Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 30312183 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. til næste nummer af TØRDOKKEN der udkommer d. 24. september 2015 skal være redaktøren i hænde SENEST d. 1. september 2015 på ovenstående adresse.

I dette nummer kan du bl.a. læse :

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 4

Udflugt til ”Korsbæk” på Bakken.

Side 12

Opslagstavlen 2.

Side 13

Succesrig tur til Tyskland.

Side 14-17

To Mariners eventyr i 50’ernes USA.

Side 5-6

4. maj blev mindet på havnen.

Side 7-8

Opslagstavlen 1.

Side 9 Side 10

Slopkisten. Husk kryds i kalenderen.

Side 18

Fakta om SUND-klassen.

Side 19

Matrostøjet’s historie.

Side 20

Agterdækket.

Forsidebillede: Landssekretær Birger Tykskov, fra Danmarks Marineforening, lægger en krans af thuja, og med røde og hvide bånd, ved mindesmærket Minen, mens Hans Ulrich Frederikssund Marineforening blæser ”The Last Post” på trompet. 2


Formandens minutter

Lidt at tænke over i sommeren, der venter os alle

Her kunne vi i Danmark med stolthed sige, at Søværnet afværgede en måske tredje verdenskrig. Man kunne jo lidt spøgt spørge, hvad hvis det sker igen, nu har man jo skåret ned til under en tredjedel af forsvarets-materiel, herunder 23 patruljeskibe og 5 ubåde færre end i 1989, da Berlinmuren faldt. Og mobiliseringsforsvaret – som i år 2000 udgjorde cirka 65.000 mand er i dag helt nedlagt?

Når dette blad udkommer, er vi snart nået halvvejrs i året 2015. Rigtig mange ting er igen i første halvdel af året kommet på banen, hvor også enkelte hændelser og begivenheder har haft indflydelse på Frederikssund Marineforeningens ’dagligdag’. Først skal naturligvis nævnes 70-året for Danmarks befrielse på havnen i Frederikssund, hvor omkring 100 mennesker var med til at fejre, at de 5 forbandede år sluttede for Danmarks vedkommende med, at Tyskland kapitulerede i området Holland, Nordtyskland og Danmark – noget vi i 70-året måtte mindes og vise en stor ære, respekt og taknemlighed for.

Med håbet om at sammenholdet forstærkes og aktiviteterne øges, så medlemstallet i Marineforeningen stadig må stige, ønsker jeg alle en god sommer. Vel mødt i marinestuen og på skydebanen, når sommerferien er slut. At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart

Jeg erindrer da også 1962, hvor jeg selv sejlede med patruljebåden P 520 HUITFELDT, da der var en tilspidset situation imellem Rusland og USA, som kunne have ført til en tredje verdenskrig. En årvågen kystartilleririst på Langelandsfort har fra sin udkigspost observeret russiske flådefartøjer/transportskibe på vej op gennem Langelandsbælt. Skibene blev indrapporteret og at deres dækslast var militært udstyr. Skibene var på vej til Cuba med raketudstyr, er det senere oplyst. Men meldingen fra den gæve kystartillerist gik ekspres over Atlanten, og daværende præsident i USA, John F. Kennedy, der talte med store ord overfor den russiske præsident Nikita Khrusjtjov, og skibene blev straks omdirigeret tilbage hvor de kom fra.

- det maritime Danmark

Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

3


4


Nedenstående artikel bringes med venlig tilladelse af Tekst og billede Maj-Britt Holm, Frederiksborg Amts Avis

4. maj mindet på havnen i Frederikssund.

Omkring 100 mennesker var med til at fejre 70-året for befrielsen på Frederikssund havn, den 4. maj 2015.

stolte af. For det er udtryk for, at vi – sammen med alle de andre frihedselskende lande, primært i den vestlige verden – har vundet kampen, sagde borgmesteren, som takkede soldaterforeningerne for at holde fast i historien og minde os om, at der skal kæmpes for friheden. John Schmidt Andersen nævnte, at Danmark trods erfaringer fra 2. verdenskrig brugte de efterfølgende 50 år på at ”gemme sig” og lade andre om at sikre vores frihed og sikkerhed, men at Folketingets beslutning i 1990 om at sende korvetten Olfert Fischer til Den Persiske Golf blev en skelsættende begivenhed i dansk udenrigspolitik. I dag er Danmark helt i front, når det gælder om at sikre, at borgerne i andre og mindre velstillede nationer end vores, ikke skal opleve den samme undertrykkelse og totalitarisme, som vi selv blev befriet for 70 år siden, sagde borgmesteren og understregede, at

