Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssund-marineforening.dk


Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening, og udkommer pt. i et oplag på 100 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER ULTIMO SEPTEMBER 2012 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE SENEST D. 1. SEPTEMBER 2012 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

I dette nummer kan du bl.a. læse: Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 4

Så er det atter tid til Fregatskydning.

Side 12-14

Formanden hejser flaget - og holder fanen højt.

Side 5

Befrielsen markeret i Frederikssund.

Side 15-17

Et Mytteri til søs.

Side 6

Vore 3 jubilarer.

Side 18-19

Siden sidst. Set og sket i Marineforeningen.

Side 7

Turen går til Tyskland.

Side 11

Side 20 Side 8

Husk Bankospillet.

Side 9

Slopkisten.

Side 10

Programmet for de næste 3 måneder.

Vi kipper med flaget.

Agterdækket.

God læselyst

- og god sommer. Forsidebillede: Fra besøget hos kammeraterne i Slagelse’s hyggelige Marinestue.


Formandens minutter

Lidt at tænke over i sommeren, der venter os alle Når dette blad udkommer, er vi snart nået halvvejs i året 2012. Rigtige mange ting er igen i første halvdel af året kommet på banen, hvor også enkelte hændelser eller beslutninger har haft indflydelse på foreningens hverdag. Så kære medlemmer, slut op om foreningens arbejde, mød op til årets forskellige arrangementer og på den måde være med til at Frederikssund Marineforeningen også fremover vil kunne bestå som en aktiv, ungdommelig og sprælsk marineforening. Fra mange sider har der været meget ros, selvom lidt kritik da også været fremmende for det fremtidige arbejde, blot kritikken er konstruktiv. Godt 340 sendemænd, heraf fem fra Frederikssund Marineforening, var store bededag samlet til sendemandsmøde i Ærøskøbing. Her var den væsentligste beslutning at det store 100 års jubilæumsprojekt, KanonjolleProjektet, i graven og de indsamlede midler tilbagebetales til de, der har doneret dem. Årsagen hertil var, at flertallet mente, at det indtil nu var gået for langsom med at samle penge sammen (knap 340.000,- kr. er indsamlet) og det måtte tages til bevis for, at det ville være det nærmeste uoverkommeligt at samle de 2,5 millioner kroner. sammen. Man havde ligeledes fået afslag fra forskellige fonde. Frederikssund Marineforening havde her gjort en stor

indsats for at indsamle de nødvendige midler, blandt andet med flere bankospil. Ellers blev vi orienteret om Danmarks Marineforeningens 100-års jubilæum i 2013, hvor jubilæet ”bygges op om” sendemandsmødet, der skal afholdes i Børstingssalen efter forudgående andagt i Holmens Kirke og march gennem byen efter Søværnets Tamburkorps. Men der vil blive givet informationer her i ”Tørdokken”. Til slut vil ønske alle medlemmerne en god sommer og opfordre til at fortsætte med den gode indsats til styrkelse af Frederikssund Marineforening og dens formål. At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark. Med venlig hilsen

Kurt Terkelsen


Lørdag d. 11. august Kl. 10.00* *Der arrangeres buskørsel fra Frederikssund S-togstation med afgang kl. 08.00 Da der ikke blev fundet nogen Fregatkaptajn ved sidste års Fregatskydning, er der blot samling i Marinestuen i Hundested, der ligger på adressen Havnegade 8. herfra går turen ud til skydebanen ved Melby, hvor det første skud forventes affyret omkring kl. 10.00. Pris for bus: 50,- kr. Pris for skydning: 40,- kr.

Der kan købes helstegt Pattegris med tilbehør for kun 100,- kr. (skal meddeles ved tilmeldingen), eller du kan nyde din medbragte madpakke. Drikkevarer købes på skydebanen. Kl. ca. 12.30 skaffes der, inden skydningen genoptages, til der er fundet en ny Fregatkaptajn. Det forventes, at vi er tilbage i Frederikssund kl. ca. 17.00 Husk tilmelding til Kurt på 4752 9946 eller kurts@mail.tele.dk Senest d. 31. juli


