Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 / 30312183 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. til næste nummer af TØRDOKKEN der udkommer d. 13. JUNI 2015 skal være redaktøren i hænde SENEST d. 1. JUNI 2015 på ovenstående adresse.

I dette nummer kan du bl.a. læse: Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 4

Indkøbstur til Tyskland.

Side 12

Dronning Margrethe fylder 75 år.

Side 5

Grillfest 2015. Side 13-14 Min U-bådstid.

Side 6

4. maj fejres i Frederikssund.

Side 7

Turen gik til Museet for Søfart.

Side 15-16

Side 8

Opslagstavlen.

Side 9

Slopkisten.

”I dette øjeblik meddeles det, Side 18-19 at Montgomery.

Side 10

Husk kryds i kalenderen.

Side 17

Side 20

Mathelevholdet 1960 til 55 års træf i Frederikshavn

Tørdokkens Historietime

Agterdækket.

Forsidebillede: Fra de pragtfulde dage i maj 1945, hvor Danmark atter blev frit. 2


Formandens minutter

Befrielsen fejres i Frederikssund

var dog først med ikrafttræden fra lørdag den 5. maj 1945 kl. 08.00 om morgenen. Kapitulationen foregik over for den britiske general Montgomery på Lüneburger Heide, altså fjernt fra Danmark og endnu inden britiske tropper havde sat fod på dansk jord. Disse stod på daværende tidspunkt ca. 150 km fra den danske grænse. Danmark blev efter fem års besættelse igen et frit land.

Der er så få tilbage af dem, der deltog aktivt under krigen og besættelsen og derfor må vi gøre en ekstra indsats i år for at fejre befrielsen og sige tak til dem, der sejlede og kæmpede. Det er sikkert, at der ikke kan være ret mange tilbage, når vi når til 75-året. Der er rigtige mange unge der tager frihed og demokrati for givet, og derfor er det vigtig at markere, at det kun er 70 år siden, at vi var underlagt en tyran. Og her kan marine-og soldaterforeninger, være med til at markere, at demokrati og frihed er noget man kæmper for.

Efter meddelelsen den 4. maj 1945, besluttede den danske flotille i det neutrale Sverige at alle skibe gik på kort varsel. Allerede lidt før kl. 10.00. 5.maj 1945 blev Den danske Brigade, en minihær på omkring 5.000 mand, som var organiseret i 4 lette fodfolksbataljoner, nogle tunge enheder, Den danske Flotille og en lille flystyrke, det var tænkt som en militærenhed, der skulle deltage i en eventuelt befrielse af Danmark, overført til Helsingør, men kom ikke i egentlig kamp. Brigaden var formelt underlagt allieret kommando, men den reelle kontrol lå hos de danske politikere.

Krigssejlere og danskere i allieret tjeneste Mellem syv og otte tusinde danskere udenfor landets grænser kæmpede under 2. verdenskrig på allieret side. De fleste søfolk på handelsskibe, der fragtede vigtige forsyninger til de allieredes kamp, andre som soldater i de allierede styrker. På næsten alle krigens fronter, fra Ishavet til Indien, var danskerne med. Søfolkene var den erhvervsgruppe i Danmark, der led de største tab under krigen. Mellem 850 og 1.000 døde, mens de sejlede for de allierede. Dertil kommer tabene blandt fiskerne og blandt de søfolk, der var hjemme i Danmark. I alt mistede mere end 2.000 danske søfolk livet under 2. verdenskrig.

At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark

Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

Klokken ca. 20.30 den 4. maj 1945 bekendtgjorde den tyske kapitulation i Danmark over BBC, én meddelelse, som mange danskere havde ventet på siden d. 9. april 1940. Nyheden om de tyske tropper i Danmark overgav sig, Det 3


Lørdag d. 16. maj kl. 8.00

Så sætter vi atter kurs mod Tyskland for at provianterer. Vi køre fra Frederikssund station kl. 08.00 og er tilbage ca. kl. 18.00. På hjemvejen gør vi stop hos vore kammerater i Nykøbing F Marineforening, der vil sørge for frokost til os.