Gylden aftensol, røde-hvide Dannebrog og soldateruniformer lyste op i aftes for enden af Sydkajen i Frederikssund. Her inviterede syv soldaterforeninger til fejring af, at det var præcis 70 år siden, at BBC meddelte over radioen, at de tyske troper havde overgivet sig, og et filmhold fra TV Lorry sendte fra begivenheden. De omkring 100 fremmødte blev mindet om, at man hverken dengang eller nu kan tage frihed som en selvfølge. Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen fastslog, at vi ikke skal være kede af, at nazismens forbrydelser og kommunismens totalitære idéer under den efterfølgende kolde krig ligger fjernt og uvirkeligt for unge i dagens Danmark. Det skal vi være 5


der er grund til at være stolt over Danmarks engagement i verden omkring os, og at han ville gå hjem og tænde lys i sine vinduer og være stolt over at være borger i et land, der ikke dukker sig.

sænket og 426 fiskere mistede livet allerede inden den 9. april 1940, og at 254 skibe og godt 6300 danske søfolk kom til at sejle for de allierede. Orlogspræst Frank Bjørn Christen mindede om, at ”de, der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den” og at ”frihed stadig kræver sine ofre i dag”. Han sluttede af med at bede et Fader Vor i fællesskab.

Landsformand for Danmarks Marinerforening, kommandørkaptajn Jens Ole Løje Jensen, påpegede i sin tale, at ikke alle kunne glæde sig ved Frihedsbudskabet den 4. maj 1945, fordi de havde mistet en far, en mor, bror, søn eller kæreste. Ved besættelsen var det officielle Danmarks budskab til befolkningen, at der ikke skulle øves modstand, men at man skulle samarbejde med besættelsesmagten. Heldigvis var det ikke alle, der fulgte denne ordre, for ellers ville vi nok ikke efter krigen, være blevet betragtet som en slags allierede, sagde Jens Ole Løje Jensen, som huskede på dronning Margretes tale fra invasion stranden i Normandiet i 2004, hvor hun sagde, at ”vi må lære at anerkende vore helte, inden det er for sent”, og som nævnte at 29 danske skibe og fiskerfartøjer blev

Herefter lagde landssekretær Birger Tykskov fra Danmarks Marineforening en krans af thuja og med røde og hvide bånd, doneret af blomsterhandler Niels-Erik Sørensen fra Akacie Blomster, ved mindesmærket Minen, og Hans Ulrich Frederikssund Marineforening blæste ”The Last Post” på trompet, inden festaftenen fortsatte i den anden ende af byen med kaffe, kage og sange fra besættelsestiden i Marinestuen på Pedersholm. Maj-Britt Holm Frederiksborg Amts Avis

Husk nu

L

ørdag den 5. september 2015 er Flagdag for Danmarks udsendte og veteraner. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister.

I Frederikssund markeres dagen med flagparade på torvet kl. 12.

på torvet, hvor vi også får besøg af Kvindelige Mariners Musikkorps. Kurt

Danmarks flagdag blev indstiftet af Folketinget og gennemført for første gang den 5. september 2009. Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende indsats som danske soldater og veteraner, samt andre af Danmarks udsendte, har ydet og yder i en række af verdens konfliktområder.

Takket være en ihærdig indsats fra Marineforeningens formand Kurt Terkelsen, er det lykkedes endnu engang at lokke KMM til byen.

I Frederikssund højtideligholdes Flagdagen af Frederikssund Kommune, div. soldaterforeninger og Marineforeningen med et arrangement 6


FREGATSKYDNING 2015 Lørdag d. 15. august kl. 10.00 Der arrangeres buskørsel fra Frederikssund station med afgang kl. 08.00 I Marinestuen i Hundested, der har til huse i Havnegade 8, hilser vi på sidste års fregatkaptajn, inden turen går til Tollerup skydebane i Melby. Pris for bus: 50,- kr. Pris for skydning: 50,- kr. Husk i år at tage madpakken med, drikkevarer købes på skydebanen Skydningen begynder kl. 10.00 Kl. ca. 12.30 skaffes der, inden skydningen genoptages, til der er fundet en ny fregatkaptajn. Der forventes, at vi er tilbage i Frederikssund kl. ca. 17.00 Husk tilmelding til Kurt på 47529946/21292641 eller kurts@mail.tele.dk Du kan også skrive dig på den fremlagte liste til Grillfesten, senest d.8. august 2015.

