Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssund-marineforening.dk


Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening, Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER ULTIMO MARTS 2013 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE SENEST D. 1. MARTS 2013 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

I dette nummer kan du bl.a. læse: Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 4

Generalforsamling 2013.

Side 5

Nyt fra Kassereren.

Side 6

Forårsudflugt.

Side 7

Frømandskorpset.

Side 18

Turen går til Polen

Side 8

Opslagstavlen I.

Side 19

Opslagstavlen II.

Side 9

Slopkisten.

Side 20

Agterdækket.

Side 10

Kvartalsprogram.

Side 12-13 Cubakrisen 1962 Side 14

Tørdokkens Historietime.

Side 15-17 Dagliglivet på en fregat (1968)

Forsidebillede: Foreningens nye kvindelige medlem - Charlotte Elgaard Jensen flankeret af kvartetten ”Ham, Dig og Mig + én til”


Formandens minutter Én gang mariner – altid mariner

H

er ved årsskiftet vil jeg som formand, Frederikssund Marineforening, sende de bedste hilsner til alle medlemmer og jeres familie, med en varm tak for det store fremmøde til vores arrangementer, der er udvist i det forløbne år og de bedste ønsker for det år, der nu ligger foran os – 2013.

100 år efter, med det samme formål, det er trods alt en bedrift. Man vil derfor udgive en jubilæumsbog i to bind, det ene indeholder den generelle histo-

2012 blev atter et år med en god og solid fremgang for Frederikssund Marineforening, et stor frivilligt arbejde er udført i år, navnlig af bestyrelsen og hjælp af jeres damer. Fra formanden skal lyde en velfortjent anerkendelse og tak for det, og håb om, at fremtidens arrangementer belønnes med endnu større fremmøde af medlemmerne.

rie, den anden skal indeholde lokalafdelingernes historie, ikke alene de 78 der findes i dag, men også en oversigt over de afdelinger, der tidligere har eksisteret. Forfatteren er orlogshistoriker Hans Christian Bjerg.

Også velkommen til de nye medlemmer i årets løb, vi håber i vil føle jer velkommen i vores afdeling og blive en del af et særdeles godt sammenhold og et godt kammeratskab. Marinen, Søværnet, flåden eller marinehjemmeværnet eller hvad vi nu kalder det væsen, har fyldt næsten hele mit voksne liv, hvilket måske også er baggrunden for min store interesse for flådens historie. Når man en gang har sat sine fødder på LAPPEDYKKEREN, så er man mariner. Den 30. april 2013 kan Danmarks Marineforening fejre sin 100-årige beståen. I Danmark er det som bekendt ikke vanskeligt at starte en forening, men at holde den i gang, så den består

Det danske orlogsflag er verdens ældste orlogsflag. Det er traditionsrigt og repræsenterer holdninger og identitet i et gammelt demokrati. Det er en ære at tjene eller have tjent under dette flag. Lad os også sammen være stolte over den ære det er at være medlem af Frederikssund Marineforening. Til slut ønskes alle medlemmer med familie, og Tørdokkens øvrige læsere en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår med tak for jeres tillid og interesse. Med venlig hilsen

Kurt Terkelsen


Ordinær

Fredag d. 8. februar kl. 18.30 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning v/formanden 3. Aflæggelse af regnskab v/kassereren. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent for 2014.. 6. Valg af næstformand for 2 år, afgående Freddy Lindahl 7. Valg af kasserer for 2 år, afgående Henrik Holmgaard. 8. Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afgående Aksel Højmark-Pedersen 9.. Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afgående Benny Bengaard Hansen 10. Valg af suppleant til bestyrelsen for 1 år, afgående Poul-Asger Knudsen 11. Valg af revisor for 1 år, afgående Poul Carsten Hasfeldt. 12. Valg af revisor for 1 år, afgående Kai Aakjær Hansen. 13. Valg af revisorsupp. for 1 år, afgående Claus Søren Madsen 14. Valg af sendemænd til Sendemandsmøde i København. 15. Valg af flagbærer for 1 år, afgående Poul Carsten Hasfeldt. 16. Valg af flagbærerreserve for 1 år, afgående Benny Bengaard Hansen. 17. Eventuelt Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest d. 27. januar 2013. Efter generalforsamlingen vil der være kammeratligt samvær med skafning, hvor der bliver serveret 2. stk. smørrebrød og 1 stk. ostemad, samt 1 øl/vand for en pris af 60,- kr. Tilmelding til skafning til Henrik på: tlf.3049 2536 eller hcholmgaard@sport.dk senest d. 31. januar 2013.