Der er plads til 40 pers. Så meld dig med det samme, så er du sikker på at få en plads, så alle er velkommen, koner, kærester og venner. Tilmelding senest d. 10-05-2015 Til Kurt på 47529946/21292641 eller kurts@mail.tele.dk Eller skriv dig på den fremlagte liste i Marinestuen.

Prisen på denne tur er kun Kr. 200,- pr næse Du får: bustur t/r, dejlig frokost (inkl. 1. snaps eller 1. øl eller 1. vand) i Nykøbing F Marineforening. 4


Så står der atter fest og løjer på programmet, når Benny og Margaretha nok engang lægger have til Marineforeningens årlige Sommergrillfest. Som sædvanligt, medbringer I selv den mad, som I vil spise. Drikkevarer købes i baren til de sædvanlige lave priser.

Husk

at de

r IKK

E er s

alatb I ska i å ord r l alts å selv m tilbe hør, edbr som inge I øns det ker a t spis e. Af hensyn til køb af grillkul, drikkevarer Samt opdækning, bedes I tilmelde jer til Kurt på 4752 9946 eller kurts@mail.tele.dk Senest d. 14. juni 5


holde en tale, om de faldne i frihedskampen i 1940 - 45 og knyttede tråde til dagens kamp for fred og frihed i flere brændepunkter i verden, hvor danske mænd og kvinder deltager i dens kamp – og vil mindes ofrene for denne indsats, orlogspræst, Frank Bjørn Christensen, vil holde en lille andagt "for de danske sømænd og de danske soldater", denne dag vil stadig blive ved at være en ganske særlig historisk dag. Til sidst vil Hans Ulrich Christensen blæse ”The Last Post” og landssekretær fra Danmarks Marineforening, Birger Tykskov, vil lægge en krans ved mindesmærket "Minen" på Sydkajen.

T

raditionen tro bliver der igen i år afholdt 4. maj aften i Frederikssund. og igen i år vil arrangementet blive afviklet sammen med Nordsjælland Gardeforening, Gardehusarforeningen, Flyvevåbnets Soldaterforening, De Danske Forsvarsbrødre for Frederikssund og Omegn, De Blå Baretter Nordsjælland og Frederikssund Marineforening, som vil stille med faner og flag.

Når vi her 70 år efter befrielsen, tænder lys i vinduet, så gør vi det for at de mange danske søfolk og frihedskæmpere, som gav deres liv, for at vi andre kunne leve i et frit og demokratisk Danmark, aldrig må blive glemt, uanset om vi befinder os på den ene eller anden politiske fløj, så er friheden det bedste guld.

Arrangementet starter ved minen på havnen klokken 18.30, hvor borgmester John Schmidt Andersen, holder tale om 70 året for Danmarks befrielse, major, Jørgen Bech, Flyvervåbnet vil

Aftenen slutter med en mindeaften i soldater/ marinestuen på PEDERSHOLM.

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny

6


ligger omkring en gammel tørdok foran Kronborg. Her mødte vi en farverig verden med stribevis af udstillinger, der fortalte om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer i fortid og nutid.

V

i var i god tid da 34 personer samledes ved Frederikssund Station, lørdag morgen den 7. marts, for at deltage i udflugten til Museet for Søfart i Helsingør. Præcis kl. 07.30 ruller bussen ind på stationen, med næstformanden, Benny Bengaard Hansen, som ”rorgænger”, der er styrmand på turen. Turen begyndte kl. 08.00 og da søfartsmuseet først åbnede kl. 11.00 så havde vi rigelig tid til at nyde den smukke nordsjællandske natur. Da vi kørte gennem Gribskov, lægger Benny pludselig roret hårdt til styrbord og kaster anker ved en rasteplads i skoven. Her var der mulighed for, at strække ben, nyde en forfriskning, samt brænde lidt tobak af. Men inden turen fortsatte mod Helsingør, havde formanden, aftalt med pens. Sektionschef, Erik Molin, om et besøg på Civilforsvarets mobiliseringsstation i Esbønderup, som var et oprindeligt depot for materiel til Civilforsvaret, det blev bygget i 1959 og blev oprettet som Museumsdepot i 1997. Her fik vi et godt foredrag om Civilforsvarets uddannelse, indsats, beredskab og så en større samling af historiens køretøjer, materiel, uniformer, mundering, radioer, telefonudstyr og meget andet.