7


D

er blev afholdt reception lørdag den. 11. april 2015 i Foreningscenter Pedersholm. Selve receptionen startede kl. 13.00 hvor formand Kurt B. Sørensen holdt en lille velkomsttale garneret med lidt historie over foreningen. Herefter var der mulighed for at få stillet den værste sult og tørst. Der mødte omkring 50 personer. Blandt gæsterne var fungerende Chef for Flyvevåbnets Officersskole oberstløjtnant, Jørgen G. Lange, som holdt en dejlig opmuntrende og dejlig tale, også repræsentanter fra soldaterforeninger i Frederikssund deltog. Fra Frederikssund Marineforening deltog næstformand, Benny Bengaard Hansen, og formand Kurt Terkelsen, som overrakte Marineforeningens Årgangsvin 2015. Jeg vil slutte med håbet om at Flyvevåbnets Soldaterforening vil leve mange år endnu. Hjertelig tillykke.

tv. formand Kurt B. Sørensen og OL. Jørgen G. Lange

Kurt

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny

8


C02 Cardigan

C12 Poloshirt

C23 Windbreaker

Marine eller Hvid.

Str.: 50 - 56

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå C 01 Sweatshirt, marine A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem Miniemblem D 03 Slips F01 Indkøbspose D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D01 Blazeremblem D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde Herudover sælges der: F 01 Indkøbspose C 05 Pullover; C 06 Slipover; F 02 Messeforklæde C 13 T-shirt marine og hvid; F 09 Damenål, broche Kasketter, Bordflag + stang. F 10000 Vedhæng kendingstegn Slips F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt Priser spørg kassereren. BR Slipsenål BR Manchetknapper Varekatalog i farver hos kassereren. RO Autoemblem Hvis ikke varen er hjemme, AM 05 Nøglering + vognmønt kan der bestilles hos kassereren. 9


Lørdag d. 15. august kl. 10-16 Frederikssund for fulde sejl. (Læs mere herom på side 7)

Lørdag d. 15. august kl. 10.00 Fregatskydning. (Læs mere herom på side 7) Torsdag d. 27. august kl. 19.00 Ulkeaften m/skafning Café Tørdokken serverer Røde Pølser m / kage og gemyse Lørdag d. 29. august kl. 10.00 Udflugt til ”Korsbæk” på Bakken. (Læs mere herom på side 4) Søndag d. 30. august. Jubilarstævne på Holmen Lørdag d. 5 september National Flagdag. (Læs mere herom på side 6) Søndag d. 6. september kl. 14.00 Bankospil i Marinestuen

Torsdag d. 24. september kl. 19.00 Foredrag v/ Tidligere borgmester Ole Find Jensen

10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Egon Stentoft 70 år d. 17. august Tonny Poulsen 50 år d. 8. september og Palle Evers 55 år d. 26. juli Svend Aage Sørensen 75 år d. 5. september samt til Bent Hansen Hans Ulrich Christensen Frank Mark Pedersen Bent Stybe Kurt W. Troelsstrup

05. juli 14. juli 17. juli 21. juli 31. juli

Christian Dreyer Leidecker Daniel Brøns Evald Ulf Amondsen Danny Rasch

02. august 02. august 07. august 28. august

Poul Nielsen Jørgen Jørgensen Kaj Knudsen

10. september 25. september 30. september

Jubilarstævnet 30. august 2015

Finn Bager 40 år

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle 11


Frederikssund Marineforening Byder velkommen om bord til:

John Wennergren Claus René Rasmussen Holger Frederiksen Tag godt imod vore nye kammerater.

Kære deltagere i Tysklands turen! Tusind tak for et behageligt selskab og det gode humør, alle havde medbragt. Dagen havde sin afslutning i Marineforeningen i Nykøbing Falster, med Marinens traditionelle, bespisning (Skipper labskovs) som vi nød med velbehag. Tak til Marineforeningen i Frederikssund for en veltilrettelagt tur, bestyrelsen ligger et kæmpe arbejde i de forskellige arrangementer, ikke mindst, til priser, hvor alle kan deltage. Med venlig hilsen Lillian og Svend Aage Bovbjerg

”Café Tørdokken” serverer: med ”kage og gemyse” Torsdag d. 27. august kl. 19:00 Husk tilmelding skal ske til Tonny via den fremlagte liste i Marinestuen, eller ved at ringe på 3031 2183 eller sende en mail til toerdokken@webspeed.dk

KU

30,-

Senest d. 21. august.