T

raditionen tro blev der igen i år afholdt 4. maj aften i Frederikssund. Som noget nyt blev arrangementet afviklet i samarbejdet mellem de lokale kirker, Oppe Sundby, Frederikssund og Snostrup kirke, Nordsjælland Gardeforening, Flyvevåbnets Soldaterforening, De Danske Forsvarsbrødre for Frederikssund og Omegn og Frederikssund Marineforening. Arrangementet startede ved minen på havnen, hvor major, Jørgen Bech, Flyvervåbnet holdt en tale om de faldne i frihedskampen i 1940 – 45, og knyttede tråde til dagens kamp for fred og frihed i flere brændepunkter i verden, hvor danske mænd og kvinder deltager i dens kamp - og mindedes også ofrene for denne indsats. Orlogspræst Frank Bjørn Christensen holdt en lille andagt "for de danske sømænd og de danske soldater”. 4. - 5. maj vil stadig blive ved at være en ganske særlig historisk dag. Til sidst lagde Marineforeningens Distrikt II Nordsjælland, repræsenteret ved Kurt Terkelsen, en krans ved mindesmærket "Minen" på Sydkajen. Herefter forsatte mindeaftenen i Oppe Sundby sognehus, hvor der blev sunget fædrelandssange. En ting, som var med til at styrke sammenholdet og holde modet oppe i de ”fem forbandede år”. Formand for Frederikssund Marineforening Kurt Terkelsen, holdt herefter en tale med hovedvægten lagt på at styrke kendskabet og respekten for Dannebrog og dens betydning for den danske kultur. Om de tre officielle flag, om

Rigets flag og forskellen på flag og faner, som ofte bruges i flæng. Men faktisk er der en meget væsentlig forskel på de to begreber. Når vi her 67 år efter befrielsen, tænder lys i vinduet, så gør vi det for at ære de mange danske søfolk og frihedskæmpere, som gav deres liv i kampen for et frit og demokratisk Danmark. En kamp, der aldrig må blive glemt. Dernæst viste forhenværende borgmester, Knud B. Christoffersen, en hidtil næsten ukendt film om befrielsesdagene i Frederikssund. Aftenen sluttede med en fredsandagt i Oppe Sundby kirke ved sognepræst Dorte Didriksen.

FREDERIKSSUND MARINEFORENING Kurt Terkelsen Afdelingsformand


Søndag d. 26. august kl. 10.00 50 års Jubilarer

Aksel Højmark-Pedersen

Kaj Aakjær Hansen


Lørdag d. 8-9-2012 køre vi til Tyskland og handler, og når vi køre tilbage, gør vi stop hos vores kammerater i Nykøbing Falster marineforening, og spiser en dejlig frokost.

Prisen for denne tur er kun kr.200,- pr. Næse. Du får: bustur t/r, dejlig frokost med 1 øl eller 1 vand til og rigtig godt selskab med kammeraterne fra marineforeningen. Vi køre fra Frederikssund station kl. 08.00. og er tilbage ca. kl.18.00. Der er plads til 40 pers. Så meld dig til med det samme, så er du sikker på at få en plads, alle er velkommen, koner, kærester og venner.

Tilmelding senest d.10-8-2012. Til Henning på tlf.20120493 eller til Henrik på tlf. 30492536

Mange sommer hilsner Henning & Henrik

PS. HUSK PAS.

DER ER TOILET I BUSSEN.


d tilbu

11

22 85 8

til

odt mer g m e l r med upe s s n - et nge i n e efor n i r Ma

I Marinestuen på Pedersholm Enkeltradet blå blæzer Grå benklæder

1500,- kr. 700,- kr. 2200,- kr.

Medlemsrabat

-300,- kr.

Din pris - inkl. gratis påsyning af knapper og emblem

1900,- kr.

MORTEN Jernbanegade 33 - 3600 Frederikssund - Tlf.: 4738 9818 HUSK at medbringe denne annonce TØRDOKKEN nr. 3- 2012


C02 Cardigan C12 Polo-Shirt Marine eller Hvid.

F01 Indkøbspose

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå A 04 A 05 D 01 D 02 D 03 D 04 D 05 D 07 D 08 D 09 D 10 D 11 D 12

C23 Windbreaker Str.: 50 - 56

D01 Blazeremblem C 01 Sweatshirt, marine

Mini emblem Kendingstegn Blazeremblem Hue emblem Slips Blazerknap sæt ”Begyndersæt” blazer Skulderdistinkt. Badges Booswik læder bælte, sort Lærredsbælter, m-blå, sort Seler, blå, sort Dametørklæde

F 01 F 02 F 09 F 10000 F 10100 BR BR RO AM 06 AM 09 AM 05

Indkøbspose Messeforklæde Damenål, broche Vedhæng kendingstegn Vedh. Kendingst. Forgyldt Slipsenål Manchetknapper Autoemblem Lighter Grilllighter Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid; Kasketter, Bordflag + stang. Priser spørg kassereren.

Pin

Varekatalog i farver hos kassereren. Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.


