Eventuelt”, fik sekretær Henning Mørch af formanden overrakt Marinefor-

Tekst og foto: Kurt og Tonny


Slopkisten C02 Cardigan C12 Polo-Shirt Marine eller Hvid.

F01 Indkøbspose

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå A 04 A 05 D 01 D 02 D 03 D 04 D 05 D 07 D 08 D 09 D 10 D 11 D 12 F 01

C23 Windbreaker Str.: 50 - 56

D01 Blazeremblem C 01 Sweatshirt, marine

Mini emblem Kendingstegn Blazeremblem Hue emblem Slips Blazerknap sæt ”Begyndersæt” blazer Skulderdistinkt. Badges Booswik læder bælte, sort Lærredsbælter, m-blå, sort Seler, blå, sort Dametørklæde Indkøbspose

F 02 F 09 F 10000 F 10100 BR BR RO AM 05

Messeforklæde Damenål, broche Vedhæng kendingstegn Vedh. Kendingst. Forgyldt Slipsenål Manchetknapper Autoemblem Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid; Kasketter, Bordflag + stang. Priser spørg kassereren. Varekatalog i farver hos kassereren. Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren. Pin


Lørdag d. 6. april kl. 08.00 Forårsudflugt: Sjællands odde Derefter besøg Nykøbing S. Marineforening.

Torsdag d. 25. april kl. 19.00 Pudseaften med kaffe og ostemader

Lørdag d. 4. maj kl. 18.00 Kranselægning v/minen 4.maj arrangement (Soldaterforeninger og Frederikssund)

Lørdag d. 1. Juni. Grillfest hos Benny Snerlevej 6 Frederikssund

Søndag d. 16. juni kl. 14.00 Sommerbanko


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Flemming Wael med de 50 år d. 30. juni samt til Aage Palmer Nielsen Carl Erik Nielsen Charlotte Elgaard Jensen Knud Erik Bjellekjær

05. april 20. april 22. april 29. april

Ole Thinghøj Jan Verner Jørgensen (VØN) Ole Kristian Skov-Ettrup Ove Kragh Sven Holm Martin Rønn Valentin

10. maj 12. maj 13. maj 19. maj 29. maj 30. maj

Henning Mørch Benny Krøl Birger Tykskov Finn Bager Poul Olsen Gunnar Jensen Poul Jensen Mogens Roerby Flemming Mørch

02. juni 13. juni 14. juni 14. juni 15. juni 22. juni 22. juni 25. juni 27. juni

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle


Det skete for 25 år siden.

D

et er spændende at læse i Frederikssund Marineforenings gamle protokoller. For at flere kan få del i den fornøjelse, vil jeg bringe nogle direkte afskrifter fra bogen i Tørdokken. Det er i år 25 år siden, at Frederikssund Marineforening, kunne holde jubilæumsreception i anledning af 70 års dagen for foreningens stiftelse, den 5. maj 1988, i marinestuen på Pedersholm. Ved den lejlighed fik foreningen af Danmarkssamfundet overrakt et nyt flag (Orlogsflaget). Tilstede var også Danmarks Marineforenings formand Preben Heise, distriktsformand Ib Hultén samt repræsentanter fra Hundested, Frederiksværk, Hillerød, Søllerød, DanmarksSamfundet og mange medlemmer med damer, som ønskede foreningen al mulig lykke fremover. Udover foreningens jubilæum kunne Fritz Flint fejre 25 års medlemskab, og blev af formand Arne Pedersen hædret for sit store arbejde

i foreningen bl.a. da man holdt til på Hotel Isefjord som dengang blev drevet af Fritz Flint. Formand Arne Pedersen kunne i 1988 fejre 20 år som formand og 25 år i bestyrelsen. På den ordinære generalforsamling den 18. marts 1988, kom Freddy Verner Lindahl ind i bestyrelsen, og har været med i bestyrelsen, frem til 2013, i alt 25 år. 1988 var også året, hvor man omsider fik tag over hovedet igen. Foreningen havde siden 1984 været ”hjemløs”, efter man måtte flytte fra hjemmeværnsgården. I løbet af de fire år dalede medlemstallet til 28, inden vi fik vores lokale, sammen med andre foreninger, på Pedersholm. Siden har håbet været, at få eget lokale, helst nær havnen… Redigeret af Kurt


I dette og de næste par numre af TØRDOKKEN, vil Kurt skrive lidt om, hvad det er for et land turen går til.