12

N

kr.


A

f endnu uvisse årsager, kunne dokmesteren på værftet i Gdansk, ikke rette en krængende dok op, med det resultat at færgen, Prinsesse Bennedikte, der betjener ruten RødbyPuttgarden, blev alvorlig beskadiget under uddokning efter et planlagt tre ugers-ophold på det polske værft. Ved faldet blev der slået hul i siden af skroget, og der trængte vand ind i hele skibet længde. Det betød blandt andet at Frederikssund Marineforening, på vores indkøbstur den 16. maj 2015, røg ind i problemer med den manglende færge på ruten.

Efter et meget kort pit-stop på motorvejen, anløb vi Rødby havn, hvor vi var nogenlunde heldige at ramme en færge, der vil sejle os til Puttgarden. Hos Fleggaard blev indkøbsvognene fyldt til randen og selvfølgelig kun til eget forbrug (sømænd). Efter et par timer i Tyskland prøvede vi igen at komme med en færge. Vi ankom til Rødby havn kl. 15.45, så jeg måtte igen ringe til Nykøbing F Marineforening, at vi blev yderlig forsinket, og de måtte så holde skipperlabskovsen varm lidt længere. Vi blev således budt velkommen klokken 16.30 af formand, Bent Zebis, og hans svende. Vi kunne også i Nykøbing F byde velkommen til vores nye medlem, Svend Åge Sørensen, som kvitterede med en omgang i bussen. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et stort arbejde, for uden jeres indsats ville det ikke have været muligt for os at nyde en så afslappet tur (trods færge problemer), i har ydet et fantastisk arbejde for vores medlemmer.

Dagen blev sædvanen tro indledt, da 39 personer samledes ved Frederikssund station, med Hugo som ”rorgænger” fra Turismo busser, der med rolig og sikker hånd sørgede for, at vi kom helskindet ud og hjem. Det er altid godt med en ædruelig chauffør. Henning havde sørget for lidt proviant, for uden øl, og langt fra hjemmet, så er vi jo i Marineforeningen sømænd og ikke landsoldater. 3 af vores gaster blev dog agterudsejlet. Trods varslet om problemer med færgerne hos Scandlines var humøret højt lige fra starten. Da vi manglede de 3 agterudsejlede gaster, var kasserer, Henrik, bange for vi ikke kunne betale bussen, så måtte Henning i gang med at sælge amerikansk lotteri, han tilfældigvis havde med.

Der skal også lyde en tak til folkene i Nykøbing F, for jeres tålmodighed, og det kan varmt anbefales andre MF, at besøge vore venner på Falster, samt tak til alle jer der deltog med jeres gode humør, på trods af, at vi først lagde til kaj i Frederikssund kl. 19.30. Kurt 13


Danske mariner fik ug i Amerika. o medlemmer fra Frederikssund Marineforening har gjort vort Søværns traditioner ære i USA. Det var under træningen i 1955 sammen med de amerikanske marinefartøjer, før de sejlede minestrygerne ”Aarøsund” og ”Egernsund” hjem til Danmark. De danske besætninger fik tildelt karakteren ”Outstanding” – fremragende - efter at have gennemgået en omfattende træning på den store flådebase Nordfolk i Virginia og minestrygnings basen i Charleston, South Carolina, og ved den afsluttende prøve, blev eksamineret af en snes amerikanske specialister De små danske skibsbesætninger fra den danske Flåde, der hentede nye minestryger, aftvang beundring i USA