OBS - OBS - OBS! Kontingentbetaling for 2013 Kære medlemmer. Så er tiden atter inde til at der skal betales kontingent. Som vedtaget på generalforsamlingen i februar måned, kom der ingen kontingent stigning, hvilket vil sige, at kontingentet for 2013 er på 300,00 Kr. Du kan enten betale til mig på vores medlemsaften i marinestuen eller du kan sætte kontingentet ind på vores konto i Nordea. Vores konto nr. i Nordea er reg. nr. 2670 konto nr. 4378672282, Frederikssund Marineforening, du skal huske at oplyse dit navn eller medlems nr. Jeg vil fremsende dit medlemskort sammen med Tørdokken i marts måned, hvis du ikke kommer i Marinestuen. HUSK. For at have stemmeret på generalforsamlingen d. 8. februar, skal du have betalt dit kontingent for 2013. Kassereren

5


Søværnets Frømandskorps i Kongsøre I år går udflugten til Søværnets Frømandskorps i Kongsøre mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland. Her vil vi blive vist rundt på området og høre mere om Frømandskorpsets historie, daglige virke og hvad der sker på Kongsøre. Vi mødes som sædvanlig på Frederikssund station kl. 08.30 og forventer hjemkomst til Frederikssund ca. kl.18.00. Klokken 12.30 kører vi til Nykøbing Sjælland Marineforening hvor der vil blive serveret en frokost. Turen er baseret på min 30 deltager og max 40 deltager - efter først til mølle princippet. Der er adgang for familie og venner. Prisen er kun 200,- pr deltager Inkl. bustransport, rundvisning og frokost (1 øl/vand + 1 snaps). Der kan købes øl og vand i bussen under turen.

Tilmelding skak ske senest d. 27. marts 2013 til: Kurt på 47 52 99 46 - 21 29 26 41

* Forb ehold for da ved d toen, eadlin da vi e, ikk endel e har ig bek fået d ræfte en nets F l s e fra Sø røma ndsko værrps.

eller kurts@mail.tele.dk


time specialoperationsstyrke skal kunne stille grundstammen til en såkaldt task group, der indeholder kommando og kontrolelementer, indsatselementer, indsatsstøtteelementer samt serviceelementer. Hertil kommer, at det hele skal kunne indsættes langt fra Danmark og ofte med et kort varsel, som en del af den maritime værktøjskasse til: at sikre danske interesser fra havet - med magt om nødvendigt.

M

an skulle ikke tro at Marinestation Kongsøre er tilholdssted for Søværnets eliteenhed Frømandskorpset. Omgivet af bøgeskov og den idylliske strand ned til Isefjord er det nærmere Morten Korch man tænker på. Men tag ikke fejl - stedet rummer nogle af forsvarets dygtigste soldater. Trænet til perfektion i militære discipliner til lands, til vands og i luften. Det er blandt andet herfra forsvaret har sendt patruljer til forskellige brændpunkter rundt om i verden, blandt andet på piratjagt i Adenbugten, på de danske krigsskibe, ABSALON, ESBERN SNARE og nu fregatten IVER HUITFELDT. Det er også herfra politiet henter assistance til eftersøgninger og andre maritime opgaver. Og det er her de nye elevhold på egen krop mærker hvad man forventer af en frømand. Forsvaret og dermed samfundet råder over en enestående og moderne udrustet enhed, der er klar 24 timer i døgnet og som desuden nyder stor anerkendelse i udlandet. Søværnets Frømandskorps er en unik enhed, der formelt blev oprettet 17. juni 1957, af de erfaringer der blev høstet under 2. Verdenskrig, hvor speciale operations styrker for alvor blev anvendt med stor effekt, hvor den danske mari-

