Issuu on Google+

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. til næste nummer af TØRDOKKEN der udkommer d. 14. JUNI 2014 skal være redaktøren i hænde SENEST d. 1. JUNI 2014 på ovenstående adresse..

I dette nummer kan du bl.a. læse:

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 4

Grillfest 2014.

Side 5-7

Side 11

Vi kipper med flaget.

Side 12-14

Mysteriet om S/S KØBENHAVN’s forlis.

6-dages tur til Prag.

Side 8

Opslagstavlen.

Side 15

Formanden har været i arkiverne.

Side 9

Slopkisten.

Side 16

Kvindelige pirater hærgede Caribien.

Side 10

Kvartalsprogram.

Side 17

1000 gaster og 50 toiletter.

Side 18

Hvad er en Destroyer?

Side 19

Opslagstavlen.

Side 20

Agterdækket.

Forsidebillede: Redaktør og webmaster Tonny Poulsen udnævnes til æresmedlem af Frederikssund Marineforening ved den årlige Generalforsamling, her flankeret af formand Kurt Terkelsen (tv) og Distriktsformand Palle Pedersen. 2


Formandens minutter

som medlemmer af Marineforeningen, gennem vort kammeratskab, loyalitet og hjælpsomhed, vi kan være med til at gavne Søværnet og Søfarten.

Når vinteren rinder i grøft og i grav

N

år dette nummer af vort flotte blad læses, er vi nået derhen, at sommeren ligger lige om hjørnet.

Med disse linjer vil jeg slutte med et ønske for alle, - lad os mødes fremover i en positiv ånd til glæde for os alle.

Nu har vi gået og kikket efter Moder Sol og håbet, at vi lige kan få ”lige den sommer vi alle drømmer om”. Men hvem bestemmer hvilke sommer, der er den rigtige? Spørger du turisten, barnet og de, der holder rigtig ferie i sommerhus m.m., så er det hver dag med sol og varme og ingen regn og ingen dårlige perioder. Spøger du landmanden og den flittige haveejer; - Ja, så skal der være lidt afveksling i vejret, så der både er til vanding og til modning/ blomstring.

God sommer!

At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark

Det går ufattelig godt i Frederikssund Marineforening – det er dejligt at være medlem i vores lille afdeling. Ganske vist er de tidligere potentielle kernemedlemmer, de værnepligtige og søværnets personel i øvrigt, udsat for at blive en mangelvare, men andre grupper indenfor det maritime, herunder medlemmer af Marinehjemmeværnet, har taget over og vil fortsat lykkeligvis være med hertil. Skal det beklages? Ja – ud fra den betragtning, nemlig det folkelige element, der er værdifuldt for forsvaret. Vi skal i samarbejde med andre forsvarspositive kræfter modvirke denne udvikling.

Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

Frederikssund Marineforening kan fortsat bidrage til at styrke danskernes interesse for Søværnet og Søfarten, som bindeled til befolkningen. Vi ønsker en fri, demokratisk nation, hvor Danmarks suverænitet, den frie tanke, den frie mening og menneskerettighederne respekteres. Det er vore aktiviteter

3


Lørdag d. 14. juni kl. 13.00 I haven hos Margaritta og Benny på Snerlevej 6 i Frederikssund

Drikkevare købes på stedet til Marineforeningens altid lave priser

I medbringer selv, hvad I vil lægge på grillen. Bestyrelsen sørger for salat, samt for at stille et telt op i haven.

Husk tilmelding til Kurt på Tlf.: 47529946 eller 21292641 eller på kurts@mail.tele.dk Eller skriv dig på den fremlagte liste i Marinestuen. SENEST D. 9. JUNI 2014 4


Turen går til

Prag

gerrige. Lidt historie om Tjekkiet Efter 2. Verdenskrig genoprettedes Tjekkoslovakiet, og hovedparten af dets tyske befolkning blev fordrevet. Kommunisternes magtovertagelse 1948 dæmpede de tjekkiskslovakiske modsætninger, men løste dem ikke, og efter kommunisternes fald i 1989 blussede de op igen, hvilke resulterede i en deling af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet pr.1.januar 1993. Tjekkiet har siden Berlinmurens fald i 1989 virkelig formået at åbne sine grænser for turister fra hele verden. De mange år under kommunistisk herredømme sætter stadig sit præg på landet, der dog har så megen natur, historie, romantik og charme, at det absolut er til at leve med. Hovedstaden Prag er blevet et yndet mål for turister.

