Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 / 30312183 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. til næste nummer af TØRDOKKEN der udkommer d. 25. SEPTEMBER 2014 skal være redaktøren i hænde SENEST d. 1. SEPTEMBER 2014 på ovenstående adresse..

I dette nummer kan du bl.a. læse:

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 4

Fregatskydning 2014.

Side 12

Sendemandsmøde 2014

Side 5

Opslagstavle 1

Side 13

Opslagstavle 3

Side 6

Fregatmøde i Ebeltoft..

Side 14

Afdøde præsidenter hædres med fremtidssikrede hangarskibe.

Side 7

4.-5. maj blev mindet i Frederikssund.

Side 8

Opslagstavle 2

Side 18

Nazi-ubåd fundet ud for Indonesiens kyst.

Side 9

Slopkisten.

Side 19

Formanden har været i arkiverne.

Side 10

Kvartalsprogram.

Side 20

Agterdækket.

Side 15-17 Sømandsliv i 1960

Forsidebillede: FORÅRSUDFLUGT 2014. Marinestuen er indrettet i en ombygget container på havnen i Stege. Her blev der disket op med pragtfuldt mad, kaffe og en lille én. 2


Formandens minutter

Dannebrog var for første gang med i

franske præsident Francois Hollande taget kontakt til det danske kongehus og inviteret Dronning Margrethe II til den officielle fejring af Ddagen den 6. juni 2014 – 70 året for De Allieredes landgang i Normandiet og hermed er Danmark omsider blevet anerkendt som allieret og Dannebrog, for første gang, vajede side om side med de allieredes flag.

Normandiet

V

ed kranselægningen ved vores mine, den 4. maj 2014, omhandlede min tale, en hyldest til de danske krigssejlere, som kæmpede på De Allieredes side under invasionen af Nordmandiet på den såkaldte D-dag den 6. juni 1944. Det har i de 70 år været en tendens til at man glemmer de danske søfolk, som for manges vedkommende betalte med livet samt de over 1.000 danskere, der frivillig kæmpede i allieret tjeneste.

Nu er vi ved at være igennem forårets møder/ udflugt og jeg må sige at der har været et pænt fremmøde, også velkommen til de nye medlemmer. Det er altid en glæde for en afdelingsformand og bestyrelse, at byde nye medlemmer velkommen, og fortælle om det gode samvær med en positiv ånd til glæde for os alle. Vi ses igen til fregatskydning lørdag den 9. august. Men det kan i læse mere om inde i bladet.

Så her for 70 år siden for D-dag, de Allieredes invasion i Nordmandiet, skete det for første gang, at de Danske krigssejleres veteraner blev officielt inviteret med til ceremonien. Det betyder, at Danmark nu for første gang blev anerkendt som fuldgyldig allieret.

God sommer!

Den 9. april 1940 var der 245 danske skibe uden for Danmark. De fleste af dem sejlede til allierede havne og gik i allieret krigstjeneste. Kun 128 skibe vendte hjem til Danmark efter krigen. De øvrige 117 forliste. Af de ca. 6.000 danske søfolk i allieret tjeneste omkom 1.087. Det var mere end hver sjette og klart den befolkningsgruppe, der led de største tab, kun overgået af U.S.Marines.

At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark

Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

Hidtil har den danske samarbejdspolitik med Nazi-Tyskland i krigens første tre år blokeret for en officiel anerkendelse. Men nu har den

3


Lørdag d. 9. august kl. 10.00* Så er det atter blevet tid til den årlige Fregatskydning, der som sædvanligt afholdes i selskab med vennerne i Frederiksværk og Hundested Marineforeninger. Der afgår, traditionen tro, bus fra Frederikssund S-tog station kl. 08.00 Selve skydningen finder sted kl. 10.00 på skydebanen i Tollerup Grusgrav ved Melby. Du er naturligvis velkommen til at medbringe egen madpakke, men du kan også benytte dig af dette flotte tilbud Ønsker du hels tegt pa Skal du ttegris, tilmeld e dig til Kurt Senest d. 13. j uli

Husk tilmelding til Fregatskydning til Kurt på: Tlf.: 4752 9946 / 2129 2641 eller kurts@mail.tele.dk Senest d. 3. august 4


Oplev bl.a. Københavns Marineforenings Musikkorps

Søndag d. 31. august kl. 10.00 Jubilarer fra følgende årgange: 1989 = 25 år 1974 = 40 år 1964 = 50 år 1954 = 60 år 1944 = 70 år