Vejen til en plads i Frømandskorpset går gennem hård træning, udmarvende øvelser, tekniske færdigheder og viljen til at være den bedste på sit felt i alle typer klimaer, som gør frømanden i stand til at udføre alle opgaver, der er menneskeligt mulige, i sne og is, såvel som jungle eller det varmeste ørkenområde. Elevuddannelsen er så krævende, at det er svært at forestille sig, når man ikke selv har prøvet det. I en tid hvor der tales om zapper kulturen, er sjælero en luksus og eliminerer tendensen til selvhævdelse baseret på utilstrækkelighed. Denne ro betyder også at Frømandskorpset ikke fokuserer på det elitære, men de specielle opgaver korpset skal løse. Uddannelsen varer ni måneder, og ud af et årligt ansøgerfelt på 200-300 gennemfører kun to til fire personer uddannelsen. Når man så har gennemgået elevtiden, bliver man sluset ud i de eksisterende patruljer. En patrulje på otte mand med hver sit speciale, for eksempel sprængning, førstehjælp, radio osv. Frømandskorpset træner og afholder øvelser i hele Danmark. Den daglige tjeneste består i uddannelse, vedligeholdende træning og øvelser i både ind- og udland. Der er i tjenesten en del rejseaktivitet af kortere og længere varighed op til 150 dage om året,


hvorfor afklaring i forhold til familie med videre er en nødvendighed. En gang om året er det desuden i Norge, hvor det træner de militære opgaver under arktiske forhold ,- Det er specielt under disse forhold man lærer at respektere naturens kræfter. Man kan for eksempel blive sat

af en helikopter i en voldsom storm, og det kan vise sig at "dropoff - punktet" er forkert. Så kan man blive nødt til at forcere en højderyg med den yderste konsekvens af de ultimative udfordringer, som kræver det stærkeste kammeratskab og de ekstreme oplevelser, som kan betyde at man kan miste livet. At være elitesoldat indebærer at man træner på grænsen af det mulige. Ikke kun med egen fysik, men også med hurtige både på åbent hav og med våben og sprængstoffer. Frømandskorpset gør dog meget ud af sikkerhedsprocedurer, og der har kun været ganske få dødsfald i korpsets historie. Kurt

Husk at medbringe denne artikel, eller dit medlemskort


C02 Cardigan C12 Polo-Shirt Marine eller Hvid.

F01 Indkøbspose

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå A 04 A 05 D 01 D 02 D 03 D 04 D 05 D 07 D 08 D 09 D 10 D 11 D 12

C23 Windbreaker Str.: 50 - 56

D01 Blazeremblem C 01 Sweatshirt, marine

Mini emblem Kendingstegn Blazeremblem Hue emblem Slips Blazerknap sæt ”Begyndersæt” blazer Skulderdistinkt. Badges Booswik læder bælte, sort Lærredsbælter, m-blå, sort Seler, blå, sort Dametørklæde

F 01 F 02 F 09 F 10000 F 10100 BR BR RO AM 06 AM 09 AM 05

Indkøbspose Messeforklæde Damenål, broche Vedhæng kendingstegn Vedh. Kendingst. Forgyldt Slipsenål Manchetknapper Autoemblem Lighter Grilllighter Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid; Kasketter, Bordflag + stang. Priser spørg kassereren.

Pin

Varekatalog i farver hos kassereren. Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.


dt Go tår y N

Torsdag d. 10. januar kl. 19.00 Nytårsmønstring m/champagne og kransekage

Fredag d. 8. februar kl. 18.30 (*) Generalforsamling 2. stk. smørrebrød, 1 stk. ostemad Øl/vand 60,- kr.

Torsdag d. 28. februar kl. 19.00 Foredrag: Følg med på Hjemmesiden.

Søndag d. 10. marts kl. 14.00: BANKOSPIL


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Kaj Aakjær Hansen 70 år d. 19. januar Povl Carsten Hasfeldt 70 år d. 21. februar Aksel Højmark-Pedersen 70 år d. 25. marts samt til Brian Holte Ulrik Christensen Henning Pedersen Allan Rasmussen (ROM Flemming Johnsen Jørgen Dam Peter Hartvig Hansen Svend Aage Bovbjerg Freddy Lindahl Ernst Ertner Kai Mandrup Jørgen Bang Teddy Rene Mogensen

04. januar 12. januar 23. januar 28. januar 05. februar 06. februar 09. februar 02. marts 08. marts 15. marts 17. marts 18. marts 22. marts

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle


terstyrede fartøjer. Fregatten F 342 ROLF KRAKE var en af tre engelske "escort destroyers" af den såkaldte Hunt II - klasse som Danmark lånte af England i 1952. Det var slagkraftige og relativ hurtige enheder, som blev anvendt frem til omkring 1965, da de blev afløst af de danskbyggede fregatter PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE.