Hotel Stary Pivovar

F

rederikssund Marineforening har igen, i samarbejde med Turismo-busser, lavet en busrejse, denne gang til Prag, den 24 – 29. august. 2014. 6dage med ophold på Hotel Stary Pivovar, med pris pr. person i dobbeltværelse kr. 3.795,- (læs mere i Tørdokken) Prags skønhed er næsten fortryllende. Det kommunistiske styre varede i mere end 40 år og indtil 1989 blev byen kun sjældent besøgt af turister. Fløjlsrevolutionen den 17. november 1989 ændrede alt (i dag er det Den Tjekkiske Republiks statshelligdag). Byen var uskadt efter 2 Verdenskrig og kan tilbyde uforglemmelige oplevelser bare ved en spadseretur. Prag breder sig på et varieret terræn på begge sider af Moldau i Midtbøhmen. Prag, et kulturelt samlingspunkt i hjertet af Europa, og et sted man har lyst til at besøge igen og igen. Der er smuk arkitektur og ægte tjekkisk charme i de smalle brostensbelagte gader, og oplevelser til alle, hvad enten man er romantikeren, bohemeren, den kultur- og historieinteresserede eller blot den nys-

Prag, hovedstaden i Tjekkiet med ca. 1,3 mio. indbyggere Prag er et af Europas mest besøgte turistmål og er en af de byer, som mange vælger at besøge flere gange. Har du aldrig været i Prag kan Frederikssund Marineforening give dig muligheden for at prøve det, så du kan snakke med når dine venner taler om den smukke by. Prag er en imponerende by der byder på masser af eventyrlige oplevelser. Den gyldne stad er en sand perle med dens mange smukke historiske bygningsværker samt et prisniveau der ligner de gode gamle dage før Euro tiden. Netop prisniveauet er sikkert en af årsagerne til Prags popularitet blandt turister. I modsætning til de fleste andre storbyer er det stadig meget billigt at besøge nogle af Prags tusinder af knejper eller cafeer, her behøver man heller ikke 5


Udsigt over Prag og Moldau floden.

konsultere sin bankrådgiver først, i Prag kan man sagtens få et glas skummende fadøl for 5 – 10 danske kroner.

pompøst bygningsværk og sidst men ikke mindst kommer du tæt på den venlige befolkning der tilsyneladende er glade for deres frihed og gerne deler denne glæde med andre.

Hotel Stary Pivovar Vi skal bo på et 3-stjernet Hotel Stary Pivovar, som er indrettet i bygningerne fra et gammelt bryggeri. Hotellet er beliggende i den sydvestlige udkant af Prag, ikke langt fra Strahov-stadion og Bertramka og tæt på Letohrádek og Strahov Kloster. Værelset har et privat badeværelse med bruser samt håndbruser og makeup-/barberspejl. Hotellet har egen restaurant & bar. Prags bymidte ligger 15 minutter med sporvogn.

Som tidligere orlogsgast vil du nyde den idylliske sejltur på Vlava-floden igennem den gyldne hovedstad og det er en oplagt mulighed for at se byen på den mest afslappende måde. Prag er efter alle skalaer en yderst interessant by, hvor historien overskygger alt, fordi hovedstadens centrale placering i Europa, har betydet så utroligt meget. Prag er blandt andet kendt for sin smukke beliggenhed ved Vltava floden eller Moldaufloden som den også hedder, hvor man også finder den verdensberømte Karlsbro

Der køres følgende udflugter 4 timers sightseeing i Prag med dansktalende guide, samt tid på egen hånd i Prag centrum, hvor du nyde Prags skønhed og charme, her får du øje på det hele, den lille hyggelige butik, en solbeskinnet fortovscafe, endnu et

Vi skal også besøge borgen Karlstejn, en rigtig gammel ’ridderborg’ som man begyndte at bygge i 1348, og kun små ti år senere var 6


den færdigbygget. I dag ligger den stille og fredeligt 60 km nord for Prag. Den imponerende borg, der godt kan få Hogwarts til at gå hjem og lægge sig, blev oprindeligt bygget som opbevaringssted for de bøhmiske kongers skatte. Kongen selv kom dog også af og til forbi, så derfor blev der ikke sparet på noget i indretningen. Fordi Karlstejn ikke var en forsvarsborg, var den stort set aldrig indblandet i krigshandlinger og står derfor overdådigt udsmykket som for 500 år siden. Bemærk at der er næsten to km fra parkeringspladsen og op til borgen, som ligger på en høj bakke. Fornuftigt fodtøj er derfor et must.

libitum, have masser af sjov og lære en god del om tjekkerne, deres musik, dans og folklore. Selve showet varer fra kl. 19.00 til 22.00. Prags bedste folklore show!