T

Henning Mørch

syn til magnetminerne er skibene fuldstændigt af træ eller umagnetisk metal bortset fra de ting der nødvendigvis må være af jern. Typen blev konstrueret under og efter Koreakrigen, hvor det viste sig, at de magnetiske miner var blevet så følsomme, at de gængse typer minestrygerne ikke kunne bruges, når der stryges miner er i øvrigt hele besætningen på dæk, ingen må opholde sig i maskinrummet, og alt maskineri kan fjernbetjenes fra kommandobroen. Henning Mørch fortæller her om sine oplevelser som dansk mariner i USA og den nye minestryger ”Aarøsund”: For 60 år siden (1955) kom et nyt træskib til København for at indlemmes i den danske flåde. Det var minestrygeren ”Aarøsund” på 405 tons, besætning på 4 officerer og 31 befalingsmænd og menige, fart 13,5 knob. Det var den første minestryger i en serie, der blev leveret i det amerikanske hjælpeprogram til Danmark. Det hele begyndte med, siger Henning Mørch, at jeg blev indkaldt til Marinen, for at aftjene min værnepligt. Jeg var egentlig ked af at skulle ind i militæret i 14 måneder, men det skulle jo til, og jeg kom i Arresødallejren, som de fleste andre, der bliver indkaldt til Søværnet. Efter to måneders forløb, blev vi udkommanderet til vores fremtidige tjenestesteder. Straks efter fremkaldte rygter en vis spænding blandt mandskabet. Vi hørte noget om, at nogle marinere skulle sendes til USA for at hente en minestryger. Det var jo en tur, som vi alle gerne ville med på, og jeg blev derfor meget lykkelig den dag, jeg fik at vide, at jeg skulle med der over og hente den. Samtidig kom der besked om, at vi skulle sejle

Ulf Amondsen

De to medlemmer fra Frederikssund Marineforening, var matroserne, Ulf Amondsen, der hentede M 573 ”Egernsund” og Henning Mørch, der også er fra Kulhuse nord for Jægerspris, hentede M 571 ”Aarøsund”. Det var en del af den våbenhjælp, som USA ydede europæiske lande efter Anden Verdenskrig. De var konstrueret til at stryge miner på lavt vand, og af hen 14


til USA med Svenska – Amerikalinien ’s nye skib ”Kungsholm” den 28. december 1954.

var mellem hvide og sorte. De fleste negre i USA var meget fattige, og man så næsten aldrig negre, der boede i pæne og moderne huse. De bliv skubbet ud af byerne, og borede i meget forfaldne træbarakker. Det var dog ikke værst i New York, hvor i mod det f.eks. i South Carolina var meget slemt. Vi besøgte denne stat, hvor ca. 50 % af befolkningen var negre. De boede i særlige kvarterer, og ingen sorte måtte komme, hvor de hvide færdedes. Det gælder f.eks. restaurationer og biografer. Det samme forhold gjaldt dog også for de hvide, der heller ikke måtte komme på de sortes forlystelsessteder. Jeg blev også forundret over forretningslivet der ovre; det var ikke som her hjemme. Forretningerne måtte åbne når de ville, og holde åbnet til langt ud på natten. Kun enkelte stater danner en undtagelse herfra, hvilket skyldes specielle love i de pågældende stater. Der fandtes også andre mærkelige bestemmelser. Således var der enkelte stater, hvor der ikke måtte handles med Whisky.

127 ændrede navn til M 571 ”Aarøsund”

Fin tur over Atlanten. Turen over Atlanterhavet med ”Kungsholm” blev en af mine bedste oplevelser. Vi rejste på samme vilkår som passagerne på turistklassen, hvor der fandtes alt muligt til underholdning for passagererne. Der var svømmebassin, biograf og et stort svensk danseorkester, så turen forløb alt for hurtigt. Den 5. januar 1955, nåede vi frem til New York, som jeg straks blev meget betaget af. Det er en skøn by, og vi nød indsejlingen til den store havn, med Frihedsgudinden på bagbordsside og de vældige skyskrabere, bl.a. Empire State Building ude i horisonten. Vi vidste ganske vist, at det var en storby vi kom til, men jeg havde alligevel ikke regnet med, at den var så stor. Vi regnede med, at det ville blive vanskeligt at finde rundt i den, men det modsatte viste sig at være tilfældet. Alle hovedgaderne er lige som en streg, og har navne, mens sidegaderne har numre. Så det er muligt at finde den gade, som man søger uden de store vanskeligheder.