E

fteråret 2010 begyndte lauget på en model af fregatten F342 ROLF KRAKE i skala 1:48. Bygningen af denne model er et led i Orlogsmuseet ønske om at supplere museets samlinger med modeller af flådens skibe fra tiden efter 2. Verdenskrig frem til nutidens compu-

Jeg sejlede selv på fregatten ROLF KRAKE fra 17. oktober 1960 - 30. januar 1961, hvorefter jeg blev overflyttet til fregatten F 343 VALDEMAR SEJR. Kurt

Cuba-krisen 1962 - på randen af Tredje Verdenskrig

I

13 dage for 50 år siden balancerede verden på randen af tredje verdenskrig, der ville blive en atomkrig med uoverskuelige følger.

Det var midt i Den kolde Krigs allerværste periode. Såvel NATO-landene som Østblokken oprustede og opstillede atomraketter og i 1961 blev Berlinmuren bygget. Mandag den 22. oktober 1962, kunne man fra en udkigsstation på Langelandsfortet observere russiske handelsskibe af Krasnograd-tyben på vej op gennem Storebælt med atommissiler, på vej mod CUBA.

I oktober måned 2962, var jeg som marineoverkonstabel, påmønstrede patruljebåden P 520 HUITFELDT, som var én den danske orlogsflåde største torpedofartøjer. Den var først klassificeret som torpedobåd, så i 1951 kystjager og fra 1958 patruljebåd.

På den anden side af Atlanterhavet var noget i gang. Amerikanske spionfly havde afsløret, at russerne var i færd med at bygge raketaffyringsramper på Cuba. Raketterne var her kun 140 km fra USA.


ikke, at vi havde taget det så rolig, som vi gjorde. Efter ca. 13 dages tid blev alarmstilstanden lempet, da forhandlingerne gik i gang bag kulisserne. Krisen var drevet over i denne omgang.

Det danske flyvevåbnets fotorekognosceringsfly, kunne herefter sende billeder til det amerikanske efterretningstjeneste, der sammen med deres overvågningsfly fandt ud af, at Sovjet var i gang med at opstille raketter på Cuba. I en fjernsynstale meddelte Kennedy, at Cuba ville blive blokeret og skibe som medførte våben afvist. Den lille udkigsstation på Langeland havde givet vigtige oplysninger.

I denne internationale krise var det danske forsvar, herunder Søværnet, i forhøjet alarmberedskab og alle poster bemandet, ingen måtte gå i land eller få orlov, vi var næsten konstant i søen. Det hele stod parat. Blandt besætningen var der stor nervøsitet og vi blev meget dårlig informeret af vores overordnede, som vel også selv blev dårlig orienteret. Nogle var sure og tvære, fordi de ikke kunne komme hjem, fordi vi ikke kunne komme i havn og få orlov, mens andre var nervøse og bange. Vi var på havet i konstant højeste alarmberedskab. Vi havde kun en lille ide om, at det ikke var godt, hvis ballonen gik op, som vi sagde den gang, men jeg må jo sige, at her mange år ved vi meget mere, og havde vi vidst det den gang, så tror jeg bestemt

Året efter, i 1963 blev John F. Kennedy myrdet, og i 1964 blev Nikita Krustjov afsat, svækket af nederlaget i Cuba-krisen, som han selv havde fremprovokeret. Efterfølgende genoptog oprustningen, og Den kolde Krig fortsatte indtil Berlin-murens fald i 1989.

Verden var på randen, med en altødelæggende atomkrig mellem USA og Sovjet.

USA’s præsident John F. Kennedy med sin hustru Jacqueline i sekunderne før det dræbende skud d. 22. november 1963 i Dallas - Texas.