Lørdag d. 11. august. Lørdag d. 18. august

Fregatskydning

Frederikssund for Fulde Sejl på havnen.

Søndag d. 2. september kl. 14.00. Søndag d. 26. august kl. 10.00

BANKOSPIL

Jubilarstævne Holmen

Lørdag d. 8. september (*) Onsdag d. 5. september

Grænseoverskridende udflugt til Fleggaard Frokost i Nykøbing Falster MF

National Flagdag (Soldaterforeninger i Frederikssund)

Torsdag d. 27. september kl. 19.00 Foredrag: Kaptajnløjtnant Allan Dan Jensen ” Piratjagt ved Afrikas Horn ”


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Gert A. Nielsen der d. 14. juli bliver 85 år, mens Kurt W. Troelstrup fylder 70 år d. 31. juli, og d. 25. september kan Jørgen Jørgensen fejre sin 70 års dag.

samt til Bent Hansen Paul E Hansen Bent Stybbe Palle Evers Christian Dreyer Leidecker Ulf Amondsen Egon Stentoft Jan Mogensen Danny Rasch Tonny Poulsen Poul Nielsen Niels Holme Jensen

05. juli 14. juli 21. juli 26. juli 02. august 07. august 17. august 23. august 28. august 08. september 10. september 12. september

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle


...og holder fanen højt. Grundlæggende har Danmark tre officielle flag. Splitflaget, stutsflaget og orlogsflaget

Min tale ved mindeaften, i Oppe Sundby sognehus den 4. maj 2012, om faktuelle oplysninger om flagets udseende og dets anvendelse, da jeg også er lokalrepræsentant i DanmarksSamfundet i Halsnæs, Frederikssund og Egedal Kommuner. Flaget Dannebrog vækker følelser. Hos sportsfolk, der vinder medaljer. Hos tilskuerne, der tiljubler deres idoler. Hos spejdere, gymnaster og gamle soldaterkammerater. Hos fødselarer, jubilarer og guldbrudepar. Til dåb og begravelser. I Danmark bruger vi flittigt vores flag. På tværs af alle skel er Dannebrog et symbol for fællesskabet i nationen. Vort flag, DANNEBROG, er efter sigende det ældste flag i verden, eller rettere det flag, der uafbrudt har været anvendt længst i historien.. Efter sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen under et slag i Estland i 1219 (det røde dug med det hvide kors) som spillede en afgørende rolle i slaget. Datoen var den 15. juni som nu er Danmarks nationaldag og den dag, hvor vi fejre Dannebrog. Vi kalder dagen for Valdemarsdag - til minde om kong Valdemars sejr i Estland Tre flag

Splitflaget eller statsflaget er udelukkende forbeholdt offentlige myndigheder, og ander har fået specielt tilladelse.

dre

Stutsflaget anvendes af alle andre, herunder f.eks. handelsflåden og private. Orlogsflaget anvendes udelukkende om bord på Søværnets skibe, som har en mere dyb rød farve, end det flag vi til dagligt betegner som Dannebrog. På Søværnets institutioner i land flages med almindelig splitflag. For alle tre flags vedkommende gælder, at der gennem tiderne har været givet kongelige tilladelser til organisationer, foreninger mfl. Til at anvende et af de pågældende flag med forskellige emblemer mv. primært i flagets øverste venstre felt. Rigets flag I 1784 blev det bestemt, at der på Københavns Red skulle hejses en flagmast til riges officielle flag på Kastellet, men blev flyttet i 1788 til batteriet SIXTUS på Nyholm i København. Siden 1800-tallet har splitflaget altid vajet fra solopgang til solnedgang. Der afgives ét salutskud ved hejsning og nedhaling af flaget. På de dage af året, hvor solopgangen finder sted før kl. 08.00, afgives salutskuddet dog præcist kl. 08.00.


Flaget sættes normalt kun på halv stang Langfredag og ved Majestætens død. På Kong Christian X’s direkte ordre blev flaget sænket på halv stang, da 6 danske torpedobåde af DRAGEN-klassen i februar 1941 under tvang blev udleveret til den tyske besættelsesmagt. Den 11. august 1996 gik flaget sidst på halv stang, da kisten med forsvarschef, admiral Hans Garde, hans hustru og stab, som var omkommet ved et flystyrt på Færøerne, kom hjem til Danmark. Fane og Flag Udtrykket flag og fane bruges meget ofte i flæng, men faktisk er der en meget væsentlig forskel på de to begreber. Marineforeningerne har således et splitflag, det sidder på en snor og kan hejses op og ned. Fanen er et flag fastgjort til en stang, der under en ceremoni, som gennemføres, når en ny fane overrækkes til en forening eller lignende, inden den første gang tages i brug. Hvor de tre søm slås i for Hendes Majestæt Dronningen, for Fædrelandet og for foreningen.