Men som bekendt – uden mad og drikke, dur helten ikke. Så efter det imponerende besøg, var alle godt sultne, derfor satte vi kurs mod Gilleleje Marineforening. Her blev vi modtaget af formand Steen Møller, og man havde sørget for en god frokost, som der blev gået til med glubende appetit. Nogle gik en tur på havnen inden der var kaffe og kage. Da klokken nærmere sig 16.30, var det blevet tid til at tage afsked og sige tak for dejlig mad og god behandling, før vi atter gik ombord i bussen, som Benny med sikker hånd, kørte hjem til Frederikssund. Her skal lyde en tak til museumsdepotet, og en tak til folkene i Gilleleje Marineforening, og det kan varmt anbefales andre MF, at besøge Civilforsvarets Mobiliseringsstation i Esbønderup, M/S Muset for Søfart og vore venner i Gilleleje. Der skal også lyde en stor tak til sektionschef, Erik Molin, samt tak til alle jer der deltog med jeres gode humør.

På turen blev der traditionen tro solgt amerikansk lotteri med fine gevinster, af Henning og Henrik inden turen fortsatte mod Helsingør og M/S Museet for Søfart, og her fik vi også en oplevelse for fuld kraft, dette er en underjordisk verden af søfart. Danmarks nye søfartsmuseum

Kurt 7


I Marinestuen pü Pedersholm Søndag d. 31. maj kl. 14.00

8


C02 Cardigan

C12 Poloshirt

C23 Windbreaker

Marine eller Hvid.

Str.: 50 - 56

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå C 01 Sweatshirt, marine A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem Miniemblem D 03 Slips F01 Indkøbspose D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D01 Blazeremblem D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde Herudover sælges der: F 01 Indkøbspose C 05 Pullover; C 06 Slipover; F 02 Messeforklæde C 13 T-shirt marine og hvid; F 09 Damenål, broche Kasketter, Bordflag + stang. F 10000 Vedhæng kendingstegn Slips F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt Priser spørg kassereren. BR Slipsenål BR Manchetknapper Varekatalog i farver hos kassereren. RO Autoemblem Hvis ikke varen er hjemme, AM 05 Nøglering + vognmønt kan der bestilles hos kassereren. 9


Torsdag d. 30. april kl. 19.00 Pudseaften Med kaffe og ostemad.

Lørdag d. 2. maj Sendemandsmøde - Brøndby Mandag d. 4. maj kl. 18.00 Kranselægning v/minen 4.maj arrangement – v/Borgmester John Schmidt Andersen (Soldaterforeninger og Frederikssund)

Lørdag d. 16. maj kl. 08.00 Indkøbstur til Tyskland – Nykøbing Nykøbing F Marineforening

Søndag d. 31. maj kl. 14.00 Sommer Banko

Lørdag d. 20. Juni kl. 13.00 Grillfest – Snerlevej 6 Frederikssund (v/Benny Bengaard Hansen)

10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Carl Erik Nielsen 80 år d. 20. april Hans Christian Lüchow 70 år d. 28. april Jan Verner Jørgensen (VØN) 75 år d. 12. maj Ove Kragh 75 år d. 19. maj Kurt Larsen 70 år d. 26. maj Benny Krøll 65 år d. 13. juni Birger Tykskov 60 år d. 14. juni samt til Knud Erik Bjellekjær

29. april

Ole Thinghøj Ole Kristian Skov-Ettrup Jan Stofberg Sven Holm Martin Rønn Valentin

10. maj 13. maj 17. maj 29. maj 30. maj

Henning Mørch Finn Bager Martin Lund Hansen Gunnar Jensen Poul Jensen Flemming Mørch Flemming Wael Jørgen Hansen

02. juni 14. juni 19. juni 22. juni 22. juni 27. juni 30. juni 30. juni

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle 11


Det er vigtigt, at vi i en tid hvor alting går hurtig, en gang imellem stopper op og tænker tilbage, husker vores historie, fordi den har formet os som danskere. Det er kongehuset med til at minde os om, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsat har et monarki.