SØNDAG D. 7. SEPTEMBER

Marinestuen på Pedersholm

5


D

en 9. maj 2014 var det præcis 150 år siden, at Danmarks Søværn i 1864 udkæmpede sit sidste søslag. Det skete ud for Øen Helgoland, og modstanderen var det preussiskøstrigsk eskadre på to fregatter og tre kanonbåde. Årsdagen markeres hvert år ved fregatten Jylland som Søværnets dag. I år var det for første gang med deltagelse af en dansk fregat med samme navn, som den, der kæmpede sammen med Jylland ved Helgoland i 1864: Fregatten Niels Juel.

yder 44.600 HK. Fregatten Jylland var i 1864 Skandinaviens hurtigste skib med en topfart på 11,5 knob. Niels Juels topfart er angivet til over 28 knob.

Det er skæbnens ironi at mens fregatten Jylland i 1862 blev Danmarks sidste store tremastede fregat bygget af egetræ, så er Niels Juel, som blev søsat i 2012 den sidste danske fregat, der bliver bygget i Danmark. Niels Juel og dens to søsterskibe var de sidste nybygninger, der blev bygget på Odense Stålskibsværft. Efter at Odense Stålskibsværft i 2012 lukkede som Danmarks sidste store skibsværft, står Danmark for første gang siden Gorm den gamle i den situation, at vi ikke længere har

Fra udkiksposten i mærset kunne besætningen på fregatten Jylland opdage fjendtlige enheder på over 10 km afstand. Niels Juels overvågningssystem kan overskue et område på størrelse med hele Østersøen, og skibet har mulighed for at deltage i missilskjold mod ballistiske missiler. Fregatten Jylland hovedbevæbning var 30 stk. 30 pundinge forladskanoner, som kunne affyre 15 kg. Tunge kanonkugler med en rækkevide på 4.000 meter. Mundingshastighed var på ca. 1.100 km/t. Fregatten kunne med sine 44 kanoner affyre 5 skud pr. minut i gennemsnit. Niels Juels artilleri, som ikke er hovedbevæbning består af to Oto Melara Super Rapido 76 mm M/85 kanoner, som skyder med højeksplosive granater på 12,32 kg. Niels Juel kan levere 240 skud i minuttet med en rækkevidde på 20 km, mundingshastigheden er på 3.145 km/t. Kun på et område overgår fregatten Jylland den nye Niels Juel: Jyllands besætning var på 437 søfolk. Niels Juel mønstrer kun 101 besætningsmedlemmer. Niels Juel ankom til Ebeltoft Vig den 9. maj kl. 11.00 og den afsejlede om eftermiddagen. Fregatten affyrede her salut for prinsegemalen, da han sejlede i land fra Kongeskibet Dannebrog for at åbne 1864 udstillingen på fregatten Jylland. Kilde: Fregatten Jylland

evnen til at bygge vore egne krigsskibe. Sammenligningen mellem fregatten Jylland og Niels Juel viser udviklingen inden for Søværnets skibe på 150 år. Jyllands deplacement var på 2.456 tons mens Niels Juel er på 6.600 tons. Fregatten Jylland er 100 meter lang, hvis man måler bovsprydet med. Niels Juel er 138,7 meter lang. Fregatten Jyllands dampmaskine kunne yde 1.300 HK mens Niels Juels fire maskiner i alt

6


De blå Baretter og De danske Forsvarsbrødre. De mange der var mødt op på havnen, blev budt velkommen af formand, Kurt Terkelsen, Frederiksund Marineforening og derefter var der taler og andagt, for den danske sømand og de danske soldater af major, Jørgen Bech (Flyvevåbnet) og orlogspræst Frank Bjørn Christensen. Højtidligheden sluttede på havnen, med at formand, Kurt Terkelsen, lagde en krans ved minen.

S

øndag den 4. maj var det 69 år siden, at vi kl. 20.35 modtog radiobudskabet fra London om, at Danmark var blevet befriet fra den tyske besættelsesmagt, og at vi atter var et frit folk. I løbet af Anden Verdenskrig døde 1.072 af de cirka 6.000 danske søfolk, der sejlede i allieret tjeneste – og over 100 af dem var ikke fyldt 17 år. Det var altså mere end hver sjette og dermed en tabsprocent, der kun er overgået af Herefter fortsatte aftens ceremoni i Oppe Sundby sognehus, hvor præsterne, Dorte Dideriksen, Susanne Norsk Østrup Leiding, Lotte Nysted Højholt og Thomas Munk Rønberg talte på skift og aftenen var stemningspræget af alsang og flere af de fremmødte kunne stadig berette fra dengang, selvom der er færre og færre, der kan huske det, men det giver stadigvæk mening at markere befrielsen med lys, kaffe, musik og sange, som jo også var en modstandsform. Aftenen sluttede med en kort gudstjeneste i Oppe Sundby kirke kl. 21.00, hvor vi mindes dem, der satte livet til og hvor vi takker og glæder os over at kunne leve i fred og frihed, af sognepræst Lotte Nysted Højholt. Kurt