Frederikssund Marineforeningens flag. Vi fik vores nye flag den 5. maj 1988, da vi kunne fejre vores 70 års dag for foreningens stiftelse, af Danmarks-Samfundet. Vi har som sagt en særlig ministeriel tilladelse til at føre vores splitflag med foreningens emblem i øverste stangfelt som vi hejser ved specielle møder og sammenkomster i den lokale forening som altid indledes med, at flaget bliver hejst, hvorefter der afsynges 1. vers af ”Kong

Christian”, hvilke afspejler foreningens store respekt for fædreland, kongehus og søværn, ligesom man i afdelingen plejer det gode kammeratskab, som kendetegnet for folk, der har gjort tjeneste i søværn og handelsflåden. Vi deltager gerne ved kirkelige handlinger i bestemte kirkelige højtider, f.eks. Valdemarsdag, Nytårsgudstjeneste Holmens Kirke, medlemmernes bryllup og til sidst men ikke mindst, når medlemmer er gået fra borde, ved bisættelse og begravelser, såfremt man ønsker det, for hermed at vise vores medlem den sidste ære. Ligeledes deltager vi ofte med flag vedfølgende arrangementer (blot nogle eksempler fra min formandstid). Da Galathea 3,Væderen kom tilbage til Langelinie d. 25. april 2007. Kongeskibet DANNEBROG besøgte Frederiksværk den 14. juni 2007. Frederikssund for fulde sejl 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011. Ved genindvielse af minen og vores 90 års stiftelsesfest den 3. maj 2008, og ved minen efterfølgende 5.maj 2009 – 2010 – 2011 og nu 4. maj 2012. Flagfest i Hillerød/Helsingør 2008 – 2009 – 2010 – 2011 på Valdemarsdag med gudstjeneste i Slotskirken. Ved frihedskæmperes sidste mindehøjtidelighed den 29. august 2008 i Mindelunden. Forsvarsbrødrene i Frederikssund 125 år den 4. april 2009. Frederikssund 200 års købstadsjubilæum den 16. maj 2009. Hans kongelige Højhed Prinsegemalens 75 års fødselsdag på Fredensborg slot den 11. juni 2009. Nordsjællands Gardeforening 100 år den 5. september 2009. Regentparrets besøg i Frederikssund den 10. september 2009 Fane og Flagparade ved Hendes Majestæt Dronningen 70 års dag den 16. april 2010. Den nationale flagdag i Jægersprislejren den 5. september 2010. Befrielsen mindes på elværket den 4. maj 2011. Frederikssund Marineforening lykønsker Regenten tillykke i anledning af hendes 40 års jubilæum den 14. januar 2012 i København. 4 – 5. maj På denne dag har rigtige mange soldater- og marineforeninger landet over deltaget med flag og faneparader og mindehøjtideligheder ved mindelunde og mindestene samt efterfølgende gudstjenester i den lokale kirke. Og vi vil være der igen den 5. september i an-


ledningen af soldatens dag. De skal aldrig blive glemt Besættelsestiden som satte sit umiskendelige præg på livet overalt i Danmark; for i nazismens kølvand fulgte terror, vold og undertrykkelse af såvel landets som den enkelte borgers frihed og selvstændighed. Kampen var dyr og kostede mange ofre, som vi her 67 år efter, stadig skal mindes besættelsestiden, for de mange danske søfolk og frihedskæmpere, som gav deres liv for at andre kunne leve i et frit og demokratisk Danmark. Det er ingen tvivl om at filmen som ”Hvidsten Gruppen” har været med til at skabe en ny interesse for 2. Verdenskrig, som gør at bibliotekerne, aldrig har haft så mange henvendelser angående materiale om Danmarks i besættelsestiden, og det gælder også den yngre generation. Jeg oplevede i 2010 på Jægerspris Slot, hvor Marineforeningen havde en udstilling om Flåden 500 år (1710 – 2010). Efter min åbningstale af flådens historie, kom en ung journalist fra Frederiksborg Amts Avis, hen og spurte ”Hvad var den Kolde krig for noget” (1945 – 1989)?