Vi skal også på verdensberømte Urquell bryggeri, der bryggede sit første øl den 5. oktober 1842. Vi skal se kedler, tappeanlæg og tønder i kælderen, som slutter med nogle smagsprøver. Pilsner Urquell, eller Plzensky Prazdroj som tjekkerne kalder bryggeriet, ligger lige uden for Pilsens gamle bykerne. Det første der møder en bryggeriets store dobbeltporte fra 1897, hvorigennem man kan se bryggeriets vandtårn og utallige bryggeribygninger så langt øjet rækker. Tjekkisk øl er verdensberømt og fuldt værdsat af tjekkerne selv. For mange århundreder tjekkisk øl været den bedste til rådighed. Den karakteristiske smag af tjekkisk øl kommer fra håndplukkede bøhmiske humle. Den Tjekkiske Republik er den største forbruger af øl i verden (153,6 liter om året hver indbygger), selv slår de Tyskland. Det betyder, at alle voksne drikker i gennemsnit 1 liter øl om dagen.

Et kig over floden Moldau, der løber gennem Prag.

Praktiske forhold i Tjekkiet Pas Tjekkiet er sammen med Danmark med i Schengen samarbejde. Det betyder, at når du rejser til Tjekkiet ikke skal vise pas. Du skal imidlertid kunne bevise dit danske statsborgerskab. Her er det danske pas det eneste gyldige ID. Forsikring Den offentlige sygesikring (det gule sygesikringskort) gælder kun ved rene ferierejser af maksimum én måneds varighed og ikke alle sygdomstilfælde er dækket. Derfor skal du medbringe det blå EUsygesikringskort. Vær opmærksom på at EUsygesikringsbeviset ikke dækker hjemtransport, hvorfor det anbefales, at du tegner en sådan forsikring inden afrejsen. Penge og Valuta i Prag Den tjekkiske møntfod hedder Koruna, og forkortes normalt Czk eller Kc. Hver Koruna er delt op i 100 haléru, men dem får man nu ikke meget brug for. 100 CZK (Koruna) svarer til ca. 27 DKK Man kan benytte internationale kreditkort som VISA, Master Card, American Express mv.

Vi skal også til uforglemmelig aften som vil give dig en fornemmelse af tjekkiske traditioner ved en fuld folklore show, udført af professionelle dansere. Alle er klædt i folkedragter, hvor man kan nyde en typisk 3retters tjekkisk menu og vin/øl/sodavand ad

Told Du kan frit medtage varer købt i andre EU-lande, såfremt de er købt til eget forbrug. Se nærmere oplysninger på Skats hjemmeside. 7


de faldne i frihedskampen i 1940 - 45 og knyttede tråde til dagens kamp for fred og frihed i flere brændepunkter i verden, hvor danske mænd og kvinder deltager i dens kamp – og vil mindes ofrene for denne indsats. Orlogspræst, Frank Bjørn Christensen (sognepræst ved Jesuskirken, Københavns Stift), vil holde en lille andagt "for de danske sømænd og de danske soldater", for denne dag vil stadig blive ved at være en ganske særlig historisk dag. Til sidst vil formand, Kurt Terkelsen, lægge en krans ved mindesmærket "Minen" på Sydkajen.

T

raditionen tro vil der igen i år blive afholdt 4. maj aften i Frederikssund. og arrangementet afviklet sammen med de lokale kirker, Oppe Sundby, Frederikssund og Snostrup kirke, Nordsjælland Gardeforening, Gardehusarforeningen for Frederikssund, De Blå Baretter Nordsjælland og Frederikssund Marineforening, som stillede med faner og flag.

NB: Ved redaktionens slutning, var det endelige program, ikke færdig.

Arrangementet starter ved minen på havnen klokken 18.30, hvor formand, Kurt Terkelsen, Frederikssund Marineforening vil holde en kort tale, om den danske sømand, som med rette – er blevet kaldt Danmarks første frihedskæmper. Major Jørgen Bech, Flyvervåbnet (Skibby), vil holde en tale, om

8


C02 Cardigan

C12 Polo-Shirt

C23 Windbreaker

Marine eller Hvid.

Str.: 50 - 56

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå C 01 Sweatshirt, marine A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem Miniemblem D 03 Slips F01 Indkøbspose D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D01 Blazeremblem D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde Herudover sælges der: F 01 Indkøbspose C 05 Pullover; C 06 Slipover; F 02 Messeforklæde C 13 T-shirt marine og hvid; F 09 Damenål, broche Kasketter, Bordflag + stang. F 10000 Vedhæng kendingstegn Slips F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt Priser spørg kassereren. BR Slipsenål BR Manchetknapper Varekatalog i farver hos kassereren. RO Autoemblem Hvis ikke varen er hjemme, AM 05 Nøglering + vognmønt kan der bestilles hos kassereren. 9


Lørdag d. 5. april kl. 08.00 Forårsudflugt: Indkøbstur til Tyskland – Frokost Møn Marineforening