året for den første danske monark, vi kender navnet på, nemlig kong Hugleik, som døde i 1515. Mens der ikke foreligger planer om at markere nævnte 1500-år, er en række markeringer af Hendes Majestæt Margrethe II fødselsdag kalendersat til både før og efter fødselsdagen, som er den 16. april 2015. Og det er en dronning med vel nok den største popularitet, vi skal fejre. Margrethe II har evnet at være en folkelig monark med stor indflydelse på danskernes tankesæt.

De fire organisationer i Danske Soldater- og

Marineforeningers Fællesråd – Danske Soldaterforeningers Landsråd, Flyvevåbnets Soldaterforening, De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber og Marineforeningen, har givet forhåndstilsagn om fremmøde med faner, flag og estandarder. Frederikssund Marineforening stiller med to mand – en flagbærer (Poul Carsten Hasfeldt) og en Flaggast (Kurt Terkelsen) det ligger fast, at alle skal være i Kastellet i København kl. 11.00 og alle skal være på plads i Frederiksgade kl. 11.45, og at kareten forlader Amalienborg mellem kl. 12.30 -13.00 for at køre gennem byen til fejring af Majestæten på Københavns Rådhus.

Og så har majestæten om noget samlet Rigsfællesskabet med Danmark, Grønland og Færøerne, samt værnet om det danske mindretal i Sydslesvig i det danske folkelige fællesskab. Det er vigtigt, at vi har en institution som Kongehuset, vi kan samles om, også selvom vi er uenige om politik og alt muligt andet. Det er vigtigt med traditioner, også i et demokrati som det danske.

I år kan Dronning Margrethe II fejre henholdsvis 75 års fødselsdag og sit 43. år som regent. Men i år er også 1500Sådan kender de fleste nok vores Dronning.

Kurt 12


Næstformand, Erik Hansen, Københavns Marineforening fortæller her om sin u-bådstid. Efter sergentskole, dykkerskole, og andre kurser, blev det tid til at komme ud at sejle. Jeg valgte at prøve ubådene, og mønstrede på Delfinen som maskinregnskabsfører i 1968. Det der fascinerede mig ved at sejle U-både, var det sammenhold der opstod som en nødvendighed af at alles sikkerhed var afhængig af det enkelte besætningsmedlem, og dermed en dyb professionalisme. Det der ikke fascinerede mig, var de elendige sanitære forhold, en kop ferskvand i døgnet, beregnet til tandbørstning. Resten af ferskvandsbeholdningen, 4 tons, var øremærket til madlavning.

skinrummet, som så hang på os indtil vi kom i havn, eller på siden af depotskibet. Undertøjet blev sammen med kludene kasseret når vi tog det af, det var også nærmest koksgråt. Værre var det om vinteren, da måtte vi bruge varmet tøj, islandsk sweater, tykke bukser og træskostøvler. Kun træskostøvlerne kom af når vi krøb i soveposen. Havde vi ikke depotskibet med i de havne vi anløb, boede den vagtfri del af besætningen på hotel. Normalt kendte hotellerne rundt omkring i landet os godt, men kom vi til et ukendt hotel var det morsomt at se personalets ansigtsudtryk, når tyve møgbeskidte, stinkende ubådsbisser troppede op med hver sin grønne kuffert, og bestilte roomservice i form af to kasser øl.

I en båd af Delfinen klassen var der 36 mand om bord, og en soveplads til halvdelen. Problemet blev løst ved at halvdelen af besætningen var på vagt, mens den anden halvdel brugte køjerne. Behøver jeg at skrive at vi brugte soveposer om vinteren, og ingenting om sommeren?

Min tid i ubådene var jo under den kolde krig. Det betød at langt det meste af sejladsen foregik i Østersøen, øst for Bornholm, hvor vi drillede de russiske vagtskibe. Vi deltog også i nationale, og internationale øvelser, hvilke vil sige at vi var på havet næsten altid. En særlig form for sejlads var ”krigspatruljerne” hvor vi udrustede båden fuldt med alt hvad der skulle bruges i

Påklædningen under sejlads var fri, og betød at vi maskinfolk fandt tøj i kludekassen ude i ma13


krig, og så var neddykket i tre uger. Det gav nogle sjove episoder, for det var ikke altid man var klar over, om det var nat eller dag på overfladen. Et eksempel var affaldskanonen, der skulle ”skydes” kl. 0400 om morgenen, således at båden var langt væk fra sin position, hvis affaldet skulle flyde rundt på overfladen. Jeg skød kanonen kl. 0400, og fik en Balle fra Chefen, der påstod at klokken ikke var 0400 men 1600. Det diskuterede vi lidt, hvorefter vi gik i periskopdybde, så jeg med egne øjne kunne se at det var dagslys.