Jeg har da heller ikke kunne læse noget om 4. maj i Frederiksborg Amts Avis, men der har været noget i Lokalavisen Frederikssund, og det kan vi takke de lokale kirker for. Når vi i aften tænder lys, gør vi det for at holde traditionen i hævd og for at huske på, at frihed og demokrati ikke er naturgivne størrelser og vi må ikke glemme at tænke på alle dem, der faldt i kampen for Danmarks frihed mellem 1940 og 1945, men det gælder også de soldater vi sender ud i dag – som er med til at værne om vores frihed og demokrati – uanset om vi befinder os på den ene eller anden politiske fløj, og at frihed er det bedste guld. Kurt

Hvad er Cutty Sark berømt for?

D

en slanke tremaster blev i 1800-tallet kendt for sine storslåede præstationer i kapløb rundt om Jorden. En bevaringsforening påtog sig i 1951 at bevare Cutty Sark som et minde om britisk søfarts triumfer. Skibet blev konstrueret i Skotland i 1869 for at tage kampen op med en anden klipper, Thermopylae. Slanke sejlskibe konkurrerede hvert år om at komme først fra Kina til Storbritannien med årets tehøst. Dampere havde sejlet på verdenshavene i årtier, men ingen fartøjer kunne endnu måle sig med klippernes høje fart. Et kapløb mellem Cutty Sark og Thermopylae optog den britiske presse i 1872. Skibene afgik fra Shanghai den 18. juni, men blot to uger senere mistede Cutty Sark sit ror. I stedet for at søge havn for at få skaden repareret fortsatte hendes skipper dog ufortrødent sejladsen. Med et improviseret nødror gik Cutty Sark rundt om

Kap Det Gode Håb og nåede London den 18. oktober – kun én uge efter Thermopylae. Konkurrencen blev gen-optaget i 1885, hvor begge klippere sejlede uld fra Australien. Her vandt Cutty Sark kapløbet ti år i træk, indtil nye og hurtigere dampskibe overtog trafikken. Da den berømte klipper gik ud af tjeneste, ville mange briter bevare hende. Cutty Sark blev i 1954 museumsskib i Greenwich, London, men er nu under reparation efter en voldsom brand i 2007.


I Aabenraa lokalavis ”Freja” nr. 508, kunne man, d. 13. december 1853, læse følgende dystre beretning. omkuld paa Dækket. Da Baadsmanden vilde ile til Kahytten for at hente Sabelen, faldt Seilmageren Juan de Cervo over ham, bibragte ham et Stik i Armen og kastede ham ind i Kahytten, hvorpaa Matrosen Joseph de Silva forlod Roeret og tilsurrede Kahytsdøren.

Det har ikke været muligt at finde et billede af Barken ”Adolf Werner”. Men måske har den set ud som denne. Det er et billede af Barken ”Passat”.

B

ladene berettede nylig om et grueligt Mytteri, der havde fundet sted ombord i et tydsk Skib, som for kort tid siden løb ind i Bremerhavn. Mandskabet har nu aflagt udførlig forklaring, hvoraf fremgår, at dette drama, der ikke kan tænkes skrækkeligere, er spillet på det preussiske Barkskib "Adolf Werner", Capt. Bunck. D. 6. Aug. d.A. gik Skibet under Seil fra Bahia i Brasilien, fragtet til Bremen med en Ladning Kjøbmandsgods. Besætningen bestod af 10 Mand, nemlig 6 Tydskere fra Pommern, 2 Brasilianere, 1 Neger og en Englænder. Af Tydskerne vare de 4 under 19 Aar, Baadsmanden 31 og Tømmermanden 48 Aar gammel. I en Maanedstid havde Skibet en temmelig stormfuldt Fart. Den 8de Septbr. henimod Middag anfaldt Negeren Antony pludselig Capitainen bagfra, og bibragte denne, der Intet anede, med en lang dolkagtig Kniv omtrent 15 Stik paa forskjellige Dele af Legemet. Den Saarede raabte om Hjælp, befalede Baadsmanden at hente en Sabel i Kahytten og segnede derpaa