Torsdag d. 24. april kl. 19.00 Pudseaften

Søndag d. 4. maj kl. 18.00 Kranselægning v/minen 4.maj arrangement (Soldaterforeninger og Frederikssund) Lørdag d. 17. maj Sendemandsmøde Grenå Søndag d. 01. juni kl. 14.00 Banko Lørdag d. 14. Juni. Grillfest – Snerlevej 6 Frederikssund (v/Benny Bengaard Hansen)

10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Henning Mørch 80 år d. 2. juni Knud Erik Bjellekjær 75 år d. 29. april Ole Kristian Skov-Ettrup 65 år d. 13. maj samt til Aage Palmer Nielsen Carl Erik Nielsen

05. april 20. april

Ole Thinghøj Jan Verner Jørgensen (VØN) Jan Stofberg Ove Kragh Kurt Larsen Sven Holm Martin Rønn Valentin

10. maj 12. maj 17. maj 19. maj 26. maj 29. maj 30. maj

Benny Krøl Birger Tykskov Finn Bager Gunnar Jensen Poul Jensen Flemming Mørch Flemming Wael Jørgen Hansen

13. juni 14. juni 14. juni 22. juni 22. juni 27. juni 30. juni 30. juni

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle 11


S

koleskibet København tilhørende ØK, var en femmastet bark (med en B&W dieselmotor 508 HK som hjælpemaskine) søsat 1921, og var verdens største sejlskib. Fører på skibets første rejse (26. oktober 1921 – 7. november 1922) var kommandørkaptajn og teknisk direktør i Det Østasiatiske Kompagni baron Niels Juel-Brockdorff. Skibet blev bestilt i 1913, og skroget stod færdigt i 1915, men grundet 1. verdenskrig blev skibet ikke færdigbygget. Skroget blev slæbt til Gibraltar, omdøbt til "Black Dragon" og blev brugt som kuldepot.

Besøg til det nye skib. har ingen hørt noget fra verdens største sejlskib. Forliset udløste en storstilet eftersøgning, men der er aldrig fundet nogen druknede eller vragrester. Østasiatiske Kompagni's karismatiske direktør Etatsråd H.N. Andersen lagde meget vægt på uddannelsen af skibsofficerer. For at styrke uddannelsen, og formodentlig også for at vise omverden, at ØK var blandt de førende rederier, byggede man skoleskibet København. H. N. Andersen mente ikke at motorskibe kunne give søfolk den krævede hårdførhed og modighed. Den 5 mastede bark, var verdens største sejlførende fartøj, og blev søsat 24. marts 1921 i Skotland.

”København søsættes

Efter 1. verdenskrig blev et nyt skrog bygget efter de oprindelige tegninger, og skibet blev endelig færdigbygget. Under kaptajn Hans Ferdinand Andersen forsvandt skibet sporløst i december 1928 eller i januar 1929 med 59 mand om bord efter at have forladt Buenos Aires med kurs mod Australien. Hvad der forårsagede Københavns forlis er aldrig blevet opklaret.

Første rejse var jorden rundt, og den indledes i oktober 1921 og afsluttedes 7. november 1922. På det 10. togt lastede hun byg i Argentina som skulle til Adelaide i Australien. Da hun ikke meldte tilbage efter 2 måneder på søen, begyndte ØK i al diskretion, at eftersøge skibet. Først 28. maj fik man en brugbar melding. En missionær havde den 21. januar 1929 set et meget stort skib, som svarede til København ved Tristan de Cunha (beliggende i Sydatlanten mellem Sydamerikas og Afrikas sydspids).

14. december 1928 sejlede Skoleskibet København fra Argentinas hovedsted Buenos Aires med kurs mod Adelaide, hvor det var forventet omkring 2 måneder senere. Det kom aldrig frem.

Skibet havde tilsyneladende været i havsnød. Disse informationer gjorde at man intensiverede eftersøgningen, men da en finsk reder kunne meddele ØK at

Godt en uge senere telegraferede Skoleskibet "Alt vel om bord". Det var den sidste melding. Siden da 12


Af de forskellige fotos af nagler og et stokanker – kan det tyde på et nittet jernskib med stokankre, og dem var der ikke så mange af før 2. verdenskrig.

Herover ses udsnit af et stort skibs stålstruktur. Til højre ses noget som kunne ligne fastgørelse af anker.

Her er et udklip af dykkernes tekst: På vores andet dyk, undersøgte vi et større område omkring vraget, hvor vi fandt 2 store ankre 03:57 meter (10 til 13 fod) på tværs på havbunden. kan disse ankre tilhøre vraget? Eller har vi fundet beviser for et andet fartøj, der har mødt sin skæbne mod klipperne i en af de barske storme, der ofte rammer klippeøerne Tristan? Vi er ved at løbe tør for luft, men vi gør en kort pause til at fotografere de store ankre før vi må tilbage til overfladen og hjem igen. Da vi sprang over bølgerne i vores båd, kunne jeg ikke lade være med at spekulerer på, hvad var historien om dette skib, og hvordan kom hun til at møde sin tragiske afslutning, strandet mod klipperne i Tristan?