Efter opholdet i New York besøgte vi Washington og Flådebasen Norfolk i Virginia, samt den skønne by Charleston i South Carolina. I Washington var vi på rundtur og så bl.a. præsidentens bolig ”Det Hvide Hus”, alle de store regeringsbygninger og de store mindesmærker for nogle af Amerikas præsidenter og førende mænd. Vi fik også oplyst, at personalet, der var ansat i regeringsbygningerne i Washington, som ligger i ”District of Columbia”, ikke havde valgret. Et forhold der egentlig forbavsede os en del. Ondt og godt om Amerikanerne. Mens vi endnu var i Danmark, hørte vi altid at amerikanerne er meget dygtige. Det gælder dog ikke i alle forhold. Alt derovre skal ske i et tempo og med en hurtighed, som vi ikke kender i Danmark. Men det høje tempo medfører også, at en stor del af deres arbejde ikke er alt for godt kvalitetsmæssigt. Man kan også tage hver mand enkelt vis, for at belyse forskellen mellem Amerika og Danmark. Derovre kan én svejse og en anden smede, men andet kan de heller ikke. De er ikke så alsidigt uddannet som en dansk

Der er had mellem hvide og sorte. Vi blev vældig godt modtaget i New York. Der var ingen ende på alt det gode, som amerikanerne ville gøre for os. De arrangerede den ene bustur efter den anden, hvor vi bl.a. så FN Bygningen og andre store bygninger. Jeg blev dog en del skuffet over at opleve det store had, der 15


arbejder. Vi fik det indtryk, at amerikanerne alle har det godt. De fleste har bil og fjernsyn, og disse ting, kan næsten enhver amerikaner lide at prale med. De siger selv: - Når askebægret i min bil er fyldt, må jeg have en ny bil. Næsten utrolig fattigdom. I de seks måneder, vi var i staterne, lærte vi alle de finesser at kende, som det skib vi skulle overtage, havde at byde på. Da vi var indøvet i brugen af skibet, slog afskedens time, men dermed var eventyret dog ikke slut. På hjemturen skulle vi anløbe Bermuda, som hører under England. Vi lagde mærke til, at Bermuda besøges meget af engelske og amerikanske turister. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at der overhovedet ikke findes store amerikanske vogne på øen. Der køres kun med små engelske vogne, hvilke skyldes de smalle snoede veje. Vores næste anløbssted på hjemrejsen var Azorerne, der hører under Portugal. Jeg blev skuffet over besøget der. Midt i så megen skønhed, har jeg aldrig stødt på så megen fattigdom. Der findes kun meget rige eller meget fattige mennesker. En mellemvej kendes ikke. De fattige bruger alle midler for at skaffe sig lidt penge til mad; de fleste af dem sulter ligefrem. Det samme indtryk fik jeg af Portugal. Jeg troede, før besøget i dette land, ikke på, at der virkelig her i verdenen eksisterede så fattige folk. Det fik mig til at forstå, hvor godt vi har det i Danmark. Jeg var derfor også glad, da vi efter et kort ophold i England, fik Skagen i sigte. Det er nu alligevel bedst at være hjemme.

129 der blev til M 573 ”Egernsund”

Minestrygeren ”Egernsund” blev bygget samme sted i 1953 og søsat 1954, var adopteret af Lemvig. ”Egernsund” var nummer tre i ovennævnte række på otte minestrygere, der hejste kommando den 3. august 1955 og udgik af Flådens tal 31. december 1989. En æra på mere end 34 år er dermed for alvor bragt til ende efter veloverstået arbejde i det danske Søværn. Ophugget i Amsterdam 1991. Minestrygerne af Sund-klassen skulle i en krisesituation holde forbindelserne mellem landsdelene fri for fjendtlige miner. De indgik i Mineskibseskadren og havde som sekundær opgave endvidere at skulle lægge anti-invasionsminer. Armeringen om bord indskrænkede sig til 2. stk. 20 mm maskinkanon M/42, som efter ca.1965 blev til en enkelt 40 mm maskinkanon M/36. Dette af hensyn til ønsket om at holde fartøjets egen magnetfelt så lille som overhovedet muligt. Minestrygerne af Sund-klassen var velegnet til de danske forhold og i det forløbne kvarte århundrede har minestrygerne af Sundklassen sejlet danske og nordeuropæiske farvande tynde.

Sund-klassen. Minestrygeren ”Aarøsund” blev bygget ved Hiltebrant Drydock Co., Kingston, New York, kølen blev lagt 8. september 1952, og søsætningen, fandt sted 19. november 1953. Minestrygeren ”Aarøsund” var den første i en serie på otte, som blev bygget i USA i forbindelse med Mutual Aid Programmet. 24. januar 1955 blev den første kommando hejst i indgik i Flådens tal. ”Aarøsund” udgik af flådens tal 1. marts 1982 og solgt til ophugning i Skive 1985.

