Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssund-marineforening.dk


Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening, og udkommer pt. i et oplag på 110 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER ULTIMO MARTS 2012 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE SENEST D. 1. MARTS 2012 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

Ohøj kammerater.

S

å har vi taget hul på julemåneden og alt hvad dertil hører. I Marineforeningen kan vi se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år med masser af sjove og muntre timer. 2011 blev også året, hvor Tørdokken omsider kom i en elektronisk version. Men det var også året, hvor vi fordoblede antallet af æresmedlemmer i Frederikssund Marineforening. Det skete, som bekendt, da vores formand Kurt Terkelsen blev udnævnt til æresmedlem under festlighederne i forbindelse med ”Bal på Dækket”. Storm P. sagde engang, ”Det er svært at spå især om fremtiden..”. Det vil vi da her på redaktionen heller ikke give os i kast med - og dog. Med dette blad i hånden giver vi dig alligevel en chance for at se ind i det nye år, og hvilke arrangementer der venter forude. Ikke mindst henledes opmærksomheden på vores ordinære generalforsamling, som i 2012 finder sted Fredag d. 3. februar i Marinestuen på Pedersholm.

inden vi i marts - forhåbentlig - siger farvel til vinteren med et Bankospil. Apropos Bankospil, så har vi - efter min mening - desværre fremover måtte flytte disse til søndag eftermiddag, da vi er kommet på kollisionskurs med en samling Landkrabber, der har besat salen om torsdagen. Vi kan jo så blot glæde os over, at Bankospillet trækker så mange deltagere, at vi ikke kan være i Marinestuen, men kun kan være i gymnastiksalen. Til slut vil jeg ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Tak for året der svandt og på gensyn i 2012. Rigtig god læselyst.

Tonny Fra n okke Tørd

Der venter også et spændende foredrag af Jens Møller om Den Danske Flåde fra 1750 - 1850,

Forsidebillede: Formand Kurt Terkelsen blev udnævnt til æresmedlem af Frederikssund Marineforening ved det årlige ”Bal på Dækket”.


Formandens minutter

2011 - et tilbageblik

P

å ny kan vi se tilbage på et godt og aktiv år med travlhed og mange aktiviteter i vores afdeling. Uden aktiviteter - ingen medlemmer, og uden medlemmerne - ingen aktivitet. Noget helt indlysende og enkelt, men ikke i Frederikssund Marineforening. Vi må glædes over, at vi kan holde et konstant medlemstal på omkring 60 medlemmer, men der findes stadigvæk en hel del ældre orlogsgaster ud over det ganske land. Find dem og få dem med som medlemmer, så også de kan opleve det gode kammeratskab som kendetegner livet i Frederikssund Marineforening, der trods sine snart 94 år, springer let og elegant ind i 2012. Når jeg skriver 'springer let og elegant', er det skrevet fordi jeg føler, at Frederikssund Marineforening, trods sin høje alder, ikke er blevet mindre aktiv. Der udfoldes stadig med stor aktivitet i vores afdeling, og foreningens medlemmer bidrager alle på sin måde. Nok bliver vi hver især lidt ældre for hver år der går, men i år kan jeg for eksempel nævne "Bal På Dækket", hvor der var der i år var omkring 60 glade mennesker, det var det højeste antal i mange, mange år. Det gælder for bestyrelsen at arrangere de bedste arrangementer, udflugter og andre aktiviteter, samt den rette musik til festen og som passer til alle vores årgange. Skabe en aktivitet vi alle kan være med til, og skabe et varieret pro-

gram Med andre ord, vi må alle gøre en indsats for at fastholde vores medlemmer og også en indsats for eventuelt at hverve nye medlemmer. Mit ønske for fremtiden er derfor, at vi forsøger at gøre arrangementer fælles/sammen med andre soldaterforeninger og vores naboafdelinger. Nogle eksempler er udflugter, 4-5 maj, flagdagen og fregatskydningen. Jeg ser det som nødvendighed, at vi mødes til fælles arrangementer på tværs af afdelinger og soldaterforeninger, for så på den måde at holde sammen og bevare Marineforeningen i rigtige mange år fremover. Til slut ønskes alle medlemmer med familie, og Tørdokkens læsere en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår med tak for tillid og interesse. Med venlig hilsen