U.S. Marines. Søfolkene var den danske befolkningsgruppe, der led de største tab. Dette blev markeret traditionen tro med kranselægning ved minen, klokken 18.30, på Sydkajen i Frederikssund. Her deltog flag/fanevagter fra Frederikssund Marineforening, Nordsjællands Gardeforening, Gardehusarforeningen for Frederikssund, 7


Frederikssund Marineforening Byder velkommen om bord til:

Martin Lund Hansen John Stig Simonsen Hans Aage Johansen Hans Ulrich Christensen Tag godt imod vore nye kammerater.

8


C02 Cardigan

C12 Poloshirt

C23 Windbreaker

Marine eller Hvid.

Str.: 50 - 56

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå C 01 Sweatshirt, marine A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem Miniemblem D 03 Slips F01 Indkøbspose D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D01 Blazeremblem D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde Herudover sælges der: F 01 Indkøbspose C 05 Pullover; C 06 Slipover; F 02 Messeforklæde C 13 T-shirt marine og hvid; F 09 Damenål, broche Kasketter, Bordflag + stang. F 10000 Vedhæng kendingstegn Slips F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt Priser spørg kassereren. BR Slipsenål BR Manchetknapper Varekatalog i farver hos kassereren. RO Autoemblem Hvis ikke varen er hjemme, AM 05 Nøglering + vognmønt kan der bestilles hos kassereren. 9


Lørdag d. 09. august. Fregatskydning

Lørdag d. 16. august kl. 10 – 16 Frederikssund for fulde sejl Musik: Københavns Marineforenings Musikkorps.

6-dages tur til Prag. 24. - 29. august

Søndag d. 31. august. Jubilarstævne Holmen Torsdag d. 05. september National Flagdag (Soldaterforeninger i Frederikssund Søndag d. 07. september kl. 14.00. BANKO Torsdag d. 25. september kl. 19.00 Foredrag

10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Bent Stybe 70 år d. 21. juli Daniel Brøns Evald 30 år d. 2. august samt til Bent Hansen Hans Ulrich Christensen Palle Evers Kurt W. Troelstrup

05. juli 14. juli 26. juli 31. juli

Christian Dreyer Leidecker Ulf Amondsen Egon Stentoft Danny Rasch

02. august 07. august 17. august 28. august

Tonny Poulsen Poul Nielsen Jørgen Jørgensen Kaj Knudsen

08. september 10. september 25. september 30. september

Også stort TILLYKKE til vores jubilarer: Henning Mørch - 60 år, Jan Verner Jørgensen - 50 år og Poul Asger Knudsen - 40 år.

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle 11


S

i Grenaa

endemandsmødet er et af årets højdepunkter for Marineforeningens afdelinger og medlemmer. Ved den lejlighed manifesterer den landsdækkende kammeratskabsforening sig ved et fornøjeligt og inspirerende samvær mellem repræsentanter fra alle dele af landet og afdelingerne har mulighed for at øve en aktiv mulighed og aktiv indflydelse på forenings udvikling de kommende år.

af Dannebrog både fra mange flagstænger og i hænderne på børn langs ruten. Selve Sendemandsmødet blev afviklet på Kystvejens Hotel.

Fra Sendemandsmødet vil jeg blot berette, at landsnæstformand, Kurt Flatau, efter 45 år, ønskede at stoppe, han blev afløst af seniorsergent, Søren Konradsen. Landskasserer, Elo Henriksen, blev afløst af Flemming Heden Knudsen, Odense. Som ny landsekretær blev Birger Tykskov, fra Frederikssund valgt.