København for anker. deres 4-mastede bark Ponapee havde passeret Tristan de Cunha netop den 21. januar, brast håbet. Det siges, at H.N. Andersen græd da han fik meldingen om at det var Ponapee som var set ved Tristan de Cunha. Dagen efter blev eftersøgningen indstillet og der blev aldrig fundet spor efter København. 59 besætningsmedlemmer gik ned med skibet. Der har siden været en del diskussion omkring grunden til Københavns forlis. Forskning har vist at byg giver problemer, såfremt fugtigheden øges. Engelsk lov forbød skibe at tage byg som bulk-last. Normalt var det en tommelfinger regel, at man kunne laste 10-14% af byglasten som bulk. Andre formodninger er, at København kunne have ramt et isbjerg.

En af teorierne går ud på, at der er opstået brand i maskinrummet ved juletid i 1928, og på det tidspunkt havde man jo kun spulevand at slukke med, derfor lå agterskibet tungt i søen, da det strandede på Tristan. Mindst en af bådene ser ud til at være kommet i vandet under branden om bord, idet en ekspedition i september 1935 på en øde strand omkring 400 miles nord for Swakopmund Sydafrika, fandt en smadret redningsbåd med syv blege skeletter.

Det hævdes, at James Glass og en kollega, på Tristan da Cunha, muligvis har fundet vragresterne fra skoleskibet ”København”, og vil fortsætte dykningerne ved Cave Point når det igen bliver sommer på øen.

Det er ikke endeligt bevist, at de omkommende var fra "København", men kranierne var "nordiske" og 13


uniformer og bådvragdele blev beskrevet som værende af skandinavisk oprindelse.

Ganske rigtigt kan man i 2 artikler i Sydney Morning Herald og The Advocate fra 24. september De strandede sø1935 læse, at man folk , der nåede havde fundet en kysten - landede i redningsbåd og 6 et område uden skeletter formokilder til rent dentlig tilhørende vand, og det forskoleskibet Kømodes at de er benhavn på en døde af dehydrekyst i Namibia. København for fulde sejl. ring, da to lig Den oplysning fandtes flere kilometer inde i ørkenen. fremgår ikke nogen andre steder i senere beskrivelser af forliset, og så vidt jeg husker ej heller i dokuRygter vil vide, at der stod KØBENHAVN i nogle mentaren på DR2. af huebåndene, som man fandt i båden i det nuvæ- Det synes jeg er en besynderlig omgang med virkerende Namibia. ligheden. Det er ligeledes interessant at læse på hjemmesiden Dette måtte dog ikke komme frem i pressen, for ik- for øen Tristan da Cunha om fundet af et stort ke igen at rippe op i katastrofen, som havde taget skibsvrag der ikke er identificeret i 2011, og med meget hårdt på H.N. Andersen, og han havde stor beskrivelser/billeder af detaljer som meget vel kunmagt over pressen i 30'erne. ne stamme fra et skib af Københavns størrelse. Især også når man husker på, at en præst på øen inDer er dem som mener, at han aldrig genvandt sin sisterede på, at det var en 5 master han så i havsnød velkendte lederstil igen efter "København"s forlis. d. 21. januar 1929. Nu tænker jeg så på om du skulle have nyere inforDet ser ikke ud til, at mange i den danske søfarts- mationer i sagen da jeg oprigtig mener at man på presse har vist interesse for fundet ved Tristan, men baggrund af fremkomne oplysninger (som ØK mådet skal nok komme, hvis det viser sig, at der er tale ske ikke har været interesseret i at kom frem i tidliom vraget af "København." gere tider) bør undersøge nærmere. Nyt om vraget ved Cave Point.

Udklip af en mail sendt af Nino Chieu til Willy Brorson, der står bag hjemmesiden ”www.snesejler,dk”.

Et nyt dyk, der blev udført den 19. december 2013, fastslår, at det med omkring 82% sandsynlighed, er vraget af "København".

Jeg skriver til dig på baggrund af genudsendelsen af DR2's dokumentar ”Forliset” om Skoleskibet København for nogle uger siden. Du har jo en side om skibet på snesejler.dk som jeg fandt frem til i min søgning efter oplysninger om København. Jeg undres lidt over at det skulle kunne lade sig gøre for et så stort skib i nyere tid, at forlise uden et eneste spor, som det jo fremgår skulle være tilfældet i diverse kilder og hjemmesider. På den baggrund er det interessant at læse indlægget fra M. Ottesen som snesejler.dk har postet på siden, og jeg har søgt lidt på informationerne.