Ubåde finder sjældne romerske handelsskibe

F

undet af to romerske skibe på bunden af Middelhavet viser, at romerne var dygtige skibsbyggere og kunne konstruere oceangående skibe. Græske forskere har fundet vragene af to romerske handelsskibe på 1.200 og 1.400 meters dybde ud for den græske ø Korfu. Resterne af de to fartøjer blev opdaget, da et forskningsskib med undervandsradar og ubemandede miniubåde afsøgte et 200 km² stort område i farvandet mellem Italien og Grækenland. Undersøgelsen skulle sikre, at en kommende gasledning ikke ødelægger vigtigt arkæologisk materiale.

De to romerske skibsvrags fundsted viser, at Romerrigets sømænd ikke gik af vejen for at sejle på det åbne hav.

De nyfundne skibe er dateret til 200-tallet. Forskerne har fundet få spor af deres træskrog, som er rådnet bort, men størstedelen af lasten ligger synlig på havbunden. Miniubådenes kameraer har filmet bl.a. amforaer til opbevaring af fødevarer og vin. Derudover har ubådene fundet køkkenredskaber, ankre og ballaststen.

Skibenes træskrog er rådnet bort, men lasten er bevaret. Den afslører bl.a. et stort antal amforaer. Blandt fundene er de to skibes ankre og en stor mængde service.

Amforaerne er af en karakteristisk nordafrikansk type. Forskerne mener derfor, at skibet har været på vej fra Afrika til Grækenland og undervejs har gjort et stop i Italien. Eksperter betegner fundet som sensationelt, fordi antikke skibe kun én gang tidligere er fundet på så dybt vand i Middelhavet. Ifølge marinarkæolog Brendan Foley beviser fundet, at antikkens skibsfart var langt mere avanceret end hidtil troet. Den gængse teori har ellers været, at romerske skibe ikke vovede sig ud på åbent hav.


Dagliglivet på en fregat (1968):

Ikke kun høj fart samt krudt og kugler Beretningen er tilrettet af cand. mag. Søren Nørby Artiklen bringes med venlig tilladelse fra Johnny Balsved’s hjemmeside Flådens Historie

1. del

Her følger artilleritekniker Svenn Storgaards beretning om tjenesten og dagliglivet om bord på fregatterne HERLUF TROLLE og PEDER SKRAM i det historiske år 1968, hvor forsvaret bl.a. kom i forstærket fredsberedskab. Af Svenn Storgaard

J

eg mødte i søværnet 16. august 1965 på Søværnets Eksercerskole i Auderød. Skolegangen varede i ca. 7½ uge, hvorefter vi kom med skoleskibet ÆGIR på elevtogt fra 7. oktober 1965 til 6. januar 1966, med anløb af Rotterdam og Leith. Herefter kom jeg på Konstabelskolen, artilleritekniker-linien, til 8. juli 1967. Herfra var der fordeling på tjenestestederne for nyttetjenesten, undtagen de folk der skulle på HERLUF TROLLE, der fik et halvt år til rådighed for artilleriskolen på Frederiksholm. Klar til fregattjeneste Jeg mødte ombord på HERLUF TROLLE i Århus 15. januar 1968. Jeg skulle egentlig, som de andre, have mødt på skibet på Holmen senere samme dag, men efter aftale med Personalekontoret, havde jeg fået lov til at møde i Aarhus, da jeg kom fra Jylland. Fik så en tur til Holmen som passager. Derpå en uges tid for installering og uddannelse i opgaver og ruller.. Jeg var artilleritekniker (konstabel) og havde i det daglige ansvaret for P41, den forreste 40mm på styrbord side Under øvelse og skydning havde jeg derudover pladsen som sideretter i manuel retning af ka-

HERLUF TROLLEs våbenskjold på forkanten af overbygningen. (Foto: Svenn Storgaard)

nonen og skulle være klar til at reparere evt. fejl, der opstod under skydning. Senere blev der flyttet rundt og jeg fik tjansen som værkstedsmand. Artilleriværkstedet var placeret helt forude nede i skibet, og var ikke et rart sted at opholde sig i uroligt vejr. Konstant slagside Skibet kunne banke nogle gevaldige pæle, når den gik mod søen og vandet kunne stå op over åben bro (og det er ret højt oppe). Pga. den store overbygning sejlede den med konstant slagside med vind ind fra siden. Vores overordnede, en artilleri-overfenrik, havde det ikke så godt med dårligt vejr, så når det forekom, forsvandt han og jeg rykkede op til 40mm-rummet forrest i dækshuset under agterste skorsten.