Fordelene var at der nu var der håndvask på toilettet, og messen og køjen ikke blev rigget af når torpedoerne skulle efterses. Ulemperne var at Chefen altid ville spille kort, når man skulle sove, og en højttaler kværnede døgnet rundt, med meldinger om pejlinger til overfladeenheder. Efter ca. to år som U-bådsofficer havde jeg fået nok, og jeg søgte andet tjeneste. Det var ikke bare ligetil, man gav ikke frivilligt afkald på en fuldt uddannet, og erfaren mand, så der måtte et par ufine metoder til. Metoden gik ud på, at jeg under en udslusningsøvelse i Karlskrona havde en snak med dykkerlægen. Efter adskillige sjusser blev vi enige om, at jeg havde mavesår, så det var bedst jeg fik andet tjeneste, og så blev det sådan. Den anden tjeneste kom så til at hedde grønlandskutter, men det er en helt andet historie. U-bådstiden var fyldt med personlig udvikling, spænding og sjove episoder, en tid som jeg ikke ville have været foruden, men ikke en tid jeg vil gøre om. Det skyldes jo nok man er blevet et ”luksusdyr” som tiden går.

Min tid som Sergent/Oversergent var ved at rinde ud, jeg var blevet optaget på officersskolen, og forlod derfor Ubådene. Det viste sig dog ikke at holde stik, for var man uddannet ubådsmand, var det reglen at man vendte tilbage efter endt uddannelse, så jeg fandt mig selv i Spækhuggeren, nu som 3. mester. Det havde sine fordele, men sandelig også sine ulemper.

DELFINEN-KLASSEN (1961 – 1990) Skibsværft: Design:

Orlogsværftet Orlogsværftet, projektbetegnelse UB51

Deplacement: 573 tons – overflade (TUMLEREN 581 tons) 649 tons neddykket. Dimensioner: Længde 53,90 m – Bredde 4,70 m – Dybgang 4,00 m. Besætning: 33 mand ( 7 officerer og 26 befalingsmænd og menige) Maskineri: 2 stk. B&W dieselmotorer 1.200 HK – 2 stk. BBC elektromotorer 2.100 HK. Aktionsradius: 4.000 sømil ved 8,5 knob. Armering: 4 stk. 533 mm torpedorør for (8 torpedoer) Fart. 13,5 knob uddykket 16 knob neddykket 14


Mathelevholdet 1960 til 55 års træf i Frederikshavn Skrevet af Aage Mikkelsen, Køge Marineforening.

V

ed en samling i Køge Marineforening i 2014, var vi nogle stykker fra mathelevholdet 1960, der blev enige om at tage til flådestation Frederikshavn, på vores halvrunde dag den 8. januar 2015.

re dele af skibet, og fortalt en masse om dette flotte skib. Efter afsked med Lars Hoel, kørte vi i biler til Søværnets skoler, der er beliggende i bakkerne bag Frederikshavn by. På skolen blev vi modtaget af oversergent H. Bitch, som fortalte os, hvad der skete på de forskellige skoler. For os der havde været her for mere end 50. år siden, var stedet helt ukendelig, fordi der var ændret så meget, og bygget meget nyt. Vi blev så ført over til skydesimulatoren, hvor man øvede skydning med håndvåben, igen en fantastisk udvikling, i forhold til det vi lærte på en vinterkold skydebane i 1960.