I

forbindelse med vores planlagte rejse til Polen, den 6.-11- oktober 2013, følger en historie om landet der skulle så gruelig meget igennem, det fangede min interesse, da mine egne aner stammer fra Polen, hvor min mormor, under de dårlige sociale- og økonomiske forhold der var i landet 1890’erne, bevirkede, at ca. 4 mio. personer, heraf mange jøder, der ofte var udsat for forfølgelse, udvandrede til især USA 1870 – 1914, på grund af national undertrykkelse, gjorde at mange landarbejdere tog på sæsonarbejde til Danmark, herunder min mormor, der blev tvunget til at søge fra den fattigste del af det polske område, mod Danmark. Min mormor er født i 1887 i en lille by, Berbeki, ca.25 km fra Lviv, Hun var datter af en ugift polsk arbejder, Josepha Stypeczka. Galicien, hvor Polens gamle kongestad Kraków var indlemmet og dermed den vigtigste by sammen med Lviv 1846, som er en historisk region i det

østlige Centraleuropa, som dengang hørte under det Østrig-ungarske rige indtil 1918, hvor riget kollapsede og Polen erobrede området i den Polsk-Ukrainske krig. Østgalicia med byen Lviv, blev indlemmet med Ukraine. Under de forhold måtte min mormor, Maria Stypeczka, som var omkring 25 år, måtte på grund af, at polakkerne i de vestlige dele af Østgalicja, der var præget af dårlige sociale og økonomiske forhold, samt udsat for forfølgelse. Min mormor var ikke meget for at snakke om den tid, men fortalte mig dog, at hun boede i usle halvrådene kamre i staldene sammen med dyrene. Det var ganske almindeligt at pigerne på gårdene deles om en halmseng, hvor rotterne også holdt til. Så nøden tvang hende til at flygte, sammen med mange andre landarbejdere, til Danmark i 1912, her fik hun markarbejde med sukkerroerdyrkning og optagning af sukkerroer som ”roerpolakker” i Tingsted på Falster, hvor hun også boede under dårlige forhold i barakker ude på markerne, men dog bedre end i Polen. Derfor er begrebet polak ikke entydigt. For eksempel blev der i polske områder, (Galicien) talt så forskellige sprog som tysk, polsk, hviderussisk, ukrainsk og til dels slovensk og tjekkisk. Alligevel identificerede de polske arbejdere sig i høj grad som polakker, når de kom til Danmark. Ved udbruddet af Første Verdenskrig blev polakkerne "lukket" inde i Danmark. Efter krigen blev Polen selvstændigt. De fleste polakker tog hjem, men min mormor havde fundet sig en dansk mand, og blev gift i ”Hellig Kors Kirke” Nykøbing Falster (1917), og flyttede senere til Hatting ved Horsens. Mormor havde aldrig gået i skole og aldrig fået lært at læse eller skrive, og kendte kun sit eget modersmål (polsk) og lidt


ukrainsk, så stort set enhver form for kommunikation var meget svær, men hendes sans for det praktiske og hendes rige evner til at lære af givne situationer, blev hun højt respekteret af alle, selvom bønderne godt kunne finde på, at kaldte hende ”Din sorte polak! Min morfar gik alt for tidligt bort, men mormor, fik arbejde hos jyske bønder, hvor hun blev sat til at malke kvæg, inden det egentlige markarbejde, grave grøfter, samle sten, sprede møg og andet forefaldne arbejde, man arbejdede fra kl. 5 morgen til 19 om aftenen, ligegyldig hvordan vejret var, med pauser til frokost, middag og eftermiddag, til en dagløn for kvinder 1,15 kr. og samtidig ”alene” om at passe sine fem børn, blandt andet min mor, født 1918. Jeg er meget stolt af min mormor, hun gjorde det godt. Hun var en hårdtarbejdende kvinde, der uden pjat passede sin gerning og altid i godt humør. Et ord var et ord og respekt var noget, man erhverve sig. Selvom livet ikke har været ”en dans på roser”, så har jeg har aldrig hørt hende beklage sig. Som min mormor sagde så mange gange: ”Hvor har vi det godt i lille Danmark”. Mormor døde i 1973, 86 år gammel. Lidt om Polens historie I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede "Republikken af to Nationer". "Republikken" (egentlig "Samvældet") som bestod af det nuværende Polen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland, blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske Kejserige og De Habsburgske Arvelande (Østrig) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra de europæiske kort, som selvstændig stat. Under 1. verdenskrig var der voldsomme kampe mellem russiske på den ene side og tyske og østrigske styrker på den anden. Efter russerne havde slået de østrigske styrker lige efter krigsudbruddet i 1914, blev de presset ud af en fælles tysk-Østrigs offensiv i 1915. Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918 og blev en uafhængig polsk stat, der ubestrideligt var beboet af polakker, og med sikker