Bølger ind over HERLUF TROLLEs fordæk. (Foto: Svenn Storgaard)

Det var ikke specielt hårdt at arbejde om bord. Dagene gik med, foruden vagter, dagligt vedligeholdelse og afprøvning af artillerimateriellet, inkl. megen maling og smøring. Ildledelse var endnu ikke installeret på HERLUF TROLLE, så der var stort set kun kanonerne og lysraketter om bord. PEDER SKRAM havde fået det nye ildledelsesapparat, men det var i begyndelsen mest officerernes og specialofficerernes legetøj, men vi var jo med i afprøvning og justeringer. Dagligdagen om bord Jeg tilhørte 3. skifte ombord og boede på agterbanjen med 40-50 andre værnepligtige og konstabler. Vi sov i faste køjer i tre etager og havde

et lille skab med plads til vores tøj og ikke meget andet. Når ordonnansen skulle ned og vække afløserne om natten, kunne der godt lugte noget af rovdyr. Agterbanjen lå under agterdækket, lige over skruerne, så man på lyden havde en god føling med hvor stærkt det gik. Til søs gik man søvagt, dvs. to gange fire timer i døgnet, plus normal otte timers arbejde fra otte til fire. For ikke at få samme vagt hver dag, var vagten fra 1600 til 2000 delt op i to, så vagten rykkede en tand hvert døgn. Der var fire positioner der skulle dækkes; en rorgænger, en udkik, en ordonnans og en bjergemærsmand. Udkikken stod på åben bro, hvor det kunne være rigtigt koldt og vådt, ordonnansen gik til hånde for vagtassistenten og opholdt sig ved vagtstuen på agterdækket og bjergemærsmanden skulle opholde sig helt agterude og holde øje efter evt. overbordfaldne, hvilket ikke var det mest spændende job. For anker gik man de samme vagter, minus rorgænger, hvor udkikken dog havde den ekstra opgave at holde øje med at man ikke drev for ankeret ved at checke nogle pejlinger til forskellige faste punkter i land. Ved kaj gik man skildvagt og ordonnans. Skildvagt var enten bevæbnet med gevær, senere maskinpistol, eller med knippel. I udlandet stod skildvagten på dækket for ikke at have bevæbnet personel på fremmed grund, men ellers stod man nedenfor falderebet. Ved kaj havde et skift vagt en dag af gangen, (på flådestation dog kun et halvt skift), Kongens eller Dronningens kvarter, hhv. ulige og lige Det var ikke tilladt at male anderledes end reglementet, men i HERLUF TROLLE var der på P44’s skjold malet Den Store Stygge Ulv siddende overskrævs på en 40mm patron. Under en admiralsinspektion, før vi kom om bord, sørgede fregattens næstkommanderende for hele tiden for at stå så tegningen var skjult. Senere blev også P42 pyntet med Snoopy (Nuser fra Radiserne) på skjoldet. Ingen krævede dem fjernet, mens vi var ombord. (Foto: Svenn Storgaard)


skibsnumre. Skibsnumre blev tildelt i grupper, der viste hvilken funktion man havde ombord. Maden om bord var god Dagen begyndte med udpurring ved halv syvtiden. Det foregik med bådsmandspibe og det berømte: "rejse rejse ut af køjeren, vaske sig, drikke te!", (der fandtes også andre variationer af mere eller mindre høvisk tilsnit) så som sagt og mønstring på agterdækket kl. 8, hvor der var udstikning til rengøring og andre arbejder, som varede til halv ti. Her var der en ½ times pause, hvorefter man arbejdede til ca. kl. 1130, hvor der var frokost. Maden ombord var god i det store og hele. Ved 1330-tiden igen an til arbejde indtil kl. 16, hvor der blev skejet ud. Så vidt jeg husker, var lørdagsarbejde på dette tidspunkt ophørt. Ellers var der arbejde om lørdagen til kl. 12, undtagen for de der havde forlænget weekend, som startede fredag kl. 16. I den tid var der stadig en stor afstand mellem personelgrupperne. Der var respekt for vinkler og ærmedistinktioner, specielt på de store skibe. Det var noget mere afslappet på de små skibe. Der var en ret skarp adskillelse i det daglige arbejde mellem 5-tommer folkene og 40mmdrengene, idet de store kanoner var bemandet af de gamle konstabler, mens vi nye havde 40mm'erne. Den menige besætning bestod af gamle konstabler, som havde sejlet medPEDER SKRAM, et nyt hold værnepligtige og os konstabler fra hold 3/65. Normalt blev konstabler udkommanderet til et skib/tjenestested for 3 års nyttetjeneste, men vores hold var kun ombord, som et overgangshold, de resterende otte måneder af HERLUF TROLLEs kommando og skulle derefter klargøre PEDER SKRAM for en normal 3-års besætning. Derefter blev vi spredt ud på forskellige tjene-