Nu var det tydeligt, at et aftalt Mytteri var kommet til Udbrud; de Sammensvorne havde kun afventet et passende Tidspunkt, og udførte deres Plan medens det øvrige Mandskab sov i Ruffet, hvis Dør Juan tilspigrede med et langt Søm. Capitainen reiste sig paany, vaklede hen til Midten af Dækket, hvor han af en Skibdreng lod sig give en øxe. Det indspærrede Mandskab var imidlertid brudt ud paa Stybordssiden, men var uden Vaaben, med hvilke de Sammensvone vare velforsynede. Begge Partier stode ligoverfor hinanden. Capitainen vilde angribe Negeren med øxen, men følte sig saa svag, og bad, da han troede sig Døden nær, Juan om Naade for Mandskab, Skib og Ladning. Svaret lød: om han vilde overgive Skibet? Tillige maatte han angive Coursen til de Capverdiske øer, medens Joseph styrede. Under alt dette herskede en frygtelig Spænding. Den blødende Capitain samlede sine sidste Kræfter sammen og steeg op i Mærset paa Fokkemasten, medens Englænderen Benjamin Jennings en Knøs paa 19 Aar, blev stillet som Vagt midt paa Dækket, for at ingen af de øvrige skulde komme hen paa Skibets Agterdeel. Negeren og Juan plyndrede nu Kahytten; til forbiseilende Skibe turde intet Signal gives. Juan steeg op til Capitainen og skaffede ham Vand og et Leie i Mærset, men da han kom ned paa Dækket, sagde han; "Imorgen er Capitainen død; man har stukket ham slet; naar jeg stikker, er Enhver strax leveret."


Imidlertid levede de Sammensvorne lystigt, slagtede et Sviin og røge Cigarer. Joseph og Benjamin holdt Vagt i den mørke Nat. Juan og Negeren lyste undertiden Mandskabet i Ansigtet med den brændende Cigar. Endelig brød Dagen frem. Et Skib, der allerede Dagen forud var isigte, kom temmelig nær, syntes at fatte Mistanke, men blev ved Vindstille hindret i at seile nærmere op. Henimod Aftenen spurgte de Sammensvorne den 16 aarige Matros Fritz Bunck, om han troede sig istand til at bringe Skibet til de Capverdiske øer; han bejaede dette, og de lode ham gaae ned i Kahytten, hvor Søkortene befandt sig. Imidlertid viste det sig at Negeren og Juan ikke vare fuldkommen enige. Den Første erindrede sig, at Capitainen endnu levede, og vilde stige op i Mærset for at kaste ham overbord. Juan holdt ham tilbage, fordi det endnu ikke var Tid. Nu indtraadte en ny katastrophe; Englænderen Benjamin gik ind i Kahytten, hvor Fritz Bunck sagde til ham paa Engelsk: "Gud, hvad skal Enden blive?" Benjamin svarede: Vi ere ilde farne, jeg saavelsom I; thi Joseph har sagt mig, at det er afgjort, i Nat Kl. 11, naar Maanen gaaer ned, at myrde Alle og stikke Skibet ibrand eller bore det isænk. Jeg skal vel foreløbig beholde Livet og tages med i Baaden; men saasnart vi see Land, vil den Sorte ombringe mig, for at jeg ikke skal forraade dem. Vi maae for at frelse Livet benytte den første den bedste Leilighed, og jeg vil see at bemægtige mig Tømmermandens Værktøj". Dette meddeelte Fritz de øvrige Tydske, med Undtagelse af Tømmermanden, der viste sig meget frygt-

som. Om aftenen sad Juan beskjænket i Kahytten og spurgte Fritz, hvem af Mand skabet han skulde myrde. Denne bad ham, at lade dem Alle beholde Livet. Nu fulgte en eiendommelig Scene: Juan satte sig ved Bagbordsiden op imod Skandseklædningen, Benjamin ved Siden af ham til højre, ligeoverfor Negeren og ved dennes venstre Side Joseph. Juan tog sin Hat af Hovedet og stillede den imellem sig og Negeren og rakte denne Haanden; under højtidelig Stilhed holdt de saaledes en Tidlang de sammenslyngede Hænder over Hatten; derpaa drog Juan Negerens Haand til sit Hjerte, lod den hvile der et øieblik hvorpaa Begge gjentoge det samme med Benjamin og Joseph. Aabenbart skulde derved det skrækkelige Forbund gives en ny Bekræftelse. Ogsaa Tømmermanden gave de Haanden, men loe derved. At de dog ikke selv troede hverandre, fremgik af den Omstændighed, at Juan, da han lagde sig hen at sove, befalede Joseph at passe paa "at Negeren ikke myrdede ham". Om natten befalede Negeren Englænde-

ren at hente noget Smør. Denne adlød, men bragte tillige en øxe med tilbage. Da den Sorte spurgte, hvad han vilde med den, svarede han: "Jeg vil ihjelslaae Heinrich (en 16 aarig Matros)", hvorover Negeren loe. Imidlertid besluttede den 16 aarige Fritz Bunck at gjøre en Ende paa Sagen. Han sprang op i Baaden, greb en Skraber, som Benjamin der havde gjemt til ham, og bibragte dermed Negeren et stærkt Slag midt i Hovedet. Og nu begyndte et grueligt Haandgemæng paa det hele Dæk. Negeren hyle-