adgang til Østersøen. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland, og hjulpet af sovjetiske tropper den 17.september 1939, Polen. Som følge af Ribbentrop-Molotov pagten, (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939). Hermed fik anden verdenskrig dybt tragiske følger for Polen, som dårligt nok havde rejst sig efter 1. verdenskrig. Blandt andet blev delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland frem til 1941,da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. En femtedel af landet gik tabt, befolkningstallet blev reduceret med en tredjedel, landets elite blev sat i stå. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet Warszawa blev jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelsesog arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning, hvorpå massemordet på titusindvis af polske officerer og mange højtuddannede mennesker blev henrettet, og Polen var et af de lande, der led det størst mennesketab under Anden Verdenskrig.. Dog lykkedes det store polske troppeskarer (den polske hær) at flygte gennem de polske skove mod syd. Her nåede de i sikkerhed i Rumænien og siden til Frankrig. Da også Frankrig faldt, evakuerede den britiske flåde 20.000 polakker til England og overtog kommandoen over de polske tropper, hvorpå tusindvis af polakker kæmpede på allieret side under 2. Verdenskrig. For at støtte kampen mod tyskerne frigav russerne 83.000 polske krigsfanger og sendte dem til England i1941. Mange af de øvrige polske soldater var blevet tvangsindskrevet i den tyske hær efter invasionen i 1939. De deserterede siden for at slutte sig til de allierede. Fortsættes næste nummer


Dagliglivet på en fregat (1968):

Ikke kun høj fart samt krudt og kugler Beretningen er skrevet af Svenn Storgaard og tilrettet af cand. mag. Søren Nørby Artiklen bringes med venlig tilladelse fra Johnny Balsved’s hjemmeside Flådens Historie Første togt

H

ERLUF TROLLE afgik på togt i de indre danske farvande 26. januar med første anløb af Fredericia på weekend. Vi sejlede under Lillebæltsbroen, hvor det fra dækket så ud til at toppen på formasten ville blive revet af, men det gik (naturligvis). Besøgte Aarhus, Frederikshavn, Esbjerg og Kolding samt ankring rundt om i bl.a. Sandbjerg Vig ved Juelsminde, Nivå Bugt, Odense Fjord, Hundested, Ebeltoft Vig og Grenå. Derefter afgang til Rotterdam nord om Skagen og løb ind i noget kraftigt vejr i Nordsøen. Man stillede ikke så store krav til folk i sådan noget vejr, og køen i kantinen var ikke så lang som til daglig, men jeg havde lært, at det var godt at spise, så det gjorde jeg som regel. Mange opholdt sig mest på køjen, men der var bedst på dækket. Vi ankom til Hoek van Holland og fulgtes med TRITON ind til Rotterdam, hvor vi fortøjede nedenfor Euromast ved rederiet van Ommeren's kontor på nord siden af floden. Vi var nogle værnepligtige og konstabler fra 3. skifte som lejede en bil og tog en tur rundt i omegnen og ud til kysten. I de tider måtte menige ikke gå i land i civil i udlandet, så der var en del steder indenfor fornøjelsesindustrien, hvor vi ikke kunne komme ind, men så var der de mere ydmyge steder på den anden side af floden, et kvarter ved navn Kattendrecht, hvor vi var velkomne. Dog skulle de lige have rede på hvorfra vi kom, de troede først vi var amerikanere og det var ikke populært, heller ikke dengang. Da de hørte vi kom fra Danmark, var det en helt anden sag, så var det Ole Madsen (med hårdt d), som var kendt fodboldspiller i Sparta Rot-