Deltagerne i dette træf var: OK Knud Thomsen, OKS Kurt Terkelsen, OKS Keld Ørnø, OK Georg Pedersen (Putte), OK Leif Hoel og OS Aage Mikkelsen. Vi mødtes på Frederikshavn banegård hen under aften den 7. januar, Leif og Knud med biler, vi andre ankom med lyntoget. Da det var tæt på spisetid kørte vi straks hjem til Knud og fru Britta, der havde inviteret på dejlig aftensmad. Efter nogle timer og en masse snak og genopfriskning af gamle minder, kørte vi til flådestationen for indkvartering på dejlige værelser. Næste morgen den 8. januar (55 års dagen) morgenmad i cafeteriet på flådestationen. Derfra gik vi over til støtteskibet Esbern Snare, som nylig var kommet hjem efter lang tids mission ved Afrikas Horn. På skibet blev vi modtaget af banjemesteren seniorsergent Lars Hoel, som er søn af Leif Hoel. Vi fik en fin rundvisning i sto15


Efter dette spiste vi en dejlig frokost på skolen. Hvorefter vi kørte videre op i bakkerne, Maritimt Overvågningscenter Nord, der blev vi modtaget af chefen på stedet orlogskaptajn Heinrich Evers. Han serverede eftermiddagskaffe for os, og gav en grundig orientering om stedet, og hvad der foregik på stedet, meget, meget interessant. Siden bliv vi vist rundt på stedet, bl.a. i det døgnbemandet bunker, hvor al skibstrafik i Danmark bliver overvåget. Nu var det meste af dagen gået, og vi kørte tilbage til flådestationen.

Fra skydning gik vi til Red.-Sø, hvor lederen af afdelingen fortalte og viste os nutidens redningsmidler, både i form redningsveste, overlevelsesdragter, flåder og gummibåde. I det store bassin blev der demonstreret, hvorledes der kunne skabes et uvejr på havet med bølger, regn, sort nat og flammende lyn på himlen. En virkelig flot demonstration af hvorledes en redningssituation også kan være.

Om aftenen spiste vi en dejlig gallamiddag i cafeteriet på flådestationen. Efter middagen skulle vi besøge marineforeningen i Frederikshavn. Den er beliggende ca. 1,5 km. fra flådestationen, det var regnvejr og vi havde drukket vin til maden, og skulle derfor ikke køre bil. Men som sendt fra himlen, så kom Knuds dejlige kone Britta og kørte os derud. Der blev vi modtaget af formanden Knud Erik Qvick, og tilbragte nogle timer i denne gæstfrie og flotte marinestue. Nu tilbage til flådestationen, og igen kom Britta og kørte os, virkeligt flot. Den 9. januar, morgenmad i cafeteriet, og afsked med vennerne, nogle i biler andre med toget. Inden afskeden en foreløbig aftale om at mødes igen den 9. maj 2017 i Ebeltoft.

16


T

iden om bord er fra sejlskibenes dage inddelt i vagter, der skifter hver fjerde time (kl. 4 - 8 -12 etc.), og indenfor vagterne i glas á ½ time, som følge af, at man henne ved rorgængeren havde et timeglas med sand i, som blev vendt hver halve time.

Et helt antal timer markeres med dobbeltslag, så man inde i hovedet højst skal holde styr på 4 af slagsen. I gamle dage var det folkenes eneste mulighed for at have føling med døgnets gang, og selv nu, hvor alle har armbåndsure, tjener det også til at markere skibets interne tid, der som tidligere beskrevet daglig tilpasses lokal soltid.

På Pasadena blev der kun ved spisetiderne og visse vagtskifter slået glas nede i maskinen, hvor der hang en stump skinne, man slog på med en hammer. Lyden kunne høres i hele dækshuset, hvor de vigtigste aktiviteter foregår.

Ude på de lange stræk behøver man faktisk ikke mere, idet man jo bliver personlig varskoet, inden man skal på vagt. Hvem gider stille sit ur om hver dag, når alle de væsentlige ting går af sig selv?

”Glassene” angiver så, hvor mange halve timer, der er gået siden sidste vagtskifte. Eksempelvis skifter middagsvagten af praktiske grunde først kl. 1230, så den tiltrædende vagt kan nå at spise mellem 12 og 12.30.

Først når man er i havn, finder man igen sit ur frem af skuffen.

Der slås derfor 8 glas kl. 1200 og et enkelt glas kl. 1230.