Vi vil sandsynligvis få det at vide med sikkerhed i 2014. Tristanboerne samarbejder med Udenrigsministeriet, M/S museet i Helsingør og Ø.K. De leder bl.a. efter spor af den særprægede hjælpemotor, som kun fandtes om bord i "København".

14


Den 15. september 1953 hejste man kommando på Langelandsfort, men først i august 1954 stod fortet helt færdig. Som led i moderniseringen af Danmarks søforsvar efter NATOs strategi blev det bestemt at opføre to nye forter, nemlig Stevnsfort og Langelandsfort, hvis opgave skulle være at beherske sydlige Øresund og Langelandsbælt.

skydningen, kunne man følge ordrer og meldinger på fortet. Dertil kom diverse orienterede oplysninger om skudafstand og om foretagne korrektioner. Tilskuerne kunne således selv tælle de 44 sekunders flyvetid til nedslagene i målområdet ud til tilskuerpladsen.

Efter opbruddet i øst (1989) mistede forterne deres strategiske betydning og gik ind i en afviklingsperiode op gennem 1990’erne. Tirsdag den 6. april 1993 var en dag uden forår i luften på Langeland – en gråvejrsdag. Det var den dag Søværnet strøg kommando på Langelandsfort

At fortet med sine store kanoner på Langeland med stor præcision kan ramme et ganske lille mål ved Lollands kyst 18 km borte kan nok sætte fantasien i sving. Af den pågældende øvelsesskydnings 30 skud faldt de indledende 2-3 salver samtlige nedslag med afvigelser på mindre end 100 m fra målets centrum, og 8 skud var direkte træffere i selve målet, hvis udstrækning kun var 45 m; altså opnåedes træffeprocent på 27.

I Forsvars-orientering nr. 14. september/oktober 1972 kunne man læse: Forterne kan stadig skyde! Over 300 lollikere efterkom onsdag den 30. august

Denne opvisning i fortets effektivitet imponerede tydeligvis mange af tilskuerne, der faldt i med klapsalver, da fortchefen sluttede med at takke for den viste interesse. Ydermere lød der, inden man skilles, mange rosende bemærkninger fra tilskuerne, hvilke naturligvis glædede initiativtagerne på fortet. Fortet var bestykket med 4 stk. kanoner 150 mm P.K.L. L/55 M/1930 og 6 stykker dobbelte luftværnskanoner 40 mm R.K.L/60M/1936. De store kanonerne var tyske skibspjecer af den type som blev brugt i slagskibe som sideartilleri. På kilerne ses den tyske ørn og hagekors. De var oprindelig fremstillet i Rheinmetall og kom fra slagskibet ”Gneisenau”.

1972 chefen for Langelandsforts invitation til at overvære en af fortets øvelsesskydninger set fra målsiden på så nær afstand, som sikkerhedsbestemmelserne tillader. Gennem den lokale presse havde man opfordret alle interesserede til at møde op på et nærmere angivet sted på Lollands sydvestkyst en halv snes kilometer fra Nakskov.

Fortet kunne åbne som museum den 16. juni 1997 – en dejlig solskinsdag – under festlige former med salutering, taler af kulturministeren og musik fra Søværnets Tambourkorps. Fortet var kommet på museum og Frederikssund Marineforening var således, på bustur til Museum Langelandsfort, den 17. september 2006.

Her var opstillet højttaleranlæg, og over dette gav fortchefen, der i dagens anledning var taget til Lolland, en kort orientering om Langelandsfortets opgaver og kapacitet. En radioforbindelse til fortet var koblet til højttaleranlægget. Publikum kunne derfor høre fortets klarmelding, og efter chefens ordre til at 15


Mary Read vandt en duel på vegne af sin knap så kampdygtige kæreste. Før hun gav modstanderen nådestødet, afslørede hun, at han havde tabt til en kvinde.

T

o kvindelige pirater, Anne Bonny og Mary Read, trodser tidens forventning om, at en kvinde skal blive hjemme og føde børn. De drikker, bander og kæmper som mænd, da de i 1700-tallet nådesløst hærger Det Caribiske Hav.

klud de har - og det skal gå stærkt! I kikkerten kan Calico Jack se, at dets dæk er pakket med bevæbnede mænd, som gør klar til at entrere piraterne. For første gang svigter modet den normalt snarrådige kaptajn. Han giver efter for panikken, forlader broen og lusker ned under dæk for at gemme sig. Snart følger de andre pirater efter, på nær to - de eneste kvindelige pirater ombord: Anne Bonny og Mary Read. Forklædt som mænd står de to berygtede og nådesløse pirater klar til at kæmpe for deres liv. Det følgende slag skal afgøre deres skæbne.