Lørdag den 17.maj 2014, deltog 172 sendemænd, heraf 6 fra Frederikssund Marineforening, i Sendemandsmødet i Grenaa. Fra Frederikssund afdeling deltog, Leif Hansen, Carl Erik Nielsen, Aksel Højmark-Pedersen, Benny Bengaard Hansen, Birger Tykskov og Kurt Terkelsen. Et rigtig godt arrangement, og med velvillig bistand fra vejrguderne, der lod solen skinne over det. Lørdag formiddag startede med gudstjeneste i Grenaa Kirke og herefter blev sendemændene lignet op på Torvet og formand fra Københavns Marineforening, Leif Larsen, fik med militær præcision de gamle mariner på plads, hvorefter de i sluttet trop med flag og Søværnets Tambourkorps i front, marcherede gennem byen. Under marchen gennem Grenaa blev sendemændene der førte Marineforeningens flag, hilst

Man vil kunne læse en udførlig beretning i næste nummer af vores tidsskrift ”Under Dannebrog”. Fra Frederikssund Marineforening skal lyde en varm tak til Grenaa Marineforening, for den hjertelige modtagelse og det vellykkede arrangement. Kurt 12


on fra 1. dags aftenmad til sidste dags morgenmad. Fri kaffe i bussen på ud og hjem rejse dagen. En aften med Folkloreshow med 3retters aftenmenu og øl/vin ad libitum fra kl. 19.00 til 22.00. Alle udflugter incl. entre. Serviceperson/rejseleder på hele turen. Tilmelding samt yderligere information: Henning Mørch tlf. 20120493 eller Henrik tlf. 30492536

Bustur til Prag 6-dage med ophold på Hotel Stary Pivovar 24 - 29. august 2014. Prisen for denne tur er kun kr. 3.795,Tillæg for enkeltværelse kr. 500,Prisen er inkl.: Bus, færge, ophold på 3-stjernet Hotel med ½ pensi-

Vor kammerat

Niels Holme Jensen (Frederikssund Smørrebrød)

Er gået fra border Æret være dit minde 13


Afdøde præsidenter hædres med nye fremtidssikrede Hangarskibe

USA er på vej med det mest dødbringende fartøj, der er skabt af mennesker. USS Gerald R. Ford er navnet. Den første af en ny generation hangarskibe.

og det er bygget til de nye generationer af kampfly, herunder Joint Strike Fighter (JSF). Ingeniørerne bag Ford-klassen har også tænkt på dronefly som en del af skibets våben.

D

et blevet skrevet historie, da Susan Ford Bales slyngede en flaske champagne mod skroget på et ufærdigt hangarskib i delstaten Virginia, USA. Hvor hun gav skibets sin fars navn, Gerald R. Ford. Han var præsident fra 1974 til 1977 og døde i 2006. Nu lever han videre, eller i hvert fald hans navn, for USA´s flåde opkalder den helt nye generation af hangarskibe efter ham, Ford-klassen. USS Gerald R. Ford er ikke klar til brug endnu. Skibe i den amerikanske flåde døbes traditionelt, når de får vand under kølen, så der er stadig masser af arbejde at gøre. Det nye skib ventes i tjeneste i 2016. Planen er, at det skal holde i 50 år.

USS Gerald R. Ford er bygget til at afløse USS Enterprise, der blev taget ud af drift tidlegere i år. Næste Ford-klasse bliver USS John F. Kennedy, som skal i tjeneste i 2020. Går alt vel, er et nyt USS Enterprise klar i 2027. Flåden har talt om et behov for 10 hangarskibe af Fordklassen, men der er altså foreløbig blot tale om tre.

Ingeniørerne har forsøgt at fremtidssikre projektet, så de nye skibe, på en række områder er meget anderledes end de nuværende hangarskibe af Nimitz-klassen. Dækket er designet, så det er større og kan sende et større antal fly af sted. Det er bygget, så det har tre gange større elkapacitet end Nimetz-klassen. Den nye generation skal kunne håndtere 25 procent mere flytrafik på dækket end de nuværende hangarskibe.

Tonnage: 100.000 tons Dybgang: 8 meter Hjælpesystemer: Elektriske Affyring af fly: Elektromagnetisk Flytyper: Bemandede og ubemandede Besætning: 4660

Fremtidssikret Samtidig får skibet topmoderne våbensystemer, 14


René Hansen fortæller om sine oplevelser i 1960 ombord på først M/S Morelia og dernæst M/S Panama. Bragt med venlig tilladelse af Willy Brorson. over Rangoon, skinnede alle tempel tagene som det rene guld. Senere på sømandshjemmet fik vi at vide, at det var rent guld, og at inde i templerne var der massive guld buddhaer med øjne af store rubiner og ellers beklædt med diverse ædelstene. Og at al det guld og ædelstene var stjålet i Siam (Thailand).

”M/S MORELIA”

Under krigene, for flere hundrede år siden, tog de på tyvetogt på elefant ryg. Det er også derfor at den fire tons store guldbuddha i Bangkok blev fundet som cementbuddha. Den stod i ØK’s pakhus. Da de skulle flytte den, blev den tabt på gulvet og cementen gik i stykker. Overraskelsen var stor, da man opdagede det var guld. Munkene havde åbenbar prøvet at gemme noget af deres rigdomme med held. Sømandspræsten lavede en tur for os til Pagoder og Templerne. Jeg må sige, at det var et syn for guderne med alle de buddhaer og andre ting i guld og ædelstene. Efter endt tur var vi inde et sted og spise lokalt mad.