2. del

terdam, så var vi næsten i familie. Fodboldkamp og fartprøver Vi var også inviteret til fodboldkamp hos Sparta, begge besætninger, og det gik ikke stille af, for nogle fra TRITONs besætning havde fremskaffet et tågehorn med håndsving, vistnok fra skibets nødudstyr, og den blev benyttet flittigt. Om aftenen var der cocktailparty ombord, bl.a. med deltagelse af Ole Madsen, det var selvfølgelig kun for officererne, mens vagtholdet deltog i serveringen. Eleverne dannede et honnørkompagni, som gik til den dansk-svenske sømandskirke. Herefter forlagde vi så hjemad og på vej ud af floden mødte vi en engelsk flådestyrke, bestående af fem fregatter og en ubåd, for indadgående, så der blevet pebet "front" nogle gange her og gik så til Aarhus, Frederikshavn og Holmen. Fartprøver blev udført på "Vinga"-milen ved Göteborg og det blev overvåget af svenskerne, for en enkelt gang var vi nok kommet for tæt på forbudt (svensk) område, for der dukkede en svensk patruljebåd op og viste os vej længere bort fra kysten. Vi gik altid i og af havn med hjælp af bugserbåd, sikkert fordi det lange skib var svært at vride rundt med skruerne, samt den store overbygning, der fik den til at drive for vinden. Der var dog én gang, hvor vi gik i havn uden hjælp og det var en dag, hvor vi havde forladt Frederikshavn og der en times tid ude, skete et uheld, hvor en maskinmand fik en luge ned over fingrene, som blev ilde tilredt. Så gik vi på turbiner mod land og gik lige til kaj på flådestationen uden nogen hjælp. Pas op for slingerage Vi havde også en del sejladser med repræsen-


tanter for udenlandske mariner og med journalister, der skulle se hvad den kunne præstere og så blev der sejlet med turbiner og fuld fart, samt det "sture" nummer, standsning på et par skibslængder fra fuld fart. Det var voldsomt og man kan forestille sig at det var nogle voldsomme påvirkninger på maskineriet. Der blev også prajet "pas op for slingerage" el. lign. for at undgå personskader, hvis man ikke holdt fast. Som man kan se af billeder under fart havde de en meget kraftig "nose-up attitude" under stor fart, specielt på lavt vand, og trak en stor hækbølge efter sig.

eller andre strabadser, uanset tid på døgnet. HERLUF TROLLE deltog i en dansk-tysk øvelse, hvor vi sejlede med de tyske KÖLN klasse fregatter, med lignende maskineri som vores. Herunder besøgte vi Kiel og Tirpitzhafen. Det var foråret 1968 og et rigtig fint ophold, sammen med engelske, norske og tyske enheder. Der blev drukket en del rom i kantinen på flådestationen og byttet huebånd med de fremmede matroser. På vej hjem til Holmen gik vi syd om Gedser og blev fulgt af en østtysk korvet hele vejen langs Østtyskland’s søgrænse og den blev erstattet af en polsk motortorpedobåd, som så fulgte os op til Møen. Torpedoskydning I april-maj fik vi installeret et enkelt torpedoapparat på bagbord sidedæk, med to slisker til reservetorpedoer, samt et hejsearrangement for samme, ophængt hvor normalt den lille motorbåd hang. Så gik man i gang med skydninger ved Hesselø, sammen med torpedotransportskibet SLEIPNER.

Fregattens hækbølge. (Foto: Svenn Storgaard)

Under en af sejladserne havarerede et af gearene og vi måtte sejle på én maskine og det bevirkede at skibet vred sig så maskinfolkene fik travlt med at tætne lække brandledninger. De blev senere monteret med fleksible samlinger for at undgå det. Vi blev overhalet af depotskibet HJÆLPEREN på vej hjem fra Aarhus, hvilket var den ultimative ydmygelse. Efter hvad vi hørte havde chefen fra HJÆLPEREN sendt et signal til HERLUF TROLLE for gnide lidt salt i såret, da de sejlede forbi. Der var to gange familiedag, hvor besætningens familier fik en eftermiddag til søs, ud af hhv. Aarhus og Langelinie med standard servering: røde pølser, varm kartoffelsalat og varm kakao. Det var det måltid, som vi altid fik, efter øvelser