stesteder, mest i land. Borups allé Der var generelt et godt forhold mellem de værnepligtige og konstablerne/overkonstablerne, dog med mange godmodige drillerier. Det var jo også nødvendigt at kunne sammen, når man boede så tæt op ad hinanden og skulle arbejde sammen. Der fandtes også udbredt brug af øge- / kælenavne, som opstod af mange forskellige årsager, mange opkaldt efter hvor de kom fra, (bl.a. Esbjerg, 'holmer o. lign.), særlige kendetegn, (babyface, Clark Gable, fætter Guf) og andre, der hentydede til gasternes civile arbejde eller andet (white bear, spionen, landmanden og fiskeren). Ombord havde vi også en banjermester, som vi havde haft som skoleofficer på konstabelskolen på Margretheholm, han hed Borup og da banjermesterkontoret var placeret i agterenden af bagbords gang, blev den naturligvis kaldt "Borups Alle". Bagbords gang var den gennemgående gang fra for til agter i dækshuset på hoveddækket, der betød at man kunne gå fra for til agter uden at skulle ud på dækket, en fin detalje i dårligt vejr. Det var også en af de daglige pligter for morgenvagten at vaske denne gang, da der om dagen var tæt trafik her.

Tre af fregattens orlogsgaster nyder solnedgangen på agterdækket. (Foto: Svenn Storgaard) Fortsættes næste nummer


Tur - Retur Ud og Se med Frederikssund Marineforening

S

om en stor nyhed, kan Frederikssund Marineforening nu tilbyde en spændende 6 dages tur til Polen for kun kr. 3.250,- pr. person i dobbeltværelse (Tillæg eneværelse kr. 500,-), den 06 – 11. oktober 2013, med ophold på Hotel Barlinek med ½ - pension, samt masser af udflugter, for eksempel tur til Stettin. Opsamling kl. 6.15 Frederikssund Station. Prisen er inklusiv: Bus, færge, ophold på Hotel Barlinek med ½pension fra 1. dags aften til sidste dags morgen, 1 x frokost på bryggeri. Fri kaffe i bussen under hele turen. Alle udflugter og entreer er inkluderet. Henning er serviceperson/rejseleder på hele turen. Teknisk arrangør: Turismo ApS. Rejsegaranti nr. 992. Afbestillingsforsikring kan tegnes for 6 % af rejsens pris pr. person. Denne forsikring dækker indtil bussen afgår og ved sygdom med lægeattest. Polen - et stolt og farverigt land Du kender sikkert historien om Den grimme Ælling. Det kunne sagtens have været historien om Polen, der skulle så gruelig meget igennem. Et trist og gråt land under det kommunistiske styre har på ingen tid forvandlet sig til et farverigt, smukt og stolt land rivende udvikling. Det får du hurtigt øjnene op for, når du rejser dertil. Polen er verdens 68. største land i verden. Sproget er selvfølgelig polsk. På grund af Stettins beliggenhed og historie, kan mange af indbyggerne tale tysk, og flere og flere kan også tale