Kurt Terkelsen


Ship O'høj Alle mand på dæk! Der pibes til samling og indkaldes til den årlige, ordinære generalforsamling. 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning v/formanden 3. Aflæggelse af regnskab v/kassereren. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent for 2013. 6. Valg af formand for 2 år, afgående Kurt Terkelsen 7. Valg af kasserer for 1 år, afgående Henrik Holmgaard. 8. Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afgående Henning Mørch. 9. Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afgående Carl Erik Nielsen. 10. Valg af bestyrelsesmedlem for 1 år, afgående Benny Bengaard Hansen 11. Valg af suppleant til bestyrelsen for 1 år, afgående Jan Mogensen 12. Valg af revisor for 1 år, afgående Poul Carsten Hasfeldt. 13. Valg af revisor for 1 år, afgående Kai Aakjær Hansen. 14. Valg af revisorsupp for 1 år, Sven Holm 15. Valg af sendemænd til Sendemandsmøde i Ærøskøbing d. 5. maj 2012. 16. Valg af flagbærer for 1 år, afgående Poul Carsten Hasfeldt. 17. Valg af flagbærerreserve for 1 år, afgående Benny Bengaard Hansen. 18. Eventuelt Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest d. 22.januar 2012. Efter generalforsamlingen vil der være kammeratlig samvær med skafning, hvor der bliver serveret 2. stk. smørrebrød og 1 stk. ostemad, samt 1 øl/vand for en pris af 60,- kr. Tilmelding til skafning til Henrik på 40606407 eller hcholmgaard@sport.dk senest d. 31. januar 2012.


Kontingentbetaling for 2012 Kære medlemmer. Så er tiden atter inde til at der skal betales kontingent. Som vedtaget på generalforsamlingen i februar måned, kom der en lille kontingent stigning, så kontingentet for 2012 er på 300,00 Kr. Du kan enten betale til mig på vores medlemsaften i marinestuen eller du kan sætte kontingentet ind på vores konto i Nordea. Vores konto nr. i Nordea er reg. nr. 2670 konto nr. 4378672282, Frederikssund Marineforening, du skal huske at oplyse dit navn eller medlems nr. Jeg vil fremsende dit medlemskort sammen med Tørdokken i marts måned, hvis du ikke kommer i Marinestuen. HUSK. For at have stemmeret på generalforsamlingen d. 3. februar 2012, skal du have betalt dit kontingent for 2012 Kassereren

P

å den ekstraordinære generalforsamling, den 27. oktober 2011, var der en ganske pæn tilslutning. Vi måtte konstatere, at der ikke var det store kampvalg til posten, som kasserer; men det er der heller ingen grund til, bare der kom en positiv person til, der vil gøre et godt stykke arbejde. Og det var der. Som ny kasserer, blev Henrik Holmgaard valgt. Vi byder den ny kasserer velkommen tilbage i bestyrelsen, og vi takker den afgående kasserer, Birger Tykskov, for den enorme indsats du har ydet i en årrække.

Henrik Holmgaard er efter en kort pause tilbage i bestyrelsen. Denne gang som kasserer.


Fødselaren holder tale

To gamle venner - Jens Møller og VØN fik en hyggesludder ved formandens fødselsdags reception.

J

eg vil gerne takke for den store og overvældende og hjertelige opmærksomhed ved min 70 års fødselsdag. Jeg blev utrolig glad for at se så mange fremmødte i lørdags d. 19. november, især at så mange kammerater fra Frederikssund Marineforening og fregatten PEDER SKRAMs Venner var mødte op. Også tak til distrikt II NORDSJÆLLAND (Birger Tykskov), Københavns Marineforening, De Danske Forsvarsbrødre, Frederikssund og Omegn, De Blå Baretter Nordsjælland, GEORG STAGE foreningen og math-elev holdet fra 1960 (Keld og Aage).

Jeg vil også takke for de mange smukke blomster og gaver og de mange dejlige lykke ønskninger fra såvel mail, breve (bl.a. landsformand, J. O. Løje Jensen, Danmarks Marineforening) og rigtige mange telefonopkald. TAK for underholdningen fra Lotte og Claus Riisholt. I var bare gode. Kærlige hilsner Kurt Terkelsen, 70 år.


Gode Kammerater. Hermed vil jeg gerne takke bestyrelsen og medlemmerne, af Frederikssund Marineforening, for udnævnelsen, som Æresmedlem af Frederikssund Marineforening, som i har givet mig til "Bal på dækket" den 5. november 2011. Jeg blev meget paf og overrasket, da Freddy (næstformand) kaldte mig op, og tildelte mig medaljen. Til sidst vil jeg sige, at jeg fortsat vil arbejde, gerne som formand, mange år frem i Frederikssund Marineforening. Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

11

22 85 8

I Marinestuen på Pedersholm


Hvordan blev Mayday et nødråb? Hvem fandt på, at “Mayday“ skulle være et nødsignal? bruge i en nødsituation. Han var ansat ved Croydon lufthavn, hvor fly fra Le Bourget nær Paris landede. Derfor var et fransk ord nærliggende. Mockfords løsning blev “m'aider” – fransk for “hjælp mig”. Ordsammensætningen lød meget som det engelske “mayday” – “majdag” – og kunne således nemt udtales af piloter fra både Frankrig og Storbritannien. “Mayday”

blev nødsignal i Londons internationale lufthavn Croydon, fordi det kan udtales på både fransk og engelsk.