V

i lå på reden i Calcutta. Ca. fem hundrede meter fra os lå et lille dansk fragtskib. Navn og rederi kan jeg ikke huske, men de manglede proviant og havde via radioen kontaktet vores høker og aftalt at komme over til os med kontanter og få dem byttet til proviant. De havde sat deres lille motorbåd i vandet og sejlede over til os. Strømmen var kolossal stærk på det tidspunkt, så de havde en stor afdrift, og kom uheldigvis ind foran vores stævn og tippede rundt så mændene i båden faldt ud. Båden og mændene drev afsted med en fandens fart. Det hele gik ufattelig stærkt. Få sekunder efter at de ramte stævnen, havde vi vores motor båd i vandet og af sted efter dem. Vi fik bjerget både søfolkene og deres båd. Der var en ting vi kunne grine af bagefter, det var, at deres hovmester klamrede sig mere til tasken med sine penge, end til sit liv. Men alt gik heldigvis godt. Vi fik dem om bord og lånte dem noget tørt tøj. Pengene blev lagt til tørrer og de fik deres proviant. Senere bugserede vi dem og deres båd over til deres skib med vores egen motorbåd. Ser I, det er det vi kalder godt sømandskab. Dagen efter gjorde vi søklar, og stævnede mod Chittagong i Øst Pakistan, som i dag hedder Bangladesh. Her lå vi til kaj i en ret kedelig by. Vi var der heldigvis ikke så længe. Tide vandet var meget voldsom. Der var fire-fem meters forskel. Vi fik melding om, at der ville komme en voldsom flodbølge, så vi afmonterede ankerkæderne og brugte dem som ekstra fortøjning. Men selvom flodbølgen var stor, var det heldigvis ikke så slemt. Videre derfra gik turen til Rangoon i Burma. Når man stod på øverste dæk og kikkede ud

Morelia 60. - René Hansen, på skødet maskinass, matros Basse, bageren, matros, kokken.

Vi var da også en tur i byen på egen hånd. Men nøjes med at male byen lyserød. Vi holdte da også den obligatoriske vendefest, som vi gjorde i ØK, når skuden skal vende hjemover. Vi havde en fodboldkamp med et andet skib som vi vandt. Vi skalkede lugerne og gjorde søklar til hjemturen, og besøgte de samme havne, plus Karachi i Vest Pakistan. Det var som sædvanlig en dejlig tur med ØK, som jeg aldrig glemmer. 15


Alle de dejlige minder jeg delte med resten af besætningen. Vi anløb Orient kajen den. 25. april 1960 den. 26. april sejlede vi skuden til Nakskov og afmønstrede den. 27. april. 1960.

om morgenen, tog vi en taxa til Orientkajen og gik om bord på M/S Panama, med kurs mod Australien. Først gik turen dog til alle de Europæiske havne, så til Port Said og igennem Suez kanalen til Aden og bunker. Derefter på den lange tur til Perth i Australien. Vi var heldige at få høj sø og en kraftig vind i et par dage, så vi fik samlet en hel del flyvefisk som fløj om bord. Så kokken serverede stegte sild dejligt. Vi havde sat et bordtennis bord op i styrbord side. Det var ret vind stille resten af vejen, så vi kunne spille om øl. Vi trak nogle ledninger fra min spole båndoptager, en B&O Unitape, ud fra mit kammer. En anden matros satte sin radio på fem lugen og sluttede ledningerne til, så var der halvtressermusik til alle. Der blev spillet bordtennis og nogen sad på lugen og spillede kort. Andre spillede dart. Der blev kø hos hovmesteren efter øl boner som blev omsat til dejlige kolde øl hos bageren. Så blev der festet. Vi havde det altid så sjovt hos os agter. Så der kom mange henne midtskibs fra og ville være med. Alle bragte noget med. Når drikkevarerne var ved at slippe op, gik pøsen rundt og vi smed øl og vand boner i. Min lillebror Remi fik den ære at hente kolde drikkevarer hos bageren efterhånden som de slap op. Han skulle også sørge for at skifte bånd når musikken stoppede. Vi havde næsten lige krydset Ækvator. Det var helt vindstille og temperaturen lå omkring fem-seks og tredive grader, så der blev drukket utrolig meget. Det havde vi snesejlere jo ry for. Vi havde en vaskeridesse. Så der var også nogen der fik danset lidt med hende. Jo det endte med at blive lidt af en abefest.