I

ntet tegn i hele tatoveringens historie har vist været genstand for så mange fortolkninger som netop dette. Ifølge fransk kriminalistiske forfattere står det for " Mort aux Vaches!" " Død over panserne", mens andre mener, at det er et minde om Nelsons tre sejre ved Abukir, Trafalgar og København, eller at det skulle være en forenkling at et gamment kristen symbol, nemlig tre fisk i en trekant. Det kaldes også "bumsemærket" og "kvindehadermærket"

I nyere tid er det blevet fortalt at man brugte det på det gamle Christianshavn for at skelne mellem betalende og ikke betalende skolebørn. I Sverig, kaldes det "luffarprickor" (vagabondprikker). Det mest kendte er som "sømandsmærke", her har det fra gammel tid været symbol på: "Tro, Håb og Kærlighed". 17


Den 5. maj blev undergrundshæren mobiliseret. Hermed kom de talstærke militære ventegrupper, Den Danske Brigade samt alle "de sidste dages hellige" endelig i aktion.

General Maurice Nelson Dewing

Hvilke opgaver skulle undergrundshæren løse efter befrielsen? To opgaver forelå for undergrundshæren, før den gradvis blev opløst i løbet af sommeren. Den ene var bevogtningen af vigGeneral tige danske bygninger, eksempel- Georg Heinrich Lindemann vis kraft- og vandværker, som man frygtede at tyske og danske desperadoer ville ødelægge – det skete ikke. Den anden opgave var større og mere farlig. Den bestod i interneringen af de 22.000 personer, som Frihedsrådets Arrestationsudvalg siden sommeren 1944 havde samlet i det såkaldte Centralkartotek. Det var en navneliste over personer, som skulle anklages efter befrielsen, men også over folk, der af den ene eller anden grund skulle beskyttes. Det gjaldt blandt andet tyskerpigerne, som almindelige danskere klippede håret af og klædte nøgne, fordi de havde været kærester med tyske soldater. Skræmmebilledet var Frankrig, hvor 40.000 blev dræbt som følge af befolkningens selvjustits. Det ønskede man i Danmark at undgå. Efter kort tids ulovlig internering blev mange sat på fri fod igen. I august 1945 sad 14.000 stadig i varetægtsfængsel og ventede på retsopgøret.

Johannes G. Nielsen læste Frihedsbudskabet d. 4. maj 1945.

Hvordan forløb befrielsen? redag den 4. maj 1945 kl. 20.35 lød befrielsesbudskabet over radioens BBC: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig." Danmark var atter frit! Jublende menneskemængder fyldte gadebilledet. I vinduerne tændtes stearinlys som tegn på, at den mørke tid var forbi.

F

Næste morgen den 5. maj kl. 08.00 trådte den tyske kapitulation i kraft. Det skete ved, at den engelske general Dewing landede i København og modtog den tyske general Lindemanns formelle kapitulation. Bornholm måtte dog vente til den 9. maj kl. 00.00 på, at tyskerne kapitulerede til de sovjetiske styrker. Den 12. maj kunne danskerne langt om længe fejre deres engelske befrier og helt, feltmarskal Montgomery, som i triumftog kørte gennem København.

Selvom Danmark undgik selvjustits, var de glade majdage præget af danskeres klapjagt og 18


overgreb på forsvarsløse, som udtryk for indestængt hævntørst og magtesløshed under besættelsen. Hertil kom, at langt fra alle, der havde været i tysk tjeneste, overgav sig frivilligt til modstandsfolkene. Alene i København blev 83 mennesker dræbt og godt 500 såret under svære ildkampe i forbindelse med interneringen.

Men kommunisterne havde ingen kupplaner – og i øvrigt kun 175 bevæbnede mænd i modstandsgruppen BOPA. Hvordan blev kapløbet om Danmark afsluttet? Den 2. maj 1945 nåede englænderne den nordtyske by Lübeck. Dermed var Østersøen og Danmark sikret. Men nu blev de vestlige allierede grebet af panik i tolvte time. Der lød rygter om, at russiske faldskærmstropper var landet på Stevns, og at deres flåde lå klar til invasion ved Østersøen. Både den engelske premierminister Churchill og den amerikanske præsident Eisenhower blev involveret, før førstnævnte den 5. maj kunne berolige alle med, at Stalins invasion af Danmark var forpurret. Det såkaldte kapløb udsprang af grundløse rygter. Men det illustrerer datidens utvetydige frygt og tvivl om, hvor Danmark i fremtiden ville ende.