Forsøgstorpedorøret på HERLUF TROLLEs bagbord side gøres klar til skydning under stor bevågenhed. (Foto: Svenn Storgaard)

Det skete på den måde at vi stilleliggende eller med lav fart afskød en torpedo og så speederen i bund efter den og så observere, hvor torpedoen


stoppede og stak sin orange snuden i vejret, og så afvente at SLEIPNER nåede frem og samlede den op. Vi deltog også i Danex øvelse med start fra Langelinie, det var dengang der var mange skibe, hele Langelinie fyldt op med de mindre enheder og HERLUF TROLLE, et par spaghettibåde og to minelæggere af FALSTERklassen ved bøjer i havnen. Under en natøvelse blev vi angrebet af en gruppe MTB'er og som udkik fik man først øje på dem, når de var meget tæt på, så man må håbe at radaren havde fanget dem meget tidligere.

Torpedoer tages om bord fra transportskibet SLEIPNER. (Foto: Svenn Storgaard)

Der blev også øvet helikopter transfer fra agterdækket udført af en af Søværnets Alouette III. Flyvevåbnet deltog også med luftangreb og fotorecce med jagere. Efter Danex gik hele styrken til Oslo for en forlænget weekend. Vi ankom til Oslofjorden og gik et stykke op i den, her ankredes for klargøring til ankomst Oslo, et ret flot syn med skibe så langt øjet rækker. Der var også badning i fjorden fra skibet. HERLUF TROLLE havde en del af tambourkorpset ombord og det var en blandet fornøjelse, idet man fik den gode ide, at morgenvækning over intercom-anlægget skulle ske med trompetmusik, mod den sædvanlige vækning med bådsmandspibe.

Tilbage til Holmen og besætningen gik på ferie. Klar til kommandoskift I sidste del af juli afgik HERLUF TROLLE til Frederikshavn for afrigning. På turen derop afprøvede vi kemisk tågeudlægning, det så meget effektivt ud, men noget ubehageligt stads at arbejde med. Dyser skulle rengøres bagefter og det krævede beskyttelsesgrej for ikke at få tågesyren på huden. Her lå vi 2-3 uger og afriggede, det var næsten som en anden ferie, efter fyraften drog vi til de forskellige strande i omegnen.

Et – desværre rystet – fotografi af en affyring af PEDER SKRAMs forreste 127mm kanon. (Foto: Svenn Storgaard)

I mellemtiden var PEDERSKRAM afleveret fra værftet nu fuldt udrustet med radar og ildledelse, samt forlænget udstødningsrør for gasturbinerne monteret på begge skorstene. Disse rør blev senere skjult af at toppen på skorstene blev forhøjet. Båden var i en frygtelig tilstand, snavset, for at sige mildt, overalt og rustent dæk og havde et alvorligt behov for maling udenbords og ovenbords. Dette blev så vores opgave de næste par måneder, som blev afsluttet med admiralsinspektion i Aarhus bugt, inden vi afgik fra et skib i rimelig god forfatning og kunne overlade det til en treårsbesætning. 15. august 1968 havde vi skiftet kommando fra HERLUF TROLLE og PEDER SKRAM, og efter endelig afrigning, var vi en lille del af


besætningen, som sejledeHERLUF TROLLE til Helsingør og fik den placeret i tørdokken og så med bus hjem. Forhøjet beredskab I august 1968, mens vi lå ved Orlogsværftet, skete revolutionen i Tjekkoslovakiet og den dag da Sovjetunionen gik til angreb i Prag, var vi i forhøjet beredskab og nægtet landlov. Vi kunne dog ikke have sejlet nogen steder pga. værftets arbejder ombord. Efter klargøring og den utroligt irriterende støj fra lufthamre, som blev brugt til at fjerne maling og rust fra dækket, samt behandling af dæk med maling og anti-skrid behandling på gangarealerne, foretog vi sejladser i Sundet og nord for Sjælland. Her havde vi rendezvous med et par gasturbine-

både af SØLØVEN-klassen, som havde en gruppe hærofficerer med på tur. Der var forskel på maskineriet i de to både, PEDER SKRAMs turbiner røg kraftigt under sejlads, mens HERLUF TROLLEs turbiner var stort set røgfri. En del af vedligeholdelsen af turbinerne bestod i vask for at fjerne saltbelægning i maskineriet og viste sig ved kraftig hvid røg/damp. Bådene var forsynet med KAMEWA variable pitch propeller og de havde den egenskab, at hvis man mister kontrollen med dem gik de automatisk i bak og det prøvede vi en eller to gange. Her slutter så Svenn Storgaard’s beretning om dagliglivet i Søværnet. HUSK at TØRDOKKEN også meget gerne bringer DIN beretning.