”M/S PANAMA”

Panama Australien fra Maj. 1960 til November 1960 Kaptajn. V. Glesner. Efter lidt ferie og familiekomsammen fik jeg rystet Morelia af mig. Min lillebror havde talt en del gange om, at han ville ud at sejle i den store verden. Han havde kun prøvet at fiske med en Færøsk fiske båd. Jeg fortalte ham, at så skulle han vælge ØK. 17. maj kom han og fortalte mig, at han havde fået hyre på Panama som messedreng. Jeg var ved at få kaffen galt i halsen. Frem med min søfartsbog og medlemsbogen til sømændenes forbund, ned og hoppe på sporvognen ind i forbundet og håbe på, at jeg havde stempler nok til Panama. Det havde jeg heldigvis. Hen til ØK i Holbergsgade 2. Aflevere søfartsbogen, fik udleveret mønstringskortet til Panama som matros, grundhyre kr. 403,00. Ja med diverse tillæg ca. kr. 1200,00. Ja det var den gang.

Dagene gik med maler arbejde og hygge om aften. Vi fandt altid ud af noget sjovt. Vi havde blandt andet lånt nogle planker fra lasten som blev brugt til surringer. Dem lagde vi fra lønningen og hen til femlugen, lagde en presenning ned i mellem dem, og med spuleslangen fyldte vi den op med havvand, så kunne vi sidde og blive afkølet. Den var så populær, så folkene midtskibs var lige ved at overtage den.

Mønstringskort

Jeg tog hjem og fortalte ham det. Han blev meget glad. Min lillebror hed Remi Hansen. Han blev desværre dræbt ved en trafik ulykke på Køgevejen, da han kun var 22 år. Han var blevet gift og havde tre små børn. Men det er en helt anden historie. Vi fik pakket vores køjesække. Jeg hjalp Remi med at pakke, han viste jo ikke, hvad man skulle have med på sådan en tur. D. 21. maj - tidlig

Efter mange dages sejlads var vi nu ved at være fremme på vestkysten af Australien, hvor vi anløb Perth. En maskinass. og jeg fulgtes en tur i land. Vi fandt et hyggeligt sted hvor vi fik kængurubøf. Det smagte godt, lidt hen efter oksekød med en svag smag af lever. Drikken til var et stort glas kold øl med et glas brandy i, som blev anbefalet af to Australske piger der sad ved bor16


det ved siden af. Tiden nærmede sig kl. toogtyve, hvor udskænkningsstederne lukkede i Australien. Pigerne foreslog, at vi skulle fortsætte hjemme hos dem, for de havde både musik og et par flasker. Det gjorde vi så. Efter et par timer hos dem kunne vi ikke finde om bord, og de syntes, at vi skulle overnatte der. Som sagt så gjort.

ham, skulde han nok tage ”Lalandia handskerne ” på. Det var anden gang, jeg hørte udtrykket ”Lalandia Handsker”. Det viste sig, at rygterne sagde, at han havde tævet hele dæks besætningen på Lalandia, da han var styrmand på den. Vi forlod sidste havn i Australien på hjemgående. Efter et par dage i søen hørte vi en banken et eller andet sted fra. Vi rendte rundt og lyttede og fandt ud af at det kom fra tre-lugen. Vi åbnede den og råbte der ned, mens vi hørte lyde. Vi fandt en ung dansker som var blind passagerer. Vi fik ham hevet op. Han var total afkræftet. Første styrmanden ville have ham op på broen, så to matroser hjalp ham der op. Vi andre gik hen agter og holdt kaffepause. Da vi havde siddet der et kvarters tid, kom vores blinde passagerer vaklende ind i messen fyldt med blod i hele hovedet og på tøjet. Styrmanden var gået helt amok og gennemtævet ham så hans hoved var røget ind i radiatoren et par gange. Vi fik ham i bad og fandt noget rent tøj til ham. Han havde tre flænger i hovedet, en på højre øjenbryn en i baghovedet samt en bag venstre øre. Vi var meget chokeret over den behandling han havde fået og blev enige om, at det var nok med de Lalandia handsker.