engelsk - i hvert fald de yngre generationer. Rundturen i Barlinek er med den lokale dansktalende guide. Byen BARLINEK (ca. 75 km syd for Stettin), er en typisk mindre provinsby med et samlet indbyggertal på ca. 15.000 i selve byen. Hele byen og omegn er et meget flot naturreservat med et rigt fugleliv. I byen er der forretninger og små cafeer, hvor der kan spises og drikkes for beskedne beløb. Hotel Barlinek ligger ned til en naturskøn stor sø, som er omkranset af skov Tilmelding senest d. 1. september 2013. Der er plads til 40 pers. Så meld dig til med det samme, så er du sikker på at få plads, alle er velkommen, koner, kærester og venner. Ved mindre end 35 tilmeldte til turen, forbeholder vi os ret til at aflyse senest 14 dage før afrejsen. Følg med i TØRDOKKEN, her vil vi følge op med flere praktiske informationer om turen og hvad man skal være opmærksom på under rejsen i Polen. Du vil kunne finde programmet/rejsebetingelser i Marinestuen. Tilmelding & yderligere oplysninger hos Henning Mørck, tlf.: 20 12 04 93 eller Henrik Holmgaard tlf.: 30 49 25 36 - Email: hcholmgaard@sport.dk Depositum kr.500,- pr. person indbetales ved tilmelding. Restbeløbet betales senest den 6. september 2013. Kurt


Søndag d. 10. marts kl. 14.00

I MARINESTUEN PĂ… PEDERSHOLM

Husk

Torsdag d. 10. januar Kl. 19.00

Frederikssund Marineforening Byder velkommen ombord til: Tag godt imod vore nye kammerat.

Charlotte Elgaard Jensen


Ingen er uundværlig - eller er de

To døvstu mme brø dre kom unge bart ind på sta ender fik mbaren. D o p læ en ri n T g af chefe ommel op På et kontor bliver 5 kannibaler ansat som kontorassistenter. n: betyder 1 J betyder 1 ægermeis Ved tiltrædelsen siger chefen: vodka! ter. Tomm elen ned S å g ik chefen - I har nu fast arbejde, I tjener godt og kan spise i vores kanti, og de dø vstumme Efter en s ne - så lad de andre være i fred. begyndte tund blev at bestille d e s iddende m gab, og s . Kannibalerne lover, at de ikke vil røre kollegerne. ad sådan ed munde læ n på vid nge. Den ængstelig unge bart og ringed ender ble e til chefe - De sidd v n Efter fire uger kommer chefen igen og siger: . er bare og gaber. Sk H v o al jeg rin r meget h - Der mangler en kontorassistent. ge til læg ar de dru en? - 7 Jægerm kket? - Er der nogen af jer der ved, hvad er der blevet af hende? eister og 4 v odka hve - Nåh! Så r. synger de bare! Alle kannibalerne ryster på hovedet og sværger, at de ikke redeurant i F ta s e r har noget med sagen at gøre. n ger åe ord og ta rleden p b o f t e d a d s e enning neren tter sig v rik og H sken. Tje fadøl, sæ ta f to a r p e Da chefen er gået, vender den ene kannibal sig om mod de Carl E o ll r ti . De bes adpakke ragte m rikssund b d andre: e m s : r dere n til dem hver isæ g - Hvem af jer fjolser har spist kontorassistenten? herinde. er sig he d n y anden o k s en mad g g e o t s e e k på hin r d li je b e je ser ø is t p r s ger et ko ltså ikke ater kig - I må a r e m Den bagerste melder sig med sagte stemme: m a arinek kerne. De to m madpak - Det var mig. å p t d n ru bytter så

- Store idiot!!!! Nu har vi de sidste fire uger spist afdelingsledere, teamledere og projektledere uden at nogen har opdaget det og så skulle du absolut spise kontorassistenten!

Tørdok ke

Glædelig lykkebr

n ønske

r alle en

Jul, samt et

ingende

godt og

Nytår.

Til en storka mp i p års kn arken ægt og mellem f remvi - Hvis Aab o ser en billet g FCK billet er det? , komm - Det e t i l en af , spørg r min er en 1 de dyr er kon fars, s 1 - Hvor este p trollør varer d l a er din e dser. n . r e n g f a e - Hjem r? n. me og lede e fter bi lletten .

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Freddy Lindahl

47 31 46 56

freddy.lindahl@mail.dk

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Aksel Højmark

27 26 92 47

Suppleant

Asger Knudsen

47 33 58 87

asger@webnetmail.dk

Tørdokken nr. 1 - 2013  

Nr. 1 - 2013

Tørdokken nr. 1 - 2013  

Nr. 1 - 2013

Advertisement