Sørøverkaptajn John Rackham og hans besætning har en ordentlig brandert på. Det er den 20. oktober 1720, og piraternes tomastede slup, som er opankret i bugten Dry Harbour Bay på Jamaicas nordkyst, genlyder af højrøstet tale, råb og latter. Folkene fejrer deres seneste sejr og har drukket tæt i adskillige timer, da en af dem pludselig skriger op og peger ud mod det åbne hav. Et skib for fulde sejl styrer lige ind imod dem. Fra agterstavnen vajer det britiske flag. Kaptajn John Rackham, også kendt som Calico Jack, griber sin kikkert og betragter det grufulde syn. Så fatter han sig og begynder at brøle ordrer til højre og venstre. Ankeret skal lettes og sejlet sættes - hver eneste

Er du interesseret i at læse resten af denne spændende artikel, samt mange andre spændende historier, så gå ind på http://historienet.dk/

16


Fra Johnny Balsved’s fantastiske hjemmeside om Flådens Historie, har vi lånt denne historie. Rekrut i Arresødallejren (1954):

Masser af ventilation - dem der lå nærmest kakkelovnen havde varme, de øvrige havde frisk luft. Jens Kildemand beskriver i denne artikel sit møde med Søværnet en kold januar dag i 1954. Af Jens Kildemand Rekrut i Arresødallejren fra 7. januar til 7. marts 1954.

Spisebarakken var brændt Spisningen skete på orlogshjemmet, på grund af at spisebarakken var brændt, og lige neden for lå paradepladsen, hvor alle skulle mønstre hver morgen med fuld oppakning. Det vil sige ned og spise, tilbage og hente gevær, stålhjelm, overtøj og tilbage til samme sted. Et lyst hoved fandt ud af , at hvis vi nu tog det hele med når vi skulle spise, så havde vi mindst 20 minutter mere til rådighed om morgenen, hvor tiden var knap. Det gik et par gange, men alt for mange fik samme ide, og så var det slut. Hygiejnen var som den tid foreskrev, og da salmonella og lignende bakterier ikke var opfundet gik det rimelig godt. Spisebestik havde vi selv at opbevare. Udenfor spisebarakken stod fire tønder til rengøring. En til afskrabning af madrester, en med vand til grovskylning, en med sæbevand og en til renskylning. En nat gik det alligevel galt, men det var fra kabyssen (køkken-barakken), kokken havde givet sovsen en forkert behandling.

J

eg rejste til København 6. januar og overnattede på soldaterhjemmet i Gothersgade for 2,- kr. Næste dag blev vi alle fulgt til Holmen, igennem alle procedurer og udlevering af køjesæk med indhold af tøj, tæpper, stålhjelm osv. Privat tøj samlet i en pose, adresse på og sendt hjem. Fik udleveret en madpakke, ind i en bus og af sted til Arresødal. Mødet med Arresødallejren Blev læsset af ved flagstangen på en bakke og kunne se lejren, en hel del træbarakker og telte. Jeg kom i 6. Kompagni, 1. deling. Barakken indeholdt ca. 125 mand, i den ene ende boede korporalerne og i den anden ende var der vaske og baderum. Vaskene var ca. 50 vandhaner der løb ned i lange kummer, og badet var 5 brusere, men der var kun koldt vand. Opvarmningen i barakken var tre kakkelovne, der blev fyret med tørv, i meget kolde perioder suppleret med brunkul. Der var automatisk ventilation, idet vinduer, døre og gulv ikke var tætte. Dem der lå nærmest kakkelovnen havde varme, dem der lå nærmest døre og vinduer havde til gengæld frisk luft. Der blev spurgt om varmt vand til tandbørstning og barbering, det kunne vi få lov at hente ovre i kabyssen. Ja men vi har kun fire fem spande, ingen problem blev der sagt, i har alle en stålhjelm. Men så var der en der fik organiseret en nøgle til gymnastikbarakken, hvor der var varmt vand, det gik fint nogle dage, men så kom der en ny lås på, og så var det slut. Det blev nævnt ved parole ellers intet, men 1. delings 2. halvdeling blev udtaget til at skrælle kartofler næste dag, til 1000 mand.