Om morgenen fik vi æg og bacon. Efter dejlig morgen mad kørte de os ned til skibet i deres bil. De hentede os igen samme aften, for at vise os byen. Ja gæstfriheden var stor i Australien. Vi var der to et halvt døgn, inden vi sejlede videre til Adelaide og til Melbourne. På min forrige tur til Australien, med M/S Simba året før, havde vi en oplevelse med en første styrmand. Det forgik i Melbourne. Jeg havde en aften vagt ved gangvejen eller landgangen som den også hedder. Kl. syv om aftenen kom anden styrmanden om bord sammen med en pige. De var lidt beruset, og man måtte ikke give adgang til hvem som helst. Men det var jo anden styrmand, så de kom om bord. Omkring ved elleve tiden kom pigen vaklende hen ad dækket til landgangen og var ved at falde ned. Jeg skyndte mig ned og fik fat i pigen, og hjalp hende ned på kajen. Hun kunde dårlig stå på benene, så jeg måtte hjælpe hende de cirka tres-halvfjers meter der var hen til havneportvagten, så han kunne tage sig af pigen. Jeg ved godt at man ikke må forlade skibet når man havde vagt. Men hendes liv kunne være i stor fare. Det er før sket, at der er nogen, der er faldet ned mellem skib og kajen og mistet livet. Første styrmanden havde stået på øverste dæk og set, at jeg havde forladt skibet med den berusede pige. Da jeg var på vej tilbage til skibet, kom første styrmanden løbene hen ad kajen, tog fat i mig og begyndte at tæve løs på mig. Han smed mig hen ad kajen og råbte, hvad jeg bildte mig ind, at forlade skibet, for så skulle han nok tage ”Lalandia handskerne” på. Så blev jeg tosset og råbte, at det var fa’me hans skide fulde anden styrmand han skulde tæve og ikke mig. Inden vi nåede landgangen, var han da også faldet lidt ned på jorden igen. Han havde også drukket lidt kunne jeg se, da vi kom hen i lyset. Resten af vagten forgik roligt. Et par uger efter blev der nogle problemer på grund af hans håndtering af os dæksfolk. Han behandlede os dårligt. Vi begyndte at arbejde efter reglerne og boykottede ham. Han blev tosset og kom farende hen i matrosmessen, mens vi sad og skaffede, og råbte, at hvis vi ikke indordnede os under

René banker rust på en sol, Simba.

På hjemturen kom der en politimand om bord som holdt vagt uden for døren, hvor den blinde passager opholdt sig. Resten af turen arbejdede vi så langsom med maler arbejdet, at skibet til sidst lignede en rustbunke. I Rotterdam hyrede første styrmanden et sjak fra land til at male bagbord side. Det er den side vi lægger til med ved Orientkajen. Den skulle være pæn, når de fine herrer kom om bord. Men så ville skæbnen, at vi for en gangs skyld skulle lægge til med styrbords side. Vi var mange der jublede, vi havde fået vores hævn. René 17


Nazi-ubåd fundet ud for Indonesiens kyst Vraget af den tyske ubåd U-168, som natten til 6. oktober 1944 blev torpederet nær den indonesiske ø Java, er fundet på havbunden.

Den sunkne ubåd var af typen IXC/40, som blev skabt til at sejle i de store verdenshave.

Ubåd fundet ud for Java t tip fra lokale dykkere har bragt arkæologer på sporet af en sunken nazi-ubåd ud for den indonesiske ø Java. Ubåden menes at være U-168, der blev sænket af en allieret ubåd den 6. oktober 1944. Forliset kostede 23 tyske sømænd livet. “Dette er første gang, vi har fundet en ubåd fra 2. verdenskrig i vores farvand”, fortæller arkæolog Bambang Budi Utomo fra Indonesian National Archeology Center.

"Denne usædvanlige opdagelse vil helt sikkert give os nyttig viden om, hvad der skete i havet nær Java under 2. verdenskrig", siger Utomo. Indonesien var inden krigen en hollandsk koloni, men i 1940-1945 var Holland besat af Tyskland, og Japan kunne derfor uden nævneværdig modstand erobre den hollandske koloni. I samme periode drev tyske ubåde rovjagt på allierede skibe i området.

E

Ubåd gemte på 17 tyske sømænd Hans hold af arkæologer har opdaget bl.a. hagekors-symbolet på tallerkener og kopper fundet nær vraget. Indtil videre er de jordiske rester af 17 sømænd fisket op fra det hullede ubådsskrog. 18


gave til Frederikssund Marineforening: Spidsen af en torpedo af den type ”Sværdfisken” benytter, anbragt paa en egeplade. Formanden for Marineforeningen, maskinchef K. Busk, Kyndbyværket, takkede for den smukke gave, der vil faa plads i marinestuen paa Hotel Isefjord.