N

ødråbet “Mayday” opstod i 1923. Her fik den britiske radiooperatør Frederick Mockford besked på at finde et ord, som piloter kunne

Mayday er i dag et internationalt anerkendt nødsignal i radiokommunikation til havs, i luften og på landjorden. Det bruges sideløbende med den gamle morsekode SOS. Begge signaler betyder, at afsenderen er i problemer og ønsker øjeblikkelig hjælp.

Birger hædret med Marineforeningen’s Hæderstegn i Guld

D

istriktsformand for distrikt II/ Nordsjælland Tidligere formand og kasserer i Frederikssund Marineforening Birger Tykskov, er af landsbestyrelsen blevet tildelt Danmarks Marineforenings Hæderstegn i guld for lang og tro tjeneste som distriktsrepræsentant og aktiv i forretningsudvalget. Birger vil nu læne sig tilbage og nyde tilværelsen som menigt medlem af Frederikssund Marineforening. Men mon ikke vi lige pludselig får Birger at se i en ny central rolle? Herfra skal lyde et stort TILLYKKE til en flittig og god kammerat. Tonny

Birger Tykskov


C02 Cardigan C12 Polo-Shirt Marine eller Hvid.

F01 Indkøbspose

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå A 04 A 05 D 01 D 02 D 03 D 04 D 05 D 07 D 08 D 09 D 10 D 11 D 12

C23 Windbreaker Str.: 50 - 56

D01 Blazeremblem C 01 Sweatshirt, marine

Mini emblem Kendingstegn Blazeremblem Hue emblem Slips Blazerknap sæt ”Begyndersæt” blazer Skulderdistinkt. Badges Booswik læder bælte, sort Lærredsbælter, m-blå, sort Seler, blå, sort Dametørklæde

F 01 F 02 F 09 F 10000 F 10100 BR BR RO AM 06 AM 09 AM 05

Indkøbspose Messeforklæde Damenål, broche Vedhæng kendingstegn Vedh. Kendingst. Forgyldt Slipsenål Manchetknapper Autoemblem Lighter Grilllighter Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid; Kasketter, Bordflag + stang. Priser spørg kassereren.

Pin

Varekatalog i farver hos kassereren. Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.


Torsdag d. 5. januar kl. 19.00 Nytårsmønstring m/champagne og kransekage

Fredag d. 3. februar kl. 18.30 Generalforsamling 2. stk. smørrebrød, 1 stk. ostemad Øl/vand 60,- kr.

Torsdag d. 23. februar kl. 19.00 Foredrag: Jens Møller kommer og fortæller om Den Danske Flåde 1750 - 1850

Søndag d. 25. marts kl. 14.00 BANKO


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Ulrik Christensen der fylder 50 år d. 12. januar og til Jørgen Dam med de 65 år d.6. februar

samt til Brian Holte Poul Emil Hansen Kaj Aakjær Hansen Henning Pedersen Allan Rasmussen (ROM) Flemming Johnsen Peter Hartvig Hansen Povl Carsten Hasfeldt Svend Aage Bovbjerg Freddy Lindahl Ernst Ertner Kai Mandrup Jørgen Bang Teddy Rene Mogensen Aksel Højmark-Pedersen

04. januar 08. januar 19. januar 23. januar 28. januar 05. februar 09. februar 21. februar 02. marts 08. marts 15. marts 17. marts 18. marts 22. marts 25. marts

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle


Bal på dækket Trak mange til

H

vis der var nogle blandt vore medlemmer, der troede, at Bal på Dækket havde overlevet sig selv, blev de i den grad gjort til skamme, da foreningen atter bød op til en sving om. Over 60 gæster var der tilmeldt arrangementet, så der var fyldt godt op ved opdækkede border i den store sal. Efter at velkomstdrinken var blevet indtaget i Marinestuen på 1. sal, var det tid at gå til bords. Men som vanligt skulle vi lige ha’ klaret de indledende manøvre, så som flaghejsning og afsyngning af Kong Christian, før maden kunne nydes til tonerne fra vores faste ”husorkester”, der udgøres af Jan ”Gasser” Ejrup, der rigtig formår at sætte stemningen i vejret, hvad enten det så er på keyboard'et eller han griber harmonikaen. Allerede før den sidste bid brød var gledet på plads i maverne, gyngede vi alle med i en herlig fællessang. Noget der virkelig kan ryste et selskab sammen og man må sige, at det er lykkedes bestyrelsen, i den grad, at puste arrangementet op til det helt store.