de vildt, løb forud i Gallionen, og vendte strax igjen tilbage; Drengen Fritz vil ingen Tid spilde, og bibringer Juan fire eller fem stærke Slag, som aldeles spaltede hans Hoved, og Oprøreren var et Liig. Nu begyndte Benjamin aabent at tage Parti mod Joseph, der flygtede ind i Kahytten; han og Fritz sloge efter ham med øxen, som fløi Englænderen ud af Haanden. Joseph vilde netop gribe den, da Fritz bibragte ham flere Slag med Skraberen. Det øvrige Mandskab var imidlertid, just ikke til detsære, flygtet op i Masterne, medens Negeren alene rasede omkring paa Dækket, og nu styrtede sig mod Fritz, der kom ud af Kahytten. Drengen angreb tappert den herkuliske karl, men blev kastet mod Dækket. Det fra Negerens Hoved nedstrømmende Blod forhindrede lykkeligviis denne i at see, saa at Drengen kunde reise sig, gribe en Aare og flygte op i Stormasten. Joseph kom nu ogsaa ud af Kahytten, medens det hele Mandskab var flygtet op i Takkelagen for at vente med Angrebet indtil Blodtabet havde endnu mere afkræftet Negeren, man frygtede meget for at hine To skulde stikke Skibet ibrand. Benjamin, Heinrich og Fritz afskjare nogle Træstykker af Stængevantet, for at betjene sig deraf som Vaaben, stege ned og posterede sig ovenpaa Ruffet. Det var nu klart Maanedsskin. Negeren rasede omkring paa Dækket, sleeb sin Kniv og bandede frygteligt. Joseph steeg op paa Ruffet og stødte efter dem med en Kniv; man slog ham i Hovedet og han styrtede baglænds tilbage paa Dækket. Fritz finder et Brækjern, hvorved han giver Negeren nogle Slag i Hovedet, og kastede kort efter en Jernblok paa ham. Maanen gik nu ned; Joseph og Negeren slebe atter deres Knive. Den Sidste steeg midt i Mørket op i Fokmasten for at myrde Fritz, og bibragte denne, der værgede sig ved at slaae ham i Hovedet med Aaren, flere Snit i Fødderne. Den 10de Septbr. frembrød. Heinrich aabnede Kampen, efter at have kunnet hente en til Skyd-

ning ubrugbar Kuglebøsse. Med denne slog han f ler e G a ng e N e ge re n i H ov e de t. Andre kom nu tilhjælp, rev Negeren til Jorden, sloge paa ham kastede ham Slibestenen paa Hovedet og afreve ham den ene Kind. Saaledes vedblev det en Tidlang; endelig løftede Negeren Hænderne bedende iveiret; da der alligevel ikke blev givet ham Pardon, løb han til den anden Side og sprang overbord. I Søen trak han sin Skjorte af, og svømmede i det rolige Hav vel en halv Time ved Siden af Skibet; tilsidst klamrede han sig i sin Trodsighed endnu fast til Roeret. Benjamin formanede ham og opfordrede ham til at vende sig til Gud. Men Negeren raabte: "Jeg vil ikke!" og bandede jevnligt. Derpaa dukkede han flere Gange under, slugede Vand og sank i Dybet. Strax derpaa blev ogsaa Juan kastet overbord, og nu hentedes Capitainen ned fra Mærset for at blive forbunden. Af de Sammensvorne var nu kun Joseph tilbage; han stod trodsig i et Hjørne med en Kniv. Drengen Fritz bandt ham Hænderne sammen, hvorved han skreg frygteligt, men blev ligeledes kastet overbord. Nu var vel Skibet befriet fra Morderne, men Mandskabet maatte pumpe af alle Livsens Kræfter. Den 22de Septbr. mødte "Adolf Werner" det hamborger Barkskib "Johannes og Helena", Capt. Bock, gjorde Signal til den, hvorpaa Barken strax braste bak og tilbød al mulig Bistand. Den ombordværende Capitain Matthiesen tilbød sig at føre Skibet tilWeseren, hvor det ankom den 17de Octbr. De Sammensvorne maae have været forfærdelige; Negeren skildres af Mandskabet som en sand Djævel i menneskelig Skikkelse; endnu da han svømmede omkring i Havet uden Haab, havde han bandet, grinet, kastet sit blodige Hoved frem og tilbage og skjaaret Tænder. Engl æ n d e r e n B e n j a m i n s yn e s i B e gyndelsen at have spillet en tvetydig Rolle; uden den 16 aarige Fritz Buncks ubøjelige Mod havde Skib og Mandskab været fortabt. Lånt fra Rolf Larsen’s Hjemmeside www.søfartshistorie.dk


Gardehusarer, heste og kold snaps.