Fregatten Jylland til Frederikssund D

a Hillerød Marineforening er lukket, den 19. november 2012, blev Marineforeninger i Distrikt II, inviteret for at afhente deres effekter den 9. februar 2013. Frederikssund Marineforening var heldig, at få en model af fregatten JYLLAND, til udsmykning af marinestuen. Denne model fik Hillerød Marineforening, ved deres 50 års jubilæum i 1978, af én af deres medlemmer, fhv. skibsfører Chr. Luchow, som selv havde bygget den. Evnen og lysten til at kaste sig over sejlskibsmodeller har Chr. Luchow gode forudsætninger for. Han oplevede i sin ungdom, hvor sejlskibene stadig udgjorde en del af skibsfarten bl.a. at

Modelen af fregatten ”JYLLAND” smykker nu vores Marinestue.

være forhyret på Grønlandske Handels barkskibe, der i sommermånederne besejlede Grønland. Chr. Luchow udførte modellen efter originale tegninger, og der er tale om håndarbejde helt igennem, lige bortset fra visse småting, som kan købes i hobbyforretninger.

Fregatten JYLLAND blev bygget i Danmark i 1860, og var det første danske orlogsskib med fuld maskinkraft. Deltog i Slaget ved Helgoland i 1864. I 1874 og 1876 fungerede JYLLAND som kongelig yacht for Kong Christian IX og hans familie. Kurt


Søndag d. 16. JUNI kl. 14.00

PĂ… N E U T S I MARINE LM O H S R E D PE

Frederikssund Marineforening Byder velkommen ombord til: Ole Kristian Skov-Ettrup Overflyttet fra Kgs. Lyngby

Tag godt imod vore nye kammerat.


rsen gde Pede a s , r e d e hen nakkede på to mån s e g r o v o d r to e a de s Den krig in nabo, d s l ti t, r e selvsikk ken. boen. over hæk purgte na s t? e d e til kan du vid eldte sig m Hvordan y n n h i øn Jo en, min s liv været s r it e s d e le P e h e ldrig i Jo svared er. . han har a g o , to måned r å d g n i e n e r e e d flå job m t have et stand til a

Hivende efter vejret kommer orlogsgast, Carl Erik, løbende hen af kajen på Holmen. Med en kræftanstrengelse kaster han sin køjesæk over på minelæggeren "Langeland" og springer med sine sidste kræfter over rælingen og lander på dækket. - Pyha, jeg nåede det, stønner han. - Ja, det ser jeg, sagde banjemesteren, men hvorfor ventede du ikke bare til vi havde lagt til kaj?

Manden p å apoteke t: - Jeg vil g erne have lidt arsen svigermo ik til m r.

in

- Har de

recept?

- Nej, me n jeg har

et billede .

Carl Erik ringede til bedemanden for at bede ham arrangere det nødvendige i forbindelse med sin svigermors begravelse. - Skal afdøde begraves eller brændes ? spurgte bedemanden. - Begge dele, svarede Carl Erik efter kort betænkningstid. Jeg tager ingen chancer !. l resten skriver ti æ K : ak Ir i er + Soldaten rundet afstanden g t, u sl er et d ham, at Og nu vil enom 2 gange. d u et ll o b ar h hun t billede retur!.. hun gerne ha si r billeder over det. Og få t d li er k n tæ Han er. Sender llegaers kærest o k e n si af 0 an 2 af teksten: "Jeg k ed m e, d en h l redem alle ti billede og send it d ’ ta , ig d e ikke husk sten retur." .

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Claus Madsen

47 31 77 92

cs.madsen@get2net.dk

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Aksel Højmark

27 26 92 47

Suppleant

Charlotte E. Jensen

28 72 93 93

elgaard@jensen.tdcadsl.dk


Tørdokken nr. 2 - 2013