Aftenens helt store overraskelse var da vores næstformand udnævnte formand Kurt Terkelsen til Æresmedlem. I sin tale til Kurt lagde Freddy Lindahl især vægt på Kurt's enorme be-

tydning for Frederikssund Marineforenings flotte fremgang på medlemsantallet og de mange opgaver formanden har påtaget sig de sidste mange år. En noget bevæget formand takkede for udnævnelsen og de flotte blomster, både i talen og i den buket, han fik overdraget. Fra redaktøren skal der endnu engang lyde et stort TILLYKKE med den fuldt ud fortjente udnævnelse. Det var en rigtig munter aften med hyggeligt samvær, og masser af mennesker på dansegulvet. Og minsandten om ikke det også lykkedes at fange ”Danmark’s ældste problembarn” Carl Erik i at bestille noget. Med favnen fuld af salt og peberbøsser, tog han del i afrydningen efter skafningen. Vi lad billedet stå et øjeblik.

Sidst - men ikke mindst, måtte festdeltagerne endnu engang lægge ører til sangtrioen "Ham, dig og mig", der i år var udvidet til en kvartet, der sang for på foreningens slagsang om Susanne, Birgitte og Hanne og alle de andre søde piger.


P

ortoen stiger og stiger for hvert år. Vi er der hvor portoen langt overstiger prisen på trykningen af bladet. I den forbindelse har vi i bestyrelsen drøftet, om vi på nogen måde kan spares i omkostningerne til forsendelse af "Tørdokken". Her bliver vi belært fra mange sider, at der blandt vores medlemmer kan være flere som gerne vil nøjes med at modtage bladet i en Online udgave som PDF fil, ved at klikke ind på www.frederikssund-marineforening.dk

Vi vil gerne have en tilbagemelding, senest ved generalforsamlingen, for at se hvor mange medlemmer, som foretrækker kun at læse "Tørdokken" på hjemmesiden. Du kan også rette henvendelse til Kurt på kurts@mail.tele.dk

Frederikssund Marineforening Byder velkommen ombord til:

Leif Hansen Tag godt imod vor nye kammerat.

P.B.V. Kurt


Dødens ubåd Af Erik Bork Omkring Angmagssalik på Grønlands østkyst sender K-19 et kodet signal hjem til Rusland, og kun et minut senere svarer ubådsbasen. Alt udstyr virker tilsyneladende korrekt. Den 4. juli klokken 3.30 om natten er Sa-tejev træt. Han har trænet besætningen i manøvrering i isfyldt farvand og beordrer ubåden ned i 100 meters dybde for derefter at overlade kommandoen til sine officerer. Selv går han over i 2. sektion til sit private lukaf. Det skal gøre godt med en lang søvn. Imens kaptajnen sover, arbejder løjtnant Jurij Povstjev i maskinrummet. Den unge tekniker er ansvarlig for driften af atomreaktorerne. Han skal sikre, at reaktorerne bliver nedkølet, og han skal kontrollere, at varmen fra kernekraften overføres til dampgeneratorerne, der driver propellerne rundt og dermed skubber den 5.000 tons tunge stålcylinder fremad. Povstjev er træt. Hele natten har han arbejdet på at få en defekt generator til at fungere optimalt, og nu er det tid til at få en lur. En af de andre søfolk stikker ham en kop varm te, og teknikeren tager en tår, imens han kaster et sidste blik på apparaterne. Den varme te får ham til at slappe af, og maskinernes rumlen i skroget føles behageligt under de trætte fødder. Han stirrer på viserne, der angiver motorens tilstand. Alt synes normalt. Han skal lige til at vende sig for at gå til ro, da han pludselig ser noget uventet: en viser, der angiver trykket i kølesystemet, vibrerer faretruende og falder længere og længere ned mod nul. Povstjevs øjne stirrer målløst på viseren. Hans hjerte begynder at hamre i brystet. Kølesystemet er en vital del af kerneprocessen.