Hvad menes med kapløbet om Danmark? Danmark var en lille brik i de store landes spil om afslutningen på Anden Verdenskrig. Sat uden for indflydelse var de sidste uger op til befrielsen præget af panisk søgen efter at opnå en befrielsesaftale med de store lande. Danskerne frygtede to ting: Dels at det ville blive de sovjetiske tropper, som befriede Danmark, dels at besættelsesmagten ikke ville kapitulere uden kamp. Mange parter deltog i det forvirrede kapløb om at redde Danmark. I Danmark havde man længe regnet med, at befrielsen ville komme fra vestlig side, altså med engelske og amerikanske tropper og ikke fra østlig, sovjetisk side. Europa var i 1944 blevet delt i en vestlig og østlig interessesfære, men der lå ingen klar aftale om netop Danmarks fremtidige status. Så sent som i februar 1945 udskød England, USA og Sovjetunionen det danske spørgsmål. Imens bevægede Stalins Røde Hær sig hurtigt frem vestover, og den danske panik begyndte så småt at brede sig. I aprildagene 1945 kunne ingen i Danmark vide, hvilke planer russerne havde. I dag mener historikerne, at Stalin på dette tidspunkt havde affundet sig med, at Danmark var engelsk interesseområde. Mens Bornholm skulle befries af den Røde Hær alene for at holde alle muligheder åbne for en fremtidig russisk indflydelse på det danske spørgsmål.

Den danske frygt for, at besættelsesmagten ikke ville overgive sig uden kamp hang sammen med russerfrygten. For var der én ting, der ville bringe de 170.000 tyske soldater, der stod i Danmark, i kamp, så var det, at Sovjetunionen kom først til landet. Den 15. april 1945 udtalte besættelsesmagtens øverstbefalende, General Lindemann, at han ville forsvare Danmark: "imod ethvert angreb, fra hvilken side det end måtte komme, til sidste patron og sidste åndedrag." Trods de danske politikere, Frihedsrådet og Bests initiativer til at sikre en fredelig tysk kapitulation i Danmark, skete der intet. Først den 2. maj, da de sidste storpolitiske brikker var faldet på plads, blev den danske situation afklaret. Da stod de engelske styrker ved Østersøen og havde så at sige lukket døren mod øst. I sikker afstand fra det frygtede russiske fangenskab begyndte de nordtyske tropper at overgive sig til de engelske og amerikanske styrker.

Gentagne gange rettede de danske politikere og Frihedsrådet henvendelse til de allierede i vest og øst for at få vished om Danmarks status, men forgæves. I stedet steg danskernes kommunistfrygt til panikagtige højder. Skrækscenariet var et statskup fra de danske kommunister ved hjælp af russiske bajonetter.

Den 5. maj var turen nået til Danmark, hvor også Lindemann bøjede sig og kapitulerede uden kamp. 19


Kapta jne på skib n: Hvor læn ge har et de arb Matro ? ejdet h sen: S er iden je lejdere g hørte d n! e kom ned ad

På Oasis spurgte chefen mig en dag, om hvorfor jeg mente, at jeg burde fejres: -Jeg har 10 års jubilæum. -Du har da kun været ansat i 6 år. -Jamen jeg har haft en del overarbejde

n chefe a d , n je på kø g i s t ag etop l n e d tte”. v : æ a n r h e t j r k n i e arede i ba v Er v s l å l , r i p t ” a g i C v tod an elig s et arbejder aldrig i g s d u l p jo ib på sk mmer jeg r e H ” ko en så m a J ” Erik. Carl Sømandspræsten havde intet imod sex før brylluppet. Bare det ikke vil forsinke selve ceremonien 2 jysk e matr oser v læne s ille se ig læn hvem gst ud Pludse der ku over r lig van nne ælinge dt den n . ene

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Hans Ulrich Christensen

38 71 15 17

ulrich@biobiler.dk

B-medlem

Bent Hansen

27 26 27 80

bhel@godmail.dk

B-medlem

Aksel Højmark

24 60 04 80

Suppleant

Claus Madsen

47 31 77 92 20

cs.madsen@get2net.dk

Tørdokken on line 2 2015  
Tørdokken on line 2 2015  
Advertisement