De to danske mariner fra Frederikssund. Henning Mørch blev medlem af Frederikssund Marineforening i 2003, blev kåret som Årets Mariner 2011 og fik overrakt Marineforenings Hæderstegn 2013, for sit utrættelige arbejde – ikke mindst omkring forenings 16


bankospil samt planlægning af vores busrejser, men også for hans aktive indsats i marineforenings almindelige virke.

gennemgang af sergentskolen 1956, udnævnt til oversergent (minematros) 1957, og sejlede med fregatten F 339 ”Holger Danske”. Gik på Forsvars Gymnasiet og officersskole 1958 – 1960 og sluttede i Skibs- og Maskinsektionen i 1963. Blev medlem af Frederikssund Marineforening 2007.

Ulf Amondsen startede i Arresødal i 1953 som math-elev. Herefter gennemgang af Søværnets Mathskole (matros) og elevtogt med A 560 ”Ægir”, Sejlede så med fregatterne F338 ”Niels Ebbesen (Grønland) og F 342 ”Rolf Krake” og herefter forskole på minelæggeren N 60 ”Beskytteren”, inden afrejsen til USA, efter minestrygeren ”Egernsund”. Efter

Henning Mørch og Ulf Amondsen Kilde: Flådens historie, Danske orlogsskibe, Flådens skibe og fartøjer samt Aften – Posten. Læs mere om SUND-klassen på side 18.

T

il vores foredrag den 24. september, får vi besøg af tidligere borgmester, Ole Find Jensen, som stoppede efter 24 år i Frederikssund og Jægerspris Byråd, heraf 16 år som borgmester. Vi glæder os til at høre om oplevelser og tanker om sit liv, herunder hans tjeneste som befalingsmand i Bornholms Værn. Selvom

han er en erfaren mand i lokalpolitik, vil det glæde os at høre om hans tilværelse som borgmester, som må have budt på overraskelser og små finurligheder? Kurt

17


Fire minestrygere af SUND-klassen ses her med flag over toppen i Hanstholm ved indvielsen af havnen i 1967. Forrest ses GULDBORGSUND uden på ALSSUND, agten for ses OMØSUND og inderst AARØSUND.

Enheder i Klassen: Nummer: M571 M572 M573 M574 M575 M576 M577 M578

Skibsnavn: AARØSUND ALSSUND EGERNSUND GRØNSUND GULDBORGSUND OMØSUND ULVSUND VILSUND

Søsat: 19/11/1953 01/04/1954 14/04/1954 12/08/1955 14/03/1956 30/07/1955 22/12/1955 10/03/1956

Indgået: 24/01/1955 05/04/1955 03/08/1955 21/09/1956 16/11/1956 21/06/1956 20/09/1956 15/11/1956

Udgået: 01/03/1982 30/11/1989 31/12/1989 ??/??/1999 01/05/1993 01/03/1982 31/12/1989 01/12/1995

Specifikationer: Skibsværft: Design: Deplacement: Dimensioner: Besætning:

Forskellige amerikanske skibsværfter Amerikansk konstrueret 375-405 tons Længde: Bredde: Dybgang: 43,92 m 8,29 m 2,50-2,75 m 33-37 mand (4 officerer og 29-33 befalingsmænd og menige)

Maskineri:

2 stk. General Motors Dieselmotorer 8-268A 900 Hk

Aktionsradius:

3.600 sømil ved 7 knob 2 stk. 20 mm Maskinkanon M/42 LvSa2 (1x2) Efter ca. 1965: 1 stk. 40 mm Maskinkanon M/36 LvSa 13,5 knob

Armering: Fart:

18


1. Matrosers bukseben er vide, for hvis man falderover bord, kan bukserne let tages af, og så kan man bedre svømme. Buksebenene er en ret teoretisk redningsvest: Slå knude på benene (A), sving dem op i vinden, og fang luft i benene (B).

2. Matroskraven har flere formål. Falder man over bord, flyder den på vandet (C), og en hjælper kan holde den overbordfaldne oppe i kraven. Kraven sider fast enten med en strop om livet, eller er syet i et stykke med busseronnen.

3. Løs krave indførtes i 1600-tallet, da hårmoden var en flettet hårpisk (D). Søfolk tjærede den, så de slap for at vaske håret. Tjære og manglende hygiejne ville svine busseronnen til, men man kunne nøjes med at vaske en løs krave.