Hvis ikke det fungerer, truer en nedsmeltning med helt uoverskuelige følger i den neddykkede ubåd. Løjtnanten griber mikrofonen, der hænger ned fra loftet. Han kalder efter assistance og råber desperat til sin medhjælper i maskinrummet: “Ivan! Få standbyanlægget i gang!” De to søfolk forsvinder hastigt ind i den smalle passage imellem reaktoren og kontrolpanelet. Selv i mørket er de ikke i tvivl. Kølesystemet er ved at lukke ned. Støjen fra køleanlægget aftager, og alle visere går mod nul. Imens sveden pibler frem på panden, giver Ivan og Povstjev sig til at dreje på ventilerne, der skal få nødsystemet i gang. Men intet sker. “For helvede!” råber Povstjev og skubber ventilerne hårdt frem og tilbage. Han begynder at sparke på ventilerne. Men intet sker. “Hvornår kørte vi sidst en test på de her pumper? Det skal gøres en gang om dagen”, brøler han og farer frem og tilbage i maskinrummet for at finde en løsning på problemet. Frivillige sømænd ofrer sig “Trykket i styrbords reaktor er faldet til nul!” Kaptajn Satejev vågner med et sæt, da alarmkaldet lyder over højttaleranlægget. I et split-sekund farer alle de tænkelige scenarier igennem hans hoved. Hvis alarmen taler sandt, er mandskabets overlevelse på spil. Hurtigt løber Satejev op på kommandobroen og beder om en grundig orientering. Han lytter roligt til


alle de tekniske detaljer og udsteder dernæst en alarm for 6. sektion, hvor de to atomreaktorer står side om side. Den ene reaktor fungerer perfekt, men det står klart, at temperaturen i styrbords reaktor stiger konstant. De radioaktive brændselsstave er snart så varme, at de vil smelte. Det kan medføre en kemisk reaktion mellem brændslet, kølevandet og den kappe af stoffet zirkonium, som brændslet er pakket ind i. Reaktionen kan frigive brint, og når gasarten blander sig med ilten i luften, truer en fatal eksplosion i atomubådens trange stålskrog. K-19's kompakte VM-A-fissions-reaktorer har slet ikke de sikkerhedssystemer, som findes i moderne atomkraftværker på land. Selv om de såkaldte kontrolstave kan standse kernereaktionen i reaktoren, er det strengt nødvendigt at fortsætte nedkølingen. En nedsmeltning vil betyde den visse død, og geigertællerne i 6. sektion kan allerede registrere forøget stråling. Da Nikolaj Satejev har inspiceret problemet i reaktorsektionen, holder han rådslagning med sine officerer. Alle er enige om, at årsagen til problemet må være et utæt rør under reaktoren, og at problemet kun har én løsning: Frivillige må krybe ind til atomreaktoren og forsøge at reetablere en nedkøling. Planen er, at et rør til reaktorens udluftning skal skæres over. Dette rør skal i stedet forbindes med et rør fra kølevandsforsyningen, som dermed kan sende vand direkte ind over den overophedede reaktorkerne. Operationen kræver hverken stor viden, håndværksmæssig kunnen eller teknisk snilde. Men de mænd, der skal udføre arbejdet, vil blive udsat for ekstremt høje doser af radioaktiv stråling. Mændene er så godt som dødsdømte. Satejev briefer besætningen om situationen, og der er ingen problemer med at finde frivillige. Flere er

allerede i gang med at finde egnede rør i den korrekte diameter til reparationen. De frivillige sendes ind til reaktoren i arbejdshold af to, der afløser hinanden med korte mellemrum for at minimere bestrålingen. Deres eneste sikkerhedsudstyr er iltapparater, der forhindrer indåndingen af radioaktive partikler – en ringe beskyttelse under de ekstreme, højradioaktive forhold. Gult skum vælter ud af munden Kaptajn Satejev beordrer ubåden til overfladen. Da ulykken indtræffer, ligger K-19 på 100 meters dybde, men klokken 06.05 bryder ubåden igennem bølgerne – 2.400 kilometer fra sin hjemhavn ved Murmansk. “Udsend nødssignal”, “omgående!”

beordrer

Satejev,

Radiooperatørerne forsøger at efterkomme kaptajnens ordre. Men forgæves. Den langt-rækkende antenne virker tilsyneladende ikke, og Satejev står nu over for to enorme problemer: en løbsk atomreaktor og ingen mulighed for at hente hjælp udefra. Situationen i 6. sektion har udviklet sig til en nådesløs kamp mod uret. Sveden driver fra sømændene, imens de forsøger at skære røret til luftforsyningen over og samle det på ny. Netop som de er ved at svejse rørene sammen, undslipper en sky af brint og radioaktiv damp fra atomreaktoren. Gnisten fra svejseanlægget antænder to gange en skarp, violet flamme, men begge gange formår arbejdsholdet hurtigt at få flammerne under kontrol. Endelig lykkes det at svejse de to rør sammen. Lettelsen er stor, da koldt vand løber igennem det interimistisk fremstillede kølerør og ned over reaktorkernen. Kaptajn Satejev stormer ned mod reaktorsektionen for at få en rapport og bliver modtaget af de to officerer Kosirev og Vakromejev. Netop som de skal


til at briefe deres kaptajn, springer lugen ind til reaktoren op. Løjtnanten Boris Korsilov vælter ud og falder fremover. Han flår masken af, og et gult og hvidt skum vælter ud af munden på ham. Reparationsopgaven er løst, men konsekvensen er uhyggelig. De otte mænd, der har arbejdet på kølesystemet, har alvorlige symptomer på akut strålesyge.