Frederiksborg Amts Avis lørdag den 25/6-1960 ”Motortorpedobaaden ”Sværdfisken” på Besøg i Frederikssund”

Sværdfisken på vej ind i sit leje på Flådestation Holmen

M

otortorpedobaaden ”Sværdfisken”, der er bygget paa Frederikssund Skibsværft og som er Frederikssund Kommunes adoptivskib, kom i gaar eftermiddag paa det traditionelle sommerbesøg i Frederikssund. Der flagedes på havnen, og det maritime hjemmeværns skib havde hele flagpynten oppe. Efter at ”Sværdfisken” havde lagt til kaj, gik en deputation fra havneudvalget, repræsentanter for marineforeningen og det maritime hjemmeværn ombord og bød velkommen. Skibschefen, kaptajnløjtnant Grendtzmann takkede paa skibets og besætningens vegne.

Der var godt med piger på kajen, når Sværdfisken lagde til kaj i Frederikssund.

Marinerne overværede i aftes vikingespillet, og havnens gæster sluttede af i Valhal. I morgen er der adgang for marineforeningens medlemmer til at bese ”Sværdfisken. Marinebesøget afsluttet 27/6-1960 Motortorpedobaaden ”Sværdfisken” forlod i gaar Frederikssund Havn efter et vellykket tre dages-besøg i byen. Hver dag afsluttedes med, at befalingsmænd og menige overværede vikingespillet. Chefen, kaptajnløjtnant Grindtzmann, udtaler, at alle ombord har været glade for besøget, og han takker paa besætningens og egne, vegne for den hjertelige gæstfrihed.

Senere var der samvær på Kalvøpavillonen, hvor redaktør Jørgensen – i borgmester C. Bruuns fravær – tolkede byens og havnens glæde over at have byens skib i byens havn. Kaptajnløjtnant Grendtzmann takkede for den hjertelige velkomst og fortalte smaatræk fra livet ombord på ”Sværdfisken”, siden den sidst var hjemme og motiverede et leve for Frederikssund. Kaptajnløjtnanten overrakte derefter en maritim 19


To af de ældre gutter sad i baren i Marinestuen en aften hvor Carl Erik, for engang skyld var gået tidligt hjem. - Jeg begynder at kunne mærke alderen”, sagde den ene, – “jeg ser så dårligt og hørelsen er heller ikke den bedste mere. Han spørger den anden, om han har nogen alderdomsproblemer.

En mand havde fåe t en kæm bule i ho pe vedet. Konen ti lbød at fø lge med lægen. ham Da lægen tog imod sagde han: “De t var en g rim satan !” “Ja” sagd e manden “men hun så god m er od børne ne”.

a de onen, d k e t g r rik spu enen. Carl E org e om m vågned ni igeafte p l i t t elig et hygg d r a v , i - Nå en, så v m m a s alle går? var der t snakke om! i v , j e -N et a ke nog k i e d v ha

til

går." s midtpunkt i n e st fe - Tja, jeg kan da også godt mærke e m le - "Du var dæ rke til." alderen trykke. I går hev jeg fat i g da ikke mæ je e " d g la t e "D r du var gået. e ft e t rs fø konen, lagde hende på sengen, så vi så r og - "Nej, det va kunne elske, og ved du, hvad hun - Davs jeg samler ind til et hjem for ældre kvinder. sagde? - Øjeblik, så skal De få min svigermor. - Nej.

- "G od unde dag. Jeg ko rv - "Je ise dem mmer fo - Hun sagde, at det kun var en halv - Hvor meget vejer du? g har i san r at g i sang time siden sidst, så hos mig er det - 82 kilo med briller. lærer kke besti ." lt no hukommelsen, den er gal med…. - "Ne ." gen -Hvad vejer du så uden? j, det h ar D - Det ved jeg ikke - Jeg kan ikke se det. eres nabo Hørt i ” ." Grøften ” i Tivo "Tjen . å p r er, jeg v li: n de il gerne rik dage E "Beklag l r a b C e r. still er hr., m være su t a en vi sæ e et bord." d e ær e m lger alts fra ad nu v l å ikke m , t a k uld hjem f S m -" øblerne o k ?" ..." ordi jeg blåt øje t Er det f e d e !" tuen m m hjem o Marines k u d øje da det blå e k k i e avd - "Du h

Carl Erik spurgte en dag Henning:

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Claus Madsen

47 31 77 92

cs.madsen@get2net.dk

B-medlem

Bent Hansen

27 26 27 80

bhel@godmail.dk

B-medlem

Aksel Højmark

24 60 04 80

Suppleant 20

Tørdokken on line 3 2014  
Tørdokken on line 3 2014  
Advertisement