L

ørdag d. 19. maj drog Marineforeningen endnu engang på udflugt. Denne gang i selskab med medlemmer fra Gardehusarforeningen, der nok var lidt mere på hjemmebane end vi "gamle" Marinere. Men det siger jo også sig selv, da vi tilbragte formiddagen med staldlugt i næsen, heste, hestemøg og unge kvindelige husarer. Det sidste var dog en formildende omstændighed. Vi begyndte dog med et besøg ved "Grædemuren", som en af Gardehusarforeningens medlemmer udtrykte det, men som ret beset er en mindeplads for faldne soldater fra Kgs. Livregiment fra 2. verdenskrig og op til vor tid, såsom Irak og Afghanistan. Så gik turen til den historiske samling, der fortæller en del om Livregimentet og de mange opgaver man har deltaget i, såvel i fortid som nutid, og både på dansk grund som fremmede jord.

Da vi havde hilst på Laura, Androkles og hvad de forskellige heste ellers hed, var turen nu kommet til lidt mere hjemmevante omgivelser for os fra Marineforeningen. Slagelse Marineforening var værter for nogle muntre timer med en tiltrængt frokost, ledsaget af kolde øl og snaps. I den yderst hyggelige Marinestue i Slagelse, var det ikke svært at genvinde den maritime stemning. Herfra skal lyde en stor tak til kammeraterne i Slagelse Marineforening. Også en stor tak til alle jer, der havde valgt at tilbringe denne lørdag i selskab med venner og familie, heste og husarer, og gutterne fra Gardehusarforeningen i Frederikssund. Tonny


Café Tørdokken lukkede forårssæsonen med

Forloren Skildpadde

17

medlemmer var bænket omkring bordet i Marinestuen på Pedersholm, da "Café Tørdokken" bød på Forloren Skildpadde med hårdkogte æg og flûtes på denne sidste mødeaften før sommerferien. Ulkeaftener er normalt ikke det, der trækker flest medlemmer til. Men om det var "køkkenchefens" ihærdige anstrengelser, der gjorde udslaget, skal her være usagt. Blandt de tilfredse skaffere kunne man i alt fald lodde den mening, at kabyssen, denne torsdag aften, slog selv Kofoeds Skole med adskillelige dåseåbnere.

Der skaffes i Marinestuen.

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny


Hvad ma n dog ka n hør er i Forleden Marine s be troede tuen… Bria n mi g følge nd Før i tide e: nh Hver gan adede jeg at gå t il bryllup g j eg var per. ti l et , ko tanter og m samtli bedstefo g e ga mle rældre h i siden m en og pr ens de g i k kede mig rinte: "D gang." et er din t ur næste Det stop pe de alt sa mm en gøre det da jeg be samme t gyndte a il dem n ser. t år vi var til begra velFor ende n af bare n st terne fra Marinefo od to andre af ka m merareningen : "Jeg bliv er simpe lthen så gang jeg glad, hve ser din k r eneste one". "Hvorfo r fanden gør du d den man et?" spur d vredt. gte den a "Fordi h nun ikke e r min" sv arede ma nden.

Forleden dag - under en oprydning - faldt jeg over et brev, jeg skrev til min far, da jeg var i Marinen. Brevet begyndte således:

Kære far... Jeg har lært at rede seng, vaske, stryge og reparere mit tøj. Hver morgen vasker jeg gulv og støver af. Ellers skræller jeg kartofler, dækker bord og vasker op. Far, er du helt sikker på at Flåden kan gøre mig til en mand?

Mænd! Sagde skipperen, Før vi går om bord i havstrygeren skal i vide at dette skib er flådens stolthed. Jeg er stolt og beæret over at havde fået kommandoen over det, men I skal også vide at det ikke er mit skib og at det ikke er befalingsmændenes skib. Det er alles skib! Fint, lød det fra en af gasterne, så lad os sælge lortet!

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Freddy Lindahl

47 31 46 56

freddy.lindahl@mail.dk

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Asger Knudsen

47 33 58 87

asger@webnetmail.dk

Suppleant

Aksel Højmark

Tørdokken nr. 3 - 2012  

Nr. 3 - 2012

Tørdokken nr. 3 - 2012  

Nr. 3 - 2012

Advertisement