på 2.400 kilometer til ubådsbasen vil det tage omkring 7-8 døgn at nå frem. Til den tid vil han selv og samtlige besætningsmedlemmer være døde af strålesyge. Så kommer han i tanker om, at en håndfuld sovjetiske dieseldrevne ubåde burde befinde sig i farvandet imellem Island og Færøerne. De er et led i den militærøvelse, som også K19 deltager i.

Radioaktiviteten har øjeblikkeligt ødelagt celler og væv i kroppen. Lige nu har de frivillige blot kvalme, koordinationsbesvær og kramper, men kroppens mest følsomme celler er ikke længere i stand til at dele sig og går til grunde. Først dør de hvide blodlegemer, knoglemarven og tarmens slimhinder. Så dør cellerne i de indre organer, muskler og bindevæv. Chancen for overlevelse er minimal.

Måske er redningen at sejle de dieseldrevne ubåde i møde og prøve at få kontakt med dem? Satejev tænker planen igennem. Ubådene kan være sejlet hjem for længst. Ideen er ekstremt risikabel. Men han har ikke noget valg. “Højre ror, kurs 180 grader!” beordrer kaptajn Satejev. Dernæst beder han om at få klargjort en lille radiosender, der kan transmittere et nødsignal omkring 50 sømil. Radiooperatøren får besked om at udsende krypterede angivelser af K-19's position hvert tiende minut, og kaptajnen tilkalder kommandøren for missilkammeret, løjtnant Mukin.

Boris Korsilov meldte sig frivilligt til arbejdet i reaktoren. Her blev han udsat for så meget stråling, at han omkom få dage senere.

Håndvåben skal smides over bord Reparationen betyder, at den overhængende fare for nedsmeltning er drevet over, men nødsituationen er langtfra overstået. Radioaktiviteten er spredt rundt i hele ubåden gennem udluftningssystemet, og uden mulighed for at tilkalde hjælp er besætningen stadig ilde stedt. Satejev overvejer mulighederne. Med en afstand

“Vær venlig at indsamle alle rifler og pistoler blandt besætningen. Smid det hele over bord – undtagen fem pistoler til de øverstbefalende. Jeg ønsker ikke et mytteri om bord”, siger Satejev beslutsomt. Han giver også ordre til, at alle mand skal have serveret en ekstra ration vin – dels for at styrke deres psyke, og dels fordi Satejev mener, at alkoholen kan give kroppen en smule beskyttelse mod strålingen. Alle ordrer bliver udført prompte. Nu mangler kun at lade K-19 pløje igennem Nordatlantens bølger på halv kraft og vente på, at nødkaldet før eller siden bliver opfanget. Moralen er lav hos besætningen. For få timer siden cruisede de igennem dybhavet i en af verdens mest avancerede ubåde. Nu vugger de rundt på de iskolde bølger – fanget i en radioaktiv stålcylinder og uden kontakt med omverdenen.


Efter nogle timer springer svejsningerne i den defekte reaktor tilmed, og mens alle om bord holder vejret, må tre mand igen gå ind i reaktorrummet og svejse rørene sammen. Efter ti timers sejlads når K-19 ifølge kaptajn Satejevs beregninger området, hvor de russiske dieselubåde burde være. Men ingen besvarer de periodiske nødsignaler. Har kaptajnen taget den forkerte beslutning? Han trasker nervøst frem og tilbage på broen, men så kommer meldingen: “Silhuet i retning 270 grader!” Satejev løber op i tårnet og griber sin kikkert. Meldingen er sand. Kaptajnen kan tydeligt se et stumpt tårn i horisonten. Det kunne meget vel ligne en ubåd, der sejler i overfladen. “Affyr et signalblus! Styrbord, 270 grader!” Efterhånden som silhuetten kommer nærmere, kan Satejev se, at det er S-270 – en sovjetisk ubåd under kommando af kaptajn Jan Sverbilov. Besætningen på K-19 er overstadige af glæde, og Satejev kan næsten ikke holde tårerne tilbage. Det var et stort sats at sejle dieselubådene i møde, men han satsede rigtigt. Det ser ud til, besætningen er reddet. Havet er uroligt. Høje bølger slår op omkring de to ubåde, da de forsøger at lægge sig op ad hinanden, så mændene fra K-19 kan evakueres fra den sårede atomubåd. Om bord på S-270 måler besætningen støt stigende radioaktivitet, efterhånden som dieselubåden kommer tæt på K-19. Strålingsniveauet er faretruende højt, da S-270 og K-19 endelig etablerer forbindelse med hinanden. Mændene udstråler radioaktivitet Sømændene omfavner hinanden, efterhånden som de tumler over på S-270, men da de otte mand fra de første arbejdshold i reaktorrummet bliver reddet over på dieselubåden, stiger strålingen faretruende.