Næste dag blev rengøringsdag Alle mand, ca. 1000, fik diare, roskildesyge, (salmonella forgiftning), og når en mand skal, så skal han. Det startede omkring midnat og kl 0200 var det min tur. Ud af køjen og af sted til toiletbarakken, der lå en lille halv km op ad bakken. Der var mange på vej, en hørte jeg sige , jeg når ikke længere. Det var for øvrigt også lige meget, for de 50 toiletter var fuldt optaget, og der stod mariner på venteliste, selv piskummerne var taget i brug. Resten stod udenfor, hvor mange måtte give op og satte sig i sneen. Næste dag var rengøringsdag, ud at samle op, en del blev skovlet op, resten trampet ned og kom først frem da sneen var smeltet. 8. marts var rekruttiden overstået og jeg blev flyttet til kasernen på Holmen, men det er et andet kapitel. Værnepligtig, hoved nr.: 200800 Jens Erik Kildemand. 17


Hvad er en destroyer? En destroyer var et krigsskib opfundet som modtræk til de små, hurtige torpedobåde, der hærgede vandene mod slutningen af 1800-tallet. Destroyeren blev udviklet af den engelske flåde.

HMS Hornet fra 1894 var den britiske flådes våben mod torpedobåde.

En destroyer skulle jagte torpedobåde Opfindelsen af torpedoen sidst i 1800-tallet skabte en dødbringende trussel mod stormagternes panserskibe. Stål-giganterne var forsvars-løse, hvis de blev angrebet af små og hurtige både udrustet med det nye våben. Britiske Royal Navys løsning var at skabe en helt ny type af fartøjer, som fik navnet "Torpedo Boat Destroyers".

Fart var kendetegnet for en destroyer Destroyerne skød så høj fart, at de kunne jagte torpedobådene og sende dem til bunds med hurtigtskydende kanoner. Briterne tog de første to destroyere i brug i 1894, og de andre stormagter fulgte snart efter. Siden har destroyere fået nye opgaver som bl.a. ubådsjagere, luftværnsskibe og missilbåde.

Her en amerikansk destroyer anno 2012

USS Jason Dunham 18


Søndag d. 1. juni kl. 14.00

TAK - er kun et fattigt ord … Det var et stort øjeblik og en kæmpe overraskelse, da jeg, for år tilbage, modtog Marineforeningens Hæderstegn for mit arbejde med Tørdokken og vores Hjemmeside i henholdsvis 10 og 5 år. Men at jeg, her kun fem år senere, skulle opnå at blive udnævnt som Æresmedlem, havde jeg ikke set komme. Derfor skal der her lyde en varm tak til bestyrelsen, samt til alle jer, der påskønner mit arbejde. Jeg elsker mit arbejde med både Tørdokken og Hjemmesiden, og lover at fortsætte med begge dele, så længe det er sjovt og helbredet kan klare det, og så længe I gider læse bladet og følge med på Hjemmesiden. Endnu en gang TAK. Tonny

19


En lærerinde i 3. klasse stillede sine elever det evigt relevante spørgsmål: "Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?" Lille Lars svarede hurtigt: "Jeg vil være milliardær og tage ud på de dyreste natklubber, få mig den lækreste kælling, give hende en Ferrari til flere millioner, en lejlighed på Copacabana, et stort hus i Paris, et privat fly til at rejse jorden rundt i og et kreditkort uden loft, så hun kan shoppe alt det hun vil. Og så vil jeg knalde hende 3 gange om dagen!". Lærerinden blev chokeret over Lille Lars´s forfærdende svar, og vidste ikke hvad hun skulle stille op med sig selv. Ude af stand til at komme med et konstruktivt svar til Lille Lars, besluttede hun at fortsætte som om intet var hændt:

En ung Rekru t kom kørend e igennem ho på en kasernen vedvagten . En militærpoli tisergent bem ærkede at forr smadret, og b uden var ilens kofange r var smurt ind græs. i blod og MP-Sergenten stoppede rekru tten og spurgte ret: Hvad pok bekymker er der sket ? - Jeg var indb landet i en uly kke... jeg kørt genten over sv e seniorserarede rekrutten . - Ok det forkla rer den ødelag te forrude og kofangeren, h blodet på vad med blad ene og græsse - Jeg var nødt t? til at forfølge ham gennem par-

Den stolte moder til en af de andre på Amalienborg Slotsplads, da garden trækker op:

n ne e d e

"Og hvad så med dig Sarah?"

- Se, min søn er med, og han der endda den eneste der går i takt.......

l for t e d e eve l s b d - Jeg vil være Lars`s kælling! an er . k st sagde cykel i r lE g n Car tibil o nt, mi i ? e Pol . Betj den å r p ! r - H et! øde gte b y l l i å r. stj r der 0k a 0 1 V t . ej.. r de - N blive - Så

En 8-årig dreng kommer gående op ad gaden, da en bil standser ved siden af ham. - Hop ind, så får du en tyver. - Nej, jeg vil ej. - Hop ind. så får du en tyver og en hel pose slik! - Nej, far. Det var dig der ville have en Lada!

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Claus Madsen

47 31 77 92

cs.madsen@get2net.dk

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Aksel Højmark

24 60 04 80

Suppleant

Bent Hansen

47 53 63 97 20


Tørdokken on line 2 2014