4. Striber (E) er fra den engelske admiral Nelsons tid, én for hver af hans hårdeste søslag: Abukir, Egypten (1798). København (1801, slaget på Reden). Trafalgar, Spanien (1805, hvor han døde). Sort ”slips” (F) er sørgebind for ham.

5. stortrøjen har oprindeligt 8 knapper i dobbeltrad. Til rors eller på vagt blev stortrøjen knappet til den ene eller den anden side, så vinden (G) ikke blæste ind. Moderne stortrøje-kopier har kun 3 knapper og kan ikke lukket tæt i blæst.

6. Kraven gør det svært at tage stortrøjen ”almindeligt” på, for så krøller kraven op i nakken (H). I stedet stikker man armene i ærmerne og svinger stortrøjen op over hovedet, så sidder kraven plant og pænt under stortrøjen.

7. Sort hue, som bl.a. bæres af besætningen på krigsskibe, har hvidt betræk om sommeren og huebånd med skibsnavn (J). Bl.a. Frankrig og skoleskibet ”Georg Stage” har kvast (K), mens bl.a. Rusland og Tyskland har flagrebånd (L). USA har hvid hue (M).

8. Busseronnen til arbejde er blå, evt. grå (N), og sort eller meget mørk blå til parade (O). Hvidt tøj (P) bruges af kokke samt i troperne og på Kongeskibet. Egentlig er busseronnen ikke til kolde farvande, fordi den er åben i halsen.

9. Undertrøjen kan være en almindelig T-shirt. Tidligere havde den en blå kant (Q), og endnu tidligere var den stribet (R) under navnet ”tigerskind” i Danmark. Andre lande som Rusland har stadig stribede undertrøjer overalt i hæren.

19


Lille Per til lærerinden.. Lægen tog sin hjemmetelefon og hørte sin . Lærerinde! Det er altså kollegas velkendte stemme. ikke for at g dig bange, m øre en min far sa - "Vi skal bruge en fjerdemand til poker." gde altså til mig i går, at hvis jeg ikke - "Jeg kommer med det samme." snart fik lær noget mere t m atematik, så Da han var i færd med at tage sit overtøj på var der en d e r fi k ø r erne i maskin Kurt sag spurgte hans kone: de til Hen en. n in g M : in k one er be - "Er der sket noget alvorligt?" gyndt at på hænd ryster he - "Ja, der er allerede 3 læger på stedet." erne. lt vildt - Er det meget sle mt? - Ja, hun Konen til kan sætt manden.. e tråd i s . mens den - Naboen in symas kører. var inde kine og låne p - Nåh...øv læneklip ...så ser v peren i e i ikke me - Hvorfo ftermidd re til den r dog ikk ags. Hørt på restaurant.. . ned e? - Det er h and er lige kravlet m es er D ans... n! ke rø - "F der bordet." på gulvet og ind un - "Goddag. Jeg kommer for at undervise dem i sang." d af døren." n er lige kommet in ha , ej "N - "Jeg har ikke bestilt nogen sanglærer."

- "Nej, det har Deres nabo."

Den sig tede til d - "Jeg var ikk ommeren... e beru fået lid set, jeg t at dr havde i k - "Nå, ke." bare men så får du stedet 3 for en måned 0 dages fæng ." sel i

Hvad er ligheden mellem en alkoholiker og en retsmediciner? De starter begge dagen med en kold fra kassen! gen: Henning gik op til læ ske dårligt." Jeg er begyndt at hu - "Doktor, Doktor! tede det?" - "Ok, hvornår star hvad?" - "Hvornår startede

- "Jeg er bekymret. Jeg fandt min datter og naboens søn sammen i færd med at undersøge hinandens kroppe. Begge var nøgne." - "Det er meget almindeligt. Det ville jeg ikke bekymre mig over." - "Jamen jeg er altså bekymret....Og det er min datters mand også."

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Hans Ulrich Christensen

38 71 15 17

ulrich@biobiler.dk

B-medlem

Bent Hansen

27 26 27 80

bhel@godmail.dk

B-medlem

Aksel Højmark

24 60 04 80

Suppleant

Claus Madsen

47 31 77 92 20

cs.madsen@get2net.dk

Tørdokken on line 3 2015  
Tørdokken on line 3 2015  
Advertisement