Flere af de sømænd, der ikke blev udsat for så kraftig stråling, tabte håret.

De otte modige mænd, der sørgede for at svejse rørene sammen i K-19, er så kraftigt bestrålede, at de nu udgør en trussel for de øvrige sømænd. Deres tøj bliver øjeblikkeligt smidt over bord, og alle otte bliver sendt i bad for at vaske strålingen af huden. De frivillige parerer ordre, men Satejev ved godt, at det er nyttesløst. Mændene er fortabte. Efter et par dages sejlads overflyttes besætningen fra K-19 til en destroyer, og her kommer mændene i behandling hos eksperter i radioaktivitet. Solen er dukket frem, og der er helt vindstille, da Bivali efter tre dages sejlads endelig lægger til i den militære havneby Poljarnij på Kola-halvøen. Hele byen er kommet ned til havnen for at tage imod de nødstedte sømænd, men selv om glæden ved at vende hjem er stor, er Satejev begyndt at bekymre sig om sin egen og sine sømænds skæbne. Vil den militære ledelse i Sovjet modtage dem som helte, eller vil de anklage dem for at have fejlbetjent unionens mest kostbare ubåd? Måske er det smart at kaste skylden på besætningen i stedet for det dyrebare isenkram? I første omgang handler det dog om at behandle de mest udsatte besætningsmedlemmer. Imens de fleste indlægges på det lokale hospital i Poljarnij, lander tre helikoptere foran hospitalet for at fragte de værst tilredte til behandling af specialister i Moskva.


Før afgang går Satejev hen for at sige farvel til de af hans mænd, der skal af sted. Boris Korsilov, der havde kastet slim op foran kaptajnen, er meget syg. Hans ansigt er rødt, og læberne er svulmet op. Hans tunge er så tyk, at han dårligt kan tale. Satejev bøjer sig ned og fortæller løjtnanten, at han nu skal til behandling i Moskva, så han kan komme på benene igen. Med en svag hvisken beder Korsilov sin kaptajn om trække de opsvulmede øjenlåg op, så han kan se en smule. Så beder han om en tår juice. Satejev har svært ved at holde gråden tilbage, da han hælder juicen op i en tepotte og forsigtigt trykker tuden ind mod Korsilovs mund. Dernæst siger kaptajnen farvel og ser med tungt hjerte de sygeste af sine trofaste besætningsmedlemmer blive fragtet om bord på tre ventende militærhelikoptere. Otte sømænd dør af stråling

Ordene understreger den splittelse, der er i flådens øverste ledelse. Havde mekanikken eller mandskabet skylden? Admiral Bajkov mener tydeligvis det sidste, men er blevet pålagt af admiralitetet at hædre mændene. Svadaen gør smerteligt ondt i kaptajn Satejevs ører. Kaptajnen rykker uroligt på hænderne. Mest af alt har han lyst til at flå medaljen af og kaste den tilbage i hovedet på Ivan Bajkov. Men han opretholder facaden. I alt dør otte søfolk af radioaktiv stråling efter ulykken på K-19. Officielt bliver Satejev og hans søfolk behandlet som helte, men dele af den militære ledelse ser dem som delvist skyldige i ulykken. Satejev fortsætter som officer i flåden, men resten af livet søger han en forklaring på ulykken og arbejder utrætteligt på at få det sovjetiske militær til at lære af sine fejl.

I Poljarnijs havn dukker silhuetten af K-19 op i horisonten. Atomubåden er blevet trukket til flådehavnen af en slæbebåd, men tre sektioner i ubåden er fyldt med vand, og den ligner nu mere et vrag end en topmoderne ubåd. Samme dag som K-19 lægger til kaj – den 10. juli 1961 – dør tre af besætningsmedlemmerne på hospitalet i Moskva, heriblandt Korsilov, og i dagene efter følger flere. Også kaptajn Satejev bliver syg, men efter ugers behandling på militærhospitalet får hovedparten af mandskabet det bedre.

Satejev dør i 1998. I 2006 indstiller den tidligere sovjet-præsident Gorbatjov besætningen til Nobels fredspris. Han mener, at NATO kunne have opfattet en eksplosion på K-19 som et forsøg på at affyre et atommissil. Et øjeblikkeligt svar kunne have ført til en verdenskrig.

I august måned ser det ud til, at den militære ledelse har fundet ud af, hvad de skal stille op med besætningen fra K-19. Mændene bliver samlet i hospitalets auditorium og står på rad og række i deres stiveste puds, da admiralen fra flådehovedkvarteret i Leningrad, Ivan Bajkov, tropper op. Han hænger medaljer på flere af dem, rømmer sig og siger et par ord: “I tror alle, at I er en slags helte nu, gør I ikke? Men hør her, i Leningrad har vi også ulykker. Trafikulykker”.

Atomkatastrofen kostede otte sømænd livet, men var ikke den v-ærste i K-19's uheldsramte historie. I 1972 brændte 28 sømænd inde.

Ubåden var forfulgt af uheld I 1972 udbrød en brand på K-19, og 28 besætningsmedlemmer omkom. Ubåden måtte slæbes i havn.

K-19 var et prestigeprojekt, men fra begyndelsen ramt af alvorlige ulykker – allerede under konstruktionen i 1959 døde tre arbejdere under en brand. De indledende prøvesejladser afslørede en lang række fejl ved ubåden. Under et dyk til ca. 300 meter opstod utætheder i reaktorsektionen. K-19 måtte foretage en nød-


opstigning og var tæt på at kollidere med sit støtteskib på overfladen. Efter katastrofen i juli 1961 renoverede marinen ubåden og opgraderede den til at kunne medføre en ny missiltype. Med en ny kaptajn patruljerede K-19 i 1969 i Barentshavet, hvor også den amerikanske ubåd Gato opholdt sig. De to fartøjer -kolliderede på 60 meters dybde, og svært beskadiget lykkedes det med nød og næppe K-19 at nå overfladen. Efter endnu en tur på værft sejlede K-19 i 1972 rundt i Nordatlanten 1.300 km fra Newfoundland, da lækket hydraulik-væske forårsagede en brand. 28 besætningsmedlemmer omkom i flammerne, og 12 mænd sad fanget i torpedorummet. En omfattende redningsaktion bragte K-19 tilbage til ubådsbasen på Kola-halvøen, og omsider – efter 24 dage i et mørkt, uopvarmet torpedorum – kunne de sidste 12 overlevende reddes ud.

US-NAVY holder øje med K-19

I 1979 blev ubåden reklassificeret som kommunikationsubåd med navnet KS-19, og tre år senere krævede ubåden sit sidste dødsoffer, da et besætningsmedlem fik et voldsomt elektrisk stød. Af Erik Bork

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny


To ubåde kommer op til havoverfladen i nærheden af Cuba. Den ene er russisk, og den anden er amerikansk.

Er det godt eller dårligt at have penge på lommen.... - hvis man er nudist? Et par jæg er e e r u d e i skoven, d a en af dem falder om på jorden. Han ser ikke ud til at trækk e vejret, og hans øjne er rullet om i hovedet.

Begge kaptajner kommer ud og begynder at tale sammen. Russeren siger: - Aaaah ... Det var dejligt at trække lidt frisk luft efter et år under vandet. Vi russere kan sandeligt lave godt kram.

Den anden fyr hiver h a ns mobil ud a f lommen og ringer til 1 12. Han gispe r til operatø ren: "Min Hvad kan kammerat jeg gøre?" er død!

Amerikaneren svarer: - Héhé ... Det er da ikke noget! Vi er lige kommet op efter at have været to år under vandet. På dette tidspunkt popper der en tredje ubåd op. Kaptajnen stikker hovedet op og siger: - Heil Hitler! Er der et sted man kan få benzin på, heromkring?

Operatøre n, siger m ed en meg tag det roli et rolig ste gt. Jeg kan mme: "Ba h jæ re lpe dig. Fø os, at han rst, lad os er død." sikre Der bliver musestille , o g så hør stemme ko es e t skud mmer tilba . Fyrens ge i telefo "Okay, hv n e n. Han spø ad så?" rger: -

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Freddy Lindahl

47 31 46 56

freddy.lindahl@mail.dk

Kasserer

Henrik Holmgaard

40 60 64 07

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Asger Knudsen

47 33 58 87

asger@webnetmail.dk

Suppleant

Jan Mogensen

bentejan1946@yahoo.dk

Tørdokken nr. 1 - 2012  

Nr. 1 - 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you